REGIO. Hvem svinger dørene for?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGIO. Hvem svinger dørene for?"

Transkript

1 REGIO NR 1 / ÅRGANG 1 / APRIL 2013 DANSKE REGIONERS ANALYSEMAGASIN Hvem svinger dørene for? En ny analyse gør op med en række fordomme om svingdørspatienter, der indlægges igen og igen. Hver tredje genindlæggelse sker mere end 14 dage efter udskrivelse. Samtidig udgør ældre medicinske patienter kun 18 procent af genindlæggelserne Jordforureningen: Kan være væk om 50 år Sundhedsinnovation: Stort potentiale i i samarbejde Administrationsprocent: Regionerne strammer skruen

2 Velkommen til REGIO - Danske Regioners nye analysemagasin Regio er latin for egn eller område og samtidig for retning. Vi har valgt navnet til vores nye analysemagasin, fordi det illustrerer, hvordan de fem demokratisk styrede regioner udvikler sundheden, velfærden og vækstpolitikken i Danmark i en fælles retning, men gør det med afsæt i og respekt for de særlige forhold, som gør sig gældende i netop deres område. Regionerne har ansvaret for et budget på omkring 100 milliarder kroner årligt. Hovedparten af pengene går til sundhed, herunder sygehuse og praktiserende læger, men regionerne har også væsentlige opgaver inden for socialog specialundervisningsområdet og inden for regional udvikling, kollektiv trafik, jordforurening, erhvervsfremme og turisme. REGIO skal med analyser og ny indsigt være med til at kvalificere debatten på de områder, som står på den regionale dagsorden. Magasinet vil fremover udkomme 4-5 gange om året. I dette nummer kan du blandt andet læse om genindlæggelser på sygehusene, jordforureninger og fælles indkøb tre områder, hvor de fem regioner med afsæt i hver deres vilkår arbejder sammen for at gøre en forskel for borgerne. God læselyst I dette nummerr: Tema Genindlæggelser Analyse Administration: Regionerne strammer skruen Analyse Jordforureningen kan være væk om 50 år Ekspertens synspunkt Erik Bonnerup Rundspørge Samarbejde om sundhedsinnovation Mit regionale job Allan Christensen Minianalyser Kvalitet Højt tempo og høj kvalitet Bagsiden Så længe lever din nabo Sundhedstal 2,5 millioner danskere behandles hvert år på et sygehus. Det er cirka halvdelen af os. Herudover er patienter i psykiatrisk behandling, enten indlagt eller ambulant Adam Wolf Administrerende direktør, Danske Regioner REGIO udgives af Danske Regioner og udkommer 4-5 gange om året Redaktør: Karen Agerbæk Jørgensen, Ansvarshavende: Jacob Winther, Layout og illustrationer: Ulla Hilden, Tryk: Danske Regioner Danske Regioner Dampfærgevej København Ø ISBN tryk: ISBN elektronisk: Tegn abonnement på REGIO hos

3 Tema: Genindlæggelser Svingdøren svinger kun sjældent Billedet af den ældre medicinske patient, der ryger frem og tilbage mellem sygehus og plejehjem, er langt fra hele sandheden om genindlæggelser. En ny analyse tegner et mere nuanceret billede af hvem, der genindlægges Hvert år genindlægges patienter inden for en måned, efter at de er udskrevet fra hospitalet. I alt er der ca. 1,1 millioner indlæggelser på de offentlige sygehuse om året. Kun en fjerdedel af genindlæggelserne sker blandt ældre medicinske patienter, KOL- og diabetespatienter. Der er således ikke tale om, at disse patientgrupper indlægges igen og igen. Langt størstedelen af genindlæggelserne udgøres af patienter, som hverken er ældre medicinske patienter eller diagnosticeret med KOL eller diabetes. Analysen viser, at ældre medicinske patienter over 75 år står for knap hver femte genindlæggelse. KOL-patienter udgør fire procent og diabetespatienterne under én procent af det samlede antal genindlæggelser. Sammenlagt tegner disse grupper sig for op imod genindlæggelser om året. nedbringe antallet af genindlæggelser, lyder det fra Janet Samuel, kontorchef i Danske Regioner: Andel af genindlæggelser fordelt efter primærindlæggelsens varighed, % 4% 2% - Det er nødvendigt at se nærmere på, hvilke patienter der genindlægges, så vi kan tilrettelægge deres forløb bedst muligt. For en lang række patienter vil veksling mellem sygehus og hjemmet være en del af et optimeret moderne behandlingsforløb, men for andre patienter skal vi have fokus på, hvordan vi undgår genindlæggelse, siger hun. Selvom gruppen af patienter, der genindlægges, er meget sammensat, er der fællestræk ved genindlæggelserne. 75 procent af genindlæggelserne sker mere end tre dage efter udskrivelsen og knap hver tredje genindlæggelse sker mere end 14 dage efter, patienten er udskrevet. Genindlæggelser fordelt på patientgrupper, 2012 Øvrige diagnoser Ældre medicinske patienter Diabetes KOL Analysen giver anledning til at vurdere de initiativer, der sættes i søen for at 0% 1-3 dage 7 dage +7 dage 3

4 Tema: Genindlæggelser - For den største gruppe - dem der indlægges igen efter mere end 14 dage hjemme - så er det næppe i selve overgangen mellem sygehus og kommunale plejetilbud, at vi kan forebygge. Så skal vi snarere se på, hvordan sygehusene kan styrke den udgående rolle, siger Janet Samuel. Analysen gør op med myten om, at for korte indlæggelser er skyld i mange genindlæggelser. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet 16,4 procent over de sidste fem år - fra 4,5 dage i 2008 til 3,7 dage i I samme periode er antallet af genindlæggelser faldet med 13 procent. Korte indlæggelser betyder ikke øget risiko for, at patienterne bliver indlagt igen snarere tværtimod. Jo længere patienterne er indlagt, desto større er sandsynligheden for at blive indlagt igen inden for en måned efter udskrivning: for patienter, der har været indlagt mere end syv dage, er risikoen for at blive indlagt igen knap syv procent. For kortere indlæggelser (1-3 dage) er risikoen for at blive indlagt igen fem procent. Det skyldes, at patienter, der har været indlagt i længere tid, har mere komplicerede sygdomsforløb og dermed større behov for at blive indlagt flere gange. - Der tales ofte om svingdørspatienter - det vil sige patienter, der hyppigt udskrives og indlægges. Analysen gør op med denne antagelse og giver et mere nuanceret billede af hvilke patienter, der genindlægges. Den viden kan vi bruge til arbejdet med at kortlægge de patientgrupper, der har forhøjet risiko for at blive genindlagt, siger Janet Samuel. Faldet i antallet af genindlæggelser over de sidste fem år er sket, til trods for at det totale antal indlæggelser er steget. Brede kvalitetsinitiativer, der skal reducere antallet af tryksår, infektioner og lignende har bidraget, men skal der iværksættes en ekstra indsats, er det vigtigt, at den målrettes de kendte - og dyre - patientgrupper. - Gruppen af patienter, der genindlægges, er langt fra homogen. Derfor er vores primære fokus at tilrettelægge forløbene, så de er tilpassede den enkelte patient. Hvad der virker for en gruppe patienter, virker ikke nødvendigvis for alle, siger Janet Samuel Indlæggelser Genindlæggelser Andel indlæggelser Udvikling i antal indlæggelser og genindlæggelser, index = % 30% 20% 10% 1-3 dage 4-7 dage 8-14 dage +14 dage Andel af genindlæggelser fordelt på antal dage mellem udskrivning og genindlæggelse, % Ældre medicinske patienter Diabetes KOL Øvrige diagnoser 4 REGIO / APRIL 2013

5 Tema: Genindlæggelser Ældre er komplekse patienter De dyre patienter kan identificeres Svenske erfaringer viser, at man med procents sikkerhed kan forudse, hvilke patienter der senere vil blive genindlagt og dermed dyre for sundhedsvæsenet I Sverige har man i flere år arbejdet med kortlægning af patienterne, såkaldt stratificering. Kortlægningerne peger i retning af, at det er muligt at lave en effektiv indsats rettet mod de meget omkostningstunge patienter, der ofte er indlagt. - For at undgå genindlæggelser må man identificere de patienter, der har en forhøjet risiko for at blive genindlagt, og dermed blive dyre for sundhedsvæsenet. Til det har vi udarbejdet en prædiktiv model, der giver en slags riskscore for hver patient. Med den kan vi med ca procents sikkerhed sige, hvilke patienter der bliver genindlagt, siger Joachim Werr, læge, Ph.d. og CEO hos Health Navigator, der er en af partnerne bag kortlægningen. På de stockholmske sygehuse har man nu i tre år arbejdet med managed care, hvor højrisikopatienter identificeres, tilknyttes en specialuddannet care manager og tilbydes regelmæssig telefonrådgivning efter udskrivelse. Det har resulteret i, at antallet af indlæggelsesdage for patienterne i projektet er reduceret med procent, og at udgifterne til deres behandling er faldet med op til 45 procent. Samtidig giver patienterne udtryk for, at deres livskvalitet forbedres. Ifølge Joachim Werr skal fokus væk fra blot antallet af genindlæggelser. I stedet skal man se på antallet af indlæggelsesdage, omkostningerne pr. patient samt patienternes oplevede livskvalitet: - Det vigtige er at tage hånd om patienterne, inden deres tilstand forværres, og omkostningerne til deres behandling stiger. Det handler om de samlede omkostninger hvor mange indlæggelsesdage, der kan undgås. Især for den ene procent af patienterne, som står for cirka en tredjedel af omkostningerne, afslutter Joachim Werr. Ældre medicinske patienter står for knap en femtedel af alle genindlæggelser. Ofte fejler de flere ting, som er vanskelige at behandle At ældre medicinske patienter over 75 år ofte genindlægges, skyldes flere ting, lyder det fra Else Marie Damsgaard, professor i alderssygdomme og ledende overlæge ved Geriatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital: - Ældre patienter er generelt mere syge end resten af befolkningen, deres sygdomme er komplekse, og de fejler ofte flere ting. Derfor er det ikke underligt, at de bliver indlagt hyppigere og også har en højere andel af genindlæggelser, siger hun. Hun peger på, at man skal sikre sig, at tallene for genindlæggelser opgøres korrekt: - På et tidspunkt undersøgte jeg cprnumre for 15 patienter på Geriatrisk Afdeling. Det viste sig, at 80 procent af deres genindlæggelser skyldtes registreringsproblemer internt på sygehuset. Jeg ser en tendens til, at tallene for antallet af genindlæggelser ikke altid er retvisende, lyder det fra Else Marie Damsgaard. På Geriatrisk Afdeling arbejdes der med opfølgende hjemmebesøg, hvor udskrevne patienter følges i op til 30 dage, efter de har forladt sygehuset. - Vi har især fokus på de patienter, der bliver indlagt igen inden for tre døgn. Her kan man overveje, om det er en dårlig løsning for netop denne type patienter, at de bliver udskrevet. Faren er, at man slipper dem i døren, uden at der bliver fulgt op. Derfor arbejder vi på hele tiden at finde ud af, hvad vi kan gøre anderledes for netop denne gruppe, siger Else Marie Damsgaard. 5

6 Tema: Genindlæggelser Al forskning viser, at jo tættere børn er sammen, jo oftere bliver de syge Klaus Børch, ledende overlæge, børneafdelingen, Hvidovre Hospital Vi er dem, der kender børnene Børn under ti år har en høj genindlæggelsesprocent. De bliver smittet i børneinstitutionerne, men det handler også om tryghed og om, at personalet på børneafdelingen er dem, der kender børnene, vurderer en overlæge Børn under 10 år har en af de højeste genindlæggelsesprocenter, men de er svære at forebygge inden for sundhedsvæsenet, vurderer Klaus Børch, der er ledende overlæge på børneafdelingen på Hvidovre Hospital, en af Danmarks største. Her udgør vuggestuebørn med luftvejsinfektioner som bronkitis Genindlæggelser fordelt på alder, 2011 og lungebetændelse langt størstedelen af de akutte indlæggelser. Og det er tit de samme patienter, der går igen. - Skal man forebygge indlæggelser og genindlæggelser for vores patientgruppe, så vil mit bedste råd være, at man lader børnene blive hjemme i stedet for at sende dem i vuggestue. Eller at de får mere plads i institutionerne. Al forskning viser, at jo tættere børn er sammen, jo oftere bliver de syge, siger Klaus Børch. 15% 10% 5% 0% REGIO / APRIL For såvel børn som forældre betyder tryghed meget, og derfor peger Klaus Børch også på den psykologiske faktor i forhold til genindlæggelserne: - For forældrene giver det mening, at de kommer her med børnene, hvor vi kender dem og deres sygehistorie. I dagtimerne kan deres egen læge træde til, men efter klokken 16 vil det være en vagtlæge, der træder til. De kender typisk ikke familien og er dermed også mere tilbøjelige til at indlægge børnene, forklarer han. Vurderingen er, at omkring 60 procent af de akutte indlæggelser sker fra vagtlægen, mens 40 procent indlægges fra egen læge, siger han.

7 Analyse: Administrationsprocent Regionerne strammer skruen Der bliver stadigt færre kolde hænder i regionerne, der fra 2010 til 2012 har reduceret antallet af administrative medarbejdere markant. Samtidig opprioriteres strategiske indsatser Regionerne fortsætter med at effektivisere administrationen, viser en ny omfattende benchmarking af regionernes administrationer. På landsplan er administrationsprocenten det seneste år faldet fra 4,4 procent til 4,3 procent. Antallet af administrative medarbejdere er faldet med 3,1 procent fra En stor del af besparelserne er fundet ved at samle administrative funktioner i centrale enheder. For eksempel har man i Region Hovedstaden samlet al administration af løn og personale samt uddannelse, og man forventer dermed at kunne spare 45 årsværk i regionen som helhed. De frigivne ressourcer har regionerne omprioriteret. Blandt andet har regionerne opprioriteret en række strategiske områder, som vil kunne spare penge og øge kvaliteten. For eksempel hvor det administrative personale kan lette presset på sundhedspersonalet. Fremadrettet forventer regionerne at skulle prioritere yderligere ressourcer til at understøtte strategiske indsatsområder. Administrationen af sygehusbyggerierne forventes at tage til, efterhånden som byggeprojekterne tager form. Især når det gælder innovation, samarbejde og sundhedsdata sker der i disse år en opprioritering i den regionale administration for at imødekomme det store politiske fokus på at sikre sammenhæng i behandlingen, samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praksissektor og styrke innovationssamarbejdet med private aktører. Derfor er sundhedsplanlægning og kvalitetsudvikling på sundhedsområdet opprioriteret med 82 årsværk fra 2010 til Og set i lyset af de anbefalinger, der er kommet fra regeringens udvalg til evaluering af kommunalreformen, er det en tendens, der uden tvivl vil blive forstærket i de kommende år. Ligeledes vil regionernes indkøbsorganisationer fortsat skulle realisere betydelige besparelser. Gennem en strategisk indsats har regionerne til og med 2011 sparet knap 470 millioner kroner på strategisk indkøb. Målet er, at den regionale indsats frem mod 2015 skal frigive én milliard kroner. Byggeri og kvalitetsfondsprojekter Indkøb og logistik Sundhedsplanlægning og kvalitetsudvikling 7

8 Analyse: Jordforurening Jordforureningen kan være væk om 50 år Oprensninger udført af regionerne , procent Miljø i øvrigt En ny opgørelse viser, at jordforureningen i Danmark kan være væk om 50 år. Opgørelsen er den første solide på området, og den viser, at det går støt fremad med regionernes indsats for at rense jorden Det vil tage omkring 50 år at løse opgaven med at rense forurenet jord i Danmark. Det er resultatet af en ny opgørelse af den offentlige indsats mod jordforurening, som regionernes Videncenter for Jordforurening har foretaget sammen med regionerne. - Den nye opgørelse giver et langt mere sikkert skøn end tidligere opgørelser, fordi erfaringsgrundlaget denne gang er større. Det betyder, at vi nu har et samlet overblik over omfanget af jordforureningsopgaven, fordi den hviler på gode erfaringstal fra de i dag kendte opgaver, siger Leo Ellgaard, kontorchef i Videncenter for Jordforurening. I 2003 gennemførte Miljøstyrelsen en tilsvarende analyse med bistand fra Amternes Videncenter for Jordforurening, men på et mere usikkert grundlag. Den nye opgørelse viser, at der er god fremdrift i regionernes indsats for at løse problemerne med jordforurening. De forventede udgifter til oprensninger er faldet i forhold til tidligere skøn i 2003, svarende til indsatsen frem til den nye opgørelse. - Tidshorisonten på de 50 år er et minimumsskøn, idet en række forudsætninger skal være på plads, for at opgaverne kan løses. Men vi har nu et betydeligt erfaringsmateriale for løsningen af opgaverne, og det betyder, at vi kan anslå det forventede ressourceforbrug til den del af jordforureningsopgaven, som regionerne har ansvaret for, siger Leo Ellgaard. De 50 år er målt som et gennemsnit på landsplan ud fra de heri opgjorte opgaver. I nogle regioner vil opgaverne kunne løses hurtigere, i andre vil det tage længere tid. Opgørelsen viser, at de forventede udgifter til oprensningen er faldet i forhold til tidligere skøn. Faldet dækker over en række ændringer, der trækker i forskellig retning. De forventede udgifter til at sikre grundvandet er steget, men samtidig er udgifterne til oprydninger af hensyn til arealanvendelse faldet. Det forventes, at regionerne fremover skal anvende 14,5 milliarder kroner på 69 Areal 30 Grundvand kortlægning, undersøgelser og afværge af jordforureningen. Hertil kommer ca. 100 millioner kroner om året til andre opgaver, specielt borgerrettede opgaver og opfyldelse af administrative krav i jordforureningsloven. Som tidligere opgørelser omfatter denne opgørelse ikke håndteringen af pesticidpunktkilder: - Det er for tidligt at skønne omfanget af indsatsen over for pesticidpunktkilder, da der i dag ikke findes en omkostningseffektiv metode til at håndtere oprydningen. Men der arbejdes intenst på at finde en løsning, siger Leo Ellgaard. Desuden er indsatsen i forhold til overfladevand heller ikke med i opgørelsen. Dette bliver en ny opgave for regionerne, hvis den foreliggende ændring af jordforureningsloven vedtages. Danske Regioner forudsætter, at denne indsats finansieres fuldt ud, når der er skabt overblik over opgavens størrelse, og når den skal løses fra Opgørelsen forudsætter også, at der findes en løsning på en effektiv vedligeholdelse af grundvandskortlægningen, der ophører i REGIO / APRIL 2013

9 Patienter skal have det bedste behandlingstilbud, ikke det nærmeste Ekspertens synspunkt Når en patient med en kompliceret hjerneskade, en spiseforstyrrelse eller en sjælden diagnose bliver udskrevet fra hospitalet, så er det langt fra sikkert, at der gives et behandlingstilbud, som passer lige netop den pågældende. Det er dårligt både for den enkelte og for samfundsøkonomien, mener Erik Bonnerup, der var et af tre uafhængige medlemmer af Strukturkommissionen Det er ikke alle steder i landet, at patienter med for eksempel komplekse hjerneskader og sjældne handicap bliver mødt af et tilbud fra deres kommune, som er det rigtige for dem. Økonomi- og Indenrigsministeriets evaluering af kommunalreformen fra 1. marts 2013 peger på, at arbejdet kan gøres bedre på netop dette område. Det er en af nøglepersonerne i arbejdet med strukturreformen helt enig i. - For mig at se handler det om, hvordan vi gør det bedst muligt for den enkelte patient. Gør vi det, så er det også bedre rent samfundsøkonomisk, siger Erik Bonnerup. Han er absolut ikke begejstret for, at evalueringen foreslår en national koordineringsstruktur af tilbuddene med mere rådgivning, flere rapporteringer og mere koordinering. Han vurderer, at det bare giver øget bureaukrati uden udgangspunkt i, hvad det kræver, hvis man skal behandle den enkelte bedst muligt og samfundsøkonomisk optimalt. Under arbejdet i kommissionen var han selv i mindretal på netop det specialiserede socialområde, hvor han talte for en centraliseret model, når det gælder de mest sjældne og komplekse tilfælde, som der ikke er så mange af på landsplan. Vi kan gøre det bedre både for den enkelte og for økonomien Erik Bonnerup - Jeg kan slet ikke se, hvorfor kommunerne fik området. Man siger, at det handlede om nærhedsprincippet, men man kan gøre det langt bedre ved at samle tilbuddene nogle færre steder. Det svarer til de erfaringer, man har gjort på andre dele af sundhedsområdet, siger han og fortsætter: - Det specialiserede område kræver i lige så høj grad en stor ekspertise og erfaring, og at de forskellige faggrupper er samlet og arbejder tæt sammen om den enkelte patient. Kommunerne har slet ikke det patientunderlag, der skal til for at skabe, fastholde og udvikle den ekspertise, der er nødvendig. Udgifterne bliver også alt for høje, siger Erik Bonnerup og påpeger, at det rigtige tilbud kan holde folk ude af førtidspensionerne og gøre dem selvforsørgende. Erik Bonnerup var fra 2002 til 2004 et af de tre uafhængige medlemmer af Strukturkommissionen. Han deltog også i arbejdet med kvalitetsreformen. Bonnerup er uddannet cand.scient. og har tidligere været blandt andet administrerende direktør i Danica og i Politikens Hus. Før det var han i en lang årrække ansat i centraladministrationen. (Foto: Polfoto) 9

10 Rundspørge: Sundhedsinnovation Stort potentiale i offentligt-privat samarbejde mellem sygehuse og private virksomheder I en ny rundspørge svarer 86 procent af de adspurgte virksomheder, at de er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med sygehuse og sygehusbyggerier. Virksomhederne ser især potentiale for mere samarbejde om it og medico-udstyr Regioner og sygehuse har en lang tradition for at samarbejde med virksomheder om forskning, innovation, markedsmodning og demonstration af nyudviklede løsninger. Sygehusene har brug for nye løsninger til at skabe mere sundhed for pengene, mens virksomhederne kan opnå konkurrencemæssige fordele ved indgå i et samarbejde med sygehusene og teste de nye løsninger tæt på de kliniske miljøer. En ny rundspørge blandt 51 danske virksomheder viser, at samarbejdet med sygehuse og de nye sygehusbyggerier rummer et stort erhvervsmæssigt potentiale. Virksomhederne ser især potentiale for mere samarbejde om udvikling af nye løsninger inden for it og medicinsk udstyr. Det gælder både virksomheder, der allerede har samarbejdet med sygehuse og virksomheder, som endnu ikke har indledt et samarbejde. Regionerne bygger nu og de næste år en række nye sygehuse for 41,4 milliarder kroner. I både sygehusbyggerierne og i udviklingen af de allerede eksisterende sygehuse spiller samarbejdet med det private erhvervsliv en stor rolle for udviklingen af nye løsninger, der kan skabe mere sundhed for pengene. I et nyt oplæg til et styrket erhvervssamarbejde på sundhedsområdet har regionerne fokus på at skabe et tættere samspil med det private erhvervsliv, der kan skabe merværdi for begge parter. Erfaringer fra samarbejdet med de private virksomheder har vist, at et styrket samarbejde ikke sker ved et snuptag. Derfor sætter oplægget fokus på, hvad der er behov for at gøre og forslag til, hvordan det kan gøres inden for fem centrale temaer som f.eks. logistik og sporing, OPP og sundhedsforskning. Virksomhederne i undersøgelsen udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med sygehuse og sygehusbyggerier. 86 procent svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med de samarbejder, de har indgået i. Den høje tilfredshed gælder både små og større virksomheder. De adspurgte virksomheder peger på, at adgang til det kliniske miljø, adgang til data samt konkrete beskrivelser af opgaver og behov er vigtige forudsætninger for at kunne opnå et godt resultat af samarbejdet. De ser især udbudsregler, finansiering og tid som barrierer for yderligere samarbejde med sygehuse eller de nye sygehusbyggerier. Nyt oplæg til et styrket erhvervssamarbejde på sundhedsområdet Der er blandt andet behov for at: Sikre sygehusenes ledelsesfokus på innovationssamarbejder med det private erhvervsliv. Afstemme forventninger i samarbejde med private virksomheder om mulighed for skalering og markedspotentiale forud for igangsættelse af OPIprojekter. Fortsat udvikle og indgå i partnerskaber med virksomheder om test og afprøvning samt demonstration af nye løsninger Opfordre de private virksomheder til i højere grad at anvende regionernes testfaciliteter og laboratorier Undersøgelsen er udført af Danske Regioner i marts I alt 51 virksomheder har svaret. 10 REGIO / APRIL 2013

11 Rundspørge: Sundhedsinnovation Det svarer virksomhederne Uddrag af svarene fra de 42 virksomheder i undersøgelsen, som har erfaring med samarbejde med sygehuse og/eller sygehusbyggerier Hvordan er jeres generelle tilfredshed med samarbejdet med sygehuse og/eller sygehusbyggerier? Tilfreds 50% 36% 10% Hverken/eller 0% Utilfreds 2% Meget utilfreds 2% Ved ikke Meget tilfreds Indenfor hvilke områder ser I potentiale for yderligere samarbejde med sygehuse og/eller sygehusbyggerier? Medico-udstyr It/sundheds-it Logistik Hospitalsudstyr Andet Medicinhåndtering Sporbarhed Energi/klima/miljø Udvikl. af lægemidler 5% 26% 24% 21% 21% 21% 43% 40% 57% Hvor ser I barrierer for yderligere samarbejde med sygehuse og/eller sygehusbyggerier? Udbudsregler 57% Finansiering 40% Tid 31% Statstøtteregler 10% Hvordan vurderer I vigtigheden af følgende for et godt resultat af jeres samarbejde med sygehuse og/eller sygehusbyggerier? Adgang til klinisk miljø Adgang til medarbejderkompetencer Adgang til forskningskompetencer Konkret beskrivelse af opgave Adgang til data Adgang til regionens testfaciliteter Meget vigtigt Vigtigt Hverken/eller Ikke vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke 11

12 Mit regionale job Allan Christensen er chef for indkøbsafdelingen i Region Hovedstaden Møde med indkøbschefen Indkøbschef Allan Christensen har en central rolle, når regionerne skal spare én milliard på indkøb af varer og tjenesteydelser på fem år. Mindre udgifter til indkøb kan give mere sundhed for skattekronerne. Det er en fælles regional filosofi. Derfor har regionerne sat som mål at reducere de årlige udgifter til indkøb med 1 milliard kroner fra cirka 36 milliarder kroner til 35 milliarder kroner på fem år. En af dem, der har ansvaret for, at regionerne også finder milliarden fra , er chefen for indkøb i Region Hovedstaden. Allan Christensen har netop sat sig for bordenden i indkøbsafdelingen i landets største region efter næsten tre år som indkøbschef i Region Sjælland. - Der er allerede hentet store besparelser på indkøb i Region Hovestaden. Mit job bliver at fortsætte arbejdet og finde frem til, hvordan vi køber bedst muligt ind i de kommende år, f.eks i forhold til kvalitetsbyggerierne. Vi vil i de kommende år formodentligt opleve, at nye krav i forhold til miljø og CO2-udledning kommer til at få indflydelse på de regionale indkøb, siger Allan Christensen. Han ved, at indkøb og logistikken bagved er en udfordring, når man som region af sikkerhedsmæssige årsager skal have de rette produkter på lageret i tilstrækkelig mængde. Både i tilfælde af, at forsyninger ikke når frem, eller hvis der ved store ulykker eller katastrofer er behov for ekstra forsyninger. Selv om han kun har detaljeret kendskab til to regioner, ved han, at alle fem indkøbsorganisationer gennem de senere år har opnået millionbesparelser. Så samlet set når regionerne målet om at spare én milliard til og med 2015, forudser Allan Christensen. Kvalitet skal være i orden - Min erfaring fra Region Sjælland er, at vi har kunnet opnå store besparelser, efter at de amtslige indkøb er blevet centraliseret ét sted. Størrelsen på de indkøb, som vi har konkurrenceudsat, har betydet, at leverandørerne har været klar til at sænke priserne på en række områder, siger Allan Christensen. Inden Allan Christensen og hans medarbejdere har konkurrenceudsat et produkt, har fagfolk fra for eksempel en sygehusafdeling, der skal bruge produktet, været inddraget i at specificere, hvilke krav der skal stilles. - Vi skal sikre, at produktet og kvaliteten er den rette. Dårlig kvalitet kan medføre ekstraudgifter, hvis vi får behov for omlevering, erstatningsvarer og lignende. Dermed kan et billigere produkt blive dyrere, siger han. Får mere udstyr for pengene Allan Nielsens arbejde har i Region Sjælland også indirekte været med til at sikre en kapacitetsudvidelse af medicoteknisk udstyr, der har betydet, at patienternes ventetid bliver kortere. Når der har været besparelser ved indkøb af medicoteknisk udstyr og måleapparater, så er besparelsen blevet investeret i ekstra apparater til de enkelte afdelinger. Derfor kan det også meget vel være en del mere end én milliard, som Allan Christensen og de øvrige indkøbschefer sparer regionerne for i perioden ABONNÉR PÅ DET REGIONALE OVERBLIK TILMELD DIG NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER PÅ ELLER VIA QR-KODEN 12 REGIO / APRIL 2013

13 Minianalyser Eksterne midler per år Regionale midler per år Regionerne investerer massivt i innovative sundhedsløsninger En opgørelse fra Danske Regioner viser, at regionerne alle investerer massivt i udvikling af innovative løsninger inden for sundheds- og velfærdsområdet med både regionale midler og EU-midler via de regionale vækstfora samt via medfinansiering fra kommunerne, erhvervslivet og andre samarbejdspartnere. Hver enkelt region investerer målrettet i de områder, som udgør særlige regionale styrkepositioner. I Region Syddanmark er der eksempelvis fokus på velfærdsteknologi i bred forstand, mens der i Region Nordjylland satses på sundhedsteknologi og innovative løsninger inden for sundhedsområdet. Figur: Regionale investeringer i sundhedsinnovation (millioner kroner) Offentlige danske anlægsinvesteringer på et lavt niveau 3 Niveauet for de offentlige anlægsinvesteringer udgør mindre end 2/3 af investeringerne i det øvrige OECD og i lande, vi normalt sammenligner os med, selv når man indregner investeringen i nye og moderne sygehuse. For perioden har de offentlige investeringer i gennemsnit udgjort 2 procent af BNP i Danmark, mens OECD-gennemsnittet er 3,1 procent. Vendes blikket mod Norge og Sverige, er tallene henholdsvis 3,2 og 3,3 procent af BNP. Altså over en halv gang mere end i Danmark. Figur: Gennemsnitlige offentlige investeringer som procent af BNP Danmark Norge Sverige Finland OECD Kilde: OECD going for growth, Aktivitet på sygehusene 110 Flere patienter på sygehusene uden at belaste miljøet 105 Elforbrug, kwh 100 Varmeforbrug, kwh Vandforbrug, m En analyse af sygehusenes energiforbrug viser, at energiregningen over de seneste år er reduceret med omkring 30 millioner kroner, samtidig med at aktiviteten på sygehusene er steget over 10 procent. Den målrettede indsats for at styre energiforbruget giver flere penge til sundhed. Sygehusene er storforbrugere af energi, der anvendes på køling, opvarmning, ventilation, lys og behandlingsudstyr. En målrettet indsats for at udnytte energien effektivt og for at øge anvendelsen af vedvarende energi på sygehusene giver således både besparelser på driften og reducerer udledningen af CO2. Figur: Analyse af regionernes energiforbrug i perioden , index=

14 Kvalitet Sygehussengene skal udnyttes bedst muligt Patientinventering sætter fokus på, hvordan sygehussenge kan udnyttes mest optimalt. På Slagelse Sygehus har en daglig gennemgang af patienternes indlæggelsestid givet Medicinsk Afdeling ny indsigt i at skabe de bedst mulige forløb Hver morgen bliver patienterne på medicinsk afdeling på Slagelse Sygehus gennemgået en for en. Patienter, der har ligget på afdelingen mere end fire dage, markeres med en rød prik ud for deres navn på afdelingens oversigtstavle over indlagte patienter. Den røde prik viser, at der skal holdes øje med, om denne patient har et hensigtsmæssigt forløb. Målet med den daglige gennemgang er at finde ud af, om de rette patienter ligger i de rette senge. - Ved at have fokus på indlæggelsestid er vi sikre på, at der tages stilling til den enkelte patient, og at der er lagt en plan for, hvad der skal ske med patienten. På den måde tænker vi mere over, om patienterne Projekt Rette patient i rette seng Med Rette patient i rette seng ville Region Sjælland identificere potentialer for at forbedre det gode patientforløb på sygehusene. Man gennemgik i marts-juni 2012 knap 1900 somatiske senge for at få et øjebliksbillede af sygehussengenes anvendelse. Undersøgelsen viste, at: 75 procent af sengene var optaget af patienter. 15 procent af sengene var tomme. 10 procent af sengene lå der patienter, der var indlagt en eller flere dage mere end nødvendigt. er det rigtige sted i deres forløb, fortæller Thor Brygge, ledende overlæge på Medicinsk Afdeling. Region Sjælland er den første region, der har udarbejdet en samlet undersøgelse af brug af sengepladser. I 2012 screenede regionen 1900 somatiske senge for at kortlægge, hvor der var tomme senge. På Medicinsk Afdeling i Slagelse har arbejdet med kortlægningen øget afdelingens produktivitet, så der nu udskrives to patienter mere om ugen pr. sengeafsnit, end før projektet gik i gang. - Vi har flyttet dialogen til, hvad vi kan gøre. Vi kortlægger, hvor det går galt, når patienterne ligger flere dage end gennemsnittet, og laver handleområder, så vi fortsat kan sikre den mest optimale udnyttelse af sengene, siger Thor Brygge. Med projekt Rette patient i rette seng er det Region Sjællands mål at øge kvaliteten i patientforløbene og udnytte sygehussengene bedst muligt. Undersøgelser har vist, at der fortsat er forbedringspotentialer i at optimere patientforløb ved at have fokus på indlæggelser, der kan forkortes eller helt undgås. På Medicinsk Afdeling i Slagelse har kortlægningen og det ændrede fokus givet konkrete resultater: - Da vi begyndte at sætte røde prikker ved patienternes navne, så vi øjeblikkeligt, at den gennemsnitlige liggetid faldt. På afdelingen var det øjenåbnende, at vi nu tydeligt kunne se, hvor forløbene måske ikke var optimale. Det har givet os en helt anden måde at vurdere patienternes forløb på, forklarer Annette Lindholm, ledende oversygeplejerske på Medicinsk Afdeling. 14 REGIO / APRIL 2013

15 Kvalitet Produktiviteten på sygehusene er fortsat stigende. Samtidig falder sygehusdødeligheden og antallet af genindlæggelser, mens patienttilfredsheden fortsat holder et højt niveau Højt tempo og høj kvalitet En opgørelse af udviklingen i produktiviteten på sygehusene viser, at produktiviteten er støt stigende: fra 2008 til 2011 er produktiviteten steget 15,9 procent. Selvom tempoet i sygehusvæsenet er højt, ses der fortsat en positiv udvikling i retning af lavere dødelighed og et fald i antallet af genindlæggelser. Regionerne har som overordnet mål at styrke kvaliteten i behandlingen og øge produktiviteten. Det skal ses i lyset af den udvikling og modernisering af sundhedsvæsenet, som regionerne er i gang med i disse år. I regionernes økonomiaftale for 2013 er det aftalt, at kvaliteten af behandlingerne i regionerne fortsat skal forbedres. Blandt andet skal sygehusdødeligheden reduceres med 10 procent over tre år. godt samlet indtryk af deres indlæggelse eller besøg i ambulatoriet. Det er samme niveau som i 2010 og en anelse højere end 2009, hvor 90 procent af de indlagte og 96 procent af de ambulante patienter havde et godt eller virkelig godt samlet indtryk. Fastholdelsen af de positive resultater viser, at sygehusene arbejder målrettet med forbedring af den patientoplevede kvalitet. Sygehusene bruger systematisk patienternes viden om sundhedsvæsenet til at forbedre kvaliteten. Udvikling produktivitet, HSMR og genindlæggelser Siden 2008 er sygehusdødeligheden faldet 9 procent. Sygehusdødeligheden (HSMR) fastlægges ud fra nationalt niveau for år Hvis HSMR er lavere end 100, er antallet af dødsfald lavere end gennemsnittet. HSMR kan bruges som et overordnet mål for kvaliteten af behandlingen på sygehusene, men er ikke et endegyldigt måleredskab. Selvom produktiviteten er steget, er patienttilfredsheden stadig høj. I 2011 havde 93 procent af de indlagte patienter og 97 procent af de ambulante patienter et godt eller virkelig 15

16 Levetid Så længe lever din nabo Danskernes gennemsnitlige levetid er stigende, men der er stadig store geografiske forskelle på, hvor længe vi lever. I Hørsholm kommune lever indbyggerne i gennemsnit fem år længere end i Lolland kommune Levetid opgjort på kommuner ( ) 15 længste (80,2-81,6 år) Bedste halvdel (79,2-80,1 år) Dårligste halvdel (78,4-79,1 år) 15 korteste (76-78,3 år) FAKTA OM MIDDELLEVETID Samlet set ville danskernes middellevetid være 3-3½ år længere, hvis der ikke var dødsfald relateret til rygning. For højt alkoholforbrug betyder, at vi i gennemsnit lever knap 1 år kortere. Manglende fysisk aktivitet giver tab på seks måneder af den samlede levetid, og overvægt (BMI over 25) betyder, at vi samlet set lever seks måneder kortere. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed og Danmarks Statistik I dag lever danskerne i gennemsnit 79,1 år. Det er næsten fem år længere end for 20 år siden. Opgørelser af middellevetiden viser dog, at ikke alle danskere lever lige længe. I Hørsholm kommune bliver indbyggerne i gennemsnit 81,6 år. I Lolland Kommune er indbyggernes liv i gennemsnit fem år kortere end det. De fem regioner gennemførte i 2010 den største undersøgelse af danskernes sundhed nogensinde. Næsten danskere svarede på spørgsmål om deres sundhed, trivsel og sygdom i undersøgelsen Hvordan har du det?. Undersøgelsen gentages i 2013 og skal bruges til at følge folkesundheden tæt, så tilbuddene til borgerne kan målrettes bedst muligt. Dermed kan kommuner og regioner arbejde på at skabe lighed i sundhed for alle danskerne. Note: Ærø, Fanø, Samsø og Læsø er ikke med i opgørelsen, da tallene vurderes at være for usikre pga. kommunernes størrelse

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens

Læs mere

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland V/Afdelingschef Frank Neidhardt www.regionmidtjylland.dk Region Midtjylland Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den

Læs mere

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Kort om effekter af. vækstforum investeringer Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016 Samfundsanalyse 16. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring

Læs mere

Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet. Regionsdirektør Hjalte Aaberg

Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet. Regionsdirektør Hjalte Aaberg Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet Regionsdirektør Hjalte Aaberg Mål Strategiske indsatser Drift Mission Vi står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen

Læs mere

2. behandling af budget 2013 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet 26. september 2012

2. behandling af budget 2013 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet 26. september 2012 2. behandling af budget 2013 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet 26. september 2012 Indledning Jeg vil gerne indlede 2. behandlingen af budget 2013 med at kvittere for den brede politiske opbakning.

Læs mere

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 4 20. MARTS 2013 SUNDHEDS-IT Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? Regeringen, Danske Regioner og KL vil senere på året præsentere en samlet strategi

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Nøgletal og indikatorer 2014

Nøgletal og indikatorer 2014 Nøgletal og indikatorer 2014 0. Nøgletal og indikatorer 2014 Indledning Sundhedsvæsenet skal levere mest mulig sundhed for pengene. Tilgangen er et flersidet fokus på kvalitet, sammenhæng og omkostningseffektivitet.

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012. NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev

Læs mere

Afrapportering af LUP Somatik 2013

Afrapportering af LUP Somatik 2013 Dato: 1. maj 2014 Brevid: 2290302 Afrapportering af LUP Somatik 2013 Den Landsdækkende Undersøgelse (LUP) 2013 blev offentliggjort den 28. april 2014. Svarprocenten på landsplan er 59 %. Undersøgelsen

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier

Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner Den økonomiske virkelighed mod 2050 Demografi Sund aldring Pct. 12 10 Mervækst 0,3 pct. Mervækst 0,6 pct. Mervækst

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer

Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Maj 2009 Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter løsninger og udfordringer Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette

Læs mere

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen

1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen 7.9.2015 1. behandling af budgetforslag 2015 for Region Midtjylland Regionsrådsmødet d. 7. september 2015 Regionsrådsformand Bent Hansen Indledning I dag førstebehandler regionsrådet budget 2016. På sundhedsområdet

Læs mere

vejen mod en Bedre psykiatri

vejen mod en Bedre psykiatri vejen mod en Bedre psykiatri mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011

Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011 Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011 Aalborg Sygehus Der er ca. 6.500 (5700) ansatte på Aalborg Sygehus Alle lægefaglige

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

1 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) blandt psykiatriske patienter 2015

1 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) blandt psykiatriske patienter 2015 Februar 2016 1 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) blandt psykiatriske 2015 Dette notat opsummerer centrale tendenser fra LUP Psykiatri 2015. Resultaterne offentliggøres i uge 11,

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 Princippet vi styrer efter i regionen Politik og ledelse Erhvervsudviklingsstrategi RUP 2.0 Den grønne Metropol Misbrugspolitik Hopp 2020 Pressepolitik Kommunikations politik

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Vejen mod en bedre psykiatri

Vejen mod en bedre psykiatri Vejen mod en bedre psykiatri Mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk

Læs mere

Adam Wolf ny direktør i Danske Regioner

Adam Wolf ny direktør i Danske Regioner NR. 4 / 22. februar 2012 Adam Wolf ny direktør i Danske Regioner Fra den 1. april 2012 er Adam Wolf ny administrerende direktør i Danske Regioner. Han kommer blandt andet med omfattende erfaringer med

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Benchmarking er vejen til. bedre resultater

Benchmarking er vejen til. bedre resultater Benchmarking er vejen til bedre resultater Benchmarking projektet omfatter indtil videre følgende analyser, som er offentliggjort på www.regioner.dk/økonomi/benchmarking Overordnet fordeler benchmarkinganalyserne

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Forebyggelige genindlæggelser

Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser inden 3 dage 1) Institution Procent Procent Forebyggelige genindlæggelser inden 30 dage 2) Hele landet 3,4 10,8 Region Nordjylland 2,9 10,9 Region

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål

Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Dato: 7.03.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters oplevelser

Læs mere

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006 Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006 I 2006 er der for første gang gennemført en detaljeret tilfredshedsundersøgelse på Hospitalsenheden Vest ud fra et

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune

Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Lidt om TripleAim TripleAim er et universelt metoderedskab, skal overordnet set

Læs mere

fokus på kronikerindsatsen

fokus på kronikerindsatsen 1. årgang - nr. 2-14. juni 2011 fokus på kronikerindsatsen Undersøgelsen er baseret på interviews foretaget på hospitalsambulatorier og almen praksis på Sjælland og Fyn. Undersøgelsesrapporten kommer på

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Nøgletal og indikatorer 2016

Nøgletal og indikatorer 2016 Nøgletal og indikatorer 2016 0. Nøgletal og indikatorer 2016 Indledning Sundhedsvæsenet skal levere mest mulig sundhed for pengene. Tilgangen er et flersidet fokus på kvalitet, sammenhæng og omkostningseffektivitet.

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Driftsrapportering for 2015

Driftsrapportering for 2015 Driftsrapportering for 2015 Indledning Driftsrapporteringen dækker den landsdækkende akutlægehelikopters første hele driftsår. Rapporten vil beskrive udviklingen i aktivitet, flyvningernes fordeling i

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere