Wor King Papers. Management Working Papers. Højere kapitalkrav løfter krav til indtjening i den finansielle sektor en replik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Wor King Papers. Management Working Papers. Højere kapitalkrav løfter krav til indtjening i den finansielle sektor en replik 2013-02"

Transkript

1 Wo Kng Papes Management Wokng Papes Højee kaptalkav løfte kav tl ndtjenng den fnanselle sekto en eplk Ken L. Bechmann, Andes Gosen and Johannes Raaballe

2 Højee kaptalkav løfte kav tl ndtjenng den fnanselle sekto en eplk Ken L. Bechmann, Copenhagen Busness School Andes Gosen, Aahus Unvestet Johannes Raaballe, Aahus Unvestet 5. august 2013

3 Højee kaptalkav løfte kav tl ndtjenng den fnanselle sekto en eplk Fnansådet og Nykedt ha ved flee lejlghede dagspessen og en fælles konk udtykt ktk af Raaballe (2013) og vo fælles konk (2013). Denne ktk e nu samlet Jespe Beg, Chstan Sndng Bentzen og Nels Stom Stenbæks (BBS) debatndlæg Højee kaptalkav løfte kav tl ndtjenng den fnanselle sekto dette numme af Fnans/Invest. Hovedemnet debatten e, hvovdt kav om mee egenkaptal banken e en ulempe fo banken og dens kunde. V kvttee fo den sobe tone BBSs ndlæg. Hvs v enkelte stede e ldt skape tonen, undskylde v. Det e blot et ønske om klahed debatten. Med Nels Bohs od: Not to ctcze, only to lean. Hovedspøgsmålet debatten e altså, om det e en ulempe fo bankene og dees kunde, hvs bankene skal opeee med en højee egenkaptal? Svaet på spøgsmålet e et entydgt nej følge Raaballes atkel Fnans/Invest (2013) og Bechmann, Gosen og Raaballes konk Mogenavsen Jyllands-Posten (2013). Konklusonene e: n to- tl tedoblng af egenkaptalen de svageste kaptalseede danske banke vl utvvlsomt skabe fnansel stabltet med væsentlge samfundsøkonomske gevnste. Oveaskende e omkostnngene heved sædeles små fo banken og dens kunde. Bankens gennemsntlge udlånsente vl højest vokse med 0,15 pocentpont. Bankens ntenatonale konkuenceevne vl kke lde skade. 2

4 De støste bankes entabltet vl dog fonges en smule, men det skyldes, at højee egenkaptal dsse banke ndebæe, at dsse banke da kke længee vl modtage et too bg to fal - subsdum fa staten. Vl staten kompensee de støe banke helt elle delvs hefo og/elle tlskynde tl ovenstående løsnng, kan staten fholde banke med høj egenkaptal fo det ålge bdag tl Indskydegaantfonden. Heved vl bankenes udlånsente også foblve uændede. De talmæssge konklusone e angvet appendks 1, de e et genoptyk fa Raaballes atkel (2013). BBSs ndlæg gve kke anlednng tl, at v kan ænde voe konklusone. Men ndlægget gve anlednng tl, at v kan ydde nogle msfoståelse af vejen. Dspostonsmæssgt følge v hovedtæk dspostonen BBSs ndlæg. Afslutnngsvs pege v på omåde, hvo ydelgee fosknng kan svække elle styke voe konklusone. Kavene tl egenkaptal løftes pakss med en fakto fem elle mee Sådan lyde det BBSs konkluson på sde 4, 1. spalte. Og det lyde godt. V kan nøjes med en fakto to tl te. Men e udsagnet vkelgt sandt? V vl llustee udsagnet ved hjælp af udvklngen Danske Banks bogføte egenkaptalpocent og kenekaptalpocent. Ifølge Raaballe (2013) va Danske Bank kaptalmæssgt en fakto 2-4 gange svagee ultmo 2008, end den va 10 å tdlgee. Det sg selv udgjode et poblem, men poblemet blev ydelgee fostæket af, at Danske Banks aktve fohold tl Danmaks buttonatonalpodukt ove de 10 å va vokset fa at udgøe 51% tl at udgøe 202%. 3

5 Ha Danske Bank eftefølgende genvundet fodums kaptalstyke subsdæt blevet en fakto 5 stækee? Af Tabel 1 femgå, at Danske Banks bogføte egenkaptalpocent (defneet som bogføt egenkaptal dvdeet med bogføt balance) sden 2008 e vokset fa 2,8% tl 4,0% - altså vokset med ca. 43%. De e således lang vej gen baseet på dette mål. Det syne staks bede fo Danske Bank, nå v måle kaptalstyke ved kenekaptalpocent. Af Tabel 1 femgå, at Danske Banks kenekaptalpocent e vokset med ca. 113%. Kenekaptalpocenten beegnes som bogføt egenkaptal fatukket goodwll m.v. og tllagt hybd kenekaptal. Dette tal dvdees med de skovægte aktve. Den stoe foskel nveauet på de to mål skyldes pmæt nævneen. Fo Danske Banks vedkommende udgø de skovægtede aktve blot godt en femtedel af de bogføte aktve ultmo 1. kvatal Hemed få man, at Danske Banks kenekaptalpocent gove tæk femkomme som 5 gange bogføt egenkaptalpocent, jævnfø 1. kvatal 2013: 19,6 5 4, 0. Heved komme egenkaptalen ved et snuptag tl at syne 5 gange højee. De e således gund tl at se næmee på begebet skovægtede aktve. Tabel 1 Bogføt egenkaptalpocent og kenekaptalpocent fo Danske Bank kvatal kvt.2013 Stgnng Bogføt egenkaptalpocent % Kenekaptalpocent % 4

6 Note: Bogføt egenkaptalpocent e bogføt egenkaptal dvdeet med bogføt balance. Kenekaptalpocent e beegnet som kenekaptalen henhold tl Lov om fnansel vksomhed dvdeet med de skovægtede aktve. Alle tal e opgjot ultmo peoden. Ikke alle bankaktve e lge skable, og det enkelte aktv tldeles defo efte Baseleglene en skovægt fo de stoe banke baseet på ntene modelle. Det e almndelg anekendt, at de ha væet og stadg e en sto gad af vlkålghed/manpulebahed skovægtene. Slovk (2012) ha lavet en undesøgelse af den tdsmæssge udvklng de skovægtede aktve fohold tl de bogføte aktve fo 15 stoe banke US, euo-omådet, UK og Schwez. Resultatet heaf e llusteet ved den øde kuve Fgu 1. Taget fo pålydende e skoen på det gennemsntlge aktv de 15 stoe ntenatonale banke stoe tæk blevet halveet ove peoden. Slovk agumentee mdletd fo, at dette ealteten kke e tlfældet. Det vedvaende fald skyldes demod nnovatve engneeng of egulatoy sks. De e med ande od tale om et delvst tag selv bod, hvo de stoe banke langt hen ad vejen ha væet stand tl at opetholde dees egulatoske kenekaptalpocente ved selv at educee skovægtene. I pncppet e skovægte fonuftge, men pakss e skovægtene subjektve og manpulebae. Den blå kuve Fgu 1 angve de tlsvaende tal fo Danske Bank. Målt ved de skovægtede aktve va Danske Banks aktve fø åtusndeskftet noget mnde skable end de ntenatonale bankes. Fa åtusndeskftet og fem tl 2006 e Danske Banks skovægtede aktve fohold tl aktvene på nveau med de ntenatonale bankes. Fa 2007 og fem tl dag ha Danske Banks ledelse den opfattelse, at skoen på dees aktve e blevet stækt 5

7 educeet og e væsentlg lavee end de ntenatonale bankes. Tllagt Danske Banks meget kaftge ekspanson blandt andet på nye makede og de vanskelghede, som dette ha afstedkommet, e v som følge heaf skeptske med hensyn tl udvklngen og støelsen af Danske Banks kenekaptalpocent. Fgu 1 Hstosk udvklng skovægtede aktve fohold tl bogføte aktve fo 15 stoe ntenatonale banke (ød kuve) og fo Danske Bank (blå kuve) Note: Data fo de 15 stoe ntenatonale banke e hentet fa Slovk (2012). Data fo Danske Bank e hentet fa Danske Banks egnskabe. De skovægtede aktve e fo Danske Bank fa og med 2007 opgjot efte CRD. Hvs de skovægtede aktve ultmo 6

8 2007 (de va det sdste egnskabså, hvo Danske Bank appoteede efte det hdtdge egelsæt) stedet havde væet opgjot efte det hdtdge egelsæt, vlle de skovægtede aktve udgøe 39,2% af de bogføte aktve ultmo Så vdt v ha fostået, mene Danske Banks ledelse, at man e ved at væe mål kaptalmæssgt. V kan konstatee, at Danske Bank ha haft en stgnng egenkaptalpocenten på 43% og en stgnng kenekaptalpocenten på 113%. Og v e skeptske med hensyn tl Danske Banks opgøelse af kenekaptalpocenten. V kan defo kke tlslutte os BBSs vudeng af, at kavene tl egenkaptal pakss øges med en fakto fem elle mee. Kommentae tl M&M: Fa stlseet model tl komplceet vkelghed V vl nøjes med at kommentee enkelte punkte, de kan gve anlednng tl msfoståelse/skabe fovng. Fo øvge fohold dette afsnt henvses tl Raaballe (2013). Nykedt I BBSs Tabel 1 angves de gennemsntlge fnansengsomkostnnge fo to kedtfoennge baseet på, at Modglan og Mlles teoetske esultat holde, Modglan og Mlle (1958, 1963) samt Mlle (1977). Den ene kedtfoenng (A) e fnanseet med 10% egenkaptal, og den anden kedtfoenng (B) e fnanseet med 20% egenkaptal. Fofattene konkludee således sde 6, 1. spalte: Det meget smple eksempel kan buges tl at llustee en kontant mplkaton fo ealkedtlåntagee. t ealkedtselskab få kke selv gevnsten ved den lavee oblgatonsente. 7

9 Den gå dekte vdee tl låntagee. Konsekvensen fo låntage e, at hun vl opleve stgende bdag tl at dække de stgende udgfte tl aktekaptal, men også faldende oblgatonsente. Føstnævnte vl væe en mee synlg konsekvens, det den altenatve oblgatonsente fomentlg kke kan obsevees. V fnde dette unødgt uklat. I Kedtfoenng A betale låntage en ente på 3% + et admnstatonsbdag. Lad os sge alt 3,5% fo lånet. Den buttoente e låntage altså også vllg tl at betale fo et lån Kedtfoenng B. Og da låneenten (oblgatonsenten) Kedtfoenng B e 2,625% mod de 3% Kedtfoenng A, e de plads tl et admnstatonsbdag Kedtfoenng B på 0,875%. Heved blve oveskuddet Kedtfoenng A med lav egenkaptal og Kedtfoenng B med høj egenkaptal pæcst det samme (baseet på at aktvsden e den samme de to kedtfoennge), og låntagene e ndffeente med hensyn tl, hvo de skal optage dees lån. Oblgatone udstedt af Kedtfoenng B ha en højee kus (og demed lavee låneente), men ha tl gengæld et tlsvaende højee admnstatonsbdag. Så på dette punkt adsklle kedtfoennge sg kke fa ande fnanselle vksomhede. BBS pege på ande pobleme fo foenngsejede ealkedtnsttutte, jævnfø dette ctat fa sde 7, 1. spalte: Fo foenngsejede vksomhede som Nykedt ndebæe ejestuktuen også begænsnnge på mulgheden fo at ejse ny egenkaptal. t kav om en øget egenkaptalpocent kan matematsk kun opnås gennem enten faldende skovægtede aktve elle stgende oveskud. Det udsagn kan v kke følge. V fnde det mee nælggende, at Nykedt bøsnotees og ad denne vej ejse mee egenkaptal, hvs man stadg vl væe den mest betydende aktø på det danske ealkedtmaked. 8

10 Reluctance to lqudate og Debt ovehang I fobndelse med tggee anføe fofattene, at foøget egenkaptal e en ulempe, jævnfø følgende ctat fa sde 6, 2. spalte: Omkostnngen e, at de e en støe samlet sandsynlghed fo et tab fo samfundet som helhed, fod at man kke tage chancen, at vedens udvklng vende tngene tl det bede. Det foholde sg pæcst modsat. Mee egenkaptal ndebæe netop, at de kke opstå et samfundsmæssgt tab. Antag at en banks aktonæe ha valget mellem at lkvdee banken (udlånene) nu elle vente. V antage føst, at det e samfundsmæssgt bedst (samlet set fo aktonæene, ndskydene og staten) at lkvdee banken nu. Hvs de e elatvt ldt egenkaptal banken (og ndskydene demed kke femtden e ske på at få dees penge etu), e det kke aktonæenes nteesse at lkvdee nu. Aktonæene ha en opton, hvo de ved at fotsætte få en sto gevnst upsde og blot et llle tab downsde. Downsde e ndskydenes og statens poblem. Aktonæene vælge defo det samfundsmæssgt dålgste: Nemlg at fotsætte. Dette esultat e helt geneelt og betegnes som the eluctance to lqudate. Hvs de modsat va meget egenkaptalen banken (og ndskydene demed va ske på at få dees penge etu), vlle aktonæene få et stot tab downsde, og de vlle defo vælge at lkvdee banken nu, hvlket e det samfundsmæssgt optmale følge antagelse. V antage nu, at det e samfundsmæssgt bedst (samlet set fo aktonæene, ndskydene og staten) at holde banken køende. Som betngelse fo at holde banken køende kæve Fnanstlsynet, at aktonæene lave et egenkaptalndskud banken. Hvs de e elatvt ldt egenkaptal banken 9

11 fovejen (og ndskydene demed kke va ske på at få dees penge etu), og egenkaptalndskuddet e stot, e dette kke aktonæenes nteesse. Det skyldes, at ndskydene høste en del af fugtene af egenkaptalndskuddet, det de nu flee femtdge stuatone få dees ndskud tlbagebetalt. Dette esultat e helt geneelt og betegnes som the debt ovehang poblem. Hvs de modsat va meget egenkaptalen banken (og aktonæene demed kke skulle dele fugtene af dees egenkaptalndskud med ndskydene/staten), vlle aktonæene få hele gevnsten ved egenkaptalndskuddet og demed ndskyde den folangte egenkaptal, og de vlle defo vælge at fotsætte dften af banken, hvlket e det samfundsmæssgt optmale følge antagelse. I appendks 2 ha v llusteet ovenstående ved hjælp af to smple eksemple. Fo en mee udfølg gennemgang henvse v tl Hlle m.fl. (2012). Rskolystne aktonæe elle skolystne bankdektøe? BBS skve sde 6, 3. spalte: Nyee ltteatu ha et mee nuanceet syn på moal hazad poblemet. I Goton og Wnton (2003) påpeges det blandt andet, at de e foskel på aktonæenes teoetske nteesse at splle (tage sc) og ledelsens nteesse kke at mste dees job. Jo mee ledelsen bestemme, jo mnde sko fo moal hazad. Det skulle således væe bankdektøene, de fohndede, at det tods alt kke gk væe unde den danske bankkse. Alle faldne 19 danske bøsnoteede banke (ud af 44 danske bøsnoteede banke ved ndgangen tl 2008) va kendetegnet ved dålg copoate govenance (eksempelvs ha alle dsse 19 banke haft stemmebegænsnnge, og 15 af de 19 bankdektone va stæke nok tl at ske sg nctamentsbaseet aflønnng oven den hdtdge aflønnng) og demed stæke daglge ledelse. Det va dsse 10

12 ledelse, og kke aktonæene, de bagte dees bank tl fald som følge af sædeles kaftg udlånsvækst fnanseet ved kotsgtet låntagnng. Bechmann og Raaballe (2009a, 2009b og 2012) ha flee gange undet sg ove dsse bankdektøes to på, at de va stand tl at gå på vandet. Peckng Ode elle nedbud af gældsmakede? V ha svæt ved at fostå, hvofo fofattene lægge så megen vægt på Peckng Ode teoen. Dvkaften bag Peckng Ode teoen jævnfø Myes og Majluf (1984) e, at banken ved mee om den foventede væd af dens aktve, end kedtoene og aktonæene gø. Unde dsse omstændghede e det svæt at ejse egenkaptal, det væden af aktene e sædeles følsomme ovefo den sande foventede væd af bankens aktve. Gældsfodnge ha kke samme omfang denne ulempe unde denne foudsætnng. Men det va det modsatte, som ndtaf fo de danske banke efteået Danske banke va kke stand tl at efnansee et ndlånsundeskud på ma. k. gældsmakedene. De va et næsten totalt makedsnedbud gældmakedene med kedtatoneng af bankene tl følge. Aktemakedet va andeledes funktonsdygtgt, og v konstatee, at en ække banke heunde selv sædeles luknngstuede banke va stand tl at betjene sg af aktemakedet. Peckng Ode teoen gve kke en foklang på makedsnedbuddet, det senee ufunktonsdygtge gældsmaked og mulgheden fo at ejse aktekaptal. Det gø kedtatonengsteoen, jævnfø Stgltz og Wess (1981). Dvkaften e he, at banken ved mee om spednngen/uskkeheden væden af dens aktve, end kedtoene og aktonæene gø. Unde dsse omstændghede e det svæt at udstede gæld, det væden af gælden 11

13 belastes af hele downsde og kke dage nogen fodel af upsde. Udstedelse af akte ha kke denne ulempe unde denne foudsætnng. De obseveede fohold pege således på elatvt funktonsdygtge aktemakede samtdg med, at hstoen vse, at makede fo skabel gæld e ustable med peodevse nedluknnge. Hvad koste væsentlg mee egenkaptal bankene? BBS skve sde 6, 3. spalte: Implkatonen heaf (mee egenkaptal) e, at det skal blve dyee at dve fnansel vksomhed og demed også at væe kunde en fnansel vksomhed Det e efte vo opfattelse det helt væsentlge spøgsmål debatten. Raaballe (2013) ha endda sat tal på, se appendks 1. Fo et gennemsntlgt udlån vl enten højest stge med 0,15 pocentpont (15 basspunkte) ved væsentlgt mee egenkaptal. Og hvs staten vælge at betale fo Indskydegaantodnngen som følge af væsentlgt mee egenkaptal bankene, vl de kke væe nogen stgnng udlånsentene. V fnde det natulgt og ønskelgt elaton tl debatten, hvs BBS havde sat spøgsmålstegn ved/debatteet dsse tal. V kan næppe folade os på, at den, de te, samtykke. Natonalbankens undesøgelse af sammenhængen mellem akteafkastkav og egenkaptalpocent Danmaks Natonalbank pæsenteede maj 2013 en undesøgelse af sammenhængen mellem afkastkav tl senogæld og akte som en funkton af bankens kenekaptalpocent. Resultatet fo akteafkastkavet e vst nedenstående Fgu 2. 12

14 Danmaks Natonalbank (2013) konkludee sde 16-18: På tods af dsse foskelle ses de en tendens tl, at mee velkaptalseede nsttutte ha et lavee afkastkav på både gælden og egenkaptalen. Hvs den egentlge kenekaptalpocent stge fa 12 tl 15 llustee tendenslnjen de to fgue, at afkastkavet tl henholdsvs senogæld og egenkaptal falde med 0,2 og 1,7 pocentpont. Det vl sge, mee end hvad de e nødvendgt fo at holde de samlede fnansengsomkostnnge konstante. V e postvt oveaskede ove, at Natonalbanken fnde en så elatvt tydelg sammenhæng. Pmæt som følge af, at stkpøven (tdsmæssgt) e af begænset støelse, men også som følge af, at de som uafhængg vaabel anvendes bogføt kenekaptalpocent stedet fo makedsvæden af aktene/kenekaptalen dvdeet med makedsvæden af balancen. Natonalbankens esultate undestøtte esultatene Mles m.fl. (2011), Bagge-Sjöbäck og Lndgen (2011) samt Kashyap m.fl. (2010). De e selvfølgelg tale om en vs subjektvtet, som BBS også påpege, hvodan egessonslnjen lægges. Men lyset af ovenstående vdne esultatet således om en vs obusthed. BBS ha følgende bemæknng, sde 7, 2. spalte, vedøende Fgu 2: Føst og femmest synes det ved et smpelt øjekast klat, at den postve effekt af øget kaptal aftage med mængden af kaptal. Dette aftagende magnalafkast må Natonalbanken også anekende, eftesom den valgte egessonslnje e logatmsk. Implkatonen e, at en bank kke kan fovente samme abat på de gennemsntlge fundngomkostnnge ved at øge egenkaptalen fa 12 tl 16 pct., som ved 4 tl 8 pct. Og senee, sde 8, 1. spalte: Aftagende magnalnytte ndebæe desuden, at velpolstede banke kke på magnalen vl få samme elatve fundngfodel af mee kaptal som mnde velpolstede banke. 13

15 Fofattene mene åbenbat, at Natonalbankens egessonslnje Fgu 2 e modstd med konstante gennemsntlge fundngomkostnnge fo alle nveaue af egenkaptalpocent. He e fofattene galt afmacheede. Hvs Modglan-Mlle teoemet holde, se kuven ud pæcst som Fgu 2. Fgu 2 Investoenes afkastkav tl egenkaptal Klde: Danmaks Natonalbank (2013). Mee specfkt se kuven da således ud: 14

16 (1): f b MK %, hvo : Det foventede afkastkav tl bank s akte. f : Den skofe ente. b: n postv konstant. MK% Makedsvæden af bank s akte dvdeet med makedsvæden af bank s balance. Intutonen e smpel. Ha v en bank med en egenkaptalpocent på 10, en skof ente på 2% og en skopæme på akten på 10%, da e afkastkavet tl denne banks akte 12%. Fodoble banken egenkaptalen (tl 20%), falde skoen p. akte tl det halve (unde foudsætnng af skof gæld), og demed e afkastkavet nu blot 7% (= 2% + 5%). Fodoble banken gen egenkaptalen (tl 40%) falde afkastkavet tl 4,5% (= 2% + 2,5%). Det e pæcst dette, som ses Fgu 2. Fo god odens skyld ha v udledt fomel (1) appendks 3. V ha tdlgee femføt, Mogenavsen Jyllands-Posten (2013a), at v af og tl fnde Fnansådets bug af klde fo ktsabelt, se eksempelvs Mogenavsen Jyllands-Posten (2013b og 2013c). De e også enkelte eksemple det ndlæg, som v dskutee. He e et fa sde 7, 3. spalte: BIS (2010) estmee, at en kaptaldæknngsstgnng på 1 pct. pont, alt andet lge vl øge udlånsenten med 0,15 pct. pont nden fo en kot tdshosont. BIS estmee kke noget som helst. BIS antage, at mee egenkaptal kke educee aktenes og gældens afkast. Og så komme esultatet af sg selv. 15

17 Gopp og Hedes undesøgelse På baggund af de 100 støste banke US og de 100 støste banke U15 fo peoden undesøge Gopp og Hede (2009) en ække fohold vedøende bankenes kaptalstuktu. De væsentlgste esultate elaton tl voes poblemstllng e som følge. 1. De faktoe, de bestemme øvge selskabes kaptalstuktu, e hovedtæk også de faktoe, de bestemme bankenes kaptalstuktu. Dette esultat e uafhænggt af, om leveage (gæld fohold tl balance) måles ved bogføte elle makedsopgjote væde. Resultatet holde endvdee også fo de tadtonelle banksolvensmål. Banke e altså kke noget helt specelt henseende tl kaptalstuktu 2. Bankes leveage e som hovedegel kke bestemt ud fa fnansel eguleng. Va dette tlfældet, måtte man fovente, at bankene vlle vælge egenkaptal svaende tl mnmumskavet plus en skkehedsbuffe. I så fald måtte man fovente, at banke med stoe oveskud, evne tl at betale udbytte og en høj psfastsættelse af dees akte vl vælge en lav skkehedsbuffe, det dsse banke vl have elatvt lettee ved at ejse kaptal på aktemakedet. Gopp og Hede vse, at det foholde sg pæcst modsat. Det e dsse banke, som ha megen egenkaptal. 3. Den enkelte bank vælge stot omfang en (taget) kaptalstuktu, de e specfk fo den enkelte bank.e. et stot omfang fastsat af bankens ledelse. BBS angve, at de eplkee Gopp og Hedes undesøgelse på danske data. Fofattene e desvæe kke to mod Gopp og Hedes undesøgelse, og de e helle kke gundge. 1 Gopp og Hede ha 3 fgue, 13 tabelle og pæcse defntone af stkpøve og vaable. BBS ha én tabel, de bedst kan 16

18 sammenlgnes med Gopp og Hedes føste søjle tabel V og VI samt tabel VII. Selvom BBS få kvaltatvt samme egessonskoeffcente som Gopp og Hedes tabel V, VI og VII, konkludee BBS helt andeledes. Gopp og Hede konkludee som unde ovenstående punkt 2. BBS konkludee demod (uden nogen fom fo suppleende undesøgelse), sde 8, 3. spalte: Med ande od, selv banke med nvestoappel holde en høj kaptaldæknng. Det pege således etnng af, at egenkaptal e dy at ejse på den kote bane. V kunne med lge så ldt et konkludee: Banke med høj egenkaptal blve veltjenende og stand tl at udbetale udbytte tl dees aktonæe, hvofo sådanne banke blve bøsdalngs. Den type fo lemfældg agumentaton høe ngen stede hjemme. Nødldende/dålgt pæsteende bankes kaaktestka V e enge med BBS, at de e mange ande kendetegn end omfanget af egenkaptal, de e bede tl at foudsge, hvlke banke de kom pobleme unde den danske bankkse. Hvofo e væsentlge mee egenkaptal vgtg? Ponten e kke, at megen egenkaptal fohnde et selskab, helle kke en bank, at blve dålgt ledet. Det fohold falde tlbage på ledelsen. Ponten e, at kav om meget mee egenkaptal en bank ske, at et Fnanstlsyn kan stoppe banken tdlgt og lave en pvat ovedagelse af banken tl nye ejee uden, at hveken bankens kedtoe elle staten lde tab. Dette e også tl gavn fo de øvge banke, og konstuktonen gve 17

19 samtdg aktonæene øget tlskyndelse tl at ovevåge ledelsen. Fo ydelgee fohold henvses tl Raaballe (2013). Hvad kaaktesee nødldende/dålgt pæsteende banke? Tdlgee Natonalbankdektø Nels Bensten udtale ved Fnansådets åsmøde den 3. decembe, 2012 blandt andet: Konklusonen e, at man med elatvt smple nøgletal kunne dentfcee, hvlke nsttutte de kunne komme faezonen. BBSs Tabel 3 e et bud hepå. Fnanstlsynets Tlsynsdamant e et andet bud, og No Invests ålge appot e et tedje bud. Ingen ha vel som Bechmann og Raaballe (2008, 2009a, 2009b, 2010, 2012) undesøgt, hvad de kaakteseede nødldende/dålgt pæsteende danske bøsnoteede banke. Gundlæggende fnde de, at dsse banke e kaakteseet ved dålg copoate govenance uden en støe uafhængg stoaktonæ og med en oppotunstsk ledelse, de afsløes som sådan ved at tltage sg nctamentsbaseet aflønnng. Det e dsse banke, man fnde ekstem udlånsvækst, høje ndlånsundeskud, dålg udlånsdvesfceng, heunde også mange stoe engagemente. Da den næste bankkse kke nødvendgvs foløbe som den nuvæende, e det måske væd at have dsse mee fundamentale kaaktestka fo øje. Konklusone og hvo skke gund stå v på? V e helt på det ene med, at vot foslag om, at to- tl tedoble de svagest kaptalseede danske bankes egenkaptal kan lyde dastsk nogle folks øe. 18

20 Ingen e fomentlg ueng, at gennemføelse af foslaget vl skabe fnansel stabltet med væsentlge samfundsøkonomske gevnste. Det oveaskende fo os va, at v fandt, at foslaget samfundsøkonomsk set va omkostnngsft. Fo den pvate sekto vl omkostnngen væe, at de støste banke mste et too bg to fal - subsdum fa staten, og at det gennemsntlge udlån kan blve op tl 0,15 pocentpont dyee. Vl staten kompensee den pvate sekto helt elle delvs hefo og/elle tlskynde tl ovenstående løsnng, kan staten fholde banke med høj egenkaptal fo det ålge bdag tl Indskydegaantfonden. Heved vl bankenes udlånsente også foblve uændede. Uskkeheden om ovenstående foslags gennemføelse bø således atonelt gå på, om man kan fæste tlstækkelg ld tl de tal, de femgå af appendks 1. fte vo opfattelse bygge voe beegnnge på anekendte beegnnge og esultate ndenfo fnansel fosknng. Og v ha ndtl nu kke mødt ndvendnge fa voe kolleges sde. Men e de allgevel omåde, de e uske? Og kan den uskkehed educees ndenfo oveskuelg td? Dette dskutees kot det eftefølgende. I eksempelvs Natonalbankens beegnng af sammenhængen mellem afkastkav tl egenkaptal og egenkaptalpocent Fgu 2 foetages denne beegnng to skdt. I føste skdt fndes sammenhængen mellem sko målt ved aktebeta og egenkaptalpocent. I næste skdt ovesættes sko målt ved aktebeta tl egenkaptalens afkastkav. Dette ske ved aktepsfastsættelsesmodellen CAPM. De undesøgelse, Mles m.fl. (2011), Bagge-Sjöbäck og Lndgen (2011) samt Kashyap m.fl. (2010), som Raaballe (2013) efeee tl, anvende samme metode. 19

21 I føste skdt vse alle undesøgelse, at akteskoen målt ved beta falde ved mee egenkaptal. Faldet e dog kke popotonalt, hvlket kan foklaes ved, at too bg to fal - subsdet fa staten educees, og at bankens bllgee gældsfundng kke ndegnes, se Raaballe (2013). Hvs man måle aktesko ved aktens volatltet stedet fo dens beta, fås samme konkluson se eksempelvs Kashyap m.fl. (2010). Mnde aktesko målt ved aktebeta og aktevolatltet ved mee egenkaptal e defo en obust konkluson. Andet skdt undesøgelsene, hvo aktebeta ovesættes tl akteafkastkav ved hjælp af CAPM, e demod langt mnde obust. Selv om CAPM fomentlg e den mest anvendte aktepsfastsættelsesmodel, ha man mee end 20 å vdst, at den kke e specelt velegnet, se f.eks. Fama og Fench (1992). Det vl stedet væe ønskelgt at psfastsætte ved hjælp af en flefaktomodel som APT (Abtage Pcng Theoy). Det vl fomentlg kke datamæssgt væe mulgt på danske data, men måske på nodske data og helt skket på euopæske og amekanske data. 2 Flefaktomodellene ndeholde flee skomål ud ove aktebeta og aktevolatltet, og det væsentlge vl væe at eftevse, at støelsen af dsse ydelgee skomål også stot set halvees ved en fodoblng af egenkaptalen. De e mdletd støtte tl de fundne konklusone fa en ldt anden kant. Investoenes afkastkav tl bankenes senogæld falde ved højee egenkaptal. Se eksempelvs appendks 4, Fgu 3, de e taget fa Danmaks Natonalbank (2013). Denne fgu e kke baseet på CAPM. Med hensyn tl undesøgelse af sammenhængen mellem akteafkastkav og egenkaptalpocent e det selvfølgelg nælggende at foetage denne undesøgelse et skdt dvs. fa egenkaptalpocent tl akteafkastkav. Det to v dog kke e datamæssgt mulgt. 20

22 Samlet set fnde v, at støelsesodenen af de fundne esultate e ganske obuste. Det e dog på mellemlangt sgt mulgt at foøge obustheden ved at foetage undesøgelse baseet på flefaktomodelle. 21

23 Ltteatu Bagge-Sjöbäck, Robn og Olof Lndgen, 2011: The Optmal Captal Stuctue fo Nodc Banks. Hovedopgave ved CBS. Bechmann, Ken L. og Johannes Raaballe, 2008: Danske banke og fnansksen. Fnans/Invest, 8/08, s Bechmann, Ken L. og Johannes Raaballe, 2009a: Danske bankdektøes aflønnng Inctamentsaflønnng elle tag selv bod? Fnans/Invest, 6/09, s Bechmann, Ken L. og Johannes Raaballe, 2009b: Manglende bemseklodse danske banke. Fnans/Invest, 8/09, s Bechmann, Ken L. og Johannes Raaballe, 2010: Stemme- og ejebegænsnnge danske banke en eplk. Fnans/Invest, 3/10, s Bechmann, Ken L. og Johannes Raaballe, 2012: Bad Copoate Govenance: When Incentve-Based Compensaton Identfes Dangeous COs. Wokng Pape. Bechmann, Ken L., Andes Gosen og Johannes Raaballe, 2013: De skal mee egenkaptal de danske banke. Konk Mogenavsen Jyllands- Posten, 3. maj Beg, Jespe, Chstan Sndng Bentzen og Nels Stom, 2013: Højee kaptalkav løfte kav tl ndtjenngen den fnanselle sekto. Fnans/nvest, 5/13, s BIS (Bank fo Intenatonal Settlements), 2010: Assessng the macoeconomc mpact of the tanston to stonge captal and lqudty equements. 22

24 Danmaks Natonalbank, 2013: Fnansel Stabltet Danmaks Natonalbank, 2012: Nls Benstens ndlæg ved Fnansådets åsmøde mandag den 3. decembe ckbo, sben B. og Øyvnd Nol, 2000: Leveage, Lqudty and Long-Run IPO Retuns. Wokng Pape. Fama, ugene F., og Kenneth R. Fench, 1992: The coss-secton of expected stock etuns. Jounal of Fnance. 47, pp Goton, Gay og Andew Wnton, 2003: Fnancal Intemedaton. 1, pp Gopp, Rent og Floan Hede, 2009: The Detemnants of Bank Captal Stuctue. uopean Cental Bank Wokng Pape Sees, No Hlle, Davd, Mak Gnblatt og Shedan Ttman, 2012: Fnancal Makets and Copoate Stategy. Second uopean dton. McGaw-Hll. Jacewtz, Stefan og Jonathan Pogach, 2012: Depost Rates Advantages at the Lagest Banks. Fedeal Depost Insuance Coopeaton Wokng pape. Kashyap, Anl K., Jeemy C. Sten og Samuel Hanson, 2010: An Analyss of the Impact of Substantally Hghtened Captal Requements on Lage Fnancal Insttutons. WP, Hawad Busness School. Mles, Davd, Jng Yang og Glbeto Macheggano, 2011: Optmal Bank Captal. Dscusson Pape no. 31, Bank of ngland. Mlle, Meton H., 1977: Debt and Taxes. Jounal of Fnance, 32, pp Modglan, Fanco og Meton H. Mlle, 1958: The Cost of Captal, Copoaton Fnance, and the Theoy of Investment. Amecan conomc Revew, 48, no. 3, pp

25 Modglan, Fanco og Meton H. Mlle, 1963: Copoate Income Taxes and the Cost of Captal; A Coecton. Amecan conomc Revew, 53, no. 3, pp Mogenavsen Jyllands-Posten, 2013a: Kamp mellem foskee og Fnansådet fotsætte, 23. maj. Mogenavsen Jyllands-Posten, 2013b: Højee egenkaptal vl gøe det dyee at buge banken, 23. maj. Konk af Jespe Beg, Nykedt og Nels Stom Stenbæk, Fnansådet. Mogenavsen Jyllands-Posten, 2013c: Ske banke e kke dyee fo kundene, 3. maj. Myes, Stewat C. og Ncholas S. Majluf, 1984: Copoate Fnancng and Investment Decsons when Fms have Infomaton that Investos Do Not Have. Jounal of Fnancal conomcs, 13, no. 2, pp Raaballe, Johannes, 2013: Foøget egenkaptal banken en ulempe fo banken og dens kunde? Fnans/Invest, 03/13, s Slovk, Patc, 2012: Systematcally Impotant Banks and Captal Regulaton Challenges. OCD conomcs Depatment Wokng Papes, No Stgltz, Joseph., og Andew Wess, 1981: Cedt Ratonng n Makets wth Impefect Infomaton. Amecan conomc Revew, Vol. 71, No

26 Appendks 1 Foøgelse af de gennemsntlge fundngomkostnnge som følge af en to- tedoblng af de svageste kaptalseede bankes egenkaptal Stoe banke Øvge banke Foøgede buttoomkostnnge 20 bp - Manglende ndegnng af bllgee lån 5 bp - Foøgede nettoomkostnnge 15 bp 0-5 bp Fjenelse af bankenes betalng tl Indskydegaantfonden bp bp Netto 0-5 bp bp Foklang tl tabellen: 100 bp svae tl 1 pct. pont. Af føste lnje ses et skøn ove foøgelsen af de stoe bankes gennemsntlge fundngomkostnnge som følge af en totedoblng af de svagest kaptalseede bankes egenkaptal. Skønnet e baseet på Mles m.fl. (2011) og Bagge-Sjöbäck og Lndgen (2011). Begge undesøgelse e baseet på stoe banke, hvofo de kke appotees tal fo øvge banke. I de to nævnte undesøgelse e de kke taget hensyn tl, at væsentlg højee egenkaptal medføe, at 25

27 bankene kan låne bllgee. Denne manglende ndegnng e skønnet tl 5 bp. De foøgede nettoomkostnnge udgø således støelsesodenen 15 bp fo de stoe banke. De stoe banke nyde fodel af et too bg to fal subsdum. Dette skønnes på baggund af Jacewtz og Pogach (2012) at udgøe bp. Øvge banke modtage kke et sådant subsdum. Defo skønnes de øvge bankes nettoomkostnnge at udgøe 15 bp fatukket dette subsdum (10-15 bp). Heved femkomme de foøgede nettoomkostnnge fo øvge banke. n eventuel fjenelse af bankenes ålge betalng tl Indskydegaantfonden skønnes at udgøe en bespaelse fo alle banke på bp, det det foudsættes, at de dækkede nettondskud udgø cka halvdelen af balancen. Ved at fatække denne bespaelse fås de foøgede/fomndskede gennemsntlge fundngomkostnnge (netto) fo de stoe banke henholdsvs øvge banke. 26

28 Appendks 2 Reluctance to lqudate og Debt ovehang V ha en bank, de leve to peode. Aktonæene kan beslutte om banken skal lkvdee nu elle vente hemed tl næste peode. I næste peode kan banken komme en af to tlstande: Upsde elle downsde. Begge tlstande ndtæffe med sandsynlghed 0,5. Alle nvestoe antages at væe skoneutale og den skofe ente e lg med 0. De e to fodnge på banken: genkaptal og gæld. Hvs banken lkvdees dag e lkvdatonspovenuet (væden af bankens aktve) 100. I. Reluctance to lqudate V antage, at væden af bankens aktve næste peode ved upsde e 110 og ved downsde 80. Nutdsvæden af bankens aktve ved gong concen e altså 95 ( 0, ,5 80 ). Det e altså samfundsmæssgt bedst at lkvdee banken. Det blve mdletd kke esultatet, hvs egenkaptalen e lav. Antag at gældsejene ha et kav på 99, og egenkaptalen modtage, hvad de blve tl oves. Ved lkvdeng modtage egenkaptalen altså 1. Hvs banken kke lkvdees, modtage aktonæene 11 (= ) upsde og 0 downsde. Nutdsvæden heaf e 5,5. Aktonæene vælge altså kke at lkvdee, hvlket e samfundsmæssgt dålgt (og gældsejene lde et tab på 9,5 ved denne beslutnng). Antag stedet at gældsejene blot ha et kav på 80 dvs. væsentlg mee egenkaptal banken. Ved lkvdeng modtage aktonæene altså 20. Hvs banken kke lkvdees, modtage aktonæene 30 upsde og 0 downsde. 27

29 Nutdsvæden heaf e blot 15. Aktonæene vælge altså at lkvdee, hvlket e det samfundsmæssgt bedste. II. Debt ovehang V antage, at væden af bankens aktve næste peode ved upsde e 120 og ved downsde 90. Nutdsvæden af bankens aktve ved gong concen e altså 105 ( 0, ,5 90). Det e altså samfundsmæssgt bedst kke at lkvdee banken. Banken blve mdletd lkvdeet, hvs egenkaptalen e lav. Som betngelse fo at dve banken vdee folange Fnanstlsynet, at aktonæene ndskyde ydelgee 15 egenkaptal. Dette kaptalndskud anbnge banken det skofe aktv, og væden af bankens aktve næste peode ved upsde e altså 135 og ved downsde 105 Antag at gældsejene ha et kav på 115, og egenkaptalen modtage hvad de blve tl oves. Ved lkvdeng modtage egenkaptalen altså 0. Hvs banken kke lkvdees, modtage aktonæene 20 (= ) upsde og 0 downsde. Nutdsvæden heaf e 10. Men fo at få denne nutdsvæd skal aktonæene ndskyde 15. Nettonutdsvæden e altså -5, hvofo aktonæene vælge at lkvdee, hvlket e samfundsmæssgt dålgt (og gældsejene lde et tab på 10 ved denne beslutnng). Antag stedet at gældsejene blot ha et kav på 100 dvs. væsentlg mee egenkaptal banken. Ved lkvdeng modtage aktonæene altså 0. Hvs banken kke lkvdees, modtage aktonæene 35 upsde og 5 downsde. Nutdsvæden heaf e 20, og nettonutdsvæden e altså 5 fo aktonæene. Aktonæene vælge altså at fotsætte, hvlket e det samfundsmæssgt bedste. 28

30 Appendks 3 Akteafkastkav baseet på Modglan-Mlle V foudsætte, at Modglan-Mlle teoemet holde, at akte psfastsættes henhold tl CAPM, og at bankens gæld e skof. Ændng af de to sdste foudsætnnge vl kke ænde de kvaltatve konklusone. : Det foventede afkastkav tl bank s akte. M : Det foventede afkast på makedspoteføljen. A : Det foventede afkast på bank s aktve. f : Den skofe ente. : Kovaansen mellem bank s akteafkast og makeds- poteføljens afkast dvdeet med vaansen på makeds- poteføljens afkast. A : Kovaansen mellem bank s afkast på aktvene og : D : makedspoteføljens afkast dvdeet med vaansen på makedspoteføljens afkast. Makedsvæden af bank s akte. Makedsvæden af bank s gæld. b: n postv konstant. MK% Makedsvæden af bank s akte dvdeet med makedsvæden af bank s balance. n tlde ove en vaabel angve, at denne vaabel e stokastsk. 29

31 30 Modglan-Mlle foudsætnnge ndebæe, at nedenstående (3.1) holde fo alle væde af ) /( D dvs. passvsdens sammensætnng påvke kke aktvenes afkast. (3.1): f A D D D ~ ~. CAPM e gvet ved: (3.2): ) ( f M f. Ved at beegne kovaansen på begge sde af (3.1) med makedspoteføljens afkast og dvdee med vaansen på makedspoteføljens afkast fås: A D A D :(3.3). Ved at ndsætte (3.3) (3.2) fås: ) ( f M A f D f M A f D ) (

32 b f MK A, hvo b ), hvlket gve fomel (1). % ( M f 31

33 Appendks 4 Fgu 4. Investoenes afkastkav tl senogæld Klde: Danmaks Natonalbank (2013). 1 Hvodan e stkpøven defneet? Hvlke banke ndgå? Ove hvlket tdsum? Hvodan behandles suvvoshp bas? Måles venstesdevaablen bogføte elle makedsvæde? lle e de tale om solvenspocente henhold tl Lov om fnansel vksomhed? støelse målt som ln? Hvofo defnees sko ud fa skovægtede aktve (kke mndst set ud fa vo Fgu 1)? Hvofo buges kke stedet aktvenes volatltet? Som poftabltetsmål buges esultat p. akte. Men dette mål e kke sammenlgnelgt på tvæs af banke. V kunne fotsætte. 2 Tl at llustee denne poblemstllng kan v anvende ckbo og Nol (2000). Nye bøsntoduceede selskabe gve ove de eftefølgende te tl fem å et væsentlgt lavee afkast end selskabe af samme støelse og samme banche, selvom de bøsntoduceede selskabe ha et højee aktebeta end de sammenlgnelge selskabe. De e altså enten tale om en anomaltet, elle at CAPM kke holde. ckbo og Nol vse ved hjælp af flee flefaktomodelle, at det lavee afkast tl de nye selskabe e atonelt, det dsse selskabe målt på øvge skomål e mnde skable og deved også samlet set e mnde skable end sammenlgnngsguppen af selskabe af samme støelse og samme banche. 32

34 Management Wokng Pape : Jøn Floh Nelsen, Las Bondeup Bjøn and Mkael Søndegaad: Copng wth Remote Contol: Scandnavan Subsdaes n Gemany and ast Asa : Jøn Floh Nelsen and k Rskjæ: Fom Patent Suveys to Oganzatonal Change: Attenton, Accept, and Acton? : Jakob Stg Hedensted and Johannes Raaballe: Dvdend Detemnants n Denmak : Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe: Danske banke og fnansksen : Kstna Rsom Jespesen: Infomaton paadox of new poduct development: A case of decson-makes focus of attenton : Kstna Rsom Jespesen: Infomaton souce explotaton/exploaton and NPD decson-makng : Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe: Danske bankdektøes aflønnng Inctamentsaflønnng elle tag selv bod? : Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe: Manglende bemseklodse danske banke : Claus Thane & Pe Blenke: A netwok analyss of the ndvdual oppotunty nexus: Convegence n entepeneushp eseach? : Robet P. Omod: Poltcal Maket Oentaton: An Intoducton : Robet P. Omod: Poduct-, Sales- and Maket-Oented Pates: Lteatue Revew and Implcatons fo Academcs, Pacttones and ducatos : Kstna Rsom Jespesen: Decson makng effectveness n NPD gates : Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe: Bad Copoate Govenance: When Incentve-Based Compensaton Identfes Dangeous COs : Robet P. Omod and Heathe Savgny: lecton Maketng to Young Votes: Whch Meda s Most Impotant? : Robet P. Omod: Defnng Poltcal Maketng : Johannes Raaballe: Foøget egenkaptal banken en ulempe fo banken og dens kunde? Ken L. Bechmann, Andes Gosen and Johannes Raaballe: Højee kaptalkav løfte kav tl ndtjenng den fnanselle sekto en eplk

TDC A/S Nørregade 21 0900 København C. Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud

TDC A/S Nørregade 21 0900 København C. Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud TC A/S Nøegade 21 0900 København C Afgøelse om fastsættelse af WACC i fobindelse med omkostningsdokumentation af pisene i TC s standadtilbud Sagsfemstilling en 29. juni 2006 modtog TC s notat om den beegningsmæssige

Læs mere

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år.

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år. 16. septembe 8 Afdagsfie lån og pisstigninge på boligmakedet Den stigende populaitet af de afdagsfie lån ha ad flee omgange fået skylden fo de kaftigt stigende boligpise de senee å. Set ove en længee peiode

Læs mere

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Thomas Jensen og Moten Ovegåd Nielsen Annuitetslån I bogens del 2 kan du læse om Pocent og ente (s. 41-66). Vi vil i mateialet he gå lidt videe til mee kompliceede entebeegninge i fobindelse med annuitetslån.

Læs mere

Variansanalyse (ANOVA) Repetition, ANOVA Tjek af model antagelser Konfidensintervaller for middelværdierne Tukey s test for parvise sammenligninger

Variansanalyse (ANOVA) Repetition, ANOVA Tjek af model antagelser Konfidensintervaller for middelværdierne Tukey s test for parvise sammenligninger Vaansanalyse (ANOVA) Repetton, ANOVA Tjek af model antagelse Konfdensntevalle fo mddelvædene Tukey s test fo pavse sammenlgnnge ANOVA - defnton ANOVA (ANalyss Of VAance), også kaldet vaansanalyse e en

Læs mere

Annuiteter og indekstal

Annuiteter og indekstal Annuitete og indekstal 1 Opspaing og lån Mike Auebach Odense 2010 Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen. På

Læs mere

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis side 06 fysioteapeuten n. 06 apil 2008 AF: FYSIOTERAPEUT, PH.D.-STUDERENDE JEANETTE PRÆSTEGAARD j.paestegaad@oncable.dk Foto: GITTE SKOV fafo.fysio.dk Etiske dilemmae i fysioteapeutisk paksis Hvis vi ikke

Læs mere

Finanskalkulationer Side 1/19 Steen Toft Jørgensen. Finanskalkulationer. avanceret rentesregning. matematiske modeller i økonomi

Finanskalkulationer Side 1/19 Steen Toft Jørgensen. Finanskalkulationer. avanceret rentesregning. matematiske modeller i økonomi Faskalkulatoe Sde /9 Stee Toft Jøgese Faskalkulatoe avaceet etesegg matematske modelle økoom Idholdsfotegelse: Kaptel : Rete Retebegebet Omkostge Retefomle Effektv ete Kotuet foetg Tdsdagam Flytg af kaptal

Læs mere

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Pojekt 0.5 Euklids algoitme, pimtal og pimiske tal Betegnelse. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Ehvevs- og Selskabsstyelsen Måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte Novembe 2004 Rambøll Management Nøegade 7A DK-1165 København K Danmak

Læs mere

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb: 0BRetesegig BTæk i femskivigsfaktoe! I dette tillæg skal vi se, at begebet femskivigsfaktoe e yttigt til at fostå og løse foskellige poblemstillige idefo pocet- og etesegig. 3B. Lægge pocet til elle tække

Læs mere

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen Rentesegning: Lektion A1 Foentningsfakto, Diskonteingsfakto, og Pete Ove Chistensen Foå 2012 1 / 49 Oveodnede spøgsmål i Rentesegning Hvoledes kan betalinge sammenlignes, nå betalingene e tidsmæssigt adskilte?

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffe Jodfouening - Offentlig høing Foslag til nye foueningsundesøgelse og opensninge 2016 Decembe 2015 Food En jodfouening kan skade voes fælles gundvand, voes sundhed

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

Forløb om annuitetslån

Forløb om annuitetslån Matema10k C-niveau, Fdenlund Side 1 af 7 Foløb om annuitetslån Dette mateiale fokusee på den tpe lån de betegnes annuitetslån. Emnet kan buges som en del af det suppleende stof, og mateialet kan anvendes

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Dimittendundesøgelse 2008-2009 Afspændingspædagoguddannelsen Dimittendundesøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Opsummeing af undesøgelse foetaget blandt dimittende fa Afspændingspædagoguddannelsen Datagundlag

Læs mere

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v Tigonometi teoi mundtlig femlæggelse 2 v v B v B Indhold 1. Sætning om ensvinklede teknte og målestoksfohold (uden bevis)... 2 2. Vinkelsummen i en teknt... 2 3. Pythgos sætning om ETVINKLEDE TEKNTE...

Læs mere

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler Eksemple til iveau F, E og D Pocet og ekspoetiel vækst - suppleede eksemple Pocete og decimaltal... b Vækst-fomle... d Fa side f og femefte vises eksemple på bug af vækstfomle. Fomle skives omalt på dee

Læs mere

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007

Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007 Alt hvad du nogensinde ha ønsket at vide om... VEKTORER Del 2 Fank Nasse 2006-2007 - 1 - Indledning Vi skal i denne lille note gennemgå det basale teoi om vektoe i planen og i ummet. Stoffet e pæcis det

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

Praksis om miljøvurdering

Praksis om miljøvurdering Paksis om miljøvudeing Miljøvudeingsdage 2015 Nyee paksis på miljøvudeingsomådet Flemming Elbæk Flemming Elbæk, advokat, HD(Ø) Ansættelse: Advokatfuldmægtig, 2006-2008 Juist, Miljøministeiet, 2008-2012

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Se muligheder med Berlingske Business.

Se muligheder med Berlingske Business. busness Se mulghede med Belngske Busness. DOW JONES OG NASDAQ AFLÆST KL. 20.30 0,23% 0,21% 0,04% TEMA D E TA I L H A N D E L Jyde gå tl kamp mod Intespot 12-13 PORTRÆT Økonompofesso Pete Noman Søs e eltefoske

Læs mere

Projekt 1.8 Design en optimal flaske

Projekt 1.8 Design en optimal flaske ISBN 978-87-7066-9- Pojekte: Kapitel Vaiabelsammenænge. Pojekt.8 Design en optimal flaske Pojekt.8 Design en optimal flaske Fimaet PatyKids ønske at elancee dees enegidik Enegize. Den skal ave et nyt navn

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Tivselsundesøgelse, byggeteknike, kot-og landmålingseknike, psteknolog og bygni (Intenatal) Pinsesse Chalottes Gade 8 København N T: Indhold Indledning... Metode... Tivselsanalyse fo bygni... Styke og

Læs mere

Helikopterprojekt Vejprospektering mellem Sisimiut og Sønderstrømfjord

Helikopterprojekt Vejprospektering mellem Sisimiut og Sønderstrømfjord Helikoptepojekt Vejpospekteing mellem Sisimiut og Søndestømfjod 7.-. august 006 Hold Emil Stüup-Toft, s060480 Vivi Pedesen, s06048 János Hethey, s03793 Moten Bille Adeldam, s00334 Rettelsesblad til tykt

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs.

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs. Jaua2003/ AM Retesegig - LÅN & OPSPARING 1/8 PROCENT Po cet betyde p. 100" altså hudededele p% = p 100 Decimaltal Ved omskivig fa pocet til decimaltal flyttes kommaet to pladse mod veste 5%=0,05 0,1%=0,001

Læs mere

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing: Matema10k C-iveau, Fydelud Side 1 af 10 Auitetsopspaig De fides mage måde at spae op på. Vi vil he se på de såkaldte auitetsopspaig. Emet ka buges som e del af det suppleede stof, og det ka avedes som

Læs mere

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Modul 0: Speciale 0. semeste, cand.oecon Aalbog Univesitet Afleveet d. 30. maj 202 VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Vejlede: Finn Olesen Skevet af Henik Hanghøj

Læs mere

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet Pension og Tilbagetækning - Ikke-paametisk Estimation af Heteogenitet Søen Anbeg De Økonomiske Råds Sekataiat, DØRS Pete Stephensen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM DREAM Abedspapi 23:2 foeløbig

Læs mere

Opsparing og afvikling af gæld

Opsparing og afvikling af gæld Opspaig og afviklig af gæld Opspaig Eksempel 1 Lad os state med at se på et eksempel. 100 Euo idbetales å i tæk på e koto, de foetes med 3 % p.a. Vi ha tidligee beeget e såda kotos udviklig skidt fo skidt:

Læs mere

Kap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber.

Kap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber. - 4 - Kap. : Logaitme-, eksponential- og potensfunktione. Gundlæggende egenskabe... Logaitmefunktione. Definition... Ved en logaitmefunktion fostå vi en funktion f, som opfylde følgende te kav: ) Dm(f)

Læs mere

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation Ønskekøbing Kommune - netvæksanalyse i den administative oganisation Hvodan vike det i paksis? Elektonisk spøgeskemaundesøgelse Svaene fa undesøgelsen kombinees med alleede eksisteende stamdata i minde

Læs mere

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger Hvad e matematik? B, i-bog Pojekte: Kapitel 5. Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende

Læs mere

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer Beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue Nævæende dokument beskive en pocedue til bestemmelse, af de eneimæssie fohold fo fosatsvindue. Det skal notees, at beeninen e baseet på en foeløbi

Læs mere

CoCo-obligationer i matematisk modelperspektivering

CoCo-obligationer i matematisk modelperspektivering CoCo-obligatione i matematisk modelpespektiveing CoCo bonds in a mathematical modeling pespective af JENS PRIERGAARD NIELSEN ######-#### THESIS fo the degee of MSc in Business Administation and Management

Læs mere

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning)

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning) Fagstudieodning fo tilvalgsuddannelsen i Ehvevsøkonomi (2012-odning) 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieodning knytte sig også Rammestudieodning fo Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

VI SEJREDE! Vi kom, vi så,

VI SEJREDE! Vi kom, vi så, Vi kom, vi så, VI SEJREDE! Pojekt JCI Julehjælp Svendbog Hjælp os med at hjælpe ande 2011 afsluttede indsamlingen til tængte bønefamilie i Svendbog med sto succes! Søndag d. 18. dec. va sidste indsamlingsdag

Læs mere

Julestjerner af karton Design Beregning Konstruktion

Julestjerner af karton Design Beregning Konstruktion Julestjene af katon Julestjene af katon Design Beegning Konstuktion Et vilkåligt antal takke En vilkålig afstand fa entum ud til spidsene En vilkålig afstand fa entum ud til toppunktene i "indakkene" En

Læs mere

Generering af true ortofoto

Generering af true ortofoto fopojekt Geneeng f tue otofoto -en foundesøgelse Udbejdet f Moten Ødegd Nelsen Infomtk & Mtemtsk Modelleng Dnmks Teknske Unvestet fopojekt Geneeng f tue otofoto -en foundesøgelse Moten Ødegd Nelsen Kgs.

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde "Falunparken" LOKALPLAN NR. B-25.2. 20 kr. FALUNVEJ PRINS JØRGENS ALLÈ KØBENHAVNSVEJ

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde Falunparken LOKALPLAN NR. B-25.2. 20 kr. FALUNVEJ PRINS JØRGENS ALLÈ KØBENHAVNSVEJ VORDINGBORG KOMMUNE N PRINS JØRGENS ALLÈ FALUNVEJ KØBENHAVNSVEJ LOKALPLAN NR. B-25.2 Boligomåde "Falunpaken" Vodingbog mats 2005 20 k. Rettelsesblad til Lokalplan B-25.2 Lokalplan C.17.24.01 Vaehus ved

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder

Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder Miljøpojekt N. 812 2003 Fivillige dykningsaftale i indsatsomåde Gundlag og mulighede belyst ud fa kvælstofpoblematikken Egon Noe og Andes Højlund Nielsen Danmaks JodbugsFoskning Helene Simoni Thoup og

Læs mere

praktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser.

praktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser. Betonø ha den støste vandføingskapacitet Et afløbssystems opgave e at lede vand samt uenhede til ensningsanlæg elle ecipient. Evnen til at gøe dette afhænge af systemets hydauliske egenskabe næmee betegnet

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages Pojekt 4. Alægsøkoomie i Stoebæltsfobidelse hvoda afdages lå? Dette pojekt hadle om, hvoda økoomie va skuet samme, da ma byggede Stoebæltsfobidelse. Stoe alægspojekte e æste altid helt elle delvist låefiasieet.

Læs mere

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh Mary Rays Mary Rays Mary Ray Andrea McHugh Træn lydghed, aglty og trcks med klkkertrænng Ateler An Hachette Lvre UK Company Frst publshed n Great Brtan n 2009 by Hamlyn, a dvson of Octopus Publshng Group

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better A change fo the bette Intoduktion Wea&Cae e en smat løsning, de give mulighed fo at følge fugtniveauet i bleen, så den kan skiftes efte behov. Infomationen gå fa en sende på bleen til modtageens smatphone

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø (kort) udarbejdet af NFA (AMI)

Psykisk arbejdsmiljø (kort) udarbejdet af NFA (AMI) Psykisk abejdsmiljø (kot) udabejdet af NFA (AMI) Navn, dato, å Hvilken afdeling abejde du i? Afdelingens navn De følgende spøgsmål handle om dit psykiske abejdsmiljø. Sæt et kyds ud fo hvet spøgsmål ved

Læs mere

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen Hvolis Jenaldelandsby og Kultuavsfobindelsen, Skive Heedsvejen 135 Veste Bjeegav 9632 Møldup www.jenaldelandsby.dk hvolis@vibog.dk A13 Hobo Løgstø Bjeegav Hjabæk Fjod Skals OL Kontakt: - en anden tid et

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.

Læs mere

PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING

PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING - E N M E T O D E, D E R V I R K E R I P R A K S I S HVAD ER PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING? Pædagogisk Kvalitetsevalueing gø det attaktivt fo ledelse og pesonale at gå pædagogikken

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej VORDINGBORG KOMMUNE N Fægegådsvej Bogøvej Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2 Boligomåde ved Kalvøvej Vodingbog apil 2005 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt til at

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Butiksområde ved Bryggervangen LOKALPLAN NR. C-15.2. 20 kr. BØDKERVÆNGET BRYGGERVANGEN VÆVERGANGEN VALDEMARSGADE

VORDINGBORG KOMMUNE. Butiksområde ved Bryggervangen LOKALPLAN NR. C-15.2. 20 kr. BØDKERVÆNGET BRYGGERVANGEN VÆVERGANGEN VALDEMARSGADE VORDINGBORG KOMMUNE N BØDKERVÆNGET VÆVERGANGEN BRYGGERVANGEN VALDEMARSGADE LOKALPLAN NR. C-15.2 Butiksomåde ved Byggevangen Vodingbog apil 2005 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om

Læs mere

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315..

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315.. Monterngsvejlednng Indbygnngsrado 0315.. 1 Betjenng Fgur 1: Betjenngselement Indbygnngsradoens funktoner styres va knapperne på betjenngselementet: Med et kort tryk tændes/slukkes radoen; med et langt

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

MuligHeden. www.ikast-brande.dk September 2015. Robuste idéer

MuligHeden. www.ikast-brande.dk September 2015. Robuste idéer www.ikast-bande.dk Septembe 2015 Robuste idée Fitid, oplevelse og en håndsækning til kultuen En en mandeguppe ha sat sig på opgaven som scenemeste og lysfolk i Bakkehuset Skulle Ikasts kultuhus, Bakkehuset,

Læs mere

Notat. 18. oktober 2011. Social & Arbejdsmarked

Notat. 18. oktober 2011. Social & Arbejdsmarked Notat Fovaltning: Social & Abejdsmaked Dato: J.n.: B.n.: 18. oktobe Udf diget af: mbf Vedłende: Fłtidspension Notatet sendes/sendt til: Abejdsmakedsudvalget Fłtidspension De ha i de seneste v et en tendens

Læs mere

2. Sandsynlighedsregning

2. Sandsynlighedsregning 2. Sandsynlghedsregnng 2.1. Krav tl sandsynlgheder (Sandsynlghedens aksomer) Hvs A og B er hændelser, er en sandsynlghed, hvs: 1. 0 ( A) 1 n 2. ( A ) 1 1 3. ( A B) ( A) + ( B), hvs A og B ngen udfald har

Læs mere

er ikke kun for voksne

er ikke kun for voksne junor Coacng Coacng er kke kun for voksne Fre ungdomsryttere fra Sanrum Rklub aft mulged for at møs med en coac. Koort været at booste troen egne evner Tekst og foto: Tet R asmussen D e fleste nesker forbnr

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

Matematik på Åbent VUC

Matematik på Åbent VUC Matematik på Åent VUC Lektion 8 Geometi Indoldsfotegnelse Indoldsfotegnelse... Længdemål og omegning mellem længdemål... Omkeds og aeal af ektangle og kvadate... Omkeds og aeal af ande figue... Omegning

Læs mere

Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog

Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Abejdsbog Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Denne bog tilhøe Navn: Klasse: 1 Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Abejdemuseets

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

3.0 Rørberegninger. VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallationer Varme Fordelingssystem 3.0 Rørberegning. 3.1 Rørberegningers forudsætninger

3.0 Rørberegninger. VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallationer Varme Fordelingssystem 3.0 Rørberegning. 3.1 Rørberegningers forudsætninger VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning 3.0 Røbeegninge 3.1 Røbeegningens foudsætninge 3. Tyktabsbeegning geneelt 3.3 Paktiske hjælpeidle 3.4 Beegningspincip fo tostengsanlæg

Læs mere

Impulsbevarelse ved stød

Impulsbevarelse ved stød Iulsbevaelse ved stød Iulsbevaelse ved stød Indhold Iulsbevaelse ved stød.... Centalt stød.... Elastisk stød... 3. Uelastisk stød... 4. Iulsbevaelse ved stød...3 5. Centalt elastisk stød...4 6. Centalt

Læs mere

Hidsig debat om fleksjobreform Sygemeldte følges tæt i Jammerbugt Når stress ødelægger helbredet

Hidsig debat om fleksjobreform Sygemeldte følges tæt i Jammerbugt Når stress ødelægger helbredet magasin om det ummelige abejdsmaked N. 14 decembe 2010 4. ågang lige mulighede fo alle altid Hidsig debat om fleksjobefom Sygemeldte følges tæt i Jammebugt Nå stess ødelægge helbedet Indhold Fleksicuity

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

Notat om porteføljemodeller

Notat om porteføljemodeller Notat om porteføljemodeller Svend Jakobsen 1 Insttut for fnanserng Handelshøjskolen Århus 15. februar 2004 1 mndre modfkatoner af Mkkel Svenstrup 1 INDLEDNING 1 1 Indlednng Dette notat ndeholder en opsummerng

Læs mere

Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi

Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi plantefoskning.dk Cisgene bygplante Nyttige egenskabe kan tilføes til femtidens afgøde ved hjælp af genetisk modifikation uden indsættelse af atsfemmede gene. Den nye stategi anvendes bl.a. til udvikling

Læs mere

Personfnidder blokerer for politiske reformer

Personfnidder blokerer for politiske reformer Personfndder blokerer for poltske reformer Danskernes dom er klar: mededæknng Danmark blver for høj grad domneret af personspørgsmål. En ny Cevea-undersøgelse vser, at de mange personsager dansk poltk

Læs mere

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009 side 08 fysioteapeuten n. 05 mats 2009 diagnostik Skulde Mogens Dam e oplægsholde på fagfestivalen d. 26.-28. mats 2009. Fysioteapeut Mogens Dam ha udvalgt en ække gængse diagnostiske test fo skuldepobleme.

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet.

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet. BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 208 - Marts 2003 Optmal adgangsregulerng tl de vderegående uddannelser og elevers valg af fag gymnaset Karsten Albæk Økonomsk Insttut Købenavns Unverstet Studestræde 6, 1455 Købenavn

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Kresten Bundgaard, Maranne Dderksen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende: Ingen Dagsorden for mødet

Læs mere

LØSNINGER FRA OMSNØRINGSMASKINER LIMPISTOLER STRÆKFILMSOMVIKLERE KRYMPEPISTOLER PAPIRFYLDNINGSMASKINER PAL-CUT MASKINER

LØSNINGER FRA OMSNØRINGSMASKINER LIMPISTOLER STRÆKFILMSOMVIKLERE KRYMPEPISTOLER PAPIRFYLDNINGSMASKINER PAL-CUT MASKINER MASKIN- LØSNINGER FRA He finde du voes sotiment f mskine OMSNØRINGSMASKINER LIMPISTOLER STRÆKFILMSOMVIKLERE KRYMPEPISTOLER PAPIRFYLDNINGSMASKINER PAL-CUT MASKINER 94 Omsnøingsmskine og stækfilmsomviklee

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Matematik A. Projekt 6 - Centralperspektiv. Stine Andersen og Morten Kristensen

Indholdsfortegnelse. Matematik A. Projekt 6 - Centralperspektiv. Stine Andersen og Morten Kristensen HTX Næstved Matematik A 8 2 Indholdsfotegnelse Indholdsfotegnelse... 2 Indledning... 3 Poblemstilling... 4 Teoi... 5 Vektoe i planet... 5 Vektobestemmelse... 5 Vinkel mellem to vektoe... 6 Vektokoodinate...

Læs mere

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde Fra små sjove opgaver tl åbne opgaver med stor dybde Vladmr Georgev 1 Introdukton Den største overraskelse for gruppen af opgavestllere ved "Galle" holdkonkurrenen 009 var en problemstllng, der tl at begynde

Læs mere

Roskilde Kommune Teknik og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Jyllinge, den 28. juli 2014

Roskilde Kommune Teknik og Miljø Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Jyllinge, den 28. juli 2014 Roskilde Kommune Teknik og Milø Rådhusbuen 000 Roskilde Jyllinge, den. uli 0 Kommenteing fa de 0 gundefoeninge nod fo v i Jyllinge Nodmak til Gontmiappoten Skitsepoekt fo lokale løsninge til siking af

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.

Læs mere

Advokatfirmaet Poul Schmith

Advokatfirmaet Poul Schmith Advokatfrmaet Poul Schmth JULI 2011 J.nr.: 8914888 BORDERdjj Redegørelse medfør af konkurslovens 125, stk. Fjordbank Mors under konkurs Skfteretten Holstebro - SKS 8D-240/201 1 Konkursdag: 27. jun 2011

Læs mere