Restaurering af en 943 m strækning i Gravbæk ved Virklund

Transkript

1 S I L K E B O R G K O M M U N E VANDPLANPROJEKTER Restaurering af en 943 m strækning i Gravbæk ved Virklund Teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse inkl. detailprojektering Dato : Sagsnr. : Version : 1 Projektleder : KARA Udarbejdet af : KARA, MAFR, KDMO Godkendt af : RPBA

2 Indholdsfortegnelse 0 Resumé Indledning Formål med projektet Nuværende forhold Områdebeskrivelse Jordbundsforhold Arealanvendelse Ejerforhold Fysiske og hydrologiske forhold Tekniske forhold Biologiske forhold i vandløbet Biologiske forhold omkring vandløbet International naturbeskyttelse Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV-arter Kulturhistoriske forhold Projektforslag Overordnet beskrivelse Detailprojektering Adgangs- og arbejdsforhold Fjernelse af gammelt faskineanlæg og etablering af stensikring Udlægning af Grus og skjulesten Konsekvensvurdering Fremtidige fysiske og hydrologiske forhold Tekniske forhold Biologiske forhold i vandløbet Biologiske forhold omkring vandløbet International naturbeskyttelse Bilag IV-arter Kulturhistoriske forhold Afværgeforanstaltninger Realisering af projektet Lodsejerholdning Projektøkonomi ALECTIA A/S Side 2

3 6.3 Omkostningseffektivitet Tidsplan Lovgivning og myndighedsbehandling Vandløbsloven Naturbeskyttelsesloven Museumsloven Okkerloven Referencer Bilagsoversigt: 1. Oversigtskort 2. LER-oplysninger 3. Oversigtskort - detailprojekt ALECTIA A/S Side 3

4 0 Resumé Indeværende rapport omfatter en teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse samt en detailprojektering af vandplansindsatsen med reference nr. 243 beliggende i Hovedopland 1.5 Randers Fjord. Indsatsen omfatter vandløbsforbedrende tiltag på en 943 m lang strækning af Gravbæk, indeholdende delstrækningerne AAR20305, AAR60425, AAR60435 og AAR Strækningens tilstand under de nuværende forhold er registreret som værende ringe, hvorfor formålet med projektet er at opnå godt økologisk tilstand. Ved besigtigelse af den udpegede strækning af Gravbæk blev det klart, at den øverste del har meget fine fysiske forhold med stort fald og grus-/stenbund. På den nedre del af strækningen er der stort set intet fald og dermed kun meget lav vandhastighed. Her består vandløbsbunden af finkornet sediment. Det eneste sted, hvor det blev vurderet som hensigtsmæssigt at restaurere Gravbæk, var på en cirka 40 m lang strækning umiddelbart nedstrøms Horsensvej. Forundersøgelsen beskriver et scenarie, hvor tilstanden i bækken forbedres ved udlægning af gydegrus og sten. Herved sikres bedre gyde- og opvækstmuligheder for bækkens ørredbestand samt for søørreder fra de omkringliggende søer. Det er samtidig sandsynligt at forholdende for smådyrsfaunaen forbedres, hvorved faunaklassen for området øges. På den baggrund vurderes det som muligt at opnå den økologisk gode tilstand. Der er lodsejeropbakning til projektet. Såfremt projektet realiseres forventes anlægsomkostninger at beløbe sig til kr. Dette er under indsatsens referenceværdi, der er kr. ALECTIA A/S Side 4

5 1 Indledning Som led i opfyldningen af de statslige vandplaner skal der gennemføres fysiske forbedringer på udvalgte vandløbsstrækninger. Ved vandløbsrestaurering forstås i vandplansammenhæng tre overordnede indsatstyper: Åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer, herunder etablering af faunapassager samt udlægning af sten og gydegrus, inkl. bearbejdning af brinker og profil. Forundersøgelsen skal redegøre for, om og hvordan vandløbsrestaureringen forventes at kunne gennemføres. Forundersøgelse vil således beskrive alle de informationer, der er nødvendige, for at kommunen kan ansøge om tilskud til gennemførelse af et vandløbsrestaureringsprojekt. Forundersøgelser skal jf. vejledningen 1 omfatte: En redegørelse for, hvilke indsatser i vandplanen projektet har til formål at gennemføre. En overordnet redegørelse for de anlægstekniske muligheder eller et detailprojekt. Projektets konsekvenser for de biologiske forhold i vandløbet. Projektets konsekvenser i relation til Natura2000 direktiverne og/eller til beskyttede arter. En oversigt over berørte lodsejere og deres holdning til projektet. Beskrivelse af evt. afværgeforanstaltninger. Budget for gennemførelse af indsatserne og det samlede restaureringsprojekt. Hvis forundersøgelsen viser, at projektet kan gennemføres, søges om tilskud til realisering af projektet. Selve projektgennemførelsen indeholder: Indhentning af tilladelser (udarbejdelse af tilladelser er myndighedsarbejde, som ikke er tilskudsberettiget). Aftaler med lodsejer. Samt selve gennemførelsen af anlægsprojektet. I forundersøgelsen vil der være fokus på de krav, der fremgår af vejledningen og de kriterier, der lægges vægt på jf. bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering 5, stk samt det skema, der skal udfyldes for efterfølgende at kunne søge om midler til at gennemføre projekterne 3. ALECTIA A/S Side 5

6 Indeværende rapport omfatter en teknisk- og ejendomsmæssig forundersøgelse samt detailprojektering af vandplansindsatsen med reference nr. 243 i Gravbæk. Det drejer sig om en restaurering af en 943 m lang strækning (Tabel 1-1). Indsatsen er omfattet af delstrækningerne AAR20305, AAR60425, AAR60435 og AAR Tabel 1-1. Indsatsen i forundersøgelsen. Indsatstitel MiljøGis ref. Indsatstype Restaurering af en 943 m strækning af Gravbæk ved Virklund Nr. 243 Udlægning af sten, gydegrus mm. i type 2 vandløb 1.1 Formål med projektet Formålet med vandløbsrestaureringsprojektet er at forbedre levestederne for dyre- og planteliv i Gravbæk, herunder vandrende arters gyde- og opvækstpladser, samtidig med at vandmiljøet forbedres, så der opnås god økologisk tilstand. ALECTIA A/S Side 6

7 2 Nuværende forhold Dette afsnit beskriver de nuværende forhold i projektområdet, hvilke danner grundlag for den efterfølgende konsekvensvurdering. 2.1 Områdebeskrivelse Indsatsstrækning nr. 243 er angivet med rødt på Figur 2-1. Strækningen starter ved Virklundvej lidt nedstrøms udløbet fra Thorsø i byen Virklund, og løber ud i søen Borresø, som kan ses længst mod øst på Figur 2-1. Gravbæk er et type 2-vandløb med en længde på ca. 2 km. Kort før udløbet i Borre Sø, løber Hulbæk til Gravbæk, og der er desuden tilløb fra Ellesø. Figur 2-1 Oversigtskortet angiver indsatsstrækningen i Gravbæk Jordbundsforhold Jordbundsforholdene omkring Gravbæk bærer præg af, at vandløbet er beliggende i et sølandskab. Jordbunden er derfor overvejende bestående af humus-aflejringer i de vandløbsnære arealer samt grovsandet jord på de nærliggende bakker, (Figur 2-2). ALECTIA A/S Side 7

8 Figur 2-2. Jordartskort for området. (Kilde: Arealinfo) Lavbundsarealet hvor Gravbæk forløber er kategoriseret som værende af stor risiko for okkerudledning, jf. Figur 2-3. Figur 2-3. Risikokort over okkerudledningen i området. (Kilde: Arealinfo) Arealanvendelse Arealanvendelsen langs indsatsstrækningen er på den øvre del bebyggelse primært i form af private etplansboliger. Nedstrøms Horsensvej løber vandløbet igennem 3-beskyttet enge og moser, og er således meget ekstensivt udnyttet. ALECTIA A/S Side 8

9 2.1.3 Ejerforhold Grundet den forholdsvis lange indsatsstrækning samt den bynære beliggenhed, er der et meget stort antal lodsejere langs vandløbet. Det er på den baggrund valgt udelukkende at fokusere på de lodsejere, der direkte berøres af projektet. Disse lodsejere præsenteres i afsnit Fysiske og hydrologiske forhold Gravbæk har en gennemsnitsbredde på 3,5 m og vanddybden varierer fra cm. I Figur 2-4 ses et længdeprofil af Gravbæk fra Thorsø til Borre Sø. På det øverste stræk (fra afløbet fra Thorsø til Horsensvej) er et gennemsnitligt fald på lidt over 3. På det nederste stræk (fra Horsensvej til udløbet i Borre sø) er et gennemsnitligt faldt på 0,8 og det er endda inkl. et fornuftigt fald umiddelbart nedstrøms Horsensvej. Figur 2-4. Længdeprofil af Gravbæk. I forbindelse med forundersøgelsen blev hele indsatsstrækningen besigtiget, med henblik på at få klarlagt, hvor en restaureringsindsats ville have den ønskede effekt i forhold til den økologiske tilstand. Faldforholdene afspejles tydeligt i vandløbets fysiske kvalitet. Gravbæk byder således på gode strømningsforhold på det øvre stræk, og her består bunden af sten og grus de fysiske forhold må karakteriseres som noget nær optimale. Det ALECTIA A/S Side 9

10 vurderes således som uhensigtsmæssigt, at foretage nogen form for restaurering på dette stræk. Fra cirka 50 m nedstrøms Horsensvej nedsættes faldet og følgeligt vandhastigheden markant, og vandløbet får karakter af et blødbundsvandløb uden ret meget variation. En del af forklaringen på den manglende vandhastighed vurderes at skyldes en stuvningspåvirkning fra Borre sø (beliggende ca. i kote 20,84 DVR90). Disse forhold medfører, at enhver form for udlægning af sten eller grus, vurderes at være uden effekt. Udlagt grus vil hurtigt sedimentere til, og dermed ikke få nogen effekt, og udlægges større sten, vurderes disse at synke ned i mudderbunden. Imellem de to beskrevne strækninger, er der dog potentiale for at hæve den økologiske tilstand ved en målrettet restaureringsindsats. Det drejer sig om de første ca. 50 m nedstrøms Horsensvej. Her er der stadig cirka 3 fald og god fart på vandet. Bundsubstratet er dog ikke optimalt, da der er meget sand. Derudover er vandløbet her låst af en gammel faskinering bestående af pæle og fliser. I resten af indeværende rapport, er det den strækning, der vil udgøre selve projektområdet. I bilag 1 ses den definerede projektstrækning. 2.3 Tekniske forhold Umiddelbart nedstrøms rørføringen ved Horsensvej er placeret et udløb fra en regnvandsledning ca. i st. 455 (Figur 2-5). Denne har bundkoten 21,60 m DVR90. Brinken umiddelbart overfor udløbet er sikret med faskinepæle, som er yderligere styrket af udlagte betonfliser. Der er ligeledes brinksikret med betonfliser på en strækning af venstre brink. Pælefaskinen er uden funktion, da tværbjælkerne er rådnet væk. Faskinepælene der står tilbage har forårsaget, at vandløbet er blevet overbredt, da det har gravet bag om pælene. ALECTIA A/S Side 10

11 Figur 2-5. Nedenfor Horsensvej, er placeret et udløb fra en regnvandsledning. Der er indhentet ledningsoplysninger i forbindelse med projekteringen. Ifølge Ledningsejerregistret (LER) forløber der en del ledningstracéer langs Horsensvej, men de færreste er beliggende indenfor arbejdsområdet. Relevante ledningstracéer fremgår af bilag 2. Her fremgår det, at der er to regnvandsledninger, der ledes til Gravbæk umiddelbart nedstrøms Horsensvej. Den ene er det Ø70 betonrør der ses på Figur 2-5. Umiddelbart opstrøms dette løber et Ø25 rør i bækken. Derudover er der yderligere et par smådræn. Foruden regnvandsledninger findes en privat spildevandsledning, der løber langs den venstre brink af Gravbæk på strækningen fra Horsensvej og nedstrøms igennem hele det område, hvor der projekteres ændringer. 2.4 Biologiske forhold i vandløbet Hovedløbet af Gravbæk er målsat til at have god økologisk tilstand, hvilket dog kun er opfyldt for den nederste del af vandløbet ved nuværende forhold. På indsatsområdets strækning er den økologiske tilstand ringe til moderat jf. Figur 2-6. ALECTIA A/S Side 11

12 Figur 2-6. Kortet angiver den nuværende økologiske tilstand i Gravbæk. (Kilde: MiljøGIS) Ifølge den seneste DVFI registrering i Gravbæk (station 93), er faunaklassen 3-4, altså moderat økologisk tilstand. Den lever således ikke op til kravet om god økologisk tilstand under de nuværende forhold, hvor en faunaklasse 5 er målet. Gravbæk vurderes på flere strækninger at have potentiale som gyde- og opvækstvand for ørred. Der er således flere partier med fin gydebund, samt masser af skjul og underskårne brinker. Ved en undersøgelse foretaget af DTU Aqua i 2010, blev der registreret enkelte ørredyngel i vandløbet. På baggrund af denne undersøgelse, er det i DTU Aquas udsætningsplan 4 blevet vurderet, at der er behov for udsætning af 400 stk. 1-års fisk. Idet bækken modtager søvand fra Thorsø, der ligger få hundrede meter opstrøms, er der registreret en stor bestand af søfisk, i form af skalle, aborre og gedde. Gravbæk huser endvidere en stor bestand af ål. Thorsøs beliggenhed medfører, at vandløbet særligt i sommerhalvåret påvirkes betydeligt af forhøjede vandtemperaturer samt stor tilførsel af alger. Dette må forventes at påvirke ørredbestanden og DVFI i negativ retning. 2.5 Biologiske forhold omkring vandløbet I området omkring Gravbæk findes en del naturarealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (Figur 2-7). På den øverste nordlige side af vandløbet ALECTIA A/S Side 12

13 Silkeborg Kommune findes et engareal, mens resten af det omkringliggende areal hovedsageligt er mose. Figur 2-7. Arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. (Kilde: Arealinfo) Der er blevet registreret odder, som indgår i bilag 5 i Lov om Naturbeskyttelse. 2.6 International naturbeskyttelse Indsatsen er beliggende lige i kanten af EF-habitatområde H181 Silkeborgskovene, hvor vandløbet udgør grænsen af habitatområdet jf. Figur 2-8. Dette er dog nedstrøms den strækning, hvor der projekteres en restaurering. Figur 2-8. Gravbæk grænser op til EF-habitatområde H181 Silkeborgskovene. (Kilde: Arealinfo) ALECTIA A/S Side 13

14 I Tabel 2-1 er oplyst de dyrearter, som indgår i udpegningsgrundlaget for dette habitatområde 5. Tabel 2-1. Udpegningsarter for habitatområde Silkeborgskovene. Nr Habitatområde Udpegningsgrundlag 181 Silkeborgskovene Bæklampret (Lampetra planeri) Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Damflagermus (Myotis dascyneme) Odder (Lutra lutra) Da der kun projekteres mindre ændringer i vandløbets profil, vurderes det kun, at der kan forekomme en påvirkning af bæklampret og odder, hvorfor det udelukkende er disse arter, der beskriver herunder. Bæklampretten hører til dyregruppen rundmunde, der er kendetegnet ved bl.a. at have en rund sugemund. Bæklampret har en åleagtig krop, og den bliver omkring cm lang. Bæklampret er afhængig af en god biologisk vandløbskvalitet. Om foråret søger bæklampretten op i de øvre dele af vandløbet, hvor den gyder på steder med hastigt strømmende vand. Det er vigtigt, at bunden, hvor gydningen finder sted, består af sand mellem større sten. Bæklampretten er blevet registreret i Gravbæks tilløb Hulbæk, under feltundersøgelser foretaget af DTU Aqua i Denne må således også i visse perioder være til stede i Gravbæk. Odder findes langs vandløb og ved søer af høj kvalitet, og især i søer med store rørskovsområder. I Danmark findes odderen primært i Jylland, hvor Gudenåen udgør et af det vigtigste system. Tidligere var bestanden begrænset til få hundrede individer i det nordvestlige Jylland, men den seneste overvågning fra 2004 viser, at odderen nu findes i alle større vandløbssystemer i hele Jylland. Tætheden af odder er oftest lav, da et enkelt par kræver et forholdsvis stort habitatområde - ofte mere end 10 km langs et vandløb, der fungerer som både yngle- og rasteområde. Der er observeret odder i indsatsområdet, og der er bl.a. odderpassage under vejbroen ved Horsensvej Habitatdirektivets artikel 12, bilag IV-arter EU-medlemslandene skal i henhold til habitatdirektivets artikel 12 indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer indenfor eller udenfor et af de udpegede habitatområder. Arterne på Habitatdirektivets bilag ALECTIA A/S Side 14

15 IV er ligeledes beskyttet efter 29 a i naturbeskyttelsesloven, hvor de kaldes bilag 3 arter. Arter omfattet af beskyttelsen må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning - for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier og yngleeller rasteområder, der ikke må beskadiges eller ødelægges. Foruden odder, som er beskrevet i ovenstående afsnit, er det muligt at flg. bilag IVarter forekommer i projektområdet: Flere arter af flagermus, stor vandsalamander og spidssnudet frø. De fleste arter af flagermus bruger ofte forskellige lokaliteter til at yngle, jage, raste og dvale. Der er stor forskel på aktionsradius mellem de forskellige arter af flagermus, hvor nogle jager over store afstande, mens andre er mere stationære og forbliver tæt på yngle- og rasteområder. Det kan derfor være vanskeligt at udelukke eller bekræfte en specifik arts tilstedeværelse på lokaliteten uden en decideret undersøgelse som basis 6. En stor andel af de arter, som indgår i habitatdirektivets bilag IV er igennem tiden blevet registreret i området omkring Silkeborg. Stor vandsalamander findes i størstedelen af Danmark, hvor den er tilknyttet solrige og klare vandhuller af forskellig størrelse, men primært, hvor der ikke er en permanent tilstedeværelse af fisk. Efter larvestadiet opholder de unge individer sig på land i umiddelbar nærhed af vandhullet, hvor sten og døde træstammer yder optimale levebetingelser. Både unge og voksne individer overvintrer i frostfrie områder på land. Spidssnudet frø er en af de mest almindelige paddearter i Danmark, og findes i størstedelen af landet, hvor den findes i en bred række af vådområder fra våde enge til større søer med kantvegetation. Som udgangspunkt kan man derfor forvente en tilstedeværelse af spidssnudet frø, hvis der i området findes mindre vandhuller uden fisk, og med tilstødende eng og moseområder. Tilstedeværelsen af fisk udgør en stor trussel mod larverne, og det er derfor vigtigt med optimale gemmesteder nær brinken for at øge larvernes overlevelsesrate. 2.7 Kulturhistoriske forhold Der er ikke oplyst nogle frede fortidsminder i projektområdet. Silkeborg Museum har fået tilsendt materiale om projektforslaget, og er blevet kontaktet telefonisk. Museet havde ikke nogle kommentarer vedrørende indsatsområdet. De skal dog ALECTIA A/S Side 15

16 kontaktes inden en eventuel realisering, så de kan deltage i en besigtigelse af lokaliteten. Såfremt der findes genstande/fortidslevn i forbindelse med gravearbejdet, indstilles dette omgående og museet kontaktes. ALECTIA A/S Side 16

17 3 Projektforslag Projektscenariet er valgt på baggrund af en besigtigelse af området i kombination med drøftelse af mulige løsninger med Silkeborg Kommune. Som det fremgår af afsnit 2.2 er det kun en lille del af den samlede indsatsstrækning, hvor det vurderes som muligt at forbedre den fysiske vandløbskvalitet ved at udlægges sten og grus. Denne projektstrækning fremgår af bilag Overordnet beskrivelse Indeværende afsnit indeholder udelukkende en beskrivelse af de overordnede projekttiltag på punktform. De enkelte tiltag detailbeskrives i det følgende afsnit. Projektet omfatter: Etablering af to gydestryg af 10 meters længde med en afstand på 8 meter imellem, hvor der etableres en pool Gydestrygene etableres med 5 fald Etableringen af gydestryg fører til en hævelse af den oprindelige vandløbsbund på 20 cm Starten (et tværbånd på 2 m) af det øverste gydestryg etableres med sten i størrelsen mm Afslutningen af den nederste gydebanke laves med 10 og med sten i fraktionen mm Brinksikringen med betonfliser fjernes og erstattes af en stensætning af kampesten i størrelsen mm Resterne fra træfaskinerne langs begge brinker fjernes på projektstrækningen dvs. ca. 40 m ALECTIA A/S Side 17

18 4 Detailprojektering I indeværende afsnit beskrives de enkelte tiltag på detailniveau. 4.1 Adgangs- og arbejdsforhold Adgang til projektområdet er mulig fra Østerlundvej, hvor der kan køres ned over engen på matrikel 2 t. Anlægsarbejdet vil udelukkende blive udført fra engarealet på den nordlige bred af vandløbet. Anlægsarbejdet kommer til at foregå på en ca. 40 m strækning af vandløbet. Området er beliggende i et lavbundsareal, som er forholdsvist blødbundet, dog ikke mere, end at arbejdet vurderes at kunne udføres uden brug af køreplader, såfremt det gøres i en tør periode. Lodsejer er kontaktet, og de var positive overfor forbedrende tiltag i vandløbet samt for, at deres arealer blev brugt under anlægsfasen (afsnit 6.1). Der vurderes ikke at være behov for rydninger i forbindelse med anlægsarbejdet. 4.2 Fjernelse af gammelt faskineanlæg og etablering af stensikring Det resterende faskinepæle samt de erosionssikrende betonfliser opgraves. Faskinepæle og fliser køres bort. Der vurderes samlet at være cirka m brink, som er sikret med betonfliser. For at bevare erosionssikrende ved de flisebelagte stræk dvs. ca m brink - opbygges der i stedet en brinksikring med kampesten. Til dette formål, er der behov for 5 m 3 kampesten i størrelsen mm til dette formål. 4.3 Udlægning af Grus og skjulesten Der etableres to gydebanker á 10 meter med en afstand på 8 meter imellem. De to gydebanker etableres med 5 fald. Disse to gydestryg etableres i st og station For at der ikke ved lav vandføring skal forekomme et mindre stryg bag den nederste af de to gydebanker, etableres afslutningsvis et 8 m forløb med 10 fald (Figur 4-1). Strygene opbygges i den bredde som det nuværende forløb har på den pågældende strækning, dvs. at der som udgangspunkt ikke ændres i brinkanlæggene. ALECTIA A/S Side 18

19 Figur 4-1 Længdeprofil af projektstrækingen inkl. de to projekterede stryg. Gydebankernes tykkelse aftager i nedstrøms retning. Den øverste gydebanke er ved begyndelsen 20 cm tyk. Den nederste gydebanke er 15 cm tyk. Gydebankerne opbygges af flg. sammensætning: - 60 % mm (nødder) - 38 % mm (singles) - 2 % mm (skjulesten) Skjulestene udlægges jævnt på toppen af banken med 3-4 sten pr. lbm. Til etablering af de to stryg anvendes 11 m 3 sten i den fordeling som er beskrevet ovenfor. Ved begyndelsen og afslutningen af de enkelte stryg, laves en glidende overgang til vandløbsbunden. Starten af den øverste gydebanke, vil ved store afstrømningshændelser være udsat for et stort vandpres. Derfor etableres de første to meter af gydebanken af sten i fraktionen mm. Samme fraktion anvendes på de sidste 8 m af det nederste stryg dvs. der hvor faldet er 10. Der skal således bruges 6 m 3 sten i fraktionen mm. Ved udlægningen at stenmateriale i det nuværende forløb sikres det, at stenene lægges lidt op ad brinkerne, sådan at vandet ikke har mulighed for at arbejde i brinkerne langs strygene, og på sigt danne et nyt forløb ved siden af strygene. ALECTIA A/S Side 19

20 5 Konsekvensvurdering Indeværende afsnit beskæftiger sig med konsekvenserne, såfremt ovenstående projektforslag gennemføres. 5.1 Fremtidige fysiske og hydrologiske forhold De fysiske forhold i Gravbæk ændres betydeligt på den cirka 43 m lange strækning fra st. 454 til st Den nuværende sandbund erstattes af sten- og grusbund i form af to stryg. Variationen i vandløbets bundprofil øges, da der etableres en pool imellem de to stryg. Den nuværende faskinering samt betonfliserne fjernes, og derved genskabes en mere naturlig overgang mellem vandløbet og det omgivende terræn. Da vandløbsbunden hæves med ca. 20 cm vil dette føre til en lokal vandstandsstigning ved strygene af næsten samme størrelse - sandsynligvis lidt mindre som følge af den forøgede vandhastighed. Grundet det forholdsvis store fald opstrøms projektområdet, vil denne hævning kun forårsage en meget begrænset stuvningszone. 5.2 Tekniske forhold Ved større regnskyl er det blevet observeret, at regnvandsudledningen fra særligt det store (Ø70 cm), af de to udløb, kan være så voldsom, at det eroderer modsatte brink. Derfor sikres brinken mod erosion, efter at det gamle faskineanlæg er blevet fjernet. Der forekommer en privat spildevandsledning i projektområdet. Den er beliggende langs venstre brink. Ved anlægsarbejdet skal entreprenøren indhente detailoplysninger på denne ledning. Da der ikke graves i bunden eller brinkerne forventes det ikke, at der er behov for nogle tiltag vedrørende denne ledning. Der forekommer en lille stuvning af vandet ved de to regnvandsledninger. Dette vurderes dog ikke at have nogen effekt på deres afledningsevne, da de begge har meget stort fald, og da vundet har stor energi, når det løber ud i vandløbet. Tværtimod kan stuvningen have en gavnlig effekt, da den vil mindske vandets kraft og dermed erosionen på modsatte brink. ALECTIA A/S Side 20

21 5.3 Biologiske forhold i vandløbet De projekterede tiltag vil gavne smådyrsfaunaen i Gravbæk. Dette begrundes med at strygene vil være et velegnet habitat for rentvandsarterne. Det forventes således, at tiltagene lokalt vil kunne hæve faunaklassen der for den pågældende strækning er registreret som ringe (DVFI 3). Det vurderes som realistisk at opnå faunaklasse 5 og dermed god økologisk tilstand. Ved etablering af de to stryg forbedres gyde- og opvækstmulighederne for bækkens ørredbestand samt gydemulighederne for søørred fra de omkringliggende søer. Der etableres ca. 50 m 2 velegnet gydehabitat. Boniteten på de restaurerede stræk forventes at være høj, hvilket potentielt kan producere mere end hundrede ørredyngel, ca. 35 ½-års ørreder og en del større ørreder (Tabel 5-1). Grundet søpåvirkningen fra Thorsø, er det dog usandsyligt at så store bestandstætheder opnås. Tabel 5-1 Tilfredsstillende ørredtætheder pr. 100 m 2 vandløbsbund ved forskellige boniteringsgrader i hht. DTU Aquas udsætningsplaner. Biotopskarakteren angiver vandløbets egnethed mht. skjul og levesteder (Bonitet). 5 er således det optimale. 5.4 Biologiske forhold omkring vandløbet Projektforslaget vurderes ikke på sigt at ændre på den 3-beskyttede natur, som er beliggende omkring projektområdet. 5.5 International naturbeskyttelse Gravbæk grænser op til EF-habitatområde H181 Silkeborgskovene. Projektet kan potentielt forventes at påvirke to af arterne på udpegningsgrundlaget. Det drejer sig om bæklampret og odder. Odder ALECTIA A/S Side 21

22 Gravbæk er en del af Gudenå-systemet, hvilken har en sund bestand af oddere. Det er derfor sandsynligt, at der til tider forekommer fouragerende individer i området. Realisering af projektet forventes at skabe bedre forhold for ørrederne i bækken, hvilket vil have en positiv indvirkning på odderen, dog af mindre omfang. Bæklampret Der forekommer sandsynligvis bæklampret i projektområdet. De projekterede ændringer vurderes dog hverken at have en positiv eller negativ effekt på bæklampretten, da de nuværende forhold med sand og stenbund også udgør et velegnet habitat for bæklampret Bilag IV-arter Jf. kriteriebekendtgørelsen for vurdering af kommunale vandløbsprojekter må projektet ikke medføre skade på nogle af de dyre- og plantearter, der er omfattet af bilag 3 til lov om naturbeskyttelse. Dette bilag indeholder arter på habitatdirektivets bilag IV. I det følgende behandles projektets potentielle påvirkning af arterne. Det bemærkes at odder er behandlet i forrige underafsnit. Flagermus Den varierende natur for området betyder, at en lang række arter af flagermus kan være repræsenteret. Da projektforslaget ikke resulterer i fældning træer/buske, og ikke på anden vis vil påvirke de omkringliggende arealer, forventes realiseringen ikke at påvirke de forskellige arter af flagermus. Padder Da en stor del af arealet beliggende ved Gravbæk er mose, er det sandsynligt at arterne; spidssnudet frø og stor vandsalamander forekommer. Indsatsen vil ikke have nogen betydning på disse omkringliggende arealer og vil derfor ikke påvirke padderne i systemet. 5.6 Kulturhistoriske forhold Der findes ingen kulturhistoriske forhold i området. 5.7 Afværgeforanstaltninger Det vurderes ikke, at der er behov for etablering af nogle afværgeforanstaltninger udover brinksikringen, der hvor betonfliserne fjernes. ALECTIA A/S Side 22

23 6 Realisering af projektet For at give et samlet billede af mulighederne for realisering af projektet redegør dette afsnit for lodsejernes holdning, anlægsomkostninger og omkostningseffektiviteten beregnet ud fra statens referenceværdier. 6.1 Lodsejerholdning Indsatsområdet er beliggende på grænsen mellem matriklerne; 2 t og 8 cn alle beliggende i ejerlav; Virklund By, Them. Placeringen af matriklerne fremgår af Figur 6-1. Figur 6-1. Af kortet fremgår områdets matrikulære grænser. (Kilde: MiljøGIS) I forbindelse med den tekniske forundersøgelse er der foretaget en ejendomsmæssig forundersøgelse af de berørte lodsejere ved gennemførelsen af projektforslaget. Dette med henblik på, at få klarlagt lodsejernes holdning til projektet. De berørte lodsejere og deres holdning fremgår af Tabel 6-1. ALECTIA A/S Side 23

24 Tabel 6-1. Lodsejerholdning. Lodsejer Matrikel og Adresse Areal Holdning og bemærkninger Overslag på erstatning (DKK) 2t, Virklund By, Them, Østerlundvej 10, 8600 Silkeborg < 1 ha Positiv - 8cn, Virklund By, Positiv Them, Paradisbakken 10, 8600 Silkeborg < 1 ha (Silkeborg Forsyning har ejerskab over matriklen) Projektøkonomi Neden for er angivet et budget for anlægsomkostningerne ved en realisering af indsatsen (Tabel 6-2). Anlægsarbejdet og materialepriser er baseret ud fra erfaringstal. Alle priser er ekskl. moms. Der er ikke indregnet kommunens udgifter i forbindelse med projektet samt udgifter til eventuelle arkæologisk undersøgelse. Udarbejdelse af udbud samt byggeledelse og fagtilsyn er heller ikke inkluderet. Tabel 6-2. Økonomisk overslag på omkostningerne ved realisering af indsats nr Aktivitet i projektområde Pris (DKK) Arbejdsplads, adgangsforhold m.v Levering og udlægning af 11 m 3 gydegrus Levering og udlægning af 6 m mm sten Levering og etablering af 5 m 3 brinksikringssten ( mm) Fjernelse af betonfliser/faskiner I alt (DKK ekskl. moms) Omkostningseffektivitet I Tabel 6-3 er omkostningseffektiviteten beregnet på baggrund af den vejledende referenceværdi. Referenceværdien er et udtryk for hvor meget vandløb der forbedres. Som det fremgår, er overslaget på realiseringen lavere end indsatsens referenceværdi. ALECTIA A/S Side 24

25 Tabel 6-3. Omkostningseffektivitet for indsats nr Miljø- Gis ref. 243 Indsats-type Vandløbs- Restaurering (type 2) Vejledende referenceværdi (kr/km) Indsats Referenceværdi (kr) Længde (m) Overslag realisering (kr) Data fra Tabel 6-3 kan overføres til ansøgningsskema om tilskud til gennemførelse af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering. 6.4 Tidsplan Selve anlægsfasen forventes at kunne gennemføres på 2-3 dages arbejde. Såfremt der er behov for at udarbejde udbudsmateriale kommer dette udover. Hvis der opnås tilsagn vil projektet kunne gennemføres i forsommeren Lovgivning og myndighedsbehandling Vandløbsloven Projektet forbedrer de fysiske forhold i vandløbet og er herved, iht. 37 i vandløbsloven nr. 1208/2013, en vandløbsrestaurering. Restaureringen skal godkendes iht. kapitel 7 i bekendtgørelsen om vandløbsregulering og -restaurering nr. 1437/2007. Der er ikke pligt til VVM-anmeldelse for vandløbsrestaureringsprojekter Naturbeskyttelsesloven Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og det vurderes, at projektet medfører en ændring i vandløbets tilstand, hvorfor der kræves en dispensation fra lovens 3. Da projektet skal godkendes iht. vandløbsloven, skal der ikke gives dispensation for ændringer indenfor åbeskyttelseslinien ( 16 i naturbeskyttelsesloven nr. 951/2013). ALECTIA A/S Side 25

26 I forbindelse med anlægsarbejdet vil der foregå kørsel og dermed en kortvarig påvirkning af den 3-beskyttet eng på vandløbets nordside. Dette vurderes dog ikke at kræve en 3-dispensation Museumsloven I forbindelse med udarbejdelsen af denne forundersøgelse er der rettet henvendelse til Silkeborg Museum. Det forventes ikke, at projektarealet rummer jordfaste fortidsminder, hvorfor der vurderes ikke, at være behov for behandling efter museumslovens 29. Såfremt der under anlægsarbejdet findes arkæologiske spor (fx lerkar-/skår, bearbejdet træ, metalgenstande o.l.), skal anlægsarbejdet omgående indstilles og Silkeborg Museum kontaktes Okkerloven Enhver sænkning af grundvandsstanden inden for et okkerbelastet område, må ikke påbegyndes uden godkendelse efter okkerlovens 3. Indsatsområdet er beliggende i Okkerklasse I, stor risiko for okkerudvaskning. Projektet forventes dog at føre til en lokal vandstandsstigning, hvorfor der ikke bliver aktuelt. ALECTIA A/S Side 26

27 7 Referencer 1 Vejledning om tilskud til kommunale projekter om vandløbsrestaurering. Miljøministeriet Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering. Miljøministeriet. Bek af Skema - Ansøgning vedrørende gennemførelse (etablering) af projekter. NaturErhvervsstyrelses hjemmeside vedr. vandløbsrestaurering, juli Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 2. Distrikt 15, vandsystem 06. Plan nr DTU Aqua. 5 Oversigt over Habitatområdernes udpegningsgrundlag, Naturstyrelsen, 31. december Kortlægning af flagermus langs planlagte linjeføringer for rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6. NIRAS og Carl Bro, projekt nr , 7. januar ALECTIA A/S Side 27