REGIO. Hvem svinger dørene for?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGIO. Hvem svinger dørene for?"

Transkript

1 REGIO NR 1 / ÅRGANG 1 / APRIL 2013 DANSKE REGIONERS ANALYSEMAGASIN Hvem svinger dørene for? En ny analyse gør op med en række fordomme om svingdørspatienter, der indlægges igen og igen. Hver tredje genindlæggelse sker mere end 14 dage efter udskrivelse. Samtidig udgør ældre medicinske patienter kun 18 procent af genindlæggelserne Jordforureningen: Kan være væk om 50 år Sundhedsinnovation: Stort potentiale i i samarbejde Administrationsprocent: Regionerne strammer skruen

2 Velkommen til REGIO - Danske Regioners nye analysemagasin Regio er latin for egn eller område og samtidig for retning. Vi har valgt navnet til vores nye analysemagasin, fordi det illustrerer, hvordan de fem demokratisk styrede regioner udvikler sundheden, velfærden og vækstpolitikken i Danmark i en fælles retning, men gør det med afsæt i og respekt for de særlige forhold, som gør sig gældende i netop deres område. Regionerne har ansvaret for et budget på omkring 100 milliarder kroner årligt. Hovedparten af pengene går til sundhed, herunder sygehuse og praktiserende læger, men regionerne har også væsentlige opgaver inden for socialog specialundervisningsområdet og inden for regional udvikling, kollektiv trafik, jordforurening, erhvervsfremme og turisme. REGIO skal med analyser og ny indsigt være med til at kvalificere debatten på de områder, som står på den regionale dagsorden. Magasinet vil fremover udkomme 4-5 gange om året. I dette nummer kan du blandt andet læse om genindlæggelser på sygehusene, jordforureninger og fælles indkøb tre områder, hvor de fem regioner med afsæt i hver deres vilkår arbejder sammen for at gøre en forskel for borgerne. God læselyst I dette nummerr: Tema Genindlæggelser Analyse Administration: Regionerne strammer skruen Analyse Jordforureningen kan være væk om 50 år Ekspertens synspunkt Erik Bonnerup Rundspørge Samarbejde om sundhedsinnovation Mit regionale job Allan Christensen Minianalyser Kvalitet Højt tempo og høj kvalitet Bagsiden Så længe lever din nabo Sundhedstal 2,5 millioner danskere behandles hvert år på et sygehus. Det er cirka halvdelen af os. Herudover er patienter i psykiatrisk behandling, enten indlagt eller ambulant Adam Wolf Administrerende direktør, Danske Regioner REGIO udgives af Danske Regioner og udkommer 4-5 gange om året Redaktør: Karen Agerbæk Jørgensen, Ansvarshavende: Jacob Winther, Layout og illustrationer: Ulla Hilden, Tryk: Danske Regioner Danske Regioner Dampfærgevej København Ø ISBN tryk: ISBN elektronisk: Tegn abonnement på REGIO hos

3 Tema: Genindlæggelser Svingdøren svinger kun sjældent Billedet af den ældre medicinske patient, der ryger frem og tilbage mellem sygehus og plejehjem, er langt fra hele sandheden om genindlæggelser. En ny analyse tegner et mere nuanceret billede af hvem, der genindlægges Hvert år genindlægges patienter inden for en måned, efter at de er udskrevet fra hospitalet. I alt er der ca. 1,1 millioner indlæggelser på de offentlige sygehuse om året. Kun en fjerdedel af genindlæggelserne sker blandt ældre medicinske patienter, KOL- og diabetespatienter. Der er således ikke tale om, at disse patientgrupper indlægges igen og igen. Langt størstedelen af genindlæggelserne udgøres af patienter, som hverken er ældre medicinske patienter eller diagnosticeret med KOL eller diabetes. Analysen viser, at ældre medicinske patienter over 75 år står for knap hver femte genindlæggelse. KOL-patienter udgør fire procent og diabetespatienterne under én procent af det samlede antal genindlæggelser. Sammenlagt tegner disse grupper sig for op imod genindlæggelser om året. nedbringe antallet af genindlæggelser, lyder det fra Janet Samuel, kontorchef i Danske Regioner: Andel af genindlæggelser fordelt efter primærindlæggelsens varighed, % 4% 2% - Det er nødvendigt at se nærmere på, hvilke patienter der genindlægges, så vi kan tilrettelægge deres forløb bedst muligt. For en lang række patienter vil veksling mellem sygehus og hjemmet være en del af et optimeret moderne behandlingsforløb, men for andre patienter skal vi have fokus på, hvordan vi undgår genindlæggelse, siger hun. Selvom gruppen af patienter, der genindlægges, er meget sammensat, er der fællestræk ved genindlæggelserne. 75 procent af genindlæggelserne sker mere end tre dage efter udskrivelsen og knap hver tredje genindlæggelse sker mere end 14 dage efter, patienten er udskrevet. Genindlæggelser fordelt på patientgrupper, 2012 Øvrige diagnoser Ældre medicinske patienter Diabetes KOL Analysen giver anledning til at vurdere de initiativer, der sættes i søen for at 0% 1-3 dage 7 dage +7 dage 3

4 Tema: Genindlæggelser - For den største gruppe - dem der indlægges igen efter mere end 14 dage hjemme - så er det næppe i selve overgangen mellem sygehus og kommunale plejetilbud, at vi kan forebygge. Så skal vi snarere se på, hvordan sygehusene kan styrke den udgående rolle, siger Janet Samuel. Analysen gør op med myten om, at for korte indlæggelser er skyld i mange genindlæggelser. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet 16,4 procent over de sidste fem år - fra 4,5 dage i 2008 til 3,7 dage i I samme periode er antallet af genindlæggelser faldet med 13 procent. Korte indlæggelser betyder ikke øget risiko for, at patienterne bliver indlagt igen snarere tværtimod. Jo længere patienterne er indlagt, desto større er sandsynligheden for at blive indlagt igen inden for en måned efter udskrivning: for patienter, der har været indlagt mere end syv dage, er risikoen for at blive indlagt igen knap syv procent. For kortere indlæggelser (1-3 dage) er risikoen for at blive indlagt igen fem procent. Det skyldes, at patienter, der har været indlagt i længere tid, har mere komplicerede sygdomsforløb og dermed større behov for at blive indlagt flere gange. - Der tales ofte om svingdørspatienter - det vil sige patienter, der hyppigt udskrives og indlægges. Analysen gør op med denne antagelse og giver et mere nuanceret billede af hvilke patienter, der genindlægges. Den viden kan vi bruge til arbejdet med at kortlægge de patientgrupper, der har forhøjet risiko for at blive genindlagt, siger Janet Samuel. Faldet i antallet af genindlæggelser over de sidste fem år er sket, til trods for at det totale antal indlæggelser er steget. Brede kvalitetsinitiativer, der skal reducere antallet af tryksår, infektioner og lignende har bidraget, men skal der iværksættes en ekstra indsats, er det vigtigt, at den målrettes de kendte - og dyre - patientgrupper. - Gruppen af patienter, der genindlægges, er langt fra homogen. Derfor er vores primære fokus at tilrettelægge forløbene, så de er tilpassede den enkelte patient. Hvad der virker for en gruppe patienter, virker ikke nødvendigvis for alle, siger Janet Samuel Indlæggelser Genindlæggelser Andel indlæggelser Udvikling i antal indlæggelser og genindlæggelser, index = % 30% 20% 10% 1-3 dage 4-7 dage 8-14 dage +14 dage Andel af genindlæggelser fordelt på antal dage mellem udskrivning og genindlæggelse, % Ældre medicinske patienter Diabetes KOL Øvrige diagnoser 4 REGIO / APRIL 2013

5 Tema: Genindlæggelser Ældre er komplekse patienter De dyre patienter kan identificeres Svenske erfaringer viser, at man med procents sikkerhed kan forudse, hvilke patienter der senere vil blive genindlagt og dermed dyre for sundhedsvæsenet I Sverige har man i flere år arbejdet med kortlægning af patienterne, såkaldt stratificering. Kortlægningerne peger i retning af, at det er muligt at lave en effektiv indsats rettet mod de meget omkostningstunge patienter, der ofte er indlagt. - For at undgå genindlæggelser må man identificere de patienter, der har en forhøjet risiko for at blive genindlagt, og dermed blive dyre for sundhedsvæsenet. Til det har vi udarbejdet en prædiktiv model, der giver en slags riskscore for hver patient. Med den kan vi med ca procents sikkerhed sige, hvilke patienter der bliver genindlagt, siger Joachim Werr, læge, Ph.d. og CEO hos Health Navigator, der er en af partnerne bag kortlægningen. På de stockholmske sygehuse har man nu i tre år arbejdet med managed care, hvor højrisikopatienter identificeres, tilknyttes en specialuddannet care manager og tilbydes regelmæssig telefonrådgivning efter udskrivelse. Det har resulteret i, at antallet af indlæggelsesdage for patienterne i projektet er reduceret med procent, og at udgifterne til deres behandling er faldet med op til 45 procent. Samtidig giver patienterne udtryk for, at deres livskvalitet forbedres. Ifølge Joachim Werr skal fokus væk fra blot antallet af genindlæggelser. I stedet skal man se på antallet af indlæggelsesdage, omkostningerne pr. patient samt patienternes oplevede livskvalitet: - Det vigtige er at tage hånd om patienterne, inden deres tilstand forværres, og omkostningerne til deres behandling stiger. Det handler om de samlede omkostninger hvor mange indlæggelsesdage, der kan undgås. Især for den ene procent af patienterne, som står for cirka en tredjedel af omkostningerne, afslutter Joachim Werr. Ældre medicinske patienter står for knap en femtedel af alle genindlæggelser. Ofte fejler de flere ting, som er vanskelige at behandle At ældre medicinske patienter over 75 år ofte genindlægges, skyldes flere ting, lyder det fra Else Marie Damsgaard, professor i alderssygdomme og ledende overlæge ved Geriatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital: - Ældre patienter er generelt mere syge end resten af befolkningen, deres sygdomme er komplekse, og de fejler ofte flere ting. Derfor er det ikke underligt, at de bliver indlagt hyppigere og også har en højere andel af genindlæggelser, siger hun. Hun peger på, at man skal sikre sig, at tallene for genindlæggelser opgøres korrekt: - På et tidspunkt undersøgte jeg cprnumre for 15 patienter på Geriatrisk Afdeling. Det viste sig, at 80 procent af deres genindlæggelser skyldtes registreringsproblemer internt på sygehuset. Jeg ser en tendens til, at tallene for antallet af genindlæggelser ikke altid er retvisende, lyder det fra Else Marie Damsgaard. På Geriatrisk Afdeling arbejdes der med opfølgende hjemmebesøg, hvor udskrevne patienter følges i op til 30 dage, efter de har forladt sygehuset. - Vi har især fokus på de patienter, der bliver indlagt igen inden for tre døgn. Her kan man overveje, om det er en dårlig løsning for netop denne type patienter, at de bliver udskrevet. Faren er, at man slipper dem i døren, uden at der bliver fulgt op. Derfor arbejder vi på hele tiden at finde ud af, hvad vi kan gøre anderledes for netop denne gruppe, siger Else Marie Damsgaard. 5

6 Tema: Genindlæggelser Al forskning viser, at jo tættere børn er sammen, jo oftere bliver de syge Klaus Børch, ledende overlæge, børneafdelingen, Hvidovre Hospital Vi er dem, der kender børnene Børn under ti år har en høj genindlæggelsesprocent. De bliver smittet i børneinstitutionerne, men det handler også om tryghed og om, at personalet på børneafdelingen er dem, der kender børnene, vurderer en overlæge Børn under 10 år har en af de højeste genindlæggelsesprocenter, men de er svære at forebygge inden for sundhedsvæsenet, vurderer Klaus Børch, der er ledende overlæge på børneafdelingen på Hvidovre Hospital, en af Danmarks største. Her udgør vuggestuebørn med luftvejsinfektioner som bronkitis Genindlæggelser fordelt på alder, 2011 og lungebetændelse langt størstedelen af de akutte indlæggelser. Og det er tit de samme patienter, der går igen. - Skal man forebygge indlæggelser og genindlæggelser for vores patientgruppe, så vil mit bedste råd være, at man lader børnene blive hjemme i stedet for at sende dem i vuggestue. Eller at de får mere plads i institutionerne. Al forskning viser, at jo tættere børn er sammen, jo oftere bliver de syge, siger Klaus Børch. 15% 10% 5% 0% REGIO / APRIL For såvel børn som forældre betyder tryghed meget, og derfor peger Klaus Børch også på den psykologiske faktor i forhold til genindlæggelserne: - For forældrene giver det mening, at de kommer her med børnene, hvor vi kender dem og deres sygehistorie. I dagtimerne kan deres egen læge træde til, men efter klokken 16 vil det være en vagtlæge, der træder til. De kender typisk ikke familien og er dermed også mere tilbøjelige til at indlægge børnene, forklarer han. Vurderingen er, at omkring 60 procent af de akutte indlæggelser sker fra vagtlægen, mens 40 procent indlægges fra egen læge, siger han.

7 Analyse: Administrationsprocent Regionerne strammer skruen Der bliver stadigt færre kolde hænder i regionerne, der fra 2010 til 2012 har reduceret antallet af administrative medarbejdere markant. Samtidig opprioriteres strategiske indsatser Regionerne fortsætter med at effektivisere administrationen, viser en ny omfattende benchmarking af regionernes administrationer. På landsplan er administrationsprocenten det seneste år faldet fra 4,4 procent til 4,3 procent. Antallet af administrative medarbejdere er faldet med 3,1 procent fra En stor del af besparelserne er fundet ved at samle administrative funktioner i centrale enheder. For eksempel har man i Region Hovedstaden samlet al administration af løn og personale samt uddannelse, og man forventer dermed at kunne spare 45 årsværk i regionen som helhed. De frigivne ressourcer har regionerne omprioriteret. Blandt andet har regionerne opprioriteret en række strategiske områder, som vil kunne spare penge og øge kvaliteten. For eksempel hvor det administrative personale kan lette presset på sundhedspersonalet. Fremadrettet forventer regionerne at skulle prioritere yderligere ressourcer til at understøtte strategiske indsatsområder. Administrationen af sygehusbyggerierne forventes at tage til, efterhånden som byggeprojekterne tager form. Især når det gælder innovation, samarbejde og sundhedsdata sker der i disse år en opprioritering i den regionale administration for at imødekomme det store politiske fokus på at sikre sammenhæng i behandlingen, samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praksissektor og styrke innovationssamarbejdet med private aktører. Derfor er sundhedsplanlægning og kvalitetsudvikling på sundhedsområdet opprioriteret med 82 årsværk fra 2010 til Og set i lyset af de anbefalinger, der er kommet fra regeringens udvalg til evaluering af kommunalreformen, er det en tendens, der uden tvivl vil blive forstærket i de kommende år. Ligeledes vil regionernes indkøbsorganisationer fortsat skulle realisere betydelige besparelser. Gennem en strategisk indsats har regionerne til og med 2011 sparet knap 470 millioner kroner på strategisk indkøb. Målet er, at den regionale indsats frem mod 2015 skal frigive én milliard kroner. Byggeri og kvalitetsfondsprojekter Indkøb og logistik Sundhedsplanlægning og kvalitetsudvikling 7

8 Analyse: Jordforurening Jordforureningen kan være væk om 50 år Oprensninger udført af regionerne , procent Miljø i øvrigt En ny opgørelse viser, at jordforureningen i Danmark kan være væk om 50 år. Opgørelsen er den første solide på området, og den viser, at det går støt fremad med regionernes indsats for at rense jorden Det vil tage omkring 50 år at løse opgaven med at rense forurenet jord i Danmark. Det er resultatet af en ny opgørelse af den offentlige indsats mod jordforurening, som regionernes Videncenter for Jordforurening har foretaget sammen med regionerne. - Den nye opgørelse giver et langt mere sikkert skøn end tidligere opgørelser, fordi erfaringsgrundlaget denne gang er større. Det betyder, at vi nu har et samlet overblik over omfanget af jordforureningsopgaven, fordi den hviler på gode erfaringstal fra de i dag kendte opgaver, siger Leo Ellgaard, kontorchef i Videncenter for Jordforurening. I 2003 gennemførte Miljøstyrelsen en tilsvarende analyse med bistand fra Amternes Videncenter for Jordforurening, men på et mere usikkert grundlag. Den nye opgørelse viser, at der er god fremdrift i regionernes indsats for at løse problemerne med jordforurening. De forventede udgifter til oprensninger er faldet i forhold til tidligere skøn i 2003, svarende til indsatsen frem til den nye opgørelse. - Tidshorisonten på de 50 år er et minimumsskøn, idet en række forudsætninger skal være på plads, for at opgaverne kan løses. Men vi har nu et betydeligt erfaringsmateriale for løsningen af opgaverne, og det betyder, at vi kan anslå det forventede ressourceforbrug til den del af jordforureningsopgaven, som regionerne har ansvaret for, siger Leo Ellgaard. De 50 år er målt som et gennemsnit på landsplan ud fra de heri opgjorte opgaver. I nogle regioner vil opgaverne kunne løses hurtigere, i andre vil det tage længere tid. Opgørelsen viser, at de forventede udgifter til oprensningen er faldet i forhold til tidligere skøn. Faldet dækker over en række ændringer, der trækker i forskellig retning. De forventede udgifter til at sikre grundvandet er steget, men samtidig er udgifterne til oprydninger af hensyn til arealanvendelse faldet. Det forventes, at regionerne fremover skal anvende 14,5 milliarder kroner på 69 Areal 30 Grundvand kortlægning, undersøgelser og afværge af jordforureningen. Hertil kommer ca. 100 millioner kroner om året til andre opgaver, specielt borgerrettede opgaver og opfyldelse af administrative krav i jordforureningsloven. Som tidligere opgørelser omfatter denne opgørelse ikke håndteringen af pesticidpunktkilder: - Det er for tidligt at skønne omfanget af indsatsen over for pesticidpunktkilder, da der i dag ikke findes en omkostningseffektiv metode til at håndtere oprydningen. Men der arbejdes intenst på at finde en løsning, siger Leo Ellgaard. Desuden er indsatsen i forhold til overfladevand heller ikke med i opgørelsen. Dette bliver en ny opgave for regionerne, hvis den foreliggende ændring af jordforureningsloven vedtages. Danske Regioner forudsætter, at denne indsats finansieres fuldt ud, når der er skabt overblik over opgavens størrelse, og når den skal løses fra Opgørelsen forudsætter også, at der findes en løsning på en effektiv vedligeholdelse af grundvandskortlægningen, der ophører i REGIO / APRIL 2013

9 Patienter skal have det bedste behandlingstilbud, ikke det nærmeste Ekspertens synspunkt Når en patient med en kompliceret hjerneskade, en spiseforstyrrelse eller en sjælden diagnose bliver udskrevet fra hospitalet, så er det langt fra sikkert, at der gives et behandlingstilbud, som passer lige netop den pågældende. Det er dårligt både for den enkelte og for samfundsøkonomien, mener Erik Bonnerup, der var et af tre uafhængige medlemmer af Strukturkommissionen Det er ikke alle steder i landet, at patienter med for eksempel komplekse hjerneskader og sjældne handicap bliver mødt af et tilbud fra deres kommune, som er det rigtige for dem. Økonomi- og Indenrigsministeriets evaluering af kommunalreformen fra 1. marts 2013 peger på, at arbejdet kan gøres bedre på netop dette område. Det er en af nøglepersonerne i arbejdet med strukturreformen helt enig i. - For mig at se handler det om, hvordan vi gør det bedst muligt for den enkelte patient. Gør vi det, så er det også bedre rent samfundsøkonomisk, siger Erik Bonnerup. Han er absolut ikke begejstret for, at evalueringen foreslår en national koordineringsstruktur af tilbuddene med mere rådgivning, flere rapporteringer og mere koordinering. Han vurderer, at det bare giver øget bureaukrati uden udgangspunkt i, hvad det kræver, hvis man skal behandle den enkelte bedst muligt og samfundsøkonomisk optimalt. Under arbejdet i kommissionen var han selv i mindretal på netop det specialiserede socialområde, hvor han talte for en centraliseret model, når det gælder de mest sjældne og komplekse tilfælde, som der ikke er så mange af på landsplan. Vi kan gøre det bedre både for den enkelte og for økonomien Erik Bonnerup - Jeg kan slet ikke se, hvorfor kommunerne fik området. Man siger, at det handlede om nærhedsprincippet, men man kan gøre det langt bedre ved at samle tilbuddene nogle færre steder. Det svarer til de erfaringer, man har gjort på andre dele af sundhedsområdet, siger han og fortsætter: - Det specialiserede område kræver i lige så høj grad en stor ekspertise og erfaring, og at de forskellige faggrupper er samlet og arbejder tæt sammen om den enkelte patient. Kommunerne har slet ikke det patientunderlag, der skal til for at skabe, fastholde og udvikle den ekspertise, der er nødvendig. Udgifterne bliver også alt for høje, siger Erik Bonnerup og påpeger, at det rigtige tilbud kan holde folk ude af førtidspensionerne og gøre dem selvforsørgende. Erik Bonnerup var fra 2002 til 2004 et af de tre uafhængige medlemmer af Strukturkommissionen. Han deltog også i arbejdet med kvalitetsreformen. Bonnerup er uddannet cand.scient. og har tidligere været blandt andet administrerende direktør i Danica og i Politikens Hus. Før det var han i en lang årrække ansat i centraladministrationen. (Foto: Polfoto) 9

10 Rundspørge: Sundhedsinnovation Stort potentiale i offentligt-privat samarbejde mellem sygehuse og private virksomheder I en ny rundspørge svarer 86 procent af de adspurgte virksomheder, at de er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med sygehuse og sygehusbyggerier. Virksomhederne ser især potentiale for mere samarbejde om it og medico-udstyr Regioner og sygehuse har en lang tradition for at samarbejde med virksomheder om forskning, innovation, markedsmodning og demonstration af nyudviklede løsninger. Sygehusene har brug for nye løsninger til at skabe mere sundhed for pengene, mens virksomhederne kan opnå konkurrencemæssige fordele ved indgå i et samarbejde med sygehusene og teste de nye løsninger tæt på de kliniske miljøer. En ny rundspørge blandt 51 danske virksomheder viser, at samarbejdet med sygehuse og de nye sygehusbyggerier rummer et stort erhvervsmæssigt potentiale. Virksomhederne ser især potentiale for mere samarbejde om udvikling af nye løsninger inden for it og medicinsk udstyr. Det gælder både virksomheder, der allerede har samarbejdet med sygehuse og virksomheder, som endnu ikke har indledt et samarbejde. Regionerne bygger nu og de næste år en række nye sygehuse for 41,4 milliarder kroner. I både sygehusbyggerierne og i udviklingen af de allerede eksisterende sygehuse spiller samarbejdet med det private erhvervsliv en stor rolle for udviklingen af nye løsninger, der kan skabe mere sundhed for pengene. I et nyt oplæg til et styrket erhvervssamarbejde på sundhedsområdet har regionerne fokus på at skabe et tættere samspil med det private erhvervsliv, der kan skabe merværdi for begge parter. Erfaringer fra samarbejdet med de private virksomheder har vist, at et styrket samarbejde ikke sker ved et snuptag. Derfor sætter oplægget fokus på, hvad der er behov for at gøre og forslag til, hvordan det kan gøres inden for fem centrale temaer som f.eks. logistik og sporing, OPP og sundhedsforskning. Virksomhederne i undersøgelsen udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med sygehuse og sygehusbyggerier. 86 procent svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med de samarbejder, de har indgået i. Den høje tilfredshed gælder både små og større virksomheder. De adspurgte virksomheder peger på, at adgang til det kliniske miljø, adgang til data samt konkrete beskrivelser af opgaver og behov er vigtige forudsætninger for at kunne opnå et godt resultat af samarbejdet. De ser især udbudsregler, finansiering og tid som barrierer for yderligere samarbejde med sygehuse eller de nye sygehusbyggerier. Nyt oplæg til et styrket erhvervssamarbejde på sundhedsområdet Der er blandt andet behov for at: Sikre sygehusenes ledelsesfokus på innovationssamarbejder med det private erhvervsliv. Afstemme forventninger i samarbejde med private virksomheder om mulighed for skalering og markedspotentiale forud for igangsættelse af OPIprojekter. Fortsat udvikle og indgå i partnerskaber med virksomheder om test og afprøvning samt demonstration af nye løsninger Opfordre de private virksomheder til i højere grad at anvende regionernes testfaciliteter og laboratorier Undersøgelsen er udført af Danske Regioner i marts I alt 51 virksomheder har svaret. 10 REGIO / APRIL 2013

11 Rundspørge: Sundhedsinnovation Det svarer virksomhederne Uddrag af svarene fra de 42 virksomheder i undersøgelsen, som har erfaring med samarbejde med sygehuse og/eller sygehusbyggerier Hvordan er jeres generelle tilfredshed med samarbejdet med sygehuse og/eller sygehusbyggerier? Tilfreds 50% 36% 10% Hverken/eller 0% Utilfreds 2% Meget utilfreds 2% Ved ikke Meget tilfreds Indenfor hvilke områder ser I potentiale for yderligere samarbejde med sygehuse og/eller sygehusbyggerier? Medico-udstyr It/sundheds-it Logistik Hospitalsudstyr Andet Medicinhåndtering Sporbarhed Energi/klima/miljø Udvikl. af lægemidler 5% 26% 24% 21% 21% 21% 43% 40% 57% Hvor ser I barrierer for yderligere samarbejde med sygehuse og/eller sygehusbyggerier? Udbudsregler 57% Finansiering 40% Tid 31% Statstøtteregler 10% Hvordan vurderer I vigtigheden af følgende for et godt resultat af jeres samarbejde med sygehuse og/eller sygehusbyggerier? Adgang til klinisk miljø Adgang til medarbejderkompetencer Adgang til forskningskompetencer Konkret beskrivelse af opgave Adgang til data Adgang til regionens testfaciliteter Meget vigtigt Vigtigt Hverken/eller Ikke vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke 11

12 Mit regionale job Allan Christensen er chef for indkøbsafdelingen i Region Hovedstaden Møde med indkøbschefen Indkøbschef Allan Christensen har en central rolle, når regionerne skal spare én milliard på indkøb af varer og tjenesteydelser på fem år. Mindre udgifter til indkøb kan give mere sundhed for skattekronerne. Det er en fælles regional filosofi. Derfor har regionerne sat som mål at reducere de årlige udgifter til indkøb med 1 milliard kroner fra cirka 36 milliarder kroner til 35 milliarder kroner på fem år. En af dem, der har ansvaret for, at regionerne også finder milliarden fra , er chefen for indkøb i Region Hovedstaden. Allan Christensen har netop sat sig for bordenden i indkøbsafdelingen i landets største region efter næsten tre år som indkøbschef i Region Sjælland. - Der er allerede hentet store besparelser på indkøb i Region Hovestaden. Mit job bliver at fortsætte arbejdet og finde frem til, hvordan vi køber bedst muligt ind i de kommende år, f.eks i forhold til kvalitetsbyggerierne. Vi vil i de kommende år formodentligt opleve, at nye krav i forhold til miljø og CO2-udledning kommer til at få indflydelse på de regionale indkøb, siger Allan Christensen. Han ved, at indkøb og logistikken bagved er en udfordring, når man som region af sikkerhedsmæssige årsager skal have de rette produkter på lageret i tilstrækkelig mængde. Både i tilfælde af, at forsyninger ikke når frem, eller hvis der ved store ulykker eller katastrofer er behov for ekstra forsyninger. Selv om han kun har detaljeret kendskab til to regioner, ved han, at alle fem indkøbsorganisationer gennem de senere år har opnået millionbesparelser. Så samlet set når regionerne målet om at spare én milliard til og med 2015, forudser Allan Christensen. Kvalitet skal være i orden - Min erfaring fra Region Sjælland er, at vi har kunnet opnå store besparelser, efter at de amtslige indkøb er blevet centraliseret ét sted. Størrelsen på de indkøb, som vi har konkurrenceudsat, har betydet, at leverandørerne har været klar til at sænke priserne på en række områder, siger Allan Christensen. Inden Allan Christensen og hans medarbejdere har konkurrenceudsat et produkt, har fagfolk fra for eksempel en sygehusafdeling, der skal bruge produktet, været inddraget i at specificere, hvilke krav der skal stilles. - Vi skal sikre, at produktet og kvaliteten er den rette. Dårlig kvalitet kan medføre ekstraudgifter, hvis vi får behov for omlevering, erstatningsvarer og lignende. Dermed kan et billigere produkt blive dyrere, siger han. Får mere udstyr for pengene Allan Nielsens arbejde har i Region Sjælland også indirekte været med til at sikre en kapacitetsudvidelse af medicoteknisk udstyr, der har betydet, at patienternes ventetid bliver kortere. Når der har været besparelser ved indkøb af medicoteknisk udstyr og måleapparater, så er besparelsen blevet investeret i ekstra apparater til de enkelte afdelinger. Derfor kan det også meget vel være en del mere end én milliard, som Allan Christensen og de øvrige indkøbschefer sparer regionerne for i perioden ABONNÉR PÅ DET REGIONALE OVERBLIK TILMELD DIG NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER PÅ ELLER VIA QR-KODEN 12 REGIO / APRIL 2013

13 Minianalyser Eksterne midler per år Regionale midler per år Regionerne investerer massivt i innovative sundhedsløsninger En opgørelse fra Danske Regioner viser, at regionerne alle investerer massivt i udvikling af innovative løsninger inden for sundheds- og velfærdsområdet med både regionale midler og EU-midler via de regionale vækstfora samt via medfinansiering fra kommunerne, erhvervslivet og andre samarbejdspartnere. Hver enkelt region investerer målrettet i de områder, som udgør særlige regionale styrkepositioner. I Region Syddanmark er der eksempelvis fokus på velfærdsteknologi i bred forstand, mens der i Region Nordjylland satses på sundhedsteknologi og innovative løsninger inden for sundhedsområdet. Figur: Regionale investeringer i sundhedsinnovation (millioner kroner) Offentlige danske anlægsinvesteringer på et lavt niveau 3 Niveauet for de offentlige anlægsinvesteringer udgør mindre end 2/3 af investeringerne i det øvrige OECD og i lande, vi normalt sammenligner os med, selv når man indregner investeringen i nye og moderne sygehuse. For perioden har de offentlige investeringer i gennemsnit udgjort 2 procent af BNP i Danmark, mens OECD-gennemsnittet er 3,1 procent. Vendes blikket mod Norge og Sverige, er tallene henholdsvis 3,2 og 3,3 procent af BNP. Altså over en halv gang mere end i Danmark. Figur: Gennemsnitlige offentlige investeringer som procent af BNP Danmark Norge Sverige Finland OECD Kilde: OECD going for growth, Aktivitet på sygehusene 110 Flere patienter på sygehusene uden at belaste miljøet 105 Elforbrug, kwh 100 Varmeforbrug, kwh Vandforbrug, m En analyse af sygehusenes energiforbrug viser, at energiregningen over de seneste år er reduceret med omkring 30 millioner kroner, samtidig med at aktiviteten på sygehusene er steget over 10 procent. Den målrettede indsats for at styre energiforbruget giver flere penge til sundhed. Sygehusene er storforbrugere af energi, der anvendes på køling, opvarmning, ventilation, lys og behandlingsudstyr. En målrettet indsats for at udnytte energien effektivt og for at øge anvendelsen af vedvarende energi på sygehusene giver således både besparelser på driften og reducerer udledningen af CO2. Figur: Analyse af regionernes energiforbrug i perioden , index=

14 Kvalitet Sygehussengene skal udnyttes bedst muligt Patientinventering sætter fokus på, hvordan sygehussenge kan udnyttes mest optimalt. På Slagelse Sygehus har en daglig gennemgang af patienternes indlæggelsestid givet Medicinsk Afdeling ny indsigt i at skabe de bedst mulige forløb Hver morgen bliver patienterne på medicinsk afdeling på Slagelse Sygehus gennemgået en for en. Patienter, der har ligget på afdelingen mere end fire dage, markeres med en rød prik ud for deres navn på afdelingens oversigtstavle over indlagte patienter. Den røde prik viser, at der skal holdes øje med, om denne patient har et hensigtsmæssigt forløb. Målet med den daglige gennemgang er at finde ud af, om de rette patienter ligger i de rette senge. - Ved at have fokus på indlæggelsestid er vi sikre på, at der tages stilling til den enkelte patient, og at der er lagt en plan for, hvad der skal ske med patienten. På den måde tænker vi mere over, om patienterne Projekt Rette patient i rette seng Med Rette patient i rette seng ville Region Sjælland identificere potentialer for at forbedre det gode patientforløb på sygehusene. Man gennemgik i marts-juni 2012 knap 1900 somatiske senge for at få et øjebliksbillede af sygehussengenes anvendelse. Undersøgelsen viste, at: 75 procent af sengene var optaget af patienter. 15 procent af sengene var tomme. 10 procent af sengene lå der patienter, der var indlagt en eller flere dage mere end nødvendigt. er det rigtige sted i deres forløb, fortæller Thor Brygge, ledende overlæge på Medicinsk Afdeling. Region Sjælland er den første region, der har udarbejdet en samlet undersøgelse af brug af sengepladser. I 2012 screenede regionen 1900 somatiske senge for at kortlægge, hvor der var tomme senge. På Medicinsk Afdeling i Slagelse har arbejdet med kortlægningen øget afdelingens produktivitet, så der nu udskrives to patienter mere om ugen pr. sengeafsnit, end før projektet gik i gang. - Vi har flyttet dialogen til, hvad vi kan gøre. Vi kortlægger, hvor det går galt, når patienterne ligger flere dage end gennemsnittet, og laver handleområder, så vi fortsat kan sikre den mest optimale udnyttelse af sengene, siger Thor Brygge. Med projekt Rette patient i rette seng er det Region Sjællands mål at øge kvaliteten i patientforløbene og udnytte sygehussengene bedst muligt. Undersøgelser har vist, at der fortsat er forbedringspotentialer i at optimere patientforløb ved at have fokus på indlæggelser, der kan forkortes eller helt undgås. På Medicinsk Afdeling i Slagelse har kortlægningen og det ændrede fokus givet konkrete resultater: - Da vi begyndte at sætte røde prikker ved patienternes navne, så vi øjeblikkeligt, at den gennemsnitlige liggetid faldt. På afdelingen var det øjenåbnende, at vi nu tydeligt kunne se, hvor forløbene måske ikke var optimale. Det har givet os en helt anden måde at vurdere patienternes forløb på, forklarer Annette Lindholm, ledende oversygeplejerske på Medicinsk Afdeling. 14 REGIO / APRIL 2013

15 Kvalitet Produktiviteten på sygehusene er fortsat stigende. Samtidig falder sygehusdødeligheden og antallet af genindlæggelser, mens patienttilfredsheden fortsat holder et højt niveau Højt tempo og høj kvalitet En opgørelse af udviklingen i produktiviteten på sygehusene viser, at produktiviteten er støt stigende: fra 2008 til 2011 er produktiviteten steget 15,9 procent. Selvom tempoet i sygehusvæsenet er højt, ses der fortsat en positiv udvikling i retning af lavere dødelighed og et fald i antallet af genindlæggelser. Regionerne har som overordnet mål at styrke kvaliteten i behandlingen og øge produktiviteten. Det skal ses i lyset af den udvikling og modernisering af sundhedsvæsenet, som regionerne er i gang med i disse år. I regionernes økonomiaftale for 2013 er det aftalt, at kvaliteten af behandlingerne i regionerne fortsat skal forbedres. Blandt andet skal sygehusdødeligheden reduceres med 10 procent over tre år. godt samlet indtryk af deres indlæggelse eller besøg i ambulatoriet. Det er samme niveau som i 2010 og en anelse højere end 2009, hvor 90 procent af de indlagte og 96 procent af de ambulante patienter havde et godt eller virkelig godt samlet indtryk. Fastholdelsen af de positive resultater viser, at sygehusene arbejder målrettet med forbedring af den patientoplevede kvalitet. Sygehusene bruger systematisk patienternes viden om sundhedsvæsenet til at forbedre kvaliteten. Udvikling produktivitet, HSMR og genindlæggelser Siden 2008 er sygehusdødeligheden faldet 9 procent. Sygehusdødeligheden (HSMR) fastlægges ud fra nationalt niveau for år Hvis HSMR er lavere end 100, er antallet af dødsfald lavere end gennemsnittet. HSMR kan bruges som et overordnet mål for kvaliteten af behandlingen på sygehusene, men er ikke et endegyldigt måleredskab. Selvom produktiviteten er steget, er patienttilfredsheden stadig høj. I 2011 havde 93 procent af de indlagte patienter og 97 procent af de ambulante patienter et godt eller virkelig 15

16 Levetid Så længe lever din nabo Danskernes gennemsnitlige levetid er stigende, men der er stadig store geografiske forskelle på, hvor længe vi lever. I Hørsholm kommune lever indbyggerne i gennemsnit fem år længere end i Lolland kommune Levetid opgjort på kommuner ( ) 15 længste (80,2-81,6 år) Bedste halvdel (79,2-80,1 år) Dårligste halvdel (78,4-79,1 år) 15 korteste (76-78,3 år) FAKTA OM MIDDELLEVETID Samlet set ville danskernes middellevetid være 3-3½ år længere, hvis der ikke var dødsfald relateret til rygning. For højt alkoholforbrug betyder, at vi i gennemsnit lever knap 1 år kortere. Manglende fysisk aktivitet giver tab på seks måneder af den samlede levetid, og overvægt (BMI over 25) betyder, at vi samlet set lever seks måneder kortere. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed og Danmarks Statistik I dag lever danskerne i gennemsnit 79,1 år. Det er næsten fem år længere end for 20 år siden. Opgørelser af middellevetiden viser dog, at ikke alle danskere lever lige længe. I Hørsholm kommune bliver indbyggerne i gennemsnit 81,6 år. I Lolland Kommune er indbyggernes liv i gennemsnit fem år kortere end det. De fem regioner gennemførte i 2010 den største undersøgelse af danskernes sundhed nogensinde. Næsten danskere svarede på spørgsmål om deres sundhed, trivsel og sygdom i undersøgelsen Hvordan har du det?. Undersøgelsen gentages i 2013 og skal bruges til at følge folkesundheden tæt, så tilbuddene til borgerne kan målrettes bedst muligt. Dermed kan kommuner og regioner arbejde på at skabe lighed i sundhed for alle danskerne. Note: Ærø, Fanø, Samsø og Læsø er ikke med i opgørelsen, da tallene vurderes at være for usikre pga. kommunernes størrelse

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland V/Afdelingschef Frank Neidhardt www.regionmidtjylland.dk Region Midtjylland Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet. Regionsdirektør Hjalte Aaberg

Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet. Regionsdirektør Hjalte Aaberg Hvidovre og Amagerhospitaler Overlægerådet Regionsdirektør Hjalte Aaberg Mål Strategiske indsatser Drift Mission Vi står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen

Læs mere

N O T A T. 26-09-2012 Sag nr. 12/1683 Dokumentnr. Louise Broe Tel. 35 29 83 98 E-mail: Lbr@regioner.dk

N O T A T. 26-09-2012 Sag nr. 12/1683 Dokumentnr. Louise Broe Tel. 35 29 83 98 E-mail: Lbr@regioner.dk N O T A T Produktiviteten i den regionale sektor Produktivitetskommissionen har tilbudt Danske Regioner at bidrage med bud på drivkræfter og barrierer mv. for produktivitetsudviklingen i den offentlige

Læs mere

Benchmarking er vejen til. bedre resultater

Benchmarking er vejen til. bedre resultater Benchmarking er vejen til bedre resultater Benchmarking projektet omfatter indtil videre følgende analyser, som er offentliggjort på www.regioner.dk/økonomi/benchmarking Overordnet fordeler benchmarkinganalyserne

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 Princippet vi styrer efter i regionen Politik og ledelse Erhvervsudviklingsstrategi RUP 2.0 Den grønne Metropol Misbrugspolitik Hopp 2020 Pressepolitik Kommunikations politik

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Nationalt innovationsnetværk Samler

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

En overordnet regional tilgang til fokus og forenkling. Hospitalsdirektør Janne Elsborg, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler

En overordnet regional tilgang til fokus og forenkling. Hospitalsdirektør Janne Elsborg, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler En overordnet regional tilgang til fokus og forenkling Hospitalsdirektør Janne Elsborg, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen, DSS seminar 4. februar 2015

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

IHL Business Case. Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse. Kick off) Støttet af:

IHL Business Case. Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse. Kick off) Støttet af: Støttet af: IHL Business Case Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse Kick off) April 2015, Annika Lindberg (Syddansk Sundhedsinnovation), Ole Klinkby (Intelligent

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater

sundhedsvæsenets resultater 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Indblik i sundhedsvæsenets resultater Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright: Uddrag, herunder

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn Region Sjælland Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn 30.08.2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Bemanding 2010... 2 3 Fremskrivningsprincipper... 3 3.1 Kliniske funktioner...

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere