Lissis Syge Historie.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lissis Syge Historie."

Transkript

1 Lissis Syge Historie. Jeg er en 45 årige kvinde. Udannet afspændingspædagog i Har siden 94 undervist for forskellige aftenskoler i mange forskellige former for bevægelse, så jeg er meget afhængig af at min krop fungerer. Jeg er gift. Min mand er pædagog på Christianshavn. Vi har to børn en pige på 19 og en dreng på 16, sammen bor vi i Hvidovre. Min mand og jeg har kendt hinanden i 26 år. De første 16 år boede vi i nabo -kommunen Brøndby Strand. Her havde vi også vores Læge. Da vi havde boet i Hvidovre i nogle år, besluttede jeg mig for, at familien skulle skifte læge, så vi hver især kunne komme nemt til læge(uden bil) Dette skulle vise sig, for mit vedkommende, at få store personlige og kropslige konsekvenser. Mine Smerter i højre ben mærker jeg i efteråret Sammen med en god kollega er jeg på et bevægelses kursus. På et tidspunkt laver vi nogle gulvøvelser og jeg mærker en smerte på højre hofte og starten af låret. Jeg hvisker til min kollega, at jeg må gå ud af øvelsen. Vi skilles efter kursus, og min kollega siger! husk nu at være opmærksom på dine smerter`. Næste gang jeg mærker smerten er, da familien er på efterårsferie i Berlin, jeg prøver faktisk at skjule det, men min mand ligger mærke til at jeg trækker på det ene ben. Efter ferien går det i sig selv igen. Julen kommer mine smerter tilbage, denne gang lidt kraftigere. Jeg får imidlertid influenza i uge 4 og er sengeliggende i 10 dage, Smerten er væk da jeg stiger ud af sengen. 13. april kommer smerten igen, denne gang for at blive. Først nu begynder jeg at rette opmærksomheden mod mine smerter, som jo er kommet og gået siden september 2008, men det skulle vise sig at blive en lang og sej kamp mod målet. Sidst i april 2009 tager jeg kontakt til min forholdsvis nye læge, som jo ikke rigtig kender mig. Hun har tydeligvis heller ikke nogen interesse i at vide lidt om mig. Hun undersøger mig. Og mener ikke at jeg har nogen problemer med min hofte men, at mine smerter må komme fra ryggen. Hun giver mig to ark papir med div. rygøvelser. Jeg forklarer hende, at jeg udmærket kender disse rygøvelser, da jeg er uddannet afspændingspædagog og laver rigtig mange rygøvelser via mit arbejde. Dette reagere hun ikke rigtig på så det ender med at jeg forlader lægen for at gå hjem og lave de anbefalede rygøvelser. Efter 14 dage(først i maj 2009) Konsulterer jeg igen min læge og forklarer hende at mine smerter i benet er tiltaget samt, at de af hende, anbefalede rygøvelser har forværret mine smerter. Jeg spørger om hun ikke kan henvise mig til scanning. Men hun siger! at da jeg Ikke har vandladnings og afføringsproblemer kan hun ikke henvise til scanning. Hun kan henvise mig til røntgen. Ca. 14 dage efter møder jeg op til svar på mit røntgenbillede. På dette tidspunkt er jeg endnu ikke begyndt at samle på beskrivelser. Min læge forklarer mig, at mine Ryg og hofte forhold er normale. Her spørger jeg hende igen om hun ikke vil sende mig til scanning, da jeg er helt sikker på, at der er noget galt inde i mit ben. Det vil hun ikke, hun kan henvise mig til en reumatolog. På det tidspunkt er jeg meget i tvivl om det overhovedet er en reumatolog jeg skal til. Men jeg regner med at lægen ekspederer mig det rigtige sted hen. Der er 5 måneders, ventetid til reumatolog 1

2 Jeg Ringer til Røntgenklinikken, da jeg gerne vil have cd med røntgenbilleder, for jeg har bestilt tid hos en kiropraktor. Denne cd skulle senere vise sig at indeholde billeder af det jeg fejler. Men desværre, først 18 måneder senere, bliver det dokumenteret. De i alt Ca. 4 behandlinger hos kiropraktor har ikke nogen betydelig virkning, hun kikker på røntgen billederne, men har ikke noget særligt at bemærke til dem. Min Læge udskriver ibumetin til mine smerter. Jeg kommer igennem vores sommerferie på smertestillende. Min undervisning starter og det bliver starten på et frygteligt arbejdsår. Mine smerter bliver værre og værre. Jeg opsøger min første fysioterapeut. Hun mener, at jeg har en diskusprolaps og, at jeg skal lave Mc. Kenzie øvelser Efter et par gange stopper jeg hos fysioterapeuten, da jeg føler at jeg ikke har nogen gavnlig virkning af Mc. Kenzie øvelserne. Jeg må sygemelde mig i 3 uger, hvor jeg prøver at aflaste kroppen ved at værre en del sengeliggende. Jeg aflyser vores efterårsferie, hvilket var en tur til Berlin. Begynder at undervise på deltid og efter 3 uger, underviser jeg alle 12 hold igen, men nu er jeg næsten på smertestillende hver dag. Jeg konsulterer en Body- SDS. behandler. Han mener ikke jeg har en diskusprolaps. Men at jeg har facet leds syndrom. Behandlingen Hjælper kortvarigt på mine spændte muskler. D. 13. november konsulterer jeg min første reumatolog. Desværre fortæller jeg reumatolog at jeg har gået to gange hos en fysioterapeut, som mener jeg har en diskusprolaps. Reumatolog undersøger mig og giver min tidligere fysioterapeut ret i, at der kunne være mistanke om en diskusprolaps og at det er en god ide at fortsætte med Mc. Kenzieøvelser. Jeg forklarer at jeg har dybe smerter i mit ben og omkring hoften. Reumatologen mener ikke, at jeg har problemer fra hoften da min hoftebevægelighed ikke er låst. Jeg henvises til scanning. Jeg opsøger en anden Body sds behandler, som jeg har fået anbefalet Han er en meget rar, lyttende og sympatisk behandler. Han tror også at mit problem stammer fra hoften. Men det får jeg forhåbentlig svar på når jeg skal til reumatolog og have scannings resultat. Hvorpå min behandler forklare, at det jo ikke sikkert at reumatologen har bestilt scanning af bækken/hofter. Det har jeg slet ikke tænkt over, men blot forstillet mig at der ville blive bestilt scanning af de steder hvor jeg har smerter. D.5. dec får jeg svar på scanning, som viser normale rygforhold. Lidt slid i den nederste del af ryggen. Reumatologen henviser mig til fysioterapi på Avedøre Holme, hvor jeg skal have noget fysioterapi- behandling, og træne i maskiner. Jeg synes det er dybt latterligt, da jeg jo laver rigtig meget bevægelse og træning gennem mit arbejde. Men jeg gør hvad han anbefaler. Min Body sds behandler fik ret. Bækken og hofte var ikke bestilt med på scanning. Han er for øvrigt taget på ferie og han ryger lidt ud af mit system, og desuden er Body sds behandling ikke helt billigt. Jeg følge de anbefalinger, som reumatologen foreslår. Foruden at jeg starter til fysioterapi, begynder jeg behandling hos min anden kiropraktor. 2

3 Jeg får ca. 5 behandlinger. Hun tager også et røntgen billede af mine hofter, men der er åbenbart ikke noget bemærkelsesværdigt at se. Jeg har vist hende røntgen billeder fra røntgen klinik, hun koncentrere sig mere om, at disse billeder fra røntgen klinik er lavet i liggende stilling og at hun bedre kan bruge et røntgen billede, som er lavet i stående stilling. Mit højere ben er længere end det venstre og kiropraktor mener at mine smerter kan skyldes min benlængde forskel. Jeg køber skoindlæg, som jeg bruger en uges tid, og mine smerter bliver kun værre. Jeg snakker med min mand om at tage på skadestuen, med påskud om at jeg er faldet på trappen. Men jeg kan ikke rigtig tage mig sammen til at gøre det. Jeg har jo også lige fået taget et røntgenbillede hos kiropraktor, så jeg læner mig lidt op af det. Jeg påbegynder nu fysioterapi behandling, bløddel- behandling, det gør meget ondt og de første par gange får jeg frygteligt ondt bagefter. 3 behandling føles det lidt bedre, men det er desværre kun en kort frist. Jeg prøver at få lidt støtte hos fysioterapeuten omkring min smerter i hoften, men der er heller ikke megen hjælp at hente. Han sætter mig i gang med træning med maskiner. På det tidspunkt har jeg tabt mig rigtig meget, ca. 10 kg. Jeg sover elendigt om natten og mine smerter bliver værre og værre. Midt i februar har jeg foruden mit højere ben rigtig mange smerter i mit venstre ben. Smerter i min ryg, smerter i nakken, som stråler ud i venstre arm. Tager kontakt til Reumatolog og i sammenråd med ham stopper jer med at træne, tiden skal ses an, om det måske ændre noget når jeg holder op med at træne og få fysioterapibehandling. Min mand, som er med til konsultationen forklarer reumatologen at jeg der hjemme klager over rigtig mange smerter i hoften, hvortil han svarer min mand -Jeg tror ikke din kone har problemer i hoften. Jeg føler mig ret handlingslammet, jeg spiser rigtig mange smertestillende piller, og har det så nogenlunde, men ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op. Vågner op en morgen hvor jeg konstatere at jeg har knækket en tand. Begynder at få føleforstyrrelser i venstre side af mit ansigt. Min egen læge har vinterferie, og jeg tager kontakt til en af de andre læger i lægehuset. Håber selvfølgelig at møde en læge, som måske kunne hjælpe mig. Jeg har taget mine scannings papirer med, forklare mit problem med mine stærke smerter i højere ben, og mine nytilkomne smerter i næsten hele venstre side, mit søvnproblem, og at jeg kun kan finde hvile med puder under benene. Han undersøger min øvre ryg-og jeg får besked at det er spændinger og det skal trænes væk. Han ligger sig næsten ned i sin kontorstol, og kikker ligegyldigt på mig mens han siger- du må være irriterende at sove ved siden af hvad siger din kæreste til det? Dit problem må din læge eller reumatolog tage sig af. Og når man har en læge der er lige så uengageret, som ham er det jo nemmere sagt end gjort. Sidst i februar tager jeg til tandlæge. Han bemærker at jeg måske er ved at tilegne mig en dårlig vane med at bide min tænder hårdt sammen evt. om natten. Hans observation var nok ikke helt skudt ved siden af. Jeg har det efterhånden rigtig mærkeligt i næsten hele min krop, kan næsten ikke selv finde hoved og hale i mine smerter. Jeg afvikler nogle af mine hold, og er meget tæt på at sygemelde mig helt, men jeg tager noget mere smertestillende og kan nogenlunde klare mit arbejde. Overvejer meget om jeg selv skal købe mig en scanning af mine hofter, men det bliver desværre kun ved det. 3

4 En god ven anbefaler mig en fysioterapeut, jeg er ellers ved at være dødtræt af dårlige behandlere. 12 marts Begynder jeg hos min 3 fysioterapeut. Jeg er ved at opgive håbet om, at nogen finder ud af hvad jeg fejler. For anden gang i midt sygdomsforløb møder jeg et menneske, som giver sig tid til at høre min historie. Og vigtigst af alt tror på det jeg fortæller. Fysioterapeuten bakker mig op, giver mig mod til at kampe videre for mit helbred, desværre skulle der alligevel gå næsten et halvt år før der sker noget 18 marts: Konsultation hos reumatolog, får henvisning til blodprøver. Jeg giver igen udtryk for alle mine smerter, som også er ret kraftige i venstre side samt beskriver mine føleforstyrrelser i ansigtet. Han foreslår at jeg skal henvises til neurolog. På det tidspunkt tager jeg imod alle forslag, bare der er nogen der kan hjælpe mig. Jeg påtaler igen mine smerter i hofte/ lår, hvortil han stadig mener at jeg ikke har problemer i min hofte, og for øvrigt er det ikke hans område. Hvis jeg vil til ortopæd, skal jeg henvises af min læge. 25 marts. Er jeg hos lægen for at få henvisning til neurolog,(det er jo min reumatolog) der mener at jeg skal omkring en neurolog. Jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor der nu skal blandes en neurolog ind i mit forløb. Men jeg følger igen reumatologens anvisning. Jeg beder også Lægen om en henvisning til en ortopæd, lægen synes jeg skal tage en ting af gangen, dvs. igen var det min egen intuition på mit problem, der blev afkræftet. Og tiden går og går. Efter min første behandling hos min nye fysioterapeut, besøger jeg min mor. Jeg bryder grædende sammen. Hvilket jeg egentlig var meget tæt på at gøre da jeg var hos fysioterapeuten, men jeg holder masken, og kommer i stedet grædende hjem til min mor, og er egentlig lidt ked af at involverer hende alt for meget, når jeg er ked af det. Min Mor vælger at tage sagen i egen hånd. Før jeg startede hos reumatolog har min mor også været patient hos den samme reumatolog, og hun kan lige nå at bestille tid hos reumatolog inden hendes henvisning udløber. Hun konsultere altså reumatolog for at fortælle hvordan min tilstand er, og nu må han altså hjælpe mig. Min mor kommer hjem til mig og fortæller mig at reumatologen vil indstille mig til Glostrup Reumatologiske ambulatorium. Det synes jeg lyder meget fornuftigt, og igen tror jeg at denne indstilling er noget der sker fra den ene dag til den anden, men jeg skulle blive klogere. 9. april vi Har konfirmation for Lukas. Det eneste jeg kan magte til den konfirmation, er at lave bordkort, og en tale til Lukas. Heldigvis hjælper min svigerinde med en masse praktiske ting i dagene før og efter. Mine sviger forældre og min mor har også taget en tørn. Flere gange i løbet af aften må jeg ligge mig i et kontor, der er ved siden af festlokalet. Dette pres der ligger omkring det, at skulle holde fest, passe mit arbejde, gør måske også at mine føleforstyrrelser i ansigtet er rigtig hyppige i den periode. 12. april konsultere jeg reumatolog, som jo via min mor ved at jeg ikke har det særlig godt, og som ventet forklare han, at han ikke synes han kan gøre mere for mig så han indstiller mig til vurdering på Glostrup reumatologisk ambulatorium. Jeg sygemelder mig en uge, hvor jeg sengeliggende det meste af tiden. 4

5 Jeg fortæller på mine hold i Solrød, at jeg nu skal henvises til neurolog, der er flere der nævner at der er en rigtig god neurolog i Roskilde. Jeg tænker lidt over det, men beslutter at tage kontakt til den nærmeste neurolog, som bor i Lægehuset Friheden. Set i bakspejlet er det som om, at alle de læger, jeg har besøgt i det hus, har meget travlt. 6. maj har jeg første konsultation hos neurolog. Jeg håber inderligt på at møde personen i sundhedsvæsnet, som vil høre ordentligt på mit problem, igen møder jeg en (ekspert), som næsten på forhånd har puttet mig i en kasse der hedder skelrose. Jeg har aldrig oplevet en konsultation gå så hurtigt, og jeg er rigtig ked af mit valg af neurolog. Jeg henvises til hjerne og rygmarv scanning. Vep. Og sep. undersøgelse.. (Et indskudt tilbage blik) I995 var vores søn 7md. Jeg har fået noget lungebetændelse, og er på min anden omgang pencillin kur. Vi skal have sundhedsplejeske til Lukas, men da hun ser min tilstand, tager hun kontakt til min læge og 5 min efter holder der en ambulance, jeg bliver indlagt og behandlet. En sådan person i nuværende tids sundheds væsen, skulle jeg vente meget meget længe på). På grund af den lange ventetid til Glostrup går jeg uden om ventetiden og tager imod et privat tilbud A2 Hillerød Ambulatorium. Igen tænker jeg på at købe mig en scanning af mine hofter. Jeg ringer til privat hospitalet Hamlet, for at høre hvornår man kan få tid til scanning, og det kan man næsten fra den ene dag til den anden. Samme dag får jeg brev fra A2 Hillerød, jeg skal møde til min første konsultation. Jeg dropper igen tanken om selv at købe en scanning. 3. Maj min første konsultation A2 Hillerød. Jeg tror at jeg skal møde på et hospital, men det er blot en lidt større reumatologisk klink med 2 reumatologer to sekretærer og en bio analytiker. Hun laver en ultralydskanning af højre hofte. Men finder normale forhold. Hun henviser mig til Skanning og denne gang skal bækkenet med. Jeg tror, når hun siger skanning med bækken, så vil mine hofter også være med. Jeg havde forstillet mig, at de selv havde scanner på (hospitalet) Min nye rematolog fortæller mig at hun henviser mig til Frederiksberg hospital, hvor der ikke er lang ventetid. 22 dage blev ventetiden til. 25Maj. Skanning på Frederiksberg. Min undervisnings sæson er heldigvis færdig. Nu er jeg sygemeldt. Jeg bliver indkaldt til møde hos min sagsbehandler. Jeg er lidt nervøs for dette. Lidt bange for at møde en sagsbehandler, der ikke tager mig alvorligt. Jeg møder en venlig sagsbehandler, vi har en god samtale. Jeg får at vide at jeg også vil blive kontaktet af deres fysioterapeut, og jeg også har mulighed for at tale med en psykolog, jeg tager imod det hele. Jo flere der vil lytte og komme med forslag jo bedre. To gange har jeg en god samtale med fysioterapeuten på Hvidovre kommunen, hun giver mig også nogle ideer og forslag, jeg kan foreligge alle mine såkaldte eksperter. 3. juni Konsultation A2 Hillerød. Scanning af ryg og bækken viser normale forhold. Jeg bryder helt sammen, jeg kan snart ikke klare mere og er skuffet over at mine hofter ikke er blevet scannet. Jeg bliver henvist til en knogle skintigrafi. 5

6 9. juni. Hjerne og rygmarvsscanning på Hamlet. Igen er der ikke tænkt på at scanne mine hofter. Hvilket jeg næsten godt var klar over, for neurologen havde jo henvist mig til scanning med mistanke om skelrose. Jeg skal jo have lavet knogleskintigrafien (den har jeg lige læst lidt om på nettet og jeg synes det virker som om den kan finde mange ting, det kan den også, men ofte skal man alligevel supplere med mr. scanning, øv øv.) Desværre ville der gå en måned før jeg skulle have lavet knogleskintigrafien. 18. juni møder hos neurolog til svar på scanning der viser normale forhold. Dette er jo fint siger jeg, men hvorfor har jeg så alle disse smerter i mit ben? Jeg bliver sent ud af døren, med besked om at jeg er kommet i den alder hvor slidgigten melder sig, og jeg må spise noget smertestillende. 24. juni Vep. Og sep. undersøgelse. 8. juli Knogleskintigrafi på Herlev. 9. juli Møder til svar hos neurolog, der forklare, at der er en mistanke om synsnerve betændelse, og han vil vider stiller mig til neurologisk ambulatorium på Glostrup. Forlader neurolog og er ret rystet, over at jeg pludselig skal under udredning for sklerose, og mine føleforstyrrelser i ansigtet bliver bestemt ikke mindre, det prikker og stikker i hele min venstre side af hovedet. Jeg er mildest talt dybt frustreret. Jeg tror jeg går min værste weekend i møde. Jeg er alene hjemme denne weekend, og jeg sover næsten ikke og sidder det meste af dagen og natten ved min computer for at undersøge hvad det vil sige at have skelrose. På mange måder føler jeg ikke at jeg passer ind i skelrose diagnosen. Men man ved jo aldrig. Jeg kontakter min privat praktiserende læge. Giver hende kopi af vep og sep undersøgelse og hjerne og rygmarvsscanning. Hun kikker trist på mig og må beklage at hun ved ikke ret meget om skelrose. Jeg er mildest talt ved at gå op i limningen. Hvor fanden i helvede har hun fået den læge uddannelse. Heldigvis holder hun ferie, og jeg henvender mig til en anden praktiserende læge, og han kan faktisk berolige mig lidt, og han synes jeg skal gøre hvad jeg kan, for at komme igennem til neurologisk så hurtigt som muligt. Sklerose diagnosen vil jeg have ud af verden, så jeg kimer neurologisk afdeling ned, og rimelig hurtigt kommer jeg til samtale med min 2 neurolog. 15. juli møder jeg på Neurologisk ambulatorium Glostrup sammen med min mand. Denne Neurolog laver en grundig gennemgang på Computer, af min hjerne og rygmarvsscanning, jeg får lavet div. neurologiske undersøgelser. På en måde bliver jeg lidt beroliget i forhold til sklerose, da jeg ligesom fornemmer mellem linerne at jeg ikke er en typisk sklerose patient. Men at jeg kan bruge dette forløb til udredning, da jeg jo vil blive undersøgt for alverdens ting gennem blodprøver og lumbalpunktur. Jeg bryder mig bestemt ikke om tanken om, at jeg skal have lavet lumbalpunktur, Både at det kan være smertefuldt og div. ting der kan gå galt. 6

7 16.juli møder jeg på Glostrup og får taget alverdens blodprøver. 22. juli. møder til svar på Hillerød Am på Knogleskintigrafien. Jeg får forklaret at jeg har bursitiis i hofteregion. Jeg spørger ind til om denne opladning kan fjernes med binyrebark. Jeg får forklaret at, at jeg nok skal have 3 blokader med 7-8 ugers mellemrum-og hvis dette ikke hjælper kan man i svære tilfælde operere. Jeg beder om en kopi af knogleskintigrafi. Lige inden vi går, spørgere min mand på en kollegas vegne, hvor man har smerter når man har ondt i hoften, reumatologen forklare, og jeg siger til hende, de smerter har jeg jo også. Hvortil hun svare, at hun ikke tror, jeg har problemer i hoften. Jeg skal komme igen 7 uger senere for at få min anden binyrebark behandling Min mand har gjort et godt forsøg på at få to eksperters øjne rettet mod mine hofter. 23. juli møder på Glostrup, hvor jeg taler med min anden neurolog, jeg viser hende knogleskintrigrafien, men hun har ikke den store interesse i at se den, og det er jo godt at jeg er i gang med binyrebark. Så her fik jeg ikke nogen interesse for mit ben, og hun gør mig opmærksom på at dette jo er en neurologisk afdeling. Jeg har lyst til at skrige, om ikke andet kunne jeg måske blive indlagt på psykiatrisk afdeling. Mandag den 26.juli skal vi 3 uger til Italien, og jeg føler mig mildest talt ikke særlig tryk ved at forlade landet, selvom min Fysioterapeut siger, husk de har de bedste læger i Italien. 23. juli konsultere min egen Læge, jeg har taget kopi af knogleskintigrafi med til hende, hun kikker knap nok på den. Jeg spøger om hun har hørt noget fra neurologisk på Glostrup, hvor jeg jo bla. har fået taget alverdens blodprøver og udtrykker min bekymring for om jeg mon kunne have kraft, hvortil hun svare, du ligner ikke en der har kraft. Jeg beder om en god omgang smertestillende og sovepiller, så jeg er helgarderet til vores ferie, det er hun til gengæld flink til at udskrive. 26. juli Tager vi på ferie og jeg overlever på ibumetin, pinex og sovepiller. 16. august er jeg hos min fysioterapeut hvor jeg viser ham min knogleskintigrafi. Han læser teksten hvor der bl.a. Står- ætiologi ukendt. Han synes jeg skal spørge min reumatolog hvad ætiologi ukendt betyder. Der må være en mere tydelig forklaring. 17. august er jeg til samtale hos Hvidovres kommunes fysioterapeut, en person jeg føler mig tryg ved, og her tør jeg for anden gang lade mine følelser få frit løb. Jeg kan snart ikke holde det ud mere, jeg synes hele tiden at jeg løber panden mod en mur. Vi kikker sammen på knogleskintigrafien, og hun giver mig det samme råd som min fysioterapeut behandler. Jeg er så tæt på at spørge hende om hun ikke vil tage med mig til reumatolog, det gør jeg selvfølgelig ikke. Men jeg føler mig efterhånden magtesløs. 19.august Hillerød Ambulatorium. Jeg forklarer at min første blokade tog de værste smerter i 4 dage. Jeg giver udtryk for min bekymring, for mine smerter, men jeg skal blot have nogle flere blokader, så skal det nok blive godt. Jeg ligger krop til min anden omgang blokade, og denne gang får jeg også en i venstre. Men jeg får dog en henvisning til røntgen af mine hofter. Og en ny tid på ambulatorium om to måneder. Desværre går der kuk i henvisning på røntgenafdeling, der skal gå 3 uger før jeg endelig får brev fra Glostup røntgenafdeling. Inden da har jeg ligget i cyberspace er ikke blevet trukket ned.. Nå men 7

8 med en del ringe ri mellem Glostup Røntgen afdeling, Hvidovre Røntgen afdeling og Hillerød Ambulatorium lykkedes det endelig at finde frem til at jeg skal Henvises til Glostrup Røntgen afdeling. Jeg ringer til Glostrup røntgen fortæller om mit lange henvisningsforløb, og den venlige sekretær giver mig en tid et par dage senere. Imellem tiden har jeg været hos privat praktiserende Reumatolog, (vi havde aftalt, at han skulle følge med på sidelinjen) Jeg viser ham de sidste resultater omkring mig bl.a. Skintrigrafien. Han ønsker mig held og lykke med forsat udredning, og jeg afslutter hos ham. Dvs. at en Læge har analyseret Skintigrafien sendt til Hillerød ambulatorium. Min egen læge ser Skintigrafi Reumatolog Hillerød. Privat praktiserende reumatolog Neurolog på Glostrup ambulatorium. Og det skulle Blive min Fysioterapeut og Fysioterapeut fra Hvidovre kommune, som kikker med meget kritiske øjne på Knogleskintigrafien og får sat skub i tingene. 25. august på Glostrup Ambulatorium, for at få lavet lumbalpunktur. Dette forløber fint, jeg kan blot tage hjem og afvente på at blive indkaldt til svar, om ca. 3-4 uger. I min ventetid har jeg fået tid hos en akupunktør. På hendes fine hjemmeside kan jeg se at hun også er uddannet jordmor, akupunktør, posturolog. Jeg når at få to behandlinger hos hende. Hvilket er en lidt speciel oplevelse. Hun arbejder hurtigt og effektivt. Hun spørger lidt til mine kropsproblemer. Hun konkludere at man også kan få smerter af at spise for meget smertestillende medicin. Og just som jeg var ved at fortælle, skulle hun for øvrigt videre til de 3 andre patienter, som også var i gang med behandling. 15. Sept. Møder jeg kl til røntgen på Glostrup. Dette er jo hurtig overstået og jeg er jo hurtigt hjemme igen. Ved tiden bliver jeg ringet op fra Glostrup røntgen afdeling. Lægen der har kikket på røntgen billedet, vil meget gerne have at jeg kommer igen, de vil foretage en CT-skanning og måske også en MR skanning. Jeg får lavet CT-skanning som tager ca. 10 min. Bliver bedt om at vente for videre forløb. Lægen stikker hovedet ud af døren flere gang, for at sige at de ikke har glemt mig. Efter ca. 3 kvarter kommer Røntgenlægen for at følge mig videre ned til MR-skanning.. For første gang mærker jeg en læges bekymring for mig. Hun fortæller mig at de har været inde for at prøve at finde nogle oplysninger om mig, og at jeg jo svæver rundt i mange sammenhænge, og det kan jeg jo kun give hende ret i. Hun spørger mig om der ikke er nogen der har tænkt på at scanne mine hofter, jeg fortæller hende lidt om mit forløb. Jeg mærker hvordan koldsveden breder sig. Jeg kan jo godt fornemme at det ikke er et slidt hofteled de har fundet. Røntgenlægen forlader mig, hun skal lige have fat i den læge, som skal tale med mig efter skanning. Hun kommer tilbage og siger at jeg skal tage hjem efter skanning, og møde på kirurgisk ambulatorium kl næste dag. Egentlig føler jeg en dyb taknemmelighed over for røntgenlægen. På den anden side har hun jo bare gjort sit arbejde ordentligt. Men når man har oplevet, at der er rigtig mange personer impliceret i hele mit forløb, som har svigtet, ja så skal der ikke meget til at man føler sig forkælet. Det bliver min tur til Skanning, som vil vare ca. 1 time, da den skal være både med og uden kontrastvæske. 8

9 Da de gør mig klar til at køre mig ind, begynder tårrene at trille ned af mine kinder. Radiografen beroliger mig og siger jeg ikke skal være bange, det gør ikke ondt. Jeg fortæller ham at jeg ikke er bange, dette er blot min 4 skanning og jeg er ikke ked af at jeg skal skannes, det er blot det, at hele mit forløb som er dybt latterligt, komisk, tragisk og sygt. Jeg tager hjem efter skanning. Går i seng på en sovepille, er ved at være nervøs for næste dag. Det er jo heldigt at min meget (omsorgsfulde læge) har udskrevet sovepiller. 16. sept. Møder jeg sammen med min mand, på Glostrup Kirurgiske ambulatorium. Kirugen forklare os at de har fundet noget øverst i mit højre lår/hofte. Han giver os flere muligheder for hvad det kan være. Bl.a. en infektiøs proces. Men da de ikke kan være sikre, vil han gerne have det vurderede på Rigshospitalet, for at være sikker på at det ikke er Kraft. Han undersøger min bevægelighed i hofte og ømhed øverste del af låret, da jeg i ca. 3 uger har taget fast ibumetin x 3 dagligt fungere mit ben næsten helt normalt. Han kikker over på min mand og siger; skulle man tro hun fejler noget, i et kort sekund er jeg ved at tro, at han ikke tror mig, for det er jo lige netop denne test, de andre eksperter er faldet igennem på. Lige for et kort øjeblik har min humoristiske sans forladt mig. Kirugen forklare, at jeg kan tage det helt roligt, for han har jo beviset på at der er noget galt, jeg ånder lettet op. Kirugen prøver at sende mig ud af døren, med en følelse af at jeg ikke skal tro det er kraft, de vil blot være på den sikre side. Det lykkedes nogenlunde, på en måde er jeg jo også lidt lettet over at de endelig har fundet en forklaring på mine smerter. Jeg har en tid hos kirugen ca. 10 dage senere. Jeg forlader Glostrup hospital og føler mig lidt lettet, jeg synes blot at jeg har mange alvorlige diagnoser hægtet på mig Jeg har fået øjenbetændelse og svien på tungen,(jeg er for en gang skyld) til lægen. Jeg viser hende min tunge. Hvortil hun svare at det ikke er noget, og jeg skal ikke tro, det er kræft. Hun svare mig på en måde, at jeg næsten kan fornemme hvilken irriterende patient, hun synes jeg er. Nej det har jeg måske ikke lige der, men muligvis i hoften. Jeg forklarer hvad der er sket på Glostrup. Jeg kan godt mærke, at hun får lidt kolde fødder. Jeg fortæller hende at jeg har fået brev fra Herlev om Livmoder hals kraft undersøgelse. Pludselig har tonen mellem os forandret sig gevaldig meget. Hun tilbyder mig at udover celleprøven, vil hun gerne henvise mig til en gynækolog, hvor jeg kan blive scannet osv. Det var da utroligt så meget jeg pludselig kan få, nu har jeg blot råbt på hendes hjælp i 18 måneder. 17. sept. kontakter jeg neurologisk ambulatorium for at høre om der snart er svar på min lumbalpunktur. De mangler stadig nogle svar fra seruminstituttet. Jeg fortæller sygeplejersken, at jeg også under udredning for kræft, så jeg synes min tærskel for tålmodighed er ved at være nået. Han vil rykke seruminstituttet, og så høre jeg fra dem. Ca. ugen efter ringer jeg til neurologisk for at høre om de sidste svar er kommet. Jeg får at vide, at jeg er udeblevet for en konsultation den 22sept. Jeg har ikke modtaget noget brev. 9

10 Faktisk gør jeg lidt ståhej ud af dette, for jeg har nærmest i flere md. stået ved min postkasse for at modtage breve. Nå men jeg får en tid den 28. sep. Jeg får brev fra Glostrup kirurgiske Ambulatorium, at den tid jeg har med Kirugen er rykket 14 dage. Nu er jeg snart ved at blive sindssyg. Jeg ringer til afdeling, som har telefontid Jeg kan ikke komme igennem, jeg beslutter mig for at jeg vil tage derud næste dag. Inden jeg sætter mig ud i bilen ringer jeg igen, og denne gang er der hul igennem. Jeg får en lang forklaring om lukninger og modulering af afdelinger. Men jeg får en ny tid, som er 4 dage senere end den jeg havde. Men jeg kan mærke min bekymring, har kirugen nu har fået faxet min sag til Rigshospitalet. Bliver jeg nu trukket ind i systemet, og jeg synes at jeg har god grund til bekymring for med breve der ikke bliver sent, henvisninger der ikke bliver trukket ned. Så kan man godt tvivle på hvor meget i sundhedsvæsnet der egentligt fungere. Et par dage inden jeg skal møde til svar på neurologisk AM. Har jeg hentet min journal på E- Journal på nettet. Yderst interessant, jeg læser at jeg har været på neurologisk ambulatorium den 26. juli og er blevet behandlet med betainferteron. Den 26. juli sidder jeg i flyveren på vej til Italien. For det andet var min første konsultation torsdag den 15. juli. Men ifølge min E-journal er jeg skelrose patient. Jeg synes efterhånden, at jeg har en meget stor mistro til sundhedsvæsenet. Den 28. sept. Møder jeg til svar på spinalvæskeundersøgelse. Jeg gør neurologen opmærksom på min E-journal, som han beklager fordi at det er en fejl som ikke må ske. Min spinalvæske er fuldstændig normal, skelrose har jeg heldigvis ikke. Neurologen er informeret om min tilknytning til Glostrup ortopæd kir. Ambulatorium. Jeg fortæller om mine bekymringer vedrørende om jeg nu er landet på Rigshospitalet. Og neurologen opfordre mig til at kontakte afdeling, dette skulle så ikke blive nødvendigt, for da jeg kommer hjem har jeg fået brev fra Rigshospitalet. Jeg føler dog at vi møder en forståelse hos neurologen, som må ligge øre til mit lange komplicerede udredningsforløb, men som også at opfordre os til at klage. Jeg er blevet indkaldt til operation den 8. okt. med mødedag 7. okt. Jeg aner ikke hvad dette møde indebærer. Jeg har jo ligesom ikke noget forløb på Rigshospitalet. Er det hovedoperationen eller hvad. Jeg ringer til afdeling og taler med læge sekretær, hun har ikke min journal, jeg skal ringe ned til ambulatorium, og igen bruger jeg en halv dag for ikke at komme igennem. Jeg siger til mig selv at det gider jeg ikke bruge mere tid på, jeg spørger kirugen på Glostrup. 4. okt. Kirurgisk ambulatorium Glostrup. kirugen spørger om jeg har hørt fra Rigshospitalet. Det har jeg jo, men jeg giver udtryk for min bekymring, omkring hvad der skal ske. Denne gang er kirurgen lidt kort for hovedet, vil gerne have min mand og jeg ud af døren, og svare på så lidt så muligt. Men jeg finder dog ud af at første indlæggelse er en biopsi. Jeg bliver lidt skuffet for umiddelbart troede jeg at det var selve operationen, og jeg synes der stadig er lange udsigter til målet, og igen må slå koldt vand i blodet. Kirugen giver mig en tid til 9.jan. Hvis jeg nu pludselig skulle blive væk i hele systemet(det bliver man jo nemt)jeg tror mere han giver mig tiden, for at jeg skal føle mig lidt tryk i denne periode. For 10

11 han siger også at jeg ikke skal tænke på at aflyse tiden.(han ved jo godt at jeg vil blive tilknyttet Rigshospitalet)Mægtig flink mand, han vil hjælpe mig med alt, bortset fra min økonomi. Hvorfor har jeg ikke mødt ham noget før? 7. okt. Bliver indlagt til biopsi. Det bliver en lang dag. Først skal jeg have skrevet journal, og der skal tages røntgen af mine lunger. Går ned og får taget blodprøver. Møder min kirurg. Jeg ser scannings billeder fra Glostrup, og han forklare at min lårbensknogle virker porøs og da de endnu ikke ved hvad jeg fejler, vil han gerne være på den sikre side og ordinere mig krykkestok. For hvis det ikke er kraft, kan de måske lave en knoglebevarende operation. Jeg giver ham også dvd af mit første røntgen billede Der kommer en fysioterapeut, som lære mig at gå med krykker, det er ret hårdt, og sveden driver af mig. Egentlig var det planen at jeg ville tage med min mand hjem når vi er færdige med alle dagens forberedelse. Da jeg heller ikke har fået tildelt en seng, synes jeg bare det er nemmere at tage hjem og møde til operation næste dag. Jeg får fat i en sygeplejeske forklare at jeg ikke tager hjem, da jeg ikke lige kan overkomme mit nye handicap. Jeg kan ikke rigtig holde mine tåre tilbage, jeg synes bare det hele er så uoverskueligt. Men problemet er ikke værre end at de har en kørestol på afdelingen, så jeg kan blive kørt ned til anestesilæge og røntgen af lunger. Jeg får en dejlig seng på gangen. Min mand tager Hjem. En portør kommer og henter mig for at køre mig til røntgen. Jeg holder selv min journal, og kan se at der står at når patient møder til biopsi, skal hun have taget røntgen af femur(låret). Jeg viser det til radiologen, men der ligger ikke nogen henvisning i hans computer. Jeg får taget røntgen af lunger, og kommer ud på gangen, og der sidder jeg næsten en time før jeg bliver hentet af portør. Portørerne havde nedlagt deres arbejde om formiddagen, så de har åbenbart et hængeparti, radiologen må ringe flere gange, men der skulle alligevel gå næsten en time. Da sygeplejerske henter min journal, nævner jeg lige det med Røntgen af femur. Der bliver bestilt røntgen af femur og kl bliver jeg kørt ned til røntgen men bliver heldigvis hentet hurtigt igen. Jeg har jo min seng på gangen og det er ikke svært at fornemme hvor travlt personalet på afdelingen har det-----og så er det jo storfyringsdag den kommende mandag. 8. Okt. Kl bliver jeg kørt ned til biopsi. Dette er jo en lille operation, så kl er jeg tilbage på afdeling. En sygeplejske tager imod mig, og siger, at nu har jeg fået direktør pladsen, lige ved vinduet og det er ganske rigtig en fantastisk udsigt fra 16 sal. Sidst på dagen kommer kirugen forbi, man der er jo ikke så meget at fortælle, jeg må slå koldt vand i blodet og vente 16 dage med at få svaret på biopsi. Trods en masse spekulationer, får jeg for første gang i 18 måneder en næsten sammenhængene nattesøvn. 9. Okt.kan jeg tage hjem. 11. Okt. Har jeg en tid hos min læge(egentlig havde jeg fået lavet tiden til livmoderhalskraft undersøgelse). Da jeg ikke må støtte på benet og bruger krykker har jeg min mand med. 11

12 Hun har modtaget notat fra Rigshospitalet at jeg har fået lavet biopsi. Jeg giver udtryk for min bekymring om at jeg jo muligvis kan have kræft. Jeg fortæller hende hvad kirugen har forklaret os om min hofte/lår. Hun bruger konsultationstiden på at forklare os hvad det ellers kan være jeg fejler,(f.eks. Osteoporose), rent ud sagt en sludder for en sladder. Undervejs fortæller jeg hende at jeg har sultfornemmelse i maven, det brænder i mit bryst og jeg har halsbrænd, det ved hun ikke lige hvad det er. Det må jeg huske at spørge om på neurologisk. Igen må jeg tage mig til hovedet, det er jo næsten stensikkert at jeg kunne have et lille mavesår, men jeg gider ikke engang nævne det for hende, og beslutter mig for at hvis det bliver værre kontakter jeg vagtlægen. Jeg beder hende finde beskrivelse til mit røntgen billede , hvilket hun ikke lige kan finde, hun leder på sin computer, og jeg siger at jeg kan huske at det var et gult stykke papir. Endelig finder hun beskrivelse(den har ligget godt gemt) og læser den op for mig. Som et bi-fund ses et osteoscleroseret område i den prox. Højre femur, et gammelt knogleinfrakt uden patologisk betydning. I første øjeblik bliver jeg lidt paf, hvortil jeg siger til min læge, ja men det står jo lige der. Hun rejser sig op klar til at komme af med mig og min mand, mens hun siger, det har heller ikke været nemt at finde ud af hvad du fejlede. Hvis øjne kunne dræbe, var hun død på stedet, jeg forlader klinikken og vil aldrig sætte mine ben der. Det er røntgen klinikken der har overset noget meget vigtigt, men min læge har overhovedet ikke reflekteret på denne beskrivelse. Jeg har i 18 md. Kontaktet hende rigtig, rigtig meget på grund af mine dybe smerter i højre ben, men hun har virket useriøs og uengageret. Jeg vil vove at påstå at hun siden maj 09 ikke har kikket på røntgen beskrivelsen. Vel vidende at det ikke er alt der ses tydeligt på røntgenbilleder. Da vi forlader lægen har jeg bedt om en kopi af beskrivelse til røntgenbilledet, og jeg bebrejder rigtig meget mig selv, for at jeg ikke har bedt om den for 18 måneder siden, men det gjorde jeg altså ikke. Jeg kan lave en lang liste om de tanker og ideer jeg havde undervejs, som kunne have afkortet min lange udredning forløb, havde jeg blot handlet på mine fornemmelser. Jeg handlede ikke på dem, og det må jeg jo ligge bag mig og tænke frem ad. Det var lidt svært lige på det tidspunkt at tænke fornuftigt, da jeg jo havde al mulig tid til at tænke i. Jeg måtte ikke støtte på benet og der var 14 dage til svar på biopsien, altså var jeg meget bundet til mit hjem, hvor tankerne kørte rundt i hovedet på mig. Det var ikke så meget angsten for kræften der optog mine tanker, men alle de svigt jeg havde oplevet. Hvorfor var der ingen der havde hørt ordentlig på mig og taget mig alvorligt. Først de sidst par dage inden vi skulle møde til svar, begyndte angsten at melde sig. 25. Okt. Møder på Rigshospitalet for at få svar på biopsi. Får forklaret at jeg har noget der hedder kondrosarkom grad 1. Altså kræft. Men hvis alt kan fjernes skal jeg ikke have kemi og stråler Nå men jeg havde det jo næsten på fornemmelsen, så et eller andet sted havde jeg jo forberedt mig på det, og måske på det, der var værre. Jeg får forklaret at jeg skal have ny hofte og erstattet lidt under halvdelen af min lårbensknogle. Sammen med kirugen kikker vi på røntgenbillede fra juni 09 og billede fra 15. september Der er egentlig ikke den store forskel. 12

13 Det der måske stadig fylder mest er min vrede mod alle de eksperter jeg har været i kontakt med og især min nu daværende læge og lægen fra røntgen klinikken. Jeg er fast besluttet på at inden jeg skal indlægges den 2. nov. Har jeg indgivet en klage til patientforsikring. Jeg har endnu en uge der skal gå før jeg skal indlægges til operation. Jeg bruger tiden på at få skrevet til patientforsikring. Jeg skal jo også finde mig en ny praktiserende læge. Tilfældigvis har jeg sagt til min mor at jeg gerne vil tilbage til min gamle læge i Brøndby Strand, men han har ikke åben for tilgang. Min mor foreslår at jeg jo kan ringe og spørge, hvilket jeg ikke rigtig kan tage mig sammen til. Til sidst tager min mor sagen i egen hånd og ordner det for mig. 2. Nov. Indlægges til operation. Allerede kl.13 er vi færdige med indledende lægesamtale blodprøver. Jeg får tildelt min seng og møder min første sengekammerat. Sød ældre dame og jeg kan mærke at vi sagtens kan få det hyggeligt med hinanden, så jeg sender min mand hjem så han kan få lidt fred. Men han kommer igen om aften. Alt taget i betragtning har jeg det faktisk godt, jeg føler mig ikke nervøs. 3. Nov. Kl.8.00 bliver jeg kørt ned til operation. Inden jeg møder anestisilægen hilser jeg på flere sygeplejere og synes der er rigtig mange mennesker i dette lille rum, og mindes ikke der var så mange da jeg skulle have lavet biopsi, nu er det vist ved at gå op for mig at det er en stor operation jeg skal igennem, men inden jeg når at bekymere mig mere om det er jeg taget til Hawaii. Jeg bliver vist kørt til opvågning ca Hvad jeg mindes fra denne opvågning er lidt diffus, og så alligevel ret tydeligt. Jeg havde sagt til min mand at han ikke behøvede at komme lige efter operation, for der ville jeg bare være træt og sove, for sådan havde jeg jo haft det efter biopsi. Sådan var det ikke denne gang. Jeg ville rigtig gerne sove, men det var ligesom, det skulle jeg ikke. Der foregik en masse omkring mig og det virkede nogle gange som om, at jeg var ved at forlade denne verden. Det var jeg nok ikke, men jeg blev meget ked af det og ønskede bare at min mand var hos mig. Sygeplejeren var ved at finde ud af, at få fat i min mand, men pludselig blev min tilstand vel det som man kan kalde normal, efter omstændighederne og jeg kunne køres op på afdelingen. Kort tid efter kommer min mand. Jeg har det nogenlunde men har meget kvalme. Dagen efter får jeg fornøjelse af min første sengevask, jeg er ikke mange sure sild værd, jeg har kvalme og er svimmel. 4.nov Kl har jeg mit første møde med en fysioterapeut. Jeg skal ud af sengen og gå en lille tur i det man kalder talerstolen(hvis jeg husker rigtigt.)det gik nogenlunde men jeg er meget svimmel og har kvalme. 13

14 På et tidspunkt skal jeg have taget røntgenbillede af min nye protese, og husker at det var et rent held at jeg kom igennem det uden at kaste op. Min læge kom. Han forklarede mig en del, som jeg den dag i dag dog ikke, kan huske helt. Det jeg bedst kan forholde mig til er en kopi af min nye protese. Men jeg får dog en forståelse af, at operationen er gået godt, og det er mig der nu må kæmpe for at komme til hægterne. Jeg har mistet en del blod og skal nu selv i gang med at gendanne noget nyt, hvilket jeg åbenbart har svært ved. Det er ligesom om at min krop skal startes op igen. Jeg skal lære at gå, få gang i blæren afføring, producere blod. Hold op hvor var det mange ting. Jeg får en del besøg, men desværre må jeg bede min mand om at sige til familie og venner at de ikke skal komme, for jeg kan næsten ikke holde mine øjne åbne, og har stadig en del kvalme med opkast. Min mand og min datter får rigeligt at se til da de besøger mig. De kunne ligeså godt have fået en kittel på. Efter fire dage er der ikke meget bedring og det bliver det besluttet at jeg skal have blodtransfusion. 5.nov forlader min første sengekammerat mig, og jeg får en ny kvindelig med patient, som er små 10 år ældre end mig. Et rigtig dejligt menneske, som jeg har stor inspiration ved at ligge sammen med, når vi ellers hver især har kræfter til at snakke. 7.nov søndag aften får jeg en pose blod. efter den første pose blod, får jeg lidt temperatur stigning, der skal tages nogle blodprøver, og det bliver besluttet at hvis jeg skal have mere blod bliver det først næste dag. Jeg mærker allerede bedring og går imod en god nattesøvn. 8.nov.jeg synes jeg er ved at være klar på ny. Jeg siger til min mand at, nu er jeg klar til besøg. Der var blot lige det problem, at jeg ikke har haft afføring endnu, jeg var godt klar over at det snart måtte i gang, men jeg havde ikke rigtig orket at tænke på det,(og det havde personalet åbenbart heller ikke) desuden havde jeg jo næsten ikke holdt noget mad i mig i fire dage, så det kunne vel ikke være så slemt. Besøgene kom og jeg havde fået mit nye problem at slås med. Jeg havde fået mit første afføringsmiddel og jeg havde frygtelig hård mave, sådan gik de næste par dage med maveproblemer, fra den ene yderlighed til den anden, heldigvis var det så godt planlagt at når maven løb af sted med mig, var det min datter der var på besøg.(godt hun har erfaring, som afløser på plejehjem). Det er bestemt ikke nogen hemmelighed at personalet havde meget travlt. Og det er skræmmende at tænke på at der skal spares på det område. Jeg fik et liggesår på mit raske ben. Mit opererede ben havde jeg selv bedt om at få lagt en pude under. Men mit venstre ben fejlede jo ikke noget, men det var meget tungt og næsten følelsesløst de første par dage efter operationen, og da jeg heller ikke kom så meget ud af sengen på grund af kvalme og svimmelhed lå jeg meget i sengen og pludselig havde jeg fået liggesår på venstre hæl. Set i bakspejlet var der kun en blandt personalet som tjekkede mig for liggesår (en ældre sygeplejeske)da jeg nu havde fået mit første liggesår blev jeg selv opmærksom på det, og måtte selv bede personalet om at hjælpe med at smøre ben osv., og det endte ofte med at det var familien der klarede den sag. Og heldigvis var de der meget, men de kunne 14

15 dog ikke skifte mit drop, som jo helst skal skiftes hver 3 dag. Det blev aldrig skiftet. Jeg nævnte det selv et par gange. Men på grund af travlhed osv. blev det hele tiden udskudt. 11. Nov. blev jeg udskrevet. Min mand kom og hentede div. ergonomiske artikler og selv, blev jeg kørt hjem med minibus. Det var dejligt at komme hjem. Men pludselig følte jeg mig også mere hjælpe- og magtesløs. Nu skulle min hverdag til at fungere. Min familie måtte de første 14 dage hjælpe mig med mange ting. Min mand havde en del fri fra arbejde for at passe mig. Mit humør var ikke særlig godt. Udover at jeg var vred på min daværende praktiserende læge og div. Fysioterapeuter Kiropraktor Reumatologi og neurologer. Begyndte jeg også at vende vreden mod min familie. Synes ikke de havde interesseret sig nok for mig. Det havde de selvfølgelig. Det var på høje tid at min sygdom blev opdaget og havde jeg gået i længere tid havde jeg måske mistet hele mit ben. Og var det blevet opdaget ved mit første røntgen billede var jeg måske sluppet med en mindre operation. Der rumsterede rigtig mange tanker i mit hoved, og når jeg ikke synes jeg kunne tillade mig at bebrejde min familie, var det mig selv jeg bebrejdede rigtig meget. Det var svært at se lyst på livet. Jeg havde en del lægelige ting, jeg skulle have ordnet. Jeg ringede derfor til kommunen for at høre om der var mulighed for at få bevilget transport til disse ting. Jeg får at vide at der ikke er mulighed for hjælp til transport. Jeg ringer til Kræftens bekæmpelse, for at høre deres syn på sagen omkring hjælp til kørsel. Personen jeg taler med, kan ikke svare på mit spørgsmål, men vil ligge det til en socialrådgiver, som kan ringe tilbage. Men jeg får en rigtig god snak med den kvindelige rådgiver, og et par dage senere også med den anden rådgiver, som har undersøgt sagen om kørsel. Hvilket jeg ikke har mulighed for at få. Men jeg fik trods alt ringet til Kræftens bekæmpelse, hvilket jeg aldrig havde troet at jeg ville gøre. 22.nov. Starter jeg til genoptræning. Jeg møder nogle søde ældre mennesker der har fået ny hofte (slidtage) og en enkel som har brækket lårbenet. Vi er ca. en 6-8 stykker pr. gang og vi bliver guidet gennem div. øvelser af nogle søde unge fysioterapeuter. Det var bestemt dejligt at starte til genoptræning, jeg følte mig blot meget alene med lige præcis mit problem, For det første havde jeg fået en meget større operation og måtte slet ikke sammenligne mig selv med de hofteopererede (de kunne jo næsten det hele efter et par. måneder) Jeg havde heller ikke rigtig nogen at dele mine bekymringer med, dem måtte jeg klare selv. Jeg skal til min første konsultation hos min læge i Brøndby strand. Jeg har min mand med, og sammen begynder vi til nogle samtaler hos vores læge. Det har været rigtig godt at få snakket tingene i gennem med ham Jeg tror, at hvis jeg ikke havde haft min familie, min læge,mine veninder og de gode snakke med Kræftens bekæmpelse, var jeg røget ned i et stort hul. 15

16 En gang imellem kan jeg godt føle at jeg kan være på vej derned, men endnu er det lykkedes mig at komme op igen. Jeg har skrevet siden sidst i nov. Og nogen gange har jeg været helt bekymret for min computer, for lige så mange ord der er i denne historie ligeså mange tåre har jeg grædt undervejs. Lige nu er jeg selvfølgelig meget bekymret for min fremtid. Her i skrivende stund kan jeg slet ikke forestille mig at jeg kan vende tilbage til mit arbejde som afspændings pædagog. Jeg ved ikke om mit højere ben kommer til at fungere helt normalt. Det er blevet ca. 2 cm. Længere, så jeg bruger indlæg i venstre. Jeg har jævnligt mange smerter i min venstre side, hvis jeg ikke hele tiden tænker over hvordan jeg bruger min krop. Dvs. der er stadig rigtig mange praktiske ting jeg ikke kan klare endnu. Jeg har gået til genoptræning en gang om ugen fra midt nov. i ca. 8 uger. Jeg har brugt rigtig meget tid på at træne her hjemme. Med min baggrund som afspændingspædagog har jeg selvfølgelig en del viden og en del træningsudstyr her hjemme. Det er forår solen skinner og sidste weekend cyklede jeg sammen med min mand fra vores bopæl i Hvidovre til Christianshavn. Det er et halvt år siden operationen. Jeg kan efterhånden mange ting med mit højre ben, men jeg skal stadig være varsom med min krop ellers bliver jeg uvenner med min venstre side. Jeg har rigtig mange af mine forhenværende deltagere der har skrevet og ringet, sendt blomster osv. Det er jeg utrolig taknemmelig for, det luner rigtig meget. Mange af dem har jo kendt mig i mange år, og de har været oprigtig bekymret for mig, og der er bestemt ikke nogen af dem der har tvivlet på at der ikke var noget galt med mig. Mine arbejdsgivere har jeg ikke mødt så meget respons fra. Jeg blev pludselig en irriterende og ustabil lære. De kom og besøgte mig sidst i november, siden har jeg ikke hørt noget. LOF. Solrød er et lille oplysnings forbund og gennem tiden har der været mange forskellige aftenskole ledere. Men jeg har i 15 år undervist for LOF. Solrød, hvor jeg har haft 8-10 hold. Nu er det heller ikke fordi det bliver aktuelt, at jeg kommer til at undervise fra sept. Men de har ikke ladet høre fra sig siden sidst i nov. Det må jeg nok indrømme, at jeg er lidt skuffet over. Man bliver mødt med overraskelser i livets svære situationer. Dem man troede ville være der, er der ikke, men til gengæld er der pludselig nogle andre. Fredag den 15. april var jeg til min anden kontrol. CT- scanning af mine lunger. Ultalyd scanning af min protese. Røntgen af min protese. Denne gang skulle jeg ikke direkte i ambulatorium og have svar. Selvfølgelig tror og håber jeg ikke at der er noget, men jeg må da indrømme at jeg bliver påvirket af situationen, og håber meget snart der ligger et brev med indkaldelse til svar, så jeg kan få mine bekymringer ud af verden for en stund. Da min genoptræning sluttede, begyndte jeg hos en fysioterapeut, på en klink der ligger lige i nærheden af hvor jeg bor, så jeg kunne gå derhen.(da var jeg ikke begyndt at køre bil). 16

17 Fysioterapeuten, som er en yderst dygtig og behagelig person, kan lige give mig den støtte og opbakning, som jeg har brug for. Når jeg er lidt trist over at det hele går lidt langsomt, kan han minde mig om hvilken stor operation jeg har været igennem, og i stedet fokusere på de fremskridt der trods alt sker gang for gang. Afslutter min historie 28. april

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Patientvejledning. MR-scanning

Patientvejledning. MR-scanning Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Praktiserende læge. Den praktiserende læge 1. Hvad passer på praktiserende læge? bestille tid. ringe om natten. alvorlig ulykke.

Praktiserende læge. Den praktiserende læge 1. Hvad passer på praktiserende læge? bestille tid. ringe om natten. alvorlig ulykke. Den praktiserende læge 1 Hvad passer på praktiserende læge? Hvad passer på en praktiserende læge? Hvorfor passer det? Hvorfor passer det ikke? Eksempel: bestille tid passer, fordi du normalt skal bestille

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Hej Lene A.K. Med Venlig Hilsen. Magnus Mouritsen (13 år) Kære Lene

Hej Lene A.K. Med Venlig Hilsen. Magnus Mouritsen (13 år) Kære Lene Hej Lene Første behandling/anden behandling allerede, - der er der løst op for hans spændinger, han siger" knæk" og hans hoved ligger knapt så skævt, når han ligger på ryggen. Efter anden behandling lægger

Læs mere

Information om Stabiliserende rygoperation uden skinner og skruer

Information om Stabiliserende rygoperation uden skinner og skruer Information om Stabiliserende rygoperation uden skinner og skruer Ryg-sektionen Ortopædkirurgisk Afdeling Hvidovre Hospital 1 Hvem får tilbudt stabiliserende operation i ryggen?... 4 Forventninger til

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Formålet med turen var, at få et overblik over de ældres sundhedstilstand i Bagaciu.

Formålet med turen var, at få et overblik over de ældres sundhedstilstand i Bagaciu. Referat fra turen til Bagaciu oktober 2013 Projekt helbredstilstand Med på turen var Læge Cheme Andersen og Laila Christensen Formålet med turen var, at få et overblik over de ældres sundhedstilstand i

Læs mere