Beskæftigelsesplan 2015

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2015 Center for Job og Ydelse Juni 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beskæftigelsesministerens mål i De beskæftigelsespolitiske udfordringer Mål og strategi i beskæftigelsesindsatsen i Tillæg 1: Samlet oversigt over mål i Beskæftigelsesplan

3 1. Indledning 1.1 De overordnede rammer Beskæftigelsesplan 2015 udgør den overordnede ramme for, hvordan Fredensborg Kommune vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. I Fredensborg Kommune fastlægges der for hver byrådsperiode en beskæftigelsespolitik, som indeholder de overordnede lokalpolitiske mål og rammer for beskæftigelsesindsatsen. I forlængelse heraf udarbejdes en beskæftigelsesplan, der bygger på mål og retningslinjer fra Beskæftigelsesministeren og fastsætter konkrete målsætninger og indsatser. I Fredensborg Kommune er det overordnede lokalpolitiske mål at opnå landets laveste ungeledighed. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen er, at indsatsen skal bygge på en så høj grad af virksomhedsrettet aktivering som muligt. Dette skal ske i et tæt og udviklet samarbejde med de lokale virksomheder. De fire udmeldte ministermål for 2015 er: 1. Få flere unge til at starte og gennemfører en ordinær uddannelse 2. Begrænse antallet af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 3. Bekæmpe langtidsledigheden 4. Styrke samarbejdet og dialogen med de lokale virksomheder om beskæftigelsesindsatsen. I tillæg 1 findes en samlet oversigt over mål i Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplanen udmøntes i aktiveringsstrategien, der fastlægger hvilke tilbud og krav der stilles til borgere på offentlig forsørgelse. Aktiveringsstrategien er opdelt i fem områder, som afspejler de overordnede målgrupper, der er på beskæftigelsesområdet: Unge, EXIT, virksomheder, voksne og syge, jf. figur 1 på næste side. 1 I bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er fastsat de nærmere krav til indholdet i planen. Kravene er indarbejdet i en skabelon udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Denne plan følger skabelonen og skabelonens systematik. 3

4 Figur 1. Sammenhængen mellem beskæftigelsespolitik, beskæftigelsesplan og aktiveringsstrategi Sammenhængen mellem de politiske styringsredskaber; beskæftigelsespolitikken, beskæftigelsesplanen og aktiveringsstrategierne, fremgår af figur 1. Aktiveringsstrategierne er under revision grundet førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen, a-dagpengereformen, sygedagpengereformen og senest udspillet i forhold til reform af beskæftigelsesindsatsen på det forsikrede område. Revisionen af aktiveringsstrategierne 2 løber frem mod efteråret 2014, hvor de vil blive behandlet politisk område for område. Aktiveringsstrategien i forhold til voksne og syge vil først blive behandlet politisk i efteråret hvilket betyder, at indsatsen på området kun er begrænset beskrevet i planen. Det overordnede formål med beskæftigelsesindsatsen er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, samt medvirke til at virksomhederne kan få den efterspurgte arbejdskraft. Udover Beskæftigelsesministerens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 inddrages også i planen de udfordringer og anbefalinger, der fremgår af de undersøgelser, der 2 Strategierne for ungeindsatsen blev behandlet og vedtaget af Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget , Exit-strategien og Den virksomhedsrettede indsats i Center for Job og Ydelse

5 er udarbejdet om udfordringer på det lokale og regionale arbejdsmarked 3. Her er der særlig fokus på unge, langtidsledige, ledige borgere med anden etnisk baggrund end dansk og gruppen af ledige ikke-faglærte. Desuden er der fokus på at begrænse gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse gennem en tværfaglig og sammenhængende indsats. Dette skal ske ved at gøre udvidet brug af ressourceforløb og fremskaffelse af flere fleksjob, samt ved implementering og ibrugtagning af de nye jobafklaringsforløb i forhold til syge borgere. Endvidere vil det være et centralt fokusområde, at jobcentret medvirker til, at de lokale virksomheder får den arbejdskraft, som de har brug for indenfor områder med mangel på arbejdskraft, jobåbninger og stor jobomsætning. 3 Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark Analyserapport 2015, januar 2014, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3, April 2014, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 5

6 2. Beskæftigelsesministerens mål i 2015 For 2015 har beskæftigelsesministeren udmeldt nedenstående mål for beskæftigelsesindsatsen: 1. Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2 årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. 6

7 Fredensborg Kommune har opstillet følgende kvantitative mål for de fire ministermål 4 : Mål 1: Flere unge uden uddannelse skal have en uddannelse a. Tilgangen til uddannelseshjælp forventes begrænset fra i jan at have udgjort 180 fuldtidspersoner til 160 fuldtidspersoner i dec. 2015, svarende til et fald på 11,1 pct. b. Gennemsnitsvarigheden på uddannelseshjælp skal fastholdes på et lavt niveau og må maksimalt udgøre x uger i dec I februar 2014 udgjorde gennemsnitsvarigheden 4,4 uger. (fastlægges i august, når der foreligger data for flere måneder) c. Tilgangen af unge, der påbegynder en uddannelse skal øges. (afventer en målemetode i Jobindsats.dk) d. Tilgangen af uddannede unge der starter i job skal øges. (afventer en målemetode i Jobindsats.dk) Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. a. Tilgangen til førtidspension skal forsøges fastholdt på et lavt niveau. Tilgangen til førtidspension skal sænkes fra i 2013 at udgøre 54 personer til i 2015 at udgøre 45 personer for året, svarende til et fald på 16,7 pct. fra dec til dec b. Der måles på udviklingen i langvarigt forsørgede inden for de relevante ydelsesområder. (afventer at en central måling er på plads i Jobindsats.dk) c. Tilgangen til ressourceforløb skal øges fra 18 i dec til 50 i dec. 2015, svarende til en stigning på 177 pct. 4 Da der endnu ikke er udviklet centrale opgørelsesmetoder for alle ministermål mål 1 og 2 - bygger opgørelserne for disse mål i et vist opfang på målinger, der kan indikerer en udvikling uden fuldstændig at dække en opgørelse af målene. Det vides ikke, hvornår de nye målinger vil være på plads, hvorfor egne målinger er anvendt. Når de centrale målinger er på plads, vil de også indgå. 7

8 Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 225 personer (antal personer) i dec. 2015, svarende til et fald på 15,7 pct. fra dec til dec I dec var antallet af langtidsledige 267 personer. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Samarbejdsgraden i alt skal øges fra i dec at udgøre 28,0 pct. til i dec at udgøre 35,0 pct., svarende til en forøgelse på 7,0 pct. point. En uddybning af, hvordan målene skal nås fremgår af mål- og strategiafsnittet i kapitel 4. Her beskrives kort mål og strategi for den borgerettede og virksomhedsrettede indsats i 2015 i forhold til at opfylde de beskæftigelsespolitiske mål. 8

9 3. De beskæftigelsespolitiske udfordringer 3.1 Arbejdsmarkedssituationen Arbejdsmarkedet i Østdanmark og Fredensborg Kommune har siden 2008, hvor krisen satte ind, været præget af markante fald i beskæftigelsen og en betydelig stigning i ledigheden. Beskæftigelsen i Østdanmark faldt alene med personer fra Et fald som siden er aftaget således, at faldet i perioden 2010 til medio 2013 udgjorde personer. I 2013 har faldet været knap så markant, og bl.a. i byggeriet og den private servicesektor har der været en fremgang i beskæftigelsen. Hvor beskæftigelsen det første år af krisen især ramte den private sektor var det i krisens anden fase den offentlige sektor, som blev ramt. I Region Hovedstaden har der i 2013 været en vis stigning i beskæftigelsen, som har begunstiget de fleste brancher. Der har dog været en vigende offentlig beskæftigelse. For Fredensborg Kommune faldt beskæftigelsen for industrien med knap industriarbejdspladser fra 2009 til 2012, hovedsageligt inden for plastindustriområdet. I samme periode har der samtidig været vækst i beskæftigelsen inden for en række andre områder såsom Handel, hoteller og restaurant, Ejendomshandel og udlejning, Videnservice m.fl. 5 Samlet faldt beskæftigelsen i kommunen med knap 4 pct. i perioden 2009 til I marts 2014 var der knap ledige i Østdanmark 6 hvilket er et fald i ledighed på 11,6 pct. i forhold til samme periode sidste år. Faldet i antallet af ledige hænger sammen med en stor afgang af ældre fra arbejdsmarkedet, og ligeledes at en del er kommet i arbejde 7. Antallet af langtidsledige i Østdanmark er i 2013 faldet, hvilket alene skyldes et fald blandt dagpengemodtagere, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget. Den stigende ledighed blandt kontanthjælpsmodtagere skyldes, at flere dagpengemodtagere har opbrugt dagpengeretten i 2013, og dermed er overgået til kontanthjælp eller uddannelsesydelse. For Fredensborg Kommune er langtidsledigheden uændret på årsplan fra 2012 til 2013, hvilket der med den kommende indsats overfor langvarige modtagere af offentlig forsørgelse, skal ændres på. Mange nyledige i kommunen, op imod hver femte, er blevet langtidsledig i løbet af Der er også en større risiko for at ikke-vestlige borgere, ufaglærte (voksne år) og ældre over 55 år, ender som langtidsledige. En tendens der ligeledes er gældende for nyuddannede. 5 Udtræk fra Statistikbanken 6 Kommuneopdelt ledighedsstatistik for marts 2014, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, maj Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2014, side 1 9

10 Det seneste skøn for ledighedsudviklingen fra Indenrigs- og Økonomiministeriet, fra maj 2014, forudser et fald i bruttoledigheden i Østdanmark på 13,7 pct. fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal Beskæftigelsesregionens bearbejdning af fremskrivningen til kommuneniveau viser for Fredensborg Kommune en forventning om et lidt større fald på 14,5 pct. i samme periode. 8 Befolkning og beskæftigede Af tabel 1 nedenfor fremgår udviklingen i arbejdskraftbalancen i Fredensborg Kommune sammenholdt med udviklingen i Østdanmark , og en fremskrivning frem til Tabel 1: Arbejdskraftbalancen samt fremskrivningen Fredensborg Kommune Ultimo 2008 Ultimo 2013 Antal Fredensborg Udvikl. fra 2008 til 2013 Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, juni Østdanmark Udvikl. fra 2008 til 2013 Ultimo 2014 Ultimo 2015 Antal fremskrivning Fredensborg Udvikl. fra 2013 til 2015 Østdanmark Udvikl. fra 2013 til 2015 Befolkning ,5% 1,1% ,5% 0,9% Arbejdsstyrken ,7% -1,4% ,9% 0,8% Beskæftigede ,0% -4,2% ,3% 1,7% Bruttoledige ,5% 86,6% ,5% -13,7% Udenfor arbejdstyrken ,0% 9,6% ,4% 1,5% I arbejdsstyrken 79,2% 77,3% 77,2% 77,8% Udenfor arbejdstyrken 20,8% 22,7% 22,8% 22,2% Beskæftigsesfrekvens 77,5% 73,8% 74,0% 74,8% Bruttoledighedsprocent 2,1% 4,5% 4,1% 3,9% Tabellen viser, at der i Fredensborg Kommune i 2013 var en befolkning på personer i alderen år (den erhvervsaktive alder). I perioden fra 2008 til 2013 er antallet af borgere i den erhvervsaktive alder faldet med 4,5 pct. Frem mod 2015 forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at falde med yderligere 200 personer svarende til et fald på 1,5 pct. Arbejdsstyrken er ligeledes faldet i Fredensborg Kommune i perioden med 6,7 pct. og der forventes et yderligere fald på 0,9 pct. frem til Det seneste tal for arbejdsstyrken ligger på personer i alderen år. Sammenlignet med Østdanmark har Fredensborg Kommune gennemgået en lidt anden udvikling, idet befolkningen i den erhvervsaktive alder er faldende i Fredensborg mod en stigning i Østdanmark. Der er heller ikke det samme fald i arbejdsstyrken i Østdanmark, som tilfældet er i Fredensborg Kommune. Dette hænger sammen med, at kommunen dels har haft en større afgang fra arbejdsstyrken samt har haft en kraftigere udvikling i ledigheden fra 2008 til 2013, men fra et lavere niveau, hvilket afspejler sig i en lavere bruttoledighedsprocent. 8 Fremskrivning af ledighed, juni 2014, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 10

11 Antallet af beskæftigede med bopæl i Fredensborg Kommune udgjorde i personer. Sammenlignet med antallet i 2008 er der tale om et fald på 10 pct. blandt de beskæftigede med bopæl i kommunen. Når der ses på Beskæftigelsesregionens fremskrivning forventes der er fald på 0,3 pct. i perioden 2013 til I 2015 forventes en øget beskæftigelsesfrekvens. Dette hænger sammen med, at der forventes et fortsat fald i gruppen uden for arbejdsstyrken. Af de beskæftigede i Fredensborg Kommune arbejder 71 pct. uden for kommunegrænsen, og 29 pct. er beskæftigede i kommunen. At udpendlingen er stor i Fredensborg Kommune er kendetegnende for de fleste kommuner i Nordsjælland, hvor der pendles mere end gennemsnittet i Østdanmark, hovedsageligt til hovedstaden. 9 Bruttoledigheden i Fredensborg Kommune, der omfatter såvel ledige som aktiverede, var i marts 2014 på 758 personer, svarende til en ledighedsprocent på 4,2 pct. I Østdanmark var ledighedsprocenten 5,6 pct. i samme periode. 10 I Fredensborg Kommune har der været et fald i bruttoledigheden på 15,2 pct. fra marts 2013 til marts Til sammenligning var faldet i Østdanmark 11,6 pct. i samme periode. Udviklingen i Fredensborg Kommune dækker over en et fald i antallet kontanthjælpsmodtagere og et fald i antallet af dagpengemodtagere. I Fredensborg Kommune er i alt 76,7 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder i arbejdsstyrken, hvilket er lidt højere end gennemsnittet for Østdanmark, hvor den ligger på 76,0 pct. Ledighed og uddannelse Ledigheden har ramt uddannelsesgrupperne forskelligt. Generelt er der tale om, at de ufaglærte og faglærte har de højeste ledighedsprocenter. Da krisen ramte, påvirkede det især industrien, byggebranchen og handels- og transportområdet. Disse områder er stadig påvirket af en lav vækst i beskæftigelsen. 9 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3, april Bruttoledighed i de 46 kommuner i Østdanmark, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, maj

12 Tabel 2: Ledighedsprocenten fordelt efter uddannelse. 11 Alle ledige Ny uddannede Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU I alt Antal ledige Procent Fredensborg 6% 4% 4% 3% 3% 5% 53 11% Østdanmark 8% 6% 5% 4% 4% 6% % Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3, side 4. Som det fremgår af tabel 2, har Fredensborg den højeste ledighed blandt de ufaglærte, hvilket også ses i Østdanmark. Fredensborg ligger dog inden for alle uddannelseskategorier lavere end gennemsnittet i Østdanmark. De nyuddannede har det stadig svært sammenlignet med de andre grupper. Der er dog fra 2012 til 2013 sket et fald i ledigheden blandt de nyuddannede fra 26 pct. til 11 pct., et niveau der er det samme som i Østdanmark. Arbejdsstyrkens Uddannelse Ud af den samlede arbejdsstyrke i kommunen i alderen år har: 40 pct. har ingen uddannelse udover gymnasial uddannelse. 27 pct. har en erhvervsuddannelse. 33 pct. har en videregående uddannelse 12 Sammenholdes uddannelsesoplysningerne med situationen generelt i Østdanmark, som vist i tabel 3 (arbejdsstyrkens uddannelsesbaggrund), fremgår det at Fredensborg Kommune sammenlignet med Østdanmark har flere højt uddannede samt færre ufaglærte, men samme niveau på erhvervsuddannelse. Tabel 3: Arbejdsstyrkens uddannelsesbaggrund (16-64 år) i Fredensborg Kommune og Østdanmark, Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Jobcenternetværk 3, Beskæftigelses rådet, april 2014, side 4 12 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3, april Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3, april 2014., side 4. 12

13 Uddannelse blandt de årige Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Fredensborg % % % % % Østdanmark % % % % % Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Jobcenternetværk 3, Beskæftigelses rådet, april 2014, side 4 Etnisk struktur Fredensborg Kommune har en højere andel af borgere med ikke-vestlige indvandrere samt efterkommere, sammenlignet med hele landet 13,5 pct. i Fredensborg Kommune mod 8,8 pct. i hele landet. Sammenlignet med Region Hovedstaden har Fredensborg Kommune en lavere andel 13,5 pct. i Fredensborg Kommune mod 15,1 pct. i Region Hovedstaden. For Fredensborg Kommune gælder det ligesom for Østdanmark og hele landet, at kommunen har væsentligt færre borgere med etnisk minoritetsbaggrund i beskæftigelse end borgere med dansk etnisk baggrund. 51,1 pct. af borgere med etnisk minoritetsbaggrund fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse mod 78 pct. for de etniske danskere. Fredensborg Kommune har således en udfordring i forhold til at øge beskæftigelsen for borgere med etnisk minoritetsbaggrund. 3.2 Hovedudfordringerne for Fredensborg Kommune ift. ministermålene Stor stigning i årige på offentlig forsørgelse og fortsat mange uden uddannelse og stort frafald For de årige steg ledigheden i Fredensborg Kommune det seneste år for a- dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere med henholdsvis 6,9 pct. og 7,4 pct. mod fald i klyngen og Østdanmark. Samlet faldt ledigheden for de årige med 0,9 pct. mod et fald i klyngen og Østdanmark på henholdsvis 5,3 pct. og 6,1 pct. Antallet af unge mellem år på offentlig forsørgelse er steget med 21,2 pct. i det seneste år, og der var samlet årige ved udgangen af I klyngen faldt gruppen med 0,4 pct. i samme periode Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Fredensborg status 4. kvartal 2013, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, december

14 Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Fredensborg Kommune ligger på 8,4 pct. Det dækker over 5,7 pct. for de årige og hele 16,7 pct. for de årige. For klyngen og Østdanmark er andelen af de årige på offentlig forsørgelse henholdsvis 17,0 pct. og 13,4 pct. For unge årige er antallet på offentlig forsørgelse faldet det seneste år med 8,9 pct. mod et fald på 2,7 pct. i klyngen. Af de unge ufaglærte ledige i Fredensborg Kommune påbegyndte 19 pct. af de årige en uddannelse i For de årige var andelen 9 pct. I Østdanmark var andelen 21 pct. og 10 pct. for de to aldersgrupper årsdebutanterne i kontanthjælpssystemet har en særlig problemstilling, fordi de i langt mindre grad end andre unge kommer i uddannelse eller job. I 2013 udgjorde 18 årsdebutanterne en andel på 6 pct. af alle unge på kontanthjælp i Fredensborg Kommune mod 10 pct. i Østdanmark 16. I Fredensborg Kommune er andelen af unge ufaglærte a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der frafalder deres uddannelse inden for et år 43 pct., når der er tale om forberedende uddannelse og 13 pct. for kompetencegivende uddannelse. I Østdanmark lå de samme områder på henholdsvis 43 pct. og 18 pct 17. Fredensborg Kommune har en udfordring med at få uddannede unge i job. Kun hver tredje af de uddannede unge går i job mod ca. halvdelen i Helsingør, Hillerød, Halsnæs og Hørsholm kommuner Relativ høj andel borgere på førtidspension, men færre tilkendelser og alligevel flere end gennemsnitligt i Østdanmark I december 2013 udgjorde førtidspensionister 6,1 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år). Til sammenligning var andelen i Østdanmark 5,5 pct. 15 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april 2014 side Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 3, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april 2014 side 11, andel af ufaglærte årige der er frafaldet deres uddannelse inden for et år i perioden okt sep

15 Tilgangen til førtidspension faldt fra 103 nye tilkendelser i 2012 til 54 nye tilkendelser i 2013, svarende til et fald på 48 pct. Alligevel havde Fredensborg Kommune en af de højeste tilgange til førtidspension i Nordsjælland målt i forhold til befolkningen. Fredensborgs andel lå på 0,21 pct. mod 0,18 pct. i Østdanmark. I f.eks. Hillerød lå andelen på 0,18 pct. I forhold til langvarige modtagere af offentlig forsørgelse, har Fredensborg Kommune en udfordring med, at varigheden af ydelsesforløb generelt er længere end i klyngens kommuner. Sanktioneringsgraden for dagpengemodtagere er på niveau med Østdanmark, mens sanktioneringsgraden for kontanthjælpsmodtagere i Fredensborg Kommune ligger på gennemsnitlig 1,27 antal sanktioner pr. sanktioneret ledig, hvilket er under niveauet i Østdanmark på 2,53, og under gennemsnittet i klyngen på 3, Anvendelsen af sanktionering er fortsat et fokusområde også i Uændret antal langtidsledige på et års sigt mod fald i klyngen Langtidsledigheden i Fredensborg Kommune er i det seneste år uændret i niveau og udgjorde 267 personer i december I klyngen er langtidsledigheden faldet med 14,2 pct. Udviklingen i Fredensborg dækker over et fald på 30,2 pct. blandt a- dagpengemodtagere og en stigning på 125,0 pct. blandt kontanthjælpsmodtagere. En lignende udviklingstendens er også gældende i klyngen, hvor dog faldet for dagpengemodtagere er større og stigningen for kontanthjælpsmodtagere mindre. En væsentlig del af forklaringen på det ret markante fald i langtidsledigheden blandt de forsikrede ledige og den lige så markante stigning blandt de ikke forsikrede ledige skal findes i dagpengereformen og den afkortede dagpengeperiode. Fredensborg har en højere andel langtidsledige end klyngen. Således er kommunens langtidsledigandel af alle bruttoledige på 30,9 pct. mod 27,9 pct. for klyngen ved udgangen af En udfordring for Fredensborg Kommune i resten af 2014 og 2015 er generelt at afkorte varigheden af alle ydelsesforløb, idet varigheden er længere end for klyngen. Fokus vil derfor være, at relevante ledige indkaldes til hyppige samtaler tidligt i ledighedsforløbet sammen med en større individuel tilpasning af tilbuddene til de ledige. 18 Jobindsats.dk - rådighedssanktioner i perioden 4. kvartal kvartal Resultatrevision 2013 for Fredensborg Kommune, marts

16 3.2.4 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne I en årrække har Fredensborg Kommune opprioriteret kontakten og samarbejdet med virksomhederne. Dette gav sig bl.a. til udtryk i indgåelse af 46 og 83 partnerskabsaftaler med henholdsvis private og offentlige arbejdsgivere i 2013, og hjemtagelse af 200 ordinære jobordrer og etablering af 130 private og 200 offentlige løntilskud. Fredensborg Kommune har etableret én indgang til kommunen, og denne indsats understøttes i virksomhedskontakten. De nye reformer; såvel kontanthjælpsreform, sygedagpengereform og det seneste udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige vidner om nødvendigheden af, at jobcentrene omstiller indsatsen til i endnu højere grad at være virksomhedsrettet. Anvendelsen af phonerkampagner vil blive yderligere tilpasset og udviklet. Samlet tegner der sig en række udfordringer for Jobcenter Fredensborg i 2015: At iværksætte individuelt tilpassede rehabiliterings- og beskæftigelsesfremmende forløb At nedbringe ungdomsarbejdsløsheden til den laveste i Danmark. I 2015 skal Fredensborg arbejde konkret på, at blive blandt de 8 bedste kommuner. At arbejde mod at 95 pct. af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse At mindske frafaldet fra ungdomsuddannelser i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Øresund (UUØ) At øge uddannelsesgraden for kommunens ledige borgere At opnå færre langtidsledige i kommunen At skabe vækst og jobs i tæt samarbejde med de private virksomheder At hjemtage jobordre og elevpladser til ledige At fastholde handicappede borgere på arbejdsmarkedet, fx gennem fleksjob At ufaglærte ledige bliver omskolet indenfor vækstområder At øge arbejdsudbuddet og mindske tilgangen til førtidspension At sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet for nyledige At fastholde det lave antal sygedagpengesager bl.a. gennem implementering af de nye jobafklaringsforløb At psykisk syge, misbrugere og ledige med helbredsklager bringes tættere på job At få borgere på ledighedsydelse i fleksjob. 16

17 4. Mål og strategi i beskæftigelsesindsatsen i 2015 I dette afsnit beskrives, hvordan Jobcenter Fredensborg vil arbejde for at opfylde det lokal fastsatte mål (Lokalmål 1) og de udmeldte mål fra ministeren (Ministermål 1-4) for henholdsvis den borger- og virksomhedsrettede indsats i Der er til hvert mål anført, hvad resultatet skal være samt hvilke handlinger, der overordnet vil blive iværksat for at opfylde målet. For den konkrete indsats henvises til de 5 aktiveringsstrategier. 4.1 Lokale mål Lokalt mål 1: Danmarks laveste ungdomsarbejdsløshed. Antallet af unge (a-dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere) under 30 år skal falde fra gennemsnitligt 331 i december 2013 til gennemsnitligt 265 i december 2015, svarende til en ledighedsprocent på 9,41 pct. (Det svarer til en ledighedsprocent, som ville betyde en placering som det jobcenter med den 8. laveste ungeledighed ud fra dec. 13 niveau.) Effektmål Resultater vi vil opnå: Målet opnås gennem følgende strategiske indsatser: Mindske gruppen af unge a-dagpenge-, kontant- - Videreudvikle den samlede ungeindsats i og starthjælpsmodtagere til højst 265 unge ved ungeenheden. Dette skal bl.a. ske via et udgangen af tættere samarbejde med erhvervsskolerne. - Intensiveret samarbejde med UUØ ift. uddannelsesvejledning og Flere unge borgere i Fredensborg Kommune skal uddannelsespålæg have en kompetencegivende uddannelse eller i - Nytteindsats til alle åbenlyst ordinært job. uddannelsesparate - Målrettet brug af mentorstøtte til svage unge - Sikre at de grundlæggende skoleforudsætninger er tilstede - Målrettet brug af virksomhedspraktik og løntilskud - JUP, Job med uddannelsesperspektiv - Etablering af virksomhedscentre - Flere brobygningsforløb. Målemetode: Opgøres en gang om måneden via udtræk Jobindsats.dk 17

18 Byrådet har fokus på at kommunen skal have landets laveste ungeledighed. Seneste har Arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget godkendt aktiveringsstrategien for ungeindsatsen. De politiske markeringer var bl.a.: De unge mødes med en tro på, at de har potentiale til at komme i uddannelse eller job. Derfor mødes alle unge i udgangspunktet som uddannelses- eller jobparate, og får den vejledning, og støtte de har behov for. Alle unge uden uddannelse får uddannelsespålæg. Åbenlyst uddannelsesparate skal have valgt uddannelse indenfor en måned. Stort set alle unge ønsker et liv med uddannelse og arbejde. Der er en klar forventning til, at de unge selv skal tage ansvar og aktivt medvirke til at komme i uddannelse eller job. Hvis de unge ikke medvirker i samtaler eller tilbud, vil de konsekvent blive partshørt på dagen for udeblivelse, og hvis der ikke er en legitim forklaring på deres fravær, vil de blive sanktioneret. Alle unge mødes af en tidlig, intensiv og aktiv indsats. Det betyder, at de unge gennemfører første samtale indenfor en uge og straks henvises til et aktivt tilbud. Tilbuddet afhænger af, hvilken målgruppen den unge tilhører. For eksempel vil åbenlyst uddannelsesparate og jobparate visiteres til nytteindsats, hvor uddannelsesparate vil gennemføre et individuelt tilrettelagt uddannelsesafklarende forløb. Unge, der ikke kan deltage i et aktivt tilbud af personlige årsager, vil få tilbudt en mentor. Unge med erhvervskompetencegivende uddannelse mangler job. Der for vil virksomhedskonsulenten i samarbejde med den unge tilrettelægge jobfremmende forløb. De unge jobparate opfordres til selv at søge og finde jobåbninger, virksomhedspraktikker og løntilskud. Samtidig vil virksomhedskonsulenterne støtte og bistå dem i at få - og fastholde job. Det kan blandt ske ved etablering af private løntilskud. Unge med komplekse problemer får en indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte unges ressourcer og udfordringer. Den unge får en koordinerende sagsbehandler, der har til opgave at koordinere indsatsen på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. 18

19 4.2 Ministermål Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så det sikres at flere unge kommer i varig beskæftigelse. a. Tilgangen til uddannelseshjælp forventes begrænset fra i jan at have udgjort 180 fuldtidspersoner til 160 fuldtidspersoner i dec. 2015, svarende til et fald på 11,1 pct. b. Gennemsnitsvarigheden på uddannelseshjælp skal fastholdes på et lavt niveau og må maksimalt udgøre x uger i dec I februar 2014 udgjorde gennemsnitsvarigheden 4,4 uger. (fastlægges i august, når der foreligger data for flere måneder) c. Tilgangen af unge, der påbegynder en uddannelse skal øges. (afventer en målemetode i Jobindsats.dk) d. Antallet af uddannede unge der kommer i job skal øges. (afventer en målemetode i Jobindsats.dk). Effektmål Resultater vi vil opnå: Delmålene opnås gennem følgende strategiske indsatser: Tilgangen af personer til uddannelseshjælp - Videreudvikle den samlede ungeindsats i forventes begrænset til i dec ungeenheden i Jobhuset. Dette skal bl.a. ske gennemsnitligt at udgøre 160 personer. via et tættere samarbejde med erhvervsskolerne. Gennemsnitvarigheden på uddannelseshjælp skal - Intensiveret samarbejde med UUØ ift. fastholdes på et lavt niveau og må maksimalt uddannelsesvejledning og uddannelsespålæg udgøre x uger i dec Nytteindsats til alle åbenlyst uddannelsesparate Flere unge borgere i Fredensborg Kommune skal - Målrettet brug af mentorstøtte til svage unge have en kompetencegivende uddannelse og i - Anvendelse af koordinerende sagsbehandler ordinært job. - Sikre at de grundlæggende skoleforudsætninger er tilstede (Det reelle niveau for hvor mange unge der - Målrettet brug af virksomhedspraktik og henholdsvis går i uddannelse og job kan først løntilskud opgøres, når der udarbejdes en opgørelsesmetode fra Styrelsen for Arbejdsmarked og - Etablering af virksomhedscentre - JUP, Job med uddannelsesperspektiv Rekruttering.) - Flere unge i brobygningsforløb. Målemetode: Der måles i første omgang på antallet af unge (fuldtidspersoner) på uddannelseshjælp. Kilde til måling: Jobindsats.dk 19

20 (Når det drejer sig om opgørelse af, hvor mange unge der har påbegyndt en uddannelse afventes udviklingen af en målemetode fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) Jobcentret vil have fokus på ministerens mål og en fortsat implementering af kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014 med henblik på at flere unge påbegynder og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Byrådet har fokus på, at ungeledigheden bekæmpes og kommunen opnår landets laveste ungeledighed. Senest har Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget godkendt den politiske linje i den måde unge ledige mødes i kommunen, og hvordan deres vej er tilrettelagt frem mod uddannelse og job i relation til intentionerne i kontanthjælpsreformen. Et stort fokus på de unge har medført, at kommunen er gået fra en 40. plads i 2010 til i april 2014 en 14. plads i ungeledigheden på landsplan. Der arbejdes i 2014 på at nå en 10. plads efterfulgt af en ambition om at nå en 5. plads i Ungeindsatsen er tilrettelagt, så organisering og indsatser understøtter de overordnede mål og målgrupper. Det betyder, at der er forskellige indsatsspor afhængig af, hvilken målgruppe den unge tilhører. Selvom unge følger et overordnet indsatsspor jf. illustrationen på foregående 20