Grønt Miljø 1 / JANUAR 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø 1 / JANUAR 2013"

Transkript

1 Grønt Miljø 1 / JANUAR 2013 SKIVEROD, HJERTEROD OG PÆLEROD Den genetiske styring af roden er stærk, men miljøet blander sig, især jordbund og vind. Side 4 UDBUDSBØLGE UDEN TOMMESTOK Flere udbud, tættere samarbejde og færre penge. Serien om store driftsudbud rundes af. Side 12 HAVER UNDER VAND Haveejere langs Gudenåen har fået problemer. Der er brug for nytænkning. Side 18 LEGEPLADSEN I UNIVERSELT PERSPEKTIV Tårnlegepladsen viser hvordan man skaber et inkluderende samfund - også når man leger. Side 24 GENVEJ TIL BLOMSTERENGEN Med de rigtige frø kan man med enkle midler skabe noget der ligner ganske godt. Side 30 GRØNT MILJØ 1/2013 1

2 2 GRØNT MILJØ 1/2013

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR AT VÆRE PÅ TVÆRS Faget er ikke stort, men det er delt. Selv om det faglige udgangspunkt i alle tilfælde er det grønne udemiljø, er der en sværm af organisationer, og de har alle en større eller mindre tendens til at lukke sig om sig selv og fokusere på deres indre liv. Samarbejdet og inspirationen søges blandt ligesindede. Landskabsarkitekter taler med landskabsarkitekter, Kirkegårdsfolk taler med kirkegårdsfolk. Anlægsgartnere taler med anlægsgartnere. Og så videre. Samarbejdet med andre organisationer er meget behersket. Det formelle samarbejdsorgan, Have & Landskabsrådet har for længst lidt en krank skæbne. Det var symptomatisk da foreningen af groundsmen (folk der passer fodboldbaner) sidste år dannede deres egen forening i stedet for at blive en del af foreningen for greenkeepere (der passer golfbaner), selv om det faglige udgangspunkt i begge tilfælde er sportsgræs, og der i begge tilfælde er tale om ansatte medlemmer - om end greenkeepere ansættes i private golfklubber, mens groundsmen normalt er ansat af kommuner. Der kan være mange gode grunde til sådan opsplitning. Arbejdsmarkedet er naturligvis en væsentlig forklaring. Flere organisationer er i deres udgangspunkt arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisationer, og det får lov at veje tungere end det faglige indhold. Det kan også være trygt og rart at tale med dem der laver det samme som en selv, har samme uddannelse og har samme forhold til arbejdsmarkedet. Det kan være mere end nok i en travl og stresset hverdag. Ikke noget galt i det. Problemet er at inspirationen kan blive begrænset og overfokuseret på eget speciale. Greenkeepere diskuterer sportsgræs, aldrig træer. Omvendt med træplejere. Landskabsarkitekter debatterer design, ikke fagteknik. Omvendt med anlægsgartnere. Alle forsøger i bedste mening at optimere deres - med risiko for at helheden halter. Suboptimering som det også kaldes. Når man kun mødes i snævre cirkler og kun ser sine egne hjemmesider og fagblade, er risikoen også en dårligere forståelse for andre faggruppers arbejdsvilkår og en ringere informationsspredning. Faglige og organisatoriske gennembrud - eller bare små gode idéer - kan have lige så svært ved at brede sig i faget som gennem skotter i et skib. I Grønt Miljø prøver vi at være på tværs. Det synes vi er en faglig styrke. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Tårnlegepladsen i Fælledparken, København. Den er et eksempel på hvordan man med lidt omtanke i designet kan skabe et mere inkluderende samfund for alle uanset fysiske og psykiske evner. Foto: Helle Nebelong. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). Tlf Abonnement: Inge Andersen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 720 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 31. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 1/2013 3

4 Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund og vind spiller en ganske stor rolle Af Christian Nørgård Nielsen Træernes rodsystemer klassificeres i tre grupper efter den rodtype de har: skiverod, hjerterod eller pælerod (figur 1). Definitionerne, som tyske forskere fandt på i starten af 1960 ere, har siden dannet en global standard. Reelt set er der træarter der falder lidt uden for, men de tre klasser dækker rimelig godt over flere af vores mest kendte træarter. Skiverod Skiverodssystemet har rødderne tydeligt orienteret i enten horisontale eller vertikale retninger. Der er i reglen ingen skrå rødder. Pæleroden mister meget tidligt sin rolle og kan sjældent genfindes i ældre træer. De horisontale støtterødder er til gengæld meget stærkt udviklede. Antallet af sænkerødder som udgår fra horisontalrøddernes underside, kan dog godt være betydelig. Eksempler er rødgran, sitkagran og ældre lærk (figur 1, 5 og 6). Hjerterod Hjerterodssystemet er kendetegnet ved at der i princippet dannes rødder i alle retninger, i glidende overgang fra vandret til lodret. Samtidig dannes der i reglen et betydeligt større antal hovedrødder end i skiverodssystemet. En dominerende pælerod kan i reglen ikke ses. Et eksempel på en SKIVEROD PÆLEROD HJERTEROD TRÆERNES SKJULTE HALVDEL Grønt Miljø sætter i artikelserien Træernes skjulte halvdel af Christian Nørgård Nielsen fokus på træernes rødder, deres funktion, struktur og vækstøkologi. Dette er den tredje artikel i serien der før har budt på Træernes skjulte halvdel og Den ideelle rodstruktur. De følgende artikler handler om hvordan miljø og mennesker påvirker rodsystemernes udvikling og struktur. Horisontalrod Sænkerod Pælerod Figur 1: Skitse af de tre klasser af rodsystemer. Alle træarter begynder med en pælerodslignende struktur (kimroden) som derefter gradvist udvikler sig forskelligt. GENETIK OG MILJØ Genetikere skelner mellem genotype og fænotype. Genotypen henviser til egenskaber som alene skyldes genetiske effekter og som man kan beregne sig til. Fænotypen henviser til alle observerede egenskaber som er en blanding af genetiske og miljømæssige påvirkninger. De observerede egenskaber er lig med fremtoningspræget. Når vi graver rodsystemer op i skoven, får vi altid fænotypen, altså en blanding af genetik og miljø. For at få et overblik over typiske genetiske forskelle mellem træarter, må man opgrave mange træer fra forskellige lokaliteter og aldre. Forfatteren ledede i 90 erne et EU-projekt hvor vi undersøgte 1400 rodsystemer i 9 træarter på 19 lokaliteter i 5 lande. Figur 2: En uforstyrret pælerod i en ung skovfyr. 4 GRØNT MILJØ 1/2013

5 træart med hjerterod er bøg (figur 1, 7 og 8). Pælerod Pælerodssystemet er kendetegnet ved at kimroden fortsætter med at udvikle sig kraftigt til en meget dominerende central gulerod i direkte forlængelse af stammen. Den vil undertiden dele sig i flere mindre vertikale pælerødder hvis rodspidsen bliver beskadiget. I reglen vil pæleroden - ligesom skiveroden - være bestykket med horisontalrødder og sænkerødder, men antallet af horisontal- og sænkerødder er ofte lidt højere. Eksempler er eg, skovfyr, almindelig ædelgran og ung lærk (figur 1, 2 og 3). Udvikles med alderen Alle træarter begynder i princippet ved kimplantestadet med at være domineret af en pælerod. Derefter kan pæleroden miste dominans. Det kan gå langsomt som hos lærk. Den kan op gennem de første to årtier have en meget kraftig og tydelig pælerod som dog går tabt i det ældre lærketræ. Hos bøg (hjerterod) og rødgran (skiverod) går pæleroden meget hurtigt tabt (figur 1). Skovfyr, eg og ædelgran danner pælerod og vil - hvis miljøet tillader - bevare en pælerod hele livet. Figur 2 viser den uforstyrrede pælerod i en selvsået ung skovfyr. I den mellemaldrende skovfyr i figur 3 har pæleroden delt sig i cm dybde. Pæleroden i den gamle skovfyr i figur 4 er stødt på et hårdt jordlag i cirka 90 cm dybde hvor den har delt sig og udviklet en kraftig anden etages horisontalrødder. Disse fotos illustrerer flere ting: 1. Træarternes særlige karakterer bliver mere udprægede med alderen. 2. Miljøet spiller en stor rolle for hvordan genetikken formes i et det givne miljø. 3. Det kræver stor erfaring at tolke hvad der er genetik, og hvad der er miljø. For alle rodsystemer kan miljøet modificere den genetiske tendens meget. Se f.eks. i figur 4 de mere skrå nedadgående horisontalrødder i skovfyren. Tørre tal om tre klasser Forskellene mellem de tre typer rodsystemer kan sammenfattes som følger: Pælerod Brækkede horisontalrødder Figur 3: Pæleroden deler sig i 60 cm dybde men fortsætter videre i dybden. Mellemaldrende skovfyr. Figur 4: I denne gamle skovfyr flader pæleroden ud i cirka 90 cm dybde hvor den rammer et hårdt jordlag. GRØNT MILJØ 1/2013 5

6 Reelt set har egen en blanding af en hjerte- og en pælerod. Det viser at grænserne mellem de tre klasser er lidt flydende. Alligevel kan vi danne os et groft billede af de tre rodklassers fordele og ulemper. Ingen opfylder dog alle krav til et optimalt rodsystem. Figur 5: En yngre sitkagran har et typisk skivrodssystem. Her set fra siden. Figur 6: Samme sitkagran som figur 5, men set fra bunden. Unge skiverodssystemer har ofte problemer med symmetri og tilstrækkelig intensitet i sænkerødderne. ORIENTERING. Man ser den typiske vandret/lodret orienterede opdeling til horisontalog sænker-rødder i skiveroden (figur 5) og den mere pindsvineagtige rodfordeling i hjerteroden (figur 7). Pælerodssystemet har i reglen samme vandret/lodrette fordeling som i skiveroden (figur 2 og 3). RODANTAL. Antallet af rødder tæt på træet er større i hjerteroden end i skiveroden (figur 6, 7 og 10a). Pælerødder ligger tit mellem de to andre typer (figur 10a). Typisk er der kun 4-7 dominerende støtterødder i skiverodsystemer, men flere i pælerodssystemer og langt flere i hjerterodssytemer (figur 9 og 10a) RODSTØRRELSE. De enkelte dominerende horisontalrødder er væsentlig tykkere i skiverødder end i hjerterødder. Pælerødder ligger midt i mellem (figur 6, 8 og 10b). OVALITET. Grundet de færre og større rødder i skiveroden belastes disse også hårdest. De dominerende støtterødder får derfor mere reaktionsved og større ovalitet i rodtværsnittet (figur 10c). SYMMETRI. Fordi hjerteroden danner mange flere rødder, bliver rodsystemets symmetri i reglen bedre end i skiveroden (figur 6, 8 og 10d). Bemærk i 10d at den største vinkel mellem to støtterødder er hele 148 grader i gennemsnit for 12 træer. Derved formindskes rodpladens stivhed til under 30% (i forhold til teoretisk optimum) i den retning hvor støtterødderne gaber meget. Hos de øvrige rodtyper reduceres rodpladens stivhed ud mod det største rodgab kun til cirka 80% af optimum. RODINTENSITET. Kombinationen af et større antal rødder horisontalt, og i særdeleshed vertikalt (figur 6, 8 og 10e), giver i reglen hjerteroden bedre evne til at fastholde en rodkage end skiveroden. Røddernes nøgletal På basis af opdelingen mellem de små og de dominerende rødder (se figur 9) kan der beregnes nøgletal for rodtypernes basale karakterer (figur 10). Der er to eksempler på pælerodssystemer (skovfyr og eg), og de er på flere områder signifikant forskellige. Alsidig stiv rodplade Det er en fordel med en alsidig stiv rodplade. Den opnår man når tre faktorer samtidig er opfyldt: Støtterødderne skal være meget tykke da stivheden stiger med diameteren i fjerde potens. Der skal være mindst 4 støtterødder. Og de dominerende støtterødder skal være i god symmetri da vinklen mellem dem ellers let kan komme op over de kritiske 120 grader. Som det ses i figur 10, danner skiveroden meget tykke støtterødder. Desværre er der for mange individer med kun 3 dominerende støtterødder, og vinklen mellem dem når 148 grader i gennemsnit. Skiveroden skaber derfor en meget stiv rodplade, men har tit mindst én retning hvor rodpladen er stærkt svækket. I reglen øges symmetrien dog noget med alder, og gennemsnitligt har skiverødder en forholdsvis god rodplade. Derfor ser man ofte væltede rødgraner ligge med stammen højt over jorden: Drejningsaksen i rodsystemet er så skubbet cm væk fra stammen. I hjerteroden er der i reglen mange støtterødder og en særdeles god symmetri, men støtterødderne er meget tynde og svage, og hjerterodens rodplade er derfor ikke ret stærk. Når bøgetræer vælter i storm, brækker støtterødderne tæt på stammen på grund af den svage rodplade. Pæleroden har god symmetri og mellemstore rødder. Resultatet er oftest en regulær, men noget svagere rodplade. Dermed undgås de svagheder de to andre typer har. Årsagen til at skovfyr tit står med skæve stammer er de tynde og svage horisontalrødder, tab af pæleroden og en langsom udvikling af sænkerødder. En intakt pælerod Det er en fordel med en intakt pælerod. Den dannes naturlig- 6 GRØNT MILJØ 1/2013

7 vis kun i pælerods-systemet, men i praksis går pæleroden desværre ofte mere eller mindre tabt på grund af vores dyrkningsmetoder. Mange vertikalrødder Det er en fordel med et stort antal vertikalrødder. Dem finder man i hjerterodssystemer og i mange pælerodsarter. Dog danner skovfyr sænkerødder ret sent, og der er stor variation mellem skovfyrbevoksninger. Ofte danner hjerte- og pælerødder dog en tung og stabil rodkage som i høj grad er med til at stabilisere træet. Rodkagen hos skiverodssystemer bliver først stor i en høj alder og er ofte mindre stabil. Figur 7: Mellemaldrende bøg med en typisk hjerterod. Træet er lidt større og ældre end sitkagranen i figur 6. Stor roddybde Det er en fordel når vertikalrødderne går dybt ned. Udover rodkagedannelsen er det vigtigt for træets vandbalance. Især når træerne bliver ældre, spiller de dybe sænkerødder en vigtig rolle for træets vitalitet. Det er i meget høj grad jordbundsforholdene som er afgørende for roddybden (figur 11) og der er kun svage forskelle i roddybde mellem de tre rodklasser. Nogle arter, f.eks. eg, klarer sig dog bedre end andre i iltfattige jorder. Symmetri Det er en fordel når der er stor symmetri i horisontalrødderne. Det sikrer et ensartet træk i trækrødderne når vinden rusker, og gør rodkagen større Figur 8: Samme bøg som i figur 7. Hjerterodssystemer har en god symmetri og høj rodintensitet. Objektiv udpegning af dominerende støtterødder Akkumulering af røddernes tværsnitsareal, % Horisontalrødder rangordnet efter tværsnitsareal (1 er størst) Figur 9: Horisontalrødderne i 5 træarter vokset på sandjord. Hver kurve viser gennemsnit af 12 træer. Hvert træ er markeret af et kryds. Hvordan skelner man mellem store, dominerende støtterødder og alle de mange mindre? Det går til nød an på skiveroden i figur 6, men hvad med hjerteroden i figur 8? Man kan gøre som vist på figur 9. På X-aksen er horisontalrødderne rangordnet så roden med størst tværsnitsareal har nr. 1. På Y-aksen opsummeres tværsnitsarealet. For rødgran viser den røde kurve hvordan de enkelte rødders trinvise bidrag til totalen falder, jo længere ned i rangordnen en rod kommer. For rødgran udgør den største rod 38% af totalen. De fire største rødgranrødder udgør 76% af alle horisontalrøddernes samlede tværsnitsareal. Denne teknik bruges til at sætte en grænse mellem dominerende støtterødder og alle de andre. En rod er dominerende hvis den hører til blandt de største 80% af rodmassen. Som det kan aflæses i figur 9 betyder det at der er 4 dominerende horisontalrødder i rødgran, 6 i sitkagran og skovfyr, 10 i eg og 13 i bøg. I ældre træer og på andre jorder kan tallene ændre sig noget. Tallene stammer fra 56 og cirka 12 meter høje træer der voksede i Klosterhedens sandjord. Horisontalrødder blev målt med kompasretning og diameter 30 cm fra stubbens midte. Vertikalrødder blev målt med kompasretning og diametre i 30 cm dybde. GRØNT MILJØ 1/2013 7

8 og mere stabil. Her ligger hjerteroden i toppen, pæleroden i midtens og skiveroden i bund. Glidende overgange I tabel 1 er det forsøgt at give de tre rodklasser karakterer for de nævnte egenskaber. Det ses at forskellige træarter opbygger deres stabilitet på forskellig vis og at skiverødder tenderer til at være mindre stormstabile end de andre. Det er dog vigtigt at huske at de tre klasser er vores forsøg på at sætte system i virvaret og at der er glidende overgange. F.eks. har sitkagran med skiverod 5-10 dominerende støtterødder og flere sænkerødder end rødgran. På dybgrundede jorder begynder roden at ligne en hjerterod. Figur 11 viser hvordan jordbunden kan modificere en rod. Det viser sænkerødders dybde i en vandlidende lerjord og i en tør sandjord. Roddybden er åbenlys størst hvor jordbunden giver roden et sundt miljø i stor dybde. Overdriv derfor ikke de genetiske forskelle. Træart spiller en stor rolle, men det er lige så vigtigt at skabe et godt rodmiljø. Træarternes genetisk betingede rodarkitektur skal dog i alle tilfælde kendes. Ellers kan vi ikke kan afsløre og forstå vore fejl når vi mishandler træernes rodsystemer i vores daglige arbejde med træer. SKRIBENT Christian Nørgård Nielsen er forstkandidat, dr.agro. Han har i mange år forsket i træer og skovøkologi på Skov & Landskab, Københavns Universitet, og har nu eget rådgiverfirma, SkovByKon.dk. Han har taget alle billeder hvor ikke andet er anført. Figur 10. TRÆARTERS OG RODKLASSERS FORSKELLE Alle data er målt 30 cm fra centrum af stubben i jordoverfladen. Resultaterne er standardiserede så arterne er sammenlignet ved ensartet stammevolumen. Dataene er baseret på de samme 56 træer som i figur 9. Komponent Skiverod Pælerod Hjerterod Rodkagedannelse -(+) ++(+) +++ Støtterodskomponent ++(+) ++ + Trækrodskomponent Trækrødder belastes jævnt Vertikalrødder i stor dybde??? Effektiv pælerod Tabel 1 RODENS EGENSKABER De seks komponenter angiver hvor de enkelte rodtyper har deres styrke. Hver komponent sammensættes af flere faktorer. En god støtterodskomponent (stiv rodplade) forudsætter f.eks. 4-8 dominerende rødder og at disse rødder har stor diameter og symmetri. Figur 11: Effekten af jordbunden på roddybden. På en vandlidende lerjord begrænses røddernes vertikale udvikling af mangel på ilt i de nedre jordlag. Det modificerer stærkt sænkerøddernes udformning. 8 GRØNT MILJØ 1/2013

9 Privat træplantning med kommunerabat I Portland i det nordvestlige USA giver kommunen tilskud - treebate - til private der planter et træ. Kampagnen er en del af byens strategi for at skabe en grøn og klimavenlig by, skriver Teknik & Miljø. Målet er at plante nye træer, heraf på privat ejendom. Private får op til halvdelen af træets indkøbspris, 15 dollars for et lille træ, 25 for et mellemstort og op til 50 dollars for et stort træ. Støtten udbetales som rabat på afledningsafgiften på spildevand. Ikke tilfældigt, for træets evne til øge fordampningen, mindske afstrømningen og erosionen er en del af formålet med træplantningen. Desuden lægges der vægt på at træer hæver huspriserne. Det er bekræftet i en undersøgelse som USDA Forest Service foretog i 2008 for Portland. Den ekstra skat som de øgede huspriser fører med sig giver 13 mio. dollars ekstra i ejendomsskat. Samlet set er værdien af træer i Portland 45 mio. dollars om året, mens plejen kun koster 13 mio. dollars. Det blev videre konkluderet at træernes værdi rækker ud over den enkelte ejendom, men da man ikke kan forvente at ejerne skal tage hensyn til det, kan det ikke overlades til de private at plante træer. Portland, USA. Træer øger ejendomsværdien. commons.wikimedia.org. GRØNT MILJØ 1/2013 9

10 Brudflisen på vej tilbage Med nye farver og formater sælger Ølandsten igen, mens Nexøsten akkurat har overlevet De rødlige Ølandsten og rødbrune Nexø-sten var et stort nummer til belægninger og terrænmure i haverne indtil 70 erne. Så blev de såkaldte brudfliser med de rå og næsten ubehandlede flader og uregelmæssige formater umoderne og har siden fristet en tilbagetrukket tilværelse i danske haver. Og i svenske for den sags skyld. Men nu er det måske ved at vende for stensorterne, ikke bare i haver, men også i offentlige anlæg. I hvert fald er Ølandstenen udnævnt til Årets svenska sten 2013 af det svenske Stenindustriförbundet. Anledningen er at ølandsk kalksten er blevet trendy igen, hvilket bl.a. mærkes i salgsstastistikken, skriver Kai Marklin, ordførende i Sveriges Stenindustriförbund i forbundets blad Sten. Ølandsstenen skaber karakter både indedørs og udendørs. Den er desuden slidstærk og nærmest vedligeholdelsesfri, lyder det bl.a. i forbundets motivering. Efterspørgslen efter stensorten er øget med 25% i de seneste ti år. Især fordi den bruges mere indendørs, men man kan også finde materialet i nye udendørs anlæg, bl.a. ved det kommende ABBA-museum i Stockholm. Det er dog ikke den røde ølandssten som efterspørges mest, men den grå, og det er ikke kun de uregelmæssige formater der sælges, men også savede formater i præcise mål. Den tendens, at kunderne i stadig højere grad efterspørger natursten i farverne grå, hvid og sort har også påvirket salget af Ølandssten, skriver Kai Marklin. Opsavede fliser af grå ølandssten med afrettet overflade. Fliserne er 30 cm brede og er i faldende længder. Tykkelsen kan være 2 eller 4 cm. Nexø sandsten i klassiske uregelmæssige formater. Nye, gamle Nexø-sten Hvad angår Nexø-sandsten bryder Bodilsker Sandsten - ved Bornholms Mørtel & Transport - stadig sten i det gamle brud ved Nexø. Stenbrudsarbejder Lasse Christiansen - ene mand om det hele - fortæller at salget ikke er faldet trods krisen, og det kan jo tolkes sådan at en større andel af havebelægningerne er i Nexø-sandsten. På grund af den lille produktion kan tilfældigheder spille en stor rolle, understreger han. Både Ølandssten og Nexøsten er sedimentære bjergarter, aflejringer der er blevet til sten på grund et stort tryk. Ølandssten er forstenet kalkslam, mens Nexøsten er forstenet sand. Som i alle sedimentære bjergarter er lagdelingen meget tydelig, og man bryder klippen lagvist og kan næsten bruge stykkerne direkte. Materialet har derfor traditionelt fundet anvendelse som rå flade sten og fliser i belægninger og terrænmure. Generelt er sedimentære bjergarter ikke ret stærke eller kemisk modstandsdygtige, f.eks. i forhold til sur regn og salt. Nexø-stenen er dog mest tung og tæt, vurderer Lasse Christiansen, men salt tåler den kun i små mængder. Hugget til i hånden Nexøstenen sælges kun som det traditionelle produkt hvor flagerne højst er droslet ned i tykkelsen og hugget lidt til med håndmejsel. Fliserne har dermed en størrelse så der går 1-6 fliser pr. m 2, mens tykkelsen ligger inden for enten 4-6 cm eller 6-8 cm. Sten til trapper, terrænmure, kantsten mv. leveres også. Farven er overvejende rød-brun på grund af indholdet af feldspat, men der kan også være lysere farver. En farvesortering foretages dog ikke. Prisen for belægningsfliser er 398 kr. pr. m 2 inklusiv moms i første sortering. Ølandsfliserne brydes i langt større mængder og sælges ikke kun i de uregelmæssige formater, også i savede præcise mål og tilhugget overflade. Og altså i flere farver. Tre virksomheder bryder Ølandssten: Mysinge Stenhuggeri, Naturstenskompagniet og Sjöströms Stenforädling. Brudflisernes førhen store popularitet i haver afspejles bl.a. af at både Ølandssten, Nexøsten og Oppdalsten nævnes specifikt i de første anlægsgartnernormer i 1962 og frem til Et særligt brudflisemønster til belægninger blev også udviklet og bruges stadig. Det er et mangesidet (polygonalt) mønster hvor udgangspunktet er fliser i stærkt uregelmæssige formater hvor tilhugning i alle tilfælde er påkrævet. Det udnyttes til et mønster man normalt ikke opnår med andre materialer. sh Kai Marklin (2012): Ölandsk kalksten Årets svenska sten 2013! Sten 4/ GRØNT MILJØ 1/2013

11 Minilastbilen Gupil der kører på el Den lille og kun 1,1 meter brede bylastbil Goupil er ny hos Løwener. Vognen kører på el med op til 400 km pr. dag eller som hybrid på el og benzin. Vognen fås i 25 varianter, bl.a. pick-up, kassevogn, med affaldscontainer, tiplad og vandingsaggregat. Goupil, der bruges til park- og vejdrift, affald og varetransport, laster op til 700 kg og trækker op til 3 ton.www.loewener.dk. Skolegården skal nytænkes så den indbyder til mere leg og bevægelse. Foto: Realdania. Bedre overblik over landdistrikterne Nu er viden om udvikling i landdistrikterne samlet ét sted, nemlig på hjemmesiden Man kan få overblik over kommuner og regioners landdistriktspolitik og studere inspirerende projekter, relevante fonde og puljer samt links til litteratur og publikationer som kan give yderligere viden. Samtidig er der etableret et rejsehold der skal skabe netværk og inspirere de enkelte aktører gennem netværksmøder med deltagelse af bl.a. kommuner og frivillige. Desuden vil rejseholdet afholde kurser rettet mod praktikere der arbejder med konkrete udfordringer på landet. Svend Andersen Professionel træ- og planterådgivning Din direkte vej til faglig sparring og udvikling. Tlf.: Olieudskiller der sluger meget vand Nedløbsbrønde med olieudskillere skal også kunne tage meget regn. Det kan Certaro NS Oil når den forsynes med integreret bypass-system, oplyser danske Wavin. I skybrud vil det første overfladevand som indeholder olie og benzin fra f.eks. p-pladsen, løbe gennem udskilleren. Resten af regnvandet - der er renere - løber gennem bypasset. Ellers skilles olie- og benzindråber fra i et coalescerende lamelfilter og sendes over i egen tank. En alarm melder når den er fuld. Udskilleren har dogså indbygget sandfang. Der skal mere drøn på skolegården Skolens udearealer kan nytænkes så de indbyder til mere leg og bevægelse for alle børn - også de mindst aktive. Det er hensigten med en relancering af kampagnen Drøn på skolegården der både skal skabe ny viden og vise eksperimenterende tiltag. Det er ikke nok med et par fodboldmål, nogle hinkeruder og et klatrestativ. Bag kampagnen står Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse der inviterer landets skoler og kommuner til at byde ind med visioner for hvordan deres skolegård kan indrettes. Kampagnen har et budget på godt 21 mio. kr. Hertil kommer en estimeret kommunal selvfinansiering på 10 mio. kr. Ansøgningsfristen er 28. februar. Blandt ansøgerne vælges op til 15 idéoplæg til videreudvikling, og til slut udvælger parterne minimum fem projekter til realisering. De udvalgte projekter indgår i et forskningsprojekt der skal give svar på hvordan fremtidens skolegårde kan indrettes. Forskningen gennemføres af Center for Interventionsforskning, Syddansk Universitet. Med Drøn på skolegården vil vi gerne nytænke og udfordre det traditionelle skolegårdsbegreb så hele skolens udeareal i højere grad bliver aktiveret som ramme om leg og bevægelse til glæde for skolebørnene, især de mindst aktive. Samtidig vil vi vise at det også med relativt få midler og små, fysiske nedslag er muligt at invitere til mere fysisk aktivitet, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania. GRØNT MILJØ 1/

12 Udbudsbølge uden tommestok Grønt Miljø har i ni artikler fokuseret på det seneste årtis store driftsopgaver. De er løst vidt forskelligt, men tendensen er flere udbud, tættere samarbejde og færre penge Af Lars Thorsen Der var engang hvor den kommunale gartner satte sig op på sin plæneklipper i det tidlige morgenlys og kørte af sted uden at nogen inde i forvaltningen vidste hvor han var på vej hen, hvad han skulle lave, eller hvor lang tid det tog. Men de tider er en saga blot. Der kom fælles kvalitetsbeskrivelser, og flere og flere kommunale forvaltninger og driftsafdelinger blev professionaliseret og fik overblik over mængder og priser. Siden fulgte 00 ernes skarpe opdeling mellem bestiller og udfører som nu er ved at blive opblødt. I dag er ord som samarbejde, partnering og dialog hvermandseje. Men dermed ikke være sagt at de seneste ti års udliciteringer har betydet at der er udviklet én optimal måde at udbyde og drive en stor driftsopgave på. Langt fra. Hver på sin måde Faktisk bliver vej- og parkopgaverne udbudt og løst på flere forskellige måder i dag end nogensinde før. Eksempelvis har Aalborg Kommune udliciteret 15% af opgaverne i områder der per- manent er i udbud. De øvrige områder udføres af egen entreprenør, men der benchmarkes for at sikre at prisniveauet svarer til de privates. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme udliciterer 85% af sine opgaver, men passer selv de elementer og opgaver som er sværest at beskrive. Odense Kommune har udliciteret hele baduljen i fem geografiske regioner som fem selvstændige entrepriser, men har udbudt skovarbejdet i en entreprise for sig. Vejdirektoratet udliciterer også 100% og har netop gennemført Danmarkshistoriens største driftsudbud med kolde kontanter som tildelingskriterium, men også med krav i prækvalifikationen om dialogbaseret samarbejde. Sønderborg Kommune har ikke udliciteret nogen vej- og parkopgaver overhovedet, men anvender målbeskrivelser for udvalgte områder hvor gartnerne i høj grad kan tilrettelægge deres arbejde selv. Fra tango til jazzballet Markedet for store driftsopgaver er et bal hvor hver danser Ti år med grønne driftsentrepriser At de offentlige forvaltere af grønne områder skal konkurrenceudsætte driften, er fast praksis. Derfor udbyder stat og kommune flere og flere store offentlige grønne driftsentrepriser. Fra en usikker start er vi i de seneste ti år blevet klogere. Vi har fået bedre udbud og bedre tilbud. Med denne artikel nr. ti afsluttes en serie med både gode og dårlige erfaringer. sin dans. Derfor er de private entreprenører også nødt til at kunne alt fra tango til jazzballet, lyder det - indirekte - fra direktør i anlægsgartnerfirmaet Nygaard, Holger Hansen: Der er mange modeller som alle sammen virker, og der er snart ikke to kommuner som kan sige at de gør det ens. Det betyder at vi anlægsgartnere skal kunne håndtere alle typer samarbejder hvis vi vil være med til at konkurrere om alle typer opgaver. Der kommer nemlig aldrig en rød tråd. Så hvis du er nødt til at melde pas til den eller den type samarbejdsform, dømmer du dig selv ude på forhånd i forhold til en masse arbejde. Det er der ikke mange virksomheder der har råd til i dag. Men selv om om der er lige så mange modeller for at løse store driftsopgaver som der er udbydere, kan man alligevel ane nogle tendenser som nok vil præge i de kommende års store driftsopgaver. Flere udbud på vej De kommende år vil vi se flere og flere udbud af store, især kommunale, driftsopgaver. Det skyldes bl.a. at når først en kommune har sagt farvel til materielgård og virksomhedsoverdraget medarbejderne i et totaludbud, er det meget svært at vende tilbage. Disse opgaver vil blive ved med at komme i udbud. Samtidig har to strukturelle begivenheder medført mange og store udbud i de seneste 1½ år. For det første betød kommunesammenlægningerne i at de kommunale driftsopgaver blev samlet i færre, men langt større enheder. De kræver en professionel forvaltning og en driftsorganisation som kan høste de potentielle stordriftsfordele. For det andet har de slunkne kommunekasser betydet at politikerne generelt ikke er forskrækkede over at udlicitere opgaver på det tekniske område. Og det har de befolkningens velsignelse til. En undersøgelse Megafon foretog i august for HedeDanmark viste i hvert fald at borgerne langt hellere så besparelser på vejog parkområdet frem for på skoler, ældreområdet og daginstitutioner. Styrelsen for Slotte og Ejendomme venter faldende budgetter, så det betyder nok at den fagligt krævende driftsherre må sænke kvaliteten. Til gengæld bliver opgaverne udbudt i større klumper. Foto: Thomas Rahbek. Mere samarbejde Meget peger på at en stor del af fremtidens udbud vil bære præg af samarbejdets ånd. Allerede i dag bliver flere og fle- 12 GRØNT MILJØ 1/2013

13 85% af Aalborg Kommunes driftsopgaver løser de stadig selv, og det gælder også eksperimenterende ukrudtsbekæmpelse. I Øster Anlæg havde snerle, skvalderkål og kvikgræs bemægtiget sig dele af staudehøjen på bekostning af de stauder, der oprindeligt var plantet på stedet. Som et forsøg har Aalborg Kommune valgt at bekæmpe ukrudtet på denne del af staudehøjen ved at dække med en ukrudtsdug. Oven på den er der lagt jord og et tæppe af græs. Når ukrudtet er bekæmpet, vil området igen blive tilplantet med vækster der kan pryde stenhøjen. Det forventes at ukrudtet er bekæmpet, når det har været under dække i cirka to år. Foto: Aalborg Kommune. re store driftsopgaver udbudt med varierende grader af dialog og samarbejde, men det kan blive meget mere ifølge Thomas B. Randrup, der er forretningsudviker i HedeDanmark, adjungeret professor ved Københavns Universitet og medlem af Danske Anlægsgartneres hovedbestyrelse. Vi bør tænke den traditionelle forretningsmodel anderledes. Den traditionelle forretningsmodel som vi har anvendt i århundreder, kan formuleres i en meget simpel formel hvor værdien for en kunde forøges, jo lavere pris de kan opnå, set i forhold til en given kvalitet. Værdien er simpelthen kvalitet divideret med pris. Men hvis kvaliteten er fast formuleret, så indikerer den traditionelle forretningsmodel at du får mere værdi, jo lavere pris du får. Er vi virkelig sikre på at laveste pris giver mest værdi for brugerne, kommunen og virksomheden? spørger Thomas B. Randrup. Vi skal endvidere turde gøre op med os og dem -tænkningen. Vi skal turde finde fælles løsninger og sænke barriererne mellem parterne, fortsætter Randrup. På dette område er branchen generelt stadig i opstartsfasen selv om vi ser flere af disse mere udvidede samarbejder. Udfordringen bliver at finde en samarbejdsmodel hvor man kan levere kvalitet til en lav pris, men samtidig innovere sammen i fuld tillid til hinanden. Thomas B. Randrup så gerne at bestillerne i langt højere grad brugte kræfterne på hvilke resultater og effekter de ønsker at opnå (målene) frem for at beskrive hvordan entreprenørerne skal udføre deres arbejde (midlerne). Vil hæve blikket I Sønderborg Kommune er der netop kommet særligt fokus på hvor de grønne områder er på vej hen frem for hvor højt græsset skal være. Det betyder dog ikke at de har smidt kvalitetshåndbogen i skraldespanden, understreger planlægger i Sønderborg Kommunes Drift og Anlæg, Lise-Lotte Lemvig. Vi har stadig brug for at være enige om hvordan grundplejen skal være, men vi er ved at lave målbeskrivelser for tre parker og større grønne anlæg. De skal sikre en langsigtet styring af driften og beskrive hvordan et givent element skal fungere, og hvordan området skal udvikles over de næste ti år. Så kan gartnerne via målbeskrivelserne styre den daglige pleje, så den stemmer overens med udviklingsmålene, forklarer Lemvig. Der er ikke tale om topstyring hvor medarbejderne får udleveret et papir med forvaltningens flotte tanker. Driftsfolkene har været med til at lave målbeskrivelserne og har givet input til hvilke funktioner der fungerer i marken og hvordan forskellige mål kan forenes med praksis. Medarbejderne var glade for at blive inddraget, og vi har generelt haft et godt samarbejde med vores markpersonale trods sammenlægningen af hele syv kommuner, men de manglede et forum hvor de kunne give deres viden og erfaring videre. Det fik de med denne øvelse som samtidig er et dialogvæktøj i forhold til politikerne. Nu kan vi nemlig pege og sige at sådan og sådan kommer de grønne områder til at udvikle sig, og det koster x antal kroner. Det er lettere at forholde sig til for politikerne end hvis de skal si- GRØNT MILJØ 1/

14 ge ja til at budgettet pludselig er brugt fordi der har skullet vertikalskæres, buske har skullet skæres helt ned, nye træer har skullet plantes og andre ting som ikke indgår i standardplejen, fortæller Lise- Lotte Lemvig. Hun tror at kommunen kan skabe nogle bedre og mere velfungerende grønne områder og samtidig udnytte ressourcerne bedre ved at inddrage medarbejderne og hæve blikket fra den daglige drift til de lange udviklingsmål. Borgerne med på råd Det er ikke kun medarbejderne Sønderborg Kommune tager med på råd. Når de første tre målbeskrivelser er færdige i februar, tager kommunen nemlig fat på de største og mest besøgte områder, og så skal borgerne på banen, bl.a. gennem Facebook. Indsatsen på de sociale medier kombineres med borgermøder i de enkelte områder, og de input der kommer, bliver medtaget i de mål forvaltningen og markarbejderne udarbejder. Netop inddragelsen borgernes vurdering af de grønne områder og medarbejders skjulte viden fremhæver formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere og stadsgartner i Aalborg Kommune, Kirsten Lund Andersen: Generation 1 af grønne udbud handlede om at løfte sløret for hvad de konkrete ting kostede. Generation 2 og 3 handler i langt højere grad om hvad borgerne ønsker, og hvordan man kan udvikle dette, forklarer hun. Det kan jo hurtig blive dyrt at finde ud af hvad borgerne egentlig vil have, men her har Kirsten Lund Andersen et par gode råd. I en lille eller mellemstor kommune skal man naturligvis ikke afdække borgernes behov for hvert lille hjørne. Man bør se på hvilke to eller tre anlæg der bliver mest brugt og så fokusere på dem, men husk at få den lokale gartners indsigt med. Og Sønderborg Kommune tog driftsfolkene med på råd da de gik i gang med at lave målbeskrivelser for tre grønne områder i kommunen. Snart kommer tiden til flere af de største parker, og så skal borgerne også inddrages, bl.a. via Facebook. Illustration: Sønderborg Kommune. når vi ved hvad vi vil med dette anlæg, hvad vi er stolte af, og hvad der fungerer, så kan vi planlægge ud fra det og vise det til politikerne. På den måde bruger man penge på en mere kvalitativ måde. Jeg har både i Ålborg og som formand for Kommunale Park- og Naturforvaltere oplevet at når der er en god kontakt til borgerne og entreprenøren, hvor tillid og åbenhed er et af nøgleordene, så er politikerne tilfredse og giver råderum for forvaltningen. Friere rammer En anden udvikling som Kirsten Lund Andersen har observeret er at driftsfolkene er blevet gode til selv at løfte ansvaret og generelt har fået et højt kompetenceniveau. Da jeg startede som chef, var der ufatteligt mange ting som jeg skulle forholde mig til. Men i takt med at vi har givet videre ramme og i højere grad ladet folk styre deres eget arbejde, er det forbavsende så lidt der skal korrigeres. Hvis man starter med at vise tillid og give nogle rammer og noget ansvar, så vil de som regel udfylde rammerne, og så kan man tale om at rykke dem endnu mere, mener hun. Videre rammer kom der også da Vejdirektoratet i slutningen af 2012 udbød Danmarkshistoriens største driftsopgave. Tidligere har Vejdirektoratet prøvet at arbejde med åbne regnskaber sammen med bl.a. HedeDanmark til stor tilfredshed for begge parter. Men denne gang blev muligheden for et udvidet samarbejdet skrevet ind i de 362 kontrakter som Vejdirektoratet i efteråret indgik med lige under 50 forskellige virksomheder. Om entreprenørerne så vil benytte sig af muligheden og slå regnskabsbøgerne op, så man kan dele et overskud i porten eller geninvestere det i entreprisen, vil tiden vise, fortæller direktør i vejdirektoratet Niels Christian Skov Nielsen. Vi startede den 1. januar, så nu skal vi lige i gang, men vi har givet meget friere rammer denne gang. Entreprenørerne har simpelthen det selvstændige ansvar for at finde ud af, hvordan de bedst planlægger og udfører arbejdet. Vi laver tilstandskrav og koncentrerer os blot om stikprøvekontrol. Dermed er der lagt langt mere initiativ over til entreprenørerne. Drudover har vi indskrevet muligheden for et mere udvidet samarbejde, såsom åbne regnskaber, ind i kontrakten. Det er så op til dem, om de ønsker det og har en organisation som kan håndtere det. Det er jo en speciel model som ikke skal presses ned over hovedet på dem, forklarer Niels Christian Skov Nielsen. Færre penge Hos HedeDanmark er Thomas B. Randrup glad for de friere rammer til entreprenørerne og mener at der generelt ses velvilligt på et tættere samarbejde mellem offentlige og private. Det giver bedre grobund for innovation og i sidste ende kvalitet for borgerne. Men han ser også en fare for at lavkonjunkturen kan hæmme denne udvikling. 14 GRØNT MILJØ 1/2013

15 Flere og flere steder arbejder offentlige og private sammen i tillidsbaserede samarbejder eller partnerskabsaftaler. Sønderborg Kommune kører sammen med HedeDanmark udviklingsprojektet SamPark. Her renoverer gartnere fra den private entreprenør og kommunens vej- og parkafdeling såkaldt ukonditionsmæssige områder som her hvor resultatet er en ny nyrenoveret løgplæne. Foto: Sønderborg Kommune. Den økonomiske situation ude i kommunerne er lige nu så presset at det desværre kan stå i vejen for deres lyst til at gå nye veje selv om det netop kan være med til at afhjælpe nogle af deres problemer, siger han. At der kommer færre penge at rutte med i den kommende tid, kan John Nørgaard, slotsgartner hos Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, nikke genkendende til. Der er status quo i budgettet for 2013, men vi kommer til at skulle spare penge. Og hvis vi skal skære ned på driftsudgifterne, kan vi enten prøve at opnå billigere udbudsresultater eller sænke på kvaliteten. Men umiddelbart vil jeg tro at vi har en så fornuftig konkurrence i vores udbud at der i stedet bliver tale om at fire på kvaliteten, vurderer slotsgartneren. En anden tendens som også vil komme mere til udtryk hos styrelsen, er at samle opgaverne i større klumper. Tidligere udbød styrelsen f.eks. Søndermarken og Frederiksberg Have hver for sig, men nu er de samlet. Det har været en naturlig udvikling at gøre enhederne større for at opnå stordriftsfordele og innovation, bl.a. fordi der er blevet færre i administrationen til at styre kontrakterne, forklarer Nørgaard. Der er således ingen tvivl om at færre penge er den baggrundsmusik som der bliver spillet på markedet i dag og i de kommende år. Men danses skal der jo De gode, gamle dage Flere udbud, mere samarbejde og færre penge bliver kodeord i de kommende store driftsopgaver. Men allerede nu er der mange eksempler på at en privat entreprenør og kommunal driftsafdeling låner materialer og folk af hinanden, og at driftsopgaver overdrages til borgere i form af f.eks. plejeog kogræsserlaug. Den grønne branche er kort sagt ved at lære at gøre som i gode, gamle dage: At give naboen en hjælpende hånd og stole på hinanden. Som Holger Hansen fra Nygaard med et glimt i øjet udtrykker det. Nu kommer de ikke længere med dagbøder og tommestok. De kigger ud af vinduet og siger, at udtrykket er rigtigt. Og så er vi tilbage ved begyndelsen. Gartneren der sætter sig op på klipperen og kører en ny dag i møde uden at nogen på kontoret ved hvor han er på vej hen. Til gengæld kan de nu læne sig tilbage og tage en tår kaffe for de har selv lavet udviklingsplanerne sammen med ham. SERIENS 10 ARTIKLER Der var en gang et grønt udbud. 2/2012, s (Vallensbæk Kommune, annullering). På vej mod det ultimative samarbejde. 3/2012, s (Herning Kommune, HelPark). Danmarks mest krævende driftsherre. 4/2012, s (Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme). De små skal byde de store op til dans. 5/2012, s (Konsortier, LK, Ribergaard, Hoffmann). En ny tids graver. 6/2012, s (Kirkegårde, udlicitering). Tomme udbud buldrer mest. 7/2012, s (Svendborg Kommune, Sorø Kommune). Danmarks største driftsudbud. 8/2012, s (Vejdirektoratet). Det længste og måske bedste udbud. 9/2012, s (Odense kommune). Mureren der blev anlægsgartner. 10/2012, s (Holstebro Kommune, Kaj Bech). Udbudsbølge og tommestokkens tilbagetog. 1/2013, s (Linjer og tendenser). GRØNT MILJØ 1/

16 Bytræer med mindre risiko Skov & Landskab foreslår metode til at sprede risikoen og skabe højere artsdiversitet Det er de samme slægter og arter der bruges igen og igen som gadetræer i de danske byer. Det gør bestanden sårbar over for sygdomme, skadedyr og klimaforandringer. Der er derfor behov for en målrettet indsats for at opnå større artsdiversitet og dermed større risikospredning, lyder det fra Pernille Thomsen og Palle Kristoffersen i Skov & Landskabs videnblad Metode til høj artsdiversitet og risikospredning. De foreslår en metode hvis første krav er at ingen slægt må udgøre mere end 10% af den samlede vejtræbestand. Desuden foreslår de et 3-årigt plansystem hvor de mulige arter inddeles i fire kategorier fra fri anvendelse af op til 5% af den samlede bestand til udskudt anvendelse hvor arterne slet ikke må bruges i perioden på de tre år. Den anbefalede metode sikrer en større artsdiversitet og dermed risikospredning, men vægter samtidig træernes sundhed og trivsel, vurderer Thomsens og Kristoffersen. Periodelængden og de foreslåede grænser kan ændres efter behov og risikovillighed, men det er vigtigt ikke at være for lempelig med grænserne, med henblik på at begrænse potentielle tab fra angreb af skadevoldere og klimaforandringerne, fastslår de. Ikke taget konsekvensen At træartsvalget i dag er så ensidigt som det er, er bekræftet Hestekastanjen er et meget smukt træ, men hører de sårbare arter der heller ikke bruges så meget mere. METODE TIL RISIKOSPREDNING FOR BYTRÆER Inspireret af Barker Ingen slægter må udgøre mere end 10% af den samlede vejtræbestand. Et 3-årigt plansystem hvor mulige arter inddeles og listes i fire kategorier: Fri anvendelse (op til højst 5% af bestanden) Begrænset anvendelse (op til højst 2% af bestanden) Kandidat (træer i test, op til højst 0,5% af bestanden) Udskudt anvendelse (må ikke bruges i 3-årsperioden). Når 3-årsperioden er slut registreres den aktuelle artsdiversitet og træernes sundhed og egnethed vurderes. Herefter laves en ny 3-års plan hvor træerne kan skifte kategori, og nye kandidater kan komme til. Der bør være mulighed for at dispensere for grænserne for arter i kategorien fri med op til 0,5% for at sikre træbestandens aldersdiversitet. Artsskifte ved vejkryds og begrænsning af lange alléer, med mindre særlige kulturhistoriske forhold gør sig gældende, vil yderligere bidrage til at sprede risikoen. af Pernille Thomsen i en undersøgelse omtalt i Grønt Miljø 7/2012 side Kommer der f.eks. en skadevolder på lind, kan op mod hver fjerde af de undersøgte træer være truet. Allerede nu mister vi mange ask på grund af asketoptørren og elmesygen er stadig i frisk erindring. Alligevel har kommunerne ikke taget konsekvensen af disse tab og gjort noget for at reducere sårbarheden. Et faktum der ifølge Thomsen og Kristoffersen kan undre når man ved hvor kostbart og besværligt det er at sikre især bytræer en ordentlig etablering, og hvor dyrt det vil være at erstatte træerne med nye. Problemet er ikke kun dansk, og der har i mange år eksisteret internationale anbefalinger til at sikre større artsdiversitet. I videnbladet refereres otte anbefalinger hvor især Barkers - som er den mest detaljerede og vidtgående - fra 1975 er brugt som inspiration til Skov & Landskabs metode. Alle er dog fokuseret på at ingen art eller slægt må dominere for meget. Udgangspunktet for at tilpasse træbestanden er i alle tilfælde en træregistrering. Den er grundlag for en træstrategi, dvs. mål for den fremtidige artssammensætning og hvordan den opnås. Et af målene kan være at nedbringe sårbarheden og dermed opnå en større risikospredning. Standardisering af kommunernes træregistreringer er en fordel, for så kan de bedre udnytte hinandens viden om træernes egnethed og sundhed. Fra finansverdenen Risikospredning er et begreb fra bank- og finansverdenen, men kan godt overføres til træer der kan betragtes som en investering. Investeringen giver afkast i form af træers arkitektoniske, æstetiske, miljømæssige og sundhedsmæssige bidrag til samfundet. Og udbyttet øges som træerne vokser. Hvis de altså vokser. De fleste banker anbefaler en stor spredning af ens investeringer, men det vil være op til den enkelte hvor stor en risiko der tages. Når det gælder træer er investeringen rettet mod arter og kultivarer som vi tror vil fungere og udvikle sig til store og sunde træer. Fokus på sunde arter er naturligt for de fleste, til gengæld er risikospredning en ny, men nødvendig tankegang. Det betyder dog ikke at man skal fare ud for at fælde træer så man f.eks. får færre lindetræer. Bytræer er dyre i indkøb og etablering, og repræsenterer en trækapital som ikke skal udhules for diversitetens skyld. Det er en langsigtet proces der er tale om. sh KILDER Pernille Thomsen (2012). Bytræer - diversitet og forvaltning af by- og vejtræer i større danske kommuner. Speciale i Landskabsarkitektur. Pernille Thomsen og Palle Kristoffersen (2012): Bytræer: Metode til høj artsdiversitet og risikospredning. Videnblade Park og Landskab Skov & Landskab, KU. 16 GRØNT MILJØ 1/2013 Spalte 2, linje 7: der står samtidig to gange

17 Skrappere krav til forurenet jord i volde Når man genbruger lettere forurenet jord i støjvolde, ramper, diger og lignende, er miljøkravene blevet strammet. Det understreger Natur- og Miljøklagenævnet efter to sager der beskrives i sag nr. 101 Miljøgodkendelse af forurenet overskudsjord i støjvolde, diger mv. på Før blev jorden genbrugt efter miljøbeskyttelseslovens 19 hvor man ikke måtte forurene jord og grundvand. Efter ændringen af godkendelsesbekendtgørelsen (486/2012) og affaldsbekendtgørelsen (1415/ 2011) er det imidlertid miljøbeskyttelseslovens 33 som tilladelsen skal gives efter. Efter den skal man tage hensyn til alle miljørelevante vilkår. I en konkret sag skulle der over 2-3 år opføres en støjvold, bl.a. med lettere forurenet jord fra bygge- og anlægsprojekter. Kommunen gav tilladelse efter 19, og denne tilladelse blev derfor ophævet af nævnet. Samtidig bemærker nævnet at man skal vælge det rigtige listepunkt fra lovens bilag. Hvis der er tale om lettere forurenet jord der skal nyttiggøres, er det listepunkt K206. Er der tale om farligt affald, er det K 201, og for jord til deponering er det K 207, K 105 eller K 101. Et kriterium for om der er tale om nyttiggørelse er at den forurenede jord erstatter rene materialer der ellers skulle være anvendt. sh I kontakt med hele faget Ny udgave kan rekvireres frit på tlf eller GRØNT MILJØ 1/

18 Haver under vand En lang række haveejere langs Gudenåen har fået sandsynligvis permanente problemer med vandstandsstigning. Planterne dør fra en kant af. Havearkitekt opfordrer til nytænkning Tekst og fotos: Max Steinar Se på de stedsegrønne planter ned i skellet. Og se æbletræet længst ude - og den store, flotte sørgebirk ovre ved naboen. Alle er døde, druknede på grund af alt det vand. Harmen i Knud Erik Bangs stemme er tydelig. Han og hans kone kan i år fejre 40 års jubilæum som indehavere af den smukke søvilla på Sølystvej i Silkeborg, og deres have ned mod Silkeborg Langsø har naturligvis været det foretrukne opholdssted hen over sommerhalvåret. De sidste cirka fem år har haven imidlertid udgjort et begrænset areal. Søen står langt op i haven. Knud Erik Bang anslår at cirka en tredjedel af haven er borte, opslugt af søen. Her kan intet leve. Tidligere var vi vant til at vandet steg om vinteren og trak sig tilbage om foråret. Nu er det knap at der er nogen forskel på niveauet, oplyser Knud Erik Bang, mens han i sine gummistøvler går på tværs af sin plæne. De yderste cirka 20 meter er græsset helt dækket af vand i mange må- neder og vil derfor med sikkerhed gå ud. Den første forsommer vi havde haft problemet, var jeg så naiv at tro at det var en enkeltstående tilfælde, og jeg brugte mange timer på at reetablere plænen som vi brugte nogle få sommermåneder. Inden vandet igen steg om efteråret, lyder det bittersødt fra Knud Erik Bang. Husejeren kan fortælle historier om store, smukke træer også hos naboerne som er døde. De fleste har fået dem fældede, men sørgebirken og æbletræerne og de stedsegrønne - nu stedsebrune - står tilbage. Ja, jeg har ladet dem stå som en skamstøtte over kommunen, erklærer Knud Erik Bang og indikerer derved helt klart hvem han mener der må bære ansvaret for vandstandsstigningen. Silkeborg Kommune udfører ikke den grødeskæring de er forpligtede til, sådan er det. Køre jord på Et tocifret antal haveejere langs Langsøen og Gudenåens løb videre mod Randers har indgivet ansøgning til Silkeborg Kommune om at fylde jord på deres lodder i et forsøg på at genskabe de, om ikke paradisiske tilstande, så i al fald haver som man kendte dem tidligere. Indtil nu har kommunen ikke sagt nej til nogen ansøgning, oplyser biolog Helene Clausen, Silkeborg Kommune. Folk søger typisk om at må hæve arealet og reetablere græsplænen og også således at de kan nå tørskoede ud til deres bådebro. Vi tager altid ud og besigtiger arealerne først, bl.a. for at sikre os at området ikke henligger i naturtilstand. I nogle tilfælde kan en flad søgrund være ved at vokse til i siv, og så kan det være groet over i en 3-zone, altså paragraf 3 i naturbeskyttelsesloven hvor man normalt ikke må ændre på forholdene. Dernæst giver vi pålæg om hvor meget man må fylde på i det vi kalder en terrænregulering, normalt maksimalt 50 cm. I et par tilfælde har jeg bedt ansøgere begrænse sig fra 80 cm til 50 cm. Vi anbefaler stabilgrus i bunden for at sikre fundamentet, så materialet ikke føres bort af vand og bølgeslag, og påfyldningen skal være ensartet jævnt og skråne naturligt over imod skel, hvis da ikke naboen skal have lavet det samme til reetablering I mange af de nævnte tilfælde er der tale om lodsejere ved Søholt Allé hvor der er forholdsvis nem adgangsvej til søen. Så heldig er Torben Skovsted, Sølystvej 43, ikke. I lighed med Knud Erik Bang har han oplevet hvordan havens planter er gået ud. Jeg vil gerne fylde en halv meter jord på og reetablere bolværket yderst mod søen og få en rigtig græsplæne tilbage. Desværre har vi ikke umiddelbart en adgangsvej ned til haven, men vi kan dog trods Torben Skovsted har fået en stor del af sin plæne oversvømmet. Bådebroen har stadig lige netop brædderne ovenfor. 18 GRØNT MILJØ 1/2013

19 Knud Erik Bang står i sin have hvor cirka en tredjedel nu er mere eller mindre permanent oversvømmet. I baggrunden Silkeborg Rådhus som Bang retter sin harme imod. alt lave nogenlunde fri passage ned langs huset hvor et firehjulstrukket køretøj måske kan komme frem. Ellers overvejer jeg at få opsat et stort industritransportbånd hele vejen ned gennem haven, og på den måde få fyldt jord derned, siger Torben Skovsted. Jeg regner med at det må kunne laves for et par hundrede tusinde kroner. Og jeg har erkendt at det med store træer er datid. Selv store rødel hos naboen er til min overraskelse gået ud, og så er der ingen af de gængse arter, der kan leve, mener Skovsted. Hos Knud Erik Bang er der slet ikke fri adgang mellem hans hus og hans naboer, så det er endnu sværere at hæve terrænet. Han overvejer at få plantet sumpcypresser som Knud Erik Bang kan med lidt besvær vade ud til sine æbletræer. Det længst ude er død, det nærmeste dør inden længe, forudser han. han har fået anbefalet, og så ellers koncentrere sig om at sikre græsplænen. Vandet stiger Det er Knud Erik Bangs påstand at problemet skyldes Silkeborg Kommunes misligholdelse af dens forpligtigelse til at skære grøde. Han har indhentet vandstandsmålinger tilbage fra De viser at den gennemsnitlige vandstand er steget fra 18,76 meter i august 1987 til 19,55 meter som gennemsnit for august Altså cirka 80 cm højere vandstand. Det spiller selvfølgelig en stor rolle og giver vand langt ind i mange haver. Således også i den anden ende af Langsøen - som kaldes Langsøen Vest - i forstaden Lysbro. Her bor Arne og Birte Lund på Ved Søen, og det stednavn burde måske snart ændres til I Søen for vandet står tæt på villaen. I sommeren 2009 var der faktisk kun cirka tre uger midt på sommeren hvor vi kunne gå tørskoede ned til vores bådebro, fortæller Arne Lund som i 2010 fik fyldt jord på for at hæve plænen. Der er nem adgangsvej til haven, og i alt fik han spredt hele 180 m 3 jord. Det har bevirket at den yderste del af haven som tidligere var dækket af vand, nu er tør, også om vinteren. Men længere oppe mod huset står der nu blankt vand. Og bådebroen, som Arne Lund har hævet cirka en halv meter, ligger igen under vand. I lighed med Knud Erik GRØNT MILJØ 1/

20 Hvis ikke Arne Lund havde fået påfyldt 180 kubikmeter jord på den anden side af renden med klart vand, havde det hele stået under vand. VANDTÅLENDE ARTER TIL HAVEN Landskabsarkitekt Laila Sølager fremhæver bl.a. følgende arter som vandtålende. De mest vandtålende står først: Bang, så ser Arne Lund gerne at Silkeborg Kommune igangsætter langt mere intensiv grødeskæring: Måske oven i købet med et nyt specialbygget og meget mere effektivt fartøj end den nuværende jolle som Tangeværket anvender, mener Arne Lund. Han foreslår også at fartøjet skal skære grøde langt oftere og i sommerperioden måske nærmest sejle i rutefart mellem Tange Sø og Silkeborg, det godt 20 km lange stræk hvor der er problemer med høj vandstand. Hugge hovedet af dragen Muligvis er det en kamp op ad en bakke der bare bliver stejlere og stejlere. Blandt plantearterne i Gudenåen er der invasive og meget uønskede arter. En af dem er pindsvineknob hvor man faktisk bare risikerer at forværre problemet ved at skære grøde. En meget hårdfør art som pindsvineknob overtager pladsen fra de mere langsomt voksende vandplanter når der skabes lys på den måde. Det er ganske utroligt som pindsvineknob kan vokse, op imod 50 cm om dagen. Så det er faktisk en ond spiral vi kommer ind i når vi skærer de vandplanter tilbage og dermed svækker dem og samtidigt skaber lys og plads til at pindsvineknob og andre hurtigt voksende arter kan komme frem og domi- nere, lød kommentaren fra Bodil Steen Pedersen i Grønt Miljø 4/2012. På internettet kan man bl.a. læse at pindsvineknob består af 15 arter, og at de kan gro både over og under vandet. Under pindsvineknob kan man finde et link til Lemvig Kommune som har gjort sig åbenbart smertefulde erfaringer med hyppige, men åbenbart forgæves grødeskæringer: Nogle vandløb i Lemvig Kommune har efter mange års intensiv grødebekæmpelse fået en næsten helt ensartet bevoksning. Tre grødearter er især plagsomme i kommunen. Pindsvineknop er den mest plagsomme grødeart i større vandløb. Hyppig grødeslåning synkroniserer denne plantes vækst så den efter flere slåninger fremstår som et samlet bunddækkende plantedække af vandløbet. Planten bremser desuden vandstrømmen særdeles effektivt på grund af de lange båndformede blade som udfylder hele vandsøjlen. Desværre kender vi ikke i øjeblikket en løsning på problemet. Hyppige grødeslåninger er ikke løsningen da dette direkte fremmer pindsvineknop. Nørreådalen ved Viborg og Lindenborg Å i Nordjylland er eksempler på at selv grødeslåning hver 14. dag ikke er nok. Desuden bliver vedligeholdelsen også urimeligt kostbar. TRÆER OG BUSKE Quercus palustris, sumpeg Taxodium disticum, sumpcypres Rhamnus frangula, tørst Salix hastata, spydpil Salix lanata, uldpil Salix repens, krybende pil Ribes nigrum, solbær Hydrangea, hortensia, flere arter Cornus sanguinea, rød kornel Cornus alba, hvid kornel Symphoricarpus, snebær, flere arter STAUDER MED BLOMSTER Iris laevigata, sumpiris Iris pseudoacorus, gul iris Myosostis palustris, eng-forglemmigej Caltha palustris, engkabbeleje Calla palustris, kærmysse Filipendula ulmaria, mjødurt Lythrum salicaria, kattehale Eupatorium purpureum, hjortetrøst Arne Lund har ellers fået hævet sin bådebro en halv meter, hvilket er vanskeligt at se i dag. 20 GRØNT MILJØ 1/2013

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Ti år med grønne driftsentrepriser

Ti år med grønne driftsentrepriser På vej mod det ultimative samarbejde Helhedsorienteret drift fik et officielt navn i 2004 da servicekonceptet HelPark startede op i Herning. Hvordan er udviklingen af det optimale offentligt-privat samarbejde

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen. Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø

Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen. Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø Strategi for udvikling af driften. Citater fra i går: Israels Plads

Læs mere

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Det er kun de kommuner og skoler, som har fået støtte til at udvikle deres visionsforslag, der kan indsende et forslag på

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var. TILLID PÅ BORNHOLMSK Det handler om is i maven, børneopdragelse og græs på syv centimeter, når Vej og Parks leder og fællestillidsrepræsentant fortæller, hvad tillid er på en arbejdsplads. Og hvordan tillid

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

have- og parkingeniør

have- og parkingeniør have- og parkingeniør Praktisk og fagligt studie Have- og parkingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med byens grønne områder på et højt niveau. Uddannelsen har både et praktisk og

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

Danmarks anlæg. Meldingen fra Vejle Boldklub er klar:

Danmarks anlæg. Meldingen fra Vejle Boldklub er klar: Formanden, Lars Kjeldsen, glæder sig over, at VB Parken nu er en realitet med et stort klubhus og 10 store fodboldbaner foruden baner til fem- og syvmandsfodbold. Meldingen fra Vejle Boldklub er klar:

Læs mere

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood 2 www.sodra.dk Ægte trægulve vokser på træerne SÖDRA HAR RØDDER I DE SVENSKE SKOVE. BOGSTAVELIG TALT. TRÆ ER ET NATURLIGT BYGGEMATERIALE, BRUGT GENNEM

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Medlemsnyt september 2007

Medlemsnyt september 2007 Medlemsnyt september 2007 Bestyrelsen lovede på den ordinære generalforsamling, at der fremover jævnligt ville udkomme nyhedsbreve til medlemmerne. I dette nyhedsbrev vil vi orientere om det der er sket

Læs mere

Danmarks mest krævende driftsherre

Danmarks mest krævende driftsherre Danmarks mest krævende driftsherre Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme har længe haft glæde af at mange ville skære deres højre arm af for at få Frederiksberg Have eller Kronborg på cv et. Men tiderne

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage. Grundejerforeningen Ovesdal Bestyrelsesmøde d. 27. marts (hos Mads) Til stede: Mads, Preben, Niels, Keld og Hans Chr. (Ref). 1. Konstituering Formand: Preben Sørensen Næstformand: Mads Reffstrup Pedersen

Læs mere

Offentligt/privat. Hvem styrer busdriften?

Offentligt/privat. Hvem styrer busdriften? Offentligt/privat F O A F A G O G A R B E J D E Hvem styrer busdriften? FOTO: JØRGEN HANSEN Kollektiv trafik er ikke en privatsag Vi er bekymrede for den kollektive trafik. Vi synes, at der bør bestå et

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud-

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud- Velkommen til Hav Branchens egen udstilling Den grønne fagudstilling Have & Landskab '09 holdes næste gang 26. - 28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i. Besøgende 10.000

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine Kommunalvalg 2009 Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine VI TÆNKER måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er kommunen, der danner rammen om de danske familiers hverdag.

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Opdateret Lederskab. Fokus på den enkelte! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Hvad er Missionen?

Opdateret Lederskab. Fokus på den enkelte! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Hvad er Missionen? ISSN 1901- Nr. 9 2007 Tema: Kompetenceudvikling - målrettet og systematisk Fokus på den enkelte! Der har eksisteret kompetenceudvikling lige så længe, som der har eksisteret mennesker man har bare brugt

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus

Læs mere

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne side 3 Hovedkonklusioner side 4 PROFESSIONELLE

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Første møde med Poul Bendixen d.16-11-09 uge 47 Kaufman ideen: Kaufmann har været i tankerne De er lidt mere lokal, men mere den frække hund! Nerve vil gerne

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Anlægsgartner Hegn Naturpleje Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 213 Et portræt af de 8. private investorer i de danske investeringsforeninger Investeringsbeviser er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor køber investeringsbeviser,

Læs mere

MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER. Systemer til forbedring af byrum og landskab

MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER. Systemer til forbedring af byrum og landskab MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER Systemer til forbedring af byrum og landskab Wiresystemer til kontrolleret vegetation på lodrette flader 2 Tlf.: (+45) 44 97 10 99 Email: landskab@milford.dk www.milford.dk

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden.

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. Nordfyns Kommune Centraladministrationen 15. maj 2007 Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. 1. Status. Tidl. Bogense Kommune: Rengøring af langt hovedparten af arealerne foretages af Toprengøring A/S

Læs mere

KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING

KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING Nyp workshop, byplanmødet 2012 Red. af Ane Rottbøll Jørgensen, Lise Juul Madsen & Louise von Müllen Netværk af Yngre Planlæggere & Redaktørerne, 2013 Udgivet af Netværk

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente

Læs mere

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne

Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Seminar: Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 12 maj 2015 Hotel Nyborg Strand Dagens

Læs mere

Projektoplæg. Vedrørende udvikling og etablering af et undervisnings- og samlingssted i skoven nord for Slagelse, delområde 2.

Projektoplæg. Vedrørende udvikling og etablering af et undervisnings- og samlingssted i skoven nord for Slagelse, delområde 2. Projektoplæg Vedrørende udvikling og etablering af et undervisnings- og samlingssted i skoven nord for Slagelse, delområde 2. Teknik og Miljø, Borgerinddragelse og samskabelse Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Baggrund. Entreprise S10 havde fokus på at afprøve en række nyskabelser og nyudviklinger som input til Vejdirektoratets Ny Vejdriftskoncept, (2012).

Baggrund. Entreprise S10 havde fokus på at afprøve en række nyskabelser og nyudviklinger som input til Vejdirektoratets Ny Vejdriftskoncept, (2012). Samarbejde om Vejdrift - Partnering, Pris og Udvikling Søren Gludsted, VD Thomas B. Randrup, HD Pointen! Baggrund Vejdirektoratet har udviklet samarbejdsformerne indenfor drift igennem flere år. Ønske

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Strategi. Medlemmer. Økonomi. Sponsor. Udvalg

Strategi. Medlemmer. Økonomi. Sponsor. Udvalg Økonomi Sponsor Udvalg Medlemmer Kommunikation Strategi Målsætning Igennem strategisk planlægning at udvikle Odense Golfklub til den bedste golfklub med faglige visioner samt en styrket sportslig og social

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen?

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Af: Søren Dybdal, NYE Visioner & Niels Overgaard, No Communication Du kan få mere fra hånden på kortere tid, hvis du lærer at arbejde mere effektivt. Denne artikel

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

Diplomkursus Rs1: Drift af veje og grønne områder Modul 1 Kursusprogram 2012

Diplomkursus Rs1: Drift af veje og grønne områder Modul 1 Kursusprogram 2012 Blok 1, Organisering og planlægning (3 dage) Dag 1 24. januar 2012 09:00 Introduktion - Om baggrund for og vision med kurset (SG) - Orientering om Skovskolen, sekretariatet, mv. fremvisning af brug af

Læs mere

Nyhedsbrev for juli 2009

Nyhedsbrev for juli 2009 Nyhedsbrev for juli 2009 Indhold i denne udgave En rationel verden 1 Fem erkendelser 1 Er du chef eller leder? 2 At sejle op mod vinden 2 Ildsjæle og vandbærere 3 Direktøren har fundet på noget nyt! 4

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere