Lavenergibygninger. aktive besparelser - passive huse. klasse 1. Det Økologiske Råd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lavenergibygninger. aktive besparelser - passive huse. klasse 1. Det Økologiske Råd"

Transkript

1 Lavenergibygninger klasse 1 aktive besparelser - passive huse Det Økologiske Råd

2 Det Økologiske Råd T Blegdamsvej 4B E 2200 København N W ecocouncil.dk Lavenergibygninger klasse 1, aktive besparelser - passive huse Regeringen vil motivere en øget efterspørgsel efter bæredygtigt og energieffektivt byggeri i Fælles Fremtid - udvikling i balance. Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling, juni 2002 Tekst Cand.scient.pol Henning Güldenstein, DØR Layout Henning Güldenstein Tryk Øko-tryk på svanemærket papir Fotos forside og S. 7 Johannes Werner 1. udgave Sommer 2005 ISBN Tak til Søren Dyck-Madsen, Christian Ege og alle personer, som stillede billeder og oplysninger til rådighed Hæftet kan læses og downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside Hæftet er gratis og kan fås i Det Økologiske Råd. Ved forsendelse opkræves porto samt ekspeditionsgebyr på 10,- kr. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet kan foretages med angivelse af kilde. Dette hæfte er lavet med støtte fra ELFOR s energisparepulje. EnerGon Ulm, ein Gebäude der Software AG Stiftung

3 Indhold S.4 Dansk perspektiv lavt eller passivt? S.7 Handling S.8 Den nye standard S.10 Krav S.11 Økonomi S.12 Fordele fremtidens standard i dag S.13 Renoveringer S.14 Eksempler fra lejligheder til fabrikker S.26 Fordomme

4 4 Lavenergibygninger klasse 1 Dansk perspektiv lavt eller passivt? Energibesparelser er blevet helt afgørende pga. de stigende oliepriser, de usikre energiforsyningsressourcer i fremtiden og de internationale forpligtelser mht. CO 2 -reduktion. Når vi kikker på de største energislugere i Danmark, så står landets bygninger blandt de værste. Til bygningers opvarmning og nedkøling bruges mere end 1/4 af hele landets energiforbrug. Det er oplagt at gøre en større indsats på netop det område. Med dette hæfte vil vi fokusere på fremtidens standarder: lavenergihuse klasse 1 og passivhus-standarden. Vi præsenterer de store fordele, de nye standarder indebærer - både for den enkeltes og det offentliges økonomi og for indeklimaet og sundheden, men også for miljøet. Vi vil vise, at der kan bygges mere energirigtigt, til gavn for miljøet og økonomien, uden de store ændringer i byggemetoden. Det drejer sig om at tage et stort skridt uden store økonomiske omkostninger. Også derfor mener vi, at der burde bygges ansvarligt, sundt og miljørigtigt i Danmark. Og hvorfor ikke bruge den teknik, der allerede findes? I Stenløse kommune har man allerede valgt at anbefale opførelse af lavenergihuse klasse 1, og er selv gået et skridt i denne retning: Med opførelsen af bygningerne i Stenløse Syd har man for første gang i Danmark ved et udbud af en større bebyggelse besluttet sig for at stille krav om lavt energiforbrug (lavenergiklasse 2), dvs. 25% under de nye energirammer i bygningsreglementet. Fremover stiller kommunen nu samme krav til alle kommunens egne nye byggerier. Stenløse kommune anbefaler lavenergihuse klasse 1 Et stort skridt uden store investeringer Fremtidens byggeri bør også have svar på vores daglige oplevelser i bygningerne - enten som beboer eller som ansat: Det støjer fra gaden, fra motorvejen, fra togene, fra lufthavnen. Mange er ramt af allergi overfor pollen eller støv.

5 Det Økologiske Råd - Sommer Lavenergihus 2005 i Seest Billede: Arne Damsgaard Olsen/Rockwool BR 06 De nye tillæg til BR 95 - Tillæg 12 - og til BR-S 98 - Tillæg 9 - (populært kaldt BR 06 ) indeholder rammer for totalenergiforbrug for bygninger, dels standardrammer, dels rammer for to Lavenergiklasser: Lavenergibygning klasse 2 svarer til et totalenergiforbrug 25% mindre end standard og Lavenergibygning klasse 1 med en ramme for totalenergiforbruget som er 50% af standard. Lavenergiklasse 1 svarer omtrent til det, der internationalt betegnes som passivhus-standard. Efterår 2005 starter opførelsen af den første større boligbebyggelse med passivhuse i Danmark, med Boligforeningen Ringgården som bygherre. Arkitekten er Schmidt, Hammer og Lassen og ingeniør Birch & Krogboe/Arup: 40 passivhuse mellem 67 og 110 m 2 skal bygges i Lystrup ved Århus. Passivhus? Begrebet passivhus beskriver en bygning, hvor varmetabet er reduceret markant samtidig med at man bruger solen såvel som beboernes og husets apparaters varme til at opvarme bygningen. Der er i et passivhus ikke brug for et egentligt varmeanlæg. Det forudsætter - godt isolerede vægge, tage, gulve og vinduer uden kuldebroer - undgåelse af kuldebroer Det årlige behov for tilført rumvarme må maks. være 15 kwh/m 2. Totalenergibehovet må ifølge CEPHEUSprojektet 1) ikke overstige 42 kwh/m 2 /år for beboelse. 1) Cost Efficient Passive Houses as European Standards

6 6 aktive besparelser - passive huse Lavenergihus i Seest fakta Konstruktion: Træ Størrelse: 223 m 2 Varmeenergiforbrug: 20 kwh/m 2 /år U-værdi (vindue): 0,8-1,0 W/m 2 K Håndværkerudgifter: kr/m 2 Byggeår: 2005 Endnu findes der ikke et eneste større lavenergibyggeri i Danmark, som opfylder kravene for varmebehovet fra passivhuskonceptet. Enkelte huse kommer dog i nærheden af standarden - fx de såkaldte 0-energi-huse fra Trelleborg A/S og et lavenergi-typehus i Seest ved Kolding. Det sidstnævnte blev taget i brug i marts I boksen til venstre kikker vi lidt nærmere på det. adresse Grønnevangen 25, Seest 6000 Kolding Billeder: Arne Damsgaard Olsen/Rockwool arkitekt Jens Felthaus Låsbygade 60B 6000 Kolding Det er (...) en væsentlig udfordring at synliggøre og begrænse ressourceforbrug og miljøbelastninger for bygningers samlede livsforløb. Det kan blandt andet gøres ved at øge bygningers brugsværdi (...) og kvalitet, så levetiden forlænges og behovet for bygningsændringer begrænses. i Fælles Fremtid - udvikling i balance. Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling, juni 2002

7 Det offentlige, især kommunerne er centrale aktører på bygningsområdet og kan derfor spille en afgørende rolle, når lavenergiklasse 1 eller passivhusstandarden skal fremmes i Danmark. Kommunerne kan fx: Energiforbrug i danske bygninger (kwh/m 2 /år) Det Økologiske Råd - Sommer Handling de offentlige aktørers rolle 1) renovere og bygge egne bygninger konsekvent efter lavenergiklasse 1 - som foregangsbygherrer 2) fastlægge lavenergiklasse 1-kravene til nyt byggeri og tinglyse dem på kommunalt areal før grundsalg 3) ved støttet byggeri stille krav om at byggeherrerne opfører bygninger i lavenergiklasse 1. Kommunen bør tydeliggøre hvorledes resultatet kvalitetssikres. 4) starte en årlig konkurrence, udskrevet af Kommunernes Landsforening som premierer Danmarks mest aktive kommune på området, dvs. hvilken kommune har den største andel af nybyggerier efter lavenergiklasse 1 En række andre initiativer kan fremme udviklingen af lavenergibyggeri: - Folketinget kunne vedtage incitamenter, fx i form af støtte eller billige lån til nybygninger og renoveringer efter passivhus-standarden. - Energiselskaber kunne yde lån, som blev afdraget sammen med de reducerede løbende energiudgifter. - Økonomi- og Erhvervsministeriet kunne udskrive en interantional arkitektkonkurrence om Det 21.årh. danske passivhus bygninger * beregningseksempel: hus på 200 m 2 Kilde tal eks. bygninger: SBi ca. 145 ca * 40,5* ingen krav ingen krav ca

8 8 Lavenergibygninger klasse 1 Den nye standard svaret på fremtiden Passivhus-standarden er et godt modtræk til de stigende oliepriser, den usikre energiforsyning fra politisk ustabile regioner og vores internationale forpligtelser mht. Kyoto-aftalen (minus 21% udslip af drivhusgasser i som gennemsnit - i forhold til 1990). Passivhusene har et meget behageligt og sundt indeklima. Det skyldes en optimeret mekanisk ventilation med højeffektiv varmegenvinding uden støjgener. I et passivhus er der altid frisk luftforsyning. Udeluften filtreres før den blæses ind i bygningen, hvorved forurening fra trafik, pollen og andet støv nedsættes markant. Den tætte bygning og de højisolerende vinduer er endvidere støjisoleret betydeligt bedre end konventionelt byggeri. Det går udmærket uden Martin Endhardt: Beboer af et renoveret hus fra det 18. årh. til spørgsmålet, om et varmeanlæg i et passivhus er nødvendigt Billede: Otmar Spescha Ingenieurbüro Når EU s direktiv om energieffektivitet træder i kraft den 1. januar 2006, med indførelse af de nye energirammer i Bygningsreglementet, får personer, der køber eller lejer en bygning, krav på en såkaldt energimærkning. Dermed vil bygningens energimæssige kvalitet få større betydning for prisen på huskøb eller -leje, ligesom ved køb af køleskab eller vaskemaskine. Det er noget, fx hus-

9 Det Økologiske Råd - Sommer ejerne må overveje ved eventuelle renoveringsplaner for lejligheder, kontorer etc. Flere tusind eksempler fra Tyskland, Østrig, Schweiz, Sverige, Belgien og Luxembourg demonstrerer gode erfaringer med passivhus-konceptet. Eksemplerne omfatter mange forskellige bygningstyper, som kontorer, skoler, børnehaver, fabrikker, plejehjem, kollegier, gymnastiksale, parcelhuse og rækkehuse m.m. De færreste bygninger opføres eller renoveres på en bæredygtig måde, selv om der findes afprøvede teknikker hertil. Den største hindring er manglende interesse hos entreprenørerne og køberne, som fejlagtigt tror, at bæredygtigt byggeri er dyrt... KOM(2004)60 endelig: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-parlamentet, Det europæiske økonomiske og sociale udvalg og Regionsudvalget På vej mod en temastrategi for bymiljøet Billede: Erber Architekten, Lindau

10 10 aktive besparelser - passive huse Krav ambitiøs og realistisk Grafik: Passivhaus Institut Darmstadt Energieffektiviteten kan blive betydende for værdisætning af bygninger Passivhus alm. nybygn. 1) a) Varmeforbrug (kwh/m 2 /år) 15 - b) Totalenergif. (kwh/m 2 /år) ) c) U-værdi vindue (W/m 2 K) 0,8 1,5 d) U-værdi ydervæg (W/m²K) 0,15 0,20 e) Varmegenvinding (%) mindst 75-1) ifølge BR 06 ; 2) hus på 200m 2

11 Det Økologiske Råd - Sommer Økonomi det koster ikke en formue... Hvad nytter alle gode ideer og koncepter, hvis man ikke kan betale det? Passivhus-konceptet er netop attraktivt, fordi det forener energisparende byggeri med fornuftig økonomi. Byggeomkostninger er individuelle Man kan ikke opstille helt præcise tal mht. byggeriets omkostninger. Disse er individuelle og afhænger af det valgte udstyr. Konkret vil det sige, at det er muligt at bygge passivhuse uden meromkostninger i forhold til andet byggeri på samme størrelse, især fordi man kan spare et varmeanlæg. I de tilfælde, hvor der må påregnes meromkostninger, er disse så begrænsede, at de normalt efter få år vil opvejes af de lave driftsenergiomkostninger. Set over den lange tid en bygning er i brug vil en investering i passivhus-standarden give etn betydeligt økonomisk fordel. Det er endvidere sandsynligt, at energipriserne stiger i fremtiden. Disse passivrækkehuse i Hamborg kostede kr/m 2 Billede: Christiane Gerth, Hamburg Billede: Erber Architekten, Lindau Denne børnehave i Lindau/Tyskl. kostede kr/m 2 Ved at bruge passivhus-standarden allerede nu, kan man undgå, at de forventede skærpede krav til byggerier i kommende år, kunne tvinge til en dyr bygningsrenovering efter kun få årtier. Ideelt for erhvervsbygninger? Især for kontor- og erhvervsbygninger med el-forbrug til køling gælder det om at holde disse omkostninger nede. Selv om en kontorbygning efter passivhus-standarden indeholder et ventilationssystem, så er energibehovet alligevel kun ca. en fjerdedel af almindelige kontorbyggeriers. Passivhuse er billigere pga. de lave energiomkostninger Hvis man går ud fra et beregningseksempel på 100 m 2 med et totalenergiforbrug på 42 kwh/m 2 /år, så sparer man 500 liter fyringsolie og kg CO 2 per år i forhold til en standard dansk nybygning ( BR 06 ).

12 12 Lavenergibygninger klasse 1 Fordele fremtidens standard i dag Kort sagt: Passivhuse er en anbefalelsesværdig og realistisk standard i det 21. århundrede. Vi viser i dette hæfte nogle eksempler på det brede spektrum af passivhuse i Europa. Bygninger, der er bygget af enten tegl, beton, træ eller blandingsformer. Eksemplerne viser konkret, at det er teknisk muligt, og ikke kræver store finansielle ressourcer, at vælge passivhusløsninger. Og det er ikke kun til gavn for miljøet, men for - den enkelte beboer - erhvervslivet - staten og kommunerne - de ansatte Et parcelpassivhus Fordele - behageligt indeklima for alle, uden fugtproblemer - mindre støj, støv og pollen udefra Billede: Imme Cold, Ratzeburg Passiv-beboelses- og kontorbygning i Schweiz Billede: Otmar Spescha Ingenieurbüro % lavere driftsomkostninger til el og varme, det betyder en billig måde at reducere CO 2 og andre udledninger på - økonomisk bæredygtig for både private, erhvervslivet og det offentlige - nye arbejdspladser (en østrigsk undersøgelse viser en 8%-stigning i antal arbejdspladser ift. gængs byggeri) - mere sikker energiforsyning pga. formindsket olie-, naturgas- og kulafhængighed

13 Det Økologiske Råd - Sommer alt er muligt Renoveringer Billeder: Martin Endhardt Passivhus-konceptet er også økonomisk fordelagtigt ved renoveringer. Det er overskuelige investeringer og det er enkelt at udføre. Derudover forøger en renoveret bygning på passivhusstandarden beboelses- eller arbejdsklimaet betydeligt. Det gælder også bygninger fra tidligere århundreder. Den fredede bygning (øverst) ligger i Günzburg/Tyskland og stammer fra år Den brugte 300 kwh/m 2 /år til varme før renoveringen. Efter renoveringen blev det sænket til kun kwh/m 2 /år. Totalenergibehovet ligger på 83 kwh/m 2 /år. Som incitament for den enkelte husejer kunne et offentligt renoveringsprogram fremme en udvikling mod lavenergi-/ passivhusstandarden ved renoveringer, og der kunne derudover skaffes flere i arbejde med positive virkninger på CO 2 -udslippet og på samfundsøkonomien. Til orientering: I Tyskland kan ekstraomkostningerne for passivhusrenoveringer i forhold til den nyeste normalstandard beregnes til kr/m 2.

14 14 aktive besparelser - passive huse Eksempler lejligheder Disse 20 lejligheder i Lindås ved Göteborg (Sverige) har en balanceret ventilation med varmegenvinding. Genvindingsgraden ligger på 85%. Vindueskarme og -rammer er af træ, og vinduerne har 3 lag glas. Billeder: Hans Eek, Arkitekt, Göteborg Skitse: Hans Grönlund, EFEM Arkitektkontor

15 Det Økologiske Råd - Sommer fakta Konstruktion: Træ Størrelse: m 2 Varmeenergiforbrug: 12,5 kwh/m 2 /år Totalenergiforbrug: 45 kwh/m 2 /år U-værdi (vindue): 0,85 W/m 2 K Håndværkerudgifter: kr/m 2 Byggeår: 2001 adresse Hedens Äng SE Lindås arkitekt Hans Eek EFEM arkitektkontor Heurlins Plats 1 SE Göteborg (+46)

16 16 Lavenergibygninger klasse 1 Eksempler kontorbygning Denne kontorbygning i Ulm (Baden- Württemberg/Tyskland) giver plads til 420 arbejdspladser i software-, ingeniør-, luftfart-, teknik- og telemarketingbranchen. Ventilationsanlægget bruger ikke opvarmnings- eller kølefunktion. Desuden råder bygningen over to varmevekslere. Vinduesrammer og -karme er en træ- /aluminiumløsning. Bygningen udmærker sig ved lave driftsomkostninger til el og varme på kun ca. 250 kr per arbejdsplads/år og en CO 2 - besparelse på kg per år.

17 Det Økologiske Råd - Sommer fakta Konstruktion: Beton, træ Størrelse: m 2 Varmeenergiforbrug: 12,0 kwh/m 2 /år Totalenergiforbrug: 68 kwh/m 2 /år U-værdi (vindue): 1,064 W/m 2 K Håndværkerudgifter: kr/m 2 Byggeår: 2002 adresse Lise-Meitner-Strasse 14 D Ulm arkitekt Billeder: EnerGon Ulm, Software AG Stiftung Darmstadt oehler faigle archkom Melanchthon 10 D Bretten (+49)

18 18 aktive besparelser - passive huse Eksempler skole med gymnastiksal Denne skole med gymnastiksal i Aufkirchen (Bayern/Tyskland) udmærker sig ved at anvende en højeffektiv rotationsvarmeveksler i ventilationsanlægget. Håndværkerudgifterne for en almindelig skole i Tyskland ligger på ca kr/m 2. Billeder: WGVL Architekten

19 Det Økologiske Råd - Sommer fakta Konstruktion: Beton, træ Størrelse: m 2 Varmeenergiforbrug: 13,5 kwh/m 2 /år Totalenergiforbrug: 89,0 kwh/m 2 /år U-værdi (vindue): 0,73-0,75 W/m 2 K Håndværkerudgifter: kr/m 2 Byggeår: 2004 adresse Pfarrer-Mittermair-Straße 75 D Aufkirchen Skolens grønne tag arkitekter Architektengruppe W*G*V*L Walbrunn Grotz Vallentin Loibl Emling 7b D Bockhorn bei Erding Tel:

20 20 Lavenergibygninger klasse 1 Eksempler plejehjem Billeder: Roland Baumgärtner, Freier Architekt BDA, Konstanz

21 Det Økologiske Råd - Sommer Dette plejehjem i Konstanz (Baden- Württemberg/Tyskland) har plads til 32 demente beboere. Bygningen udvides i 2006 til dobbelt størrelse. Bygningen har et ventilationsanlæg med varmegenvinding og jordvarmeveksler, hvor jordens varme bruges til at forvarme indblæsningsluften. Varmegenvindingsgraden ligger på 79%. Vinduesrammer og -karme er en aluminium-/ træløsning. fakta Konstruktion: Beton, træ Størrelse: m 2 Varmeenergiforbrug: 12,3 kwh/m 2 /år Totalenergiforbrug: 33,0 kwh/m 2 /år U-værdi (vindue): 0,7-0,82 W/m 2 K Håndværkerudgifter: kr/m 2 Byggeår: 2004 Meromkostningerne for denne bygning i forhold til en tilsvarende bygning ifølge lovpligtig tysk energistandard ligger på 7%. adresse Luisenstrasse 7f D Konstanz arkitekt Roland Baumgärtner Münzgasse 3 D Konstanz (+49)

22 22 aktive besparelser - passive huse Eksempler fabrik Kemivirksomheden SurTec har bygget denne fabrik i Zwingenberg (Hessen/Tyskland). Bygningen har et ventilationsanlæg, med en jordvarmeveksler med fem kanaler á 60 meter. Den benytter sig af jordens temperaturer, som året rundt ligger konstant på ca. 8 grader til at forkøle indblæsningsluften om sommeren og til at forvarme indblæsningsluften om vinteren. Varmegenvindingen foregår gennem to krydsstrøms-varmevekslere. Kemifabrikkens energiforbrug kan ikke sammenlignes med forbruget på et kontor, fordi kemiproduktionen har et meget højt ventilationsbehov. Set i forhold hertil er energiforbruget meget lavt. Håndværkerudgifterne for en almindelig fabrik i Tyskland ligger på kr/m 2. Billeder: Martin Zimmer, fabrikkens arkitekt, Darmstadt

23 Det Økologiske Råd - Sommer fakta Konstruktion: Beton Størrelse: m 2 Varmeenergiforbrug: 20,3 kwh/m 2 /år Totalenergiforbrug: 154,7 kwh/m 2 /år U-værdi (vindue): 0,85 W/m 2 k Håndværkerudgifter: kr/m 2 -heraf: bygningskonstruktion: kr/m 2 tekniske anlæg: kr/m 2 Byggeår: 2000 adresse SurTec-Straße 2 D Zwingenberg (+49) arkitekt Martin Zimmer Gutenbergstraße 45 D Darmstadt (+49)

24 24 Lavenergibygninger klasse 1 Eksempler renoveret kontorbygning Før Efter Denne gamle kasernebygning i Tübingen (Baden-Württemberg/Tyskland) fra 1954 blev renoveret og ændret til en kontorbygning. Bygningen råder over en modstrømspladevarmeveksler, som benytter sig af jordens temperaturer til at forkøle indblæsningsluften om sommeren og til at forvarme den om vinteren. Varmegenvindingsgraden ligger på 80%. Meromkostningerne for passivhus-standard ligger her på ca. 530 kr/m 2. Billeder: Johannes Werner, Tübingen

25 Det Økologiske Råd - Sommer fakta Foyer med akustikdæmpning Konstruktion: Mursten, træ Størrelse: 838 m 2 Varmeenergiforbrug: 15,0 kwh/m 2 /år Totalenergiforbrug: 43,0 kwh/m 2 /år U-værdi (vindue): 0,6-0,74 W/m 2 K Håndværkerudgifter: kr/m 2 Byggeår: 2003 adresse Thermografi af passivhuset (almindelig bygning i baggrunden) Schellingstrasse 4/2 D Tübingen arkitekter Brigitte Cramer Uhlandstrasse 11 D Tübingen (+49) Heiner Maier-Linden Maienfeldstrasse 28 D Tübingen (+49)

26 26 aktive besparelser - passive huse Fordomme ofte stillede spørgsmål Dug udvendig, klodsede vinduer, som ikke passer til den danske byggestil, ingen frisk luft i sådan en lufttæt kasse eller ventilationen? Det er dog noget der støjer!. Sådan lyder en række af de fordomme, som fører til forbehold over for den nye tekniske byggestandard. Dug udvendig? Vi kender det alle: Når vinduer en kold vinterdag bliver koldere end rumtemperaturen, så stiger den relative luftfugtighed ved vinduet, og der dannes kondens. Herved kan der dannes mug og svamp. I et passivhus gør det gode indeklima og de superisolerende vinduer, at vi ikke har problemer med indvendig kondens. Passivhusvinduer bliver ikke væsentligt koldere end rumtemperaturen. Til gengæld kan der (kun ved klare nætter!) sætte sig dug udvendig på vinduet, men den forsvinder igen efter en halv time, når solen skinner på vinduet. Klodsede vinduer? Bl.a. Trelleborgs 0-energi-huse (se bil- Billeder: Trelleborg A/S leder) viser, at der ikke behøver at være begrænsninger på vinduesstilen i Danmark, når man vil bygge efter lavenergistandarderne. U-værdien for hele vinduet ligger her på 0,97, for glasset endog på 0,61. Ingen frisk luft? Passivhuse kendetegnes netop ved en altid frisk luftforsyning. Det sker gennem mekanisk ventilation med varmegenvinding som efter behov opvarmer det friske luftindtag. Den moderne passivhus-standard forbedrer derfor indeklimaet og komforten,og minimerer ved sin fokus på tæthed mange trækgener. Man kan åbne vinduerne, men man behøver det ikke mere Ventilationen støjer? Den moderne mekaniske ventilation kan ikke sammenlignes med det man kender fx fra sit eget bad eller lignende. Den højeffektive mekaniske ventilation i et passivhus giver ikke støjgener.

27 Det Økologiske Råd - Sommer Yderlige informationer på internettet (dansk) dcue.dk/default.asp?id=898 (Passiv solvarme i nyere danske boligbyggerier) dcue.dk/default.asp?id=1499 (Dansk Center for Byøkologi) ebst.dk/energibestemmelser/0/1/0 (Erhvervs- og Byggestyrelsen) seesthuse.dk trelleborg.dk/pe1.asp?p_id=2&o_id=0 vedvarendeenergi.dk/tidsskrift (Vedvarende Energi & Miljø) Yderlige informationer på internettet (internationalt) cepheus.de energie-projekte.de igpassivhaus.at ig-passivhaus.de minergie.ch passiv.de (passivhus-instituttet) passivhaus.de passivhaus-info.de passivhausprojekte.de Det Økologiske Råd er en forening som arbejder for en bæredygtig udvikling med social retfærdighed og menneskelig trivsel. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat og udgiver tidsskriftet Global Økologi.

28 Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4b DK København N (+45) ecocouncil.dk

Lavenergibygninger. aktive besparelser - passive huse. klasse 1. Det Økologiske Råd

Lavenergibygninger. aktive besparelser - passive huse. klasse 1. Det Økologiske Råd Lavenergibygninger klasse 1 aktive besparelser - passive huse Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd T 33 15 09 77 Blegdamsvej 4B E info@ecocouncil.dk 2200 København N W ecocouncil.dk Lavenergibygninger

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007

LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007 Erhvervs- og Byggestyrelsen og Dansk Bygningsinspektørforening LAVENERGI HUSE PASSIV HUSE Byggelovsdagene januar 2007 Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Passivhuse & renovering

Passivhuse & renovering Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Miljørigtigt byggeri i praksis

Miljørigtigt byggeri i praksis Miljørigtigt byggeri i praksis Præsentation ArkitektGruppen Hvorfor gik AG ind i lavenergibyggeri? Erfaringer lavenergibyggeri Stenløse Syd AGs holdning til lavenergibyggeri NU! Hvordan sikres lavenergibyggeris

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Byg ansvarligt bo komfortabelt. ISOVER Multi-Comfort House

Byg ansvarligt bo komfortabelt. ISOVER Multi-Comfort House Byg ansvarligt bo komfortabelt ISOVER Multi-Comfort House Forkæl dig selv og familien og ISOVER Multi-Comfort House konceptet Verdens befolkning vokser, og mange lande i den tredje verden har stærk økonomisk

Læs mere

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Arkitektoniske udfordringer

Arkitektoniske udfordringer Danvak, Lysteknisk Selskab og Ingeniørhøjskolen i Århus 16. november 2006 - Nye energirammer til BR95 Arkitektoniske udfordringer Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Flemming Hoff Jakobsen

Flemming Hoff Jakobsen Termopassive Betonelementer af Flemming Hoff Jakobsen HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S Overvejelser i forbindelse med byggeriet 1. Krav til lavenergibyggeri? 2. Akit Arkitektur kt og komfort 3. Energiforbrug 4.

Læs mere

Energirammer for fremtidens bygninger

Energirammer for fremtidens bygninger Energirammer for fremtidens bygninger Temadag om reduktion af energiforbruget i bygninger Tirsdag 11. november 2008 Eigtveds Pakhus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Lærkehaven Lystrup Sustainable Housing In Europe Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Fokus på miljøet Sustainable

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Energirenovering af parcelhuse

Energirenovering af parcelhuse Boligudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 BOU alm. del Bilag 27, EPU alm. del Bilag 73 Offentligt Energirenovering af parcelhuse Folketingets Boligudvalg mandag, den 8. november 2010 v/ Jan Riis,

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Energierichtiges Bauen muss geil sein

Energierichtiges Bauen muss geil sein 26 Hus & Håndværk Interview SØNDAG DEN 4. MAJ 2014 Passivhuset i Ebeltoft er det først af sin slags i Danmark og stod færdig i 2008. Foto: Langenkamp Energierichtiges Bauen muss geil sein Schweizisk-fødte

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 De arkitektoniske udfordringer - Er arkitektur en barriere for energibesparelser? Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Læs mere

Bæredygtighed og kvalitet

Bæredygtighed og kvalitet Anebjergspillet Skanderborg den 4. november 2008 Vision Den sunde og landskabelige by Anebjerg Bæredygtighed og kvalitet Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB Rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

En svær fødsel men nu sker det!!

En svær fødsel men nu sker det!! En svær fødsel men nu sker det!! Komforthusene med 10 en -familie som passivhuse (2008) En`-familiehus i Ebeltoft (2007) Kollegium (Fruehøjgård) i Herning med 66 små lejligheder (2008) Hjortshøj bogruppe

Læs mere

STAGEBJERGVÆNGET - ALMIND 23. februar 2012

STAGEBJERGVÆNGET - ALMIND 23. februar 2012 ALMIND < mod Vejle skolen kirken brugsen nyt boligområde gl stadion mod Kolding < GRUNDEN grunden hvor der skal opføres 2 boliger hegn langs Vestergade Stagebjerggård fuglehus ved lejepladsen parcelhuskvarter

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Bygningen er beregnet efter SBI213 og Håndbog for energikonsulenter 2011.

Bygningen er beregnet efter SBI213 og Håndbog for energikonsulenter 2011. SIDE 1 AF 6 Adresse: Herslev Fælledvej 56 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-044457-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere