Vor ref.: JMP/TK 25. marts Deres J.nr. BLS Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S tilknyttet virksomhed

Transkript

1 Bilag til pkt. 6 By- og Landskabsstyrelsen Att.: Anne Marie Madsen Haraldsgade København Ø Vor ref.: JMP/TK 25. marts 2010 Deres J.nr. BLS Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S tilknyttet virksomhed 1. INDLEDNING Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S, der begge er kommunale fællesskaber, (i det følgende under ét kaldet Fællesskaberne) ønsker hermed at afgive et fælles høringssvar i tilslutning til DANVA s høringssvar. Baggrunden herfor er, at vi modtager meget store mængder spildevand fra hovedstadsområdet og dermed har en størrelse, som i sig selv har betydning for, såvel hvilke opgaver vi beskæftiger os med og ønsker at kunne beskæftige os med, som omfanget af disse opgaver. Der er allerede i vandsektorlovens 32 anført en særlig undtagelse, som tager hensyn til Fællesskaberne på grund af deres særlige art og forhold, og en sådan hensyntagen er således i overensstemmelse med lovens intentioner. Kommunale fællesskaber er helt grundlæggende etableret for at løse opgaver i fællesskab for ejerkommunernes forsyninger og dermed realisere synergier og stordriftsfordele i forbindelse hermed. Det er derfor et naturligt og tilsigtet led i Fællesskabernes virksomhed løbende at udføre en lang række opgaver for de tilsluttede kommuners forsyninger og herunder også nye opgaver, hvor dette giver fælles fordele og dermed besparelser for forsyningerne I modsætning til almindelige vandselskaber i form af en enkelt kommunes vandforsyning eller kloakforsyning er der derfor tale om en væsentlig mere omfattende virksomhed, hvilket skal og bør tages i betragtning ved vurderingen af de nye regler om tilknyttede aktiviteter. 2. FÆLLESSKABERNES VIRKSOMHED For at belyse Fællesskabernes situation vil vi nedenfor anføre de vigtigste dele af Fællesskabernes virksomhed. Side 1 af 9

2 Det kan oplyses, at Lynettefællesskabet I/S på årsbasis modtager 85 mio. m 3 spildevand og har en samlet omsætning på ca. 208 mio. kr. pr. år. Spildevandscenter Avedøre I/S modtager på årsbasis 30 mio. m 3 spildevand og har en samlet omsætning på ca. 125 mio. kr. pr. år. Der kan også være tale om modtagelse af spildevand fra kommuner, der ikke er deltagere i fællesskabet, uanset om det sker som opbakning eller som en fast løbende tilførsel. Spildevandscenter Avedøre I/S transporterer tillige spildevand i eget ledningssystem. Transport og modtagelse af spildevand til behandling mod betaling er, som det fremgår af vandsektorloven, i det hele et led i hovedaktiviteten. Som et led i renseprocessen forbrænder Fællesskaberne deres slam i egne anlæg. Fællesskaberne modtager også slam fra deltagerkommunernes tømningsordninger. Fællesskaberne udfører herudover en række aktiviteter, der udnyttes og er til rådighed for ejerkommunernes forsyninger. Der er f. eks. tale om at sikre driften af ledningssystemerne og renseanlæggene, samt modtagelse af besøg, samt oplysning til borgerne for at sikre ledningssystemers og renseanlæggenes hensigtsmæssige drift, Der foretages indsamling og lagring af data og udarbejdelse af nye metoder, programmer og lignende til brug for driften og optimeringen af denne. Der udføres koordinering og planlægning, der har til formål at optimere investeringer i afløbssystem og renseanlæg og opnå stordriftsfordele mv. I forbindelse med kapacitetsanalyser og renovering af kloakker bistår Spildvandscenter Avedøre I/S forsyningerne med koordinering og udvikling af fælles løsninger. Et eksempel herpå er fælles indkøb af ydelser til kloakforsyningen, eks. strømpeforing af kloakker, TV-inspektion og spuling. I 2009 omsatte private entreprenører ca. 30 mio. kr. på sådanne aftaler, og stordriftsfordelen ved fælles indkøb er for forsyningerne i oplandet 3-4 mio. kr. årligt. Fællesskaberne udfører målinger i afløbssystemerne og edb-beregninger af regnvandsafstrømning mv. Formålet hermed er at udnytte den samlede kapacitet af renseanlæg og afløbssystem bedst muligt og undgå unødige investeringer. Der er endvidere synergier ved fælles indkøb af konsulentbistand, IT licenser mv. Omsætningen herfor udgør for Spildevandscenter Avedøre I/S ca. 5,5 mio. kr. årligt. For og med deltagerkommunernes forsyninger udføres også en række andre opgaver, herunder udviklingsprojekter om intelligent spildevandshåndtering, udarbejdelse af fælles retningslinjer for regulering af en række brancher og en række andre undersøgelser og projekter af fælles interesse for kloakforsyningerne og rensningsanlæggene. Igen opnås der synergier i form af fælles indkøb af konsulentbistand mv. Side 2 af 9

3 Spildevandscenter Avedøre I/S driver endvidere kloakforsyningerne for Vallensbæk og Brøndby Kommuner og renseanlægget for Høje-Taastrup Kommune. Omsætningen på årsbasis udgør ca. 27 mio. kr., mens synergieffekten er opgjort til 2-3 mio. kr. Fællesskaberne afsætter selvsagt de biprodukter, der fremkommer ved drift af renseanlægget, hvilket gælder biogas fra rådnetanke. Biogassen anvendes til elproduktion, ligesom overskudsvarme ved forbrænding af slam afhændes eller kan afhændes, når det er praktisk muligt. Biogassen giver også varme og vil evt i fremtiden kunne anvendes som bygas. Den årlig omsætning ved elproduktion er for Lynettefællesskabet I/S ca. 2,5 mio. kr. og for Spildevandscenter Avedøre I/S ca. 5 mio. kr. Afsætning af varme fra slamforbrænding er for Lynettefællesskabet I/S ca. 1,5 mio. kr. om året. Spildevandscenter Avedøre I/S anvender varme som procesvarme. Fællesskaberne udnytter ledig kapacitet, hvilket f.eks. gælder med hensyn til forbrænding af slam. Således er der bl.a. truffet beslutning om et indbyrdes samarbejde om slamforbrænding, hvilket vil give parterne en samlet besparelse på 8-10 mio. kr. årligt. Lynettefællesskabet I/S udlejer jord til opstilling af vindmøller, hvilket giver en samlet indtægt på ca kr. 3. FÆLLESSKABERNES GRUNDLÆGGENDE SYNSPUNKTER 3.1 Indledning Baggrunden for vandsektorlovens regler om tilknyttede aktiviteter er ifølge lovens motiver, at der er tale om aktiviteter, der udøves på et konkurrenceudsat marked med private aktører i modsætning til hovedvirksomheden. Der stilles krav om, at aktiviteten udøves på kommercielle vilkår, således at der ikke sker en forvridning af konkurrenceforholdene i forhold til de private aktører. Det er et grundlæggende synspunkt for Fællesskaberne, at hvor der modsat ikke er tale om ydelser, der afsættes i et konkurrenceudsat marked med private aktører, er der ikke behov for den samme regulering, hverken med hensyn til kommercielle priser eller et absolut omsætningsloft. Der er i denne situation heller ikke noget tilsvarende behov for at sætte særlige begrænsninger for, hvilken type aktivitet, der kan udøves i sammenhæng med den øvrige virksomhed, når det ikke sker i et sådant konkurrenceudsat marked og i sagens natur- inden for Fællesskabernes godkendte vedtægter. Dette omfatter ydelser, som et vandselskab yder som en tilknyttet ydelse til et andet vandselskab til brug for dettes hovedaktivitet, hvilket vil ske til kostpris i et ikke kommercielt marked, og vil indgå under det modtagende vandselskabs prisloft, og dermed allerede er tilstrækkeligt reguleret. Side 3 af 9

4 Fællesskabernes andet grundlæggende synspunkt er, at i det omfang der fremkommer biprodukter, eller der foreligger en ekstra kapacitet, bør ressourcen kunne udnyttes, således at der ikke sker et samfundsmæssigt spild. Denne udnyttelse bør derfor ikke hindres af omsætningsloft eller på anden måde. 3.2 ydelser der ikke afsættes i et kommercielt marked Når ydelser ikke afsættes i et kommercielt marked, er der ikke tale om ydelser, der har den karakter, som er grundlaget for den i loven påtænkte regulering. Når der er tale om produkter og opgaver mv., som ikke afsættes i et konkurrencepræget marked, er der ingen grund til, at de skal søges afregnet til en markedspris. De bør i stedet afregnes efter til kostpris efter hvile-i-sig-selv princippet, hvilket der da også i et vist omfang er indført bestemmelser om i udkastets 5, jf. 3, stk. 2. De vil normalt blive ydet fra ét vandselskab til et andet til brug for modtagerens hovedaktiviteter, og vil derfor indgå under modtagerens prisloft, hvorved de er undergivet fornøden regulering efter vandsektorloven. Det er i denne forbindelse samtidig Fællesskabernes grundlæggende synspunkt, at lovgivningen ikke bør være til hinder for at realisere oplagte synergimuligheder ved samarbejde mellem vandselskaber om løsning af vandsektorens opgaver. Disse synergier vil i sidste ende komme forbrugerne til gode i overensstemmelse med dette grundhensyn bag vandsektorloven. Der er derfor ikke grundlag for eller behov for, sådanne ydelser og samarbejder skulle hindres af afgrænsningen af tilladte typer tilknyttede aktiviteter eller af omsætningsloftet, også fordi ydelserne har en helt anden karakter end egentlige tilknyttede ydelser, der leveres til markedspris i et kommercielt marked. Fællesskaberne og deres ejerkommuners forsyninger har således i en årrække arbejdet med at udnytte de synergimuligheder, der ligger i et stadig tættere samarbejde. Dette har resulteret i fleksible samarbejdsmodeller, som i praksis har realiseret konkrete økonomiske fordele som anført ovenfor. Samarbejdet sker internt mellem Fællesskaberne og deres ejerkommuners forsyninger til kostpris og ikke i et kommercielt marked. Det er Fællesskabernes opfattelse, at disse synergier kan fastholdes og udbygges gennem et fortsat samarbejde, hvilket lovgivningen ikke bør hindre. Generelt finder vi derfor, at lovgivningen tværtimod bør fremme samarbejder mellem vandselskaberne om opgaverne efter vandsektorloven, uanset om de er organiseret som kommunale fællesskaber eller som aktieselskaber. Når det i vandsektorlovens motiver er anført, at vandselskaber, der er selskabsgjorte efter 15, ikke omfattes af loven om kommunal opgaveudførelse, må det i overensstemmelse hermed være, fordi vandselskaberne skal kunne udføre opgaver for hinanden. Side 4 af 9

5 Synspunkterne fører til, at man bør kunne fortsætte med de aktiviteter, som ikke hører under hovedaktiviteten, men som udføres i et ikke kommercielt marked og derfor skal leveres til kostpris efter hvile-i-sig-selv princippet. Dette gælder opgaver, der udføres i samarbejde med og for andre vandselskaber, og som vil henhøre under disses prisloft, samt opgaver som naturligt og nødvendigt må løses af vandselskabet. 3.3 Overskuds- og biprodukter og ekstra kapacitet Fællesskabernes andet grundlæggende synspunkt er, at i det omfang der fremkommer biprodukter, eller der foreligger en ekstra kapacitet, bør ressourcen kunne udnyttes, således at der ikke sker et samfundsmæssigt spild. Denne udnyttelse bør derfor ikke hindres af omsætningsloft eller på anden måde. Ønsket om at rationalisere vandsektorens forhold kan således ikke begrunde, at der skal sættes grænser for, i hvilket omfang et vandselskab må udnytte sine biprodukter og ekstra kapacitet økonomisk. En sådan grænse for disse forhold vil have den virkning, at omsætning, der måtte overskride omsætningsloftet, må opgives. Biprodukter og ekstra kapacitet kan så ikke udnyttes, men må ligge uudnyttet hen, og biprodukterne må bortledes eller bortskaffes som affald, og med højere samlede nettoomkostninger til følge og dermed i sidste ende højere priser for forbrugerne. Vandselskaber bør derfor kunne fortsætte med aktiviteter, der er en følge af, at der foreligger biprodukter, henholdsvis en ekstra kapacitet, (som enten er nødvendig eller ikke indtil nu har kunnet afvikles). Dette må gælde, uden at det hindres af det loft, der i øvrigt skal fastsættes for den samlede omsætning, hvorfor sådan omsætning må holdes udenfor omsætningsloftet i 6 i udkastet. Med baggrund i disse mere principielle bemærkninger kommenterer Fællesskaberne i det følgende udkastet til bekendtgørelse. 4. BEMÆRKNINGER TIL UDKASTETS 2 - AKTIVITETSTYPER Det er væsentligt, at "positivlisten" i 2, stk. 2, ikke afskærer virksomhed som naturligt eller nødvendigt må drives af vandselskabet. Der er i denne forbindelse en vis uklarhed i udkastet, specielt ved sammenligning af listen i 3, stk. 2, og listen i 2, stk. 2. Det er således ikke alle punkter på listen i 3, stk. 2, der også er omfattet af 2, stk. 2. Fællesskaberne skal derfor foreslå, at man i 2 eller 3 tilføjer, at man udover de i 2, stk. 2, nævnte aktiviteter kan deltage de i 3, stk. 2, nævnte former for tilknyttede aktiviteter, således at det ligger klart, at også de i 3, stk. 2. nævnte aktiviteter, der ikke måtte være nævnt i 2, stk. 2, er tilladte. Side 5 af 9

6 Alternativet vil være at udvide listen i 2, stk. 2, med de aktiviteter i 3, stk. 2, der ikke er nævnte i 2, stk. 2 (og som ikke har karakter af hovedaktivitet). Det vil f.eks. gælde aktiviteterne nævnt i 3, stk. 2, nr. 2, og 3, stk. 2. nr. 5, og muligvis også 3, stk. 2 nr. 1 og nr. 4, jf. herom nedenfor i bemærkningerne til 3. Beskrivelsen af overskudskapacitet i 2, stk. 2. nr. 2, er efter Fællesskabernes opfattelse for snæver, idet den ikke kun bør dreje sig om udlejning eller bortforpagtning af bygninger og lokaler eller fast ejendom i øvrigt, men bør vedrøre enhver form for ekstra kapacitet, så det sikres, at den kan udnyttes. For at undgå, at der måtte kunne etableres overkapacitet for at kunne udøve tilknyttet aktivitet, vil der kunne indsættes den samme begrænsning, som kendes fra de hidtil gældende regler for kommunerne, idet der skal være tale om en ekstra kapacitet, der enten er nødvendig (som reserve/ backup for egen virksomhed), eller som ikke umiddelbart kan afvikles. I tilslutning til 2, stk. 2, nr. 4, foreslås det, at der også tilføjes drift af spildevandsanlæg i oplandet/området. Det er således lige så naturligt og hensigtsmæssigt, at de fælleskommunale renseanlæg skal kunne drive de kloakanlæg, der leder spildevand til dem, som det er, at en kloakforsyning skal kunne drive vejafvandingen i sit område (der ofte endda udleder direkte til recipient og ikke til kloakforsyningens anlæg). Bestemmelserne i positivlisterne bør også udvides, så de tillader alle ydelser til et andet vandselskab til brug for dettes opfyldelse af sine hovedaktiviteter under vandsektorloven og dermed omfattet af modtagerens prisloft. Da dette skal ske til kostpris, og ydelserne derfor skal omfattes af 5, bør hjemmelen måske snarere etableres i 3, stk BEMÆRKNINGER TIL UDKASTET TIL 3 - GRÆNSEN FOR SELSKABSUDSKIL- LELSE MV. Bestemmelsen i 3, stk. 2, nr. 1, bør efter Fællesskabernes opfattelse ikke være begrænset til opbakningsleverancer, men bør også åbne mulighed for forbrænding i et mere fast forhold ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Der er endvidere, som også nævnt ovenfor under pkt. 4, tale om, at nogle af de forhold, der er nævnt i 3, stk. 2, ikke er omfattet af listen i 2, stk. 2. Dette kan f. eks. løses ved i 3 at indføje, at de forhold, der står på listen i 3, stk. 2, er tilladt sideordnet med det, der i øvrigt står i 2, stk. 2. Set i forhold til omsætningsgrænsen på de 2 mio. kr. for hvilken virksomhed, der kan drives i selve vandselskabet, bemærkes også, at enhver ydelse, der ikke præsteres i konkurrencepræget marked med private aktører og dermed til kommerciel pris, men i Side 6 af 9

7 stedet skal prisfastsættes til en hvile-i-sig-selv pris, bør kunne udøves af vandselskabet selv. Det er der også lagt op til i samspillet mellem 3, stk. 2, og 5, og denne sammenhæng taler for, at al sådan aktivitet medtages i 3, stk. 2. Som omtalt ovenfor under pkt. 4 bør alle tilknyttede ydelser fra et vandselskab til et andet vandselskab til brug for det modtagende vandselskabs opfyldelse af sine hovedaktiviteter under vandsektorloven, og dermed omfattet af det modtagende vandselskabs prisloft, afregnes til kostpris under hvile-i-sig-selv princippet. Dette medfører, at det bør medtages enten i 3, stk. 2, og dermed i 5 eller direkte i BEMÆRKNINGER TIL UDKASTETS 5 - AFREGNING TIL HVILE-I- SIG-SELV PRISER Fællesskaberne kan tilslutte sig, at en række aktiviteter, der netop ikke udøves i et kommercielt marked, opgøres som foreskrevet i 5 efter hvile-i-sig-selv-princippet. Dette bør dog gælde enhver forbrænding af slam for andre og ikke kun den under 3, stk. 2, nr. 1, nævnte opbakningsleverance. Det gælder endvidere en række andre forhold i tilknytning til 3, stk. 2, nr. 5, som derfor bør indføjes i 3, stk. 2, eller i 5. Det drejer sig f.eks. om drift af datacenter med registrering af kloakdata, måling af afløbssystemer og udvikling af nye løsninger for kloaksystemerne, miljømæssige fællesprojekter, udarbejdelse af retningslinjer og kampagner, og beregning af regnvandsafstrømning. Der kan henvises til beskrivelsen af Fællesskabernes aktiviteter af denne art ovenfor under pkt. 2. Som omtalt ovenfor under pkt. 4 bør alle tilknyttede ydelser fra et vandselskab til et andet vandselskab til brug for det modtagende vandselskabs opfyldelse af sine hovedaktiviteter under vandsektorloven, og dermed omfattet af det modtagende vandselskabs prisloft, afregnes til kostpris under hvile-i-sig-selv princippet. I det omfang de ikke medtages i 3, stk. 2, under et nr., der henvises til i 5, bør de på anden måde inddrages under prisreglen i 5. Hvor der bliver tale om, at tilknyttede aktiviteter skal udskilles i et datterselskab, f.eks. for at producere el og varme til slag i et (delvist) kommercielt marked ved benyttelse af biogas fra renseanlægget, ønsker Fællesskaberne at gøre opmærksom på, at der under alle omstændigheder skal ske en overdragelse og derfor en prissætning mellem fællesskabet som vandselskab og datterselskabet af f.eks. sådan biogas. Et vandselskab kan ikke som selskab overlade f.eks. biogassen vederlagsfrit til datterselskabet. Selv om den producerede el sælges i et kommercielt marked, må prissætningen mellem vandselskabet og et sådant datterselskab skulle ske til kostpris i overensstemmelse med hvile-i-sig-selv-princippet, som i øvrigt er gældende for vandselskabet og således at en relevant del af omkostningerne henføres til dette forhold ved opgørelsen af omkostningerne og dermed prisen. Side 7 af 9

8 Herved opfyldes lovens intention om, at den kommercielle risiko ligger i datterselskabet. Denne afregning mellem fællesskabet og datterselskabet bør ikke medtages under omsætningsloftet i udkastets 6, da dette netop skal begrænse den kommercielle aktivitet, og dermed omsætningen i datterselskabet. 7. BEMÆRKNINGER TIL UDKASTETS 6 - OMSÆTNINGSLOFT Som ovenfor nævnt under pkt. 3 anser Fællesskaberne det for væsentligt, at omsætningsloftet ikke kommer til at medføre, at Fællesskaberne afskæres fra at udnytte biprodukter eller ekstra kapacitet. Det vil være tilfældet for Fællesskaberne, såfremt udnyttelse af ekstra kapacitet og biprodukter ikke undtages fra omsætningsloftet. Vandsektorloven giver ministeren mulighed for at fastsætte et omsætningsloft, men udelukker ikke, at forhold, som ikke er relevante i denne sammenhæng, undtages fra omsætningsloftet. En sådan undtagelse bør gøres for omsætningen på aktiviteter, som ikke udøves i et konkurrenceudsat marked med private aktører, og som derfor også bør prissættes efter hvile-i-sig-selv princippet, jfr. udkastets 5, med henvisning til 3, stk. 2. Dette bør gælde alle ydelser til et andet vandselskab til brug for dettes opfyldelse af hovedaktitiveter under vandsektorloven, som dermed omfattes af det modtagende vandselskabs prisloft og afregnes af det ydende vandselskab til kostpris under hvile-i-sigselv princippet. Det drejer sig f.eks. om bistand til myndighedsopgaver, måleraflæsninger og en række andre tilsvarende opgaver. Det gælder også vandselskabets overdragelse produkter eller ydelser mv. til et datterselskab, der er udskilt for at udøve tilknyttede aktiviteter i et kommercielt marked. Omsætningsloftet vil gælde for datterselskabets aktiviteter, men bør ikke omfatte vandselskabets overdragelse af ressourcer eller andet til datterselskabet til brug herfor. Denne overdragelse må ske til hvile-i-sig-selv pris, og forholdet bør ikke skulle medregnes under omsætningsloftet to gange. Tømningsordninger og slamforbrænding vil f.eks. også skulle medtages i denne gruppe. I overensstemmelse med Fællesskabernes grundsynspunkt bør omsætningsloftet endvidere ikke hindre udnyttelse af biprodukter og ekstra kapacitet (der enten er nødvendig eller ikke (endnu) kunne afvikles). Omsætning vedrørende biprodukter og sådan ekstra kapacitet bør derfor efter Fællesskabernes opfattelse holdes uden for omsætningsloftet, uanset om omsætningen ligger hos vandselskabet eller et datterselskab, for at undgå samfundsmæssigt spild. Disse undtagelser bør klart fremgå af 6. Det er måske meningen med ordlyden i bekendtgørelsens 6, stk. 1, at de forhold, der alene er nævnt i 3, stk. 2, men ikke i 2, er undtaget fra omsætningsgrænsen i 6, der alene henviser til 2. En sådan undtagelse bør imidlertid tydeliggøres. Side 8 af 9

9 Der er også tale om, at en række af de forhold, som er nævnt i både i 2, stk. 2, og i 3, stk. 2, bør undtages fra omsætningsloftet, især salg eller anden udnyttelse af overskuds- og biprodukter og ekstra kapacitet. Det er derfor ikke nok kun at henvise til 2 og ikke til 3, med hensyn til at skabe en undtagelse fra omsætningsloftet. Fællesskaberne gør opmærksom på, at det i det mindste bør være således, at de nuværende aktiviteter kan fortsætte, hvilket også er anført i udkastets 2. De undtagelser, der indføres i omsætningsloftet, bør derfor i hvert fald give mulighed for dette. 8. DISPENSATION Fællesskaberne mener, at der bør være mulighed for dispensation fra reglerne om tilknyttede aktiviteter. Dette vil der særlig kunne tænkes behov for i forbindelse med Fællesskaberne på grund af Fællesskabernes ekstraordinære størrelse samt organisation som fælleskommunale anlæg, jfr. også beskrivelsen ovenfor af Fællesskabernes aktiviteter. Fællesskaberne foreslår derfor, at der i udkastet indføjes en generel mulighed for dispensation, der eksempelvis vil kunne vedrøre aktivitetstypen og/eller omsætningsloftet. 9. PRISLOFT Samarbejder mellem vandselskaber skaber visse problemstillinger i forhold til prisloftet for disse. Disse problemer løses ikke ved bestemmelsen i prisloftbekendtgørelsens 22. Et vandselskab, som har behov for øget kapacitet og derfor investerer i et yderligere anlæg, får efter prisloftbekendtgørelsen et tillæg vedrørende denne investering. Hvis vandselskabet i stedet træffer aftale om at udnytte ledig kapacitet hos et andet vandselskab, hvilket samfundsmæssigt er en bedre udnyttelse af ressourcerne, ligesom det vil kunne gøres langt billigere, får det ikke noget tillæg til sit prisloft. Den - lavere meromkostning, der er for det vandselskab, der modtager ydelsen, er forbundet hermed, nemlig svarende til kostprisen for det vandselskab, der udfører ydelsen, kan derfor ikke på samme måde opnås dækket under prisloftet. Der er derfor behov for en løsning på problemstillinger af denne art i forbindelse med prisloftet, så dette ikke stiller sig hindrende i vejen for den praktiske udførelse af opgaverne, der giver den bedste udnyttelse af ressourcerne, og den laveste omkostning for forbrugerne. Fællesskaber vil tage denne problemstilling op i de løbende drøftelser om prisloftet med Forsyningssekreteriatet. Fællesskaberne deltager gerne i et møde til drøftelse af de særlige forhold, der foreligger for Fællesskaberne i forbindelse med reguleringen af tilknyttede aktiviteter. Torben Knudsen Lynettefællesskabet I/S Jens M. Prisum Spildevandscenter Avedøre I/S Side 9 af 9