Pierre Bourdieu og Axel Honneth: Sociologisk og socialfilosofisk kritik af den anerkendte orden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pierre Bourdieu og Axel Honneth: Sociologisk og socialfilosofisk kritik af den anerkendte orden"

Transkript

1 Anders Mathiesen og Rasmus Willig Pierre Bourdieu og Axel Honneth: Sociologisk og socialfilosofisk kritik af den anerkendte orden Den sociologiske og socialfilosofiske kritik har altid været i et spændingsfelt. På den ene side har sociologien haft en berøringsangst for at sætte normative kriterier for, hvad der kan betragtes som et kritisabelt forhold, og på den anden side kræver socialfilosofien klare og eksplicitte kriterier for, hvad der kan betragtes som moralske fremskridt. Pierre Bourdieu og Axel Honneths møde i 1984 er et eksemplarisk eksempel på denne problematik. DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/16. årg

2 Indledning Pierre Bourdieu og Axel Honneth er i dag begge veletablerede intellektuelle i de sociologiske og socialfilosofiske discipliner. Der har på trods af deres ofte umiddelbart slående affinitet og forskellighed ikke været nogen systematiske forsøg på at forene eller adskille de to mere præcist. Tværtimod synes de at leve deres adskilte liv uden nogen om man vil ekstern indblanding. Til forskel fra dette manglende eksterne forsøg på at diskutere deres ligheder og forskelle har de to de facto et allerede etableret internt forhold til hinanden: I 1984 publicerede Honneth sit første essay om Bourdieu med titlen Die zerrisene Welt der symbolischen Formen. Zum kultursoziologischen Werk Pierre Bourdieus og samme år mødtes de to sammen med et par af Honneths tyske kollegaer i Paris for at diskutere Bourdieus teori. Denne samtale mellem de to og Honneths tekst om Bourdieu giver et sjældent indblik i deres respektive positioner. For Honneths vedkommende, som på dette tidspunkt kun var ved at udvikle de første kategoriale skematikker for sin egen teori, er det dog kun indirekte til at se, hvor han er på vej hen. Men de teoretiske forskelle er på sin vis allerede udtalte. Behovet for at kunne begrunde den sociale kritik af samfundets sagsforhold er udtalt som et centralt spørgsmål af Honneth. Det krav, at kritikken skal kunne begrunde sine normativt ladede udsagn om samfundets tilstand, har Honneth selvfølgelig arvet fra Habermas, som han blot to år tidligere modtog et forskningsstipendiat af på Max-Plank-Institut für Sozialwissenschaften i München. Hertil er det tydeligt, at Honneth i sit essay om Bourdieu anlægger sin egen fortolkning en fortolkning som også blandt danske sociologer giver en vis genklang men som hverken deles af Bourdieu eller af hans mest skarpe og trofaste efterfølgere. Honneths kritik repræsenterer en mere raffineret og systematisk (mis-)tolkning af Bourdieus teori, når man ser på, hvad der ellers er af kritikker ikke mindst fra den anglo-amerikanske tradition (se f.eks. Wacquant 1993: ). Begrundelsen for indeværende oversættelser og tekstudvalg kan opsummeres ud fra følgende kriterier. For det første diskuterer Bourdieu og Honneth, hvorvidt sociologien kan eller ikke kan, skal eller ikke skal, bør eller ikke bør forsøge at begrunde sine habituelt betingede præferencer (Bourdieu) eller sine normativt ladede udsagn (Honneth). For det andet anvender de begge et anerkendelsesbegreb som dels står centralt i deres respektive forfatterskaber, dels er interessant at belyse i forhold til den samtidige og verserende anerkendelsesteoretiske vending. For det tredje kan anerkendelsesbegrebet placeres på to forskellige niveauer, nemlig a) en kamp på et epistemologisk niveau om, hvilken videnskabelig doxa, der kan siges at indtage den mest anerkendte position, og b) en kamp på et socialt teoretisk niveau, hvor Bourdieu argumenterer for, at anerkendelsesbegrebet konstitueres som en social relation imellem forskellige positioner og felter, der kæmper om at fastsætte kriterierne for anerkendelse, og Honneth argumenterer for, at det skal placeres på et intersubjektivt niveau, hvor der kæmpes om gensidige anerkendelsesrelationer. For det fjerde repræsenterer 8 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/16. årg. 2005

3 Anders Mathiesen Mag.art, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter. Rasmus Willig Cand.scient.soc, adjunkt ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter. Bourdieu en feltanalytisk position (relationel strukturanalyse), der giver plads til et agentorienteret perspektiv, og Honneth en subjektposition, der forholder sig til en strukturalistisk orienteret position. Herved gives de første ledetråde for en ny revitaliseret diskussion af struktur/aktør problematikken. For det femte deler de begge et ønske om, at gøre den sociale virkelighed tilgængelig på en sådan måde, at den får emancipatorisk karakter, dvs. oplyse om undertrykkende herredømme, ideologiske eller illegitime magtrelationer. For det sjette er det også vores forhåbning, at indeværende tekster giver læseren grundlag for at overveje, om det er Bourdieu, der nærer deterministiske forestillinger, eller det er hans kritikere (her repræsenteret ved Honneths kritik af Distinktionen), der forveksler hans habitusteori med økonomernes utilitaristiske handlingsteori. Det centrale tema i tekstudvalget er kampen om den symbolske orden dvs. kampen om kategorierne: Den sociale verden kan beskrives og konstrueres på forskellige måder i overensstemmelse med forskellige principper for vision og division for eksempel økonomiske inddelinger og etniske inddelinger (Bourdieu 1994:61f). De kategorier, der anvendes til at anskue og forstå de principper, der lægges til grund for organiseringen af det sociale liv, kan med andre ord forstås som specifikke udtryk for den i situationen dominerende symbolske orden, dvs. som repræsenterende den anerkendte samfunds- eller verdensanskuelse. I samtalen fra 1984 anskueliggør Honneth og Bourdieu forskellige principper for at anskue og opdele den sociale virkelighed og for en kritik af de samtidige udviklingstendenser. Teksterne giver herved på den ene side et centralt indblik i en række klassiske sociologiske diskussioner, og på den anden side bidrager de til en videreudvikling af en kritisk socialteori. Med disse indledende bemærkninger ville det nemmeste og i sandhed måske mest hensigtsmæssige være at lade de her oversatte tekster tale for sig selv, men på grund af de to forfatterskabers til tider enorme kompleksitet vil det nok være formålstjenligt, at introducere de oversatte tekster mere udførligt (I-VI), ligesom vi efterfølgende kort vil diskutere deres teoretiske forskelligheder, så det bliver tydeligt what is at stake (VII). DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/16. årg

4 I. Med kritikken som våben Anledningen til mødet mellem Bourdieu og Honneth var Distinktionen (1979). Derfor er Med kritikken som våben (1983) medtaget som en første ikke-videnskabelig præsentation af Distinktionen. Bourdieu forsøger nemlig her at forklare intervieweren og læseren de teoretiske principper, der ligger til grund for det omfattende empiriske analysearbejde 1. Distinktionen var et af Bourdieus første større bidrag til kampen om den symbolske orden inden for det samfundsvidenskabelige felt en sociologisk kritik af den anerkendte (skolastiske) point of view, som i denne sammenhæng er repræsenteret ved Kants spekulativt-teoretiske forklaring af menneskers smags-præferencer, der var/er den dominerende position i feltet. Bourdieu forklarer, at disse analyser af de socialt betingede livstilsmønstre var et bidrag til kritikken af Kants position og til en kritik af de anerkendte teorier om menneskelig handling 2. Bourdieus våben i denne kamp om den symbolske orden inden for samfundsvidenskaberne var Distinktionens sociologiske kritik, der konkretiserer og historiserer den dominerende symbolske orden inden for dette forskningsfelt. Dette indledende fjernsynsinterview fra Hessische Rundfunk (1983) præsenterer nogle centrale hovedtemaer i Bourdieus sociologiske arbejde: Det første centrale forskningstema var de socialt betingede livstilsforskelle, som han brugte habitusteorien til at forklare. Habitusteorien forklares mere udførligt i tekst-ii, og i IV ekspliciteres det, at strategi er Bourdieus betegnelse for det rationale dvs. den værdiorientering, der er i de konkret handlende menneskers habituelt orkestrerede måde at forholde sig til hinanden og at forholde sig til 10 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/16. årg. 2005

5 de (handle)sammenhænge, de indgår i. Han har endnu engang i Pascalian Meditations (2000c) forklaret, at habitusteorien går ud på... at konstruere en materialistisk teori, der som Marx formulerede opgaven i den første Feuerbach-tese kan overtage det aktive handlingsaspekt i den praktiske forståelse af virkeligheden, som den (strukturalistiske) materialistiske teori har overladt til idealismen. Habitusbegrebet tilbagegiver netop det konkret handlende menneske en genererende og samlende, konstruerende og kategoriserende magt. Samtidig henleder habitusteorien opmærksomheden på, at denne socialt skabte evne til at skabe den sociale virkelighed ikke er en egenskab, der hidrører fra et transcendentalt subjekt. Det er tværtimod en socialt skabt krop, der i praksis omsætter socialt skabte principper for handling, perception og tænkning (habituelle dispositioner), som er dannet og tilegnet [construits et acquis] i løbet af et liv under historisk specifikke livsbetingelser (situeret i tid og rum) (Ibid. 2000c:136). Det andet hovedtema er uddannelserne, der anskues som den centrale kulturelle reproduktions-institution i det sociale rum, og her brugte han feltteorien til at forklare, hvordan det går til at uddannelserne bidrager til at reproducere de sociale strukturer. Det sociale rums strukturer konstitueres af de forefundne kapitalforskelle, idet agenterne fordeler sig dels efter hvilken samlet mængde af kapital, de er i besiddelse af (dvs. ressourcer eller midler ), dels efter sammen- DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/16. årg

6 sætningen af deres nedarvede og forskellige påførte og tilkæmpede kapitaler (økonomisk, kulturel, osv.). Agenternes fordeling efter kaptalfiguration og samlet kapitalvolumen inden for det sociale rum udgør samfundets (det nationale sociale rums) kraftfelt, og denne forefundne kapitalfordeling konstituerer de sociale magtrelationer i samfundet. Et tredie hovedtema er de intellektuelles særlige position i kampene mellem repræsentanterne for de forskellige kapitalformer i magtfeltet. De intellektuelle tilhører videnseliten 3, men inden for denne elite er der repræsentanter for modstridende teoretiske positioner. De politiske og administrative eliter 4 rummer ligeledes repræsentanter for modstridende opfattelser af, hvilke principper, der skal lægges til grund for at anskue og organisere aktiviteterne i det nationale sociale rum (velfærdsorienteret/markedsorienteret osv.), og modstridende opfattelse af hvad der er god ledelse (demokratisk ledelse/ressourcemanagement osv.). Endelig er der også inden for den økonomiske elite repræsentanter for modstridende fraktioner 5. Både samfundet som helhed (det nationale sociale rum) og de specifikke felter (videnskabs-, bureukratiske, økonomiske osv.) er altså samtidig kampfelter. Uddannelserne og de intellektuelle indgår som institutioner og professioner i de vedvarende kampe om at legitimere den anerkendte orden dvs. den forefundne eller ønskede kapitalfordeling. Kampen om den symbolske orden er kampen om kategorierne til at legitimere og dermed skabe anerkendelsen af de forskellige kapitalformers funktionelle vægt i samfundet og de specifikke felter forstået som magtfelter. Endelig er relationen mellem kritisk socialfilosofi og sociologisk kritik et tema, der har været på spil i Bourdieus videnskabelige arbejde gennem alle årene helt frem til filmen om Sociologi som en kampsport (Carles 2001) og hans sidste forelæsningsrække på Collège de France om det videnskabssociologiske felt (Bourdieu 2005d) 6. Ifølge Bourdieu forudsætter en sociologisk kritik både en stringent, begrebsanalytisk, teoretisk kritik af de anerkendte samfundsvidenskabelige begreber og en praksisteoretisk, empirisk analyse af udviklingstendenserne i det pågældende sociale rums kapital-fordelingsstruktur. En sociologisk kritik må altid baseres på indsigt i den specifikke sociale virkelighed 7. Som det mere udførligt forklares i den efterfølgende samtale mellem Honneth og Bourdieu, så opfattede Bourdieu sit mangeårige videnskabelige sociologiske arbejde som en slags socioanalyse en historiserende objektivering af sociologens relation til forskningsobjektet (den sociale virkelighed) (Bourdieu 2002b). Den sociologiske objektivering er for Bourdieu en ufravigelig betingelse for en stringent sociologisk kritik, der altså på én gang er en engageret objektivering af undersøgelsesobjektet og samtidig en objektivering af den objektiverende, sociologiske forskers eget engagement i det udsnit af den sociale virkelighed og den problematik, som gøres til genstand for sociologisk analyse (Bourdieu 2005d:148f). 12 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/16. årg. 2005

7 II. Kampen om den symbolske orden Samtalen mellem Honneth og Bourdieu, der er temanummerets centrale bidrag, anskueliggør, hvordan de teoretiske stridigheder i feltet for samfundsvidenskabeligt arbejde indgår i Kampen om den symbolske orden. I denne relativt lange samtale historiserer Bourdieu den feltanalytiske arbejdsmetode, som ligger til grund for Distinktionen. Bourdieu forklarer Honneth og to af hans tyske kolleger, hvordan han har udviklet sine teorier som svar på nogle praktiske empiriske problemer, som de anerkendte etnologiske og sociologiske teorier ikke kunne give en tilfredsstillende forklaring af. Men Honneth forsøger igen og igen at få Bourdieu til at angive sit ståsted i den samfundsvidenskabelige teoretiske tradition: Hvor har han hentet det teoretiske grundlag for sine sociologiske analyser? Her kan en systematisk registrering af Honneths spørgsmål og Bourdieus måder at variere sine svar bedre end mange teoretiske forklaringer anskueliggøre, at der ikke er tale om en tilfældig misforståelse eller en mangelfuld kommunikation. Vi overværer eller kan her læse en gengivelse af en konfrontation mellem repræsentanter for en socialfilosofisk og en sociologisk, teoretisk position i feltet for samfundvidenskabeligt arbejde: Honneth spørger, om kimen til de teoretiske problemstillinger kan findes i de tidligste forskningserfaringer i Algier. Umiddelbart efter spørger han mere direkte: Hvilke teoretiske antagelser lod De Dem lede af?. Lidt senere fremsætter Honneth det spørgende postulat: om ikke prisen for at overvinde strukturalismen bestod i at genindføre interesse-kalkuler i form af det utilitaristiske princip? Og Honneth præciserer, at det i hvert fald forekommer ham, at der ligger en uløst spændig (mellem modtridende traditioner ) i Deres teori. I forlængelse af Bourdieus svar konkretiserer Honneth sin kritik: Det er netop strategibegrebet, der får ham til at se en portion ufordøjet utilitarisme, og det fremgår klart, at Honneth opfatter strategi som en bevidst og kalkulerende kamp om anerkendelse. Senere spørger Honneth direkte: Hvad har De lært af Marx og hvad har De lært af Weber?. Honneth gentager og uddyber det samme spørgsmål som han siger ud fra et lidt idealiserende perspektiv (Han forudsætter simpelthen, at de teoretiske grundantagelser altid kommer fra én eller anden forfatter ). Og så henviser han til den anerkendte symbolske orden i det samfundsvidenskabelige felt, ifølge hvilken en videnskabelig kritik sædvanligvis må retfærdiggøres ud fra bestemte normer, der opfattes som universelle. Afsluttende ekspliciterer Schwibs og Kocyba Honneths og Bourdieus modstridende videnskabsteoretiske positioner, og som svar ekspliciterer Bourdieu afsluttende, hvad det er for et interessebegreb han anvender. Samtalen afsluttes således med en eksplicitering af to grundlæggende forskellige måder at forstå problematikken, hvordan en samfundskritik kan begrundes. Honneth forveksler habitusteorien med økonomernes forestilling om the economic man, dvs. den teoretiske antagelse om bevidste subjekter, der tilstræber en økonomisk rationel nyttemaksimering. Honneth forveksler helt åbenlyst Bourdieus gentagne og forskellige måder at forklare, at han anvender stra- DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/16. årg

8 tegibegrebet med en anden betydning end utilitaristerne og at han i det hele taget bryder med de bevidsthedsteoretiske handlingsteorier. Bourdieu insisterer nemlig på at forklare udviklingen af sin praksisteori og dens forskellige teoretiske kategorier (habitusteorien, kapitalteorien og feltteorien) som primært begrundet i de teoretiske problemer, der fremstod for ham, med at forklare de em-piriske fund han nåede frem til i sine etnologiske Kabyl-studier i Algeriet i slutningen af 1950 erne, og senere de efterfølgende Bearn-studier osv. Bourdieu har i Udkast til en praksisteori (2005b) mere udførligt forklaret behovet for at er-statte regelforklaringer med interesseforklaringer (Ibid. 250), hvor interesse altså henviser til det strategibegreb, som han redegør for i de efterfølgende tekster 8. Det var det videnskabelige behov for at kunne give en mere omfattende forklaring af de empiriske iagttagelser, som gjorde, at han blev sociolog. Det var den praktiske grund til hans teoretiske udviklingsarbejde, og det er hans begrundelse for at tage afstand fra enhver form for teoretisk absolutisme. Konfronteret med den anerkendte skolastiske opfattelse af begrundelsesproblematikken insisterede Bourdieu altså på at forklare sine teorier som et produkt af en habituelt begrundet teoriudvikling og som begrundet i den konkret objektiverende, sociologiske forskers relation til den sociale virkelighed, der var hans forskningsobjekt (socio-analyse) 9. Honneths afgørende misforståelse af Bourdieus teoretiske projekt kan føres tilbage til hans fortolkning af Bourdieus brug af betegnelsen strategi, der, som Bourdieu selv bemærker, giver tilbøjelighed til en naiv finalistisk opfattelse af den sociale praksis (en anskuelse der også ligger til grund for den almindelige anvendelse af sådanne begreber som interesse, rationel kalkulation osv.). Honneth synes netop at (mis)forstå Bourdieus teori om symbolsk kapital ved at begrænse det til symbolsk konkurrencekamp som en realistisk og fysisk konfrontation mellem nogle stridende parter. Men Bourdieu forsøger faktisk i samtalen at opklare denne misforståelse, idet han henviser til ideen om strategi som en praksis med en orientering, der hverken er bevidst og kalkuleret eller mekanistisk determineret, men snarere er et resultat af en sans for spillet om symbolsk kapital. Her kan det nok være nyttigt at inddrage Bourdieus præcisering af hvordan han anvender begrebet symbolsk kapital i Pascalske meditationer (2000c): Symbolsk kapital er ( ) ikke en særlig slags kapital, men derimod det de enkelte kapitalformer kommer til at betyde, når de miskendes som kapital, dvs. som et magtmiddel eller et middel til udbytning, idet de anerkendes som legitime midler. Dvs. udtrykket symbolsk kapital sammenfatter de forskellige kapitalformers symbolske betydninger (Bourdieu 2000c:242). Bourdieu anvender altså strategi som betegnelse for handlingsrationalet eller den intentionsløse intentionali- 14 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/16. årg. 2005

9 tet i de konkret handlende mennesker praktiske sans for at agere i spillet om symbolsk kapital. III. De symbolske formers sønderrevne verden Honneth redegør i De symbolske formers sønderrevne verden mere systematisk for den misforståelse af Bourdieus strategibegreb, der kom til udtryk i samtalen, og den deraffølgende anklage for utilitarisme. Artiklen, der første gang blev publiceret i Kölner Zeitschrift für Soziologie und Sozialpsychologie i 1984, er en teoretisk kritik af Distinktionen, og Honneth ekspliciterer her beskyldningen for ufordøjet utilitarisme, idet han redegør for det teoretiske grundlag for hans vedholdende beskyldninger mod Bourdieu for determinisme. Artiklen er altså ikke en redegørelse for Honneths egen socialfilosofiske anerkendelsesteori (se f.eks. Honneth 2003). Honneth tager udgangspunkt i en kort omtale af Bourdieus Udkast til en praksisteori (1972) og bogens kritik af den strukturalistiske etnologi (Levi-Strauss), hvor det bliver meget tydeligt, at han forstår Bourdieus praksisteori som en utilitaristisk handlingsteori 10. Det næste afsnit konstaterer kort, at Bourdieu dristigt overfører denne teori om stammekulturernes symbolske konkurrencekamp til sine sociologiske analyser af de symbolske formers forandrede betydning og de institutionelle mekanismers virkning i det moderne franske samfund i Distinktionens omfattende empiriske analyser. Ikke overraskende er Honneth ganske uforstående over for Bourdieus modstilling til Kant 11. For Honneth tager Bourdieus brede begreb om hverdagskultur alene sigte på at destruere den æstetiske sfære ud fra en sociologisk deterministisk hypotese om at de forskellige sociale gruppers smagsdomme og sædvaner blot udgør strategier, der er stivnet til habitus i den samfundsmæssige konkurrence. Honneths opfattelse af habitusteorien som en utilitaristisk handlingsteori får ham endvidere til at pådutte Bourdieu en særpræget samfundsteori, han kritiserer nærmest Bourdieu for at være en dårlig marxist. Endelig sammenfatter han kort Distinktionens analyser af kapitalstrukturen i det franske samfund, og disse analyser opfattes som Bourdieus udvidelse af klasseteorien 12. Med afsæt i alle disse tolkninger sammenfatter Honneth så de gruppespecifikke smagskulturer, som han opfatter som det egentlige undersøgelsesobjekt i Distinktionen. Men han tillægger Bourdieu en antagelse om, at de forskellige sociale grupper bevidst og målrettet, gennem en demonstrativ afgrænsning [forsøger] at give deres egne livsstil en aura af kulturel overlegenhed over for massens stil 13. Honneth tillægger med andre ord Bourdieu en struktur-marxistisk dichotom samfundsteori. Honneth sammenfatter sin udførlige gennemgang af Distinktionens analyser med en påpegning af, at empirien ikke rigtigt lader sig forene med det teoretiske skelet af kategorier. Honneths tolkning bliver her meget eksplicit: Det utilitaristiske teoretiske skelet er Honneths egen misforståelse af Bourdieus praksisteori om de praktiske handllingers økonomi som om det er en teori om bevidst økonomisk rationel maksimering af egennyt- DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/16. årg

10 ten 14. Det er den utilitaristiske handlingsteori, som Honneth pådutter Bourdieu, han ikke rigtigt kan få til at passe med de empiriske analyser i Distinktionen. I det afsluttende afsnit ekspliciterer Honneth den teoretiske systematik i sin kritik af Bourdieus teori, dvs. systematikken i hans ikke-forståelse af habitusteorien og feltteorien. Feltteorien opfattes med Honneths ord som en lagdelingsteori, en eksplicit status-stratifikation, der udlægges som en sammensmeltning af marxistiske og weberianske argumenter 15. Habitusteorien opfattes af Honneth som en utilitaristisk handlingsteori med eksplicit reference til Jon Elster, og for Honneth ser det ud som om dette begrebs alt for simple forestillinger (har ført til) den fejlagtige forestilling (...) at social anerkendelse kan opnås på samme måde som et økonomisk gode. IV. Sociologens interesse & V. Om interesser og den symbolske magt De to efterfølgende tekster har nærmest karakter af leksikalske, skolastiske redegørelser for netop de nøglebegreber i Bourdieus teoretiske univers, som Honneth går fejl af. Sociologens interesse (IV) sætter fokus på de sociale magtrelationer, og denne artikel præciserer, hvordan Bourdieu bruger begreberne: interesse og strategi. Redegørelsen for det anvendte strategibegreb afsluttes med en præcisering af habitusteorien, netop i relation til økonomernes utilitaristiske handlingsteori. I samtalen understregede Bourdieu, som vi har set, at habitusteorien ikke er en subjektteori, men en handlingsteori om konkret handlende mennesker, hvis præferencer og praksisformer som hovedregel bestemmes af mødet mellem den historie, de har i kroppen (de socialt producerede habituelle dispositioner), og de specifikke handlesammenhænges mulighedsbetingelser, dvs. felternes objektive mulighedsbetingelser. Om interesser og den symbolske magt... (V) tager afsæt i habitusteorien og Bourdieus brug af relationelle og åbne begreber. Her redegøres mere udførligt for det interessebegreb, Bourdieu anvender. Han ekspliciterer og uddyber her sin skelnen mellem de konkret handlende menneskers objektive interesser (i betydningen den værdiorientering eller det kapital-rationale, den konkrete handling har), og de agerendes subjektive interesser (i betydningen det de oplever eller erklærer som hensigten med deres handlinger). Og at udtrykket handlingsstrategier ikke repræsenterer bevidste og målrettede handlinger, men alene henviser til regularitetens i de agerendes måde at forholde sig i den specifikke situation. VI. En forsoning mellem Simmel og Weber Honneths nekrolog, trykt i Le Monde (2002) er her medtaget, dels fordi den har en symbolsk betydning, nemlig at Honneth stadigvæk forholder sig til Bourdieus arbejde, dels fordi den stadfæster deres vidt forskellige teoretiske positioner. Der er ingen tvivl om, at Honneth anser Bourdieu som en af de mest interessante sociologer i vor tid, og der er derfor ikke bare tale om en formel gestus. På trods af 16 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/16. årg. 2005

11 nekrologens korte form er det igen muligt at se, hvordan Honneth har tendens til at reducere Bourdieus praksisanalyser til rene fænomenologiske beskrivelser. Men det er også tydeligt, at selvom Honneth stadig for-søger at placere Bourdieu i relation til netop de idehistoriske teoretiske strømninger (som Bourdieu indædt kæmpede imod), så gør han det meget præcist. Den såkaldte forsoning mellem Simmel og Weber er ikke nogen dårlig karakteristik af Bourdieus arbejde, men det er lige så sikkert, at Bourdieu igen ville replicere med en vis modstand for at bryde en sådan demonstrativ klassificering. Men det er derimod ikke underligt, at Honneth starter med at pege på Bourdieu som en klassisk oplysningssociolog, ligesom han afslutter med deres fælles ambition: at oplyse om socialt herredømme. VII. Honneth og Bourdieu kampen om anerkendelse Det er tydeligt, at der er tale om to aspekter af diskussionen i samtalen mellem Honneth og Bourdieu. Det første aspekt omhandler, hvorvidt Honneth overhovedet vil anerkende Bourdieus position, dvs. om han vil fortolke Bourdieus videnskabelige arbejde på Bourdieus præmisser, eller om han forsøger at flytte visse empiriske og teoretiske elementer over i en anden og måske mere eller mindre anerkendt position. Her er altså tale om en intern kamp mellem de to om, hvilke teoretiske og empiriske elementer der kan blive objekt for anerkendelse, akademisk legitimitet eller opnå anerkendelse som videnskabelige sandheder. Det andet aspekt rækker ud over deres egne positioner og omhandler deres forhold til, hvorvidt anerkendelsesbegrebet kan betragtes historisk eller a-historisk, dvs. spørgsmålet om anerkendelsesbegrebet besidder visse grundlæggende socioontologiske karakteregenskaber, der kan lægges til grund for et normativt fundament, eller om anerkendelsesbegrebet blot kan betragtes som endnu en strategi for at fastholde visse kategorier for sandhed? Lad os starte med det første aspekt. Honneth påpeger indledende f.eks. i sin kritik fra 1984 af Distinktionen, at Bourdieus sociologiske analyser ikke havde tilpasset sig de gældende rammer for sociologisk teoridannelse i de tyske socialvidenskaber, og Bourdieu påpeger selv i samtalen med Honneth og et par af hans tyske kolleger (maj 1984), at resultatet af dette teoretiske brud netop bliver opfattet med de kategoriale briller, som fordi de er tilpasset teori-rummets hidtidige tilstand miskender (...) og reducerer de nye måder at forholde sig til den sociale virkelighed til at være det ene eller det andet led i nogle overvundne par af modsætninger. Udtrykket De kategoriale briller henviser til den anerkendte symbolske orden i det samfundsvidenskabelige felt (feltets doxa). Det gælder i høj grad stadig, at Bourdieus teoretiske brud med den anerkendte symbolske orden miskendes både inden for samfundsvidenskaberne i Tyskland og i den anglo-amerikanske og den danske sociologiske diskussion. Det centrale punkt i Honneths kritik fra 1984: beskyldningen for økonomistisk og strukturalistisk determinisme, der er begrundelsen for hans utilitarisme-kritik, repræsenterer i høj grad stadig den mest udbredte måde at læse Bourdieus omfattende DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/16. årg

12 empiriske analyser af de kulturelle reproduktions-institutioner ikke mindst uddannelserne 16. Samtalen fra 1984 rejser altså spørgsmålet, om Honneth mis-kender den videnskabsteoretiske forskel eller han simpelthen ikke anerkender rationalet i Bourdieus sociologiske projekt det samme spørgsmål kan stilles til mange af Bourdieus kritikere i Danmark, som stadig læser hans sociologiske analyser som Honneth gjorde for 20 år siden. Derfor kan Honneths gamle kritik være et godt sted at starte en diskussion. Det er legitimt at være uenig, og det er tydeligvis ikke spor let at forstå Bourdieus brud med den anerkendte skolastiske fornuft i det samfundsvidenskabelige felt. Når det så er sagt, så er det også vigtigt at forstå, at Honneth selv kommer fra en position, der ofte betragtes som kættersk. Tænk blot på Frankfurterskolens ledende rolle i positivismestriden, der til den dag i dag fremstår som et opgør med den dominerende videnskabelige doxa. Hertil kommer, at det er Bourdieu, der er i fokus i samtalen og derfor er genstand for kritiske spørgsmål, som udfordrer hans position. Det er klart i retrospekt, at Honneth har den udfordrende rolle. Han skal placere, provokere og kritisere for at anfægte Bourdieus argumentationskæder. Der er ingen tvivl om at Honneth i første omgang ikke har læst med Bourdieus arbejde, men i stedet for har prøvet at læse imod for at udvinde teoretiske eller empiriske inkonsistenser. Hvad der derfor fremstår som klare misfortolkninger for dannede Bourdieu-fortolkere er altså snarere Honneths forsøg på at kortlægge visse uoverensstemmelser i forhold til Bourdieus arbejde. Det betyder ikke, at Honneth ikke har høje tanker om Bourdieu, tværtimod. Han har flere gange understøttet sit arbejde ved at referere til Bourdieu. I sin kontrovers med Nancy Fraser (se anmeldelse i indeværende nummer) har han f.eks. fremhævet The Weight of the World (1999) som et foregangsstudie, der med al tydelighed demonstrerer, at sociale bevægelser ikke kan ses som de eneste aggregater for sociale kampe om anerkendelse, da de udelukker hele befolkningsmasser, der hverken er indlejret i sociale bevægelser eller i den offentlige hegemoniske diskurs for, hvad der kan gælde som en anerkendt protest eller lidelse (Honneth & Fraser 2002: ). Her er det værd at bemærke, at Honneth anvender Bourdieu i et forsøg på at materialisere Hegels metafysiske model om kampe om anerkendelse (Honneth 1995: xv). Hvad Honneth vil vise med henvisningerne til Bourdieus arbejde er netop, hvor meget de kulturelle anerkendelseskampe fylder i alle aspekter af den empiriske sociale verden. Men som det fremgår af Honneths læsning af Bourdieu, så mener han ikke, at Bourdieus perspektiver på de symbolske kampe om kulturel hegemoni har noget som helst moralsk motiv eller kan give moralsk forklaringskraft (Honneth 1995: xvi). Det er imidlertid heller ikke Bourdieus projekt at opstille normer for menneskelig praksis. Hans etiske projekt består derimod i at oplyse om de betingelser/forhold, der muliggør accepten af den sociale dominans. Det er her vi finder den måske mest væsentlige forskel mellem de to, eftersom Bourdieu altid vil hævde, at anerkendelseskampene ikke beror på noget a- 18 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/16. årg. 2005

13 historisk element, hvorimod Honneth holder fast ved antagelsen om, at kampen om anerkendelse er et menneskeligt socio-ontologisk grundvilkår. Bourdieu bryder altså med forestillingen om det transcendentale subjekt. Til forskel fra Bourdieu mener Honneth på et formelt niveau, at behovet for anerkendelse er et a-historisk vilkår, men også at den indholdsmæssige anerkendelsesdimension er forankret i historiske specifikke former. Denne adskillelse mellem form og indhold betyder, at Honneth konstruerer et normativt element, som han kan sætte som referenceramme for sin samfundskritik. Ved at sætte mulighedsbetingelserne for at ethvert subjekt kan erfare tre former for anerkendelse, henholdsvis emotionel, retslig og solidarisk anerkendelse, har han ikke peget på, hvorledes anerkendelsen substantielt skal gives i disse tre sfærer, men derimod kun angivet de mest formelle og abstrakte kategorier for, hvordan anerkendelse skal stilles som forudsætning for den menneskelige ontogenetiske udvikling. Honneth har altså ikke foreskrevet specifikke anerkendelsesformer, men derimod beskrevet minimumsforudsætningerne for, hvordan de partikulære subjekter kan blive autonome (Honneth 2003). Bourdieus projekt er derimod at fremanalysere den symbolske værdi i det nationale sociale rum af de konkret handlende menneskers samlede kapitalbesiddelser og ikke mindst den symbolske værdi af ressourcernes sammensætning (de forskellige kapitalformers relative vægt), eftersom det er kampene i de specifikke felter, der fastsætter kriterierne for anerkendelse. Dvs. hans analyser tager sigte på at synliggøre de forefundne, historisk specifikke forskelles sociale betydninger (dvs. deres symbolske effekt i de specifikke felter). Honneth beskriver altså, hvordan forudsætningerne for anerkendelse burde være, hvorimod Bourdieu forklarer, hvordan de forskellige kapitalformers symbolske betydning er dvs. hvordan de fungerer i praksis. Der er vist ingen tvivl om, at Bourdieu blot ville betragte denne adskillelse mellem form og indhold, a-historisk og historisk som endnu en kamp om kategorierne og herved igen træde et refleksivt skridt væk fra det normative fundament. 17 Men Bourdieus insisteren på at afholde sig fra et klart entydigt normativt fundament er sammenhængende med, at hans videnskabelige projekt ikke går ud på at fremsætte klare og entydige kritiske værdidomme over samfundets udviklingstendenser. Honneth forudsætter, at uden et normativt anerkendelsesteoretisk fundament, der hviler på en eller anden form for a-historisk socioontologisk kategori, er det ikke muligt at sige noget om, hvorvidt der har været tale om historiske frem- eller tilbageskridt. Bourdieu forstår derimod alene graden af anerkendelse som et udtryk for de forefundne sociale magtrelationer i de specifikke felter. Denne forskel mellem de teoretiske positioner forklarer, hvorfor Honneth holder fast ved, at der er et ufordøjet utilitaristisk element hos Bourdieu. For Honneth er kampe om anerkendelse i høj grad motiveret af manglende anerkendelse eller foranlediget af krænkelser, som informerer om skævvredne anerkendelsesgradueringer (f.eks. kvinder, der får mindre løn end mænd for det samme arbejde), og selvom han også selv giver plads til visse økonomiske anerkendelses- DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/16. årg

14 kampe, så er hans egen teori alene anlagt til at spore kampe, der er direkte motiveret af uretfærdige eller social patologiske tilstande (Honneth 2003:73-94). Ifølge Honneth er det først, når der foreligger subjektivt oplevede krænkelser, som registreres ad fænomenologisk vej, at der kan informeres om sociale patologier. Fra Hon-neths perspektiv må Bourdieus teori, uanset dens a priori intentioner, derfor fremstå utilitaristisk. Honneths fortolkning kan yderligere hidrøre fra den omstændighed, at Bourdieu anvender utilitarismens vokabularium til at formulere en anden måde at tale om andre økonomier end den i snæver forstand økonomiske rationalitet. Bourdieu anvender altså det selv samme sprog til at fremstille et nyt perspektiv, som den etablerede økonomiske doxa bruger, og herved bliver det svært i terminologisk forstand at se nogen forskel fra den herskende symbolske orden. En sidste og måske mere søgt forklaring på Honneths fortolkning af Bourdieu er, at hvad der før var habituelt indlejret nu under en tiltagende re-fleksivitet er blevet udlejret til flere samfundslag i form af kampe om status og prestige der kan betragtes som individuelle statuskampe underkastet rene utilitaristiske principper. Det kalder Bourdieu dog for en kynisk anvendelse af sociologisk indsigt (Bourdieu og Wacquant 1996:192). Altså hvad der før var helt eller delvist ikkebevidste handlingsmønstre er i dag blevet mere bevidste og instrumentelle elementer som led i individuelle statuskampe. En tendens der understøttes af det faktum, at hele reklameindustrien arbejder med en sådan anden-ordens observation af de gældende kulturelle segmenter, ligesom hvert enkelt subjekt i dag anvender mange af sine biografiske aspekter helt i tråd med markedets efterspørgsel ud fra kalkuler om, hvilke symbolske udtryksformer der gør sig bedst i den pågældende situation. I sådanne tilfælde er det utilitaristiske element i menneskers adfærd mere tydeligt og i stigende grad en subjektiv bevidst egoistisk optimering af egeninteresser og/eller et resultat af symbolsk vold. Teoretisk er kapitlet om symbolsk kapital i Pascalske meditationer (2000c: ) én af Bourdieus mest præcise redegørelser for hans relationelle anerkendelsesbegreb med afsæt i Kafkas Processen og Joseph K. som symbol for alle de dominerede dvs. mennesket uden anerkendelse, der uafvidende selv giver dommerne den magt de har over ham. Men i samtalen mellem Honneth og Bourdieu, der som nævnt er den centrale tekst i dette temanummer, ekspliciteres det på enestående vis, at det netop er i relation til begrundelsesproblematikken, den afgørende forskel mellem deres modstridende teoretiske positioner viser sig. Det er spørgsmålet om kriterierne for anerkendelse, de besvarer forskelligt. Bourdieus livslange videnskabelige projekt gik ud på at anfægte sætte spørgsmåltegn ved et-hvert tilløb til absolutering af historisk specifikke normer for, hvad der kan anerkendes som gyldig viden og kritik. Videnskabelig anerkendelse er noget der kæmpes om i de specifikke videnskabsfelter og i den sociale verden, det er ikke kun et filosofisk problem. Det er et praktisk (videnskabs)politisk problem. Bourdieu opfatter anerkendelse som en social relation. Det er ifølge Bourdieu 20 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/16. årg. 2005

15 den sociale orden (tilstanden i de specifikke felter), der anerkender, og det er den teoretiske orden, der sætter grænser for anerkendelse. Den anerkendte orden er det i den specifikke sociale sammenhæng dominerende ordens-princip eller med andre ord den dominerende symbolske orden. Bourdieu bruger betegnelsen principles of vision and division dvs. principper for at anskue og opdele den sociale virkelighed. Kriterierne for anerkendelse konstitueres af det dominerende sociale og teoretiske ordensprincip, men samtidig er der andre konkurrerende ordensprincipper, som den dominerende orden ikke anerkender. Anerkendelsesproblematikken drejer sig om, hvad det er for helheder eller kollektive instanser (felter), der konstituerer kriterierne for delenes eller individernes anerkendelse f.eks. kan konkret handlende menneskers deltagelse i det sociale liv opfattes som det afgørende kriterium for anerkendelse, og deltagelsens omfang og specifikke form kan sikre de deltagende anerkendelse og eventuelt styrke eller svække deres position i den specifikke sammenhæng. Honneth vil sikkert følge Bourdieu langt i denne udlægning af anerkendelsesbegrebet, nemlig at anerkendelsen ofte optræder i en ideologisk og undertrykkende funktion i forbindelse med forskellige anerkendelsesceremonier, hvor den herskende orden stadfæstes og reproduceres. Men han ser ikke kun anerkendelsen som en relationel tilstand, men i høj grad også som en erfaring hos subjekterne, eftersom han anser en lang række kampe om anerkendelse som udtryk for uforløste moralske fordringer på et bedre liv. Eftersom det naturligvis ikke er alle uforløste moralske fordringer, der fører til en fælles viljeformation, men derimod bliver på et før-politisk stade, peger Honneth som nævnt på muligheden for at forfølge disse fordringer ad fænomenologisk vej ind i subjekternes uretsbevidstheder og ikke kun som Bourdieu se dem som en social magtrelation (en objektiv dominansrelation). Her er endnu en væsentlig forskel mellem de to. Hvorvidt denne teoretiske forskel, ligesom de andre forskelle, kan forenes analytisk produktivt skal ikke afgøres her. Vores håb med denne alt for korte introduktion og diskussion af de to positioner har blot været i et første skridt at sætte tekstudvalget i relief. De næste skridt er op til den fremtidige kritiske sociologiske forskning. Noter 1. For en mere videnskabelig præsentation, se Bourdieu (1994) 2. I samtalen henviser Bourdieu eksplicit til den berømte første Feuerbachtese, hvor Marx formulerede behovet for en historisk konkret handlingsteori. 3. Videnselite refererer til den gruppe, der har den største mængde kulturel kapital eventuelt i kombination med større eller mindre mængder økonomisk, politisk mm. kapital. 4. Administrative og politiske eliter refererer til grupper med den største tilslutning, den største mængde social kapital samt den største mængde informations- og teknologisk kapital. 5. Den økonomiske elite refererer til repræsentanter for finans-, industriel-, vidensøkonomi osv. Se i øvrigt anmeldelsen af Økonomiens sociale strukturer i indeværende nr. 6. Se også anmeldelsen af bogen i indeværende nr. DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/16. årg

16 7. Se f.eks. Fonder la critique sur une connaissance du monde sociale (2002c), Die Kenntnis der sozialen Welt als Voraussetzung der Kritik (2004), der er en samtale om arbejdet med det kollektive værk om La misère du monde se Bourdieu et al. 1999); se også hertil Mathiesen (2001). 8. Se specielt Preface i Le sens pratique (1980), som også Honneth henviser til. 9. Bourdieu formulerer det således i samtalen: Begrundelsesproblematikken skal ikke formuleres i absolutte begreber (...) Og et af de vigtigste instrumenter er nok selvanalysen, forstået som erkendelsen ikke blot af det specifikke standpunkt, som videnskabsmanden indtager, men også af hans erkendelsesredskabers historiske betingethed. Se hertil anmeldelsen af Viden om viden i indeværende nr. 10. Se Bourdieus indvendinger i tekst IV og V. 11. For de særligt interesserede, se hertil Bourdieus eksplicitte begrundelse s. 28 og s For de særligt interesserede, se hertil Honneths ekspilicitte begrundelse s. 79 og afsnittet om klasseproblemet i tekst V (s. 112f), hvor Bourdieu opklarer denne misforståelse. 13. For de særligt interesserede, se Honneth s. 80 (demonstrativ afgrænsning) og s. 83 (prangende repræsentation) og Bourdieu s. 110 om forandringsdynamikken Se hertil tekst IV og for en uddybning Bourdieu (1997), kapitel Se hertil Bourdieus eksplicitte afstandtagen fra stratifikationsteorierne og forskellige marxistiske klasseteorier med henvisning til den mere udførlige teoretiske argumentation, han bl.a. havde præsenteret (febr. 1984) i Frankfurt se Bourdieu 1991a. 16. Se f.eks. Bourdieus forord til genudgivelsen af Reproduction (1990b) om Academic Order and Social Order og Wacquants omfattende noteapperat til Refleksiv sociologi (1996). 17. Se anmeldelse af Viden om viden i indeværende nr. Litteratur Bourdieu, Pierre 2005b [1972]: Udkast til en praksisteori. København. Hans Reitzels Forlag. Bourdieu, Pierre 2005d [2001]: Viden om viden og refleksivitet. København: Hans Reitzels Forlag. Bourdieu, Pierre 2004 [1992]: Die Kenntnis der sozialen Welt als Voraussetzung der Kritik, i P. Bourdieu: Interventionen , Band 3 & 4. Hamburg: VSA-Verlag. Bourdieu, Pierre 2002b: Ein soziologischer Selbstversuch. Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag. Bourdieu, Pierre 2002c [1992]: Fonder la critique sur une connaissance du monde sociale, i P. Bourdieu: Interventions Science sociale et action politique. Marseille: Agone. Bourdieu, Pierre 2000c: Pascalian Meditations. Cambridge: Polity Press. Bourdieu, Pierre et al [1993]: The Weight of the World. Cambridge: Polity Press. Bourdieu, Pierre 1997 [1994]: Af praktiske grunde. København: Hans Reitzels Forlag. Bourdieu, Pierre & Wacquant, Loic J. D [1992]: Refleksiv sociologi mål og midler. København. Hans Reitzels Forlag. Bourdieu, Pierre 1994 [1987]: Socialt rum og symbolsk magt, i P. Bourdieu: Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori. København: Akademisk Forlag. 22 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/16. årg. 2005

17 Bourdieu, Pierre 1990b: Academic Order and Social Order. Reproduction in Education, Society and Culture. London: Sage Publications. Bourdieu, Pierre 1989 [1983]: Mit den Waffen der Kritik. Entretien télévisé avec H.D. Zimmermann, 11. avril 1983, i P. Bourdieu, Satz und Gegensatz. Über die Verantwortung des Intellektuellen. Berlin: Verlag Klaus Wagenbach. Bourdieu, Pierre 1988: On Interest and the Relative Autonomy of Symbolic Power: A Rejoinder to some Objections. Working papaers and proceedings of the Center for Psycosocial Studies. Nr 20 Bourdieu, Pierre 1986a [1979]: Distinction. A Social Critique of the Judgement of Taste. London: Routledge & Kegan Paul. Bourdieu, Pierre 1986b [1984]: Der Kampf um die symbolischen Ordnung. Pierre Bourdieu im Gespräch mit Axel Honneth, Hermann Kocyba und Bernd Schwibs. Ästhetik und Kommunikation. Nr : Bourdieu, Pierre 1984 L intérêt du sociologue. Economies et sociés. Nr 18. Bourdieu, Pierre 1980: Le sens pratique. Paris: Minuit. Carles, Pierre 2001: La sociologie est un sport de combat. Montpellier: C-P Productions and VF Films. Honneth, Axel 2003: Behovet for anerkendelse. København: Hans Reitzels Forlag. Honneth, Axel & Nancy Fraser 2002: Redistribution or Recognition? A political-philosophical controvers. New York: Verso Honneth, Axel 2002: Une synthese de Georg Simmel et de Max Weber. Le Monde, d. 6.februar. Honneth, Axel 1995 [1990]: The Fragmented World of the Social Essays in Social and Political Philosophy. New York: Suny Press. Honneth, Axel 1984: Die zerrissene Welt der symbolischen Formen. Zum kultursoziologischen Werk Pierre Bourdieus. Kölner Zeitschrift für Soziologie und Sozialpsychologie. Nr. 36:147ff. Mathiesen, Anders 2001: Verdens elendighed er omfattende og velorganiseret. Review-essay, i, Dansk Sociologi, Nr. 2: Wacquant, Loïc J. D. 1993: Bourdieu in America: Notes on the Transatlantic Importation of Social Theory, i Craig Calhoun mfl. Bourdieu: Critical Perspectives. Cambridge: Polity Press. DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/16. årg

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bourdieus videnskabsteori i anledning af:

Bourdieus videnskabsteori i anledning af: af Anders Mathiesen Bourdieus videnskabsteori i anledning af: Viden om viden og refleksivitet Forelæsninger på Collège de France 2000-2001. Hans Reitzels Forlag 2005 (190 sider). Jeg siger gerne at sociologi

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk

Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Det politiske felt og symbolsk magt Effi Böhlke i samtale med Pierre Bourdieu

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Et spil om anerkendelse

Et spil om anerkendelse DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Et spil om anerkendelse En analyse af sygeplejerskernes rolle i sygehusansatte social- og sundhedsassistenters anerkendelsesstrategier Gry Grundtvig

Læs mere

Med kritikken som våben

Med kritikken som våben Pierre Bourdieu Med kritikken som våben Artiklen er en ikke-videnskabelig præsentation af Distinktionen (1979). Bourdieu forsøger her at forklare intervieweren og læseren de teoretiske principper, der

Læs mere

og antropologi Pierre Bourdieu

og antropologi Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu og antropologi OleHøiris Pierre Bourdieu er de seneste år blevet en central skikkelse i den humanistiske forskning over et meget bredt felt. Det skyldes dels en lang række spændende studier

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING!

AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING! ATVÆRELÆRERSTUDERENDEIETFELT UNDERFORANDRING 1ENUNDERSØGELSEAFENGRUPPELÆRERSTUDERENDES PRAKSISFORMER SPECIALERAPPORT JOHANNENIELSEN AALBORGUNIVERSITET Titelblad Atværelærerstuderendeietfeltunderforandring

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Forsømte boligområder og sociale kampe

Forsømte boligområder og sociale kampe 88 Praktiske Grunde 3 / 2009 Forsømte boligområder og sociale kampe Præsentation af Ph.d. afhandling Anders Mathiesen Troels Schultz Larsen: De Forsømte - skitse til en socialvidenskabelig analyse om relationerne

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Habitus en praktisk orienteringssans

Habitus en praktisk orienteringssans Habitus en praktisk orienteringssans Pierre Bourdieu Oversætterens indledning Teksten, der her præsenteres i dansk oversættelse, udgør det indledende kapitel i en bog med en række bidrag til en konference

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Symbolsk vold i børnehaven

Symbolsk vold i børnehaven Symbolsk vold i børnehaven af Brian Højer Lorentsen og Steen Søndergård (Upubliceret uddrag af Fysisk kontakt som symbolsk vold) Ved at observere i en almindelig dansk børnehave har vi set tre indikatorer

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Argumentationsanalyse

Argumentationsanalyse Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager Filosofi F14, Argumentation, Logik og Sprogfilosofi Anvendte

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder

Det nye Markedskort - gamle data på nye måder et nye Markedskort - gamle data på nye måder f professor arsten Stig Poulsen, Jysk nalyseinstitut /S et er i år netop 0 år siden, at Markedskortet blev introduceret af Otto Ottesen, kendt professor i afsætningsøkonomi

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Bourdieu som epistemologisk brobygger?

Bourdieu som epistemologisk brobygger? Bourdieu som epistemologisk brobygger? Sociologi ved Københavns Universitet 3. semester Eksamensbesvarelse i Sociologiens Videnskabsteori December 2006 Ansvarlige for udarbejdelsen: Esben Raunsø Thomasen

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

INDLEDNING 9. 1. Indledning

INDLEDNING 9. 1. Indledning INDLEDNING 9 1. Indledning Min mor voksede op på en gård på landet. De var 8 børn, hvor de store passede de små, hvor man legede far, mor og børn bag laden med de kopper og tallerkner, der havde fået skår,

Læs mere

Kan du tage pigen op af kufferten?

Kan du tage pigen op af kufferten? Kan du tage pigen op af kufferten? Perspektiver på sproglig evalueringspraksis i daginstitutioner Lars Holm, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tuborgvej 164,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Anmeldelser. Lisanne Wilken, Pierre Bourdieu (Roskilde Universitetsforlag, 2006), 118 sider, 140,- kr. Kim Esmark

Anmeldelser. Lisanne Wilken, Pierre Bourdieu (Roskilde Universitetsforlag, 2006), 118 sider, 140,- kr. Kim Esmark Anmeldelser Hexis nyhedsbrev har tidligere bragt anmeldelser af to nyere danske introduktioner til Bourdieu. Da bøgerne fortsat er aktuelle og umiddelbart måske fremstår som konkurrenter har Praktiske

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere