Statusopfølgning - Rapport. Frit leverandørvalg ortopædkirurgisk genoptræning Januar 2015

Transkript

1 Statusopfølgning - Rapport Frit leverandørvalg ortopædkirurgisk genoptræning Januar 2015

2 Indhold 1. Indledning Formålet med statusopfølgningen Baggrund for statusopfølgningen Statusopfølgningens metodiske grundlag Undersøgelsen Data fra KMD CARE Registreret levering af genoptræning Afvigelse fra normen Henvendelse fra borgerne Borgeroplevet kvalitet Brev fra Udskrivningsenheden Tidsfrister, ventetid m.m Genoptræningsform Mål med træning og tilfredshed med forløbet Organisatorisk kvalitet Udskrivningsenheden Opnåelse af det ønskede funktionsniveau Tidsfrister Organisatorisk kvalitet Leverandører af genoptræning Beredskab og ferieperiode Genopræningsform Samarbejde med Udskrivningsenheden Borgeres udeblivelse Afrunding/anbefalinger Kolofon: Maja Albrechtsen, Myndighedssekretariat 4. februar / /11

3 1. Indledning På forligspartiernes møde d. 11. februar 2013 blev det vedtaget, at der skulle etableres frit leverandørvalg efter en godkendelsesmodel på genoptræning efter Sundhedslovens 140. Det frie valg skulle udelukkende omfatte det ortopædkirurgiske område, I den sammenhæng blev det også besluttet, at Fritvalgsmodellen etableres som en 3-årig forsøgsordning med en efterfølgende evaluering og med statusopfølgninger hvert år. Siden d. 1. oktober 2013 har genoptræning efter Sundhedslovens 140 inden for det ortopædkirurgiske område (i det følgende blot omtalt som genoptræning ) således været omfattet af frit valg i Aalborg Kommune. Det betyder, at det på nuværende tidspunkt er den kommunale leverandør og 16 godkendte private leverandører, som leverer genoptræning til borgere, der udskrives fra et sygehus med en genoptræningsplan. Denne rapport er en statusopfølgning på det frie valg af leverandør af genoptræning inden for det ortopædkirurgiske område for perioden 1. oktober 2013 til 31. september Den samlede statusopfølgning er foretaget efter 31.september 2014 frem til januar Formålet med statusopfølgningen Formålet med at udarbejde en statusopfølgning på det forgangne år med frit valg inden for genoptræning er at få belyst: Den brugeroplevede kvalitet Den organisatoriske kvalitet i forhold til overholdelse af svarfrister, træningsforløbets udstrækning, forbruget af timer samt den generelle planlægning af træningen. I forhold til undersøgelserne inden for de to nævnte punkter, følges der op på den faglige kvalitet, hvis det vurderes, at der skulle være grundlag herfor. Endvidere skal statusopfølgningen danne grundlag for mulige ændringsforslag til: Leverandørkravene for genoptræning (SUL 140) inden for det ortopædkirurgiske område Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsmål og vejledning på træningsområdet. 1.2 Baggrund for statusopfølgningen Der blev nedsat en evalueringsgruppe bestående af: Michael Andersen, leder af Udskrivningsenheden (formad) Ulla Ringgren, Formand for Handicaprådet, Mona Jørgensen, Medlem af Ældrerådet Hanne Brusgaard Petersen, Funktionschef Træning og Aktivitet Ina Krag Lesager, Tillidsrepræsentant, Danske Fysioterapeuter Lene Christoffersen, Repræsentant for de private leverandører Iben Christensen, Konsulent, Myndighedssekretariatet Maja Albrechtsen, Konsulent, Myndighedssekretariatet Evalueringsgruppens udarbejdede et fælles design for undersøgelsen og var løbende inddraget i forhold til at kvalitetssikre undersøgelsesmetoderne. 1.3 Statusopfølgningens metodiske grundlag For at belyse ovenstående punkter er der taget afsæt i de kvalitetskrav, der er beskrevet i leverandørkravene for genoptræning (SUL 140) inden for det ortopædkirurgiske område, Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år og Kvalitetsmål og vejledning på træningsområdet. 3/11

4 1.3.1 Data fra KMD CARE I statusopfølgningen indgår der overordnet statistik på blandt andet antal af afsluttede forløb, gennemsnitlig antal kontakter pr. forløb, gennemsnitlig tidsforbrug pr. kontakt, overblik over hvor tiden anvendes (individuel træning, hjemmetræning og holdtræning). Disse data er trukket i Aalborg Kommunes omsorgssystem KMD CARE. Endvidere blev det undersøgt, hvor mange borgere, der stadig mangler at henvende sig med henblik på at starte genoptræningen Den brugeroplevede kvalitet Interview med borgeren Jævnfør Kvalitetsmål og vejledning på træningsområdet skal der udføres kvalitetskontrol via stikprøver af minimum 5 % af de afsluttede sager. De første stikprøver er taget ultimo 2014/primo Stikprøverne er taget ved at søge 5 % af de afsluttede sager ud i KMD CARE med det formål at undersøge dem ud fra forskellige parametre, der afspejler kvalitetskravene samt perspektiver, som der er fundet relevant af evalueringsgruppen at undersøge. Der blev så vidt muligt taget repræsentative stikprøver i KMD CARE hos samtlige leverandører. Udvalgte borgere blev kontaktet telefonisk med henblik på at gennemføre et interview for at få afdækket den brugeroplevede kvalitet. Der blev udarbejdet en interviewguide, der svarer på spørgsmålene, som er listet op nede i afsnittet Borgeroplevet kvalitet Den organisatoriske kvalitet fokusgruppeinterview med fire udskrivningskoordinatorer og spørgeskemaundersøgelse hos leverandørerne For at vurdere den organisatoriske kvalitet er der blevet foretaget et fokusgruppeinterview med fire udskrivningskoordinatorer, der behandler genoptræningsplaner inden for det ortopædkirurgiske område. Endvidere har 12 leverandører besvaret et spørgeskema. 2. Undersøgelsen 2.1 Data fra KMD CARE Dette afsnit præsenterer overordnet statistik trukket fra KMD CARE Registreret levering af genoptræning Tallene nedenfor bygger på et udtræk i KMD CARE af alle afsluttede ortopædkirurgiske genoptræningsforløb i perioden 1. oktober 2013 til 30. september Tallene for Træningsenheden Aalborg Kommune, som i perioden afsluttede 1355 forløb, inkluderer også træningsforløb inden for det ortopædkirurgiske område, der er påbegyndt inden der kom frit valg d. 1. oktober Det har ikke været muligt at sortere dem fra Antal afsluttede Leverede timer Antal kontak- Antal timer forløb pr. forløb ter pr. forløb pr. kontakt ,55 10,2 0,75 Leverandørkrav (gennemsnit) 5,6 7 0,8 Tabel 1 - Leverede timer pr. forløb, antal kontakter pr. forløb og antal timer pr. kontakt holdt op imod det gennemsnit, som fremgår som pejlemærke i leverandørkravene Udtrækket fra KMD CARE viser, at der leveres flere timer pr. forløb og der har været flere kontakter pr. forløb end det gennemsnit, der er præsenteret i leverandørkravene. En af årsagerne kan være, at der er forskel på, hvordan de forskellige leverandører registrerer aktiviteter i KMD CARE I en gennemgang af de forskellige leverandørers registreringspraksisser er der således observeret forskelle i, hvordan der registreres: holdaktivitet ydelser startydelser afslutning af forløb 4/11

5 I begyndelsen af forløbet har de fleste leverandører været udfordret af, at skulle lære et nyt IT system at kende. Der vil blive fulgt op hos de leverandører, hvor det af deres registreringspraksis er synligt, at der er potentiale for forbedringer i forhold til registrering af ydelser og afslutning af forløb Afvigelse fra normen Ved en afvigelse på 25 % færre end normen i forhold til leverede timer pr. forløb og antal kontakter pr. forløb (normen er det gennemsnit, der er angivet i afsnittet ovenfor) skal der jævnfør leverandørkravene følges op med en redegørelse fra leverandøren. Samlet set er der i gennemsnit ingen leverandører, der afviger med 25 % færre end normen. Enkelte leverandører har en større afvigelse på enkelte borgere. De vil blive kontaktet med henblik på en redegørelse. Disse afvigelser kan måske forklares ved de forskellige registreringspraksisser hos de enkelte leverandører Henvendelse fra borgerne Her belyses udviklingen i antallet af borgere, som ikke er kommet i gang med genoptræning efter etableringen af frit leverandørvalg. For at belyse dette, sammenlignes antallet af borgere for hele 2012, som ikke kom i gang med genoptræning med antallet af borgere, der ikke er kommet i gang med genoptræning i året efter etableringen af frit leverandørvalg. Ifølge Træningsenheden Aalborg Kommune var der 122 borgere med en genoptræningsplan i 2012, der ikke kom i gang med genoptræning. Der er i alle tilfældene blevet fulgt op på, hvad årsagen har været. I hovedparten af tilfældene har borgeren ikke ønsket genoptræning (er udeblevet eller været indlagt). En anden årsag har været, at borgeren er død inden opstart. Dengang blev bevillingen sendt direkte til Træningsenheden Aalborg Kommune. Siden opstart af frit leverandørvalg er der sket en stigning i antallet af borgere, der ikke kommer i gang med genoptræning. Tallene i tabel 2 viser, hvor mange borgere, der ikke har henvendt sig til Udskrivningsenheden. Antal af borgere med en genoptræningsplan i alt dækker over alle genoptræningsområder, herunder de ortopædkirurgiske, de medicinske, de reumatologiske og det neurologiske genoptræningsområde. Det har i KMD CARE ikke været muligt, at adskille de ortopædkirurgiske genoptræningsplaner fra de øvrige. Aldersgruppe Antal borgere, der ikke har henvendt sig Antal borgere med en genoptræningsplan i alt Andel af borgere der ikke har henvendt sig år % år % år % år % år % år % år % år % % Hovedtotal Tabel 2 - Andel af borgere fordelt i aldersgrupper, hvorfra der afventes svar Ovenstående opgørelse illustrerer, at der er 269 borgere på et år, som ikke er kommet i et genoptræningsforløb. I begyndelsen af forløbet med frit leverandørvalg brugte en fuldtidsansat udskrivningskoordinator henover en afgrænset periode sin arbejdsdag på at ringe til borgerne for at følge op, hvilket generelt har vist at være meget ressourcetungt. Ofte var det ikke muligt at finde telefonnummer til borgeren, andre gange tog borgerne ikke telefonen. Det skønnes derfor, at telefonisk henvendelse til borgerne ikke vil være den rigtige vej at gå for at få nedbragt antallet af manglende leverandørvalg. Af 5/11

6 ovenstående tabel fremgår det, at det primært er den yngste målgruppe, som ikke har valgt leverandør, efterfulgt af de årige. Der kan være mange årsager til, at 269 borgere ikke har henvendt sig i Udskrivningsenheden. For det første kan det være svært at afgøre, om det er et bevidst fravalg fra borgerens side eller, om borgeren af forskellige grunde ikke har haft ressourcerne til at henvende sig til Udskrivningsenheden. En anden grund kan være, at det frie leverandørvalg ikke er ordentligt formidlet i det informationsbrev, som sendes ud til borgerne. Sidstnævnte er der taget hånd om i januar Brevet er blevet omformuleret og dermed er forhåbningen, at flere borgere vil kontakte Udskrivningsenheden med deres leverandørvalg. Indholdet i det nye informationsbrev har været forelagt to af Ældrerådets medlemmer i januar Der skal findes en model for hvordan manglende leverandørvalg til Udskrivningsenheden skal håndteres fremadrettet, 2.2 Borgeroplevet kvalitet Der blev udvalgt 100 respondenter, som har afsluttet et genoptræningsforløb i tidsrummet 1. oktober 2013 til 30. september Formålet var at undersøge den brugeroplevede kvalitet. Der er lagt vægt på, at de adspurgte fordeler sig repræsentativt i de aldersgrupper, som er skitseret i tabel 2 i afsnittet ovenfor. De adspurgte fordeler sig ligeledes repræsentativt hos de forskellige leverandører. Antallet af adspurgte hos hver leverandør er således bestemt af, hvor mange afsluttede genoptræningsforløb den enkelte leverandør har haft i perioden. Endvidere er der stræbt efter, at de adspurgte så vidt muligt udgør 50 % mænd og 50 % kvinder. I den endelige undersøgelse blev der opnået en svarprocent på 94, hvoraf 48 var kvinder og 46 var mænd. I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014 har der været godkendt 16 private leverandører af genoptræning samt den kommunale leverandør. I denne del af undersøgelsen er der tre af de private leverandører, der ikke indgår. Den ene leverandør havde ikke fået afsluttet borgerne inde i omsorgssystemet, selvom nogle af dem havde afsluttet deres genoptræningsforløb. Den anden leverandør har kun haft to borgere, der endnu ikke er færdige med genoptræningen. I forhold til den tredje leverandør har det ikke været muligt at opnå kontakt hos de borgere, der har valgt vedkommende som leverandør Brev fra Udskrivningsenheden Borgerne blev spurgt, om de kunne forstå informationsbrevet, der blev sendt ud fra Udskrivningsenheden. 40 borgere kunne godt forstå brevet. 42 borgere kunne kun i nogen grad eller i mindre grad forstå brevet.17 borgere kunne ikke huske det. Der er som beskrevet tidligere blevet formuleret et nyt informationsbrev, hvor forhåbningen er, at læsevenligheden er blevet væsentligt forbedret Tidsfrister, ventetid m.m. Fra at borgeren har tilkendegivet sit leverandørvalg overfor Udskrivningsenheden, må der maksimalt gå 10 dage før at leverandøren tager den første kontakt til borgeren. Borgere 1-10 dage 64 borgere Mere end ti dage 16 borgere Kan ikke huske 14 borgere Tabel 3 - Borgernes oplevelse af, hvor lang tid, der gik før de blev kontaktet af leverandøren Af de 16 borgere, som angiver, at de har oplevet, at der gik mere end ti dage, er det hos én leverandør oplevet af syv borgere og hos en anden leverandør oplevet af tre borgere. De resterende seks borgere har haft seks forskellige leverandører. Det har ikke været muligt at trække tal i KMD CARE, der viser, hvor lang tid der går, før leverandøren tager den første kontakt til borgeren. 6/11

7 I forhold til at skulle vente i venteværelset på klinikken eller på at terapeuten kommer i borgerens hjem med henblik på hjemmetræning, har syv af de adspurgte borgere oplevet at skulle vente i mere end en halv time. Hvis leverandøren af forskellige årsager er nødt til at ændre tiden for genoptræningen, skal leverandøren give borgeren en ny tid. I alt 22 borgere ud af de 94 adspurgte har oplevet, at en tid skulle aflyses/flyttes. 17 af dem fik en ny tid inden for 1-5 dage. Fire oplevede, at der gik dage. En oplevede, at der gik dage. Med hensyn til ferieperioden blev borgerne spurgt, om de havde oplevet ikke at kunne få genoptræning på grund af ferie. 10 af de 94 adspurgte svarer ja. Ingen af de 10 har oplevet det som et problem. De var godt instruerede til at varetage hjemmetræningen. I leverandørkravene er det angivet, at det gennemsnitlige antal gange en borger går til genoptræning er syv gange (tal fra Træningsenheden Aalborg Kommune før frit valg på området). 64 borgere angiver, at de har været til genoptræning mere end syv gange. 15 angiver, at de ikke kan huske det. Én borger angiver, at have haft én kontakt i hele genoptræningsforløbet (dermed 25 % færre end normen, der bliver fulgt op på dette hos den pågældende leverandør). Af de 79 borgere, der angiver, hvor mange kontakter, der har været, har der i gennemsnit været kontakter. Så de oplevede antal kontakter ligger højere end gennemsnittet på 10,2 kontakter pr. forløb, som er trukket i KMD CARE. En forklaring kan være, at mange borgere har mulighed for at selvtræne i leverandørens træningsfaciliteter. Her er det uvist om leverandøren registrerer dette som en kontakt. I leverandørkravene er det angivet, at det gennemsnitlige antal minutter en borger går til genoptræning er 48 minutter pr. kontakt (tal fra Træningsenheden Aalborg Kommune før frit valg på området). 34 af de adspurgte svarer, at de oplevede, at være der mere en 50 minutter i gennemsnit pr. gang, de gik til genoptræning. I gennemsnit er den oplevede tid pr. kontakt 42,5 minutter. Så den oplevede tid pr. kontakt er i gennemsnit 2,5 minutter færre, end gennemsnittet på 45 minutter (0,75 timer) pr. kontakt, som er trukket i KMD CARE. Tre borgere angiver 8fordelt på to leverandører), at de har fået genoptræning pr. kontakt. Hvis disse borgere kun har fået minutter genoptræning pr. kontakt ligger det på 25 % færre end normen. Derfor kontaktes disse to leverandører med henblik på en redegørelse jævnfør leverandørkravene Genoptræningsform Ifølge leverandørkravene skal ergoterapi, være en del af genoptræningen, hvis det fagligt vurderes at være behov for det. 19 af de adspurgte borgere har fået ergoterapi som en del af genoptræningen. Ifølge Kvalitetsmål og Vejledning på træningsområdet skal leverandøren involvere borgeren i udarbejdelsen af de mål, som skal opnås med genoptræningen. 13 har ikke følt sig involverede. Nogle af borgerne angiver, at terapeuten allerede havde tilrettelagt forløbet, inden den første kontakt. Andre oplevede det ikke som et problem, at de ikke var blevet inddraget, da de mener, at det lå implicit, at målet med genoptræningen af en eksempelvis albue er, at den skal virke igen. 82 ud af de 94 adspurgte har modtaget individuel genoptræning. Hvis ikke dette har været muligt for borgeren at møde op på klinikken, er genoptræningen hos 20 af de adspurgte foregået i borgerens hjem. Der er kun én borger, der udelukkende har fået holdtræning. Der er også blevet spurgt ind til størrelsen på de hold, som borgerne har gået på. Af de 26, der har været på holdtræning svarer 12, at der var mellem fem og syv på et hold. Seks svarer, at der var mellem to og fire på et hold. Tre svarer, at der var mellem 11 og 13 på et hold. Der er ligeledes blevet spurgt ind til hvor mange terapeuter, der var med til holdtræningen. Af de 26, de har været på holdtræning, angiver 16, at der var én terapeut under træningen. Otte angiver, at der var to terapeuter under træningen. 7/11

8 Mange af de adspurgte lægger stor vægt på, at det er den samme terapeut, der hjælper dem med genoptræningen. 82 borgere angiver, at de har haft den samme terapeut i hele forløbet. De resterende borgere kan ikke huske det. Overordnet set er det individuelle terapeutfaglige vurderinger, der afgør, hvilken genoptræningsform den enkelte borger er blevet tilbudt Mål med træning og tilfredshed med forløbet 62 af de 94 adspurgte oplever, at de har opnået de mål, der var sat med genoptræningen. 15 borgere oplever i mindre grad at målene er nået. 16 oplever, at målene slet ikke er nået De mest almindelige årsager til, at borgerne i mindre grad/slet ikke havde opnået målene med genoptræningen var blandt andet, at en ny operation kom i vejen for at nå målene. En anden hyppig årsag er en erkendelse af, at målene var sat for højt fra starten. På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er rigtig god og 1 er rigtig dårlig, hvordan har din samlede oplevelse af genoptræningen været? Borgere % 1,1 % 1,1 % 8,5 % 3,2 % 8,5 % 23,4 % 20,2 % 34 % Tabel 4 - Borgernes samlede oplevelse af genoptræningsforløbet på en skala fra 1 til 10 Samlet set giver borgernes tilbagemeldinger det indtryk, at de har været meget tilfredse eller tilfredse med deres genoptræningsforløb. Der er kun to borgere, der har angivet, at de vil give hele forløbet under 5 point på skalaen. 92 borgere har således givet fem point eller mere. 2.3 Organisatorisk kvalitet Udskrivningsenheden Under fokusgruppeinterviewet deltog fire udskrivningskoordinatorer Opnåelse af det ønskede funktionsniveau Leverandøren skal ifølge leverandørkravene genoptræne borgeren, indtil til det ønskede funktionsniveau er opnået. Ifølge de fire udskrivningskoordinatorer var der i starten af forløbet med frit valg en tendens til, at de private leverandører bad borgerne om at ringe til Udskrivningsenheden for at få bevilget mere genoptræning, fordi de ikke helt havde opnåede det ønskede funktionsniveau. Det sker dog ikke i så udpræget grad længere, idet leverandørerne nu er opmærksomme på, at de selv er ansvarlige for at genoptræne borgeren til det ønskede funktionsniveau. Udskrivningskoordinator modtager slutstatus på advis, og vurderer på baggrund heraf om de opstillede mål er opnået i rimelig grad (s. 4 i Kvalitetsmål og Vejledning på Genoptræningsområdet) Fokusgruppeinterviewet har vist, at udskrivningskoordinatorerne orienterer sig overordnet i tilsendte slutstatus, dvs. har borger opnået ønsket funktionsniveau eller ej. I de tilfælde, hvor borger ikke har opnået ønsket funktionsniveau efter endt genoptræning, undersøger udskrivningskoordinator årsagen nærmere i KMD CARE. Slutstatussen er ligeledes afgørende for, om borger efter endt genoptræningsforløb kan klare sig selv uden behov for hjemmehjælp. Udskrivningskoordinatorerne oplever ind imellem, at den kommunale leverandør i slutstatus skriver, at de har anbefalet borgeren at søge træning via Servicelovens 86. En sådan anbefaling kan indikere, at borgeren ikke har opnået det ønskede funktionsniveau som forventes jf. leverandørkravene Tidsfrister Faktorer, der kan have indflydelse på, at Udskrivningsenheden ikke kan overholde tidsfristen på fem hverdage for at fremsende informationsbrevet til borgerne: Når sygehuse sender genoptræningsplaner i papirform, herunder sendes som B-post 8/11

9 Når sygehuse sender genoptræningsplaner til forkert modtageradresse ex Danmarksgade eller til Myndighedshuset på Lindholm Brygge Udskrivningskoordinator kontaktes via advis såfremt der er stor uoverensstemmelse mellem borgers forventning, GOP og ergo - og fysioterapeutens vurdering. (s. 4 i Kvalitetsmål og Vejledning på Genoptræningsområdet) Af og til henvender borgere sig, fordi de ikke mener, at målene med genoptræningen er nået. Det var mest i begyndelsen af perioden med frit valg. Udskrivningskoordinatorerne henviser disse borgere til enten selv at redde trådene ud med leverandøren eller at sende en klage. Udskrivningskoordinatorerne har også oplevet borgere, der har ringet, fordi leverandørerne har opfordret dem til at ringe og bede om en ny pakke. Det er aldrig sket, at leverandøren har ringet ved uoverensstemmelse, selvom der står i Kvalitetsmål og Vejledning på træningsområdet at Såfremt GOP er mangelfuldt udfyldt, kontakter udskrivningskoordinator sygehuset dette for at sikre at borgerens hovedproblem er beskrevet. s. 4 i Kvalitetsmål og Vejledning på Genoptræningsområdet) Udskrivningskoordinatorerne fortæller, at de ved mangelfuldt udfyldte genoptræningsplaner tolker på journalnotatet. I de tilfælde, hvor der opstår tvivl eller intet fremgår, kontaktes lægen og får ham/hende til at lave en ny genoptræningsplan. I forhold til at få orienteret leverandøren om, at der er en borger, der har valgt dem som leverandør, har der været enkelte tilfælde, hvor det er gået galt. Det har især været, hvis der er sket fejl i registreringen i KMD CARE. I Udskrivningsenheden er der konstant fokus på, at den valgte leverandør får tilsendt advis, således at borgerens genoptræning ikke forsinkes uhensigtsmæssigt af Udskrivningsenheden 2.4 Organisatorisk kvalitet Leverandører af genoptræning Der blev sendt et spørgeskema ud til de 17 leverandører af genoptræning. 12 har besvaret det, hvilket giver en svarprocent på 71. Med henblik på at få tydeliggjort Aalborg Kommunes krav om leverandørernes deltagelse i kommunens undersøgelser, er Myndighedssekretariatet gået i dialog med de fem leverandører, som ikke har haft lejlighed til at besvare spørgeskemaet Beredskab og ferieperiode Leverandørerne skal have et beredskab, sådan at de også ved eks. ferieperioder stadig kan levere genoptræning. Leverandørerne blev bedt om at beskrive, hvordan dette håndteres. 11 leverandører beskriver, at de dækker ind for hinanden via planlægning. En anden leverandør fortæller, at enten får borgeren lov til at træne hjemme eller også bliver tiden ændret Genopræningsform Leverandørerne blev spurgt om, hvordan de håndterer genoptræning med ergoterapi, hvis de har vurderet, at dette er nødvendigt. To leverandører fortæller, at der endnu ikke har været borgere, der har haft behov for ergoterapi. Otte leverandører fortæller, at de har en ergoterapeut tilknyttet klinikken. To fortæller, at de har en aftale med Træningsenheden Aalborg Kommune Ni ud af de 12 leverandører, der har besvaret spørgeskemaet har anvendt ergoterapi. De tre leverandører, der har besvaret spørgsmålet, som angiver, at de ikke har anvendt ergoterapi, har ikke haft ret mange borgere, så der har ikke været behov for ergoterapi I forhold til holdtræning og individuel træning, angiver fem leverandører, at de hos alle borgere anvender individuel træning. I en del tilfælde suppleres dette med holdtræning. Én leverandør angiver, at der i to genoptræningsforløb kun er anvendt holdtræning. Anvendelsen af individuel genoptræning og/eller holdtræning bygger på individuelle konkrete vurderinger af borgernes behov. Alligevel er det relevant at få et indblik i de anvendte genoptræningsformer, som leverandørerne anvender, da leverandørkravene lægger op til, at der tilbydes begge former for træning. En ensretning i registreringspraksis, som beskrevet i afsnit 2.1.1, vil synliggøre dette. 9/11

10 2.4.3 Samarbejde med Udskrivningsenheden Seks leverandører oplever, at Udskrivningsenheden ikke orienterer, hvis en borger har diagnoser som for eksempel demens, senhjerneskade, psykisk udviklingshæmmede eller har smitsomme sygdomme. Det er dog en forudsætning, at disse oplysninger fremgår af borgerens genoptræningsplan eller journal, førend Udskrivningsenheden kan orientere leverandøren herom. Seks leverandører har oplevet, at de i enkeltstående tilfælde ikke var blevet orienteret af Udskrivningsenheden om, at en borger havde valgt dem som leverandør. Seks er altid blevet orienteret. Som konsekvens heraf er der iværksat ledelsesmæssigt fokus på, at medarbejderne i Udskrivningsenheden får orienteret leverandør om borgers valg. Udskrivningsenheden skal koordinere leverandørernes genoptræningsindsats med de indsatser, som kan være sat ind over for borgeren i kommunalt regi. Seks leverandører har oplevet, at der har manglet en koordinerende indsats, fem ved ikke Borgeres udeblivelse Hvis en borger gentagne gange udebliver uden at melde afbud følger leverandørerne altid op med opkald, mail eller brev. Det ses, at leverandørerne generelt giver lang snor. 3. Afrunding/anbefalinger Langt de fleste borgere har udtryk stor tilfredshed med den genoptræning, som de har modtaget. 97,8 % af de adspurgte borgere har på en skala fra 1 til10 har bedømt den samlede oplevelse til 5 eller derover. 77,6 % har bedømt den samlede oplevelse til 8 eller derover. I forhold til den angivne norm i leverandørkravene med gennemsnitligt syv kontakter pr. forløb står leverandørerne ifølge de adspurgte borgere generelt for flere kontakter, nemlig gennemsnitlig kontakter pr. forløb. Nogen borgere har oplevet, at have færre kontakter end den angivne norm. Jævnfør leverandørkravene, vil der blive fulgt op hos den ene leverandør, som har haft en borger i et genoptræningsforløb, som har oplevet at have haft én kontakt, da dette er 25 % færre end normen. I forhold til den angivne norm i leverandørkravene med gennemsnitligt 48 minutter pr. kontakt leverer leverandørerne ifølge de adspurgte borgere gennemsnitligt 42,5 minutter pr. kontakt. Jævnfør leverandørkravene, vil der blive fulgt op hos de to leverandører, hvor der har vist sig en sandsynlighed for, at der er blevet leveret 25 % færre minutter pr. kontakt end normen. Tal fra KMD CARE har vist, at leverandørerne generelt leverer flere kontakter og flere timer pr. forløb end normen. Antallet af minutter pr. kontakt ligger dog 2,5 minutter under normen. Det er enkelte leverandører, som i enkelte tilfælde har leveret 25 % færre kontakter end normen og/eller 25 % færre minutter pr. kontakt. Disse leverandører kontaktes ligeledes med henblik på en redegørelse. Forklaringen på, at tallene i KMD CARE afviger fra normen kan være forskelle blandt leverandørerne i deres registreringspraksis. Når der kigges på træningsform, er der én leverandør, som angiver, at de i to tilfælde har genoptrænet borgerne via holdtræning. Én borger af de 94 adspurgte har oplevet udelukkende at få genoptræning via holdtræning. Resten gør ifølge de adspurgte borgere altid brug af individuel genoptræning, ofte kombineret med holdtræning. Generelt overholder leverandørerne ifølge de adspurgte borgere tidsfristen på maks. ti dage fra, at der er foretaget valg af leverandør til at leverandøren kontakter borgeren. Hos to leverandører har der angiveligt været flere tilfælde af overskridelse af denne tidsfrist. Borgeren skal involveres i udarbejdelsen af de mål, som skal opnås med genoptræningen. Langt de fleste af de adspurgte borgere har følt sig involverede. Af de 13 borgere, som ikke har følt sig involveret, har det primært været hos én leverandør. 10/11

11 Analysen af de indsamlede data indikerer, at leverandørerne generelt lever op til leverandørkravene, kvalitetsstandarden og Kvalitetsmål og Vejledning på Træningsområdet. Der er én leverandører, som skiller sig lidt ud fra de øvrige leverandører i forhold til den borgeroplevede kvalitet. Årsagen er, at leverandøren går igen under flere punkter med relativt dårlige resultater. Udover denne leverandør viser dataene, at der er enkelte leverandører, der i enkelte tilfælde skiller sig ud. Det er ikke de samme leverandører, som går igen i alle tilfældene. Dermed er der ikke ét område, hvor der viser sig særlige udfordringer for alle leverandørerne. Samtidig er det heller ikke bestemte leverandører, der er udfordret på alle nævnte områder. Denne statusopfølgning har også givet et fingerpeg om, hvilke udviklingsmuligheder der findes indenfor det frie leverandørvalg af genoptræning på det ortopædkirurgiske område. I forhold til Udskrivningsenheden er der nogle arbejdsgange, som kan videreudvikles. Blandt andet skal der ses på arbejdsgangen i forbindelse med udskrivningskoordinatorernes koordinering med leverandørernes genoptræningsindsats og øvrige indsatser, som kan være sat ind over for borgeren i kommunalt regi. Antallet af klagesager i forbindelse med frit leverandørvalg på genoptræning har i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014 været begrænset. Det har i enkelte tilfælde været ønske om leverandørskift grundet opstartstidspunkt for træning samt dårlig kemi mellem borger og leverandør. Men generelt kan det konkluderes, at det frie leverandørvalg på ortopædkirurgisk genoptræning fungerer hensigtsmæssigt og tilgodeser borgerens mulighed for selv at have indflydelse på, hvor i kommunen de ønsker at genoptræne. I Leverandørkravene for genoptræning (SUL 140) inden for det ortopædkirurgiske område fremgår det, at leverandørerne forpligtiger sig til at gennemføre genoptræningen i henhold til gældende kliniske retningslinjer eller interne instrukser med baggrund i den faglige viden på området samt kommunens kvalitetsstandard og kvalitetsmål på området. Grundet det begrænsede antal klagesager, eksisterer der ikke umiddelbart et grundlag for tvivl om kvaliteten af de anvendte metoder blandt leverandørerne. Det kan dog konkluderes, at der eksisterer udviklingspotentiale i forhold til frit leverandørvalg af genoptræning. Som afledt effekt heraf anbefales det: At det fremover sikres at alle leverandører registrerer holdtræning/individuel træning på samme måde. At leverandørernes brug af ergoterapi bliver muligt at kunne registrere i omsorgssystemet KMD CARE, således der fremadrettet kan trækkes valid statistik. At borgerne efter endt forløb får tilbudt at udfylde et digitalt spørgeskema med henblik på at kunne evaluere den brugeroplevede kvalitet. Dermed kan udviklingen følges løbende. At der udvikles en ny model der beskriver, hvordan manglende leverandørvalg til Udskrivningsenheden skal håndteres fremadrettet. Fremadrettet bør det overvejes, om sygehusene skal inddrages mere i det daglige samarbejde med Udskrivningsenheden. Ofte kommer borgere, der har afsluttet et genoptræningsforløb til kontrol på sygehuset. Efter denne kontrol ses der tilfælde, hvor borgerne får en ny genoptræningsplan. 11/11