STUDIEORDNING ÅRHUS KUNSTAKADEMI

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING ÅRHUS KUNSTAKADEMI"

Transkript

1 STUDIEORDNING ÅRHUS KUNSTAKADEMI September 2016

2 STUDIEORDNING ÅRHUS KUNSTAKADEMI INDLEDNING 1. UDDANNELSENS FORMÅL 2. UDDANNELSENS GRUNDLAG OG LÆRINGSMÅL 2.1 UDDANNELSENS GRUNDLAG 2.2 LÆRINGSMÅL 3. OPTAGELSE OG ADGANGSKRAV 4. KUNSTUDDANNELSENS STRUKTUR OG INDHOLD 4.1 OVERORDNEDE STRUKTUR VALG AF FAGSKOLEAFDELING 4.2 UNDERVISNINGSFORM KUNSTTEORI KUNSTANALYSE OG KUNSTFORSTÅELSE FORMIDLING GÆSTEUNDERVISERE UDSTILLINGSPRAKSIS SAMTALER OG EVALUERING 4.3 UDDANNELSENS AFDELINGER BASISUDDANNELSEN FAGSKOLEAFDELING GRAFIK FAGSKOLEAFDELING MALERI/2-DIMENSIONALITET FAGSKOLEAFDELING KERAMIK FAGSKOLEAFDELING SKULPTUR 4.4 DELTAGELSE I UNDERVISNINGEN, MØDEPLIGT MV 4.5 ORLOV 4.6 MERIT FOR UDDANNELSESOPHOLD OG PRAKTIK 5. BEDØMMELSEN 5.1 AFGANG 2

3 INDLEDNING Studieordningen for Århus Kunstakademi er revideret pr. 1. september 2016 og erstatter tidligere ordninger for akademiet. 1. UDDANNELSENS FORMÅL Formålet med den fireårige kunstuddannelse er at udvikle den enkelte studerendes kunstneriske potentiale i en selvstændig og kvalificeret praksis. En praksis som er bevidst om kunstens forskellige medier og muligheder, men som også ruster den studerende til at agere i et samtidskunstnerisk miljø. Uddannelsen er et selvstændigt studium, som afsluttes med et afgangsforløb. 2. UDDANNELSENS GRUNDLAG OG LÆRINGSMÅL 2.1 UDDANNELSENS GRUNDLAG Grundlaget for uddannelsen er en målsætning om at styrke den studerendes selvstændige praksis, give muligheder for at eksperimentere og udvikle den studerende i en samtidskunstnerisk orientering. Undervisningen består af indføring i samtidskunstneriske emner og temaer, grundlæggende introduktioner til kunstneriske teknikker, personlig vejledning og sparring, gruppekritik og praksisbaseret undervisning i forhold til såvel værker som kunstneriske teknikker. Det suppleres af den teoretiske og kunsthistoriske undervisning, der skaber en kontekstuel forståelse af egen praksis og kunstverdenen. 2.2 LÆRINGSMÅL Den studerende vil ved afgang efter endt uddannelse: have opnået kunstnerisk baseret viden og erfaring med fagets praksis og metoder, have fået indsigt i relevant kunstteori og det kunsthistoriske fundament for egen praksis, have udviklet refleksion over teorier og metoder i egen og andres praksis, selvstændigt kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder, have opnået kompetencer til at kunne vurdere, analysere og formidle egen billedkunst, have opnået kompetencer til at kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt om egen kunstpraksis, have opnået indgående kendskab og forståelse til kunstfaglige teknikker og processer i forbindelse med egen praksis, have opnået erfaring med planlægning og gennemførelse af egne udstillinger 3. OPTAGELSE OG ADGANGSKRAV Optagelse af studerende til basisuddannelsen finder sted en gang årligt. Der kan optages 32 studerende pr. semester. Ansøgerne skal som udgangspunkt være fyldt 18 år, for at søge ind på uddannelsen. Der kan i enkelte tilfælde gives dispensation for 18 års reglen. Undervisningen foregår primært på dansk, så derfor skal ansøgerne skal kunne læse og forstå dansk eller et andet nordisk sprog. 3

4 Det er forudsætningerne for at starte på uddannelsen, at den studerende har beskæftiget sig med kunstneriske og kreative processer forud for påbegyndelse af uddannelsen. Der udfyldes et ansøgningsskema og eksempler på værker fremsendes elektronisk til Århus Kunstakademi. Ansøgningen foregår via aaka.dk. Alle ansøgere bliver indkaldt til en samtale, hvor ansøgerens potentiale for kunstnerisk og faglig udvikling vurderes. For at starte på uddannelsen skal undervisningsgebyret være betalt eller der skal være indgået en afdragsordning. Manglende betaling vil medføre ekskludering fra uddannelsen. 4. KUNSTUDDANNELSENS STRUKTUR OG INDHOLD Århus Kunstakademis uddannelse er en selvstændig og fri kunstuddannelse, som fungerer under Folkeoplysningsloven. Loven findes her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= OVERORDNEDE STRUKTUR BASIS 2 SEMESTRE FAGSKOLEN - 6 SEMESTRE Århus Kunstakademis 4-årige uddannelse består af et basisforløb på 2 semester samt 6 semestre på én eller flere af fagskolens afdelinger. Basisforløbet gennemføres som udgangspunkt første år af uddannelsen. Fagskolen udgør anden del af uddannelsen og undervisningen tager udgangspunkt i en tilknytning på et fagligt værksted, hvor den studerende får sin daglige gang med eget værkstedsplads. De faglige afdelinger er overordnet inddelt på følgende fagligheder: Grafik (og digitale medier) Maleri og 2-dimensionelle kunstprojekter Skulptur og 3-dimensionelle kunstprojekter Keramik Den studerende har mulighed for at arbejde frit med forskellige fagligheder på alle værksteder, men der er også fokus på et bredt samarbejde på tværs mellem de forskellige afdelinger og kompetencer, således at de studerende kan få sparring af flere undervisere. 4

5 4.1.1 VALG AF FAGSKOLEAFDELING De studerende vælger ved hvert semester hvilken fagskole, som de ønsker at følge. På grund af afdelingernes elevtal vil ikke alle kunne få deres første prioritet opfyldt. Derfor skal alle udforme en prioriteret liste over ønskede afdelinger. Udvælgelsen af studerende til afdelingerne er således prioriteret: 1. prioritet: Afdelingens studerende 2. prioritet: Studerende fra andre fagskoleafdelinger 3. prioritet: Basisuddannelsens studerende 4. prioritet: Studerende på orlov m.m. Er der flere ansøgere til en afdeling end pladser på den pågældende afdeling, så foretages der en lodtrækning mellem ansøgerne. En repræsentant fra studierådet vil være til stede under lodtrækningen. 4.2 UNDERVISNINGSFORM Undervisningen på uddannelsen understøtter den studerende mulighed for selvstændigt arbejde og fordybelse i det personlige udtryk. Undervisningen gennemføres primært med udgangspunkt i egen praksis, individuel vejledning, gennemgang og kritik på elevprojekter. På alle afdelinger varetages undervisningen af en eller flere afdelingsledere, som har det kunstneriske, pædagogiske og faglige ansvar for afdelingen. Alle undervisere på afdelingerne er selvstændige kunstnere med egen praksis. I starten af hvert semester udarbejdes en studieplan, som i overordnede træk beskriver studieaktiviteter i semesteret KUNSTTEORI Kunsthistorie og -teori er et væsentligt element i undervisningen på både basis- og fagskolen, hvor der indgår obligatoriske forelæsninger i løbet af hele uddannelsesforløbet, som opbygger viden om kunsttradition og bevægelser i nutidskunsten. På basisuddannelsen er der fokus på at opbygge den studerendes viden om værk- og billedanalyse, kunstteori samt kunsttradition og en indføring i kunsthistorien. Fagskolens kunstteori og -historie tager udgangspunkt i relevante emner i forhold til samtidskunsten. Undervisningen varetages primært af uddannede kunsthistorikere KUNSTANALYSE OG KUNSTFORSTÅELSE Kunstanalyse og -kritik er en fast bestanddel af undervisningen, som skal oplyse og styrke den studerende i deres egen praksis og tilgang til andres kunst i et samtidskunstperspektiv. Foruden den teoretiske undervisning vil der på afdelingerne være kunstfaglige diskussioner, som danner afsæt for læring, indføring og forståelse af kunsten i dag. 5

6 4.2.3 FORMIDLING AF EGET PROJEKT Uddannelsen søger at styrke den studerendes skriftlige fremstilling og formidling. Hvert semester stilles en skriftlig opgave på afdelingen, som tager udgangspunkt i formidling af egen praksis/eget projekt. Besvarelsen skal anskueliggøre den studerendes analytiske og formidlingsmæssige kompetencer. I løbet af uddannelsen skal den studerende have opøvet kompetencer, som gør vedkommende i stand til skriftligt at kunne formidle egen kunstpraksis værkbeskrivelse, artist statement samt projektformulering GÆSTEUNDERVISERE Der vil gennem studiet blive introduceret nye gæstelærere, som har fokus på nye retninger eller andre måder at møde kunsten på. Der vil være introduktioner til udstillinger, som sammen med den øvrige undervisning kan perspektivere den studerendes kunsthåndværk/billedkunst til de bevægelser som sker på både den nationale og internationale kunstscene UDSTILLINGSPRAKSIS Alle studerende deltager i den samlede akademiudstillingen, som gennemføres årligt i forbindelse med afgangsudstillingen. Akademiudstilling og afgangsudstilling foregår altid ved forårets semesterafslutning. 3. års elever skal derudover planlægge, gennemføre og evaluere en udstilling af egne værker. I forbindelse med udstillingen skal overvejelser omkring markedsføring, kuratering, formidling m.m. overvejes, diskuteres og evalueres. Det vil være muligt at invitere en ekstern kritiker/billedkunstner/kunsthistoriker ind for at give en konstruktiv kritik af udstillingen og formidlingen. Det kan være en person eleven selv vælger, eller én der bliver valgt i samråd med underviseren. Honorar afregnes ud af den enkelte afdelings budget. Den studerende skal som opfølgning på samtalen med den eksterne kritiker eller underviser udforme en afrapportering af udstillingen og kritikken. Dette skal dels tjene til at afklare den studerende i forhold til hvad han/hun har fået ud af dialogen samt understøtte den studerendes evne til at formidle et kunstfagligt stof SAMTALER OG EVALUERING Alle studerende vil blive tilbudt en samtale og evaluering af eget arbejde i hvert semester sammen med lederen af afdelingen. Denne samtale skal sikre den studerendes fortsatte progression og udvikling hen imod større kunstfaglig selvstændighed. Samtalen følges op af en skriftlig opsummering. 6

7 4.3 UDDANNELSENS AFDELINGER BASISUDDANNELSEN Basisuddannelsen udgør det første år af den 4-årige uddannelse. Sigtet med basisforløbet er, at stimulere til og støtte den studerende i at videreudvikle en selvstændig kunstpraksis. På basisforløbet er der fokus på introduktion til teknikker og grundlæggende kunstneriske områder, viden om kunst og den kunstneriske praksis, som skal udmøntes i forhold til den enkelte studerendes egen praksis. Der lægges vægt på eksperimenter, research, udforskning af processer, arbejdsmetoder og materialebrug med fokus på indhold, form, farve, komposition og proportioner. Den studerende får et solidt kendskab til elementære discipliner inden for f.eks. tegning, farve- og materialelære, collage, rumlig form, installation, fotografi, video og digital billedbehandling. Der er tilknyttet faste undervisere på basisuddannelsen og specifikke emner som f.eks. kunsthistorie og digitale medier varetages af gæsteundervisere med kompetencer inden for dette felt. Der er plads til ca. 32 studerende FAGSKOLEAFDELING GRAFIK De studerende bliver undervist i klassiske teknikker som ætsning, træsnit og koldnålsradering samt nyere former som digital billedbehandling og printformer. Samtidig inddrages relevant teori og kunsthistorie, så de studerende får et basalt kendskab til grafisk håndværk og tradition og udvikler fornemmelse for, hvordan de forskellige grafiske teknikker kan kombineres og udnyttes til at præcisere og udvikle sit eget billedkunstneriske udtryk. På den grafiske afdeling arbejdes med både dybtryk og højtryk: I dybtryk undervises der i teknikkerne koldnål, stregætsning og fladeætsning, og i højtryk introduceres man til træ- og linoleumssnit samt monotypi. Ydermere inddrages fotografiske teknikker og mere eksperimenterende tilgange, hvor der arbejdes med fundne trykobjekter som f.eks. skrot og pap, og grafikkens rolle i forhold til tradition, fornyelse og perspektiver undersøges inden for samtidskunsten. I undervisningen fungerer det praktiske værkstedsarbejde i et fællesskab, hvor alle tager ansvar, samtidig med at de studerene får individuel sparring. Der introduceres opgaver inden for de enkelte teknikker, men de studerende vil også få udfordringer og overordnede projekter, der udvikler selvstændighed i forhold til både indhold og kunstnerisk udtryk. Der er plads til ca. 10 studerende på den grafiske afdeling FAGSKOLEAFDELING MALERI/2-DIMENSIONALITET Undervisningens udgangspunkt på afdelingerne for maleri/2-dimensionalitet er et værkstedsmiljø med en åben ramme og en nutidig, relevant platform for at arbejde med billedkunst. Undervisningens omdrejningspunkt er billedet. Centralt i undervisningen er den individuelle vejledning og sparring med de studerende, hvor der vil være holddiskussioner, fælles værkgennemgange og skiftende udstillingsbesøg. Det tilstræbes at de studerende får kompetencer til at forholde sig skriftligt og mundligt til egne og andres værker og have holdninger i forhold til samtidskunsten. Der arbejdes med forskellige materialer og medier, opgaver og temaer for at skabe forudsætninger for, at den enkelte studerende kan udvikle et kunstnerisk 7

8 udtryk. Endvidere vil undervisningen perspektivere til både national og international kunst samt til bevægelser i tiden. Et væsentligt aspekt af undervisningsfilosofien er, at læring opstår i et aktivt arbejdsfællesskab de studerende imellem. Det forventes derfor, at den enkelte studerende forholder sig aktivt på salen og bidrager til de faglige diskussioner. Undervisningen vil i udstrakt grad være refleksions- og dialogbaseret, men vil naturligvis også rumme mulighed for fordybelse og egne eksperimenter. Der er plads til studerende på hver af de to afdelinger FAGSKOLEAFDELING KERAMIK I løbet af uddannelsen præsenteres de forskellige former for ler og kunstneriske udtryksformer. Gennem processer og discipliner udfordres den enkelte studerende til at finde og udvikle sit eget keramiske udtryk. Der veksles mellem frie og bundne opgaver og mellem egne og fælles projekter. Keramikfagskolen giver i høj grad den studerende mulighed for selvstændigt arbejde og fordybelse i det personlige udtryk. Dette understøttes bl.a. af individuel vejledning, gennemgang og kritik på elevprojekter. Vejledningen tager afsæt i den enkelte studerende og omfatter emner som formsprog, stedsspecifik kunst/udsmykning, skitsering, individuel glasuropbygning og brændingsmetoder. Der indgår ekskursioner og studierejse. Centralt i undervisningen er også en individuel vejledning og sparring med de studerende med holddiskussioner og fælles værkgennemgange. Det tilstræbes at de studerende får kompetencer til at forholde sig skriftligt og mundligt til egne og andres værker og have holdninger i forhold til samtidskunsten. Der er plads til ca. 20 studerende på den keramiske afdeling FAGSKOLEAFDELING SKULPTUR Undervisningen på Århus Kunstakademis skulpturafdeling tager udgangspunkt i den enkelte studerendes egen praksis. Centralt i undervisningen er den individuelle vejledning og sparring med de studerende, hvor der vil være holddiskussioner, fælles værkgennemgange og skiftende udstillingsbesøg. Det tilstræbes at de studerende får kompetencer til at forholde sig skriftligt og mundligt til egne og andres værker og have holdninger i forhold til samtidskunsten. Der vil af og til være et tematisk forløb, som introducerer nye fagligheder og teknikker. Der er plads til ca. 10 studerende på skulptur afdelingen. 8

9 4.4 DELTAGELSE I UNDERVISNINGEN, MØDEPLIGT MV Der er mødepligt til alle undervisningstimer. Da undervisningen primært tager udgangspunkt i de studerendes egen kunstneriske praksis forventes det tillige, at de studerende deltager aktivt og engageret i på afdelingen. Alle studerende har adgang til værkstedsplads på basisuddannelse er der dog ikke selvstændige pladser, men det er muligt at arbejde selvstændigt i undervisningslokalerne uden for undervisningen. På fagskolens afdelinger bliver der tildelt en atelierplads, som den studerende forventes at bruge aktivt gennem hele studiet. Registreres et fravær i undervisningstimerne på over 20% i et semester, så kan den studerens erklæres for ikke studieaktiv i det pågældende semester. Erklæres den studerende for ikke studieaktiv kan semesteret ikke regnes for gennemført. Uddannelse vil således forlænges ud over de fire år. 4.5 ORLOV Alle studerende kan søge og få bevilliget orlov på et år (2 semestre), og derefter fortsætte studiet det efterfølgende år. Ved genoptagelse af studiet skal der vælges ønsket afdeling senest 2 måneder før genoptagelsen af studiet. Orlov bevilliges normalt med start og slut ved semesterstart og slut. Studerende som har taget mere end et års orlov skal søge genoptagelse af studiet gennem fagudvalget og kan indkaldes til en personlig samtale og vurdering med den ansvarlige værkstedsleder og rektor. Ved genoptagelse af studiet udover ét års orlov indgår den studerende i den gældende studieordning på genoptagelsestidspunktet. Den studerende som ønsker at søge orlov skal sende en skriftligt ansøgning til administrationen. 4.6 MERIT FOR UDDANNELSESOPHOLD OG PRAKTIK Der kan ansøges og bevilliges merit for et til to semestres studietid ved skriftlig ansøgning til fagudvalget. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for meritansøgningens forudsætninger. Der kan vælges at give merit for kunstuddannelse, som kan sidestilles med eller har et lignende kunstfagligt niveau som Århus Kunstakademi. Eksempler på uddannelser, hvortil der kan gives merit: Det Kongelige Danske Kunstakademi Billedkunst skolerne, Det Fynske Kunstakademi, Det Jyske Kunstakademi, Designskolen Kolding, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, KADK Bornholm, Arkitektskolen Aarhus. Derudover kan der søges og givet merit fra udenlandske kunstuddannelser på et tilsvarende kunstfagligt niveau som Århus Kunstakademi. 9

10 5. BEDØMMELSEN 5.1 AFGANG Til afgangsbedømmelsen bliver der indkaldt én ekstern censor til en mundtlig og skriftligt bedømmelse af et afgangsprojekt. Den eksterne censor skal som udgangspunkt minimum være aktiv udøvende billedkunstner. Afgangsbedømmelsen består af tre dele: Udstillingspraksis En skriftlig projektbeskrivelse. Den studerende skal forud for censureringen udforme en projektbeskrivelse, som indeholder en præsentation af projektet. Dette fremsendes til censor og underviseren forud for censureringen. Mundtligt forsvar for og diskussion af afgangsprojektet: I forbindelse med det mundtlige forsvar præsenterer den studerende projektet og præmisserne bag. Her kan den studerende redegøre for, hvilken kunsttradition, som han/hun har forholdt sig til, hvorledes arbejdsprocessen er forløbet og motivationen for det valgte medie. Efter at den mundtlige diskussion er afsluttet, udarbejder censoren en kort skriftlig bedømmelse af projektet. Denne bedømmelse bliver vedlagt afgangsbeviset. Den studerendes præsentation, afgangsprojektet samt den efterfølgende diskussion skal tilsammen dokumentere den studerendes evne til; at opretholde og udvikle en selvstændig praksis igennem et eller flere projekter, at diskutere og analysere en kunstnerisk proces og et afsluttet kunstnerisk arbejde samt at formidle dette visuelt og sprogligt, at anvende kunstfaglige metoder, redskaber og fremstillingsformer, at sætte sit eget kunstneriske arbejde ind i relevante historiske, teoretiske og kulturelle sammenhænge. Afgangsbedømmelsen indeholder ligeledes en skriftlig udtalelse fra fagunderviseren på afdelingen, som vedlægges afgangsbeviset. Ved gennemført afgang opnår den studerende betegnelsen Billedkunstner uddannet ved Århus Kunstakademi. Studieordning gældende fra august

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid billedkunstnerisk grundkursus midt vest & Er du seriøst interesseret i at arbejde med billedkunstneriske udtryksformer? Er du mellem 15 og 25 år, og tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor

Læs mere

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D Det Jyske Kunstakademi i djk.nu ? Søger du et kunstakademi med : et internationalt netværk af kunstnere, undervisere og institutioner? en åben studiestruktur med individuel specialisering? de studerende

Læs mere

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST & Kulturregion Midt- og Vestsjælland ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED BILLEDKUNSTNERISKE UDTRYKSFORMER? Er du mellem 15 og 25 år, og tæn ker du på at

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER Godkendt den 10. marts 2016 BACHELORUDDANNELSEN I BILLEDKUNST (BFA) VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014 Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014 1. Undervisning generelt: Undervisningen på Det Fynske Kunstakademi varetages primært af tre professorer (kunstnere), en underviser i kunsthistorie/kunstteori

Læs mere

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2010-2011

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2010-2011 Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2010-2011 1. Undervisning generelt: Undervisningen på Det Fynske Kunstakademi varetages primært af tre professorer (kunstnere), en underviser i kunsthistorie/kunstteori

Læs mere

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014 Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2013-2014 1. Undervisning generelt: Undervisningen på Det Fynske Kunstakademi varetages primært af tre professorer (kunstnere), en underviser i kunsthistorie/kunstteori

Læs mere

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2014-2015

Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2014-2015 Studieordning for Det Fynske Kunstakademi 2014-2015 1. Undervisning generelt: Undervisningen på Det Fynske Kunstakademi varetages primært af tre professorer (kunstnere), en underviser i kunsthistorie/kunstteori

Læs mere

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST & Kulturregion Midt- og Vestsjælland ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED VISUELLE UDTRYKSFORMER? Kulturregion Midt- og Vestsjælland, som består af 8 kommuner,

Læs mere

Studieordning ved Det Jyske Kunstakademi

Studieordning ved Det Jyske Kunstakademi Studieordning ved Det Jyske Kunstakademi Vedtaget 2009/rev. 2010/rev. 2012 1. Generelt 1.1 Generelle målsætninger for uddannelsen på DJK Det Jyske Kunstakademi tilbyder en 5-årig uddannelse til professionel,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN (MFA) I BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN (MFA) I BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER BILLEDKUNST, KUNSTTEORI OG FORMIDLING VED KUNSTAKADEMIETS BILLEDKUNSTSKOLER Indhold 1. Indledning... 1 1.1 Uddannelsens formål... 1 2. Uddannelsens grundlag og læringsmål... 1 2.1 Uddannelsens grundlag...

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

OM SKOLEN KUNSTLINJEN

OM SKOLEN KUNSTLINJEN OM SKOLEN Københavns Kunstskole er et uddannelsesalternativ og et væksthus for de kunstneriske. Skolen er en platform for uddannelse, kunstnerisk udvikling, værkproduktion, debat og formidling. Skolen

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole

Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Vedtaget af Skolerådet den 18.6.008 Justeret den 4.9.008 September 008 J.nr. 001105 Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Inge Lis Jørgensen. Birthe Nissen. Lisbeth Poulsen. Vibeke Krog

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Inge Lis Jørgensen. Birthe Nissen. Lisbeth Poulsen. Vibeke Krog BILLED VÆRKSTEDET Birthe Nissen Lisbeth Poulsen Vibeke Krog maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2012 Keramiker Lisbeth Poulsen Låsby www.lisbethpoulsen.dk Uddannelse: Det Jyske Kunstakademi 1983-88

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit)

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit) BILLED VÆRKSTEDET Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit) Vibeke Krog Sidsel Brix maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2011 BILLED VÆRKSTEDET Billedværkstedet er en lille kunstskole

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID?

DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID? ARKITEKTUR / DESIGN AF TØJ / ACCESSORIES TEKSTIL / MØBLER / BYER OG RUM / ILLUSTRATION INTERAKTIONSDESIGN / GRAFISK DESIGN DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID? JEG HAR IKKE KUN LÆRT AT TEGNE, MEN OGSÅ UDVIKLET

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Forårstilbud 2010. For 1. -3. klasse. Vi glæder os til at se dig på Billedskolen

Forårstilbud 2010. For 1. -3. klasse. Vi glæder os til at se dig på Billedskolen Forårstilbud 2010 For 1. -3. klasse Vi glæder os til at se dig på Billedskolen Det er dejligt at opleve den store interesse for Billedskolens tilbud. På Billedskolen vil børnene eksperimentere og udtrykke

Læs mere

Billedkunst. Fagformål for faget billedkunst. Kompetencemål

Billedkunst. Fagformål for faget billedkunst. Kompetencemål Fagformål for faget billedkunst Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v....3 Optagelse af elever...3

Læs mere

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard. 9. november 2011 Jour.nr.: Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Møde nr. 6 Mødedato: 05 07.10.2011 Tidspunkt: 05.10 Kl. 10.00-16.00 06.10 Kl. 09.00 16.00 07.10 Kl. 09.00 16.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til

Læs mere

ÅRSPLAN BILLEDKUNST. Vi vil lægger os op af Fælles Mål der omfatter tre kompetenceområder:

ÅRSPLAN BILLEDKUNST. Vi vil lægger os op af Fælles Mål der omfatter tre kompetenceområder: ÅRSPLAN BILLEDKUNST Vi vil lægger os op af Fælles Mål der omfatter tre kompetenceområder: Da vi på Thy Privatskole har billedkunst som en temauge, skal nedenstående læses med en forståelse for at målene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Billedkunst c-niveau Helle

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

SÆSON 2017 B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

SÆSON 2017 B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V SÆSON 2017 B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V - Har du lyst til at skabe dig!!!! Formål med undervisningen at udvikle elevernes billedsprog gennem dialog baseret undervisning at stimulere elevernes

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik BILLED VÆRKSTEDET maleri. tegning. akvarel. keramik EFTERÅR 2014 Keramiker Rikke Elgaard www.rikkeelgaard.dk Uddannelse: Designskolen Kolding Arbejdsområde: Brugsting og unika Keramik for øvede Vi arbejder

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

S T U D I E P L A N. U N I T B R e S c r i p t

S T U D I E P L A N. U N I T B R e S c r i p t S T U D I E P L A N U N I T B R e S c r i p t 2. + 3. studieår efterårssemesteret 2014 forårssemesteret 2015 Arkitektskolen Aarhus Studieplanen for Unit B er udarbejdet på baggrund af Studieordningen for

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,

Læs mere

KREATIV MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

KREATIV MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING At den studerende: - tilegner sig relevant viden om musikformidlingstyper - tilegner sig relevant viden inden for kommunikationsog formidlingsteori - tilegner sig relevant

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...

Læs mere

STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER

STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER STUDIEPLAN 2007-08 FOR GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER 22. juni 2007 (TK)/ version 2 af 28.

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik BILLED VÆRKSTEDET maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2014 Keramik Undervisningen i keramik veksler mellem stillede opgaver og værkstedsarbejde. Gennemgang af de færdige arbejder er en del af undervisningen.

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser - Et GRATIS forløb for, af og med førskolebørn i Lolland og Guldborgsund kommuner. - Et Lolland Billedskole-projekt ved billedkunstner Mini Blume med

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Billedkunst

UVMs Læseplan for faget Billedkunst UVMs Læseplan for faget Billedkunst Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder, billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation, der tilsammen danner en

Læs mere

DESIGN AF TØJ / ACCESSORIES / ARKITEKTUR / MØBLER BYER OG RUM / ILLUSTRATION / INTERAKTIONSDESIGN DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID?

DESIGN AF TØJ / ACCESSORIES / ARKITEKTUR / MØBLER BYER OG RUM / ILLUSTRATION / INTERAKTIONSDESIGN DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID? DESIGN AF TØJ / ACCESSORIES / ARKITEKTUR / MØBLER BYER OG RUM / ILLUSTRATION / INTERAKTIONSDESIGN DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID? JEG HAR IKKE KUN FÅET PRAKTISKE EVNER MED MIG, MEN OGSÅ EN EVNE TIL AT

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

TAS TalentAkademi Sjælland

TAS TalentAkademi Sjælland TAS TalentAkademi Sjælland Vision: At videreudvikle BGK Midt & Vest til et tværregionalt kunstnerisk talentcenter, som tilbyder undervisning på et fagligt højt niveau, der svarer til optagelsesprøven på

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Revideret med ændringer gældende

Læs mere

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Billedfremstilling Billedanalyse Billedkommunikation sig i plane, rumlige og digitale Eleven kan samtale om egne og andres Eleven kan

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere