Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg Afd. Hf (2-årig) Dansk A Per Fridberg 13P Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Esbjerg i litteraturen. På opdagelse i litteraturens verden introduktion til tekstanalyse. Nyhedsjournalistik i forandring. Retorik og argumentation. Oplysningens drama. Romantikken. Folkeviser og eventyr. Sproglig variation og hiphop-tekster. Det moderne gennembrud. Faktion og fortællende journalistik. Modernisme og realisme. Side 1 af 21

2 Titel 1 Esbjerg i Litteraturen Forløbet tilhører det sproglige og det litterære stofområde. Introduktion til danskfaget på Hf. Sprogscreening. Viggo Stuckenberg: Esbjerg-Sangen (1899). Dan Turell: Esbjerg City Blues (1983). Glenn Christian: Skolegade, Esbjerg (2003). Per Højholt: September (1956). Peter Børge Carlsen: Mellem hav og tremmer (1993) side Paula Larrain: I morgen skal vi hjem: Mit liv som chilener i Danmark (2007) side og ). Knud Sønderby: Krista (1947) side Wikipedia-opslaget Esbjerg. Bakskuld med tilbehør ( Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen, Claus Nielsen: Begreb om dansk (2009) side (genre, fakta og fiktion, lyrik, epik, drama). Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 18 lektioner. Teksters karakteristika og funktion. Fakta og fiktion, tekstgenrer og undergenrer. Digtanalyse vha. bl.a. ordklasser. Grammatikforløb modul 1: Ordklasserne substantiv, adjektiv, verbum, adverbium. Portrætter og karakteristikker af steder og personer i fiktionstekster. Sproglig korrekthed og skriftlige portrætter. Esbjergs historie fagligt samspil med billedkunst. Kernestof: Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik. Genrebegreber. Litterær metode. Faglige mål: Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt. Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens grundbegreber. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier. Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster.. Online sprogscreening, brainstorm, matrixgrupper, gruppearbejde, Byvandring, par-arbejde, lynskrivning, læreroplæg, klasserumsdialog, diskussion, individuelt skriftligt arbejde. Side 2 af 21

3 Titel 2 På opdagelse i litteraturens verden - introduktion til tekstanalyse. Forløbet tilhører det litterære stofområde. Introduktion til tekstanalyse episk prosa, primært noveller. Karen Blixen: Skibsdrengens fortælling (1942). Martin A. Hansen: Frederiks oprør (1959). Tove Ditlevsen: Dolken (1968). Pia Juul: Alle kan ro (2008). Helle Helle: Fasaner (1996). Steen Langstrup: Alene og et let offer (2000). Carsten Bo Andersen: Blå blink (1999). H. C. Andersen: Fyrtøjet (1835). St. St. Blicher: Hosekræmmeren (1829). Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen, Claus Nielsen: Begreb om dansk (2009) side og (komposition, synsvinkel, fortællertyper, fortællermåder). Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist: Krydsfelt (2013) side 317 (berettermodellen). Særlige fokuspunkter 23 lektioner. Tekstgenrer, novellegenren, komposition og plot, fortællerinstans. Kernestof: Genrebegreber. Litterær metode. Faglige mål: Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster. Anvende central skriftlige fremstillingsformer med fortolkningsbevidsthed. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, skriftligt arbejde, skriveøvelse skriv en slutning på novelle, gruppearbejde, par-arbejde, skriftlighedsworkshop. Retur til forside Side 3 af 21

4 Titel 3 Nyhedsjournalistik i forandring Forløbet omfatter det mediemæssige stofområde. Anja Dybris, Linda Grundtvig og Stig Petersen: Journalistik i Dansk (2007) side 11-17, 29-41, 43-58, (Artikelgenrer, fortælleformer aktantmodellen og berettermodellen, avistyper, nyhedskriterier, Billeder og layout, mediernes magt og rolle i samfundet). Stig Hjarvard (red.): MedieDK (2011) side og (Nyhedstrekanten, vinkling, kilder og kildekritik, fotos billedsproglige handlinger). Johannes Asmussen og Johannes Fibiger: Den medierede virkelighed (2013) side (Vinkling, objektivitet og objektivitetskriterier). Henning Olsson og Henrik Poulsen: Ryd forsiden! (2004) side og side (Sproglige virkemidler og skrivestil, sætningsopbygning forvægt og bagvægt, avistyper). TV-udsendelse: Frank ser rødt 7:10, DR (nyhedskriterier, redaktion af TV-nyheder). Diverse papiraviser og netaviser fra den (anvendt til analyse vedr. avistyper og modtagergrupper vha, Roman Jakobsons kommunikationsmodel, samt analyse af anvendte nyhedskriterier). Diverse netaviser fra uge til redaktion af kursisternes egne aviser. Blodigt drama med mange dræbte i indkøbscenter i Nairobi ( ). Døden kom midt i frokosten ( ). Isbjørn kvaste mit kranium ( ). Børn bruger høreværn i skolen ( ). Elever: Vi kan ikke høre læreren for larm ( ). Undersøgelse: Skoleeleverne går glade i skole ( ). Dommer om Allan Simonsen: Hver fredag er et helvede ( ). 93-årige Harry stiller op for Hipåpie-parti ( ). Kvanefjeld vil generere 56 millioner ton affald ( ). Danske basse til kaffen i Iran ( ). FN advarer: 40 procent af syrerne trænger til nødhjælp ( ). Heunicke om kritik: Tag en tudekiks ( ). Side 4 af 21

5 Billeders funktion i nyhedsartikler analyse af billedsproglige handlinger (Nelson Goodman) i pressefotos og illustrationer: Foto: Finn Frandsen/Polfoto: Mørkeskyer over Dybbøl Mølle ( ). Tegning: Rasmus Sand Højer: Private orker ikke at give ledige en chance ( ). Foto: Simon Bohr: Så vildt kører de: Bøderegn til kvinder i trafikken ( ). Foto: Colourbox arkivfoto: Kvinderne træder hårdere på speederen ( ). Foto: Polfoto arkiv: Børn skal have flere timer med lærere og pædagoger ( ). Grammatikforløb modul 2: Helsætning og ledsætning, forvægt og bagvægt. Skriftlighedsforløb modul 1: Introducerende artikel. Anders Østergaard: Skriftlig dansk i HF (2009) side (introducerende artikel). Eksamenshæfte 1 & 2 fredag den 9. maj 2008 (Journalistik og Irak-krigen). Særlige fokuspunkter 28 lektioner. Genrebestemmelse, komposition & nyhedstrekanten, nyhedskriterier, vinkling, kilder og objektivitet, billedanalyse og billedsproglige handlinger, kommunikationsanalyse. Mediernes funktion og rolle i samfundet. Kernestof: Kommunikationsanalyse. Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik. Nyhedstekster. Visuelle udtryksformer. Faglige mål: Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt. Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber. Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikation. Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus. Analysere og vurdere primært ikke-fiktive i alle medier. Side 5 af 21

6 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, dokumentarfilm, diskussion, gruppe- og paropgaver, projektarbejde med redigering af egen avis, skriftligt arbejde. Retur til forside Side 6 af 21

7 Titel 4 Retorik og argumentation. Forløbet omfatter det sproglige stofområde. Mundtlighedsforløb. Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen, Claus Nielsen: Begreb om dansk (2009) side (Retorik - herunder billedsprog - og argumentation). TV-udsendelse: Kampen om sproget (4:5): Magtens sprog (tilrettelæggelse: Anne Røgilds, (2011). Jakob Knudsen: Se nu stiger solen (salme, 1891). Statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale Dronningens nytårstale Cecilie Overgaard Thomsen: Elevtalen ved dimission på Rosborg Gymnasium & HF (29. juni 2012). Lars Olsen: Cafépenge og skaffedyr (Jyllands-Posten ). Læserbrev: Efterårsferie eller monsteruge (Jyllands-Posten ). Skriftlighedsforløb modul 2: Analyserende oplæg. Anders Østergaard: Skriftlig dansk i HF (2009) (Skrivning: indledning, afslutning, struktur i opgavebesvarelsen). Eksamenshæfte 1 & 2 den 8. december 2008 (om retorik). Særlige fokuspunkter 25 lektioner. Retorisk analyse, argumentationsanalyse, kommunikationsanalyse vha. Ciceros pentagram. Typer af taler, talers opbygning. Analyse af taler. At skrive en tale. At holde et oplæg. At argumentere. Stilistisk analyse (billedsprog, figurativt sprog), nysprog, denotation og konnotation, værdiladede ord). Kernestof: Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik. Retorisk analyse. Argumentationsanalyse. Kommunikationsanalyse. Faglige mål: Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt. Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber. Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed. Analysere og vurdere primært ikke-fiktive i alle medier. Side 7 af 21

8 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, skriftligt arbejde, oplæg i grupper om selvvalgt værk, taleskrivning. Retur til forside Side 8 af 21

9 Titel 5 Oplysningens drama. Forløbet omfatter det litterære stofområde. Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs (2012) side (Dramagenren, komposition, roller, komedie, commedia dell arte, lazzi), side (oplysningstiden). Johan Herman Wessel: Smeden og Bageren (1784). Ludvig Holberg: Epistel om censur (1749) (uddrag). Ludvig Holberg: Jeppe paa Bierget eller den forvandlede Bonde (1722). (Fællesværk 1). Uddrag TV-optagelse af opsætning af Jeppe på Bjerget fra Det Kongelige Teater med Ole Ernst i hovedrollen (DR, 1984). Film: Jeppe på Bjerget (instr.: Kaspar Rostrup, 1981). Særlige fokuspunkter 28 lektioner. Dramagenren. De klassiske tragedier, Moliéres karaktérkommedier, commedia dell arte, Bakthins karnevalisme, Holbergs komedier. Oplysningstiden som litteraturhistorisk periode idéer, genrer og temaer. Teksters funktion i oplysningstiden. Kernestof: Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik. Genrebegreber. Tekster fra oplysningstiden. Litteratur, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger. Faglige mål: Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt. Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber. Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier. Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Klasseundervisning, diskussion, par- og gruppearbejde, øvelse i brug af Ordbog over det danske sprogs online-udgave, skriftligt arbejde, omskrivning af 3. akt til nutidig setting. Side 9 af 21

10 Titel 6 Romantikken. Forløbet omfatter det litterære stofområde. Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs (2012) side (Romantikken som litteraturhistorisk periode). Dokumentarfilm: 1800-tallet på vrangen (2:8), (3:8), (5:8) (DR, 2013, Tilrettelæggelse: Liv Thomsen). Sine Dalsgaard Kristensen, Johannes Fibiger, Gerd von Buchwald Lütken: Litteraturens huse (ibog side 1172) om Biografisk metode. Dualisme / nyplatonisme: Schack von Staffeldt: Indvielsen (1804). Universalromantik / panteisme: H.C. Andersen: Klokken (1845). Adam Gottlob Oehlenschläger: Guldhornene (1802). Online-artikler fra Den store danske og Wikipedia om guldhornenes historie. Nationalromantik: Johannes Ewald: Kong Christjan stod ved Høien Mast (1778) (perspektiveringstekst). N. F. S. Grundtvig: Danmarks Trøst Langt højere Bjerge (1820). Adam Gottlob Oehlenschläger: Der er et yndigt Land (1819). H.C. Andersen: Jylland mellem tvende Have (1859). (+ Youtube-video med DRs Pigekor). Bjørnstjerne Bjørnson: Ja, vi elsker dette Landet (1859) (Bokmålsversjon) (+ Youtube-video med Den norske studentersangforening fra Jubileumskonsert 2005). Richard Dybeck: Du gamla, du fria (1866) (På svenska). (+ Youtube-video med optagelse af Ida Falk Winland, der synger de to første strofer af nationalsangen, optaget på Skansen den 6. juni 2010). Benny Andersen: Verdensborger i Danmark (1995) (Perspektiveringstekst). Biedermeier: Christian Winther: Flugten til Amerika (1835). B. S. Ingemann: I Sne staar Urt og Busk i Skjul (1831). Poetisk realisme: St. St. Blicher: Det er hvidt herude (1838). Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen (1830). Side 10 af 21

11 H.C. Andersens kunsteventyr mellem Biedermeier og poetisk realisme: H. C. Andersen: Den grimme Ælling (1844). H.C. Andersen: Den lille Pige med Svovlstikkerne (1848). Romantisme: Emil Aarestrup: Paa Sneen (1838). H.C. Andersen: Skyggen (1847). Særlige fokuspunkter 35 lektioner. Digtanalyse, Romantik, nationalsange, biografisk metode. Kernestof: Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik. Eventyr. Tekster fra romantik. Litteraturteori og litterær metode. Fiktionstekster. Norske og svenske tekster. Faglige mål: Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier. Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt. Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning). Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med fagligt fokus. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, brainstorm, dokumentarfilm, par- og gruppearbejde, elevoplæg, informationssøgning, skriveøvelser. Retur til forside Side 11 af 21

12 Titel 7 Folkeviser og eventyr. Forløbet omfatter det litterære stofområde. Keld B. Jessen et al. (red.): Dansk litteratur - fra runer til graffiti (1996) side (Middelalderen som litteraturhistorisk periode). Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs (2012) side og (Folkeviser og folkeventyr). Johannes Fibiger & Gerd Lütken: Litteraturens Veje (2012) side (Folkeeventyr) og side (H.C. Andersen og kunsteventyr). Steffen Mailand & Susan Mose: Psykologi i dansk (2012) side 9-14 (Psykologisk læsning). Blomster af begge køn på samme stængel (interview med Jens Andersen i Kristeligt Dagblad ). H. C. på sengekanten (Politiken Bøger ). Nyopdukket brev viser H.C. Andersens hjertekvaler (Jyllands-Posten Litteratur ). H. C. Andersen og Jenny Lind ( ). Folkeviser: Ebbe Skammelsøn (Riddervise). Torbens Datter (Riddervise). Germand Gladensvend (Tryllevise). Valravn: Hedebys (2007) (Folkevisegenren i dag) (+ musikvideo fra Youtube). Sorten Muld: Bonden og Elverpigen (1997) (Folkevisegenren i dag) (+ musikvideo). Folkeeventyr: Prinds Hvidbjørn (trylleeventyr). Store Per og Lille Per (skæmteeventyr). Kunsteventyr (eventyrgenren i romantikken): H. C. Andersen: Den standhaftige Tinsoldat (1838). Skriftlighedsforløb modul 3: Analyserende oplæg. Søren Lindskrog: Dansk til HF (2014) side (analyserende oplæg). Eksamenshæfte 1 & 2 den 10. maj 2006 (Forholdet ml. fantasi og virkelighed eventyr- og fantasy-genrerne). 25 lektioner. Side 12 af 21

13 Særlige fokuspunkter Folkeviser /trylleviser, ridderviser), folkeeventyr (trylleeventyr og skæmteeventyr), kunsteventyr (HCA). Biografisk læsning, psykologisk læsning. Kernestof: Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik. Folkevise og eventyr. Genrebegreber. Litteraturteori- og metode. Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger. Faglige mål: Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med fagligt fokus. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder edegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, par- og gruppeopgaver, brug af ODS online, skriftlige opgaver. Retur til forside Side 13 af 21

14 Titel 8 Sproglig variation og hiphop-tekster. Forløbet omfatter det sproglige stofområde. Lars Damkjær og Karen Thygesen (red.): Sprogets Veje (2004) side 17-24, og (sproghistorie, sproglig variation, danglish, gruppesprog, ungdomssprog, slang). Dansk er ikke hvad det har været (Berlingske ) (Sprogets udvikling, slang, kronolekt). Kan du de nye danske ord? (Politiken ). Derfor siger vi plovmand 37 år efter (Politken ) (Slang v. standarddansk). Slang er et gammelt fænomen ( Lisbeth Nyborg: Engelsk tur-retur ( (danglish og sproghistorie). Karen Carlsson: Dansk sprogpolitik (2000). Bred politisk afvisning af DF s sproglov (Information ). Araberslang kan blive pæredansk (Berlingske ). Pia Quist: Perkerdansk og Rinkebysvensk (Information ) (etnolekt og multietnolekt). TV-udsendelser/dokumentar: Kampen om Sproget (1:5) Dialekterne (2:5), Dagligdagens mange sprog (sprogkoder, multietnolekt, slang, gruppesprog, kronolekt), (3:5) Det gode eksempel (standarddansk), (5:5) Truslen fra engelsk (danglish). Særlige fokuspunkter Jan Aasbjerg Petersen: Det sprog til et beat Hiphop under danskfaglig lup (2010) side og Jokeren: Tør øjnene (2003). Jokeren: Livet i krybesporet (2003). UFO & Yepha: Fucking rige svin (2009). Per Vers: Black Power (2005). Malk de Koijn: Sneglzilla (2002). Suspekt: Proletar (2007). Jonny Hefty og Jøden: Gamle Dreng (2011). Odense Assholes: Tovepigen (2010). Bikstok Røgsystem: Cigar (2005). (+ tilhørende musikvideoer fra Youtube). 31 timer. Sproglig variation og sprogsociologi: Danglish, slang, kronolekt, dialekt, etnolekt og multietnolekt, gruppesprog. Hiphop-teksters sproglige virkemidler stilistisk, sprogsociologisk, variationsmæssigt. Rim, ordleg, billedsprog og humor i hiphop-tekster. Hiphop-teksternes tematik, stereotypi og selviscenesættelse i hiphop og rap: Jamhiphop, hardcore-hiphop og player-hiphop. Side 14 af 21

15 Kernestof: Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik. Genrebegreber. Mundtlige oplæg og tekstproduktion. Faglige mål: Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt. Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber. Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed. Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, film, musikvideoer, videoklip med dialekter og sociolekter, parog gruppeopgaver, projektarbejde med fremlæggelse, skriftlige opgaver. Fællesarrangement med foredrag / koncert med jam- og freestyle-hiphopp eren Per Vers på VUC Vest i Esbjerg. Retur til forside Side 15 af 21

16 Titel 9 Det moderne gennembrud. Forløbet omfatter det litterære stofområde. Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs (2012) side (Det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode). Ib Fisher Hansen et al. (red.): Litteraturhåndbogen (4. udgave, 1987) side (Om Herman Bangs forfatterskab). TV-udsendelser / dokumentar: 1800-tallet på vrangen (6:8), (7:8) og dele af (8:8). Maj Sjöwall og Pär Wahlöö: Manden som gik op i røg (1966) side 1-2 (Perspektiveringstekst naturalistisk skrivestil). Ivan Turgenjev: Bjêzjin-engen (1852) (i dansk oversættelse) (Naturalistisk skrivestil). J. P. Jacobsen: Fru Maria Grubbe (1876) side 5-10 (indledningen) (Naturalistisk skrivestil og tema). J. P. Jacobsen: Et Skud i Taagen (1882) (Naturalistisk skrivestil og tema). J. P. Jacobsen: Niels Lyhne (1880) side (slutningen) (Naturalistisk tema). Henrik Pontoppidan: Bondeidyl (1883) (Realistisk skrivestil og tema). Amalie Skram: Karens Jul (1885) (Realistisk skrivestil og tema). Herman Bang: Frøkenen (1912) (Naturalistisk tema). Herman Bang: Stuk (1887) (indledningen side 1-4) (Impressionistisk skrivestil). Herman Bang: Ved Vejen (1886) 2. fællesværk. Medieværk: Man with a Movie Camera (Instr.: Dziga Vertov) (impressionisme). Skriftlighedsforløb modul 4: Argumenterende artikel. Søren Lindskrog: Dansk til HF (2014) side (argumenterende artikel). Eksamenshæfte 1 & maj 2012 (Det moderne gennembrud). Særlige fokuspunkter 35 lektioner. Det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode. Naturalistisk skrivestil og tematik - herunder tematiseringens af ateisme, drifterne og mennesket som biologisk væsen. Realistisk skrivestil og tematik herunder kritikken af samtidens sociale forhold, kritikken af kvindernes undertrykkelse og ideologikritikken af kirke og religion. Impressionistisk skrivestil og portrætter af stille eksistenser samt den moderne storby. I analysen af impressionistiske film har hovedfokus været på klipning og samspillet mellem immediacy og hypermediacy i skildringen af den moderne storby. Kernestof: Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik. Visuelle udtryksformer. Medieværk. Realistiske tekster. Fællesværk. Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillingsformer. Side 16 af 21

17 Faglige mål: Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier. Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber. Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, diskussion, par- og gruppearbejde, filmanalyse, skriftligt arbejde. Retur til forside Side 17 af 21

18 Titel 10 Faktion og fortællende journalistik. Forløbet omfatter det mediemæssige stofområde. Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen, Claus Nielsen: Begreb om dansk (2009) side (fakta- og fiktionskoder). Anja Dybris, Linda Grundtvig og Stig Petersen: Journalistik i Dansk (2007) side (Reportager, Feature, fortællende journalistik og New Journalism). Henning Olsson og Henrik Poulsen: Ryd forsiden! (2004) side og (nyhedsgenrerne vs. de udvidede nyhedsgenrer, reportage, feature, New Journalism). Lisbet Borker & Povl Erik Brøndgaard: Den bearbejdede virkelighed: Om faktion (1990) side (om New Journalism). Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden (2007) (uddrag fra indledningen) side i Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen og Claus Nielsen (red.): Begreb om Dansk: Litteratur, Sprog og Medier Antologi (2009). Herman Bang: Paa Thingvalla (Nationaltidende 1881). Johannes V. Jensen: Den Gotiske Renæssance (1901) (uddrag hvori en del af verdensudstillingen i Paris i år 1900 beskrives). Lasse Ellegaard: Æslet var skudt (Information ). Jan Stage: Den yderste grav side i antologien Jan Stage: Asken brænder En forfatter i krig (1994). Jesper Klit: Det mandarinskive-bolsjefarvede superhyls møde med Sct. Peder Stræde-slænget (uddrag) (Levende Billeder nr. 10, 1982). Morten Sabroe: Mick Jagger taler (side i antologien Morten Sabroe: I svinets hjerte, 1990). Morten Sabroe: På røven i New York City (Politiken ). Skriftlighedsforløb modul 5: Introducerende artikel. Eksamenshæfte 1 & 2 den 21. maj 2007 (Fortællende journalistik). Særlige fokuspunkter 28 lektioner. Faktion, fakta- og fiktionskoder i dokumentartekster og i fortællende journalistik, herunder reportager, featureartikler og New Journalism. Genrebestemmelse, identifikation af fakta- og fiktionskoder - herunder litterære greb (komposition og plot, billedsprog, fortæller og synsvinkel samt særlige New Journalism-teknikker). Kommunikationsanalyse samt refleksion over teksternes funktion og formål og risikoen for mislykket kommunikation, når der anvendes faktion i journalistik. Kernestof: Medietekster, nyhedstekster, dokumentartekster. Fiktions- og faktakoder. Side 18 af 21

19 Genrebegreber. Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik. Kommunikationsanalyse. Faglige mål: Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen. Analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier. Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt. Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber. Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, par- og gruppearbejde med fremlæggelse, miniprojektarbejde, skriftlige opgaver. Retur til forside Side 19 af 21

20 Titel 11 Modernisme og realisme. Forløbet omfatter det litterære og det sproglige stofområde. Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Berthelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs (2012) side (Første verdenskrig og ekspressionisme), side (60 er-modernisme) og side (socialrealisme og minimalisme). Mimi Sørensen og Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien (2014) side 188 (om Anders Bodelsen og nyrealismen), side (om Tom Kristensen og ekspressionismen), side (om Yahya Hassan), side (om Hassan Preisler). Gads Litteraturleksikon: Socialrealisme (2. udgave, 2005) side 318 og Undertekst side 350. Rasmus Bo Sørensen og Kristian Villesen: Klassesamfundet lever i kunsten (Information ). Tidlig modernisme: Sigbjørn Obstfelder: Jeg ser (1893) (Bokmål). Wilhelm Ekelund: Da vore bokarna ljusa (1902) (På svenska). Ekspressionisme: Tom Kristensen: Det blomstrende Slagsmaal (1920). Tom Kristensen: Angst (1928) (Fra romanen Hærvark). Edith Södergran: Skönhet (1916) (På svenska). 60 er-modernisme: Klaus Rifbjerg: Under vejr med mig selv (1956) 3. fællesværk. Klaus Rifbjerg: Terminologi (1960) (konfrontationsmodernisme) Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (1960) (konfrontationsmodernisme). Benny Andersen: Man burde (1964). Peter Seeberg: Hjulet (1992) (ansuridsme / eksistentialistisk modernisme). Ivan Malinowski: De fremmedgjorte (1963). Anders Bodelsen: Signalet (1965) (nyrealisme). Per Højholt: Gittes monolog om naturen (1981). Nutidig socialrealisme: Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (1896) (perspektivering til ældre social realisme). Tove Ditlevsen: Barndommen Gade (1943) side 5-19 og (perspektivering til ældre socialrealisme). Jakob Ejersbo: Nordkraft (1990) side 10-21: uddrag af 1. del: Junkiehunde. Yahya Hassan: Barndom (2013). Hassan Preisler: Brun mands byrde (2013) side Side 20 af 21

21 Minimalisme: Raymond Carver: Hvorfor, skat (1964) (i dansk oversættelse). Knud Sørensen: Observatøren (1992). Thøger Jensen: Nu sad det unge par sikkert og så video (1998). Helle Helle: En stol for lidt (1996). Skriftlighedsforløb modul 6: Terminsprøve (frit valg mellem genrerne). Søren Lindskrog: Dansk til HF (2014) side (analyserende oplæg). Eksamenshæfte 1 & 2 den 27. maj 2014 (om velfærdsstaten). Særlige fokuspunkter 28 lektioner. Modernisme, ekspressionisme, 60 ermodernisme (herunder konfrontationsmodernisme, absurdisme og nyrealisme), socialrealisme, minimalisme (herunder undertekst, parataktisk skrivestil, tomme pladser, tematisering af fremmedgørelse, ensomhed, meningsløshed og tilfældighed). Analyse af moderne digte. Nykritisk læsning. Kernestof: Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik. Genrebegreber. Fiktionstekster. Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger. Faglige mål: Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster. Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt. Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber. Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning). Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, skriftligt arbejde. Side 21 af 21