Narrativ coaching en ny fortælling. Sanne Kit Nielsen i samarbejde med Maria Klinke og Jesper Gregersen (2010) NARRATIV COACHING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Narrativ coaching en ny fortælling. Sanne Kit Nielsen i samarbejde med Maria Klinke og Jesper Gregersen (2010) NARRATIV COACHING"

Transkript

1 Sanne Kit Nielsen i samarbejde med Maria Klinke og Jesper Gregersen (2010) NARRATIV COACHING den kl. 10:11 Søren Moldrup side 1 af 15 sider

2 INTRODUKTION Begrebet narrativ defineres som en fortælling eller beretning om hændelser, oplevelser eller lignende. At arbejde narrativt som coach vil sige, at man arbejder med livsfortællinger. Man ser menneskers liv i en social kontekst. Man lytter til historierne. Målet for coaching-samtalen er at afdække problemhistorien eller den dominerende historie for så at kaste lys på andre tråde, der kan opbygge en ny historie. Den nye historie vil bane vej for nye handlemuligheder. 1. DEL: DET NARRATIVE Indledning Det narrative har følgende udgangspunkter: Levede liv anskues som bestående af multihistorier, ikke enkelthistorier Vores liv skabes gennem meningsskabelse Mennesker og systemer/organisationer har iboende styrker, viden og færdigheder, der findes som tynde tråde i historiefortællingerne. I den coachedes fortælling om konkrete vanskeligheder eller dilemmaer er det coachens opgave at hjælpe den coachede til at finde de skjulte styrker. I det narrative inviteres den coachede ind i en undersøgende rejse og udforskning af egne talenter og evner. En sådan rejse kræver en optimistisk indstilling. Ofte er mennesker ikke klar over de ressourcer, de har, og gennem den eksternaliserende samtaleform, der ligger i det narrative, lokaliseres den coachedes problemer uden for hende, og i stedet placeres de i kulturen eller omgivelserne. Det emotionelle rum I narrativ coaching indgår coach og den coachede i en relation. Relationen kan ses som en følelsesmæssig flod. Den coachede forsøger at navigere i følelsernes flod, og den problematiske historie er beviset på, hvordan dette lykkes og mislykkes. I narrativ coaching anerkender og respekterer vi den coachedes følelser (og coachens følelser). Følelsesmæssige fortællinger I en frotælling er omdrejningspunktet et dramatisk plot. Dramaet i historien begynder med en provokation, der oftest er foretaget af en eller flere personer. Provokationen er figuren, og grunden er følelsesn. Når man coacher, møder man ofte følelsen vrede. En protofortælling rummer, at hændelsen, som den coachede fortæller om, har været nedgørende eller krænkende for vedkommende. Vreden rettes så enten indad hvis man giver sig selv skylden eller udad, hvis man giver en anden skylden. Målet er, at vredesfølelsen skal resultere i en større indsigt i både den coachede selv og i den interpersonelle relation. den kl. 10:11 Søren Moldrup side 2 af 15 sider

3 Misundelse er prototypen på fortællingen om, at en anden har noget, jeg ikke har. Her må coachen realitetsteste den coachede og få vedkommende til at se mere på sig selv, tage mere selvansvar og være mere optaget af, hvad man selv ønsker og vil. Frygt er en både psykisk og fysisk følelse. Det er faren, der udløser frygten. Angst har en helt anden karakter: Angsten er en ukonkret størrelse. Ved at eksternalisere angstens stemme, kan man etablere andre mere konstruktive stemmer og få den coachede til at forholde sig til det. Fortællinger om lettelse er når noget meget frustrerende eller truende ophører. Fortællinger om håb er at nære noget positivt, livgivende og noget, der giver vitalitet i ens liv. Når der fortælles om håbssituationer i coaching, så øjner den coachede nyt lys i horisonten det befordrer et stemningsskift. Stolthed er relateret til glæde og lykke, men har det særkende, at være forankret i oplevelsen af selvværd. Hvis den coachede fremtræder ydmyg/submissiv, så kan det åbnes for stolte forællinger ved at eksternalisere stolthedens stemme. Den nye fortælling i narrativ coaching - det er fortællingen, der er afgørende Narrativ coaching tager afsæt i, at coachingsamtalen er en udveksling af fortællinger. Helt grundlæggende handler coaching om at fortælle historier og om at få ændret sine fortællinger. Narrativ coaching arbejder ikke på at løse problemer, og der er ikke nødvendigvis en bestemt målsætning fra starten af en narrativ coach-samtale. I den narrative forståelse er det intentionen med ens handlinger, der angiver retningen i coachingen. Narrativ coaching øger opmærksomheden på De levede erfaringer Den coachedes fortællinger om disse erfaringer Oplevelsen af omgivelsernes respons på disse fortællinger Konsekvenserne af denne respons Muligheden for ændringer på alle ovenstående niveauer. Accept er problemet Som narrativ coach har man et udgangspunkt, at mennesker ikke opsøger problemer, hvis de kan vælge. Den narrative coach vil derfor se følelsen af ulykkelighed som effekt af den konstruerede dominerende historie. Ved at eksternalisere følelsen begynder den coachede at se sin ulykkelighed ikke som et vilkår, men som en respons. Og responser kan den coachede selv bestemme over! Dekonstruktion Coachen stiller spørgsmål dels for at undersøge meningsindholdet i den dominerende historie og dels for at udforske eksempler på undtagelser i fortællingen. Coachen dekonstruerer den dominerende historie. I narrativ coaching vil coachen løbende bevæge sig mellem fortid, nutid og fremtid på den ene side og mellem identitetslandskabet og handlingslandskabet på den anden side. For at skabe en god intervention må den coachede erfare nye måder at handle på, som er bedre. Det gør coachen bla. ved at focusere på episoder, hvor problemet ikke dominerer der hvor den coachede har erfarede noget anderledes konstruktivt eller godt eller ting, der bare virkede. den kl. 10:11 Søren Moldrup side 3 af 15 sider

4 Når man tages som gidsel af problemet Dominerende historier fanger menneske. Historierne bliver et fængsel eller en beskyttende hule, som mennesket lever i. Narrativ coaching er både et skabende arbejde og et udforskende arbejde. Som narrativ coach lytter man ind i ordene og bag om ordene. Narrativ coaching kan betragtes som en befrielse fra fangenskab. Eksternalisering I narrativ coaching er eksternalisering et helt centralt omdrejningspunkt. Grundlæggende betyder eksternalisering, at menneskers problemer eller diskurser ses som vaner. At have et eksternaliserende udgangspunkt som narrativ coach indebærer, at man ikke betragter menneskers problemer som en del af deres natur eller personlighed, men derimod som resultat af deres levede erfaringer. Eksternalisering handler om, at: Problemet adskilles fra den coachede Problemet objektiviseres Problemet har en selvstændig form eller figur Problemet tildeles et navn eller en metafor. Det narrative og selvforståelsen Et nuanceret sammenhængende narrativ er nødvendigt for at kunne orientere sig og skabe mening og sammenhæng i en verden, der er under kontinuerlig forandring. Men samtidig må et narrativ ikke blive så fastlåst, at den coachede bliver overbevist om, at der kun er én rigtig eller én sand udlægning af tingenes sammenhæng. Vygotsky har inspireret White til at arbejde med og udvikle et kort over stilladserende samtaler i den narrative praksis. White siger, at svælget mellem det, folk kender og er fortrolige med, og det, de potentielt vil kunne vide om deres liv, kan betragtes som en zone for nærmeste udvikling. Selvet, identiteten og selvbiografiske fortællinger Der kan skelnes mellem to centrale metaforer omkring selvet: (1) en idé om, at der eksisterer en kerne i det enkelte individ, der er en sand identitet et sandt selv og (2) identiteten betragtes som en personlig konstruktion frem for en indre essens eller kerne. I stedet for som en konstant og entydig størrelse opfatter man i det narrative perspektiv selvet som baseret på relationer eller placeringer gennem de sociale interaktioner. I arbejdet med identiteten opererer man med fire niveauer: 1. Jeg-identitet, der udgør individets personlighedsstruktur 2. Den personlige identitet, der henviser til mere bevidste mål og værdier 3. Den sociale identitet 4. Den kollektive identitet Den velfungerende jeg-identitet udgør det strukturelle fundament for de øvrige identitetsniveauer. Livsfortællinger den kl. 10:11 Søren Moldrup side 4 af 15 sider

5 Den hermaneutiske socialpsykolog Dan McAdams, der gennem 20 år har samlet og analyseret voksnes livshistorier eller selvbiografiske narrativer, har længe argumenteret for, at mennesker skaber mening og sammenhæng i deres liv ved at fortælle deres livshistorier. Det er coachingens eller den refleksive samtales fornemste opgave at give den eller de coachede mulighed for at fortælle deres foretrukne historie, så den bliver tyknet og får mere plads. Bonding og narrativ coaching Bondingbegrebet blev i sin tid introduceret af John Bowlby. Bonding eller forbundethed er en helt grundlæggende følelse i barnets forhold til sine forældre. En kølig og ikke-tilknyttet person vil have vanskelighed ved at etablere og udvikle forbundethed til andre. En sådan person vil følgelig blive isoleret og distanceret i sociale relationer. Følelsen af udelukkelse kan resultere i en internalisering. Forbundethed skaber omvendt masser af energi, interesse og nærvær. I en organisation vil bonding komme til udtryk, når: Organisationens aktører nærer et ønske om at høre til Der er et engageret ønske om at forpligte sig på mål og visioner Der er dialog mellem folk, som medfører respekt og anerkendelse Et lederskab fremviser inkludering og interesse Der er handlerum og mulighed for, at aktørerne kan tage medansvar og bruge deres indflydelse. Som coach kan man stille sig selv følgende spørgsmål for at reflektere over sine egne bondingkompetencer: Hvor let skaber jeg ordentlige bånd til andre? Hvordan håndterer jeg adskillelse, skuffelse, afvisning, fejltagelser? Er jeg opmærksom på egne/andres sorgreaktioner? Kan jeg udtrykke det? Når der skabes gode bånd mellem coachen og den coachede, oplever den coachede følelsen af beskyttelse, anerkendelse og velbehag. I coaching møder vi af og til personer, der, oven i deres aktuelle problemstillinger mangler deres sikkerhedsbaser. Nogle mennesker kan ikke skabe succes, fordi de frygter at begå fejl, hvilket igen leder hen til deres manglende sikkerhedsbase. Centrale begreber: Handlingslandskab og identitetslandskab Bruner taler om, at historier kan opdeles i to landskaber, nemlig (1) et handlingslandskab og (2) et bevidsthedslandskab. Handlingslandskabet som metafor skabes af den, der fortæller historien/den coachede. Her finder man tidsaspektet. En historie har en begyndelse, en midte og en slutning. I coaching vil spørgsmål til handlingslandskabet bl.a. dreje sig om: Hændelser Omstændigheder Tidsforløb Plot den kl. 10:11 Søren Moldrup side 5 af 15 sider

6 Identitetslandskabet er skabt af historiefortælleren/den coachedes selvforståelse og forforståelser set i et kulturelt perspektiv. I coaching kan man til identitetslandskabet bl.a. spørge ind til: Indre personlig forståelse Erkendelse og viden Mening Værdier i livet. Den coachedes historie vil oftest tage sit afsæt i handlingslandskabet og senere i fortællingen vil identitetslandskabet så dukke op. Identitetslandskabet er vigtigt at få belyst i narrativ coaching, fordi det er her, afkodningen af selvforståelsen ligger gemt. Formålet med at arbejde med de to hovedretninger: (1) Identitetslandskabet og (2) handlingslandskabet er netop at forene det personlige plan med relations- og begivenhedsplanet. Den narrative coaching er derfor også en samtaleform, hvor den coachede rekonstruerer sit selv gennem historiefortællingen. Den narrative coachs kompetencer De egenskaber og kompetencer, som er forbundet med at være en troværdig og effektfuld coach, er: Selvbevidsthed At fremme læring Kommunikation Tilgængelighed At lytte At skabe en tillidsfuld atmosfære. Narrativ coaching antager, at mennesker er eksperter i deres eget liv. Narrativ coaching indebærer en forståelse for, at problemer udvikler sig over tid. Narrativ coaching foregår som en kreativ og udfoldende proces, hvor der arbejdes med dominerende historier og med nye historier. Der er nogle vigtige nøgleområder i coachens arbejdsområder: Den narrative coach synliggør de forskellige historier eller versioner af selvet. Focus er på at skabe andre og mere robuste historier og udgangspunkter Gennem eksternaliseringsprocessen opdager den coachede nye muligheder og talenter hos sig selv. Blind vej er den position, som den coachede er strandet i. Her vil den narrative coach intervenere ved at dekonstruere eller stille spørgsmål til det, der tages for givet. Teamwork og samkonstruktion mellem coach og den coachede udgør platformen for relationen. Den nye historie gøres tykkere gennem en accept både af den dominerende histories legitimitet og af, at der er alternative veje at forstå og handle på. Smidighed er en god ting for den narrative coach. Man bør glemme alt om styring og kontrol og i stedet begive sig med åbent sind ind i samtalen. Positionskortet Michael White har følgende model/positionskortet: Indstilling/påvirkning Centreret Decentreret Har indflydelse Har svaret/ekspert Coaching/nysgerrighed Ingen indflydelse Optræder/søger at få al opmærksomhed Kontaktløs/ukoncentreret den kl. 10:11 Søren Moldrup side 6 af 15 sider

7 Den narrative coach må indtage en decentreret position og have indflydelse i samtalen med den coachede. Det er den coachede, som er den primære person i genforfatningen af historien, mens coachen faciliterer gennem sin eksternaliserende spørgeramme. Kropssprog er en afgørende kommunikationsform i mellemmenneskelige relationer. Vi er sjældent selv bevidste om de kropssignaler, vi sender til andre. I det narrative tales der om begrebet dobbeltlytning. Det er en position, hvor man både lytter til den dominerende fortælling og til det, der ligger imellem linierne. Summa summarum Idéen i narrativ coaching er udkrystaliseringen af en ny, mere konstruktiv historie med flere handlemuligheder og et nyt selvbillede. Den nye historie er et stillads af den nærmeste udviklingszone i Vygotskys forstand. I det narrative koncept er der 2 overordnede landskaber, nemlig (1) handlingslandskabet og (2) identitetslandskabet. Det er gennem stillads og landskabsarbejde at den nye historie opstår. Et problem og den historie, som den enkelte opbygger omkring sit problem, ses af den narrative coach som et mønster af vanetænkning. Det er ikke personen, der er problemet. Det er problemet, der er problemet. Narrativ coaching er derfor et samarbejde mellem coachen og den, der modtager coaching. Det er en fælles udforskning, hvor begge parter dykker ind i den viden og klogskab, som den coachede selv har. 2. DEL: COACHING AF TEAM I arbejdet med team søger den narrative coach at opdage den historie, kontekst og betydning, som teammedlemmerne tillægger et emne, og prøver at skabe et rum, hvor de kan udfolde deres dominerende fortællinger og efterfølgende opdage nye historier, som rummer muligheder og skjulte ressourcer. Det er gennem sproget og fortællingerne, at teamet finder sin identitet og sine handlemuligheder. Team i organisationer Hvis man ser på mennesket gennem evolutionens briller, vil der være tre evner eller præferencer, som især er relevante i forhold til team: 1. Præference og talent for nysgerrighed og søgen efter ny viden 2. Kommunikationsfærdigheder til at videregive viden og færdigheder 3. Sociale evner og færdigheder til at samarbejde om at opnå et fælles mål. Disse grundlæggende menneskelige evner kan coachen tydeliggøre og forstærke sammen med teamet, idet det primært handler om at præcisere teamets mål, forpligtelser samt interne og eksterne relationer. Coaching af et team adskiller sig fra coaching af individer på flere områder: I et team er der en lavere grad af fortrolighed i forhold til teamcoachen Folk tænker og lærer i forskellige tempi coachen må derfor balancere mellem kollektiv og individuel læring I teamcoaching bliver individuelle spørgsmål kun relevante, hvis de influerer på teamets præstation og sociale struktur den kl. 10:11 Søren Moldrup side 7 af 15 sider

8 John Katzenbach beskriver et team som: Et mindre antal personer med komplementære færdigheder, der er forpligtet til et fælles formål, performancemål og fremgangsmåde, for hvilke de holder sig selv gensidigt ansvarlige. Formålet med at samle individer i et team er at opnå bedre resultater, end når individer arbejder alene. Her er 10 nøglebegreber, der peger på, hvad der udgør et produktivt team: 1. Forståelser at de er afhængige af hinanden og at mål bedst opnås med gensidighed og støtte 2. Ejerskab i forhold til opgaven/helheden 3. Kreativitet de individuelle kompetencer bruges for at nå teamets overordnede mål 4. Troværdighed et åbent miljø, hvor spørgsmål bliver værdsat 5. Fælles forståelser en bestræbelse på at forstå hinandens perspektiver 6. Personlig udvikling teamet har brug for den enkeltes kompetenceudvikling 7. Konfliktløsning fælles indsats for at få en hurtig og konstruktiv konfliktløsning 8. Fælles beslutningstagen 9. Tydeligt lederskab 10. Forpligtelse i et team bliver kun de ansat, der er engagerede i at opnå virkelig gode resultater! Teamet må coaches som en samlet enhed eller en levende organisme, som har sig eget liv parallelt med teammedlemmernes eget liv og egen person. Hermed flytter vi blikket fra den enkelte til relationerne mellem de enkelte medlemmer af teamet. En teamcoachingsproces kan focusere på det, som teamet har brug for at styrke. Det er vigtigt, at en coach som udgangspunkt forholder sig til, om den gruppe, der arbejdes med, i virkeligheden er et team. Spørg ind! Grundlæggende er der 4 ledende principper, som teamcoachen har som sit coachingmål: 1. Team eksisterer for at skabe resultater 2. Teamet er et levende system 3. Teammedlemmerne ønsker at være et højt ydende team og de ønsker alle at bidrage 4. Team har i sig selv det ypperste (et anerkendende udgangspunkt for coachen) Ved at tro på, at teamet har iboende ressourcer og tilskyndelser i systemet, vil man som coach kunne agere som fødselshjælper. Der kan skitseres 7 teamtyper, som man kan forholde sig til (og der er ikke én tilgang, der kan bruges ved alle teamtyper): 1. Funktionel afdeling opdelt i team. Ofte skabes der uklarhed i kommunikationen og i de interpersonelle relationer og teamet henfalder ofte til rutine. 2. Projektteam, som etableres for at udføre mere kortsigtede opgaver. Her gælder det om at få alle medlemmer med i projektplanlægningen 3. Udviklingsteam, som mestrer langvarige udviklingsopgaver. Det gælder om at skabe klare mål og kvalitetskriterier og hjælpe teamet med at skabe gode rammer. Identificér de enkeltes kompetencer og brug dem. 4. Læringsteam, hvor man skal skabe et magtfrit rum og en uformel omgangsform, sådan at medlemmerne let deler ud af deres erfaringer 5. Netværksgrupper, som typisk er selvledede og selvkørende 6. Repræsentationsgrupper (MED-udvalg m.m.m), hvor klarlæggelse af roller og positioner er afgørende 7. Cabin-crew-team med stabilt opgaveindhold men udskiftende teammedlemmer. Her handler det primært om integration af nye medlemmer. den kl. 10:11 Søren Moldrup side 8 af 15 sider

9 Sproget i teamcoachingen Det sprog, teamets medlemmer anvender, er både skabt af teamkulturen og skaber også teamets kultur. I en narrativ tradition vil teamcoachen give plads til, at deltagernes eget sprog og egne stemmer kommer frem. Coachen kan give stemme til de enkelte deltageres historie: Hvad betyder dette for dig?, Hvilke historier er der i teamet om dette?. Endvidere kan det være stærkt at skabe en historie omkring deltagernes definition af at være et team. Det kan gøre teamet stærkere og mere bevidst. Lederrollen og teamcoaching Ledelse handler om at vise retningen og støtte op om processen til at nå mål og skabe resultater. Teamcoachen supplerer teamlederen og støtter og inspirerer teamlederen og teamet med at blive både udviklet og inspireret af en tredje person, nemlig teamcoachen. Hvad kan teamcoaching bidrage til? Teamcoaching kan bl.a. bidrage til Forbedring af kommunikationen mellem teammedlemmerne Løsning af konflikter Målretning af arbejdsindsatsen/bedre effektivitet Øget tillid mellem teammedlemmerne/øget tolerance For at en teamcoaching kan få effekt under og efter coachingen, må der være bred opbakning til den forandring, som teamet gennemgår som følge af coachingen. Negativ kommunikation i team Der er 7 tegn på usund kommunikation: 1. Barsk begyndelse - når der er en negativ energi i ordvalgene 2. De fire kommunikationsstile, der fungerer som kommunikationsbarrierer Når der er en udbredt personlig kritisk sprogbrug i teamet Når de enkelte medlemmer udviser foragt i teamet. Sarkasme og kynisme er typer af foragt. Det samme er øgenavne, det at vende øjne, gøre nar m.m. Når medlemmer i teamet går i forsvarsposition Når medlemmer i teamet blokerer kommunikationen fx ved at vise stenansigt 3. Dominans. Dominans er typisk, når den ene part optræder som herre over den anden enten ved at afbryde konstant, kritisere, udelukke fra indflydelse eller overhøre. 4. Kropssprog. Når fysiske reaktioner indtræffer, er det vanskeligt at have en gunstig problemløsende diskussion 5. Mislykkede reparationsforsøg 6. Dårlige minder. Når et forhold ikke går godt, er der en tendens til, at fortiden omskrives til det værre. Selvtilstande i team C. Otto Scharmer taler om forskellige selv-tilstande, som er med til at påvirke den måde, vi interagerer med andre på. Disse selv-tilstande kan inspirere teamcoachen til at hjælpe teamet. 1.Jeg-i-mig-tilstanden er karakteriseret ved, at teammedlemmerne udelukkende formår at skabe mening ud fra deres egne perspektiver, eller den down-loadede virkelighed, som Scharmer kalder det, og som indebærer, at man benytter sig af forudfattede meninger og gør, som man plejer. den kl. 10:11 Søren Moldrup side 9 af 15 sider

10 2. Jeg-i-det-tilstanden er i modsætning til jeg-i-mig- en selvtilstand, hvor man har sin opmærksomhed rettet mod omverdenen mod procedurer, struktur m.m. omkring det, som konflikten eller problemet drejer sig om. 3.Jeg-i-dig-tilstanden. Her prøver man ikke blot at se problemet eller konflikten fra et andet perspektiv end sit eget, man anerkender også andres versioner af virkeligheden som lige så gyldige som ens eget. 4.Jeg-i-nu-tilstanden. Kun i sjældne tilfælde bevæger vi os ind i Scharmers jeg-i-nu-tilstand, som kan være en tranformerend oplevelse af total åbenhed. Der er en tilstand af total uforbeholdenhed, som kan opstå lige pludselig og give en ny indsigt i forståelsen af situationer. Ved at hæve sin egen selv-tilstand kan man ændre et dårligt kommunikationsmønster i et team. Ifølge Scharmer handler det om (team)træning, om at være vedholdende og øve sig i at friholde sig fra at blive taget til fange af problemer i teamet. Brugen af fortællinger i team Coaching kan åbne for en proces, der involverer teamdeltagernes egne historier, bemyndige dem med autoritet og rejse deres egne stemmer om, hvad de ønsker at få styrket i teamet. Coachen kan åbne for forskellige historier i teamet. Coachens egen stemme En ikke-vidende stil betyder, at coachen stiller spørgsmål uden at have forudgående idéer eller teorier om, hvad løsningen for teamet vil være. Der er 6 ledende principper, som coachen med fordel kan basere sin kommunikation på. Vi kalder dem for meta-kompetencer: 1. Forløs teamet i forhold til sig selv hold et spejl op for teamet. 2. Giv opmærksomhed til energifeltet i teamet. Sæt ord på det, det ikke tales om i teamet. 3. Belys og udvikl dybt demokrati. Alle stemmer i systemet skal høres. 4. Lyt til virketrangen. Hvilke tilskyndelser er der i teamet? 5. Beløn medansvar. Alle er ansvarlige for teamets kommunikation. 6. Styrk positivismen reducér negativismen. Teamcoachen må få teamet til at se på sig selv og fremhæve det, der fungerer. Kontrakten med teamet - tavshedsregler Her er et eksempel på, hvordan en kontrakt med teamet kan skabes: Hvad ønsker I som medlemmer af dette team at styrke fremover? Hvordan kan denne coaching blive en succes for jer? Hvad er jeres prioriteringer hver især? Hvordan ønsker du, at de andre i teamet skal agere i forhold til dig i dag? Hvordan vil du selv agere i forhold til de andre i teamet? Hvad vil være det bedste/værste, der kan ske i dag? Narrativ teamcoaching Når man coacher et team, vil der være to overordnede parallelle niveauer i coachingens forløb, nemlig: 1. Temaer, der kan arbejdes med (= handlingslandskabet. 2. Teamets identitet. den kl. 10:11 Søren Moldrup side 10 af 15 sider

11 En narrativ teammodel kan se sådan her ud: (1) Teamets handlingslandskab Hensigt, formål og mål et team kan kun fungere som team, hvis organisationen opstiller udfordrende krav til præstation Proaktivitet og forandringsvillighed. Innovation og aktiv deltagelse i at finde nye eller andre måder at gøre tingene å, er en af teamets kerneopgaver. Beslutninger. Teamet må have klare og effektive beslutningsprocesser, som løbende udvikles over tid Ansvarlighed handler om, at teammedlemmerne tør byde ind med deres egne idéer og tror på, at det, de byder ind med, har værdi for teamets indsats. (2) Teamets identitetslandskab Tillid og forbundethed Forskellighed Konstruktiv kommunikation Respekt og værdsættelse Ceremonier som kulturskabelse Begrebet definerende ceremonier er introduceret af kulturantropologen Barbara Myerhofff. Ifølge den definerende ceremoni assisteres den enkelte af et engageret publikum eller vidner altså en gruppe mennesker, der er samlet med det formål at skabe en fælles historiefortælling. Vidnerne lever sig ind i den coachedes fortælling-. De tilføjer derefter deres egne erfaringer, historier og oplevelser i forhold til den fortælling, den coachede har leveret. Gennem fortællinger og genfortællinger fremkommer der nye alternativer eller modsatte plot i den coachedes fortælling. I processen med de eksterne vidner skifter rollerne løbende fra at være tilskuer til at være aktiv fortællende. Bevidningsprocessen har følgende struktur: Ydre focus Opmærksomhed Hvad lagde jeg især mærke til? Det fremlagte billede Hvilke følelser og tanker læser jeg hos personen? Indre focus Personlig gengældelse Hvordan ligner det noget, jeg selv har oplevet? Transport/indflydelse Hvad har det ført mig selv hen til? Praktikken i narrativ teamcoaching Indledende spørgsmål til at sætte teamcoaching-rammen kan fx være: Hvad er historierne om jeres team? Hvad er dette team stolt over at yde eller udføre? Hvis dette team skulle blive mere effektivt, hvad skulle så udfoldes mere? Hvad er teamets grundlæggende vision? Prøv at beskrive dette team gennem en metafor? Når vi slutter denne session, og det har været en succes, hvad er der så sket i teamet? Generelle råd kan være: Send en dagsorden ud i forvejen Opsummér teamkontrakten Før sessionen slutter: Opsumér hvilke aftaler I har Større autonomi skaber ikke større kreativitet. Det er derfor vigtigt, at coachen skaber rum og mulighed for refleksion. Det gøres bl.a. ved at arbejde med spørgsmålene: Hvor effektiv er teamets kommunikation både internt og eksternt? den kl. 10:11 Søren Moldrup side 11 af 15 sider

12 Hvordan håndterer teamet konflikter? Hvordan tager teamet beslutninger? Hvad er teamets faste forhold til dets leder? I hvor høj grad formår teamet at balancere focus mellem opgaver, adfærd og læring. Summa summarum Et team defineres som et system, hvor teammedlemmerne har forskellige erfaringer og færdigheder. Det, det handler om, er at binde dem sammen ud fra forpligtelsen på et fælles mål I et team giver og forventer man mere støtte fra hinanden end i almindelige grupper Teamcoaching kan bidrage til at skabe mere effektivitet, målrette teamets arbejdsindsats, forbedre kommunikationen mellem teammedlemmerne, opløse evt. konflikter m.m. Narrativ teamcoaching er en bestemt teamproces, hvor focus er på teammedlemmernes historier og på det, der sker og ikke sker i teamet Den narrative teamcoach vil trække de dominerende historier frem for at skabe en bedre balance mellem produktivitet og positiv atmosfære Teamcoachen må starte med at etablere en kontrakt med teamet. 3. DEL: DE DOMINERENDE FORTÆLLINGER OM COACHING Hvad skal vi kalde det, vi laver, når vi udfører coachende samtaler? Coaching er ikke et nyt begreb, og det er samtaleformen heller ikke. Et sociokulturelt indblik i vores tidsalder Det postmoderne individ lever udspændt mellem selv at skulle definere og sætte rammerne for sin livsudfoldelse og samtidig skulle agere i forhold til, hvad den sociale omverden anser for normativt rigtigt eller forkert. Det postmoderne menneske skal næsten dagligt finde ud af, hvordan det skal leve sit liv. Og det er i den historiske sammenhæng, at vi ser coachingfænomenet vokse frem. Mennesket skal ifølge Richard Sennett kunne håndtere følgende udfordringer i en fragmenteret kultur: Være i stand til at bevæge sig fra job til job og fra sted til sted Skal løbende tilegne sig nye færdigheder Skal være parat til at give slip på fortid og tidligere erfaringer for at øge omstillingsparatheden. Frigørelsen rummer en risiko for at føle tomhed, og det er kun såkaldt autentisk ikke-konformitet, der er værdifuld! Et overordnet blik på coachingbranchen Omdrejningspunkterne for coachingens potentialer bliver ofte beskrevet som: Et frirum for personlig udvikling En fleksibel og tilpasset samtaleform, der matcher i det komplekse, moderne liv Coachens neutrale position Forbedring og udvikling af kompetencer, effektivitet, læring m.m. Der er imidlertid en del kritik af den udbredte brug af coaching: En ofte ukritisk og ureflekteret udbredelse af coachingmetoder Manglende regulering af branchen (alle kan kalde sig coach) At coaching grundlæggende kan anskues som en forførelsespraksis. Det er derfor relevant at spørge sig selv: Hvem sætter grænserne for, hvornår coaching kan anvendes den kl. 10:11 Søren Moldrup side 12 af 15 sider

13 Hvilke er nødvendige coach-kompetencer Life-style vs. business: Kan der coaches på alle områder Handler coaching om den enkeltes indre eller om de sociale relationer? Der kan skelnes mellem tre forskellige forståelser af coaching, nemlig (1) Adfærdsændrende coaching, hvor coachen focuserer på at hjælpe den coachede til at udføre en bestemt opgave (2) Performance-coaching, hvor coachen focuserer på, hvordan den coachede sætter sig mål, overkommer forhindringer, evaluerer og følger op på sin performance (3) (selv)udviklende coaching, hvor coachen støtter den coachede i at skabe en refleksiv platform i forhold til håndteringen af sit (arbejds)liv. Det teoretiske fundament for coaching Coaching, som den har udviklet sig de sidste 20 år, henter sine grundlæggende antagelser mange forskellige steder fra: 1. Filosofi. Sokrates så sig selv som jordemoder af en ganske særlig støbning han hjalp med at føde andres tanker. Det gjorde han ved at stille det mest præcise spørgsmål, så horisonten kunne udvides mod ny erkendelse. Ole Fogh Kirkeby, der er inspireret af Sokrates, kalder sin coaching for protreplik (der betyder at vende sig mod det væsentlige i sit liv. 2. Idrætspsykologi. I 1920 erne tager den anden fortælling om coaching sit afsæt. Og i 1974 skriver Timothy Gallwey den kendte bog: The inner game of Tennis. Gallwey bygger på tre grundprincipper, nemlig (1) øget bevidsthed, (2) tillid til egne evner og (3) følelse af ejerskab. John Whitmore har defineret coaching som: en hjælp til at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sin egen præstation; at hjælpe til at lære frem for at undervise. Coaching i erhvervslivet har samme karakter som coaching i sportslivet, med den modifikation, at spillets regler og karakter ofte er langt mere komplekse. En coach fra den idrætspsykologiske skole ser det som sit primære mål at fremme vinder-attituden. 3. Moderne psykologi. Det fremherskende erkendelsesteoretiske paradigme i modernismen bygger på forestillingen om en målbar og kvantificerbar virkelighed. Den moderne psykologi kan overordnet set siges at bygge på følgende traditioner: a) Den behavioristiske tradition med Pavlov (1927) og Skinner (1948), der mener, at menneskers adfærd kan beskrives som en maskine og dermed er forudsigelig/deterministisk. b) Den psykoanalytiske tradition med Freud ( ) siger at fortrængte, underbevidste tilstande frembringer irrationel adfærd hos mennesker. Terapeuten gentager og tolker patientens udsagn på baggrund af en psykoanalytisk teoretisk referenceramme c) Den humanistiske tradition med Maslov ( ) og Carl Rogers ( ) opstod i 1950 erne og focuserede på de positive elementer i menneskers liv. Tanken er, at coachen ved hjælp af en respektfuld og anerkendende tilgang til den coachede hjælper den coachede til at opnå nye indsigter og løsninger d) Coaching som læring. Når man taler med sin coach, vil den coachede kunne opnå større forståelse, selvindsigt og indsigt i andre menneskers hensigter og handlinger. Målet er at give den coachede plads til, at den coachede i større omfang og mere frit kan deltage og virke i såvel arbejdsliv som personligt liv. På den måde bliver coaching en transformativ læring. En af udfordringerne for coachingbranchen i dag er, at grundantagelserne omkring coaching ofte forbliver ureflekteret. Og man ser mange værktøjsbaserede tilgange, som fx hos coach-guruen Anthony Robbins, der har følgende skabelon: Trin 1: Sæt mål og nå dem Trin 2: Hvad forhindrer dig? Trin 3: Skab motivation den kl. 10:11 Søren Moldrup side 13 af 15 sider

14 Trin 4: Trin 5: Trin 6: Bryd mønstret Det nye alternativ og planen Den gode afslutning. Det er bemærkelsesværdigt, at det først er inden for de senere år, at der er blevet gennemført egentlig forskning inden for coaching-feltet. Coaching-psykologien er fremkommet som reaktion på og et opgør med coachingtilgange, der ikke ekspliciterer deres teoretiske grundlag. Det er et nyt skud på coaching-stammen, som først er ved at finde sin form. Coaching-psykologi kan defineres som: Forøgelse af velbefindende og præstation i det personlige liv og i arbejdsdomæner ved hjælp af coaching-modeller, der tager afsæt i anerkendte læringsteorier eller psykologiske tilgange. På trods af forskellige teoretiske positioner er der i coaching-psykologien enighed om en række grundantagelser om coachingen: Focus på personens ressourcer og styrker Villighed til at søge løsninger Coachingens resultater skabes gennem den coachedes egne læringsprocesser Coachingen er en samtale skabt i samarbejde mellem coachen og den coachede Coachingen skal udføres ud fra et etisk professionelt grundlag. Den nyere udvikling af coachingen er under betydelig indflydelse af den positive psykologi. Positiv psykologi tager udgangspunkt i det, der virker, det, der bringer menneskelig udvikling i spil på baggrund af et ressourcebaseret perspektiv. Narrativ coaching fortællingen i centrum Narrativ coaching handler om at fortælle historier og om at få hjælp til at finde nye historier, som er mere i overensstemmelse med de værdier, man ønsker at leve sit liv efter. Narrativ coaching focuserer især på de bagvedliggende historier i den coachedes fortælling, hvilket både omfatter den coachedes kognitive proces og vedkommendes sociale og kulturelle kontekst. Bevægelsen fra den traditionelle coaching over coaching-psykologien til den narrative coaching kan ses som et skift fra en opfattelse af coachen som ekspert til at se den coachede som ekspert i sit eget liv. Coachen som ekspert Værktøjs- Coaching Coachingpsykologi Narrativ Praksis Klienten som ekspert Vi har gennemgået en lang periode, hvor logisk analyse, sekventiel funktionel og lineær tænkning har domineret den menneskelige tilgang til produktion af materiel overflod. Den ikke-lineære tilgang til samfundsudvikling og menneskelig udvikling indeholder evnen til at se og tænke i helheder, den er kreativ og kan designe processer, der er rettet mod det intuitive og menneskelige. den kl. 10:11 Søren Moldrup side 14 af 15 sider

15 Daniel Pink siger, at der er 6 sanser hovedsagelig styret af højre hjernehalvdel som fremover vil være de talenter, der bliver brug for. Det betyder en bevægelse: Fra funktion til design Fra argument til fortælling Fra focus til syntese Fra logik til empati Fra alvor til leg og Fra data til mening. Når det moderne menneske begynder at lytte til den indre stemme, internalises samfundets normer om, hvordan et specifikt liv kan, skal og bør leves. Det er afdækningen og udfoldelsen af disse stemmer og meningsrammer, som den narrative coaching har som sit omdrejningspunkt. Forståelse af forandring, transformation go udvikling Som narrativ coach har man et dynamisk, konstruktivistisk og sociokulturelt syn på udvikling og forandring Dynamisk udtrykt i dominerende historier og nye historier Konstruktivistisk forstået som subjektivt refererende Sociokulturelt (eller postmodernistisk) forstået som opstået og formidlet gennem fællesskabets kulturmønstre. Det er vores erfaring, at den coachede har brug for at coachen skubber til processen, således at der kan opstå nye historier. At skubbe betyder her, at man som coach tydeliggør sin egen position som vidne til historien. Et af de væsentligtste kendetegn ved teamcoaching er den forøgelse af kompleksitet i relationer, temaer og stemmer, der forekommer i takt med at antallet af personer, der deltager i coachingen øges. Dette stiller særlige krav og forventninger til coachens kompetencer og til de perspektiver, coachen arbejder med i teamet. Konklusion Narrativ coaching er et af mange bud på, hvordan coaching kan bidrage til at både enkeltpersoner og team kan skabe bedre mening og blive genforenet i fællesskabet og undgå isolation. Det narrative kan i coaching fremme en smamenhæng og tilføre personerne et mere helhedsorienteret perspektiv. Det er de coachede selv, der skal svare på, hvad meningen er med deres eget liv. Coachen kan stille de narrative spørgsmål. På den måde bliver coachen en allieret partner. den kl. 10:11 Søren Moldrup side 15 af 15 sider

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Side 1. Coaching - En udviklende samtale

Side 1. Coaching - En udviklende samtale Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Det brændende spørgsmål

Det brændende spørgsmål Det brændende spørgsmål Hvordan har vi trænet personalet på Kolding Sygehus, P3 i en dyb, rummelig og nærværende kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer? Med det formål, at patienten, de pårørende

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren

Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Gratis coaching kursus for frivillige ildsjæle og personale i undervisningssektoren Kurset er datofastsat således: Endelig tilmelding: 1. juli 2013 til Martin Brolin på email: martin.b.brolin@hotmail.com.

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

En lille bog om. nlp og

En lille bog om. nlp og En lille bog om Coaching med nlp og enneagrammet Indhold 3 Hvad er coaching? 6 Hvad skal en Coach kunne? 8 NLP og coaching 10 Enneagrammet og coaching 12 NLP Huset Hvad er coaching? Begrebet coaching stammer

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Efter uddannelsen vil du som leder være i stand til at:

Efter uddannelsen vil du som leder være i stand til at: Uddannelse i gruppe- og teamsamtaler for ledere - Lær at facilitere samtaler, der bruger fortællingernes skabende kraft til at styrke motivationen, samarbejdet, trivslen og effektiviteten Mange ledere

Læs mere

COACHING. SD Supervision, Coaching, Mentorskab. Elsebet Gjetting Cand.comm. 8. september 2015

COACHING. SD Supervision, Coaching, Mentorskab. Elsebet Gjetting Cand.comm. 8. september 2015 COACHING SD Supervision, Coaching, Mentorskab Elsebet Gjetting Cand.comm. 8. september 2015 Dagens mål er at nå Hvad er coaching? Menneskesyn & Holdninger & Principper Udvalgte metoder? o GROW-modellen,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç Du er i centrum Competenze Care tager altid udgangspunkt i dig og din virksomheds særlige behov og kultur. Vi hjælper dig som leder, dine medarbejdere og hele virksomheden til at yde optimalt både med

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Coaching i et nyt læringsperspektiv

Coaching i et nyt læringsperspektiv Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen og konsulent Margrethe Gade Uddrag af kapitel i bogen Coaching i nyt perspektiv, Kim Gørtz m.fl, 2014, Hans Reitzels forlag Coaching i et nyt læringsperspektiv

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Helene Valgreen, SKUDs generalforsamling Tirsdag 26/2 2013 helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012

Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012 Rejseholdet d. 8. maj. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2012 Dagens sang Du kom med alt det der var dig Du kom med alt det der var dig og sprængte hver en spærret vej og hvilket forår blev det!

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i praksis? Hvad er vanskeligt? Hvad er det vigtigste?

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere