ICF I DANSK ERGOTERAPI En kritisk teoretisk sammenligning med CMOP E. Bachelorprojekt Gr A. Abstract

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ICF I DANSK ERGOTERAPI En kritisk teoretisk sammenligning med CMOP E. Bachelorprojekt Gr A. Abstract"

Transkript

1

2 Abstract The International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) is a controversial tool amongst occupational therapists who are divided as to ICFs usability in the occupational profession with regard to the ambitious purposes of ICF. Purpose: The purpose of this paper is to work towards identifying differences between the concepts describing the components, model and classification of ICF and The Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E) in order to be able to analyse and discuss what influence these differences could have for the implementation of ICF in Danish occupational therapy. Problem: Which differences can be identified between the concepts of ICF and CMOP-E and what influence could these differences have for the usability of ICF in Danish Occupational Therapy? Method: In order to answer the stated problem, we have developed a critical theoretical analysis of ICF and CMOP-E, supported by relevant empirics. The empirics employed were selected through a systematic literature search. The textual analysis is based upon a three legged approach to ICF as a conceptual framework, model and classification. Analysis and discussion: Differences between the conceptual framework of ICF and the components of CMOP-E are identified. Differences between ICF s and CMOP-E s construction and understanding of the interplay between the model s components due to a different paradigm are also identified. In conclusion, the usability of the ICF classification in Danish occupational therapy is discussed as seen from the influence of the identified differences. Conclusion: Differences between the concepts form ICF and CMOP-E which determine our understanding of the conceptual framework, model and classification are identified. These 1

3 differences can have influence upon the use of ICF in Danish occupational therapy because the occupational understanding and paradigm cannot be encompassed by ICF. Occupational Therapists could thus find it difficult to implement and use the tool properly. Search words: ICF, Occupation*, CMOP-E, use, concepts. (1637 characters) 2

4 Resumé International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) er et omdiskuteret værktøj blandt ergoterapeuter og har med sine ambitiøse formål skilt vandende, i forhold til anvendeligheden af ICF i ergoterapi-professionen. Formål: Formålet med denne opgave er at indsamle viden til identifikation af forskelle mellem de begreber, der beskriver ICF s komponenter, model og klassifikation og the Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E) (Townsend & Polatajko, 2007) for herved at kunne analysere og diskutere disse forskelle, samt hvilken indflydelse disse forskelle kan få for ICF s anvendelighed i dansk ergoterapi. Problemformulering: Hvilke forskelle kan identificeres mellem begreberne fra ICF og CMOP-E, og hvilken indflydelse kan disse forskelle få for ICF s anvendelighed i dansk ergoterapi? Metode: For at belyse vores problemformulering har vi udarbejdet en kritisk teoretisk analyse af ICF og CMOP-E, der løbende understøttes af relevant empiri. Den brugte empiri er udvalgt ud fra en systematisk litteratursøgning. Selve tekstanalysen tager udgangspunkt i en tredelt tematisering af ICF som begrebsramme, model og klassifikation. Analyse & diskussion: Der identificeres forskelle mellem forståelsen af ICF s begrebsramme og CMOP-E s komponenter. Endvidere identificeres forskelle mellem ICF modellens og CMOP-E s opbygning og forståelse af samspillet mellem modellernes komponenter grundet forskellig paradigmefundering. Afslutningsvist diskuteres anvendeligheden af ICF - klassifikationen i dansk ergoterapi set ud fra indflydelsen af identificerede forskelle. Konklusion: Der blev fundet forskelle mellem begreberne fra ICF og CMOP-E, der definerer forståelsen af begrebsrammen, modellen og klassifikationen. Disse forskelle kan få indflydelse 3

5 på ICF s anvendelse i dansk ergoterapi, da den ergoterapeutiske forståelse og paradigmefundering ikke rummes i ICF, og ergoterapeuter derved kan finde redskabet vanskeligt at implementere og bruge hensigtsmæssigt. Søgeord: ICF, Ergoterapi*, CMOP-E, Anvendelighed, Begreber. (1668 tegn) 4

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Signe) Problembaggrund (Signe,Kristine og Mia) Akademisk perspektiv (Signe, Kristine og Mia) Praksis perspektiv (Signe, Kristine og Mia) Politisk perspektiv (Signe, Kristine og Mia) Delkonklusion (Signe, Kristine og Mia) Problemstilling (Mia) Problemformulering (Signe, Kristine og Mia) Begrebsafklaring (Signe,Kristine og Mia) Forforståelse (Kristine) Design og metode (Signe) Kritisk teoretisk analyse (Signe) Litteratursøgning Søgning af artikler (Mia) Overvejelser vedrørende inklusionskriterier (Kristine) Overvejelser vedrørende eksklusionskriterier (Signe) Søgestrategier (Mia) Manuel søgning (Kristine) Databasesøgning (Signe) Referencesøgning (Mia) Søgning af upublicerede studier og kontakt til fagspecialister (Kristine) Udvælgelse af artikler (Mia)

7 Valg af teorier (Kristine) Tekstanalyse (Signe) Redegørelse for teori (Mia) International classification of Functioning, Disability and health (ICF) (Kristine) Den historiske oprindelse (Mia) ICF s formål (Mia) Opbygningen af ICF (Mia) Begrebsrammen for ICF (Mia) Modellen for funktionsevne og funktionsevnenedsættelse (Signe) ICF s Klassifikation (Signe) Kodning i klassifikationen (Signe) Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E)(Kristine) Analyse og diskussion (Kristine) ICF som begrebsramme (Kristine) Kroppens funktioner og anatomi (Kristine) Aktiviteter (Kristine) Deltagelse (Kristine) Omgivelsesfaktorer (Kristine) Personlige faktorer (Kristine) ICF og CMOP-E s begrebsramme set fra et overordnet perspektiv (Kristine) Delkonklusion (Kristine) ICF som model (Mia) ICF modellen en bio psyko social model (Mia)

8 ICF modellens opbygning og dynamiske samspil (Mia) ICF modellens synergi (Mia) Delkonklusion (Mia) ICF som klassifikation (Signe) ICF klassifikationen i ergoterapeutisk praksis (Signe) Klassifikationens essentielle forståelser (Signe) Klassifikationens komponenter (Signe) Kodning af komponenterne i ICF (Signe) Klassifikationen og dynamik (Signe) Delkonklusion - Klassifikation og patientliggørelse (Signe) Diskussion af metode og kvaliteten af den kritiske teoretiske analyse (Kristine) Artikelsøgning (Signe) Udvælgelse af teori (Mia) Tekstanalyse (Kristine) Konklusion (Signe,Kristine og Mia) Identificerede forskelle (Signe, Kristine og Mia) Forskellenes indflydelse på ICF s anvendelighed (Signe, Kristine og Mia) Perspektivering (Signe, Kristine og Mia) ICF og klientcentrering (Signe, Kristine og Mia) ICF s core-sets (Signe,Kristine og Mia) Formidlingsovervejelser (Kristine) Referenceliste Bilag (Signe, Kristine og Mia)

9 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

10 1. Indledning (Signe) WHO publicerede i 2001 International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) (WHO, 2003). ICF er et redskab, som har til formål at tilbyde et fælles og internationalt klassifikationssystem, en konceptuel model samt et standardiseret sprog og en tilsvarende begrebsramme til beskrivelse af helbred og helbredsrelaterede tilstande. Redskabet er udarbejdet til benyttelse inden for social- og sundhedssektoren, tværsektorielt og på tværs af landegrænser (for yderligere information se afsnit 7.1). Ovenstående anvendelsesmuligheder gør ICF til et værktøj, som ergoterapeuter ofte stifter bekendtskab med gennem deres uddannelse og i deres professionelle virke. Vi finder, at ICF er særligt interessant, da begreberne sundhed og funktionsnedsættelse sættes i et nyt lys ved at anerkende, at ethvert menneske kan opleve problemer med sundhed, og derved en eller anden form for funktionsnedsættelse. Som ergoterapeuter længe har påstået (Townsend & Polatajko, 2007) (Kielhofner, 2004), er funktionsnedsættelse ikke noget der kun forekommer hos et mindretal af mennesker. Derved gør ICF funktionsnedsættelse til en universel menneskelig oplevelse. Ergoterapeuter beskæftiger sig med funktionsnedsættelse til hverdag, og med ICF ser vi et stort potentiale for at faget for alvor kan blive sat på landkortet i forhold til andre sundhedsfaglige professioner. Denne betragtning skyldes i høj grad, at ICF, ligesom ergoterapi, skifter fokus fra årsag til virkning og derved giver mulighed for at vurdere alle sundhedsmæssige tilstande på lige fod. ICF tager herudover hensyn til de sociale aspekter ved funktionsnedsættelse, som ikke blot bliver anskuet som et medicinsk eller biologisk problem. Ved at inkludere kontekstafhængige faktorer og herunder faktorer fra miljøet har vi med ICF mulighed for at beskrive virkningen af personens miljø på deres funktionalitet. ICF er derved en oplagt bro mellem den ergoterapeutiske profession og andre sundhedsfaglige professioner, fordi der ved ICF netop fokuseres på de faktorer, som vi ergoterapeuter finder essentielle for helbredet og funktionsnedsættelser. 9

11 Vi finder dog at det, ved at ICF bliver anset som en vej til udbredelse af den ergoterapeutiske forståelse, er nødvendigt at se nærmere på, hvorvidt man uden videre kan tage ICF til sig i ergoterapeutisk brug, eller om der er betydningsfulde forskelle i forståelserne af ICF og ergoterapi, som gør brugen af ICF meningsforstyrrende i ergoterapien. For at se nærmere herpå har vi i dette projekt valgt at anvende et kritisk udgangspunkt til sammenligning af ICF med ergoterapi. Det kritiske udgangspunkt betyder, at vi overordnet vælger at sætte fokus på forskellene i ICF og beskæftiger os herved med de områder af ICF, som vi finder nødvendige at belyse ved implementeringen af redskabet til ergoterapeutisk brug. 2. Problembaggrund (Signe,Kristine og Mia) ICF er et redskab, hvis betydning i de senere år er vokset meget blandt ergoterapeuter, dog er der samtidig opstået uenighed omkring dets praktiske anvendelse. I denne problembaggrund uddybes hvordan vi ser, at ICF er vokset i betydning, hvorefter vi introducerer uenigheden omkring redskabets anvendelse i den ergoterapeutiske profession og kort skitserer standpunkterne af henholdsvis fortalere for og kritikere af anvendelsen af ICF i ergoterapifaget. Vi har valgt at belyse den voksende interesse for ICF og derved også uenigheden mellem fortalere og kritikere ud fra tre perspektiver: et akademisk, et praksis og et politisk perspektiv. Vi har valgt denne form, da vi mener, at beslutninger vedrørende ICF i en ergoterapeutisk kontekst bliver truffet ud fra mere end et rent akademisk grundlag. Ved at inddrage de tre forskellige perspektiver, som vi mener repræsenterer tre vigtige aktører og beslutningstagere for det ergoterapeutiske fag, giver det os en mulighed for at belyse ICF ud fra en mere alsidig tilgang. 10

12 2.1. Akademisk perspektiv (Signe, Kristine og Mia) ICF er et redskab som ergoterapeuter globalt diskuterer, studerer og benytter i deres daglige praksis. Siden publiceringen af ICF i 2001 ses en voksende akademisk og videnskabelig interesse for redskabet, og dette studeres, analyseres og diskuteres ud fra et utal af perspektiver. Der publiceres studier om diverse emner fra canadiske ergoterapeuters kendskab til og anvendelse af ICF (Farrell, Anderson, Hewitt, Livingston & Stewart, 2007) til studier hvor ergoterapeuters subjektive fortolkning af ICF diskuteres i forhold til specifikke tilstande som cerebral parese (McDonald, Surtees and Wirz, 2004). Senest ses den store interesse for redskabet ved udgivelsen af ICF Special Issue fra Canadian Journal of Occupational Therapy (2007), som er et førende tidsskrift indenfor ergoterapien. Vi tillægger det stor vægt, at tidsskriftet vælger at udgive et særnummer udelukkende omhandlende ICF, hvor de publicerede studier er udarbejdet i mange forskellige lande som f.eks. London, U.S.A, Canada og Tyskland. Vi mener, at dette vidner om, at ICF er betydningsfuld, omdiskuteret og omfattende i ergoterapien verden over. De mange ergoterapeutiske studier og diskussioner af ICF omhandler dog i særdeleshed egnetheden og anvendeligheden af redskabet i den ergoterapeutiske profession. Som nævnt i begyndelsen af denne problembaggrund, ses der nemlig en vedvarende uenighed blandt ergoterapeuter verden over, om hvordan og hvad ICF bør benyttes til. Fortalere for ICF mener, at dette indeholder brugbare og til ergoterapien kompatible anvendelsesmuligheder, mens kritikere mener, at ICF skal benyttes med stor omtanke, da komponenterne i ICF ikke er udviklet direkte til ergoterapeuter og derfor ikke indfanger de fulde kompleksiteter ved helbred og helbredsrelaterede tilstande i ergoterapeutisk (Stewart, 2007). Som en af de mest centrale fortalere for ICF, mener McDonald, et al., (2004), at denne er yderst velegnet til ergoterapeutisk brug. De mener, at ICF udgør en vigtig og spændende udvikling specielt på grund af det holistiske billede, som de mener ICF tegner af patienten. Herudover ser de, at ICF kan benyttes til forklaring og evaluering af intervention samt af de 11

13 faktorer, der har indvirkning på denne, og de oplever ICF som et succesfuldt redskab, i dets forsøg på at tilbyde et fælles tværfagligt sprog. Mange deler denne begejstring for ICF. Stamm, Cieza, Machold, Smolen & Stucki (2006), der også er fortalere for ICFs anvendelse i ergoterapien, beskriver hvordan de ser, at ICFs Model for funktionsevne og funktionsevnenedsættelse (WHO, 2003) begrebsmæssigt overordnet set stemmer overens med ergoterapeutiske modeller for praksis her iblandt CMOP en. Shaw, Leyshon & Liu (2007) beskriver, hvordan ergoterapeuter ved brug af ICFs terminologi og definitioner i klassifikationen kan gøre ergoterapeuter langt mere ensartede i deres kommunikation og dermed også mere professionelle, hvilket vil udbrede forståelsen for faget. Disse fortalere for ICF står i stærk kontrast til Hammell (2004), som er stærk kritisk over for brugen af ICF. I en opinionsartikel beskriver hun, hvordan hun mener, at ICF bliver brugt ganske ukritisk af de fleste ergoterapeuter. Hun mener, at ICF kun er et videnskabeligt stringent klassifikations- og kodningssystem skabt til at klassificere afvigelser fra normer, og at ICF netop af denne grund ikke er hverken holistisk eller klient-centreret i måden at anskue mennesket på. Hemmingsson & Jonsson (2005) stiller sig ligeledes kritiske overfor brugen af ICF, hvor de netop finder, at specielt deltagelsesbegrebet ekskluderer den enkelte patients subjektive oplevelse og mening. De mener, at dette står i stærk kontrast til den ergoterapeutiske forståelse af meningsfuldhed, og at modellen for funktionsevne og funktionsevnenedsættelse ikke kan indfange de fulde kompleksiteter ved beskrivelse af en patients tilstand. En anden kritiker af ICF, Stewart (2007) opfordrer ligefrem til en varsom brug af ICF, da ICF er et forholdsvist nyt redskab, i hvilket visse dele stadig ikke er testet og foreligger uden evidens. Stewart (2007) uddyber dog ikke denne påstand, og vi mener derimod at manglende erfaring ikke nødvendigvis behøver at forhindre ergoterapeuters brug af ICF, da erfaring netop kun kan skaffes ved at benytte værktøjet. Lange (2005) påpeger nogle af de samme problematikker ved ICF som Stewart, men I modsætning til Stewart opfordrer de netop til 12

14 brug af ICF på baggrund af dens umodenhed, for derved at skaffe et erfaringsgrundlag, der på sigt kan skabe evidens for fremtidig ergoterapeutisk arbejde. Den ovenstående beskrevne uenighed mellem kritikere og fortalere fra et akademisk perspektiv tegner et tydeligt billede af en polariserede diskussion om brugen af ICF i en ergoterapeutisk kontekst. Det står altså klart, at der, i den ergoterapeutiske akademiske og videnskabelige verden, er visse uenigheder vedrørende brugen af ICF Praksis perspektiv (Signe, Kristine og Mia) I den daglige ergoterapeutiske praksis opleves ligeledes forskellige holdninger til brugen af ICF. Vi ønsker, ved i dette afsnit at tage udgangspunkt i den daglige praksis, at sætte fokus på de forskelligartede erfaringer med og holdninger til brugen af ICF i dansk ergoterapi. Breinholdt (2004) beskriver ICF som et redskab, der tager udgangspunkt i terapeuters tankegang og i den daglige praksis hjælper dem med at få et dybdegående indblik i patienten og dennes problematikker. Hun er stor fortaler for ICF og opfordrer til brugen af dette. I et bachelorprojekt (Streibig, Knuhtsen, Nees Van Hauen & Bertelsen, 2002) omhandlende ergoterapeuters praksiserfaringer med ICF konkluderes ydermere, at de adspurgte ergoterapeuter føler, at de ved den fælles terminologi bedre kan argumentere for og formidle deres viden i tværfaglige sammenhænge, hvilket de mener styrker deres fagidentitet. Det beskrives hvordan brugen af ICFs begrebsramme har medvirket til at ergoterapeuter har fået sat ord på tavs viden og hvordan den tværfaglige interesse for aktivitets- og deltagelsesperspektivet har medført en større respekt for ergoterapi som fag. Bachelor projektet viser ligeledes, at der ses en tendens til, at ergoterapeuter ikke bruger ICF som et enkeltstående redskab, men finder det nødvendigt at kombinere redskabet med ergoterapeutiske arbejds-, dokumentations- og testredskaber som COPM og A-ONE, for f.eks. at belyse patientens subjektive holdning til eget problem. 13

15 Som beskrevet af Streiberg et al. (2002) vælger mange at lade sig inspirerer af ICF men ikke direkte benytte det. Denne brug af ICF ses også i Kommunernes Landsforenings arbejde med udarbejdelsen af et fællessprog for træningsområdet (Scheibel, 2003), hvor ICFs terminologi kun er brugt til inspiration i udviklingen af fællessproget. Denne tendens oplevede vi ved egne erfaringer under klinisk undervisning samt ved en rundspørge (se bilag 14.1) hos forskellige ergoterapeuter, og erfarede, at ICF ofte benyttes som referenceramme og som inspiration til brugt terminologi, men at ICF ofte ikke benyttes i sin fulde udformning med samtlige delkomponenter (se afsnit 7.1 ). Vi oplevede en tydelig tendens til, at ICF bliver brugt som overordnet referenceramme, men sjældent bruges til at klassificere og score efter, hvilket vi mener, kan være et udtryk for problematikkerne skitseret af kritikkerner eller det at ICF er et kompliceret og omfangsrigt redskab, der kræver tid og energi at lære at benytte. Den ovenstående forskelligartede brug af ICF i et ergoterapeutisk praksisperspektiv tegner et billede af et redskab med mange anvendelses- og fortolkningsmuligheder. Dette, mener vi, kan være problematisk i brugen af et redskab, der netop er skabt for at introducere et standardiseret og fælles sprog samt en fælles referenceramme Politisk perspektiv (Signe, Kristine og Mia) Politik kan ofte have andre hensyn end praksis, og vi vil i følgende afsnit derfor belyse, hvordan ICF fra politisk side vurderes og håndteres, når der skal træffes beslutninger med en vidtrækkende påvirkning af udviklingen af ergoterapi som fag og profession. Her kan f.eks. være tale om fastsættelse af pensum på ergoterapeutuddannelsen, fagforeningernes udvælgelse af artikler til fagblad og hjemmesider og Sundhedsstyrelsens udarbejdelse af emnebestemte vejledninger. Disse beslutninger bliver ofte truffet ud fra en række andre hensyn end de rene akademiske og praktiske, og vi mener, at implementeringen af ICF er et godt eksempel herpå. 14

16 I Danmark ses, på trods af den igangværende diskussion om ICF s egnethed og potentiale i den ergoterapeutiske profession, en tendens til, at ICF accepteres og implementeres I Danmark benyttes ICF endda som begrebsramme for ergoterapeutisk faglitteratur så som i Basisbog i ergoterapi (Borg, Runge, Tjørnov, Brandt & Madsen, 2007), der siden udgivelsen har været en primær lærebog på de danske ergoterapeutuddannelser, og derfor når et utal af studerende. Fra fagorganisatorisk og fra regeringens side ses ligeledes en blåstempling af ICF. De skandinaviske ergoterapeutforbund opfordrer til en bred implementering af ICF i forskning, uddannelse og praksis (ICF - Nordisk netværk), og det er ydermere via Fællesindhold til basisregistrering af sygehuspatienter blevet muligt at indberette patienters funktionsevne efter ICF-klassifikationen, som tillagte koder i SKS-systemet (Sundhedsstyrelsen, 2005). Herved tegnes et billede af ICF s indpas i den danske ergoterapiprofession. Ovenstående viser, at man fra politisk side af vælger at acceptere og blåstemple ICF som et socialt- og sundhedsfagligt redskab, hvilket vi mener, har givet ICF mulighed for at forgrene sig ind i den danske ergoterapeutiske praksis. ICF implementeres og benyttes i flere og flere ergoterapier, hvor ICF fortolkes forskelligt afhængigt af, hvordan den enkelte terapeut vælger at bruge redskabet. Det er ikke indenfor rækkevidden af denne opgave at gå i dybden med, hvilke forskellige andre politiske hensyn der kunne ligge til grund for den politiske accept af ICF i Danmark. Det kunne eksempelvis være at forbedre ergoterapiens evne til at forholde sig til resten af sundhedsindustrien, eller at styrke fagidentiteten. Vi mener, at det vigtigste er at holde sig for øje, at det politiske perspektiv udgør en drivende kraft i sig selv, og at beslutninger fra styrende instanser ikke altid er truffet ud fra rene faglige akademiske hensyn. 15

17 2.4. Delkonklusion (Signe, Kristine og Mia) Overstående problembaggrund har vist, at der hersker bred uenighed om ICF s kvaliteter og brugbarhed i en ergoterapeutisk kontekst. Ud fra det akademiske perspektiv har vi set, hvordan der foregår en akademisk og videnskabelig diskussion mellem fortalere og kritikere, om hvorvidt ICF tilbyder et holistisk perspektiv på klienten, samt hvorvidt begrebsrammen og modellen er kompatibel med den ergoterapeutiske tilgang. Burde man på baggrund af denne diskuterede uenighed stille sig mere kritisk overfor implementeringen af redskabet både på et politisk-, akademisk- og praksis niveau? Fra praksisperspektivet har vi set, hvordan ICF anvendes og fortolkes forskelligt af de enkelte ergoterapeuter. Mister ICF sit formål, når den enkelte terapeut tillægger brugen af redskabet egen subjektive mening? Ud fra det politiske perspektiv har vi set, hvordan implementeringen og anvendelsen af ICF fordres fra politisk side og har stor betydning for, hvorvidt ICF accepteres af ergoterapifaget. Men er der egentligt belæg for at implementere ICF i den danske ergoterapeutiske profession? Disse betragtninger har åbnet op for en lang række overvejelser, men vi har valgt at fokusere denne opgave ud fra følgende problemstilling. 3. Problemstilling (Mia) På baggrund af ovenstående vil vi via en kritisk teoretisk analyse belyse hvilke forskelle, der kan findes mellem ICF som begrebsramme, model og klassificeringsredskab og den ergoterapeutiske referenceramme, beskrevet ved Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E)(Townsend & Polatajko, 2007). Vi vil efterfølgende analysere og diskutere, hvilken betydning disse forskelle har for ICF s anvendelighed i dansk ergoterapi, da det netop er dette aspekt af ICF, som vi har set, at fortalere for og kritikere af ICF diskuterer. Vi har gennem uddannelsen og klinisk undervisning erfaret, at der i Danmark 16

18 ses en tendens til, at ergoterapeutisk praksis i daglig brug, søger at implementere og støtte sig til den ergoterapeutiske forståelse beskrevet af Townsend og Polatajko (2007), og vi finder det derfor forsvarligt at sammenholde dansk ergoterapi med ergoterapi set ud fra dette teoretiske grundlag. Disse betragtninger leder os til følgende problemformulering. 4. Problemformulering (Signe, Kristine og Mia) Hvilke forskelle kan identificeres mellem begreberne fra ICF og CMOP-E, og hvilken indflydelse kan disse forskelle få for ICF s anvendelighed i dansk ergoterapi? 4.1. Begrebsafklaring (Signe,Kristine og Mia) I følgende afsnit defineres og udspecificeres begreber fra projektets problemformulering ud fra relevante kilder og hovedsagligt ud fra vores egen forståelse af begreberne. Forskelle: Vi ser forskelle, som værende de elementer i ICF s begreber, der efter vores og kritikere af ICF s mening, ikke passer med den ergoterapeutiske forståelsesramme. Begreberne fra ICF: Med begreberne fra ICF vælger vi at fokusere på de begreber, som modellen og ICF klassifikationens kapitler er opbygget efter samt de begreber, der af WHO benyttes til at skabe forståelse af selve klassifikationen. Vi finder, at begreberne danner rammen for forståelse af den brugte terminologi, som både benyttes i modellen og klassifikationen. Modellen illustrerer forståelsen af begrebernes indbyrdes forhold og påvirkning på hinanden og danner samtidig en forståelsesramme for klassifikationen. Selve klassifikationen er vores hovedfokus, hvor begreberne udgør komponenterne, domænerne og udspecificeringen ved de enkelte koder. Begreberne fra ICF skal forstås ud fra tre overordnede temaer- ICF som begrebsramme, model og selve klassifikationen. 17

19 CMOP-E: Vi ser CMOP-E som en begrebsramme og en model, der kan bruges til at give en forståelse af ICF som begrebsramme, model og klassifikation set i et ergoterapeutisk perspektiv. Vi finder, at denne teori kan skabe en teoretisk baggrund for forståelse af klassifikationen, som ergoterapeuter anskuer og forstår den. Vi vil i dette projekt henvise til CMOP beskrevet af Law, Polatajko, Baptiste & Townsend (2003), da vi finder, at CMOP i denne udgave er meget grundigt beskrevet. Begreberne fra CMOP vil i dette projekt blive brugt på dansk. CMOP-E er beskrevet af Townsend & Polatajko (2007), og introducerer med E et engagement som vi vælger at referere til på engelsk, da vi ikke mener at have forudsætninger til at finde den rette oversættelse af ordet. Indflydelse: Med indflydelse forstås, hvordan vi ser, at de eventuelle identificerede forskelle mellem ICF og CMOP-E vil kunne have en effekt på ICFs anvendelighed i dansk ergoterapi. Anvendelighed: Vi forstår anvendelighed som, hvorvidt ICF passer med og ind i en ergoterapeutisk forståelse, som i dette projekt er den ergoterapeutiske forståelse beskrevet via CMOP-E. Dansk ergoterapi: Med dansk ergoterapi mener vi den teoretiske ramme for dansk ergoterapi forstået ved CMOP-E. Da vi, som nævnt i afsnit 3, ser en tendens til, at dansk ergoterapi implementerer og benytter sig af denne teori, finder vi det forsvarligt at sidestille dansk ergoterapi med ergoterapi beskrevet ud fra et canadisk perspektiv ved CMOP-E. Vi har ud fra denne betragtning yderligere valgt, at de artikler vi benytter, ikke nødvendigvis skal være danske, men skal omhandle ICF og ergoterapi. Vi vælger herved kun at se på ICF ud fra et ergoterapeutisk perspektiv og fravælger at beskæftige os med f. eks. hvordan andre faggrupper benytter ICF eller hvordan patienter opfatter ICF. 18

20 5. Forforståelse (Kristine) Det er vigtigt at holde sig for øje, at vi opstartede dette projekt med et kendskab og dermed en holdning til både ICF og den ergoterapeutiske profession. Dette bevirker, at selvom vi gennem hele projektforløbet vil forsøge at være så systematiserede og objektive som muligt, er det uundgåeligt at vores forforståelse vil have betydning for vores design og udførelse af projektet. Kendskabet til ICF havde vi fået gennem uddannelsen og vores kliniske undervisninger. Vi erfarede, at ICF i praksis hovedsagligt blev benyttet som overordnet referenceramme, men at selve klassifikationen ikke blev brugt. De ergoterapeuter, vi stiftede bekendtskab med, var begejstrede over ICF, hvilket vi fandt bemærkelsesværdigt, da disse ikke viste kendskab til selve klassifikationen, som er kernen i ICF. Vi undrede os hermed over, hvorvidt flertallet af ergoterapeuter i praksis egentlig forstod ICF, og om de benyttede den som tilsigtet. På vores uddannelse så vi, som beskrevet i afsnit 2.3, at faglitteratur blev baseret på terminologien beskrevet i ICF. Vi fandt det dog problematisk at basere monofaglig ergoterapeutisk faglitteratur på en terminologi og forståelse skabt af andre faggrupper til tværfagligt brug. Vi begyndte altså dette projekt med en forudtaget holdning til, at ICF i dansk ergoterapi ofte blev brugt overfladisk og uden en dybdegående forståelse for formålet med samt indholdet af ICF. Disse betragtninger vil vi dog, som nævnt, forsøge ikke at lade projektet være påvirket af. 19

21 6. Design og metode (Signe) I følgende afsnit vil vi beskrive vores valg af design og metode til dette projekt. Afsnittet vil være opdelt i tre dele. Vi vil først beskrive projektets overordnede kritiske metode. Herefter vil vi beskrive vores litteratursøgning og -udvælgelse. Til sidst vil vi beskrive, hvordan vi vil benytte den valgte litteratur til tekstanalyse inden for vores kritiske tilgang Kritisk teoretisk analyse (Signe) På baggrund af vores problemformulering har vi valgt at udarbejde en kritisk teoretisk analyse, da vi mener, at vi ved en kritisk tekstanalyse, bedst muligt vil kunne analysere, hvilke forskelle der findes mellem begreberne i ICF og CMOP, samt hvilken indflydelse disse har for ICF s anvendelighed i dansk ergoterapi. Vi vil derved fokusere på forskelle og vil kun beskrive ligheder i begrænset omfang. Vi ønsker at understrege, at vi med denne afgrænsning er opmærksomme på, at vores projekt ikke afspejler de mange ligheder, der unægtelig findes mellem ICF og ergoterapeutiske teorier. Denne kritiske teoretiske analyse skabes som nævnt via tekstanalyse af både ICF og CMOP-E, men suppleres samtidig af relevant empiri, som vi følgende vil beskrive, hvordan vi søgte og udvalgte Litteratursøgning Søgning af artikler (Mia) Vi valgte at udføre en systematiseret og stringent litteratursøgning med udgangspunkt i Humphris (2003) for at sikre, at relevant foreliggende materiale blev fundet og undersøgt. I opstartsfasen af litteratursøgningen gjorde vi os overvejelser om, hvilke typer artikler der kunne være interessante og relevante for problemformuleringen. På baggrund af disse overvejelser og med inspiration fra Dickson (2003), opsatte vi inden påbegyndelsen af søgningen inklusions- og eksklusionskriterier. Vi sikrede herved, at vores søgning blev udført 20

22 med udgangspunkt i en fælles forståelse af artiklernes relevans i forhold til vores problemformulering Overvejelser vedrørende inklusionskriterier (Kristine) Vores overvejelser vedrørende inklusionskriterier blev først og fremmest styret af vores problemformulering, og vi valgte på baggrund heraf følgende kriterier. De søgte artikler skulle omhandle kernen i vores projekt, ICF og ergoterapi. Dette bedømte vi ud fra tidsskriftets relevans, titlen på artiklen samt abstraktet. Vi ønskede at sikre artiklernes høje videnskabelige kvalitet. Dette gjorde vi ved at søge i de elektroniske databaser PubMed, Cinahl og Cochrane, som indeholder tidsskrifter, hvis artikler er peer-reviewed. Peer-reviewed betyder, at artiklerne inden udgivelse er læst og godkendt af faglige specialister, som herved er garanter for artiklernes høje videnskabelige niveau. Vi valgte ligeledes at søge opinions-artikler om ICF og ergoterapi, som ikke var peer-reviewed. Baggrunden for dette valg var, at vi ønskede kendskab til, hvordan ICF anvendes i dansk ergoterapeutisk praksis. Ved de to ovenstående inklusionskriterier viser vi vores fokus på at finde alle relevante artikler på trods af varierende videnskabelig kvalitet, men har samtidigt gjort opmærksom på vores grundige overvejelser om kvaliteten og derved tyngden af artiklernes resultater og konklusioner. Af hensyn til egne sproglige begrænsninger valgte vi, at artiklerne skulle være udgivet på dansk, engelsk, svensk eller norsk. Artiklerne skulle være udgivet tidligst i år 2000, året inden ICF blev publiceret. 21

23 Overvejelser vedrørende eksklusionskriterier (Signe) Til dette projekt blev der fravalgt artikler, som kun anvendte ICF sporadisk. Vi ønskede at ekskludere artikler, der udelukkende brugte ICF som overordnet referenceramme til undersøgelse af ergoterapeutiske redskaber eller teorier, der ikke havde relevans for vores problemformulering. Det var væsentligt for os, at vi alle tre uafhængigt af hinanden kunne anvende inklusions- og eksklusionskriterier på samtlige artikler for herved at kunne sammenligne vores subjektive fortolkninger af teksten og sikre, at kriterierne blev anvendt hensigtsmæssigt. Ved uenighed om artiklernes relevans blev hele artiklen læst inden valg eller fravalg af denne Søgestrategier (Mia) Efter at have opsat ovenstående søgekriterier opstartede vi søgeprocessen. Vi opdelte denne efter fire forskellige søgestrategier. Manualsøgning, databasesøgning, referencesøgning og søgning af upublicerede studier og kontakt til fagspecialister Manuel søgning (Kristine) Vi startede vores søgning efter relevant litteratur, med manuel søgning i de tilgængelige ergoterapeutiske videnskabelige tidsskrifter på ergo- og fysioterapeutuddannelsens bibliotek samt i bibliotekets artikelmapper 1 og i Ergoterapeuten 2. Dette gjorde vi ud fra den betragtning, at vi ønskede en systematiseret søgning, samt fordi ikke alle videnskabelige undersøgelser var tilgængelige i de elektroniske databaser (Dickson, 2003). 1 En samling af diverse artikler fra diverse tidsskrifter og lande. 2 Ergoterapeutforeningens fagblad. 22

24 Da vi, som beskrevet i afsnit ønskede at finde artikler, der ikke var peer-reviewed, var specielt manualsøgning i artikelmappen og Ergoterapeuten relevant. Manualsøgningen foregik i følgende tidsskrifter: Canadian Journal of Occupational Therapy (CJOT) årgang Scandinavian Journal of Occupational Therapy (SJOT) årgang Australian Occupational Therapy Journal (AOTJ) årgang Journal of Occupational Science (JOS) årgang British Journal of Occupational Therapy (BJOT) årgang American Journal of Occupational Therapy (AJOT) årgang ICF Special Issue. Canadian Journal of Occupational Therapy årgang 2007 (vol; 74) Artikelmapperne på ergo- og fysioterapeutuddannelsens bibliotek Ergoterapeuten årgang (marts) Resultatet af manualsøgningen kan ses i bilag Databasesøgning (Signe) Efter manualsøgningen valgte vi at foretage databasesøgning i de elektroniske databaser PubMed, Cinahl og Cochrane. PubMed er en database med peer-reviewed videnskabelige publikationer, og den mest udbredte af dens type i verden. Cinahl er en lignende database, der dækker over sygepleje og sundhed. Det er dog ikke alle artikler i Cinahl, der er peer-reviewed. Cochrane indeholder kritiske, systematiske oversigtsartikler indeholdende forskningsresultater inden for sundhedsområdet (Palmer & Brice, 2003). For at sikre at alle søgningerne i de forskellige databaser foregik ens, valgte vi ved opstarten af vores søgning at opstille fælles søgeord. I databasesøgningen blev kun anvendt engelske søgeord (se bilag 14.3), da alle databaser er engelsksprogede. 23

25 Søgeordene blev valgt ud fra vores problemfelt samt ud fra de konkrete ord i problemformuleringen, da vi herved mente at kunne finde den relevante litteratur. Søgningen foregik ved søgning af hvert enkelt søgeord, herefter blev disse kombineret med ordene: ICF, International Classification of Functioning, Disability and Health og occupational therapy. I bilag 14.4 kan ses hvor mange resultater, der findes for hver kombination. Vi udvalgte heraf hits efter artiklernes overskrifter og abstrakts. Resultatet af databasesøgningen kan ses i bilag Referencesøgning (Mia) På baggrund af, at vi i vores tidligere søgninger fandt mange brugbare artikler, valgte vi ikke at foretage en systematiseret referencesøgning. Vi foretog i stedet referencesøgning i den udstrækning vi fandt det relevant og specielt i artiklerne udvalgt til brug i dette projekt (se afsnit ). Vi var dog bevidste om, at referencesøgning var vigtig set ud fra den betragtning, at der i læste artikler kunne være refereret til andre artikler, der opfyldte vores inklusionskriterier, eller til artikler der beskrev en vinkel, som vi ikke var stødt på før. Resultatet af referencesøgningen kan ses i bilag Søgning af upublicerede studier og kontakt til fagspecialister (Kristine) Med ønsket om at få kendskab til upublicerede studier som f.eks. masters, Ph.d. og lignende med relevans for vores problemformulering, valgte vi at kontakte ergoterapeut Jette Schjerning, der netop havde færdiggjort et stort projekt omhandlende anvendelsen af ICF i hjerneskaderehabiliteringen. Vi kontaktede ligeledes Tora Dahl, der i dag arbejder i Sundhedsstyrelsen og er redaktør på den danske oversættelse af ICF. Vi kontaktede disse personer for at undersøge deres kendskab til upublicerede studier. Resultatet af kontakten til fagspecialister kan ses i bilag 14.1 &

26 Udvælgelse af artikler (Mia) Ud fra gennemførelsen af de fire søgestrategier lokaliserede vi 21artikler (se bilag 14.8). Udvælgelsesprocessen af de endelige artikler til brug i dette projekt foregik ved gennemlæsning af samtlige 26 artikler. Herefter vurderedes disse i forhold til relevansen for vores problemformulering og til de, i afsnit 4.1 omtalte tre temaer; ICF som begrebsramme, model og klassifikation. Vi vurderede denne relevans ved, at vi alle tre uafhængigt af hinanden læste artiklerne, skrev referat samt anvendelsesmuligheder for hver enkel artikel for herefter at sammenligne vores forståelser af disse. Efter gennemlæsningen udvalgte vi i alt 12 artikler, der herefter blev læst igen. Gennem denne proces udvalgte vi 7 artikler, som vores analyse- og diskussionsafnit er baserede på (se bilag 14.9). Nogle af de resterende artikler er brugt i andre afsnit af projektet Valg af teorier (Kristine) Vi valgte, at ICF skulle være kernen i vores projekt ud fra egne interesser i værktøjet, vores forforståelse (se afsnit 5) samt nysgerrigheden som opstod ud fra den uenighed, vi så herske om ICF s kvaliteter og anvendelighed i en ergoterapeutisk kontekst (se afsnit 2). Efter at have læst ICF (WHO, 2003) og artiklerne omtalt i afsnit 6.2 valgte vi at udvælge ergoterapeutisk teori, der kunne bruges som et ergoterapeutisk perspektiv til sammenligning og fortolkning af ICF. Vi gennemgik de ergoterapeutiske teorier, vi gennem uddannelsen var blevet præsenteret for, og udvalgte CMOP-E (Townsend & Polatajko, 2007). Vi valgte denne teori, da vi fandt, at den repræsenterede en grundig og anerkendt forståelse af ergoterapi. Herudover så vi, at teorien indeholdt en ergoterapeutisk forståelse, som kunne belyse de tre temaer; ICF som begrebsramme, model og klassifikation, som vi gennem vores indblik i ICF fandt relevante at beskæftige os med. Vi fravalgte teorier som, Model of human occupation (MOHO) (Kielhofner, 2002) og Person- Environment-Occupation (PEO) (Townsend, Stanton, Law, Polatajko, Baptiste, Thompson- Franson, Kramer, Swedlove, Brintnell & Campanile, 2003), på trods af at disse, som den 25

27 valgte teori, havde potentiale til sammenligning og fortolkning af ICF ud fra de tre før nævnte temaer. Dette fravalg begrunder vi med, at vi i vores valg af teori ønskede at afspejle den danske ergoterapeutiske profession, og vi mener gennem vores uddannelse og kliniske undervisninger at have erfaret, som nævn i afsnit 3, at specielt CMOP-E er en teori, som mange i ergoterapeutisk praksis forsøger at implementere og støtte sig til i daglig brug Tekstanalyse (Signe) I dette projekt valgte vi, at den kritiske teoretiske analyse, inspireret af problembaggrundens spændingsfelt, bedst ville kunne belyses via en grundig tekstanalyse. Ud fra denne betragtning, fandt vi det vigtigt at gøre os etiske overvejelser vedrørende udførelsen af denne. Tekstanalysen tager udgangspunkt i ICF og CMOP-E. I vores bearbejdning af disse tekster fandt vi det, af etiske grunde, yderst vigtigt at være så tro mod den originale tekst som overhovedet muligt. I oversættelse og fortolkning af en tekst går der altid noget mening tabt, men ved at nærlæse teksten og forholde os til tekstens præcise vendinger, håbede vi at kunne bevare troværdigheden i forhold til den originale tekst. Tekstanalysen i dette projekt er inspireret af Malterud (1996), der i fire trin beskriver en kombination af Giorgis grounded theory og fænomenologiske analyseteori. Vi valgte ikke at følge Malterud s trin slavisk, men lod os igennem vores proces inspirere og gjorde os nøje overvejelser vedrørende, hvilket trin vi befandt os på. Vi vil følgende forklare, hvordan vi opbyggede vores tekstanalyse således, at vores arbejdsproces fremstår klar. Vi begyndte vores analyse ved at danne os et helhedsindtryk af udvalgt litteratur. Vi forsøgte at fralægge os vores forforståelse og forudindtagede synspunkter, opsummerede vores helhedsindtryk af litteraturen og overvejede, hvilke temaer vi fandt iøjefaldende. 26

28 Vi forsøgte herefter at blive mere præcise i forhold til, hvilke spændingsfelter (temaer) vi så, og undersøgte dernæst ICF, CMOP-E og empiri for tekst, der understøttede eller modsagde disse spændingsfelter. Denne analyseproces førte os frem til tre overtordnede temaer; ICF som begrebsramme, ICF som model og ICF som klassifikation, som vi finder, er beskrivende for hele ICF. Vi ser klassifikationen som central for ICF, men vi mener også at denne bør ses og forstås i forhold til begrebsrammen, som netop beskriver de enkelte komponenter i klassifikationen og i modellen, som endvidere beskriver disses sammenhæng. Vi har valgt at bygge vores analyse og diskussion op efter disse tre temaer og har delt hvert afsnit op i undertemaer relevante for problemformuleringen. Vi vælger at bearbejde vores tekstanalyse ved først at læse i ICF. Herved identificeres de temaer, som belyser forskelligheder i forhold til en ergoterapeutisk forståelse. Herefter bearbejder vi CMOP-E for at identificere viden, der kan belyse disse forskelle ud fra et ergoterapeutisk perspektiv. Vi sammenholder herefter de to teoretiske forståelser, beskriver vores eget syn på disse forståelser og betydningen heraf, som løbende underbygges af vores empiri. Vi ønsker med nedenstående model (se fig. I) at illustrere, hvorledes dette projekts analyse og diskussion er opbygget efter de tre temaer. Den lille pil illustrerer begrebsrammen og modellens indbyrdes forhold, da modellen beskriver begrebernes samspil. Den lange pil skal illustrere, at begrebsrammen og modellen er udarbejdet med det ene formål at skabe forståelse om selve klassifikationen. 27

29 Figur I. Afslutningsvis ønsker vi at begrunde vores valg af ikke at adskille analysen og diskussionen. Ved den tekstnære analyse finder vi, at det vil være mere overskueligt for læseren at kunne relatere den diskuterede tekst til samme tekst som forinden analyseret. Ved denne form håber vi også at undgå gentagelser. For at skabe forudsætningerne for at kunne forstå denne analyse og diskussion vil vi i følgende afsnit udarbejde en grundig redegørelse for udvalgt og anvendt teori. 7. Redegørelse for teori (Mia) Vi vælger i dette afsnit at udarbejde en grundig beskrivelse af teorierne ICF og CMOP-E, da disse danner rammen om den analyse, fortolkning og diskussion, som vi i afsnit 8 ønsker at udarbejde. Vi vælger ikke at beskrive de udvalgte artikler beskrevet i afsnit , da disse udelukkende vil blive brugt til supplerende argumentation. En kort opsummering af artiklernes indhold kan dog ses i bilag

30 7.1. International classification of Functioning, Disability and health (ICF) (Kristine) Som vores problemformulering afspejler, er ICF kernen i vores projekt. Vi har i dette afsnit valgt at fokusere på hele ICF, dvs. den historiske oprindelse, formålet med samt indholdet af ICF, herunder begrebsrammen, modellen og klassifikationen. Vi har valgt ikke at beskrive de politiske og etiske overvejelser i ICF, som begrundet i afsnit Den historiske oprindelse (Mia) WHO publicerede i 1980 International Classification and Impairments, Disabilities and Handicaps (ICIDH), som aldrig opnåede at blive godkendt som officiel klassifikation, da denne ikke dækkede de behov, der fandtes for registrering af funktionsnedsættelser og deres betydning (Dahl, 2002). ICF blev i 2001 publiceret, i erkendelse heraf og er derfor en videreudvikling af ICIDH, designet i forsøget på at skabe en mere anvendelig og bredere klassifikation (WHO, 2003) ICF s formål (Mia) Det overordnede formål med ICF er at tilbyde et fælles og internationalt klassifikationssystem, en konceptuel model samt et standardiseret sprog og en tilsvarende begrebsramme til beskrivelse af helbred og helbredsrelaterede tilstande med fokus på funktionsevne og funktionsevnenedsættelse. ICF er udarbejdet til brug på tværs af landegrænser og tværsektorielt inden for social- og sundhedssektoren og skal give et systematiseret kodesæt til sundhedsinformationssystemer. ICF har til formål via den fælles terminologi at forbedre kommunikationen mellem forskellige brugere af klassifikationen. ICF har ydermere til formål at skabe et videnskabeligt grundlag for forståelse og undersøgelse af helbred og helbredsrelaterede tilstande, resultater og årsager, hvorved ICF bliver et evalueringsredskab, til f.eks. evaluering af en patients funktionsevne og evaluering af den ergoterapeutiske intervention (WHO, 2003). 29

31 Opbygningen af ICF (Mia) Vi ser, at ICF består af tre dele: En begrebsramme, en model for funktionsevne og funktionsevnenedsættelse og en klassifikation. Vi vil følgende beskrive disse tre dele med fokus på de faktorer, som vi finder relevante for vores problemformulering Begrebsrammen for ICF (Mia) Begrebsrammen for ICF skabes, idet den anvendte terminologi defineres. Herved skabes klarhed om de begreber, der benyttes i modellen for funktionsevne og funktionsevnenedsættelse, såvel som i klassifikationen. For at fremme forståelsen af resten af opgaven, har vi valgt at uddybe de begrebsdefinitioner, som vi anvender i vores projekt. Begrebsdefinitioner beskrevet i ICF: Kroppens funktioner: er fysiologiske funktioner i kroppens systemer. Kroppen anatomi: er kroppens forskellige dele som organer, lemmer og enkeltdele af disse. Aktivitet: er en persons udførelse af en opgave eller en handling. Deltagelse: er en persons involvering i dagliglivet. Omgivelsesfaktorer: er de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser som mennesker bor og lever i (WHO,2003, s.19). Personlige faktorer: er den særlige baggrund for en persons liv og levevis og består af de træk hos det enkelte menneske, som ikke er en del af helbred eller helbredsrelaterede tilstande (WHO, 2003, s. 26) 30

32 Modellen for funktionsevne og funktionsevnenedsættelse (Signe) Denne model (se fig. II) er en kombination af to modsatrettede modeller, en medicinsk model og en social model. Dette betyder, at der tages højde for sygdom og diagnoser, men at der samtidig er fokus på deltagelse og aktiviteter. Vores forståelse af disse modsatrettede modeller vil blive uddybet i afsnit Figur II: Model for funktionsevne og funktionsevnenedsættelse Modellen skal illustrere det dynamiske samspil imellem de forskellige komponenter som beskrevet i afsnit og disses indvirkning på funktionsevne og funktionsevnenedsættelse. Modellen er opdelt i to dele. Første del illustrerer funktionsevne og består af komponenterne kroppens funktioner og anatomi samt aktiviteter og deltagelse. Anden del dækker over de kontekstuelle komponenter, der består af omgivelses faktorer og de personlige faktorer. 31

33 Modellen skal udelukkende forstås som en illustration af det dynamiske samspil imellem føromtalte komponenter. Vi finder, at denne model giver et godt overblik over ICF s indhold, da komponenterne illustreret i modellen, er de samme som udgør de dele af klassifikationen, som der klassificeres efter. Det skal dog nævnes, at de personlige faktorer på trods af at være illustreret i modellen ikke medtages i klassifikationen. Dette vil vi komme nærmere ind på i afsnit ICF s Klassifikation (Signe) Klassifikationen er selve essensen i ICF og udgør med 168 sider ud af hele bogens 254 inklusiv 56 siders bilag, langt den største del. Klassifikationen er en inddeling efter bestemte kriterier, der herved skaber systematik og overblik over en persons funktionsevne og funktionsevnenedsættelse. Klassifikationen er opbygget i to niveauer. På første niveau tager klassifikationen udgangspunkt i fire komponenter: kroppens funktioner, kroppens anatomi, aktivitet og deltagelse samt omgivelsesfaktorer. Under hver af disse komponenter findes et forskelligt antal kapitler, som udgør de domæner, man i den enkelte komponent kan klassificere efter. Dvs. at der eksempelvis under kroppens funktioner findes 8 kapitler, der bl.a. udgør domænerne mentale funktioner, sanser og smerte og bevægeapparatet. Andet niveau i klassifikationens hierarki er en oversigt over de kategorier, som hører under domænerne. Under domænet mentale funktioner hører f.eks. kategorierne; bevidsthedstilstand og orienteringsevne Kodning i klassifikationen (Signe) ICF benytter et alfanumerisk system til at angive komponenterne. Hvis der henvises til komponenten kroppens funktioner, anvendes b, s anvendes for kroppens anatomi, d for aktivitet og deltagelse og e står for omgivelsesfaktorerne. 32

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov

ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov Den 8. april 2005 ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov Den danske version af WHO s International Classification of Functioning, Disabiliy, and Health ICF er udgivet af WHO

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 6 09/06/2017 13.49 Artikler 17 artikler. kontekstuel faktor faktor, der omfatter den samlede baggrund og betingelserne for en persons liv og levevilkår Kontekstuelle faktorer er de sociale, fysiske,

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version ICF-CY International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version Historisk baggrund for ICF-CY: 2001: WHO godkender og publicerer det internationale klassifikationsredskab

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade

Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade Formålet med projektet: Det overordnede formål med projektet var at undersøge, om inddragelse af kommunikationsmetoden

Læs mere

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term 1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Efter- og videreuddannelsestilbud for ergoterapeuter

Efter- og videreuddannelsestilbud for ergoterapeuter Praktiske oplysninger: EFTERUDDANNELSE- SUNDHED FOR VIDEREKOMNE Pris: En temadag koster 1200 kr. Et diplommodul inklusiv de 3 temadage koster: 5.500 Temadag 5/10-11 : Hold 1128 Temadag 18/11-11 : Hold

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Status over ICF i Danmark

Status over ICF i Danmark Status over ICF i Danmark Af projekt- og udviklingskonsulent Mette Svarre, MarselisborgCentret Efter at den danske ICF vejledning nu har eksisteret i halvt år, vil jeg her forsøge at give et overblik over,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 4. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 4. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 4 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling I August 2015 ZEFR og HALN / TRHJ og LIFP 1 1.0.

Læs mere

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus

Læs mere

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU Diskussion af interventioner i rehabilitering Hans Lund, SDU Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Interventioner kan beskrives/defineres som de tiltag/ modaliteter/ aktiviteter der sættes

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Side 1 af 5 16 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv mestring Foretrukken term coping adfærd, hvor en person bevidst eller ubevidst mindsker sin sandsynlighed

Læs mere

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE Det etablerede tværfaglige samarbejde mellem studerende, bibliotekar og undervisere er udviklet for at understøtte de studerendes læring og styrke

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap Udvikling af et registreringsværktøj Hvilke faggrupper anvender ICF til børn? Fysio- og ergoterapeuter 79% (53%/26%) Sygeplejersker 6% Læger

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Sygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde

Sygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde Sygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde Ellen Holmen Mouritsen, sygeplejerske, cand.cur Underviser på sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Læs mere

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler.

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler. 1 af 5 15-01-2015 13:46 Artikler 16 artikler. sagsbehandling offentlig forvaltning, der består i at varetage en myndighedssag helhedsvurdering se myndighedsudredning I Fælles sprog II bruges betegnelsen

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

Aktivitetsvidenskab -

Aktivitetsvidenskab - Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab

Læs mere

Modul 1 FN2012se Svarprocent 95 % Hvor tilfreds er du samlet set med modul 1?

Modul 1 FN2012se Svarprocent 95 % Hvor tilfreds er du samlet set med modul 1? Modul 1 FN2012se Svarprocent 95 % Hvor tilfreds er du samlet set med modul 1? Beskrive grundlæggende sundhedsfaglige problemstillinger og centrale virksomhedsområder, som fagets teoretiske og praktiske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

Evaluering af journal. Indhold Ja Nej Ikke relevant

Evaluering af journal. Indhold Ja Nej Ikke relevant Evaluering af journal Indhold 1. Stamoplysninger 1.a Henvisningsdiagnose 2. Oplysninger ifm. konkret patientkontakt 2.a Undersøgelse 2.b Klinisk ræsonnering 2.c Mål på alle ICF niveauer Kropsniveau Aktivitetsniveau

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Kort introduktion til ICF - International Classification of Functioning, Disability and Health

Kort introduktion til ICF - International Classification of Functioning, Disability and Health ICF i praksis Udarbejdet af arbejdsgruppe i Forskning og Udvikling, DEFACTUM 1, maj 2016 Her sætter vi fokus på den konkrete brug af ICF i en dansk praksis. ICF blev i 2001 godkendt i WHO, som en international

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

KLINISK UNDERVISNING ERGOTERAPI OG ERGOTERAPEUTISK PRAKSIS PÅ MODUL 1 -ERG510

KLINISK UNDERVISNING ERGOTERAPI OG ERGOTERAPEUTISK PRAKSIS PÅ MODUL 1 -ERG510 KLINISK UNDERVISNING ERGOTERAPI OG ERGOTERAPEUTISK PRAKSIS PÅ MODUL 1 -ERG510 FAG PÅ MODUL 1 ERGOTERAPITEORI PSYKOLOGI PÆDAGOGIK ANATOMI SOCIOLOGI ERGOTERAPITEORI Ansvars- og ansættelsesområder Centrale

Læs mere

Om handicapforståelser og rehabilitering

Om handicapforståelser og rehabilitering Om handicapforståelser og rehabilitering Handicap og rehabilitering 1 Rehabilitering 1 Funktionsevne 1 Komponenterne i ICF 2 Handicap 3 Det medicinske handicapbegreb 4 Det medicinske handicapbegreb og

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre.

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II August 2015 BOMA

Læs mere

Beskrive grundlæggende sundhedsfaglige problemstillinger og centrale virksomhedsområder, som

Beskrive grundlæggende sundhedsfaglige problemstillinger og centrale virksomhedsområder, som Hvor tilfreds er du samlet set med modul 1? Beskrive grundlæggende sundhedsfaglige problemstillinger og centrale virksomhedsområder, som fagets teoretiske og praktiske kundskabsområde retter sig imod herunder

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Omsætning af det ergoterapeutiske paradigme i praksisudvikling

Omsætning af det ergoterapeutiske paradigme i praksisudvikling Omsætning af det ergoterapeutiske paradigme i praksisudvikling Modul 12 Workshop Møde med kliniske undervisere 2.4.2014 Marts 2014 Grethe E. Nielsen Lektor Ergoterapeutuddannelsen UCL Modul 12 opgave fordeling

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Canadian Occupational Performance Measure

Canadian Occupational Performance Measure Canadian Occupational Performance Measure ERGO15 Odense, 12. november. 2015 Lektor, MScOT Ergoterapeutuddannelsen / Institut for Fysioterapi og Ergoterapi Et oversættelses og validerings projekt I 8 studier

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af evalueringsskema

Vejledning til udfyldelse af evalueringsskema Vejledning til udfyldelse af evalueringsskema 1. Stamoplysninger Patientjournalen skal indeholde stamoplysninger, som navn, CPR.nr. og bopæl. Hvis du mener, at det er relevant og nødvendigt at journalføre

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 6 09/06/2017 13.40 Artikler 34 artikler. Kilde til term: kommunikation PUB: ICF : International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand - Sundhedsstyrelsen proces,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering Klinisk undervisning IV E08s 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:...3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modulet:...3 3.0 Den

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø AM:2016, 8. november 2016 Anne Helbo Jespersen CAVI CERPA erhvervs-ph.d. Erhvervs-ph.d-projekt: Hvordan audit af psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II.

Modul 3. Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II. Modul 3 Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre. Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II Januar 2011 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole

Læs mere

Implementering hvad er problemet?

Implementering hvad er problemet? Implementering hvad er problemet? Masterafhandling i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, 2008. Marianne Spile Klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ afdeling Bispebjerg Hospital. Evaluering af

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler) Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder

Læs mere