Høringsnotat om Mediestøtteudvalgets rapport om den fremtidige mediestøtte

Transkript

1 NOTAT Høringsnotat om Mediestøtteudvalgets rapport om den fremtidige mediestøtte 26. januar 2012 Kulturministeren sendte den 17. november 2011 Mediestøtteudvalgets rapport i høring med frist den 2. januar Kulturstyrelsen har modtaget 67 høringssvar. Svarenes hovedpointer gennemgås emnevist i det følgende indledningsvist i resuméform. Sammendrag af hovedpointerne i høringsnotatet Tidsplan: Der er en generel opfattelse af, at en omlægning af den nuværende støtte bør ske hurtigst muligt, idet kun DDF og DI ITEK er imod. Støttemodel: Langt de fleste organisationer bakker op om en delvis platformneutral model, mens få er for en platformneutral model og kun SAML taler for en platformspecifik model. Produktionsstøtte: Der bakkes i nærmest alle høringssvarene op om en omlægning af distributionsstøtten til produktionsstøtte. Kun Interpress Danmark og SAML er imod omlægningen. Ejerskabskriteriet: I de fleste høringssvar tages der afstand fra det i rapporten foreslåede ejerskabskriterium, herunder i svarene fra Arbejderen og Ingeniøren, som står til at miste deres støtte, hvis kriteriet indføres. DDF, Danske Fagmedier, TV2 Danmark og MetroXpress er for kriteriet. Kriterium vedrørende antal redaktionelle medarbejdere: Langt de fleste vil have den i rapporten foreslåede minimumsgrænse for antal redaktionelle medarbejdere under fem. De fleste advokerer for tre, mens nogle få ønsker et minimumskrav på halvanden eller en medarbejder under produktionsstøtteordningen. Et minimumskrav på fem støttes af DDF, Danske Fagmedier og Radioerne. Indholdskriterier: Mange fagblade og magasiner opfordrer til et bredt indholdskriterium, ligesom nogle af de samme advokerer for, at kravet til andelen af redaktionelt stof skal skærpes i forhold til de nuværende krav. MetroXpress og North Media ønsker omvendt kravet til det redaktionelle stof slækket. Øvrige adgangskriterier: Dansk Journalistforbund foreslår, at indholdet i medieansvarsloven anvendes som kriterium for støtte, og MetroXpress foreslår et udbredelseskriterium. Udmålingskriterier: Der er en overvægt af høringssvar, hvori der argumenteres for redaktionelle årsværk som udmålingskriterium i en ny mediestøtte frem for lønomkostninger, grundet højere lønninger på de nationale dagblade. Dok. nr

2 Side 2 Støttelofter: Af høringssvarene fremgår en række forslag til justeringer af de i rapporten foreslåede støttelofter. Tendensen er, at støttelofterne ønskes sænket, så der overføres flere midler fra de store dagblade til de mindre medier. Det foreslås, at 110 %-reglen ikke indføres. Supplementsordningen: I høringssvarene forslås forskellige supplementsordninger, herunder en ordning til de medier, som rammes særlig hårdt af en omlægning, en ordning til de fritstående internetmedier, en til udbredelsen af landsdækkende dagblade i udkantsområderne, en til medier i selvstændige kommuner på ikke brofaste øer, en til mindre landsdækkende dagblade, hvis samlede oplag er under eksemplarer dagligt og en til at sikre et stærkt nationalt nyhedsbureau. Bladpuljen: Der er et stort ønske fra mange modtagere af støtte fra bladpuljen om, at den bevares. Desuden ønskes tillægspuljen til mindre blade genindført med en forhøjet grænse på 5000 eksemplarer. Forslag til ekstra finansiering: Der nævnes i høringssvarene en række alternative finansieringskilder. Blandt andet de 37,5 mio. kr. fra Public Service-puljen, de ikke udmøntede licensmidler for perioden på 41 mio. kr., de omkring 100 mio. kr., som kan tilvejebringes ved en forøgelse og inddrivelse af erhvervslicensen, de 14. mio. kr. som oprindeligt blev tildelt Dagbladsnævnet hvert år, 6 mio. kr. fra omlægningen fra distributionsstøtte til produktionsstøtte, 60 mio. kr., som bør tilføres medierne som følge af, at 0-momsen udhules, og 60 mio. kr. ved at hæve lønsumsafgiften. 0-momsen: Flere aktører pointerer det konkurrenceforvridende ved den nuværende 0-moms og foreslår i forlængelse heraf, at medierne enten ligestilles ved at afvikle 0-momsen eller ved at indføre ens lave momssatser for alle medier. Nogle få forsvarer den. Desuden påpeges vigtigheden af at tage højde for EU-lovgivningen ved en eventuel ændring. Innovationspuljen: Det største ønske til innovationspuljen er, at den tilføres flere midler. Derudover er der en række konkrete forslag til, hvordan den kan udformes, hvem der skal være støtteberettiget og til hvor meget. Forslag vedrørende radio og tv: I de forholdsvis få høringssvar, hvor Public Servicepuljen nævnes, er der delte meninger om, hvorvidt den skal bevares eller ej. Derimod er der enighed om, at Udvalget vedrørende den fremtidige regulering af lokalradio- og tv-området bør nedsættes. Derudover indgår i høringssvarene en række konkrete forslag til støtte af radio og tv. Fastprissystemet: Fem kommenterer Vækstforums forslag om, at undtagelsesbestemmelsen i konkurrenceloven, der giver bladudgivere af aviser, ugeblade og magasiner ret til at bestemme forhandlernes udsalgspris, skal ophæves. Fire støtter udvalgets konklusion om, at fastprissystemet bør opretholdes, mens Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen finder undersøgelsen uegnet som grundlag for politisk stillingtagen.

3 Side 3 Konkurrenceforvridende elementer: Af konkurrenceforvridende elementer nævnes, at fag- og magasinpressen samt internetmedierne ikke er støtteberettigede under den nuværende ordning, at man i rapporten udelukkende ønsker at støtte danske dagblade, og at et krav om en minimumsbemanding på fem journalister samt udmåling af støtten på baggrund af lønsummen er konkurrenceforvridende i forhold til de lokal internetmediers adgang til støtte. Desuden nævnes DR og 0-momsen som et problem. Ønsker til et fremtidigt medienævn: Der ytres ønske om, at det i rapporten foreslåede fremtidige medienævn bør bestå af andre end repræsentanter for de etablerede medier. Kommentarer til selve Mediestøtterapporten: Nogle organisationer udtrykker i deres høringssvar ønske om at have deltaget i udvalgsarbejdet, andre kommer med mere overordnede kommentarer til rapporten, og nogle har konkrete rettelser til indholdet i rapporten. Detaljer Tidsplan Der er i høringssvarene en generel opfattelse af, at en omlægning af den nuværende mediestøtte skal ske snarest. Således nævner både Altinget.dk, Danske Fagmedier, Danske Specialmedier, Dansk Journalistforbund, Foreningen af Danske Interaktive Medier og Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, at omlægningen skal gennemføres senest den 1. januar Såfremt det ikke er muligt at implementere støtten inden da, foreslår Danske Fagmedier at lade et bredere indholdskriterium træde i kraft ovenpå de gældende ordninger frem til de nye ordninger er endelig på plads. Endvidere anser Dansk Journalistforbund det for realistisk, at en udvidelse af den foreslåede innovationspulje vil kunne iværksættes allerede pr. 1. juli 2012, såfremt den ikke forudsætter EU-notifikation. Dagbladet Licitationen ønsker, at en omlægning sker hurtigst muligt og ikke først fra bevillingsåret 2013, og Avisen.dk anser det for uacceptabelt, hvis den nye støtte ikke træder i kraft senest i starten af 2013, og at de fritstående internetmedier allerede fra 2012 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar skal kunne søge om adgang til den nuværende mediestøtte. De eneste aktører, som eksplicit giver udtryk for at være af en anden opfattelse, er Danske Dagblades Forening og DI ITEK, der anser det for vigtigt, at branchen får tid til at indrette sig på de nye vilkår, og MetroXpress, som gerne ser en hurtig overgang fra distributionsstøtte til produktionsstøtte, men nævner samtidig, at det er helt afgørende, at medier, der står til at miste betydelige tilskud bliver kompenseret i en overgangsperiode. Konkret foreslår MetroXpress således, at et dagblad, der står til at miste 30 % eller mere i støtte, bliver omfattet af en særlig 3-årig overgangsordning, der sikrer, at den nye støtte ikke kan falde med mere end 30 % om året, indtil beløbet i henhold til den nye støtteordning nås, eller der er gået 3 år.

4 Side 4 Frands Mortensen påpeger desuden, at der i forlængelse af Mediestøtteudvalgets rapport er brug for en ny undersøgelse af mediestøtten, hvilket vil medfører en udskydelse af en ny mediestøtte. Støttemodel Der er en overvejende tilslutning til en delvis platformneutral mediestøttemodel, som eksplicit bakkes op af blandt andet Aller, Avisen.dk, Danske Specialmedier, Dansk Journalistforbund, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Digitale Publicister, LO, MetroXpress og TV 2/DANMARK A/S. TV 2/DANMARK A/S peger i den forbindelse på, at det bør præciseres, at midler, der tildeles via hovedordningen, supplementsordningen eller innovationspuljen, ikke kan anvendes til tv-produktion, herunder web-tv. Andre aktører går skridtet videre og anbefaler en platformneutral model, herunder DI ITEK, Out&About og Viasat som finder, at denne model bedst vil sikre en tidssvarende mediestøtte, hvor alle platforme konkurrerer på lige vilkår om samme midler, og hvor støtten går til de platforme, som når brugerne med kvalitetsindhold. Det digitale magasin Third Ear advarer i forlængelse heraf mod for snævre medieplatformsdefinitioner. Støtter man medietiltag, der distribueres via internettet, er det efter deres opfattelse vigtigt at holde sig for øje, at denne type af medieproduktion finder sin styrke i kombinationen af de allerede kendte medier som lyd, video, skrevne artikler osv., hvorfor der kan være et problem i at skulle uddele støtte efter hvilken specifik medietype, der anvendes. Få aktører taler for at bevare en platformspecifik mediestøttemodel. SAML finder umiddelbart den platformspecifikke model mest anvendelig for de ikke-kommercielle elektroniske medier, dog modificeret således, at ikke-kommercielle medier også kan søge innovationspuljen. Det Danske Filminstitut anfører, at det i praksis vil være vanskeligt at opstille støttekriterier, der omfatter alle medieplatforme på en gang. Produktionsstøtte En omlægning fra den nuværende distributionsstøtte til en produktionsstøtte, hvor der i højere grad er fokus på det redaktionelle indhold, bakkes op i stort set alle høringssvar, både af interesseorganisationerne for de mere etablerede medier, som har siddet med i Mediestøtteudvalget, fag- og magasinpressen og de fritstående internetmedier. Desuden støttes omlægningen også af MetroXpress, hvis aviser ellers står til at miste en betydelig del af støtten. De eneste, der tager afstand fra en omlægning af distributionsstøtten til produktionsstøtte er Interpress Danmark, som mener, at man bør fjerne den direkte støtte til dagblade mod til gengæld at fjerne lønsumsafgiften på 2,5 %, og SAML, der dog bakker op om etableringen af støtteordninger til internetmedierne. Ejerskabskriterium I størstedelen af de høringssvar, som behandler det i rapporten foreslåede ejerskabskriterium, argumenteres der imod, at blade ejet af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer samt, at politiske partier og offentlige institutioner skal udelukkes fra at modtage støtte. Det påpeges således, at det bør være selve indholdet og kriterierne herfor, som afgør, hvorvidt et medie er støtteberettiget, mens ejerforholdet er mindre væsentligt. Desuden fremføres det, at hvis man udelukker nogle aktører i den demokra-

5 Side 5 tiske debat fra at modtage mediestøtte, fordi de har organiseret sig på en bestemt måde, er det i praksis det samme som at udelukke bestemte politiske synspunkter. Derudover fremhæver Dagbladet Arbejderen, som vil miste sin støtte, hvis kriteriet indføres for så vidt angår politiske partier, at det er med til at indskrænke alsidigheden og mangfoldigheden i medierne, og at ingen erfaringer peger på, at partiejede medier er mindre seriøse end medier ejet af kapitalfonde eller andre ejerkredse. Ligeledes nævnes, at de fleste dagblade netop er vokset ud af politiske partier, og at Arbejderen er det eneste nuværende dagblad med rødder i arbejderbevægelsen, hvorfor det ofte udgør den alternative stemme i forhold til de øvrige medier. Nyhedsmagasinet Ingeniøren står som det eneste fagblad til at miste sin støtte grundet ejerskabskriteriet og anbefaler således også, at det udelades i en ny mediestøtte. Andre aktører, som tager afstand fra ejerskabskriteriet er Danske Speicalmedier, Dansk Journalistforbund, professor og medieforsker Frands Mortensen, Foreningen af Danske Interaktive Medier og O-Gruppen, som er en specialgruppe under Dansk Journalistforbund med omkring 300 medlemmer ansat på medier udgivet af fagforeninger samt branche-, interesse-, og arbejdsgiverorganisationer. Gruppen anbefaler i stedet at indføre redaktionel uafhængighed som et kriterium. Danske Dagblades Forening, Danske Fagmedier, MetroXpress og TV 2/DANMARK A/S er derimod for et ejerskabskriterium. Danske Dagblades Forening fordi de mener, at branche-, arbejdsgiver- og fagforeningsejede medier har som en væsentlig del af deres eksistensberettigelse at markedsføre foreningerne over for medlemmerne, og fordi disse medier allerede får indirekte støtte gennem fradragsretten for medlemskab. Danske Fagmedier, fordi de mener, at ejerskab kan være en hindring for den redaktionelle frihed og uafhængige journalistiske inspiration. TV 2/DANMARK A/S foreslår, at ejerskabskriteriet nuanceres for at afspejle mediernes reelle finansieringsforhold frem for formelle ejerforhold. Der bør således i den delvis platformneutrale model skelnes tydeligere mellem statsejede, offentligt finansierede medier, herunder DR og de regionale TV 2-virksomheder, og statsejede medier, der virker på markedsvilkår, herunder TV 2/DANMARK A/S. LO tilslutter sig et smalt ejerskabskriterium, hvor politiske partier og offentlige institutioner ikke må være ejere eller medejere af medier, der modtager mediestøtte, mens publikationer udgivet af branche-, arbejdsgiver- og arbejdstager organisationer er støtteberettigede. Kriterium vedrørende antal redaktionelle medarbejdere I langt de fleste høringssvar udtrykkes der ønske om, at det i rapporten foreslåede minimumskrav til antallet af redaktionelle medarbejdere skal være under fem. Argumenterne er blandt andet, at det er konkurrenceforvridende, og at det ikke er afgørende for et medies bidrag til demokratiet, om det har en, to eller tre ansatte, hvilket fremføres af henholdsvis Foreningen Lokale Danske Netaviser og O-gruppen. Foreningen af Danske Interaktive Medier ønsker et minimumskrav på tre redaktionelle medarbejdere. Det samme gør Dansk Journalistforbund, som præciserer, at tre journalistiske medarbejdere, inklusiv chefredaktøren, også skal forstås som et samarbejde mellem to eller tre entil to-mands redaktioner, så længe disse er kombineret i et overordnet medie. Danske Specialemedier og Danwatch foreslår to eller tre, eventuelt tre med mulighed for at give nystartede medier med mindst to redaktionelle medarbejdere støtte i en begrænset periode. Arbejderen ønsker også et minimumskrav på tre eller mindre.

6 Side 6 Desuden opponerer en række fritstående internetmedier mod et mindstekrav på fem, idet Modkraft mener, at man bør tage hensyn til frivillig arbejdskraft, hvorfor det i stedet bør være halvandet årsværk. Dette bakkes op af ATLAS, og Syndikat anbefaler et mindstekrav på én redaktionel medarbejder. Out&About finder også mindstekravet om fem redaktionelle medarbejdere problematisk, men indfører man det alligevel, bør der laves en undtagelse fra reglen for de medier, hvis kommercielle grundlag begrænses af, at mediet retter sig mod minoritetsgrupper eller små geografisk afsondrede områder. Et medie, som vil miste sin støtte, hvis der indføres et minimumskrav, er Samsø Posten, som kun har 1,8 årsværk ansat. Samsø Posten er det eneste tilbageværende medie på øen og må lukke, hvis det mister sin nuværende støtte. Samsø Kommune bakker i sit høringssvar op om Samsø Posten og ønsker i forlængelse heraf, at der tages hensyn til, at der også i ø-samfundene gives økonomisk mulighed for at beholde en lokal dagspresse. Indførelsen af et minimumskrav på fem redaktionelle medarbejdere støttes modsat af Danske Dagblades Forening, Danske Fagmedier og Radioerne. Danske Dagblades Forening argumenterer for, at der skal fem redaktionelle medarbejdere til, for at der er ressourcer nok til på løbende basis at give stoffet tyngde, og for at mediet på den måde med nogenlunde sikkerhed kan have gennemslagskraft og demokratisk effekt. Hvis mindstekravet sænkes til tre eller færre, vil der ligeledes være en betydelig risiko for, at ordningen udvandes. Danske Fagmedier nævner tilsvarende bæredygtighed, kontinuitet i udviklingen, tilstrækkelig redaktionel bredde og plads til journalister, som kan dykke et spadestik dybere og reelt skabe ny viden som argumenter for et krav på en redaktionsstørrelse på fire til fem journalister. Indholdskriterier Flere fagblade og magasiner opfordrer til et bredere indholdskriterium end det nuværende. I rapporten foreslås det, at det redaktionelle stof skal ligge inden for et bredt emneområde, der primært behandles ud fra en politisk eller samfundsrelevant vinkel og indeholder aktuelt nyhedsstof. Herved får fagbladene og magasinerne også mulighed for at være omfattet af støtteordningerne. Argumentet herfor er, at både fag- og magasinpressen også bidrager til relevant samfundsinformation, og at de tilmed når målgrupper, som dagbladene ikke gør. Ønsket kommer fra Aller, Avisen.dk, Dagbladet Licitationen, Danske Fagmedier, Danske Specialmedier, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Jern og Maskinindustrien, LO, Mester Tidende, Motor-magasinet, Out&About og Ældre Sagen. Særligt Aller og Dansk Magasinpresses Udgiverforening giver udtryk for det konkurrenceforvridende i, at dagbladene, som i dag er støtteberettigede, i højere og højere grad producerer indhold, der er helt eller delvis lig de stofområder, som er typiske for ugeblade og magasiner, og mener, at hvis magasinerne ikke kan modtage støtte af indholdsmæssige årsager, så skal selvsamme vurdering også gælde den del af dagbladenes indhold, som ikke opfylder de indholdsmæssige kriterier. Tilsvarende advarer Syndikat og Third Ear mod en for snæver definition af begrebet journalistik til kun at omfatte nyhedsformidling som under de nuværende støtteordninger. Derudover opfordrer Danske Fagmedier, Dagbladet Licitationen, Jern og Maskinindustrien samt Mester Tidende til, at kravet til andelen af redaktionelt indhold, som under de nuværende støtteordninger og i rapporten er 50 %, skærpes. Danske Fagmedier foreslår mere specifikt et krav på %.

7 Side 7 Omvendt ønsker MetroXpress og North Media kravet slækket. North Media, fordi de mener, at det vil have en social og geografisk skævhed, da unge og lavindkomstgrupper stort set er fraværende blandt de betalte dagblade, hvorfor gratisaviserne er en væsentlig informationskilde for netop disse grupper. Det forslås derfor, at kravet om 50 % fjernes. MetroXpress opfordrer til en model, der i større udstrækning måler mængden af redaktionelt indhold, frem for forholdet mellem redaktionelt indhold og annoncer som under de nuværende ordninger, og som foreslået i rapporten, da en beskeden mængde redaktionelt indhold under en produktionsstøtteordning automatisk vil udløse et lavere tilskud, fordi det må antages at hænge sammen med et lavt antal redaktionelle medarbejdere. Mere konkret forslås det, at der sættes en minimumsgrænse for mængden af redaktionelt indhold og ikke andelen af redaktionelt indhold i forhold til annoncer. Subsidiært, at reglen vedrørende 50 % redaktionelt indhold redefineres, så der stadig skal være mindst 50 %, men at det kan være som et gennemsnit over en periode. Øvrige adgangskriterier Foruden kommentarer til ejerskabskriteriet og mindstekravet til antallet af redaktionelle medarbejdere, er der stillet forslag om to øvrige adgangskriterier. Dansk Journalistforbund foreslår, at indholdet i medieansvarsloven anvendes som et afgørende objektivt kriterium for, at det enkelte medie kan opnå adgang til støtte. MetroXpress foreslår, at der indføres et udbredelseskriterium i formålet med produktionsstøtten. Årsagen er ifølge MetroXpress, at udbredelsen af nyheder ikke er garanteret med den nye støtte, hvorfor der er risiko for, at distributionen af dagblade i landets udkantsområder vil blive reduceret. Desuden ønsker DanWatch ikke, at offentlig støtte, eksempelvis i form af oplysningsmidler fra Danida eller EU, hindrer, at man kan opnå støtte. Udmålingskriterier Der er en overvægt af høringssvar, hvori der argumenteres for, at produktionsstøtten skal udmåles på baggrund af redaktionelle årsværk frem for lønomkostninger. Det primære argument herfor er, at lønomkostningerne pr. medarbejder er større på de store landsdækkende medier end på de mindre lokale dagblade, nye internetmedier og de fleste specialmedier, hvorfor udmålingen vil favorisere de store landsdækkende medier. Desuden fremføres det, at et udmålingskriterium, der tager udgangspunkt i lønomkostningerne vil belønne medier, som har givet uansvarlige lønstigninger gennem tiderne samt medføre større fremadrettede lønstigninger. Fortalerne for en udmåling på baggrund af årsværk er Avisen.dk, Dagbladet Arbejderen, Danske Specialmedier, Foreningen af Danske Interaktive Medier, LO, MetroXpress og North Media. En af de største fortalere for at udmåle produktionsstøtten på baggrund af lønomkostninger er Danske Dagblades Forening, som finder, at omregningsprocessen fra omkostninger forbundet med redaktionel virksomhed til årsværk er problematisk, blandt andet fordi en stigende andel af omkostningerne går til honorarbetalt freelancestof. Den potentielle skævvridning af støtten er der ifølge foreningen taget højde for gennem de i rapporten foreslåede støttelofter. North Media foreslår i forlængelse heraf et alternativ støtteloft, hvor ingen fastansatte medarbejdere kan indregnes med en lønudgift på mere end eksempelvis kr. om måneden. Kritisk over for årsværk som udmålingskriterium er også Foreningen Lokale Danske Netmedier, som finder det groft ekskluderende

8 Side 8 for de lokale netaviser, at et journalistisk årsværk skal sættes så høj som til en halv million lønkroner. Uafhængigt af, hvorvidt man vælger årsværk eller lønomkostninger, opfordrer mediehuset Odsgard til, at støtten udmåles på baggrund af det samlede antal redaktionelle medarbejdere i mediehusene, og i forlængelse heraf lader mediehusene selv bestemme, om en journalist skal levere artikler til en, to eller tre forskellige publikationer eller internetsider. Mere specifikt foreslår North Media, at indkøb af redaktionelt stof fra nyhedsbureauer helt eller delvist kan indregnes i de redaktionelle omkostninger, da bureaustoffet er afgørende for de små medier og sikrer et højt grundniveau i mediernes indhold, og Danwatch foreslår, at det skal være muligt at medregne støtten som en del af lønudgifterne, når et medie skal beregne antallet af årsværk. Støttelofter Ud over en generel kritik fra professor og medieforsker Frands Mortensen, som kalder de rapporten foreslåede støttelofter for en række arbitrære justeringer af produktionsstøtten, som skal sikre, at den fremtidige støtte fordeles med næsten det samme beløb til næsten de samme titler som distributionsstøtteordningerne, er der en række forslag til justeringer af lofterne. Danske Fagmedier ønsker et støtteloft, der ligger væsentligt lavere end i dag, og Avisen.dk foreslår et lavere loft for støtte til både enkeltstående medier og koncerner, end der er langt op til i rapporten, samt at intet medie bør kunne opnå mere, end hvad de opnår under den nuværende støtte. Også Foreningen af Danske Interaktive Medier, LO og Modkraft ønsker at sænke de foreslåede lofter. For så vidt angår titelloftet foreslår MetroXpress, at det sænkes til 18 mio. kr. det første år, faldende til 15 mio. kr. over en 4-årige periode, så der er plads til, at flere nye medier kan få del i støtten. Danske Specialmedier og Dansk Journalistforbund bakker som de eneste eksplicit op om rapportens titel- og koncernloft samt støtteloftet over andelen af den redaktionelle indsats. Hvad angår den i rapporten foreslåede 110 %-regel, der foreskriver, at intet medie kan modtage mere end 10 % mere i fremtidig støtte end i dag, frarådes den af Danske Specialmedier og IDG Danmark, som udgiver Computerworld. Argumentet er, at reglen går hårdt ud over dagbladslignende medier, som hidtil har fået distributionsstøtte, og som er i gang med at omlægge deres publicering af redaktionelt indhold i trykte medier til i større grad at nå brugerne via internetmedier, hvorfor reglen er med til at modvirke udviklingen. Supplementsordningen I flere af høringssvarene forslås forskellige former for supplementsordninger indført. Blandt andet bakker Danske Specialmedier, Foreningen af Danske Interaktive Medier, IDG Danmark og Sjællandske op om den i rapporten foreslåede pulje til medier, som ved en omlægning vil miste en betydelig del af deres nuværende støtte. Dansk Journalistforbund foreslår i stedet en forholdsvis kort overgangsordning i de tilfælde, hvor enkeltaviser bliver særligt hårdt ramt af de ændrede støtteregler. Derudover foreslår Dansk Journalistforbund, at også en supplementsordning bliver delvis platformneutral, mens Avisen.dk, Danske Specialmedier og Forbrugerrådet blot lægger vægt på, at også fritstående internetmedier skal kunne modtage støtte fra en supplementsordning.

9 Side 9 North Media peger i forlængelse heraf på, at støtten til internetmedier i mange tilfælde vil gå til medier, som på grund af fokus på momsregistrerede kunder ikke lider noget tab grundet 0-moms-problematikken. Til gengæld vil internetmedier rettet mod almindelige borgere blive stillet urimeligt dårligt. Det foreslås derfor, at supplementsordningen til internetmedier tildeles på baggrund af en konkret ansøgning, hvor mediet sandsynliggør sit tab relateret til fradragsretten. Derudover foreslår MetroXpress en supplementspulje, som støtter udbredelsen af landsdækkende dagblade i udkantsområderne. Puljen skal støtte dagblade med et særlig højt oplag samt en jævn fordeling af læsere i de fem regioner, såfremt disse blade som følge af de foreslående støttemodeller vil få væsentligt mindre i støtte end under den nuværende distributionsstøtteordning. Samsø Posten foreslår en supplementsordning, der omfatter medier i selvstændige kommuner på ikke brofaste øer, og Arbejderen til mindre landsdækkende dagblade, hvis samlede oplag er mindre end eksemplarer dagligt. Endelig foreslår Dansk Journalistforbund en særordning, der sikrer, at der også i fremtiden eksisterer et stærkt nationalt nyhedsbureau i det danske medielandskab. Alternativt, at der tages hensyn til, at der i et nationalt nyhedsbureau skabes egenproduceret indhold af væsentligt omfang, som bidrager til indholdet i de medier, der opnår støtte. Bladpuljen En lang række organisationer har påpeget vigtigheden af at bevare den nuværende bladpulje, som det også er foreslået i rapporten. Argumentet herfor er, at foreningsbladene formidler vigtige informationer videre til sine medlemmer og på den måde er med til at skabe liv i og omkring foreningen. En funktion som ifølge foreningerne ikke kan erstattes af internetbaseret kommunikation, blandt andet fordi en del af befolkningen fortsat har begrænsede it-kompetencer, samt at visse danskerne fortsat ikke har adgang til computer. Vigtigheden af at bevare bladpuljen nævnes af Amnesty International, Danmarks Idræts-forbund, Danske Specialmedier, Dansk Folkeoplysnings Samråd, DGI, Forbrugerrådet, Høreforeningen, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, O-gruppen og Ældre Sagen. Desuden tilrådes det, at tilskudssatserne i bladpuljen hæves i forhold til udviklingen i de faktiske distributionsudgifter, at tillægspuljen under bladpuljen, der indtil 2012 gav støtte til blade, som udsender mindre end 3000 eksemplarer per udgave, genindføres med en grænse på 5000 eksemplarer, og at overveje hvorvidt bladene under bladpuljen også skal kunne søge støtte fra en innovationspulje til omstilling fra tryk til hel eller delvis internetbaseret udgivelse. Den eneste organisation, som anbefaler en omlægning af bladpuljen til en produktionsstøtteordning er O-gruppen, som mener, at bladpuljen også skal kunne gives til produktion af indhold på andre platforme end papir i lighed med den øvrige delvis platformneutrale mediestøtte. Forslag til ekstra finansiering Af høringssvarene indgår en række forslag til alternative finansieringskilder af mediestøtten. Dansk Journalistforbund anfører således, at DR, TV2 Danmark og TV2 Regio-

10 Side 10 nerne bør bevares som stærke public service stationer, hvorfor medielicensen i det store og hele bør forblive uberørt, men at man bør overveje at finansiere innovationspuljen gennem de 37,5 mio. kr. fra Public Service-puljen, de 41 mio. kr. af de ikke-udmøntede licensmidler for perioden , og de i beløbsstørrelsen 100 mio. kr. ved en forøgelse samt inddrivelse af erhvervslicensen. Derudover foreslår Dansk Journalistforbund, at puljen tilføres de 14 mio. kr., som oprindeligt blev ydet i årligt statsbidrag til dagbladsnævnet og de 6 mio. kr., som Mediestøtteudvalget har foreslået fra omlægningen af distributionsstøtte til produktionsstøtte. Endeligt foreslås det, at man anvender nogle af de omkring 60 mio. kr., som bør kapitaliseres som følge af, at 0-momsen mister værdi i takt med et mindre dagbladssalg. Danske Specialmedier foreslår at øge lønsumsafgiften for medier med 0-moms fra 2,5 % til 4 %, hvilket giver et merprovenu på 60 mio. kr., som kan kompensere de medier, der lider tab som følge af, at et ejerskabskriterium undlades samt sikre, at der er nok midler i innovationspuljen. Desuden nævnes også her de ikke-udmøntede licensmidler som en finansieringsmulighed. Altinget.dk nævner også de ikke-udmøntede licensmidler samt bedre inddrivelse af erhvervslicensen som en mulig finansiering af en kompensation til internetmedierne, der ikke har 0-moms, at lønsumsafgiften forhøjes fra de nuværende 2,5 %, henviser til skatteministeriets lovforslag om moms på magasiner trykt uden for EU, der årligt vil give omkring 60 mio. kr. og opfordrer til, at Danmark/EU lægger told/trafikafgifter på internationale sites som Google og facebook.com, der fra skattely profiterer på dansk produceret indhold. Heroverfor står DR, som i deres høringssvar anfører, at licenssystemets uafhængighed og brede opbakning i befolkningen afhænger af, at licensen fortsat kobles direkte sammen med selve public service-ydelsen, hvorfor det forekommer dem vanskeligt at begrunde en anvendelse af licensmidlerne uden en egentlig konkret modydelse. 0-momsen Flere aktører påpeger, at den nuværende 0-moms er konkurrenceforvridende, herunder Altinget.dk, Danske Specialmedier, Foreningen Lokale Danske Netaviser og O-gruppen, som anser den for et væsentligt driftstilskud til de store dagblade og bladhuse, som øvrige medier udelukkes fra. Flere aktører foreslår i forlængelse heraf, at medierne enten ligestilles ved at afvikle 0-momsen eller ved at indføre ens lave momssatser for alle medierne, både de trykte og internetbaserede. Aller, professor og medieforsker Frands Mortensen og Syndikat advokerer for en afvikling. Mere specifikt foreslår Danske Specialmedier og Syndikat således, at den nuværende 0-moms kanaliseres over i en samlet støttepulje, der både støtter trykte og internetbaserede medier, hvor støtten ikke udhules på samme måde som med 0-momsen. Frands Mortensen ønsker i stedet for 0- momsen en momsværdiordning, hvor dagbladene pålægges samme moms som alle andre, hvormed staten får en ekstra indkomst på 976,9 mio. kr., der dog skal fratrækkes momsen af faldet i avissalget. Dagbladenes tab sætte til det halve, dvs. 488,5 mio. kr., og dette beløb skal dagbladene modtage som direkte støtte. Hermed frigøres 488,5 mio. kr., der kan bruges til at fremme produktion af redaktionelt indhold via nye støtteordninger. Ordningen er neutral for staten og vil stille et betydeligt beløb til rådighed som ny mediestøtte. Dansk Magasinpresses Udgiverforening, DI ITEK og Dknyt.dk ønsker derimod, at der indføres en fælles lav momssats for de trykte medier, som også bør gælde internetmedierne. Dansk Journalistforbund ønsker blot, at der snarest regnes på,

11 Side 11 hvordan værdien af 0-momsen fortsat kan komme medierne til gode, så der kan opstilles nogle scenarier for, hvordan de midler, der på denne måde årligt forsvinder ud af mediebranchen, fortsat kan blive i kredsløbet. Uafhængigt af de øvrige høringssvar har professor og medieforsker Frands Mortensen påpeget, at 0-momsen skal være i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, være vedtaget af klart definerede sociale årsager og til fordel for de endelige forbrugere, men 0-momsen må ifølge ham snarere anses for en hjælp til en branche i økonomiske vanskeligheder. Skatteministeriet bemærker, at i relation til den momsmæssige behandling af tilskud generelt, bemærkes det, at støtte/tilskud omfattes af momslovens anvendelsesområde, når tilskuddet må anses for at være et vederlag for en leverance. Dette vil i henhold til EU-domstolens praksis være tilfældet, når tilskuddet får en direkte betydning for prisfastsættelsens af tilskudsmodtagerens leverancer. EU-domstolen har opstillet fire betingelser, som alle skal være opfyldt, for at et tilskud kan anses for omfattet af momsloven. Vurderingen af, hvorvidt disse betingelser er opfyldt, skal foretages for hvert enkelt tilskud. Hvorvidt rapportens bud på modeller for mediestøtte opfylder disse betingelser eller ej, er ikke muligt at vurdere på det foreliggende grundlag. Med hensyn til muligheden for at ophæve 0-moms-ordningen, bemærkes det, at denne momsfritagelse er en såkaldt stand-still fritagelse. Dette betyder, at Danmark ved indførelsen af 6. momsdirektiv i 1991 fik mulighed for at videreføre denne momsfritagelse på trods af, at den ikke har umiddelbar hjemmel i 6. momsdirektiv. Konsekvensen er imidlertid, at såfremt den ophæves, vil Danmark ikke have mulighed for at genindføre denne på et senere tidspunkt. Innovationspuljen Det mest udbredte ønske til den i rapporten foreslåede innovationspulje er, at den tilføres tilstrækkelig med midler til reelt at kunne sikre innovation. Både ATLAS, Avisen.dk, Danske Specialmedier, Foreningen af Danske Interaktive Medier, Korrespondenterne.dk, Modkraft, Syndikat og Third Ear udtrykker således ønske om, at puljen tilføres flere midler end foreslået. Forskellige forslag til finansiering er en tilbageføring af de 8 mio. kr., som dagbladsnævnets bevilling er blevet skåret med fra , en regulering af de i rapporten anbefalede støttelofter og 0-momsen. For så vidt angår selve udformningen af puljen, foreslår Dansk Journalistforbund, at den skal tildeles både lokale, regionale og landsdækkende medier på alle platforme, både nye og etablerede trykte, elektroniske og digitale medier. TV 2/DANMARK A/S anfører, at de ønsker lige adgang til at søge om støtte fra innovationspuljen, hvor virksomheder, der i forvejen modtager produktionsstøtte eller er offentligt finansierede, til gengæld bør være afskåret fra at søge. Tilsvarende foreslår ATLAS, at innovationsstøtten gøres betinget af, at modtageren ikke allerede har modtaget støtte over et vist beløb fra andre mediestøtteordninger. Dknyt.dk foreslår en helt anden udformning af innovationspuljen, således at midlerne ikke uddeles efter ansøgning, men bruges til at kompensere internetmedierne for dagbladenes 0-moms efter krone-til-krone princippet. Endeligt har Den2Radio i relation til innovationspuljen fokus på talentudvikling.

12 Side 12 Endnu mere specifikt foreslår Syndikat og Third Ear, at der nedsættes et særligt innovationsudvalg under det i rapporten foreslåede medienævn, eftersom de frygter, at den til alle tider eksisterende medieverden vil være overrepræsenteret i nævnet. Udvalget kunne foruden folk med kendskab til medieforhold også bestå af forfattere, kunstnere, filmfolk og innovations-frontløbere. Viasat anfører, at det ikke giver mening at åbne for at søge midler til sanering gennem en pulje til støtte af innovation, hvorfor man med fordel kan specificere kriterierne i rapporten, så støtten afgrænser sig til initiativer, der er målrettet innovation af godt indhold, Korrespondenterne foreslår at hæve den treårige etableringsstøtte til fritstående internetmedier fra de foreslåede % til det første år at udgøre 100 %, andet år % og tredje år %. Kun fritstående internetmedier med 100 % egenproduceret indhold skal kunne modtage denne forhøjede etableringsstøtte og mindst 75 % af den forhøjede etableringsstøtte skal bestå af redaktionelt produktionsstøtte. Desuden foreslår Altinget, at der fra innovationspuljen skal kunne ydes støtte til iværksættere med én fuldtidsansat journalist udover ejer/udgiver det første år, med to journalister det andet år og med tre journalister det tredje år. Efter år tre kan mediet søge om varig produktionsstøtte. Derimod anfører Danske Dagblades Forening, at innovationsstøtten bør omfatte internetmedierne, men at støtte til små medieaktører snarere er et spørgsmål om iværksætter- eller erhvervsstøtte end demokratistøtte. Mere overordnet påpeger professor og medieforsker Frands Mortensen i sit høringssvar, at støtten via dagbladsnævnet aldrig er blevet notificeret i Kommissionen, hvorfor al den støtte, der er ydet via denne ordning, er ulovlig. Det samme gælder de 25 mio. kr., der årligt tilføres Det Danske Filminstitut fra licensmidlerne. Den fremtidige støtte må ikke få karakter af egentlig driftsstøtte, og som udvalgets forslag foreligger, kan det ifølge Frands Mortensen blive vanskeligt at overholde denne bestemmelse. Forslag vedrørende radio og tv Høringssvarene, som omhandler radio eller tv, er enten kommentarer til den nuværende Public Service-pulje eller konkrete forslag til støtte af kommercielle eller ikkekommercielle radio- eller tv-stationer. For så vidt angår Public Service-puljen, foreslår Radioerne, som gennem mange år har arbejdet for, at også radioerne skulle være omfattet af puljen, at den eksisterende ordning og puljestørrelse som et minimum bør bevares, og at man venter med justeringer af ordningen til en evaluering af de første års projekter har fundet sted. Dette bakkes op af Dansk Film Institut, der dog ved en eventuel fremtidig justering ønsker, at det skal træde tydeligere frem, at sigtet med ordningen er at støtte public service på programniveau, ikke på institutionsniveau, hvor kriterierne er rettet mod sendefladen som helhed. Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet ser også gerne, at den fortsætter, gerne med et forhøjet beløb, men at den fremover primært kan søges af ikke-kommercielle elektroniske medier. Derimod finder Erik Nordahl Svendsen og Preben Sepstrup, at puljen bør nedlægges frem for at blive reformeret. Derudover nævnes det i flere høringssvar, at en eventuel ændring i støtten til lokalradio- og -tv-stationer med fordel kan afvente resultaterne af et eventuelt Udvalg vedrørende den fremtidige regulering af lokalradio- og tv-områdets arbejde, hvor DILEM og DKPK ønsker organisationerne for både de kommercielle og ikke-kommerciel lokalradio- og -tv organisationer repræsenteret. Udover at både DILEM, DKPK og Fællesrådet

13 Side 13 for tv-sendesamvirker i Danmark angiver, at man bør tage højde for public access, foreslår Radioerne mere konkret, at overgangen til digitalisering af det danske radiomarked med fordel kan tilrettelægges over de næste to år for derved at træde i kraft samtidig med en eventuel implementering af resultatet af forhandlingerne om en ny mediestøtte, Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark ønsker en række mediers tilgængelighed sikret gennem must-carry, at de digitale mediedistributører skal sikre borgerne frit valg i deres kabelstik og, at disponeringen af det digitale sendenet skal være uafhængigt og alsidigt med armslængde til medierne. Fastprissystemet Fem organisationer kommenterer Vækstforums forslag om, at undtagelsesbestemmelen i konkurrenceloven, der giver bladudgivere af aviser, ugeblade og magasiner ret til at bestemme forhandlernes udsalgspris, skal ophæves. Danske Specialmedier, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, De Samvirkende Købmænd og DI ITEK kan til fulde tilslutte sig Mediestøtteudvalgets rapport, der konkluderer, at fastprissystemet bør opretholdes. Derimod er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at analysen giver en overfladisk, ukritisk og udokumenteret fremstilling af eventuelle konsekvenser af en ophævelse af de faste priser for aviser, ugeblade og magasiner, som er ensidigt baseret på branchens tilkendegivelser, hvorfor den er uegnet som grundlag for politisk stillingtagen til en eventuel ophævelse af fastprisordningen. Konkurrenceforvridende elementer Mange aktører nævner i deres høringssvar, at de anser enten den nuværende eller den i rapporten forslåede mediestøtte for konkurrenceforvridende. Det konkurrenceforvridende består ifølge høringssvarene blandt andet i, at den nuværende støtte ikke omfatter fag- og magasinpressen, hvor den primære anke er, at disse medier i lige så høj grad producerer kvalitetsindhold af relevans for befolkningen, som dagbladene, der i højere og højere grad producerer tillæg med indhold, der typisk har været forbeholdt magasinerne. Denne problematik nævnes blandt andet af Aller, Dagbladet Licitationen, Danske Specialmedier og Dansk Magasinpresses Udgiverforening. Også den realitet, at internetmedierne på nuværende tidspunkt ikke modtager mediestøtte anfægtes af mange, hvorfor der er bred opbakning til forslaget i Mediestøtteudvalgets rapport om, at internetmedierne skal omfattes af mediestøtteordningerne i fremtiden. Interpress Danmark påpeger, at det er i strid med konkurrenceretten at begrænse støtten til kun at omfatte danske dagblade via et nationalitetskriterium som foreslået i rapporten, da det vil betyde, at danske dagblade vil have en konkurrencefordel i forhold til udenlandske, og Foreningen Lokale Danske Netmedier mener, at man skal give de lokale internetmedier adgang til mediestøtte på lige vilkår med andre journalistiske medier ved ikke at indføre de konkurrenceforvridende bestemmelser om minimumsbemanding på fem journalister og et lønniveau på 0,5 mio. kr. pr. journalist som foreslået i rapporten. Andre påpeger det konkurrenceforvridende ved DR, som anses for i højere og højere grad at varetage opgaver, der lige så godt kunne løses af private udbydere. Opfordringen er i forlængelse heraf, at DR bør slankes og udelukkende koncentrere sig om de opgaver, der ikke kan løses lige så godt eller billigere af private udbydere. Dette påpeget blandt andet af DI ITEK og Viasat.

14 Side 14 0-momsen nævnes også af mange som stærkt konkurrenceforvridende, herunder af blandt andet Altinget.dk, Danske Specialmedier og Dansk Magasinpresses Udgiverforening. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gør mere generelt opmærksom på, at støtteordningerne ud fra et konkurrencemæssigt perspektiv bør tilrettelægges, så de ikke forvrider konkurrencen i markederne og samtidig ikke medvirker til at skabe adgangsbarrierer for nye aktørers entre på markederne. Styrelsens opfattelse er, at mange medieplatforme nærmer sig hinanden i karakteristika, hvormed der løbende vil opstå nye konkurrenceflader mellem medieaktørerne, hvilket der bør tages højde for. Vigtigt er det her, at de store mediekoncerner ikke, som følge af støtteordningerne, opnår fordel i forhold til de mindre konkurrenter. Ønsker til et fremtidigt medienævn Af ønsker til et eventuelt fremtidigt medienævn anfører Foreningen af Danske Interaktive Medier vigtigheden af, at det sammensættes på tidssvarende vis. I tråd hermed anbefaler ATLAS og Modkraft, at et flertal af medlemmerne er uafhængige af den etablerede mediebranche og deres interesseorganisationer. SAML er modstander af, at der etableres et medienævn frem for det nuværende radio- og tv-nævn. Dog støttes tanken om, at supplere det værende radio- og tv-nævn med de i rapporten nævnte medlemmer. Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark anbefaler, at nævnet initierer fri forskning og udarbejder en årlig statusrapport om medierne. Kommentarer til selve Mediestøtterapporten Kommentarerne til Mediestøtterapporten er tredelte. Nogle har givet udtryk for, at de gerne ville have deltaget i udvalgsarbejdet, nogle har mere overordnede kommentarer til rapporten og nogle har konkrete rettelser til indholdet. Dansk Magasinpresses Udgiverforening og Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet har opponeret imod, at de ikke har deltaget i udvalgsarbejdet. Erik Nordahl Svendsen, Preben Sepstrup og Frands Mortensen gør opmærksom på en række efter deres opfattelse metodiske problemer med rapporten. Således påpeger Erik Nordahl Svendsen og Preben Sepstrup i deres fælles høringsnotat, hvad de anser for problemer med rapportens behandling og formulering af mediestøttens formål og den manglende argumentation for sammenhæng mellem mediestøttens formål og de anbefalede midler. Frands Mortensen finder det problematisk, at formålet med støtten ikke er klart defineret af udvalget, at udvalget ikke har undersøgt, hvem støtten tilgodeser af mediebrugere, eller om de eksisterende støtteordninger opfylder det overordnede formål, og at distribution stadig vægtes højt som grundlag for udmålingen af støtten. Desuden finder han det beklageligt, at udvalget ikke forholder sig til de forskellige ordninger, hvorfra de uafhængige produktionsselskaber modtager statsstøtte, med undtagelse af Public Service-puljen. Af konkrete rettelser til indholdet i rapporten nævner MetroXpress, at det ikke er korrekt, at de sandsynligvis vil distribuere det samme antal dagblade med eller uden støtte, men korrekt, at den geografiske spredning vil blive berørt, da distributionsomkostningerne i udkantsområderne er markant dyrere end i de større byer. Interpress Danmark nævner ligeledes, at det af rapporten fremgår, at udenlandske dagblade får støtte, og at dette ikke er korrekt. Interpress Danmark modtager støtten for at holde omkost-

15 Side 15 ningerne nede og dermed sikre en rimelig tilgang til udenlandske dagblade i Danmark på lige fod med de danske. Gitte Østergaard Kulturstyrelsen