Forsidefoto: Skanse 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsidefoto: Skanse 3"

Transkript

1 2014 Årsberetning

2 Forsidefoto: Skanse 3 Kun 19 danske soldater bemander skanse 3 den 18. april Alligevel yder de en voldsom modstand. Da de angribende preusser rykker frem mod denne skanse, modtager de kraftig ild fra skanse 4 til venstre for, fra de omkringliggende danske grave samt en kanonstilling mellem de to skanser. Skanse 3 s befalende officer, Smidth, skyder selv den første preusser, som vil plante flaget på skansens brystværn. Ikke desto mindre er modstanden også her kortvarig. Skansen falder, og Smidth bliver alvorligt såret. Preusserne stormer frem til, og forbi den tilbagetrukne danske linje, og de besætter Dybbøl Mølle. Udgiver Rigsarkivet Layout Mette Secher Tryk Rosendahl a/s Oplag 900 ISBN

3 2014 Rigsarkivet Årsberetning 2014

4 Forord I 2014 har vi i Rigsarkivet opnået mange gode resultater med vores fælles indsatser på flere områder, ligesom vi også har opnået en række faglige og udviklingsmæssige resultater sammen. Det lykkedes os planmæssigt at færdiggøre den digitale registrering og stregkodning af samlingerne i Erhvervsarkivet i Daisy. Hermed er alle registreringer af Rigsarkivets arkivalske samlinger tilgængelige for alle online, hvorfra de kan bestilles til brug på en af Rigsarkivets læsesale. Rigsarkivet er dermed blevet det første nationale arkiv i verden, hvor brugere kan søge oplysninger om alle arkivalier og bestille dem til læsesalene. Med de tilknyttede stregkoder kan vi følge arkivaliernes vej fra magasinet, til den ønskede læsesal og tilbage til magasinet. Rigsarkivet har også gennemført en omfattende ændring af organisationen. Implementeringen af denne organisationsændring har været central for vores virksomhed i hele Forarbejdet med analyser mv. blev gennemført i 2013, og det skabte et godt grundlag for at beslutte og implementere organisationsændringerne pr. 1. maj Organisationsændringen skal medvirke til at gøre vores organisation klar til at løse de udfordringer og nye opgaver, som brugere og samfundet naturligt kan forvente af en moderne digital bevaringsinstitution med både nationale og styrelsesopgaver. Sikringen af gode og varige bevaringsforhold er en kerneopgave for alle arkiver. Det er derfor glædeligt, at det efter et langt forarbejde i 2014 er lykkes at få igangsat det byggearbejde, der i løbet af det kommende år vil resultere i et nyt og moderne magasin til opbevaring af 72 hyldekilometer arkivalier i Viborg. Efter dette skal flytningen af Erhvervsarkivet i Aarhus til Viborg, samlingen af medarbejderne i Odense samt gennemførelsen af fase II, der samler alle funktioner i København på Kalvebod Brygge, gennemføres. På de følgende sider berettes uddybende om en række opgaver, udfordringer og projekter, bl.a. om fortsat succes med scanning og publicering af dokumenter, forskning og forskningspriser, nye digitale undervisningsprogrammer til folkeskolen og gymnasier, udstillinger, kurser og vejledning til myndigheder samt andre brugere mv. Med ønsket om god læsning! Asbjørn Hellum Rigsarkivar Rigsarkivet Årsberetning 2014 side 2

5 Rigsarkivets organisation pr. 1. maj Indsamling og Bevaring Vicedirektør Kirsten Villadsen Kristmar Rigsarkivar Asbjørn Hellum Rigsarkivarens Sekretariat Brugerservice og Formidling Vicedirektør Steen Ousager Administration og Økonomi Vicedirektør Klaus Kulmbach Sekretariat og konservering Sekretariat, herunder kommunikation og heraldik Økonomi HR og ledelsessupport Indsamling af myndighedsdokumentation og forskningsdata Vejledning og formidling It-drift Indsamling af private arkivalier Ekspedition og udlån Bygningsdrift og -sikring Digital bevaring og oparbejdning Digital brugerservice Indtægtsdækket Virksomhed Forskning og adgangssagsbehandling It-udvikling Dansk Data Arkiv En ny organisation Reorganiseringen fra Statens Arkiver til Rigsarkivet har til formål at skabe en stærkere og mere effektiv organisation, der løser sine opgaver rettidigt og effektivt, handler dynamisk, proaktivt og strategisk samt skaber meningsfuldhed for medarbejderne og samfundet. Ændringerne skal endvidere bidrage til at understøtte, at brugerne i dag og i fremtiden, tilbydes den bedst mulige service uanset om der efterspørges myndighedsservice, forskning, undervisning, slægtsforskning, historiske oplevelser, personlig eller erhvervsmæssig dokumentation og lignende på baggrund af såvel analoge som digitale samlinger. Efter et intenst forløb fremlagde Arbejdsgruppen for organisationsudvikling i Statens Arkiver ultimo januar 2014 en række scenarier for en optimeret organisering af Statens Arkiver, der udmøntedes i en rapport, der var suppleret med nyttige og konstruktive bidrag fra en lang række medarbejdere. Det centrale i indstillingen var, at ledelse og opgaveløsning i fremtiden skulle tage udgangspunkt i funktioner og opgaver i stedet for som hidtil primært med udgangspunkt i geografiske lokaliteter. Med udgangspunkt i rapporten og en række yderligere undersøgelser præsenterede ledelsen i slutningen af marts 2014 den nye organisation til implementering pr. 1. maj Hovedsamarbejdsudvalget tog godt imod organisationsændringerne og udtrykte opbakning hertil. Det fremgik at ingen medarbejdere skulle afskediges, godt 75 medarbejdere skulle have ny personaleansvarlig leder, og et mindre antal skulle helt eller delvist have et nyt arbejdsområde. Rigsarkivet er med sin nye organisering en funktions- og opgavebestemt organisation, jf. ovenstående organisationsdiagram. Rigsarkivets ledelse består nu af en direktion bestående af rigsarkivaren og tre vicedirektører samt 13 områdeledere. Implementeringen af organisationsændringen bliver først tilendebragt i løbet af side 3 Rigsarkivet Årsberetning 2014

6 Allerede nu kan der imidlertid ses en række positive resultater. Ændringen har allerede og vil fremover understøtte styrket samarbejde, bedre kvalitet i opgaveløsningen samt mere effektivitet og innovation i Rigsarkivet. I 2015 vil vi følge op på organisationsændringen med en større evaluering af resultaterne og tilpasningerne. Rigsarkivet havde ultimo 2014 ca. 250 medarbejdere, hvoraf omkring 40 % er beskæftiget på fem adresser vest for Storebælt og resten på to adresser i København. Vi vil fortsat være en landsdækkende institution med læsesale på forskellige adresser i Danmark. Navneændring fra Statens Arkiver til Rigsarkivet Som aktive og vigtige institutioner i det moderne samfund påvirkes alle de nationale kulturinstitutioner af samfundsudviklingen. Der skal findes gode løsninger for at udfylde vores funktioner og løse opgaver for både nuværende og fremtidige brugere. For at være rustet til at leve op til dette blev en omfattende organisationsændring gennemført med virkning fra 1. maj Fra 1. oktober 2014 ændrede vi navn og Rigsarkivet benyttes nu som navn for hele organisationen med tilhørende adresser. Samling af Rigsarkivet i København Da regeringen tilbage i efteråret 2003 besluttede at etablere nye magasiner til Rigsarkivet på Kalvebod Brygge (fase I) var det en forudsætning, at der skulle være mulighed for en efterfølgende fase II. Ved indvielsen af de nye magasiner fremhævede Finansministeren, at der var sat undersøgelser i gang med henblik på at vurdere mulighederne for at gennemføre fase II. For Rigsarkivet har det høj prioritet at samle vores funktioner i København på én adresse for herigennem at etablere hensigtsmæssige lokaler til publikums- og formidlingsfunktioner samt effektive arbejdspladser til medarbejderne. På Finansloven for 2014 blev der over en årrække afsat i alt 85 mio. kr. til at dække éngangsudgifterne til en sådan samling. Endelig beslutning udestår dog stadig, men undersøgelser pågår, og der er begrundet håb om, at en beslutning kan træffes inden udgangen af efteråret 2015, hvor en særlig optionsaftale mellem bygningens nuværende ejer og Bygningsstyrelsen udløber. Bygningsdriftudgifter udgør en meget stor andel af Rigsarkivets bruttoudgifter. Igennem de senere år har vi derfor haft fokus på at optimere vores bygningsanvendelse. I 2012 forlod vi de bygninger i København, som hidtil havde huset Landsarkivet for Sjælland. Herved blev en betydelig besparelse realiseret. I løbet af 2015 forventes yderligere et lejemål opsagt, hvorved to fysisk adskilte arbejdspladser i Odense samles på ét sted. Herved forventes opnået en efterstræbt synergieffekt, mens der samtidig opnås en bygningsmæssig besparelse. Rigsarkivet Årsberetning 2014 side 4

7 Nyt magasin åbner i Viborg Magasinerne i Viborg er fyldte, og der har gennem flere år været arbejdet på at etablere en ny magasinbygning til de mange arkivalier, der strømmer ind. I 2014 lykkedes det endelig at gå i udbud, og der blev fundet en leverandør til det såkaldte OPP-projekt (offentligtprivat-partnerskab). Magasinet bliver bygget på Vennershåbsvej, ti minutters kørsel fra Rigsarkivet i Viborgs hovedbygning på Ll. Sct. Hansgade. Det kan rumme 72 hyldekilometer, og der er plads på grunden til en senere udvidelse på 50 hyldekilometer. Magasinet står færdigt og overdrages til Rigsarkivets brug den 1. november OPP-leverandøren, KPC A/S, bygger og skal efterfølgende varetage driften af magasinet i 25 år. I magasinet bliver der også indrettet arbejdspladser, mødelokale og køkken, så større ordningsopgaver fremover kan foregå på stedet. Med det nye magasinbyggeri bliver vores nuværende pladsproblemer i Viborg løst, og vi sikrer samtidig plads til nye af- leveringer i de kommende år. Også de mange arkivalier i Aarhus, som trænger hårdt til bedre opbevaringsforhold, vil blive tilgodeset i det nye topmoderne magasin, når Rigsarkivet i Aarhus efter planen flytter til Viborg i slutningen af Medarbejderne beser byggeriet af det ny magasin på Vennershåbsvej, Viborg. Foto: Asbjørn Hellum Exit Aarhus Rigsarkivet har besluttet at lukke Rigsarkivets afdeling i Aarhus (Erhvervsarkivet) og flytte den tilhørende læsesalsfunktion til Viborg. Sammenlægningen og opsigelsen af lejemålet af bygningerne i Vester Allé i Aarhus vil betyde en effektiviseringsbesparelse på anslået 3,4 mio. kr. årligt. Den opnåede effektiviseringsgevinst ved flytningen af aktiviteterne i Aarhus er et vigtigt element i at sikre, at Rigsarkivet fortsat kan løse sine opgaver indenfor de givne rammer, idet Rigsarkivet ligesom alle andre statslige institutioner er pålagt løbende besparelser og effektiviseringskrav. Flytningen af Erhvervsarkivets aktiviteter fra Aarhus medfører ikke ændringer af varetagelsen af de kerneopgaver, som løses i dag med en koordinationsfunktion i Aarhus, dvs. at indsamle og bevare privatarkiver fra personer, virksomheder, foreninger, institutioner og organisationer. Beslutningen om flytningen har mødt lokal kritik, der hovedsageligt drejer sig om to punkter: Arkivets tilknytning til Aarhus og flytningen af læsesalsfunktionen og dermed muligheden for fjernlån fra Rigsarkivets øvrige afdelinger til Aarhus. Læsesalen i Aarhus, der i 2014 besøgtes af gæster, lukkes med udgangen af 2015, hvorefter læsesalsgæsterne vil blive betjent fra Rigsarkivets læsesal i Viborg omkring 66 kilometer væk. Omkring 18 hyldekilometer arkivalier, som i dag for en stor del er placeret i utidssvarende magasiner i Aarhusafdelingens bygninger i det centrale Aarhus, vil i løbet af 2016 blive flyttet til nye, tidssvarende magasiner i Viborg. Erhvervsarkivet har en historisk tilknytning til Aarhus, hvilket bl.a. indebærer en aftale med Aarhus Kommune om, at Erhvervsarkivet opbevarer den ældre del af Aarhus Kommunes Arkiv. Aarhus har i dag et stadsarkiv, som vil have mulighed for at overtage disse side 5 Rigsarkivet Årsberetning 2014

8 arkivalier. Derudover opbevarer Erhvervsarkivet i sin egen arkivsamling ganske naturligt en række Aarhus-relaterede arkivalier, herunder eksempelvis Aarhus Stiftstidendes arkiv. Ejendomsretten til sådanne private arkiver kan ikke overdrages til andre, men der er principielt mulighed for, at der kan laves deponeringsaftaler. Det skal hertil bemærkes, at Rigsarkivet for nogle år siden skærpede sine sikkerhedsregler i forhold til fjernlån som følge af en alvorlig tyverisag. Denne skærpelse medførte, at fjernlån af Rigsarkivets arkivalier kun kan ske ved Rigsarkivets egne læsesale, hvilket efter flytningen vil sige på læsesalene i Viborg, Aabenraa, Odense eller København. Læsesalen på Erhvervsarkivet i Aarhus besøges af omkring 2300 gæster om året. De vil nu blive betjent fra Rigsarkivets læsesal i Viborg. Foto: Ernst Tobisch Kritikken af flytningen skyldes altovervejende, at der med flytningen af læsesalsfunktionen til Viborg ikke længere vil være mulighed for at modtage fjernlån fra Rigsarkivets andre enheder til benyttelse på en læsesal i Aarhus. Hvordan de ulemper, der skabes ved lukningen af læsesalen i Aarhus evt. kan mindskes, er under drøftelse med Aarhus Universitet og Aarhus Kommune. Rigsarkivet Årsberetning 2014 side 6

9 Sikring af læsesalene Efter at det i oktober 2012 blev konstateret, at der igennem en længere periode var sket omfattende tyverier af arkivalier fra vores læsesale, stod det klart, at der måtte ske en nytænkning og opgradering af sikkerheden på vores læsesale. Der sker løbende en evaluering af de konkrete sikringsforhold på Rigsarkivets læsesale. Foto: Torben Eskerod Resultatet er et nyt sikkerhedskoncept, med følgende grundelementer: Brugerne må ikke længere være alene med arkivalierne Brugernes mulighed for at transportere genstande ud og ind af læsesalsområderne er begrænset kraftigt og der foretages gennemsyn af medbragte genstande ved ind- og udgang Overvågningen af læsesalsområderne er øget Brugernes mulighed for at agere frit i læsesalsområderne er begrænset Personalets motivation og evne til at løse sikringsopgaven er styrket Det nye sikkerhedskoncept blev implementeret og konsolideret i løbet af 2013, og opgaven i 2014 har derfor været at sikre, at niveauet opretholdes, og at der løbende sker en evaluering af de konkrete sikringsforhold. I løbet af året blev der gennemført en række evalueringer og kontroller og selvom det viste sig, at sikkerhedssystemet langt hen ad vejen fungerede, så var det også klart, at der var behov for at foretage en genopfriskning af regler og rutiner. Med henblik herpå gennemførte vi i november-december måned workshops på vores 5 læsesale med deltagelse af alle medarbejdere med tjeneste på læsesalene. På disse workshops blev forholdene på de enkelte læsesale gennemgået for at se, om der var forhold, fx indretning og lignende, der burde ændres. Derudover blev sikkerhedsreglerne gennemgået, og personalet blev introduceret til det aktuelle trusselsbillede. Deltagerne på de 5 workshops har givet udtryk for, at det har været udbytterigt at deltage og det er planen at gennemføre lignende workshops i løbet af efteråret Det digitale samfund og den økonomiske udfordring Samfundsudviklingen går hastigt mod det fuldt digitale samfund. I Rigsarkivet er der udviklet langtidsholdbare løsninger og strategier for digitalt skabte arkivalier, og it-teknologien er anvendt til at give brugerne bedre adgang til de analoge samlinger. Et resultat af arbejdet med digitale løsninger til brugerne er, at vi med Daisy giver brugerne mulighed for at søge i Rigsarkivets samlinger online hele døgnet rundt. Arkivalieronline og Dansk Demografisk Database giver adgang til digital brug af væsentlige kildegrupper med mere end 30 millioner digitale kopier af fx kirkebøger, folketællinger, skifter, lægdsruller, brandforsikringer samt 17 millioner poster indtastet fra kirkebøger og folketællinger. side 7 Rigsarkivet Årsberetning 2014

10 Digitaliseringen betyder, at de hyppigst anvendte arkivalier er tilgængelige for alle med internetadgang 24 timer i døgnet uanset om man bor i Skagen, Gedser eller på Solomon Islands. For mange brugere gælder, at de ikke længere er afhængige af at kunne foretage en rejse til en af de fem byer med Rigsarkivets læsesale. Digitaliseringen har således ført til grundlæggende ændringer i brugerkulturen og brugernes forventninger til arkivernes service. Mens antallet af traditionelle læsesalsbrugere er reduceret til ca besøgende om året, nåede antallet af unikke internetbrugere i 2014 op på 1,2 millioner. Det vil sige, at Rigsarkivet betjener langt flere brugere end tidligere, og samtidig er de fleste brugeres indgang til Rigsarkivets ydelser digital. Udviklingen betyder også, at brugerne har nye ønsker, forventninger og krav til service samt tilgængelighed. Rigsarkivet udfordres af reduktioner i de økonomiske ressourcer. Opgaven er derfor klar. Vi skal løbende effektivisere og gøre en aktiv indsats for at tiltrække alternative finansieringsmuligheder. Allerede i 2013 stod det klart, at vi måtte afslutte en række mindre reguleringer af organisationen med en omfattende organisationsændring, som på afgørende vis kunne tilpasse organisationen til de digitale og økonomiske udfordringer samt skabe en stærkere, mere effektiv og langtidsholdbar organisation. Efterretningstjenester under arkivloven Arkivloven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning og domstolene. Også for de såkaldt hemmelige tjenester; Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste. Det viste sig imidlertid bl.a. gennem PET-kommissionens arbejde og professor, dr.jur. Linda Nielsens undersøgelse, at PET havde makuleret store dele af sit arkiv, heriblandt arkivalier der kunne have haft historisk værdi. Som følge heraf stadfæstedes den 6. juni 2013 to love om hhv. den civile og militære efterretningstjeneste. I begge love fastsættes det i hhv. 9 og 6, at oplysninger, som tjenesterne har indsamlet om fysiske eller juridiske personer, som udgangspunkt skal slettes, hvis der er gået 15 år uden, at der er kommet nye oplysninger på sagen, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov. Af bemærkningerne til de to lovforslag fremgår det klart, at der her sigtes til arkivloven. Der siges således bl.a. at: For sager af historisk interesse gælder der særlige regler. Sådanne sager destrueres ikke ved sletning af sagerne i registre, databaser eller journalsystemer, men overføres i stedet til Statens Arkiver. Reglerne herom findes i arkivloven og bestemmelser udstedt i medfør heraf. Rigsarkivet har således i medfør af 5, stk 1, i bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksomhed (arkivbekendtgørelsen) udarbejdet bevarings- og kassationsbestemmelser for PETs arkivalier på papir. Disse bestemmelser udstedtes og trådte i kraft den 12. april Kan de sager, der skal afleveres til Rigsarkivet, af praktiske eller sikkerhedsmæssige årsager ikke overføres, opbevares de, indtil overførsel kan ske, på et historisk arkiv hos PET, hvortil der gælder særlige adgangsbegrænsninger. Efter de to love trådte i kraft den 1. januar 2014, er det nu uden for enhver tvivl fastslået, at fremtidige arkivbenyttere til sin tid kan få indsigt også i den del af samfundslivet, som i nutiden har haft efterretningstjenesternes interesse. Derved er det sikret, at der fra vor tid efterlades et mere komplet materiale til beskrivelse og analyse af det danske samfunds udvikling, end det tidligere har været tilfældet. Rigsarkivet Årsberetning 2014 side 8

11 Kendskabsanalyse I 2014 blev der gennemført en kendskabsanalyse i samarbejde med Bysted og Yougov. Den blev gennemført den 10. og 11. november og er baseret på 1009 interviews med danskere i alderen år. Respondenterne udgør et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning og analyse-setup et er udviklet af Rigsarkivet i samarbejde med Bysted. Yougov har tilpasset analyseskemaet, så det følger de metodiske konventioner og sikrer statistisk validitet. Analysen består af 11 spørgsmål. De samme spørgsmål blev anvendt i en tilsvarende 0-punktsanalyse, som blev gennemført i Det har dermed været muligt at sammenligne kendskabsanalysen 2014 med 2013-tallene i forhold til at spore en udvikling i befolkningens kendskab til Statens Arkiver/Rigsarkivet, vores tilbud til borgerne og opgaver samt opfattelsen af relevans og brugervenlighed. Næste kendskabsanalyse gennemføres i Af kendskabsanalysen fremgår det, at der er et meget begrænset kendskab til os i den yngre del af befolkningen. Kun 6 % (7 % i 2013) kender Statens Arkiver rimelig eller virkelig godt. Hele 27 % i 2014 og 30 % i 2013 melder ud, at de aldrig har hørt om os. Der er således en lille stigning i kendskabet til os i forhold til sidste år, men da den ikke er særlig høj, formodes den, at ligge inden for den statistiske usikkerhed. Det største kendskab blandt samtlige respondenter kommer fra medierne med 36 % i 2014 og 46 % i Til trods for de høje tal fremgår det, at der er sket et fald i forhold til Det skyldes formentlig den massive presseomtale, der fulgte med tyverisagen i 2012 og Mediedækning er essentiel for vores synlighed og omdømme. Heldigvis viser undersøgelsen, at Rigsarkivet har en høj troværdighed og nyder tillid i befolkningen. Presse Der har i 2014 været 659 presseomtaler. De er baseret på proaktive indsatser - 20 pressemeddelelser, direkte kontakt til pressen med pitch, fotomateriale, talspersoner der er citeret, etc. Nogle af de historier, der har fået en del omtale er (i ikke-prioriteret rækkefølge) historier om Erhvervsarkivet, DAMD-databasen, sagen vedr. gamle børnesager, Dansk Vestindien-projektet, Bagsidehistorier fra Arkivgutterne, udstillingsvirksomhed, foredrag og seminar om henholdsvis 100- året for første verdenskrig, 1864 og tabet af Norge, kronesagen samt efterspillet af tyverisagen. Af pressestatistikken fremgår det, at større pressesager så som kronesagen og tyverisagen har spillet en afgørende rolle i antallet af presseklip. Presseeffekten har været god ift. større samfundsrelevante sager, større projekter samt mærkesager (især den lokale vinkel). Der er potentiale for endnu større synlighed i de landsdækkende medier. Mulighederne for mediesamarbejde afdækkes i Desuden skal den ekspertviden, vi har på flere områder, i spil i endnu højere grad, end det sker i dag. Der har i 2014 været 659 presseklip baseret på proaktive indsatser. Her er det Lif Lund Jacobsen der bliver interviewet til en udsendelse om store videnskabsfolk emnet er Inge Lehmann. Foto: Julie Avery side 9 Rigsarkivet Årsberetning 2014

12 Alle Rigsarkivets samlinger kan søges online Rigsarkivets højlager på Kalvebod Brygge rummer størstedelen af Danmarks skriftlige kulturarv. Alt er stregkodet og findes i Daisy. Foto: Torben Eskerod Med udgangen af 2014 kunne vi endelig afslutte et af de senere års helt store projekter: Tilgængeliggørelse af alle samlingerne via arkivvæsenets database, Daisy. Projektet tog sin begyndelse i København lige efter årtusindeskiftet, hvor det under navnet SPE (Stregkodning, Pakning, Etikettering) blev afsluttet i 2008, hvor 193 hyldekilometer arkivalier var blevet stregkodet, pakket og etiketteret og dermed lå klar til bestilling via Daisy. Efterfølgende er næsten alle arkivalier i København samlet i det nye klimaregulerede højlagermagasin på Kalvebod Brygge. Kun ca. 18 hyldekilometer er forblevet i magasinerne ved læsesalen ved Rigsdagsgården. I 2004 blev et tilsvarende projekt igangsat, som skulle sikre en tilsvarende tilgængeliggørelse af de ca. 135 hyldekilometer arkivalier vest for Storebælt, men først fra 2011, da der blev tilført ekstra midler i større omfang, kom der for alvor fart i projektet under navnet DIP (Daisy I Provinsen). Ved indgangen til 2014 var arkiverne i Odense, Aabenraa og Viborg færdige med deres del af projekt DIP, og kun færdiggørelsen af samlingerne i Aarhus udestod. Disse samlinger udgjorde nogle særlige udfordringer, bl.a. at de private arkivalier fra virksomheder, organisationer, foreninger og private personer, som samlingerne indeholder, var meget forskelligartet registreret, og en stor del af samlingerne var ikke ordnede. Derudover blev der i 2013 opdaget angreb af svamp i en række arkivalier. De skulle derfor undersøges og renses. Det projekt kørte det meste af 2013 sideløbende med registreringsprojektet. Ved en ekstraordinær indsats er det inden udgangen af 2014 lykkes at få behandlet alle arkivalske samlinger i Aarhus, ca. 45 hyldekilometer. Hermed er alle Rigsarkivets ca. 450 hyldekilometer arkivalier behandlet, stregkodet og registreret i Daisy. Vi kan ved indgangen til 2015 med stolthed erklære, at Rigsarkivet som det første nationale arkiv har alle arkivalske samlinger fuldt søgbare på nettet, samtidig med, at brugerne i forlængelse af deres søgninger direkte kan bestille de ønskede arkivalier bragt frem på den ønskede læsesal på det foretrukne tidspunkt. Hvis bestillingen kræver særlig ansøgning om adgang, adviserer Daisy også om det, ligesom bestilleren modtager en bekræftende mail, når arkivaliernes stregkoder registres ind til modtagelse på den ønskede læsesal. Det betyder med andre ord, at alle arkivalier i Rigsarkivet - offentlige som private og store som små - nu er gjort tilgængelige i databasen Daisy. Alt er registreret, og brugerne kan enten hjemmefra eller på læsesalen søge i samlingerne online. Arkivalierne kan bestilles til brug på læsesalene, og brugerne kan elektronisk følge deres pakker fra bestillingen, til de er ankommet til læsesalen. Lånene kan forlænges af brugerne selv, de kan gemme deres søgninger og bestillinger samt genbestille materiale. Alt i alt en stor forbedring i forhold til den tidligere elektroniske registrering, hvor al søgning, bestilling og brug af arkivalier var afhængig af et besøg på en af Rigsarkivets læsesale. I dag kan brugerne sidde hjemme i deres stuer og foretage en god del af forberedelsen til brugen af materialerne på læsesalen. Og for flere og flere arkivaliers vedkommende kan de også ses hjemme i stuerne, da Rigsarkivet løbende digitaliserer udvalgte dele af samlingerne. De digitaliserede arkivalier kan også tilgås via Daisy. Digitalt fødte arkivalier er også registreret i Daisy. Internt har registreringen i Daisy forbedret arbejdsgangene for de ansatte. Al bestilling, fremfinding, og afsendelse af arkivalier kan nu følges elektronisk. Samtidig er alt pladsregistreret. Rigsarkivet Årsberetning 2014 side 10

13 Nyt site formidler historien om de danske kolonier i Vestindien 16. juni 2014 indviede den amerikanske ambassadør Rufus Gifford vores nye website Vestindien - Kilder til historien Sitet formidler historien om de 250 år, Danmark var kolonimagt i Vestindien. Anledningen er det kommende 100 års jubilæum i 2017 for Danmarks salg og overdragelse af De Vestindiske Øer til USA. I næsten 250 år var Danmark kolonimagt i Dansk Vestindien. Der er bevaret en stor mængde unikt originalt materiale fra den tid. Beskrivelser, breve, protokoller, illustrationer og meget mere som giver et enestående indblik i begivenheder og menneskeskæbner i Vestindien i perioden Rigsarkivet scanner materialet, og det bliver den 31. marts 2017 gjort tilgængeligt på ovennævnte website, så alle kan få adgang til disse originale kilder uden at skulle til København. kommunikationsplatform op til Det formidler historien om kolonitiden til forskellige målgrupper. Websitet har dermed forskellige indgange alt efter formålet med besøget. Indgangene til henholdsvis undervisning og direkte til arkivalierne aktiveres først fuldt ud i sidste halvdel af projektet. Websitet vil op til 2017 løbende blive opdateret med indhold samt smagsprøver på de originale arkivalier. Websitet er opbygget i en dansk og en engelsk version, således at brugere udenfor Danmark kan benytte websitet. Projektet gennemføres af Rigsarkivet med en bevilling på 10 mio. kr. fra A.P. Møllers og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond samt en særlig bevilling fra Kulturministeriets pulje til bevaring af danske kulturminder i udlandet på 4.2 mio. kr. De originale dokumenter fylder næsten 1,2 hyldekilometer, og der er scannet ca. 50 % af materialet. Når det hele er scannet, gives der via websitet adgang til ca. 5 millioner billedfiler. Scanningen sikrer også, at denne unikke kulturarv bevares, da en del af dokumenterne er ved at forvitre på grund af tropeskader. De fleste af dokumenterne er skrevet på dansk med gotisk håndskrift. Brugere, der ikke læser dansk eller gotisk håndskrift, vil derfor ikke umiddelbart kunne få glæde af dokumenterne. Det er en stor opgave at transskribere og oversætte samtlige dokumenter til engelsk, og det kan ikke ske inden for dette projekts ramme og levetid. Men Rigsarkivet håber, at opgaven i fremtiden kan løses ved crowdsourcing, det vil sige frivillige, der hjælper med at transskribere og oversætte de originale kilder. Rigsarkivet vil i den forbindelse prioritere de dokumenter, der kan give vestindiske, danske og andre efterkommere indsigt i deres slægts gøren og laden, herunder folketællinger, matrikler og slavelister. Ud over at gøre arkivalierne tilgængelige fungerer websitet også som Rigsarkivets Rigsarkivets nye website Vestindien Kilder til historien blev indviet den 16. juni af den amerikanske ambassadør Rufus Gifford. Der blev dog også lejlighed til at se på originale arkivalier fra Vestindien. Foto: Julie Avery, Rigsarkivet side 11 Rigsarkivet Årsberetning 2014

14 Digitaliseringen af Ordenskapitlets arkivalier Her ses et Storkors af Dannebrogsordenen Foto: Finn Christoffersen Med udgangen af 2014 afsluttede Rigsarkivets afdeling for indtægtsdækket virksomhed sin hidtil største eksterne digitaliseringsopgave digitalisering af Ordenskapitlets Ridderbøger, Våbenbøger og Levnedsbeskrivelser. Forberedelsen af opgaven var startet i Alle dekorerede personer indtil 1995 er indskrevet i Ridderbøgerne, som føres af Ordenskapitlet. Digitaliseringsprojektet dækkede perioden fra 1808 og frem til og med I den periode har i alt ca personer modtaget en dekoration fra Kongehuset. Ud af disse har knap personer indsendt en levnedsbeskrivelse, hvori den dekorerede person i en beretning til Ordenskapitlet frit kan berette om sit liv. Opgaven var at digitalisere levnedsbeskrivelserne, knytte dem i digitaliseret form til Ridderbøger og på baggrund af indskrivningerne i Ridderbøgerne indtaste udvalgte metadata for de dekorerede personer. Således blev informationer fra Ridderbøgerne og de indsendte levnedsbeskrivelser knyttet sammen i en søgbar database. Personer dekoreret på et højt niveau, som Ridder af Elefantordenen og (siden 1961 alene danske) Storkors af Dannebrogordenen, får ret til at få malet et våbenskjold. Igennem tiden har de kongelige våbenmalere malet ca våben, og disse findes i de særlige Våbenbøger, som i sin helhed er et helt enestående værk. Våbenbøgerne blev også digitaliseret og er en del af den samlede database, som efterfølgende bliver importeret i Hoffets administrative system. Ordenskapitlet har herved fået en lettere administrativ tilgang til materialet, ligesom der med digitaliseringen er skabt en sikkerhedskopi af hele dette kulturhistorisk unikke materiale. Digitaliseringen ændrer ikke ved, at Ridderbøger og levnedsbeskrivelser ikke er offentlig tilgængelige. Den succesfulde projektafvikling har bekræftet, at en digitaliseringsopgave af denne karakter, kræver dels en meget detaljeret kravsspecifikation, dels at der tilknyttes personer med specialviden til projektet. Rigsarkivet havde naturligvis historikere tilknyttet, men også it-medarbejdere, som sammen har løst opgaven på bedste vis. Folketingsmedlemmernes s Siden sommeren 2012 har Rigsarkivet haft en aftale med Christiansborg om, hvordan hver enkelt folketingsmedlems digitale arkiv på en nem måde kan gemmes for eftertiden. Han eller hun kan nu få gemt sine breve og alle andre elektroniske dokumenter, nøjagtig som tidligere politiske personligheder gemte breve og papirdokumenter. Det kræver blot to ting. Den ene er, at politikeren selv underskriver en særlig afleveringsaftale med Rigsarkivet og sammen med en fagkyndig bestemmer, hvor længe det digitale privatarkiv skal være utilgængeligt for offentligheden; det vil normalt være 75 år, da arkivet kan indeholde personfølsomme oplysninger. Donator eller en af ham/hende udpeget person skal give skriftlig tilladelse til adgang, inden klausuleringsperioden udløber. Helt som andre før i tiden gjorde det. Klausuleringstid på et privatarkiv garanterer, at intet følsomt eller kontroversielt slipper ud til offentligheden, før tiden er inde til historiefortælling. Den anden ting, som politikeren selv skal gøre er, at kopiere arkivet over i en særlig boks på Christiansborgs server. Politikeren vælger selv, hvor meget der skal arkiveres - det hele eller blot nogle ganske få dokumenter. Først den dag, folketingsmedlemmet forlader det høje ting, vil overdragelsen til Rigsarkivet ske i overværelse af folketingsmedlemmet selv, så det digitale arkiv ikke falder i de forkerte hænder. Det er en nem, sikker og historisk værdifuld måde for den enkelte folketingspolitiker at få sikret sig sine egne spor i historien. Rigsarkivets Rigsarkivet Årsberetning 2014 side 12

15 digitale modtagesystem har været afprøvet i projekter siden 2010 i form af digitale privatarkiver fra udvalgte, forhenværende ministre og medlemmer af Folketinget, blandt andet fra de fhv. ministre og folke- tingsmedlemmer Lone Dybkjær og Ritt Bjerregaard. Ved årsskiftet havde 42, dvs. knap en fjerdedel af de siddende folketingsmedlemmer skrevet under på afleveringsaftaler. Digitale afleveringer Den danske forvaltning er blevet digital. Mængden af data og dokumenter, som i digital form skal overføres til os, er nu betragteligt større end tidligere, og Rigsarkivets samlinger af digitalt skabt information vokser år for år. I en række tilfælde har myndighederne oprettet it-løsninger til brug for et helt ministerieområde, de såkaldte koncernløsninger. I 2014 har Rigsarkivet modtaget den største arkiveringsversion hidtil, som netop bestod af data og dokumenter fra en koncernløsning på Miljøministeriets område. Derudover omfattede årets modtagelser alt fra statistikdata til it-systemer med dokumenter fra en bred vifte af myndigheder - herunder også kommunale og regionale, samt dokumenter fra private arkivskabere. Samlet set har vi modtaget mere end 25 terabytes data i årets løb. Det er 177 % mere end i noget tidligere år, og forventningen er, at udviklingen vil fortsætte i Vi har i Rigsarkivet på den baggrund taget en række skridt til at effektivisere testprocesserne og har også indført bånd som nyt lagringsmedie med højere kapacitet for at sikre, at modtagelses- og bevaringssystemet kan håndtere de stigende datamængder. Arbejdet med at optimere systemet skal fortsætte i de kommende år. Aflevering af papirarkivalier I 2014 fik Rigsarkivet godt 5 kilometer nye papirarkivalier på hylderne. Arkivalierne kom primært fra de statslige myndigheder, hvor der i løbet af året blev afleveret arkivalier fra bl.a. statsfængsler, Justitsministeriet, Finansministeriet, Statsministeriet, Patent- og Varemærkestyrelsen og Transportministeriet. Rigsarkivet oplever et stadig større pres fra myndighederne om aflevering af papirarkivalier. Næsten alle statslige myndigheder er overgået til digital sagsdannelse, hvilket betyder, at deres viden om og brug af tidligere tiders papirsager svinder. Papirsagerne bliver derfor mere en byrde end en hjælp for myndighederne. Derfor vil de gerne aflevere dem til Rigsarkivet og vi tager imod så mange papirarkivalier som muligt. Vi forventer at modtage et tilsvarende antal hyldekilometer i de kommende år. Rigsarkivet har modtaget mange arkivalier i 2014 og det vil fortsætte i de kommende år. Her modtages papirarkivalier til magasinet i København. side 13 Rigsarkivet Årsberetning 2014

16 Internationalt samarbejde og videndeling Digital bevaring er et komplekst emne, og der er hele tiden nye udfordringer og problemstillinger, der skal løses. Rigsarkivet prioriterer derfor at deltage i samarbejde og erfaringsudveksling med kolleger i andre lande med henblik på at sikre, at vi kan drage nytte af andres erfaringer og udviklingsarbejde, og andre af vores viden og erfaringer. Dette samarbejde sker både på nordisk og europæisk plan. I Norden har rigsarkivernes medarbejdere med opgaver inden for digital bevaring i bred forstand tradition for at mødes til et større seminar hvert tredje år. Værtskabet går på skift mellem de nordiske lande. I år var det Danmarks tur til at være vært for seminaret, som denne gang fik titlen NorDig Nordisk seminar om digital arkivering. Til seminaret mødtes fagfæller fra alle fem nordiske lande til præsentationer og engagerede diskussioner om de udfordringer og muligheder, der findes for arkiverne i den digitale verden. Udover at give konkret viden om naboernes aktuelle projekter og problemstillinger giver seminaret også grundlag for at danne netværk med relevante kolleger i de andre nordiske lande. På europæisk og internationalt plan i øvrigt består vores internationale samarbejde inden for digital bevaring dels i formelle relationer, dels i mere uformelle netværk og kontakter. De formelle samarbejdsrelationer kommer navnlig til udtryk gennem medlemskab af relevante organisationer såsom Open Preservation Foundation (OPF) og DLM Forum (Document Lifecycle Management) samt gennem deltagelse i EU-projekter. I 2014 påbegyndtes således arbejdet i det fælleseuropæiske E-ARK-projekt. E-ARK er et samarbejde mellem 16 europæiske partnere, der tæller nationalarkiver, universiteter, offentlige institutioner for it-modernisering og private virksomheder. Projektet har til formål at udarbejde fælles standarder og Open Source-værktøjer til digital arkivering i Europa. Baggrunden for projektet er, at bevaring af digitale arkivalier i dag bliver håndteret uens i forskellige lande. Projektet vil virke for at fremme samarbejde og gøre det nemmere at bruge data på tværs af landegrænser til glæde for både forskere og borgere. For arkiver i hele Europa vil fælles standarder og værktøjer på sigt betyde, at det bliver muligt at effektivisere og løse opgaverne bedre og billigere. Projektet afsluttes i Rigsarkivet Årsberetning 2014 side 14

17 Konferencer, kurser og netværksmøder Rigsarkivet har i 2014 afholdt kurser, konference og netværksmøder for bl.a. offentlige myndigheder. Formålet er at formidle Rigsarkivets regler og viden om god arkivdannelse, men i høj grad også at give myndighederne mulighed for at udveksle erfaringer og viden indbyrdes. Følgende arrangementer er blevet afholdt: En konference (for alle interesserede) 7 kurser (5 for statslige myndigheder og 2 for kommunale myndigheder) 4 arkivnetværksmøder for statslige myndigheder 5 arkivnetværksmøder for kommunale myndigheder Uden god dokumentation kommer demokratiet under pres God dokumentation er afgørende for det danske samfund. Uden den kan offentligheden ikke få indsigt i de beslutninger, der bliver truffet eller få kendskab til, hvad der ligger bag dem. Det var budskabet ved vores konference Forvaltningsetik og dokumentation i praksis. Den danske forvaltning er internationalt kendt for sin høje standard. Både åbenhed og gennemsigtighed kendetegner området. Det betyder, at offentligheden kan få indsigt i, hvad der er blevet besluttet og på hvilket grundlag. Dokumentation af det offentliges arbejde skal først og fremmest bruges i dag og i morgen af forvaltningen selv, men den skal også bruges af borgerne, herunder journalister, som ønsker aktindsigt. Og så skal dokumentationen bruges i fremtiden, når vores efterkommere vil undersøge samfundslivet i Danmark i starten af det 21. århundrede, udtalte rigsarkivar Asbjørn Hellum, der også påpegede, at der de senere år har været et øget fokus på embedsværket og dokumentationskulturen i kraft af mediernes omtale af en række sager i centraladministrationen. Som oplægsholdere og paneldeltagere på konferencen deltog bl.a. Bo Smith, formand for Djøf s Nordskov II-udvalg, Lektor Birgitte Poulsen, RUC, Ritt Bjerregaard, tidligere minister mv, Jacob Heinsen, departementschef i Transportministeriet, Anton Geist, indlandsredaktør ved Information, Steen Ousager, vicedirektør i Rigsarkivet og rigsrevisor Lone Strøm, som hver gav deres vinkel på konferencens tema. 185 deltagere fra kommuner, statslige myndigheder, IT-leverandører og forskningsinstitutioner deltog engageret i dagens diskussioner, og gav efterfølgende en god evaluering af konferencens indhold. Konferencen er en årlig tilbagevendende begivenhed i november måned. Årets konference Forvaltningsetik og dokumentation i praksis var en succes. Foto: Tom Jersøe Kurser Rigsarkivet tilbød de første kurser til offentlige myndigheder i 2012 og her 3 år efter er kursus-tilbuddene vokset fra to til 7 kursustilbud. Kurserne kredser om myndighedernes kerneopgaver indenfor såvel digital informationshåndtering som håndtering af papirarkivalier, både i daglig drift og ved arkivering. Som noget nyt blev der i 2014 udbudt et kursus om kvalitetssikring af data og dokumenter i myndighedernes it-systemer. side 15 Rigsarkivet Årsberetning 2014

18 Kurset var i høj grad baseret på brugerdeltagelse og en fælles udarbejdelse af Best Practice på området. Et andet nyt tiltag var kurset Tjek på din arkiveringsversion, som introducerede myndighederne til den tekniske del af arbejdet med udarbejdelse af arkiveringsversioner. Kurserne har generelt haft en god tilslutning. I efteråret indgik vi i Rigsarkivet endvidere en samarbejdsaftale med Professionshøjskolen Metropol, som betyder, at arkivets kurser fremover annonceres via Metropols katalog og hjemmeside. Arkivnetværksmøder for statslige myndigheder Der har i 2014 været stor interesse for arkivnetværksmøderne, hvor vi kom rundt om forskellige emner: Anmeldelse af it-systemer i praksis Aflevering af it-systemer Håndtering af ressortændringer og overførelse af arkivalier Rundvisning og retningslinjer for indretning af arkivlokaler Der er et stabilt deltagerantal, som består af en gruppe af deltagere, som kommer hver gang og en gruppe af deltager, som kommer en eller flere gange på baggrund af de enkelte møders emne. Dette er i god overensstemmelse med de mål, der blev sat ved etableringen af tilbuddet. Det opleves ligeledes i tråd med målene, at deltagerne har en høj grad af interesse for at bidrage til møderne. Interessen fra deltagerne har hovedsagelig været rettet mod videndelig og rådgivning i forbindelse med arkivdannelse. Netværkene gør myndighederne klogere på hinandens udfordringer ved arkivering. Arkivnetværksmøder for kommunale myndigheder Rigsarkivet er sekretariat for en række samarbejdsfora med de kommunale samarbejdspartnere. Formålet med disse fora er generelt at drøfte problemstillinger vedr. kommunale arkivalier, især med fokus på at sikre udvikling af rationelle metoder til bevaring, aflevering og tilgængeliggørelse af kommunale arkivalier ud fra erfaringsudveksling og samarbejde arkiverne imellem. I 2014 var følgende temaer i fokus i de forskellige fora: Sikring af god sagsbehandlingspraksis Kassation i de kommunale systemer med dokumenter En undersøgelse om 7-arkivernes (stadsarkivernes) opgavevaretagelse mv. Drøftelser om tilgængeliggørelse af digitale arkivalier og de problemstillinger, der er i den forbindelse Den ny offentlighedslov betydning for arkiverne Rigsarkivet omtales til tider som Danmarks Største Stadsarkiv, idet omtrent halvdelen af landets kommuner og samtlige regionale myndigheder afleverer deres arkivalier til os. Som en service til disse kommuner og regioner har vi oprettet et særligt netværk som mødes én gang årligt. Formålet med netværket er at orientere om nyheder og tiltag på arkivområdet samt hjælpe deltagerne til at forstå og anvende Rigsarkivets bestemmelser. Vi vil også give deltagerne et forum for erfaringsudveksling og kompetenceudvikling. I 2014 blev mødet afholdt i Odense, hvor man bl.a. drøftede, hvordan man mest hensigtsmæssigt anvender myndighedens ESDH-system. Rigsarkivet Årsberetning 2014 side 16

19 Archives Portal Europe network of excellence (APEx) og Europeana Året 2002 står i eftertidens perspektiv som det historiske år, hvor EU-udvidelsen fra 15 til 25 lande faldt på plads under ledelse af det danske EU-formandskab. Tilslutningen af de baltiske lande og de gamle østeuropæiske lande åbnede store muligheder for udvidet kulturelt samarbejde, herunder for storstilede indsatser for tværgående tilgængeliggørelse og åbning af den europæiske arkivalske kulturarv for den europæiske offentlighed. nationalarkiver har vi deltaget med bidrag og indlæg i samtlige Country-Manager møder ude i Europa. Der er desuden afholdt en workshop i København med deltagelse fra det tyske og franske nationalarkiv omkring udvikling af datastandarder og uploadmuligheder til den europæiske arkivportal. I 2014 har Rigsarkivet produceret omfattende uploades af arkivbeskrivelser med arkivmetadata til Archives Portal Europe. Som medlem af European Board of National Archivist (EBNA) og European Archives Group (EAG) var Rigsarkivet fra starten involveret i arbejdet for at fremme samarbejdet i den udvidede og nye europæiske arkivverden. I 2012 indtrådte Rigsarkivet sammen med nationalarkiverne fra 27 europæiske lande som partnere i APEx-projektet. På Archives Portal Europe er der som resultat heraf nu tilgængeliggjort: 40 Holding Guides (arkivguider) Finding Aids (registraturer) Descriptive Units (arkivdataposter) 1917 Digital Archive Objects (digitaliserede arkivserier). Projektet er uden sammenligning det mest vidtrækkende arkivsamarbejde nogensinde i Europa. Det er finansieret af EU-kommissionen og sigter mod at udvikle og udbrede anvendelsen af den fælles europæiske arkivportal og at skabe et varigt og bæredygtigt fundament for fremtidens europæiske arkivsamarbejde. Det har været et højt prioriteret mål for Rigsarkivet fra starten at bidrage aktivt til udviklingen af dette samarbejde. Rigsarkivet har således haft værtskabet for en konference for Executive Steering Group, der er ledende organ i APEx. Vi har også været vært for et APEx Country Managerseminar i København. For at udbygge samarbejdet og bidrage til udveksling af arkiverfaringer med øvrige europæiske Rigsarkivet hører dermed til blandt de tre partnere, der har uploadet flest data i Archives Portal Europe. APEx udgør tillige porten til Europeana, idet APEx har rollen som Europeanas fælleseuropæiske domæneaggregator for arkivområdet. Det er dermed via APEx, at de europæiske arkiver stiller deres digitaliserede arkiver til rådighed for Europeana. I 2014 har vi via APEx stillet Cultural Heritage Objects til rådighed for Europeana. Arkivportalens hjemmeside har følgende adresse: APEx søgeside til simpel og ufiltreret søgning i alle uploadede data. Crowdsourcing Endelig er vi påbegyndt et nyt crowdsourcingprojekt, hvor frivillige indtaster de i alt ca ansøgninger om erindringsmedaljer fra deltagerne i de to slesvigske krige, udkæmpet i og 1864 til glæde for landets slægtsforskere og andre, der har interesse for krigene. Dokumentationen for deltagelsen i krigen 1864 er dækket bredt og rækker ud til et bredt publikum. Hvad enten man er slægtsforsker, elev i historietimen, studerende, professionel forsker eller bare ønsker at kigge Ole Bornedal efter i sømmene, så er der rig lejlighed til at gå på opdagelse. side 17 Rigsarkivet Årsberetning 2014

20 Rigsarkivet vært for ICARUS-konferencen i København Inden for området digital formidling og bevaring er Rigsarkivet medlem af Europeana Network samt af EU-Medlemsstaternes Expert Group on Digitization and Digital Preservation. Vi er endvidere med i International Centre for Archival Research (ICARUS), der omfatter mere end 160 arkiver i Europa og Canada. ICARUS vigtigste mål er at støtte arkiver i at håndtere udfordringerne i en digital tidsalder og at fremme videndeling, samarbejde og synergi ved gennemførelse af store teknologisk avancerede udviklingsprojekter, som stiller digitaliserede arkivalier til rådighed på tværs af landegrænser. Den 16. til 18. juni 2014 var Rigsarkivet vært - dels for ICARUS generalforsamling dels for ICARUS 14. europæiske konference. Ca. 75 repræsentanter for europæiske arkiver og forskningsinstitutioner deltog i arrangementerne sammen med APEx Country Manager Group, som benyttede lejligheden til at gennemføre det halvårlige APEx Country Manager face to face meeting. Konferencen dannede tillige rammer for et møde med russisk deltagelse i Digital Edition for Diplomatics. Instruktør Ole Bornedal fandt bl.a. inspiration til tv-serien om 1864 ved at læse historiske kilder, som fx denne redegørelse om Slaget ved Sankelmark den 6. februar Foto: Rigsarkivet Kildepakken 1864 Mens debatten om historieforfalskning og kunstnerisk frihed buldrede hen over landet efter hvert afsnit af Ole Bornedals 1864, har den danske offentlighed det meste af 2014 haft nem adgang til dokumentation af, hvordan det virkelig var. På 200 års dagen for Slaget ved Sankelmark, 6. februar, lancerede vi i Rigsarkivet Kildepakken 1864 med digitaliserede billeder af arkivalier om og fra krigen i I kildepakken ligger bl.a. den officielle beretning fra Krigsministeriet om Slaget ved Sankelmark den 6. februar Det er her, Ole Bornedal lader løjtnant Dinesen træde i karakter som fandenivoldsk kompagnifører, og man skulle have troet, at Dinesens nærmest egenhændige nedkæmpelse af en gruppe østrigske soldater ville have gjort ham fortjent til en særlig udmærkelse efter slaget. Det fik han nu ifølge den officielle beretning ikke, så den episode hører nok ind under den kunstneriske frihed. Oberst Müller (i tv-serien Møller) genkender man derimod straks, når han ifølge den officielle beretning med characteriserende Bravour fører sit regiment frem til bajonet-angreb, udført med en i enhver henseende paaskjønnelsesværdig Fasthed og Energi. Situationen på skanserne ved Dybbøl og bombardementerne af Sønderborg finder man beskrivelser af i en dagbog, der er ført ved Krigsministeriet. Fra selve slaget ved Dybbøl finder vi i generalmajor P.U. Scharffenbergs brevveksling beskrivelser af 8. brigades modangreb op imod Dybbøl Mølle. Angrebet blev ledet af kaptajn Redsted, der 11 dage senere såret fra et lazaret i Gråsten gav beretning til sin overordnede, generalmajor Scharffenberg. Ud over at skildre angrebet indtil det tidspunkt, Redsted blev Rigsarkivet Årsberetning 2014 side 18

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2015 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE 4 ARKIVLOVEN OG DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Alle myndigheder 5 DET DIGITALE

Læs mere

KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID

KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2016 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE INDHOLD 4 ARKIVLOVEN OG DET DIGITALE ARKIV FOR STATSLIGE MYNDIGHEDER Statslige

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Referat. Dagsorden. 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt

Referat. Dagsorden. 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt Referat Møde: K-udvalget Dato og tidspunkt: 27. februar 2013 kl. 10-13 Sted: Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 32 Dato: 19. og 26. marts 2013 Journalnr: 2008-006935 Deltagere fra SA: Kirsten Villadsen Kristmar,

Læs mere

Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000

Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Praksis Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Denne artikel indeholder en præsentation af Statens Arkiver, Danmarks nuværende praksis for indsamling af elektroniske

Læs mere

NæstvedArkivernes Årsberetning 2015

NæstvedArkivernes Årsberetning 2015 NæstvedArkivernes Årsberetning 2015 Vognmand Rudolf Petersen. Foto: K. Knudsen, 1942 Jette Madsen (th.) ved sin 25. landskamp den 12. dec. under VM i 1973. Foto: Casper Thorsøe Næstved Rådhus under opbygning,

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Retnings. for arkivering

Retnings. for arkivering Retnings linjer for arkivering Indhold Retningslinjer for arkivering i Københavns Kommune 5 1. Hvorfor arkiverer vi og hvem gør det? 6 1.1 Hvorfor arkiverer vi? 6 1.2 Hvad arkiverer vi? 6 1.3 Hvem arkiverer?

Læs mere

Årsberetning 2013 Frederikshavn Stadsarkiv

Årsberetning 2013 Frederikshavn Stadsarkiv Årsberetning 2013 Frederikshavn Stadsarkiv Side 1 af 7 Samlinger Indledning Den store indsamling af institutioner og skolearkiver i hele Frederikshavn kommune i 2012, har givet Stadsarkivet mulighed for

Læs mere

Digitalisering i Islands Nationalarkiv

Digitalisering i Islands Nationalarkiv Kære kolleger mine damer og herrer! Overskriften til denne konferense er Arkiven ut till folket. Digitalisering af arkivalier er en metode måske skulle jeg sige et forslag til en metode som vi kan bruge

Læs mere

Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed

Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed Bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 Bekendtgørelse om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed I medfør af 9, 10, stk. 1-3, 12, stk. 2, 13, stk. 2-3, 14, 20, 21, stk. 2, 41, stk.

Læs mere

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer: Lovforslag (udkast) 17. februar 2015 Forslag til lov om ændring af arkivloven I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om 7-arkiverne 2014 Afrapportering november 2014

Spørgeskemaundersøgelse om 7-arkiverne 2014 Afrapportering november 2014 Spørgeskemaundersøgelse om 7-arkiverne 2014 Afrapportering november 2014 Side 1 Indhold Baggrund for undersøgelse... 3 Organisering... 4 Tilgængelighed... 5 Papirarkivalier... 7 Digitale arkivalier...

Læs mere

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Frederikshavn Stadsarkiv er i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Frederikshavn Kommune. 1. Formål Frederikshavn Stadsarkiv har til formål: 1) at sikre bevaring

Læs mere

STADSARKIVET FOR FREDERIKSSUND KOMMUNE ÅRSBERETNING 2013

STADSARKIVET FOR FREDERIKSSUND KOMMUNE ÅRSBERETNING 2013 STADSARKIVET FOR FREDERIKSSUND KOMMUNE ÅRSBERETNING 2013 Foto: Arkivar Ann-Sofie Wiil flytter arkivalier på Skibbyhøj I arkiverne treffer vi selve livet i dets usminkede heslighet, dets ubeskrivelige brutalitet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden Godkendt, dog således at pkt. 3b (Status for det regionale tilsyn) udgik.

1. Godkendelse af dagsorden Godkendt, dog således at pkt. 3b (Status for det regionale tilsyn) udgik. Referat Møde: K-udvalget Dato og tidspunkt: Fredag 13. maj 2016 kl. 9-12 Sted: Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34 Deltagere fra RA: Kirsten Villadsen Kristmar, Jan Dalsten Sørensen, Mette Hall- Andersen,

Læs mere

Arkivbestemmelser for Københavns Kommune, vedtaget af Borgerrepræsentationen 26. august 2004

Arkivbestemmelser for Københavns Kommune, vedtaget af Borgerrepræsentationen 26. august 2004 Arkivbestemmelser for Københavns Kommune, vedtaget af Borgerrepræsentationen 26. august 2004 1. Arkivbestemmelsernes gyldighedsområde 1.1. Bestemmelserne gælder for Københavns Kommunes valgte råd, udvalg

Læs mere

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune

Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune Notat Emne: Orientering om Erhvervsarkivet og Stadsarkivet Til: Kulturudvalget, 12. november 2014 Kopi til: Orientering om status på Erhvervsarkivet og Stadsarkivet Side 1 af 5 KULTUR OG BORGERSERVICE

Læs mere

DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG

DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG Kommunernes sagsbehandling digitaliseres i stigende grad. Det gælder ikke kun sagernes behandling internt, men også kommunikationen med borgere og virksomheder.

Læs mere

STATENS ARKIVER ÅRSRAPPORT

STATENS ARKIVER ÅRSRAPPORT STATENS ARKIVER ÅRSRAPPORT 2013 Indhold 1. Påtegning...1 2. Beretning...2 2.1 Præsentation af Statens Arkiver...2 2.2 Statens Arkivers omfang...3 2.3 Faglige og økonomiske resultater i 2013...3 2.4 Opgaver

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2014 2016. Brødtekst

Kommunikationsstrategi 2014 2016. Brødtekst 2014 2016 Brødtekst Indhold Formålet med kommunikationsstrategien 3 Det skal kommunikationsstrategien Hvem er omfattet af kommunikationsstrategien? Mission og Vision 5 Centrale budskaber 6 Ekstern og intern

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Aflevering af kommuner og og regioners digitale data og dokumenter til Statens Arkiver. En generel vejledning til kommunale og regionale myndigheder

Aflevering af kommuner og og regioners digitale data og dokumenter til Statens Arkiver. En generel vejledning til kommunale og regionale myndigheder Aflevering af kommuner og og regioners digitale data og dokumenter til Statens Arkiver En generel vejledning til kommunale og regionale myndigheder Version 3, juni 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af statslige it-systemer Hvad er nyt?

Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af statslige it-systemer Hvad er nyt? Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af statslige it-systemer Hvad er nyt? Ved specialkonsulent Mette Hall-Andersen Overordnede ændringer i cirkulæret Et samlet regelsæt for alle typer af itsystemer

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj

Læs mere

Sikring af kvalitet i ESDHsystemer. Rigsarkivet 7-netværksmøde 25. august 2015

Sikring af kvalitet i ESDHsystemer. Rigsarkivet 7-netværksmøde 25. august 2015 Sikring af kvalitet i ESDHsystemer i drift Rigsarkivet 7-netværksmøde 25. august 2015 Baggrund for ESDH-drift og udvikling i Vejle Stadsarkiv Januar 2009 fra projekt til drift Hidtil i direktionssekretariatet

Læs mere

Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer

Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer I medfør af 3, stk. 2, og 5, stk. 1 samt 10 i bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksomhed

Læs mere

Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY

Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY DAISY https://www4.sa.dk/content/dk/daisy/daisy_forside Brug lidt tid på at læse i vejledningerne på DAISY. Log ind med brugernavn og adgangskode. Hvis

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Alt, hvad der er af arkivalier i landsarkiverne i Åbenrå, Viborg og Odense samt Rigsarkivet og Erhvervsarkivet, kan lokaliseres gennem DAISY.

Alt, hvad der er af arkivalier i landsarkiverne i Åbenrå, Viborg og Odense samt Rigsarkivet og Erhvervsarkivet, kan lokaliseres gennem DAISY. Arkivdatabasen DAISY Hvad er DAISY? DAISY står for Dansk Arkivalie Informations System, og startede i 2001 som et redskab til brug for arkiverne. Siden 2007 har vi kunnet bestille arkivalierne gennem DAISY,

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder

Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder Indledning Statens Arkiver igangsatte i november 2012 et tilsyn med de statslige myndigheders arkivdannelse. Tilsynet blev

Læs mere

Referat Indsamling og Bevaring

Referat Indsamling og Bevaring Rigsarkivet Referat Indsamling og Bevaring Møde: K-udvalget Dato og tidspunkt: 20. oktober 2014 kl. 10-13 Sted: Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34 Deltagere fra Rigsarkivet: Kirsten Villadsen Kristmar, Jan

Læs mere

Referat fra Brugerrådsmødet den 27. oktober 2015 Rigsarkivet i København

Referat fra Brugerrådsmødet den 27. oktober 2015 Rigsarkivet i København Referat fra Brugerrådsmødet den 27. oktober 2015 Rigsarkivet i København 1. Velkomst Allan Vestergaard bød velkommen. 2. Siden sidst Skolestuen er nu blevet lydisoleret, hvilket har medført en markant

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

Stadsarkivet for Frederikssund Kommune. Årsberetning 2011 NOTAT. Stadsarkivets arbejdsgrundlag og formål

Stadsarkivet for Frederikssund Kommune. Årsberetning 2011 NOTAT. Stadsarkivets arbejdsgrundlag og formål NOTAT Stadsarkivet for Frederikssund Kommune 10. januar 2012 Årsberetning 2011 Stadsarkivets arbejdsgrundlag og formål Stadsarkivet for Frederikssund Kommune (SFK) arbejder for at sikre bevaringen af arkivalier,

Læs mere

Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv

Introduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv The medium is the message Marshall McLuhan: : Understanding Media. 1964 De kulturbevarende institutioner (ABM) ARKIVE R -Offentlig e - Private Biblioteker - Bibliotekslov en Museer - Museumslov en Private

Læs mere

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed - M E D H E N B L I K P Å A T Ø G E B O R G E R N E S M U L I G H E D E R F O R B E N Y T T E L S E A F S A M L I N G E R N E Masterafhandling af Heidi

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Rigsarkivets brugerundersøgelse blandt myndigheder og leverandører 2014

Rigsarkivets brugerundersøgelse blandt myndigheder og leverandører 2014 Rigsarkivets brugerundersøgelse blandt myndigheder og leverandører 2014 Rigsarkivet, april 2015 Indledning... 2 1. Status på antal besvarelser... 3 2. Typer af interessenter... 4 3. Baggrund for kontakt

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Indledning. Digitalisering af arkivmateriale

Indledning. Digitalisering af arkivmateriale ÅRSBERETNING 2012 Indledning Året har været præget af indsamlinger af institutioners arkivalier i forbindelse med nedlægninger og sammenlægninger. Især har skole- og institutionssammenlægninger resulteret

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

Brugermøde på Rigsarkivet i Aarhus (Erhvervsarkivet) og Aarhus Stadsarkiv

Brugermøde på Rigsarkivet i Aarhus (Erhvervsarkivet) og Aarhus Stadsarkiv Brugermøde på Rigsarkivet i Aarhus (Erhvervsarkivet) og Aarhus Stadsarkiv 9. december 2014, kl. 16-18 Dagsorden Dagsordenen blev ændret i forhold til det udsendte for at give bedre tid til orientering

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppe arkivering

Rapport fra arbejdsgruppe arkivering Rapport fra arbejdsgruppe arkivering. Valg af arkivstrategi Forslag til koordineret nedlæggelse af de gamle kommuners arkiver og udformningen af en ny arkivenhed. v/ Tove Bonnerup, Sønderhald Kommune,

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Dette dokument beskriver Rigsarkivets strategi for modtagelse og bevaring af digitalt skabte arkivalier. Ved digitalt skabte arkivalier forstås upubliceret

Læs mere

Statens Arkivers brug af digitale arkivalier Erfaringer med brug af digitale arkivalier i Statens Arkiver

Statens Arkivers brug af digitale arkivalier Erfaringer med brug af digitale arkivalier i Statens Arkiver Statens Arkivers brug af digitale arkivalier Erfaringer med brug af digitale arkivalier i Statens Arkiver Lone Smith Jespersen Specialkonsulent, Statens Arkiver Emner Sofia-systemet grundlaget for at bruge

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

RIGSARKIVET ÅRSRAPPORT

RIGSARKIVET ÅRSRAPPORT RIGSARKIVET ÅRSRAPPORT 2014 Indhold 1. Påtegning...1 2. Beretning...2 2.1 Præsentation af Rigsarkivet...2 2.2 Rigsarkivets omfang...3 2.3 Faglige og økonomiske resultater i 2014...3 2.4 Opgaver og ressourcer...7

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

Referat. Dato: 9. december 2015 Journalnr.: 2015-021685 Referent: Steffen Jørgensen. Brugermøde Dato og tidspunkt: 12. november 2015 Sted: Møde:

Referat. Dato: 9. december 2015 Journalnr.: 2015-021685 Referent: Steffen Jørgensen. Brugermøde Dato og tidspunkt: 12. november 2015 Sted: Møde: Referat Møde: Brugermøde Dato og tidspunkt: 12. november 2015 Sted: Rigsarkivet, Viborg Deltagere fra SA: Bente S. Vestergaard, Jesper Thomassen (JT), Steffen E. Jørgensen (SEJ) Eksterne deltagere: 23

Læs mere

Velkommen som DIS-Danmark medlem

Velkommen som DIS-Danmark medlem Velkommen som DIS-Danmark medlem 3. udgave april 2013 DIS-Danmark Indholdsfortegnelse Velkommen som medlem i DIS-Danmark... 4 Hvad er DIS-Danmark?... 4 Generelt... 4 Lokalforeningerne... 4 Medlemsbladet

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012.

Afgjort den 7. juni 2012. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 100 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 100 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. København, den 29. maj 2012. a. Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Fraværende: Jytte Skaaning (Slægtshistorisk Forening), Michael Bregnsbo (SDU), og Mette Fløjborg (DIS- Danmark)

Fraværende: Jytte Skaaning (Slægtshistorisk Forening), Michael Bregnsbo (SDU), og Mette Fløjborg (DIS- Danmark) Referat fra Brugerrådsmøde på Landsarkivet for Fyn 13.3.2015 Til stede: Kenneth Jørgensen (brugerrådsrepræsentant), Finn Hannesborg (brugerrådsrep.), Johnny Wøllekær (Historiens Hus, Odense), Ellen Warring

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Myarchive tjenesten. Aftalevilkår for Deponering og Donation. Det Kongelige Bibliotek 22-08-2013

Myarchive tjenesten. Aftalevilkår for Deponering og Donation. Det Kongelige Bibliotek 22-08-2013 Myarchive tjenesten Aftalevilkår for Deponering og Donation Det Kongelige Bibliotek 22-08-2013 Selvaflevering af private e-mails og private arkivalier via e-mail 2 Indholdsfortegnelse Tjenestens formål...

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Åbent referat for 17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg

Åbent referat for 17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg Åbent referat for 17, stk.4 Mødedato 20.02.2013 Tid 16:00 Sted Rådmandshaven 20, mødelokale 5 Medlemmer Ole Pilegaard Hansen Jørgen Andersen Svend C. Dahl Søren Drost Broegaard Lindy Nymark Christensen

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.3: Kanalstrategi, dokumentation og kompetenceudvikling KL, September 2011 Baggrund Kommunerne står midt i en stor opgave med at flytte kommunikationen

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 4 20. MARTS 2013 SUNDHEDS-IT Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? Regeringen, Danske Regioner og KL vil senere på året præsentere en samlet strategi

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier i regionerne

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier i regionerne UDKAST 13.3.2015 RA j.nr. 2015-004774 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier i regionerne I medfør af 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentlige

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

Private personarkiver Folder nr.

Private personarkiver Folder nr. Private personarkiver Folder nr. 02 Rigsarkivet Private personarkiver I Rigsarkivet er der flere end 7000 private personarkiver. Et privat personarkiv kan typisk bestå af breve, dokumenter, scrapbøger,

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

MELLEM. 2300 København S. (herefter SKI )

MELLEM. 2300 København S. (herefter SKI ) BRUGERTILSLUTNINGSAFTALE SKI. dk MELLEM Staten og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen, Islands Brygge 55 2300 København S CVR 17472437, EAN 57900002758477 (herefter SKI ) og (Herefter Kunden

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år

Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år Aarhus Universitetshospital Administrationen Økonomi og Regnskab Økonomienheden Nørrebrogade 44 DK-8000 Århus C Tel. +45 7845 0000 www.auh.dk Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år Baggrund Samlingen

Læs mere