PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Aktivitets og samværstilbuddet, Krumtappen Adresse: Østerhøj Bygade 48, 2750 Tlf.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder for Dagtilbudspædagogik b) Specialiseringsmuligheder for Skole- og fritidspædagogik c) Specialiseringsmuligheder for Social- og specialpædagogik Praktikstedet udfylder de hvide felter. Findes de efterspurgte oplysninger på praktikstedets hjemmeside, er det tilstrækkeligt at henvise til hjemmesiden. Under de enkelte praktikperioder udfyldes de relevante praktikperioder med beskrivelser af, hvordan man på praktikstedet arbejder med de angivne videns- og færdighedsmål.(de specialiseringsområder, som institutionen ikke tilbyder, kan slettes). Institutionens navn: A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Aktivitets og samværstilbuddet, Krumtappen Adresse: Østerhøj Bygade 48, 2750 Tlf.: E- mailadresse: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik - sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet. De 3 farver går igen nede i skabelonen nedenfor rettet mod de tre forskellige specialiseringsområder. Praktikstedets formål - jævnfør lovgrundlag: Beskrivelse af brugergruppen: Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets fu- krumtappen@balk.dk Dagtilbudspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) Skole- og fritidspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) Social- og specialpædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) 104. aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne I Krumtappens dagtilbud er der plads til 21 brugere Over 18 år I aktivitets og samværstilbuddet er det nære i centrum; det lille miljø betyder at alle kender X 1

2 pædagogiske praksis herunder teoretiske og metodiske grundlag. (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) hinanden godt, hvilket giver stor tryghed i hverdagen for vore brugere. Den socialpædagogiske indsats er rettet mod udvikling, vedligeholdelse og fællesskab med udgangspunkt i individuelle interesser og funktionsniveau. Vi tilstræber størst mulig variation i dagligdagen for den enkelte bruger, hvilket gøres gennem en bred vifte af aktivitets tilbud. Herudover arbejdes der projektorienteret på tværs af de faste aktiviteter. Vores to satsområder, Kommunikation og Krop og Bevægelse er indtænkt i aktiviteter og struktureringen af dagligdagen. Gennem vore aktiviteter gives vore brugere mulighed for at danne relationer, få oplevelser, udfolde sig kreativt samt får mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber. Når man som vore brugere er svagt fungerende, er det alt afgørende for deres trivsel og udvikling at de gives mulighed for at kunne forudse, forstå og handle adækvat i forhold til den kontekst som de er en del af dagen igennem. I Aktivitets og samværstilbuddet arbejder vi efter en aktivitetsplan som vore brugere får hver fredag inden de går hjem. Her kan de se hvordan den følgende uge ser ud og hvad de har tilbud om at deltage i den følgende uge. Aktiviteterne tilrettelægges for en uge af gangen for at tilstræbe størst mulig fleksibilitet og variation for vore brugere og for at der løbende kan justeres i forhold til udvikling og interesser hos den enkelte bruger. Fysiske rammer; ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Ansatte (Antal og faggrupper pædagogisk faggruppe og andre faggrupper) Dato for sidste revidering: Stort udeareal, hvor vi er i gang med at etablere sanseområder. Vi har bålplads og køkkenhave, samt en stor græsplæne og to terrasser. Indendørs er der sanserum, kreativt værksted, tekstil værksted, alrum, køkken, fysioterapirum, grupperum til spisegruppe og andre aktivieteter. Et stort handicaptoilet med loftlift, en mindre handicaptoilet og to små toiletter. Vi ligger i Østerhøj Naturområde og tæt på Jonstrup Vang. Motionslegeplads i nærområdet. Tre 37 timers pædagoger, fire 30 timers pædagoger, en fuldtids medhjælper, en 17 timers pædagog 2

3 B. Uddannelsesplan Uddannelsesplan for 1. praktikperiode - Pædagogens praksis Pædagogisk Grundfaglighed - Pædagogens praksis 1. praktikperiode. Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i den pædagogiske praksis? Hvordan kan den studerende tilegne sig dette mål? Anbefalet litteratur praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, Pædagogisk praksis er tilrettelagt således at vores målgruppes muligheder for udvikling, mening og forståelse gives de optimale betingelser. Aktiviteterne og dagligdagen skal sikre et meningsfuldt liv og danne rammen om et fællesskab inden for hvilket, man som bruger kan vokse som person og bidrage til med egne ønsker og behov. Den studerende får indsigt og forståelse for brugergruppens særlige behov og forudsætninger ved at deltage i praksis og spørge ind til egne observationer i vejledningen. Servicelov; 104, 81, 16 Handicappsykologi 3

4 målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, Evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, Dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, I Krumtappen tilrettelægges de daglige aktiviteter således at brugernes individuelle behov og interesser tilgodeses mest muligt. Alle vores brugere kræver en særlig tilrettelæggelse for at kunne indgå i de daglige aktiviteter. Der evalueres kontinuerligt gennem en kritik af praksis, hvorvidt pædagogiske tiltag giver mening og udvikling som tilsigtet. Den studerende får indsigt i nødvendigheden af en omhyggelig didaktisk vurdering i forhold til de igangsatte aktiviteter og daglige rutiner. Her er det brugerens udvikling, forståelse og glæde ved deltagelse der er i fokus. Alle brugere i Krumtappen har sanseintegrations problemer. Vi arbejder med at få udarbejdet sanseprofiler for alle vore brugere, således at deres særlige udfordringer inden for sansebearbejdning kan blive tilgodeset og deres udbytte af deltagelse i aktiviteter og daglige rutiner kan optimeres. Størsteparten af personalet har efteruddannelse i neuropædagogik. Rammerne for daglig praksis tilgodeser vore 4

5 brugeres særlige udfordringer i forhold til individuelt udviklingsniveau og særlige neuropsykologiske problemstillinger. Den studerende vil kunne erhverve sig en vis indsigt i sansebearbejdning og neuropædagogiske arbejdsmetoder gennem deltagelse i praksis og læsning af litteratur. I vejledningen vil den studerende, sammen med vejleder, kontinuerligt gennem sit praktikforløb, vurdere og evaluere egen faglige og personlige progression. såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Vores brugere spiser medbragte madpakker til deres frokost i Krumtappen. Vi har et køkkenværksted, hvor der bages brød/boller til vores eftermiddagsmåltid. Her lægges der vægt på at brødet er groft og mættende. Brugerne får serveret vand eller saft til frokost og eftermiddag. Der er fokus på håndhygiejne, der er sæbeautomater ved alle håndvaske og håndsterilisation i alle rum. Personalet anvender altid handsker når der kræves hjælp ved toiletbesøg. 5

6 Vi har et satsområde, Krop og Bevægelse, hvor fokus er på brugernes fysiske udfoldelse. Dette ses på vores aktivitetsplan. Ved at deltage i den daglige praksis, vil den studerende få indblik i hvordan der konkret arbejdes med sundhed i Krumtappen, ud fra ovennævnte områder. Praktikvejledning i 1. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Der holdes vejledning en time om ugen. Det er praktikvejleder der afholder vejledningen. Praktikkens tema, Pædagogens praksis, vil være i centrum for vejledning og den litteratur der anbefales. Den studerendes spørgsmål og observationer fra daglige praksis vil, så vidt det er muligt, danne udgangspunkt for vejledningen. Observationer vil ofte angive et tema som kan udfoldes gennem vejledning og give anledning til læsning af litteratur og videre diskussion relateret til praksis. Når den studerende starter i sin praktik, beder praktikvejleder om at se faglig beskrivelse fra de tre moduler som den studerende har været igennem inden sin første praktik. I gennem praktikken gives der vejledning i forhold til de opgaver den studerende skal arbejde med og som skal fremlægges og diskuteres til eksamen. 6

7 C. Uddannelsesplan for 2. og 3. praktikperiode C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 2. praktikperiode Kompetenceområde: Relation og kommunikation 2. praktik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0 5- årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Kompetenceområdet retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5- årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Færdighedsmål: Hvordan afspejles dette Den studerende har v Den studerende kan i den pædagogiske om. praksis? Hvordan kan den studerende tilegne sig dette mål? Anbefalet litteratur: det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, dialog og professionel kommunikation, tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmulighede r i fællesskabet, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, 7

8 leg, legeteori og legekulturer rammesætte børns leg, kropslig, kreativ, musi målsætte, æstetisk læring og udf tilrettelægge og pædagogisk praksis evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse Praktikvejledning i 2. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? 8

9 C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 3. praktikperiode Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i den pædagogiske praksis? Hvordan kan den studerende tilegne sig dette mål? Anbefalet litteratur: samfundsmæssig e og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, forandringsproce sser og innovation, inddragelse af børn og identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, inddrage børn og forældres ideer og 9

10 forældres perspektiv i udviklings- og forandringsproce sser, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og førstehjælp. kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesse r, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og udføre grundlæggende førstehjælp. Praktikvejledning i 3. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? 10

11 C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Skole- og fritidspædagogik - 2. praktikperiode Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktikperiode. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod børn og unge i 6-18 års alderen. De har i særlig grad viden om børns og unges udvikling, læring samt didaktik og dannelse. Pædagogen har kompetencer til at indgå i skolens samlede aktivitetsområde, herunder i undervisningen samt i det fritidspædagogiske område. Kompetenceområdet retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Vidensmål. Den studerende har v Færdighedsmål: Hvordan afspejles Den studerende kan dette i den pædagogisk praksis? Hvordan kan den studerende tilegne sig dette mål? Anbefalet litteratur: professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse, didaktik og metodik knyttet til læring, bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling, kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører, motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring, redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis, tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv, 11

12 omsorg, sundhedsfremtilrettelægge, og forebyggende arbe gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed, og 6-18 åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlig behov. tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder Praktikvejledning i 2. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? 12

13 C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Skole- og fritidspæ praktikperiode Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver. Kompetencemål: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes. Vidensmål. Den studerende har viden Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i den pædagogiske praksis? Hvordan kan den studerende tilegne sig dette mål? Anbefalet litteratur: institutionelle og organisatoriske rammer for det skole- og fritidspædagogiske arbejde, tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborative fællesskaber, praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde, forandringsprocesser og innovation, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området, analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper, indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, 13

14 dokumentation og evaluering, førstehjælp. systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis udføre grundlæggende førstehjælp Praktikvejledning i 3. praktik Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? 14

15 C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Social- og specialpædagogik 2. praktikperiode Kompetenceområde: Relation og kommunikation - 2. praktikperiode Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at indgå i social- og specialpædagogisk arbejde med mennesker i forhold til tre overordnede målgrupper: A. Børn og unge med særlige behov. B. Mennesker med sociale vanskeligheder. C. Mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser Kompetenceområdet retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål: Færdighedsmål: Den studerende har vid Den studerende kan om. Hvordan afspejles dette i den pædagogiske praksis? Hvordan kan den studerende tilegne sig dette mål? Anbefalet litteratur: kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, Alle brugere i Krumtappen er udfordret i forhold til kommunikation. Vi har kommunikation som satsområde, hvilket betyder at der altid arbejdes med den enkelte brugers særlige muligheder for at komme i dialog med omgivelserne. Her lægges der vægt på at det er den enkelte brugers kommunikative udspil til omgivelserne der skal være det bærende element i kommunikationen. Det Per Lorentzen: Fra tilskuer til deltager. Tilknytningens betydning et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi af Susan Hart Spejlneuroner, kontakt og omsorg af Susan Hart 15

16 professionsetik og pædagogiske værdier, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, er den professionelle opgave at sikre, at alle brugere inddrages som fuldgyldige deltagere i fællesskabet med de kommunikative kompetencer de besidder og har mulighed for at udvikle. Ved at være i dialog med brugerne i den daglige praksis, vil den studerende opnå en indsigt i hvordan den enkelte brugers kommunikative udspil skal tolkes eller forstås. I vejledningen vil vi diskutere kommunikationens mange former og betydningen af en særlig sensitivitet i forhold til at respondere på brugernes udspil. Den studerende vil erfare at en god kommunikation danner fundamentet i relationen, både mellem bruger og personale og brugene i mellem. Omsorgsrelationen er karakteriseret ved et asymmetrisk subjekt subjekt forhold. Den pædagogiske opgave består i at den enkelte bruger uanset funktionsnedsættelser oplever sig selv som gyldig deltager inden for fællesskabet. Personalets definitionsmagt har betydning for brugernes oplevelse af sig selv. Hvordan vi responderer på brugernes handlinger og kommunikation, her Per Lorentzen: Ansvar og etik i socialpædagogisk arbejde. Usynlighed, om anerkendelsens erkendelsesteori i Aksel Honneth: Behovet for anerkendelse. Jesper Dammeyer og Louise Bøttcher: Handicap psykologi 16

17 ligger et stort professionelt ansvar i forhold til at fremme sunde udviklingsprocesser og, i forhold til den enkeltes selvværd og adgang til fællesskabet. konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, I vejledningen vil vi beskæftige os med det asymmetriske subjekt- subjekt forhold og de dilemmaer der opstår i praksis, når den enkelte brugers forståelse kommer i konflikt med den professionelle omsorg. Den studerende vil gennem det daglige samspil med vores brugere, opnå en indsigt i de livsvilkår man oplever som omsorgsafhængig. I Krumtappen arbejder vi med en tydelig rammesætning af hverdagen. Når brugerne gives den frihed der følger med at kunne begribe og handle indenfor den virkelighed de indgår i, forebygges frustrationer og udadreagerende adfærd. I denne sammenhæng består den professionelle opgave i, altid at se virkeligheden fra brugernes perspektiv og herigennem at sikre, at den enkelte trygt kan lade sig udfordre indenfor rammer der signalerer forståelse og omsorg. Susan Hart: Hjerne, samhørighed, personlighed Den studerende vil lære gennem at iagttage 17

18 bevægelsesmæssige, mutilrettelægge, æstetiske og kreative pr gennemføre og betydning i den socialpæevaluere pædagogiske giske praksis aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv erfarne kollegers pædagogiske tilrettelæggelse af miljøet og gennem egen deltagelse. Den studerende vil udvikle en fornemmelse for brugernes tilgang til de nære omgivelser og betydningen af at vedligeholde en tryghedsskabende rammesætning. Den studerende vil tilegne sig en indsigt i hvorledes den neuropsykologiske kapacitet hos den enkelte bruger determinerer personens forståelse, handling og udvikling. Alle brugere i Krumtappen har problematikker indenfor sansebearbejdning. Mange af vore brugere har fysiske funktionsnedsættelser. Vi har krop og bevægelse som satsområde og alle bevægelses aktiviteter tilrettelægges således at den enkelte bruger deltager og udfordres i forhold til funktionsniveau så muligheden for egen udfoldelse bliver optimal. Der arbejdes også med kreative aktiviteter og her gælder ligeledes at tilrettelæggelsen skal sikre at den enkelte, uanset funktionsniveau skal sikres deltagelse, således at aktiviteten giver mening og opleves tilfredsstillende af Birgitte Christensen Gammeltoft: Sansestimulering for voksne. 18

19 brugeren. hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. Ved at deltage i aktiviteter og være aktiv i forhold til at tilrettelægge aktiviteter i samarbejde med kolleger, vil den studerende have mulighed for at observere, og på sigt forstå vore brugeres særlige behov og muligheder for at være fysisk aktive og kreativt udøvende. I vejledningen vil den studerendes observationer og erfaringer diskuteres og analyseres i relation til den litteratur som læses. Krumtappen deltager i et projekt om hvordan social IT kan implementeres for borgere med handicaps og vi har en bruger der anvender roll talk som kommunikations hjælpemiddel mellem bosted og Krumtappen. Praktikvejledning i 2. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Der holdes vejledning en time om ugen. Det er praktikvejleder der afholder vejledningen. Praktikkens tema, Pædagogens praksis, vil være i centrum for vejledning og den litteratur der anbefales. Den studerendes spørgsmål og observationer fra daglige praksis vil, så vidt det er muligt, danne udgangspunkt for vejledningen. Observationer vil ofte angive et tema som kan udfoldes gennem vejledning og give anledning til læsning af litteratur og videre diskussion relateret til praksis. Når den studerende starter i sin praktik, beder praktikvejleder om at se faglig beskrivelse fra de moduler som den studerende har været igennem inden praktikken. Det forventes at den studerende tager problemstillinger op som den studerende gennem sine logbogs beskrivelser finder relevante at få uddybet og analyseret i et fagligt perspektiv. I gennem praktikken gives der vejledning i forhold til de opgaver den studerende skal arbejde med og som skal fremlægges og diskuteres til eksamen. 19

20 20

21 C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Social- og specialpædagogik - 3.praktikperiode Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i den pædagogiske praksis? Hvordan kan den studerende tilegne sig dette mål? Anbefalet litteratur: institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser, forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mange facetteret samarbejde 21

22 forandringsprocesser og innovation, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og førstehjælp. deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis udføre grundlæggende førstehjælp Praktikvejledning i 3. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? 22