Risikovurdering og profylakse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikovurdering og profylakse"

Transkript

1 Risikovurdering og profylakse Almenmedicinske specialeuddannelse Kbh. d. 25 november 2016 Thomas Drivsholm Praktiserende læge ( Lægefaglig konsulent for DSAM s kliniske vejledninger (til d. 1/6 2016) Lektor ved Afdeling for Almen Medicin, IFSV, KU

2

3 Lægehuset Nørre Farimagsgade 33 (5300 pt.) Læge Hanne Hjortkjær- Petersen Læge Tina Koch Læge Thomas Drivsholm Læge Camilla Brandt Reservelæger; typisk 2 fast 3 læger arbejder 4-5 dage 1 læge arbejder 3 dage Delt ledelse / ansvarsområder 3 sygeplejersker (79 timer / uge) 1 sundhedssekretær (30 timer / uge) 1 sekretærelev (37 timer / uge) Praksismanager (12-15 timer) 4 sekretærvikarer IT Rengøring 1 ledelsesmøde / mdr.

4

5 Risikovurdering og profylakse : Formål med dagen i dag Fokus på risikovurdering og forebyggende tiltag med udgangspunkt i en eller flere kroniske lidelser, fx Type 2 DM, KOL, IHD eller lignende. Målbeskrivelsen: Kunne monitorere og justere behandling hos patienten med kronisk sygdom Kunne monitorere og justere behandling hos patienten med for eksempel kronisk obstruktiv lungesygdom, type 2-diabetes eller iskæmisk hjertesygdom. Dette under hensyntagen til udviklingen af sygdommen under langvarige medicinske behandlingsforløb. Have kendskab til lokale rehabiliteringstilbud og kunne rådgive om og henvise til disse tilbud. Kunne etablere og vedligeholde kontakten med patienten med kronisk sygdom, samt kunne indgå i et behandlingssamarbejde omkring patienten.

6 Behandling af patienter med kronisk sygdom: Hvad er udfordringen?

7 Vi starter med en quiz

8 Case 1 Mandag d. 21/ Mand med type 2-diabetes?

9 Case 1: 66-årig mand K 27/7 2015: 1) Har det generelt godt! Glad. Opretholder rygeophør. Har taget på siden da. Vil ikke vejes! Tilbragte sidste vinter 4 mdr i Spanien; forventer igen i vinteren at tage til Spanien. Løb sidst tør for medicin; fik lign medicin i Spanien. 2) Vedr. forhold til eks.: Nærmest ikke kontakt: "Godt!" OBJ: se paraklinik. VURDERING OG PLAN: Snak om motion og kost/vægt. Cont. T. Ramipril + Thiazid 5 mg + 25 mg x 1 mane Cont. T. Ramipril 5 mg x 1 mane rp hjemme-bt SVAR MAIL ved TD

10 Case 1: 66-årig mand Arbejdstid tilpasset den enkeltes behov

11 Case 1 forsat: nu 67-årig mand K 23/ ) Vedr. generelt: "Har aldrig haft det bedre!" Rejser i kommende uge til Spanien i 4 mdr.; 26. år i træk. Godt netværk der. 2) Vedr. BT/CVD: Svar lab. Forklaret at hans hba1c nu ligger over det diagnostiske niveau, samt at han alt andet lige har diabetes. Skal dog konfirmeres. OBJ: Se paraklinik. VURDERING OG PLAN: Ad 1-2) Snak om muligheder og hvad der er meningsgivende for pt. Pt vil til Spanien. Indstillet på at komme i gang med motion i nyt lokalt træningscenter efter hjemkomst. Vejledt vedr. omlægning af kost / alkohol og motion, gerne nu! Har nyligt tegnet god helbredsforsikring. vi vender muligheden for at konfirmere diagnosen diabetes nu vs. efter hjemkomst fra Spanien. Pt vælger sidstnævnte. Cont. beh.

12 Case 1 forsat: nu 67-årig mand K 23/ ) Vedr. generelt: "Har aldrig haft det bedre!" Rejser i kommende uge til Spanien i 4 mdr.; 26. år i træk. Godt netværk der. 2) Vedr. BT/CVD: Svar lab. Forklaret at hans hba1c nu ligger over det diagnostiske niveau: Har alt andet lige har diabetes. Skal dog konfirmeres. OBJ: Se paraklinik. VURDERING OG PLAN: Ad 1-2) Snak om muligheder og hvad der er meningsgivende for pt. Pt vil til Spanien. Indstillet på at komme i gang med motion i nyt lokalt træningscenter efter hjemkomst. Vejledt vedr. omlægning af kost / alkohol og motion, gerne nu! Har nyligt tegnet god helbredsforsikring. vi vender muligheden for at konfirmere diagnosen diabetes nu vs. efter hjemkomst fra Spanien. Pt vælger sidstnævnte. Cont. beh.

13 Case 1: 67-årig mand

14 Hvem gør / kan / skal hvad?

15 Hvem gør / kan / skal hvad?

16 Hvem gør / kan / skal hvad?

17 Hvem gør / kan / skal hvad?

18 Hvem gør / kan / skal hvad?

19 K 23/ Case 1: 67-årig mand 1) Vedr. generelt: "Har aldrig haft det bedre!" Rejser i kommende uge til Spanien i 4 mdr.; 26. år i træk. Godt netværk der. 2) Vedr. BT/CVD: Svar lab. Forklaret at hans hba1c nu ligger over det diagnostiske niveau: Har alt andet lige har diabetes. Skal dog konfirmeres. OBJ: Se paraklinik. VURDERING OG PLAN: Ad 1-2) Snak om muligheder og hvad der er meningsgivende for pt. Pt vil til Spanien. Indstillet på at komme i gang med motion i nyt lokalt træningscenter efter hjemkomst. Vejledt vedr. omlægning af kost / alkohol og motion, gerne nu! Har nyligt tegnet god helbredsforsikring. Vi vender muligheden for at konfirmere diagnosen diabetes nu vs. efter hjemkomst fra Spanien. Pt vælger sidstnævnte. Cont. beh.

20

21 8 Forandringsprocessen

22 Motivation vs. modstand USS Montana

23

24 Case 2: Patienten med det succesfulde vægttab K. 1) Vedr. T2DM / hypertension: Svar lab. Se paraklinik! Roses for det målrettede vægttab! Snak om hvordan dette vægttab er opnået: Spiser mindre; kost omlagt til primært kål 5 af 7 frokoster; ingen alkohol 5 af 7 ugedage. Træning x 2 / uge. Hårdt, men meningsgivende. Motivation er primært at undgå de knæsmerter, som han oplevede i ) Vedr. slidgigt i knæ: Se herover. Tiltag velfungerende. 3) Vedr. erektil dysfunktion: Farmaka velfungerende. 4) Vedr. KKA: Fylder snart 70; skal have nyt kørekort. OBJ: Se paraklinik. VURDERING OG PLAN: Ad 1-3) Således tabt sig 23 kg på 8 måneder! Cont. beh. r Ad 4) Tid til KKA givet

25 Type 2 DM sygdomsmodel NGT IGT Latent T2DM Klinisk T2DM Fødsel Tid Gener Risiko faktorer

26

27 Type 2 DM sygdomsmodel NGT IGT Latent T2DM Klinisk T2DM Fødsel Tid Gener Risiko faktorer Thomas Drivsholm

28 Type 2 DM sygdomsmodel NGT IGT Latent T2DM Klinisk T2DM Fødsel Tid Gener Risiko faktorer Thomas Drivsholm

29 Type 2 DM sygdomsmodel NGT IGT Latent T2DM Klinisk T2DM Fødsel Tid Gener Risiko faktorer Thomas Drivsholm

30 Type 2 DM sygdomsmodel NGT IGT Latent T2DM Klinisk T2DM Fødsel Tid Gener Risiko faktorer Thomas Drivsholm

31 Type 2 DM sygdomsmodel NGT IGT Latent T2DM Klinisk T2DM Gener Fødsel Tid Hvordan Risiko faktorergår det herfra? Thomas Drivsholm

32 Type 2 DM sygdomsmodel NGT IGT Latent T2DM Klinisk T2DM Gener Fødsel Hvordan Risiko faktorer går det herfra? Tid Thomas Drivsholm

33 Type 2 DM sygdomsmodel En model NGT for kronisk sygdom IGT Latent T2DM Klinisk T2DM Gener Fødsel Risiko faktorer Tid Hvordan går det herfra?

34 Type 2 DM sygdomsmodel NGT IGT Latent T2DM Klinisk T2DM Gener Fødsel Risiko faktorer Tid Hvordan går det herfra?

35

36 Individuel tilgang

37 Kroniske sygdomme? Type 2-diabetes Hjertekarsygdom KOL Osteoporose Muskel og skeletlidelser Astma og allergi Kræft Psykiske lidelser

38

39 Kierkegaard fra Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke.

40

41

42

43 Patient Læge

44 Hvad er afgørende for en god behandling?

45

46 Den gode behandling Den skal være meningsgivende for patienten! Den må også gerne være meningsgivende for lægen.

47 Disease vs. illness Patient rask rask Læge rask rask syg syg syg syg

48 Disease vs. illness Patient rask syg

49 Disease vs. illness Læge rask syg

50 Disease vs. illness Patient rask rask Læge rask rask syg syg syg syg

51 Disease vs. illness Patient rask rask Læge rask rask syg syg syg syg

52 Disease vs. illness Patient rask rask Læge rask rask syg syg syg syg

53 Disease vs. illness Patient rask rask Læge rask rask syg syg syg syg

54

55 55

56

57 Disease vs. illness Patient rask rask Læge rask rask syg syg syg syg

58 Ca. 3 gange flere med hjerte-karsygdom ved lav behandlingsintensitet Justeret for alder, køn, hjertekarsygdom, cancer og kolesterolsænkende medicin inden screening Odds ratio 1 1.7( ) 3.1 ( ) 2.6 ( ) Intervention: ( ) 2.9 ( ) 2.0 ( ) Control: ( ) 3.9 ( ) 3.0 ( ) % diabetespatienter med kolesterolsænkende medicin inden for de første2 år 11 intensive 15 rutinepraksis uden patienter med kolesterolsænkende medicin Lægepraksis Intensive praksis Rutine-praksis ADDITION STUDIET RK Simmons, AH Carlsen, S Griffin et al. Diabet Med Dec;31(12): Vigtigheden af dataindsamling!

59 Ca. 3 gange flere døde ved lav behandlingsintensitet Justeret for alder, køn, hjertekarsygdom, cancer og kolesterolsænkende medicin inden screening Odds ratio: 1 1.4( ) 1.6 ( ) 2.9 ( ) Intervention: ( ) 4.5 ( ) 1.8 ( ) Control: ( ) 3.2 ( ) 7.3 ( ) % diabetespatienter med kolesterolsænkende medicin inden for de første2 år 11 intensive 15 rutinepraksis uden patienter med kolesterolsænkende medicin Lægepraksis Intensive praksis Rutine-praksis ADDITION STUDIET RK Simmons, AH Carlsen, S Griffin et al. Diabet Med Dec;31(12): Vigtigheden af dataindsamling!

60 Bio-psyko-social sygdomsmodel

61 Den patientcentrerede metode Praktiserende læger anskuer helbreds-klager på en helhedspræget og patient-centreret måde dvs. at de udover de fysiskeaspekter af sygdom inddrager psykologisk, sociale, kulturelle og eksistentielleaspekter i diagnostik og behandling

62 Systemisk tankegang

63 Tidlig patient kontakt (TPK) Bachelor, 1. sem. Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Afdeling for Almen Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab

64

65

66

67

68

69

70

71 Kroniske sygdomme? Type 2-diabetes Hjertekarsygdom KOL Osteoporose Muskel og skeletlidelser Astma og allergi Kræft Psykiske lidelser

72 Rask eller syg?!

73

74

75

76 Det kan betale sig Resultat: en omfordeling af populationen Return of investments År 1 År 2-4 År 5 og fortsat

77 The Chronic Care Model 1. Samfund Ressourcer og politikker 2. Sundhedsvæsen Organisation af sundhedsvæ senet 3. Støtte til patientens egenomsorg 4. Organisering af sundhedsydelserne 5. Beslutningsstøtte 6. Kliniske informationssystemer Informeret aktiv patient Udbytterigt sam arbejde Velforberedt behandlerteam Forbedrede resultater

78 The Chronic Care Model 1. Samfund Ressourcer og politikker 2. Sundhedsvæsen Organisation af sundhedsvæ senet 3. Støtte til patientens egenomsorg 4. Organisering af sundhedsydelserne 5. Beslutningsstøtte 6. Kliniske informationssystemer Informeret aktiv patient Udbytterigt sam arbejde Velforberedt behandlerteam Forbedrede resultater Tovholder: Praksis!!

79 Hvordan omsættes den megen viden om T2DM i det kliniske Praktiserende læge arbejde? Diabetes patient

80 Hvordan omsættes den megen viden om T2DM i det kliniske Praktiserende læge arbejde? Diabetes patient Lægehuset (almen praksis) Patientpopulationen med diabetes

81 Hvem gør / kan / skal hvad?

82 - Avanceret beslutningsstøtte - Intelligent fremvisning af patienter med behov for behandlingsoptimering - Behandlingsoverblik for udvalgte patientgrupper (fx kronikere) - Populationsoverblik - Stratificering af patienter i højrisiko for udvikling af kronisk sygdom - Pop-up understøtter guidelines - ICPC-kodning - Dataindsamling (ydelser, laboratorie-værdier, recepter)

83

84

85

86

87

88

89

90 Barnett et al, Lancet 2012

91 Barnett et al, Lancet 2012

92 Barnett et al, Lancet 2012

93 Barnett et al, Lancet 2012

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

Styr på patienter med kronisk sygdom - inspiration til akkreditering

Styr på patienter med kronisk sygdom - inspiration til akkreditering Styr på patienter med kronisk sygdom - inspiration til akkreditering Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset Nørre Farimagsgade 33, Kbh. Afdeling for Almen Medicin, Kbh. s Universitet Lægefaglig

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Store Praksisdag skarpe telefonvisitation af den akutte patient

Store Praksisdag skarpe telefonvisitation af den akutte patient Store Praksisdag 2018 5 skarpe telefonvisitation af den akutte patient Kursusleder og underviser: Thomas Drivsholm (praktiserende læge, lektor) Underviser: Ida Monefeldt (Lægesekretær), begge www.33137086.dk

Læs mere

Store Praksisdag 2017 Telefonvisitation for praksispersonale -det febrile barn

Store Praksisdag 2017 Telefonvisitation for praksispersonale -det febrile barn Store Praksisdag 2017 Telefonvisitation for praksispersonale -det febrile barn Kursusleder og underviser: Thomas Drivsholm (praktiserende læge, lektor) Underviser: Ida Monefeldt (sekretær), begge www.33137086.dk

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Den kroniske patient i Region Sjælland

Den kroniske patient i Region Sjælland NOTAT Den kroniske patient i Indledning Ca. en tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme. Mange lider af en kronisk sygdom uden at vide det. Kroniske sygdomme og følgesygdomme

Læs mere

Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i lægepraksis Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske

Læs mere

De nære behandlingstilbud

De nære behandlingstilbud De nære behandlingstilbud Udformning af almen praksis i krydsfeltet mellem kommuner og sekundærvæsenet Praktiserende læge i Skjern Praksisudviklingskonsulent Region Midt Lars Foged Har supersygehusene

Læs mere

KOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne

KOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne KOL i Almen Praksis Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne Lidt om mig Rune Ahrensberg Praktiserende læge i Sorø Kvalitets- og efteruddannelseskonsulent i Region Sjælland Lægehuset

Læs mere

Store Praksisdag 2015 Telefonvisitation: Børn med feber

Store Praksisdag 2015 Telefonvisitation: Børn med feber Store Praksisdag 2015 Telefonvisitation: Børn med feber Kursusleder: Mie Hestbech (læge) Undervisere: Thomas Drivsholm (praktiserende læge, lektor) og Nina Sabinsky (sekretær) 29/1 2015 Lægehuset Nørre

Læs mere

Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1

Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere, og problemet er stadigt stigende overalt

Læs mere

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006 SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge EPJ Observatoriets Årskonference 2006 Anne Frølich, overlæge H:S Bispebjerg Hospital og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering

SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering SIKS Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Carsten Hendriksen Oslo 29. maj 2009 Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg

Læs mere

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient. Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand

Læs mere

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?

Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? LIF D. 3/9 2014 Thomas Drivsholm praktiserende læge, ph.d. og lektor ved Afdeling for Almen Medicin, Institut

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser

Læs mere

Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel

Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel Dagens undervisning Forstå og anvende den bio-psyko-sociale sygdomsmodel Forstå sociale forholds indflydelse

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

Introduktion til ICPC og datafangst

Introduktion til ICPC og datafangst Introduktion til ICPC og datafangst International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Fordele ved klassifikation Kommunikation og viden Struktur

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic

Læs mere

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Læge,, PhD. studerende Nikolai Hoffmann-Petersen Medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Generelle udfordringer >

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Fælles udfordringer i Region Sjælland

Fælles udfordringer i Region Sjælland Fælles udfordringer i Region Sjælland Antal Andel i % 10.000 flere +80-årige i 2023 120.000 100.000 Antal borgere 60-80+ 2016-2023 80.000 60.000 Genindlæggelser 60-80+ 2016-2023 40.000 20.000 0 50.000

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Forløb på tværs. Set fra primærsektoren

Forløb på tværs. Set fra primærsektoren Forløb på tværs Set fra primærsektoren Min baggrund Praktiserende læge Korsør siden 2001 Målrettet arbejde med at organisere kronikerkontrollerne. Underviser i teamarbejde og strukturering af diabeteskontroller

Læs mere

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen

Forløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status

Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status KLs sundhedskonference 2012, Hotel Nyborg Strand Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Den 17. januar 2012 Astrid

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Patientcentering Partnerskab

Patientcentering Partnerskab Patientinvolvering Patientcentering Partnerskab Mette Juel Rothmann Klinisk sygeplejeforsker, lektor, ph.d. Endokrinologisk Afd. M og Reumatologisk Afd. C Odense Universitetshospital/ Syddansk Universitet

Læs mere

Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis?

Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis? Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis? 1 Patienter med svær psykisk lidelse har en overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Almen praksis kontakt til patienter med

Læs mere

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers

Læs mere

Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea

Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea Ulighedens topmøde Tanker fra Cevea Cevea analyser 24. Marts 2015 Du bliver, hvad du spiser & Du bliver, det samfund, du er en del af SMS afstemning Spørgsmål 1: Bor vi i dag i ét Danmark: lever vi nogenlunde

Læs mere

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Folkesundhed Folkesundhed en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Samfundslitteratur Britta Hørdam, Dorthe Overgaard,

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Patient- og pårørendeinddragelse ved brug af sundhedsteknologi: Tele-KOL

Patient- og pårørendeinddragelse ved brug af sundhedsteknologi: Tele-KOL Patient- og pårørendeinddragelse ved brug af sundhedsteknologi: Tele-KOL Seminar 25. Januar 2013, OUH Ved sygeplejerske Bente Grøn, lungemedicinsk afdeling, OUH KOL (de) tal Der er estimeret 400.000 i

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12

DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 Workshop : Monitorering af patientforløb i almen prakis Workshopleder: Chef for DAK-E Søren Friborg Formål: Workshoppen vil ud fra konkrete sygehistorier beskrive

Læs mere

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445 Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til

Læs mere

Hvor enig er du i, at kommunen bør have indsatser for sundere kost, når det gælder følgende aldersgruppe: Respondenter

Hvor enig er du i, at kommunen bør have indsatser for sundere kost, når det gælder følgende aldersgruppe: Respondenter Hvad synes du helt overordnet om, at kommunen arbejder med at fremme din og andre borgeres sundhed? Det synes jeg rigtig godt om 48% 359 Det synes jeg godt om 36% 271 Det har jeg ikke nogen holdning til

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark

Sygdomsbyrden i Danmark Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social

Læs mere

Hvordan håndterer vi kronisk sygdom og multisygdom set fra et kommune- og praksisperspektiv

Hvordan håndterer vi kronisk sygdom og multisygdom set fra et kommune- og praksisperspektiv , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Hvordan håndterer vi kronisk sygdom og multisygdom set fra et kommune- og praksisperspektiv Mail: Fo@feap.dk

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sygelighed Sygdomme og lidelser i sundhedsprofilen

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007 Tak for invitationen Den fremtidige indsats til kronisk syge i Danmark! Kronikermodellen som referenceramme KOL-programmet Et eksempel på hvordan! Kultur og innovation 9 Det er et faktum at: Der er konsensus

Læs mere

Navigation i sundhedsvæsenet og hverdagsliv blandt mennesker med multisygdom

Navigation i sundhedsvæsenet og hverdagsliv blandt mennesker med multisygdom Navigation i sundhedsvæsenet og hverdagsliv blandt mennesker med multisygdom Lisbeth Ørtenblad Lisbeth.Oertenblad@stab.rm.dk Tre temaer: Familieliv og socialt liv vs. behandling? Arbejdsliv vs. behandling?

Læs mere

Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019

Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019 Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019 Den diagnostiske udfordring i almen praksis (2 dage = 10 effektive timer) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg

Læs mere

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Lokal-interessevaretagelse De venter på jer. Lars L. Nielsen

Lokal-interessevaretagelse De venter på jer. Lars L. Nielsen Lokal-interessevaretagelse De venter på jer Lars L. Nielsen Sekretariatschef i Europabevægelsen JA til EU Rådgivning af mange politikere, erhvervsorganisationer og virksomheder under folkeafstemninger.

Læs mere

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

Sundhedssystemet og lægens bidrag

Sundhedssystemet og lægens bidrag Sundhedssystemet og lægens bidrag TEORETISK FORELÆSNING D Vigtige pointer Et ensidigt biomedicinsk fokus bidrager til sygeliggørelse. En sygdomsdiagnose giver forklaringer og handlemuligheder, mens manglende

Læs mere

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Lederforum for Medicinsk Sundhedsforskning 11. november 2011 Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Susanne Reventlow, MD, Dr. Med. Sci. Forskningsleder, adj.

Læs mere

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport 3 måneders registrering i Region Syddanmark 21 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af projektet Den ældre patient, hvor

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Patientcentering Partnerskab

Patientcentering Partnerskab Patientinvolvering Patientcentering Partnerskab Kært barn har mange navne. men dækker begreberne over det samme? Patientinvolvering Patientinddragelse Patientcentrering Partnerskab Patientinddragelse på

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN?

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN? FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET 50.000 KM EFTERSYN? Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 Risikovurdering Motivation Risikokommunikation Behandlingsplan Risikovurdering Værktøj

Læs mere