Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller"

Transkript

1 8. årgang Nummer 38 December 2011 Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller Bioenergi er ikke altid CO2-neutralt Dansk forgasningsteknologi kan blive et guldæg Brint vil koste en flaske rødvin om året BioPress Brændselsceller møder solceller Oversigt over afsluttede projekter bagerst i bladet

2 Indhold 3. Regeringen satser på metanol i ste det for et ha nol 5. Metanolanlæg på vej Chemrec Biobrændstoffer si de 3 6. Dansk for gas ning te kno lo gi kan bli ve et gul dæg 8. Bi o e ner gi bære dyg tig løs ning el ler mol bo histori e? 11. Ita li en får ver dens før ste lod ret te skov Bioenergi si de Bio e ner gi er ik ke al tid CO2-neutralt 14. Klar til mi kro kraft var me med na tur gas 16. Brænd sels cel ler mø der sol cel ler og en plus en gi ver tre 18. Brint vil ko ste en fla ske rød vin om året 19. Dan ske brint tank sta tio ner i stort EU-pro jekt Brint si de Nu får Dan mark de før ste gas bi ler 21. An ne Gre te Holms gaard direk tør for Bi ore fi ning Al li an ce 22. Oslo får dansk tank sta tion til brint 23. Til skud til ener gi forsk ning i EU skærer ned på bureau kra ti et 24. Vat ten fall vil lag re brint Volvo Biogas si de Af slut te de pro jek ter 28. Fil tre til bræn de ovne du er ik ke Elektro nisk ny heds brev Få flere og hur ti gere ny he der om forsk ning i bi o e ner gi, brint og brænd sels cel ler. Den tryk te ud - ga ve af FiB bli ver nu suppleret af et elektro nisk ny heds brev. Klik ind på og få et gra tis abon ne ment. FiB ud kom mer fire gan ge om året i en trykt og elektro nisk ud ga ve, og derudover udkommer der otte elektroniske nyhedsbreve om året. Gratis abonnement kan tegnes på eller ved henven - del se på tele fon An svars ha ven de re dak tør: Journalist Skøtt ISSN: Forsidefoto: Tor ben Skøtt, BioPress Op lag: stk. Tryk: Eco graf. Bla det er trykt på sva ne - mærket offset papir. 2 FiB nr. 38 december 2011

3 Biobrændstoffer Re gerin gen sat ser på metanol i ste det for et ha nol Re gerin gen læg ger op til, at Fol ke tin get skal føl ge an be fa lin ger ne i CE E SApro jek tet og drop pe pro duk tio nen af 2. gen era tions bio et ha nol. Det er for dyrt og inef fek tivt. Me ta nol og DME pas ser bed re ind i et ener gisy stem, der er ba seret på 100 pro cent ved varen de ener gi. Af Tor ben Skøtt Det var en op lagt kli ma-, ener gi og bygningsminister, Martin Lidegaard, der i star ten af no vem ber tog imod en grup pe ener gi for skere for at få præ - senteret resultaterne fra det store CEESA-projekt, der vi ser, hvor dan Dan mark kan gøre sig fri af fos si le brænds ler in den Ministeren var tydeligvis begejstret for pro jek tet, der vi ser, at det ik ke blot er mu ligt at ba sere he le ener gi - forsyningen på vedvarende energi, men at det og så er en rig tig god for - ret ning, som kan ska be nye jobs og 3-4 doble eks por ten af ener - gi te kno lo gi. Og så kom mer de 24 for skere bag pro jek tet med en helt ny stra te gi til, hvordan transportsektoren fremover skal for sy nes med ener gi: Drop pla - nerne om at bruge bioethanol og bio - di e sel det er alt for inef fek tivt. Vælg i ste det en løs ning ba seret på ter misk forgasning af biomasse, der efterfølgen de konverteres til flydende brændsler som me ta nol og DME, ly der an be - fa lin gen. Bi o et ha nol, ud vun det af halm og andre restprodukter, har ellers været en dansk styr ke po si tion med In bi cons de mon stra tions an læg i Ka lund borg, som det helt store flagskib. Det er et om rå de, som har lagt be slag på be ty - de li ge for sknings mid ler gen nem de senere år, herunder en særbevilling på 200 mil lio ner kro ner som EUDP har administreret. Argumentet har blandt an det været, at Dan mark med to store enzymproducenter har gode for udsæt nin ger for at bli ve en do mi - nerende aktør på verdensmarkedet. Nej til 2. generationsanlæg Før val get lag de bå de SF og Social - demokratiet op til, at Dan mark skul le etablere an læg til pro duk tion af 2. generationsbioethanol, men de pla - ner ser nu ud til at være drop pet. Pro duk tion af 2. gen era tionsbioethanol er simpelthen for dyrt. Vi ønsker, at Danmarks energiforbrug hur tigt skal om stil les og gøres mere grønt. Med det am bi tions ni veau er vi nødt til at priori tere be nhårdt og vur - dere, hvor pen ge ne bru ges bedst. I den si tu a tion har vi ik ke råd til at put - te store summer i bioethanolanlæg, si ger kli ma- og ener gi- og byg nings - mi ni ster Mar tin Li de gaard til Jyl lands Po sten. Før valget udarbejdede DONG Energy, Novozymes samt Landbrug og Fø de varer et for slag til, hvor dan et dansk fuld ska laan læg til pro duk tion af bi o et ha nol på ba sis af halm kan finans i e res. Her reg ner man med en mer pris i for hold til et 1. gen era tions - anlæg på 4 kroner/liter bioethanol, svarende til et samlet støttebehov på 9,2 mil li ar der kro ner over en perio de Kina satser massivt på metanol og DME som brænd stof til bå de trans - port og hushold nin ger. I dag fore går pro duk tio nen pri mært ved for gas ning af kul, men i prin cip pet kan man li ge så godt bruge bi o mas se og af fald. made-in-china.com FiB nr. 38 december

4 Biobrændstoffer An læg til frem stil ling af DME hos Chemrec i Piteå i Nordsverige. Brændstoffet frem stil les af sort lud, der er et rest pro dukt fra pa pirin du stri en. på 25 år. Se nere er be lø bet ju steret ned til godt seks mil li ar der kro ner, men de man ge til skud skro ner vil stort set ikke have nogen betydning for CO2-udslippet eller opfyldelse af Dan - marks kli ma for plig ti gel ser, hed der det i et no tat fra Ener gistyrel sen. En dansk pro duk tion af 2. gen era tions bio et ha - nol vil nem lig ik ke for træn ge fos si le brændsler, men kun bioethanol produceret på basis af landbrugsafgrøder. Det er værd at be mær ke, at Mar tin Lidegaards udelukkelse af 2. genera - tionsbioethanol primært handler om øko no mi. Al lere de i dag inde hol der benzinen fem procent bioethanol fra 1. gen era tions an læg, og der er i prin - cip pet in tet til hin der for, at den slags anlæg kan byg ges i Dan mark, så læn - ge de ik ke kræ ver til skud. I Gre naa er sel ska bet hvei ti a/s så - le des langt fremme med pla ner ne om at etablere, hvad man be teg ner som et bæredygtigt 1. generationsanlæg til pro duk tion af bi o et ha nol, grov fo der og fibre ud fra foderhvede. Selskabet op ly ser, at CO2-re duk tio nen vil være på 70 pro cent i for hold til fos si le brænds ler, det vil gi ve en bed re ud - nyttelse af dyrkningsarealerne, og der vil ik ke være be hov for stat sli ge støt - tekroner. Vælg me ta nol og DME Transportsektoren har i årtier været lidt af et smer tens barn for skif ten de re gerin ger. Mens det har været mu ligt at dæmme op for klimabelastningen fra el og var me sek toren, har trans - port området vist sig at være tem me lig ustyr lig, og pla ner ne om at lø se pro - blemet med bioethanol og biodiesel er gan ske en kelt ik ke far bar, me ner folkene bag CEESA-projektet. Chemrec Vi har et be græn set are al og be - grænsede mængder biomasse til rådig hed. Der for skal vi væl ge den tek - nologi, som gi ver det hø je ste ud byt te og den stør ste flek si bi li tet, og det er altså ikke bioethanol, forklarede lek - tor Bri an Vad Ma thie sen fra Aal borg Universitet på mødet med Martin Li - degaard. I ste det pe ge de han på en mo del, hvor knap en fjer de del af trans port - Metanol og DME Metanol kal des og så for træ sprit, da det op rin de lig blev frem stil let af træ. Me ta nol er et me get flek si belt brænd stof en ke misk byg ge sten, der kan bru ges til en lang ræk ke for - skellige formål. I transportsektoren kan det blandt an det er stat te ben zin og bru ges til brænd sels cel ler. I dag frem stil les me ta nol pri mært ud fra na tur gas i eg ne af ver den, hvor der ik ke er no get gas net, men metanol kan også fremstilles af bio - masse, affald eller endda vindkraft. Ved anvendelse af biomasse sker der først en ter misk for gas ning, hvorefter gassen omformes til meta - nol i en ka ta ly tisk pro ces. sek torens ener gi for brug dæk kes med el, og re sten det vil si ge den tun ge tra fik klares med me ta nol og DME, der kan frem stil les ud fra bi o mas se og vindkraft. Når me ta nol og DME er en mere farbar vej end bioethanol, handler det ik ke kun om, at man får om kring dob - belt så meget brænd stof ud af bi o - massen. Metanolproduktionen kan og så boos tes ved at til sæt te brint, og DME er en for kor tel se for Di Met hy - let her, og er et me get rent diesel - brændstof, der frem stil les ud fra metanol. De to typer brændstoffer har således mange lighedspunkter, men hvor me ta nol er fly den de er DME på gas form ved stu e tem pera - tur og at mos færisk tryk. Tryk ket skal dog kun hæ ves til fem bar, el ler tem pera turen sæn kes til mi nus 25 for at gøre DME fly den de. Vol vo er en af de bil fa bri kan ter, der sat ser på DME som frem ti dens di e selb rænd stof, og i øjeblik ket tes - ter man 14 Vol vo FH last bi ler med DME i tan ken hos ud valg te kun der i fire for skel li ge om rå der i Sveri ge. 4 FiB nr. 38 december 2011

5 Biobrændstoffer det gi ver end nu en mu lig hed for at konvertere overskydende vindmølleel til la ger sta bi le brænds ler. På et se nere tids punkt fore stil ler for sker ne sig, at man kan frem stil le metanol syntetisk ved at hive kulstof ud af rø gen fra forb ræn dings an læg og kom bi nere det med brint. Selv e brint - produktionen regner man også med bli ver mere avan ceret med ti den, så man be væ ger sig væk fra al ka lisk elektrolyse til at bruge højtemperatur brænd sels cel ler, der har en væ sent - ligt hø jere ef fek ti vi tet. En sid ste for del ved me ta nol og DME er, at mellem pro duk tet er gas, som kan lag res i gas net tet el ler bru - ges til kraft var me i perio der, hvor der er overskud af flydende brændstoffer. Det styr ker den flek si bi li tet, som er helt af gøren de for, at et ener gi sy stem baseret på vedvarende energi kan hænge sammen. Bed re øko no mi CEESA-projektet, der er blevet støttet med 16 mil lio ner kro ner fra Det Stra - te gi ske For sknings råd, kom mer cir ka et år efter, at Klimakommissionen ud - gav de res rap port, hvor man lige le des konklu dere de, at Dan mark kan bli ve fos sil frit i Men når det dre jer sig om de sam - fund sø ko no mi ske be reg nin ger, hører enig he den op. Kli ma kom mis sio nen mente således, det ville blive dyrere at gå fra fos si le brænds ler til ved - varende energi, hvorimod CEESAgrup pen vur derer, at der vil være store økonomiske fordele ved at droppe kul, oli e og na tur gas. Og det er der en god for klaring på, fortalte projektleder og professor ved Aalborg Universitet, Henrik Lund, da han på mø det med mini steren blev bedt om at for klare bag grun den for de økonomiske beregninger: Den væ sent lig ste for skel be står i, at vi reg ner med en real ren te på tre pro cent, hvor Kli ma kom mis sio nen brug te en ren te på fem pro cent. Det gør en mar kant for skel, når der skal in ve steres mil li ard be løb i ny te kno lo - gi, sagde pro fes soren og understre - gede, at der ik ke var ta le om tryl leri, men om gan ske nøg ter ne øko no mi s - ke kal ku ler. Læs mere på Metanolanlæg på vej Dan mark har end nu sit før ste metanolanlæg til go de, men flere an læg er un der overvejelse. I Grenaa vil iværk sæt teren Lars Thomsen opføre et milliarddyrt an læg, TK Ener gi vil byg ge an læg i MW-stør rel sen på Kø ge Havn, og DONG Ener gy er lige le des be - gyndt at reg ne på, hvad det vil ko ste at pro du cere me ta nol ved forgasning af træflis. Lars Thomsens ambitiøse planer blev præsenteret på Danmarks første me - ta nol kon feren ce den 27. ok to ber hos Agro Fo od Park i Skej by. Han har ik ke den store er faring med ener gi an læg, men han er over be vist om, at me ta - nol bli ver frem ti dens brænd stof, og at Gre naa vil være den helt op lag te pla - cering til et an læg, der på års ba sis kan om dan ne tons træ flis til tons me ta nol. Fa brik ken, der kom mer til at ko ste over to mil li - ar der kro ner, skal pla ceres ved si den af den kommende ethanolfabrik, så de to an læg vil kun ne dra ge nyt te af fælles faciliteter til håndtering af såvel biomasse som flydende brændsler. TK Energi TK Ener gi i Kø ge har lige le des store planer om at etablere metanolanlæg i MW-klas sen, men her har man tænkt sig at de le pro ces sen op i flere trin, så man star ter med et an læg på 10 MW og der ef ter byg ger et an læg på 100 MW. Det ul ti ma ti ve mål er et an læg på MW til bi o mas se og af fald. Det vil kun ne være klar til drift om ti år og være med til at op fyl de CEESAprojektets målsætning om, at Dan - mark skal kun ne dæk ke ener gi for bru - get til trans port med me ta nol og el. Det for tal te TK Ener gis direk tør Tho - mas Koch om ved en prisover ræk - kelse den 2. no vem ber, hvor han modtog DI Roskilde-Køge Bugts regio na le ini ti a tiv pris. DONG Ener gy Hos DONG Ener gy, der blandt an det er kendt for de res an læg til pro duk - tion af 2. gen era tions bio et ha nol, har man reg net på, hvad det vil ko ste at byg ge et for gas ningsan læg, hvor gas - sen efterfølgende omdannes til meta - nol. Beregningerne er udført som en del af REnescience-projektet, og ifølge Mar tin Møl ler fra DONG Ener gy New Bio Solution, ser økonomien for - nuf tig ud. Vi reg ner med en pro duk tionspris på 5 5,50 kro ner/li ter benz inæ kvi - va lent med flis som brænd sel, så det er me get tæt på at være kon kur ren - cedygtigt, fortæller Martin Møller. Han vur derer, at der kan være man ge for - de le og ulem per ved så vel me ta nol som et ha nol, men hvis det hand ler om at få mest mu lig fly den de brænd - stof ud af bi o mas sen, kan me ta nol være en god løs ning. Det af hæn ger dog af, hvil ke typer biomasse, der er udgangspunk - tet. Ud viklingsmæssigt fo ku serer vi i DONG Ener gy på at ud vik le te kno lo gi - er, der kan håndtere lokale biomassefraktioner som halm og ener gi af grø der frem for træ, si ger Mar tin Møl ler. TS Tho mas Koch ved pris overrækkelsen den 10. no vem ber. I høj re hånd har han en klump slag ge fra for gas ning af spildevandsslam. Forgasning af slam er et af fir ma ets spe ci a ler, og man for ven ter at kun ne op føre et an læg til slam for gas ning i FiB nr. 38 december

6 Forgasning Dansk forgasningteknologi kan bli ve et guldæg Te kno lo gi til ter misk for gas ning af bi o mas se er et af de vig ti ge red ska ber til at føre vi sio nen om et ener gi sy stem uden fos si le brænds ler ud i li vet. Dan ske virk som he der lig ger på ver dens plan langt frem me med den ne te kno lo gi, og mar ke det for for gas ning ste kno lo gi er stort i bå de Dan mark og i ud lan det. Af Mor ten To ny Han sen Ovenstående er hovedkonklusionen i den for gas nings stra te gi, som FOR CE Tech no lo gy for nylig har udarbejdet for DI Bi o e ner gi. Te kno lo gi en kan bli - ve et gul dæg for Dan mark, men der er fortsat behov for målrettet teknolo - giud vik ling for at nå det sid ste styk ke ud til mar ke det. Når for gas nings an læg ge ne teg ner til at bli ve et nyt eks por te ven tyr skyl - des det ik ke mindst, at teknologien pas ser godt ind i et frem ti digt ener gi - sy stem, ba seret på ved varen de ener - gi. Med for gas nings an læg kan der hur tigt skru es op og ned for el pro - duk tio nen, og hvis der ik ke er brug for strøm men, kan gas sen kon ver te - res til fly den de brænd stof fer og syn - te tisk na tur gas. Det gi ver en hid til uset flek si bi li tet og mu lig hed for at ind pas se store mæng der vind kraft i ener gi sy ste met. Men for gas ning kan og så be ty de en mere miljøvenlig udnyttelse af bio - mas se end forb ræn ding, for di te kno - lo gi en gi ver go de mu lig he der for at recirkulere næringsstoffer til jordbru - get. Det bli ver især vig tigt i takt med, at vi kom mer til at bru ge sti gen de mæng der af de mere be svær li ge bi o - b rænds ler, her un der halm og nye hur tig vok sen de ener gi af grø der som pil og ele fant græs med et højt askeind hold. Paletten af forgasningsteknologier fra dan ske virk som he der dæk ker bredt. Der er de helt små an læg, hvor gas sen ud nyt tes til el- og var me pro - duk tion i mo toran læg, store an læg i MW-klas sen der le verer gas til kraft - værks blok ke, og en de lig er der an - læg, hvor gas sen kon ver teres til syn te - tisk ben zin eller na tur gas. Enkelte teknologier til kraftvarme har mange driftstimer i logbogen og er nå et frem til at kun ne mar keds - føres som kommercielle anlæg, mens an dre te kno lo gier er helt nye og end - nu ik ke te stet i stør re anlæg. Aktør Te kno lo gi Hoved for mål Størrelse Stade Ammongas, Babcock & Wilcox Vølund Twin bed fil ter Gas 200+ MW th Pilot Bab cock & Wil cox Vø lund Modstrøm Kraftvarme motor MW th Kom mer ci el BioSynergi Proces Open core Kraftvarme motor 0-15 MW th Demonstration Weiss A/S Trindelt medstrøm Kraftvarme motor 0-15 MW th Demonstration DONG Ener gy Pyroneer LTCFB Kraftvarme + brændsel MW th Demonstration EP Engineering Vibrationsrist (fluid bed) Kraftvarme dampmotor 0-1 MW th Pilot Haldor Topsøe Tjære reforming Gas & fly den de brændsel MW th Kom mer ci el Organic Fuel Technology Lavtemperatur pyrolyse Flydende brændsel 1-15 MW th Pilot Stirling DK Modstrøm Kraftvarme Stirlingmotor 0-1 MW th Kom mer ci el Stirling DK Pyro ly se Kraftvarme Stirlingmotor 0-1 MW th Demonstration Skive Fjernvarme, Aaen Ingeniører Fluid bed Kraftvarme motor MW th Demonstration Ta bel 1. Over sigt over dan ske for gas ning ste kno lo gi er. Ud over de ak tører, der er nævnt i ta bel len, har en ræk ke uni ver - siteter, rådgivere og teknologivirksomheder deltaget i udviklingen af de forskellige teknologier. 6 FiB nr. 38 december 2011

7 Forgasning Pyroneer-anlægget ved Asnæsværket i Ka lund borg, hvor halm for gas ses, så det kan bru ges i de eks i steren de kraftværkskedler. Dan ske le veran dører Samlet set repræsenterer de danske teknologier et stærkt teknisk udgangspunkt for fremtidige internatio - nale markedsandele. Selvom kun få af teknologierne er hyldevare, ligger dan ske virksomheder langt frem me i for hold til man ge af de uden land ske konkurrenter. De danske leverandører repræsenterer en bred vif te af for skel li ge virk - somhedstyper. Der er virksomheder med én el ler få med ar bej dere, som i høj grad er dre vet af grund læg gerens per son li ge driv kraft og en tu si as me. En ræk ke dan ske suc ceshistori er er i vid ud stræk ning båret af den ne virk - somhedsmodel. Andre aktører er større industrivirksomheder, ofte med end nu stør re ejere i ryg gen, der har den for nød ne styr ke til at brin ge te k - no lo gi en frem til markedet. Dansk forgasningsteknologi har over ti for skel li ge spor, som vist i ta bel 1. De dæk ker over en ræk ke for skel li ge teknologier med hver deres unikke kendetegn og specifikke fordele. Der er ik ke no get stort over lap mel lem de enkelte spor, fordi de enten adskiller sig i skala eller tjener forskellige formål. Forsk ning og ud vik ling Fæl les for al le te kno lo gi er ne og så de næ sten kom mer ci el le er et fort - sat be hov for ud vik ling. Der er bå de be hov for at styr ke den grund læg gen - de for stå el se af for gas nings pro ces ser - For gas nings pro ces sen For gas ning er en pro ces, hvor et brændsel, for eksempel biomasse, an tæn des, men hvor man til fører så lidt luft, at der ik ke kan ske en egentlig forbrænding. I stedet for - dam per først vand og der næst en ræk ke flyg ti ge for bin del ser, og så kaldet forgasningsgas eller produktgas. Den be står typisk af brint, let - tere kulbrinter som metan, kulilte og kul dioxid. Der ud o ver kan gas - sen inde hol de an dre kul brin te for - bin del ser, som det kan være nød - ven digt at fjer ne, in den gas sen kan bruges som motorbrændstof eller til fremstilling af syntetiske brændsler. Nyere undersøgelser tyder des - uden på, at den aske, der bli ver til - bage efter forgasning, bedre kan ud nyt tes som gød ning end aske fra forb ræn dings an læg. ne og for at de mon strere, at te kno lo - gierne har en høj driftssikkerhed og kan præ stere de ydel ser, kun den er stillet i udsigt. Derudover er gasrens - ning og kon ver tering af gas sen til an - dre brændselstyper områder, der kræ - ver yder li gere forsk ning og ud vik ling. For at gi ve et bud på, hvad der kræ ves for at få for gas nings an læg ge - ne ud på mar ke det, er der i for gas - ningsstrategien gennemført en grov vur dering af be ho vet for of fent lig finans i ering i for bin del se med at brin - ge to te kno lo gier frem til et kom mer - ci elt ni veau. Det dre jer sig dels om kraftvarmeproduktion i mindre skala, dels om an læg der le verer gas til en eks i steren de kraft værks blok. For hvert af de to spor vil der være et år ligt finans i e rings be hov på om kring 100 mil lio ner kro ner i fire år for at brin ge teknologierne frem til markedet. Strategien For gas nings stra te gi en er ind u stri ens op læg til en stra te gi for forsk ning, ud - vik ling og de mon stra tion af ter misk bi o mas se for gas ning i Dan mark. Den har til for mål at vir ke som in spira tion og grundlag for administratorer og an - søgere af støttemidler til forskning, ud vik ling og de mon stra tion i for bin - delse med kommende udbud fra blandt an det EUDP og For skel pro - grammerne. For gas nings om rå det er spe ci elt, for di der over en læn gere år ræk ke er til delt mid ler til te kno lo gi en, uden der er kom met et stærkt kom mer ci elt gennem brud. Men de se ne ste års re - sultater tyder på, forgasningsområdet står over for en ny be gyn del se. Forgasningsteknologien er finansieret af EUDP, Ener gi net.dk, DI Bio energi, FORCE Technology og en række leve - ran dører af for gas ning ste kno lo gi. Mor ten To ny Han sen er se nior pro jekt - leder hos Force Technology, Læs mere på FiB nr. 38 december

8 Biomasse Bioenergi bæredygtig løsning eller molbohistorie? Ud nyt tel se af bi o mas se til ener gi pro duk tion kan være som et tve æg get sværd. Hvis vi gri ber det for nuf tigt an, kan det være til stor gavn for kli ma et, mil jø et og na turen, men væl ger vi de for ker te løs nin ger, er det som at tis se i buk ser ne: Det gi ver var men her og nu, men på sigt bi dra ger det til et klamt klima. Uf fe Jør gen sen & Jør gen E. Ole sen Bi o mas se er i dag langt den stør ste kilde til vedvarende energi både i Dan mark og glo balt. Vi får i Dan mark over fire gan ge så me get ener gi fra bi o mas se som fra vind, men ud nyt tel - se af biomasse giver også anledning til me gen de bat. Den ene dag bli ver det lan ceret som et bære dyg tigt bi - drag til en CO2-neutral ener gi for sy - ning, og den næ ste dag bli ver det be - teg net som en mol bo histori e, hvor vi øde læg ger mere end vi gavner ved at trampe rundt i økosystemerne. Begge versioner er rigtige for speci - fik ke ty per bi o mas se, og det er der for vig tigt, at vi skel ner mel lem den bi o - masseudnyttelse, der sikrer bæredyg - ti ge løs nin ger, og den bi o mas seud - nyt tel se vi skal hol de os fra. Det be ty - der og så, at der ik ke er no get en kelt svar på, om bi o e ner gi er godt el ler skidt det er bå de og. Når vi skal løf te den ko los sa le ud - for dring det er at om stil le he le vores energisystem til vedvarende energi, er bi o mas se fort sat en vig tig spil ler i en lang årrække fremover. Den dag, langt ude i frem ti den, hvor det bli ver mu ligt at for sy ne os med ved varen de ener gi ale ne fra sol og vind, kan bi o - massen udfases af energiforsyningen, og i stedet erstatte oliens anvendelse i den petrokemiske industri til frem - stil ling af plastik og lignende. Go de og dår li ge eks empler Vi vil gi ve nog le eks empler på go de og dår li ge bi o e ner gi løs nin ger og pe ge på nog le af de ud vik lings spor, vi skal for føl ge for at sik re mere bære dyg tig bi o mas se. Der er et enormt under vur - deret potentiale i at optimere de bio - lo gi ske sy ste mer i jord bru get til bå de at pro du cere mere sam ti digt med, at ud led nin ger ne af nærings stof fer til vores van dmil jø og kli ma gas ser til at - mosfæren reduceres markant. Lad os star te med de dår li ge løs - nin ger: Den klas si ske mol bo histori e er ryd ning af regn skov, hvor ef ter arealerne til plan tes med so ja bøn ner el ler oli e pal mer til pro duk tion af bio - diesel. Ved afb ræn din gen af regn - sko ven ud le des enor me mæng der CO2 og ef ter føl gen de ned bry des jor - dens or ga ni ske stof, når jor den dræ - nes og plø jes til dyrk ning af oli e af - grø der ne. Selv om oli e pal mer er me - get pro duk ti ve og le verer me get bi o - di e sel, vi ser en ar ti kel i tids skrif tet Sci en ce, at det kan ta ge mere end 100 år at tje ne den kul stof gæld hjem, som blev op ta get ved ryd nin - gen af regn sko ven. Desto mere bi o gas vi ud - nyt ter til ener gi, desto bed re er det for kli ma et, og det er jo ik ke den ef fekt vores ener - giforbrug plejer at have. Biogasfællesanlæg i Blåhøj mellem Vej le og Her ning. 8 FiB nr. 38 december 2011

9 Biomasse Hvis ele fant græs ud nyt - tes i et bio raffinaderi, vil cir ka en tre dje del af biomassen bli ve om sat til dyre fo der og der - med le vere lige så me get fo der, som den hve de mark den er stat - ter. Der til kom mer bi o et ha nol og brænd sel til kraft var me. Men så dan ne uklo ge løs nin ger fin - des ik ke kun i fjer ne tre dje ver dens - lan de. I Dan mark er det bare læn ge siden vi ryddede og drænede vores naturarealer til opdyrkning. Men vi dyr ker sta dig hu mu sjor de, som ud le - der me get store mæng der CO2 ved pro duk tion af al min de li ge land brugs - af grø der. Det be ty der, at den hve de, der dyrkes til svinefoder på humusjor - de ne sæt ter et me get stort kli ma fod - spor, og at den raps, der dyr kes til biodiesel på danske humusjorde, for - mentlig giver en negativ drivhusgasef - fekt, hvis jor dens CO2-emis sion reg - nes med. Det ind går bare ik ke i de gængs e livs cy klu sa na ly ser, fordi det er for besværligt at indregne de store forskelle mellem jordtyper. Ved Aar hus Uni ver si tet er vi ved at læg ge sid ste hånd på en kort læg ning af de danske lavbundsjordes humus - indhold og emis sion af driv hus gas ser. Den vi ser blandt an det, at are a let med deciderede tørvejorde til stadig - hed re du ceres, men at der fort sat er man ge jor de, hvor vi kan re du cere afbrændingen af CO2. Det kan vi må ske gøre ved at om - lægge dyrkningen af enårige afgrøder som hve de og raps til fleråri ge ener gi - af grø der som pil el ler ele fant græs. Sven ske og ir ske under sø gel ser har nem lig vist, at der kan lag res op til tre tons kul stof år ligt i jor den un der en hektar af flerårige afgrøder, samtidigt med at de producerer bioenergi over jor den. Bi o gas sen fra hus dyr vin der Fra hus dyr gød ning ud le des i dag be - tydelige mængder metan til atmos - færen, men når gød nin gen sen des gennem et biogasanlæg, opsamles og afbrændes metanen til energi og om dan nes til CO2, som på vir ker kli - ma et cir ka 20 gan ge min dre end me - tan. Det be ty der, at ale ne afb ræn din - gen af metan reducerer drivhusgasef - fek ten kraf tigt, og der til kom mer, at energiudnyttelsen fortrænger fossil energi. EU stil ler i dag krav om, at for - træng nin gen af driv hus gas ser ved an - vendelse af biobrændstoffer skal væ - re på mindst 35 pro cent, men ved biogas er den langt over 100 procent. Det be ty der po pu lært sagt, at desto mere bi o gas vi ud nyt ter til ener gi, desto bed re er det for kli ma et, og det er jo ik ke den ef fekt vores ener gi for - brug ple jer at ha ve. Men ik ke al bi o ga spro duk tion er godt for kli ma et. For eksempel har tyske til skuds reg ler gjort det me get attraktivt at producere biogas på ba - sis af majs, og her kan kli ma ge vin - sten være yderst tvivl som. Når maj - sen er om dan net til bi o gas kan den FiB nr. 38 december

10 Biomasse Der er dog én bi o mas se - ud nyt tel se, som i sig selv kan for bed re na turk va li te ten i Dan mark: Store na turare a ler, som i dag gror til, kan hø s tes og bi o mas sen kan bru ges i bio gas - an læg el ler bi oraf fi na deri er. Der ved fjer nes der næ rings stof - fer fra om rå det, hvil ket kan med vir ke til en mere va rie ret flora og fau na. gan ske vist er stat te fos si le brænds ler, men der er et vist spild i gas mo toren, og der slip pes og så me tan ud fra den afgassede majssuppe. Da metan er en po tent driv hus gas, skal der kun spil des cirka 13 procent af den pro - ducerede metan, før biogasprocessens sam le de driv hus gas for træng ning går i nul. Et ty pisk tab fra en gas mo - tor er på to procent me tan, og der til kom mer tab ved lag ring og ud bring - ning af den afgassede biomasse. En - de lig er majs ik ke en specielt mil jø - ven lig af grø de, så det er samlet set en rigtig molbohistorie at bru ge majs til pro duk tion af bi o gas. Fra korn til fleråri ge afgrøder En anden bæredygtig mulighed er at omlægge kornarealer til produktion af flerårige energiafgrøder. Det er en meget effektiv måde at reducere ni - tra tud vask nin gen på. EUs Vandrammedirektiv kræver en yderligere kraftig reduktion i næringsstof ta bet fra dansk land brug, og det kan være me get svært at op nå ved fortsat korndyrkning på sårbare area - ler. Dyrkning af flerårige energiafgrø - der kan alt så bå de sik re mere bi o - mas se, bed re van dmil jø og en stor reduktion af driv hus gasser. Omlægning af kornarealer til ener - gi af grø der vil gan ske vist re du cere produktionen af fødevarer, men det er overordnet set ikke fødevareman - gel, der ska ber sult. Den kraf ti ge overskudsproduktion af fødevarer i EU i slut nin gen af sid ste år hun dre de af - hjalp ikke verdens sultproblemer. De sul ten de var nem lig så fat ti ge, at de ik ke hav de råd til at kø be vores fø de - varer, og for søg med at eks por tere vores fø de varer til me get la ve pri ser har blot gjort tin ge ne vær re ved at ødelægge den lokale landbrugspro - duk tion. Ende ligt går den dan ske korn pro duk tion mest til at fod re gri se, så det er i hø jere grad vores eget store kødforbrug, der lægger beslag på arealerne, og ikke forsyning af verdens fattige med føde. Det er na tur lig vis pro ble ma tisk, hvis en re duk tion af vores korn pro - duktion betyder, at skovrydningen øges i an dre de le af ver den, men det er ik ke nød ven digt at ryd de nyt land for at pro du cere mere korn i ver den. Der er ri ge ligt med land brugs land, som dri ves dår ligt med ud byt ter langt un der det mu li ge, så der for bør kræf - ter ne kon cen treres om at frem me ud - vik lin gen af bære dyg tig land brugs drift i den 3. ver den bi o e ner gi el ler ej. C4-afgrøder kan give dobbelt så me get bi o mas se som korn I Dan mark vil det være mu ligt at øge biomasseudbyttet fra jordbruget kraf - tigt ved at skif te til nye af grø der. I na - turen fin des for skel li ge ty per fo to syn - te se, og un der var me for hold er den såkaldte C4-fotosyntese cirka 30 pro - cent mere ef fek tiv til at ud nyt te so - lens energi end C3-fotosyntese, som de fleste danske afgrøder benytter. Ele fant græs er en af de få plan ter med C4-fotosyntese, der kan vokse i Dan mark, og da den sam ti dig har en lang vækstsæ son, kan den for ment lig producere dobbelt så meget biomasse, som en hve de af grø de i dag pro - du cer i form af bå de halm og ker ne. Og det er vel at mær ke med 70 pro - cent min dre nitra tud vask ning, min dre driv hus ga suds lip og med min dre brug af pesti ci der. Hvis ele fant græs ud nyt tes i et bio - raffinaderi, vil knap en tredjedel af biomassen blive omsat til dyrefoder og der med le vere lige så me get fo der, som den hve de mark den er stat ter. Dertil kommer bioethanol og brænd - sel til kraft var me. Hvis det kan real i - seres og det er en lang pro ces så er der ik ke no gen ind irek te mil jø ef fek - ter fra reduceret fødevareproduktion, men kun po si ti ve ef fek ter på mil jø, kli ma og ener gi for sy ning. 10 FiB nr. 38 december 2011

11 Biomasse Italien får verdens første lodrette skov I den cen tra le del af Mi la no er hånd vær ker ne i færd med at op - føre to høj hu se, hvor der skal vok se op til ni me ter hø je træ er på hver eta ge. Pro jek tet, der går un der navnet den lod ret te skov, skal være med til at ren se luf ten i den for ure nede stor by og så er det jo godt for kli ma et. Det er dog næp pe fryg ten for kli ma - foran drin ger, der har været den direk - te år sag til, at ar ki tek ter fra det ita li - en ske Bo eri Stu dio har valgt at ska be verdens første lodrette skov midt i en af Euro pas mest for ure ne de stor - byer. Na turen for svandt mere og mere fra mi la ne ser nes hver dag. Vores mål er at brin ge den til ba ge igen, siger ar ki tekt Ste fa no Bo eri til den inter na tio na le ar ki tek tur hjem me si de Fresho me. Men træ er er jo og så et vig tigt red - skab i kam pen mod kli ma æn drin ger, freshome.com så må ske kan det usæd van li ge pro - jekt in spirere an dre til lig nen de til tag. De to byg nin ger på hen holds vis 76 og 100 me ter kom mer til at hu se træ er på 3 9 me ters højde, og der til kom mer et stør re an tal bu ske og Computertegning af Projekt Bosco Ver ti ca le i Mi la no, der for ven tes at stå fær digt i slut nin gen af småplan ter. Når pro jek tet står fær digt i slut nin gen af 2012, vil der være li ge så me get bi o mas se i de grøn ne byg nin ger som i kva drat me ter skov, og der vil kun ne bo li ge så man - ge men ne sker som på kva - drat me ter, hvis man i ste det hav de valgt at byg ge i ét plan. Projekt Bosco Verticale, som er det italienske navn for bebyggelsen, har vakt betydelig opmærksomhed og en del de bat blandt ind byg ger ne i Mi la - no. Mange er for stå e ligt nok be kym - re de for, hvad der vil ske, når en or - kan ram mer et 27 eta gers høj hus med ni me ter hø je træ er i al tan kas - serne. Kil de: Øget fo kus på forsk ning I de fle ste til fæl de er der en kon flikt mel lem land brugs pro duk tion og na - tur. Og det er væ sent ligt at dis ku tere, om de kornarealer, vi formentlig skal omlægge for at opfylde vandramme - direk ti vet, skal ud nyt tes til nye na - turarealer eller til at producere bære - dygtig bioenergi. Der er dog én biomasseudnyttelse, som i sig selv kan for bed re na turk va li - teten i Danmark: Store naturarealer, som i dag gror til, kan hø stes og bi o - mas sen kan bru ges i bio gas an læg el - ler bioraffinaderier. Derved fjernes der næringsstoffer fra området, hvilket kan med vir ke til en mere vari eret flora og fau na. De nærings stof fer, som er et pro blem for na turen, kan til gen - gæld bi dra ge til at sik re en nærings - stof for sy ning af det øko lo gi ske land - brug, som i dag im por terer stør ste - parten af deres næringsstoffer fra kon ven tio nel le land brugs be drif ter. Nogle af de bæredygtige bioenergi - løs nin ger kan vi gå i gang med her. Andre kræver fortsat megen forskning og ud vik ling, men der er des vær re en ten dens til, at for sknings mid ler ne bli - ver brugt på tek nisk forsk ning i kon - verteringsprocesser for bioenergi altså hvordan biomassen omdannes til bi ob rænd stof fer og lig nen de. Det er en ud bredt op fat tel se af, at biomasse bare er et overskudsprodukt, som man kan bru ge løs af, og så dan har det og så været hid til. Men i frem ti den bli ver bi o mas se pro duk tio - nens størrelse og bæredygtighed helt Nogle af de bæredygtige bioenergiløsninger kan vi gå i gang med her. An dre kræ ver fort sat me gen forsk ning og ud vik ling, men der er des - vær re en ten dens til, at for sk - nings mid ler ne bli ver brugt på tek nisk forsk ning i kon ver te - rings pro ces ser for bi o e ner gi alt så hvordan biomassen om - dan nes til biobrændstoffer og lig nen de. afgørende parametre, og derfor skal forsk ning på dis se om rå der op priori - teres. Mu lig he den for at for doble bi o - mas se pro duk tio nen i Dan mark uden at udvide dyrkningsarealet er en vigtig brik i pusle spil let om at sik re til stræk - kelige mængder fødevarer, materia - ler, ener gi og na tur. At udnytte biomasse til energi kan være som at tis se i buk ser ne det gi - ver var men her og nu, men bi dra ger til et klamt klima. Biomasseudnyttel - se kan dog og så være po si tivt for bå - de ener gi for sy ning, kli ma, van dmil jø og na tur, hvis vi væl ger de klo ge løs - nin ger. Det kræ ver vi den og op lys - ning, inter na tio nal cer ti fi cering, po li ti - ske af ta ler og fo kus på fat tig doms - proble ma tik ken. Det er ik ke let, men der fin des ik ke let te løs nin ger på vores store udfordringer. Uffe Jørgensen er seniorforsker ved In sti tut for Agro ø ko lo gi, Aar hus Uni - ver si tet, Jør gen E. Ole sen er pro fes sor ved In - sti tut for Agro ø ko lo gi, Aar hus Uni ver - si tet, FiB nr. 38 december

12 Biomasse altid Bioenergi er ikke CO2-neutralt Dan marks grøn ne tæn ke tank CONCITO mener, vi risikerer at øge udledningen af drivhusgasser ved at ba sere en væ sent lig del af energiforsyningen på bioenergi. Vrøvl, si ger blandt an det Skov - foreningen og en grup pe for skere fra Københavns Universitet. Af Tor ben Skøtt Det er især skov flis og træ pil ler, den grønne tænketank er betænkelig ved. Allerede i dag importerer Danmark store mæng der træ til ener gi pro duk - tion og ener gi sel ska ber som DONG Ener gy vil i de kom men de år ud skif te en me get be ty de lig del af kul le ne på de dan ske kraft vær ker med im - por tere de træ pil ler. Det vil i føl ge gæl den de reg ler gi ve et plus i kli ma - regn ska bet, men i føl ge CON CI TO vil det ta ge ad skil li ge år ti er, in den nye træ erne har op ta get den mæng de CO2, som vær ker ne ud le der til at - mosfæren. De seneste videnskabelige un - dersøgelser af bioenergiens klima - effekter vi ser, at en om fat ten de sub - sti tu tion af kul med bi o mas se ik ke vil være CO2-neutral, men tvært i mod risikerer at øge den sam le de glo ba le ud led ning af driv hus gas ser. Det bør der na tur lig vis ta ges høj de for i den kommende energiaftale, siger CONCI - TOs vi dens chef Tor ben Chrintz. Rapporten fra CONCITO peger på, at det især er vi gtigt at ha ve fo kus på tidsperspektivet. Hvis vi skal have en chan ce for at hol de den men ne ske - skabte temperaturstigning under to grader, skal udledningen af drivhusgas ser i 2050 være halv eret i for hold til ud led nin gen i år 2000, og så hjæl - per det ik ke me get at afb ræn de træ, som har op ta get CO2 for 25 el ler 50 år si den. Hvis må let er at re du cere ud led nin - gen af driv hus gas ser til at mos færen in den 2050, hjæl per det hel ler ik ke meget at bruge levende træer til energiproduktion fra det traditionelle skov brug. Her vil der gå år in den nye træ er har neutra li seret CO2-ud led nin gen fra afb ræn din gen af de gam le træ er, vur derer CONCITO. Er træ et der i mod dødt og un der nedbrydning er det selvfølgelig bedre at bruge det til energiproduktion end la de det råd ne op i sko ven. Udnyttelse af halm til energiformål er lige le des uproble ma tisk ud fra et tids per spek tiv, da ny halm vil være i stand til at op su ge den mæng de CO2, som blev ud ledt ved afb ræn ding året før. Brug fort sat bioenergi Det kan være yderst kompli ceret at sætte præcise tal på klimaeffekten ved at bruge bioenergi, og rapporten fra den grøn ne tæn ke tank skal da hel ler ik ke op fat tes som et nej til bi o - energi, eller som CONCITOs videns - chef udtrykker det: De nye under sø gel ser gi ver ik ke anledning til at stoppe udnyttelsen og produktionen af bioenergi, men det er helt af gøren de, at Dan mark og EU læg ger en stra te gi for en mål ret tet anvendelse og udbygning af den be - grænsede mængde af bæredygtig bio masse, der er til rå dig hed. Sam ti - dig er der be hov for at få fast sat bæ - redygtighedskriterier for alle typer bio - masse til energiformål, understreger Chrintz. For at il lu strere hvor kom pleks pro - blematikken er, kan man forestille sig, hvad der vil ske, hvis en korn mark erstattes af energiafgrøder. Umiddelbart vil det gi ve et plus kli maregn ska - bet, fordi energiafgrøderne kan oplagre mere kul stof end korn, men reg ne - 12 FiB nr. 38 december 2011

13 Biomasse styk ket hol der kun, hvis man ser bort fra de kon se kven ser, en ned gang i foder- og fødevareproduktionen vil medføre. Hvis den mang len de korn pro duk - tion på verdensmarkedet kompense - res ved at ryd de skov for at ind dra ge nye landbrugsarealer, kan det øge udledningen af CO2 fra energiafgrø - der ne mar kant. Væl ger man i ste det at intensivere det eksisterende landbrug kan det be ty de øget ud led ning af driv hus gas ser som lat ter gas, men det kan og så klares uden yder li gere kli ma be last ning, hvis det gri bes for - nuf tigt an. EU s vi den ska be li ge ko mi te EU's prin cip per for ud ar bej del se af kli - maregn ska ber er ba seret på, at ener - gi pro duk tion fra bi o mas se ik ke fører til et øget CO2-ud slip. Det er der for be mær kel ses vær digt, at EU s egen vi - denskabelige komite i ret klare ven - din ger i et no tat fra sep tem ber 2011 afviser den beregningsform. Ifølge komiteen ignorerer EU det fak tum, at når et om rå de bru ges til produktion af bioenergi, så kan det sam me are al ik ke bru ges til pro duk - tion af fø de varer el ler til op byg ning af jordens kulstofpulje. Komiteen opfordrer derfor EU til at revidere VE-direktivet og brændstof - direk ti vet, og for mu lere mål om at fremme bioenergi udelukkende på basis af restprodukter og affald. Der - med vil man være sik ker på, at der re elt er ta le om en CO2-neutral ener - giproduktion, der ikke påvirker pro - duk tio nen af føde og fibre. En de lig fore slår ko mi te en, at po li - ti kere og be slut nings ta gere klo den rundt fast sæt ter et loft over for bru get af bioenergi, så man ikke risikerer at påvirke de naturlige økosystemer ne - gativt. Ifølge komiteen skyldes anta - gel sen om at al bi o mas se er CO2- neutral en fejl for tolk ning af FN-kon - ven tio nen UNFCC fra Dansk Skovforening Rapporten fra den grønne tænketank fik hur tigt Dansk Skov fore ning på ba - nen med en pressemeddelelse, hvor man under stre ger, at træ er ver dens mest mil jø ven li ge råstof og nøg len til en bære dyg tig frem tid. Træ er en for - nyelig re sur se, det gi ver ik ke no get af fald, og det kan er stat te enor me mæng der kul, oli e og gas. I føl ge Skov fore nin gen kom mer der mere og mere træ i Dan marks og Euro pas sko ve. Gen nem flere hund re - de år er der hvert år kun ble vet fæl - det en del af sko ve nes år li ge til vækst, målt i kubikmeter træ. Fore nin gen bak kes blandt an det op af se nior for sker Ni els He ding fra Kø ben havns Uni ver si tet: Når man tyn der de dan ske sko ve fore går det på sam me må de, som når man tyn der ra di ser. Man fjer ner nog le træ er, men ef ter cir ka et år vil der være den sam me mæng de bi o mas se og der med det sam me CO2-op tag, som da træ er ne blev fæl det. De dan ske sko ve lig ger i den tem perere de zo ne, der i alt om fat ter ot te mil lio ner km 2 skov. Her er den Skovtyper Nordlige skove 3,1 3,1 Tempererede skove 2,5 2,9 Urørte tropiske skove 4,9 3,7 Gen vækst i troperne 5,8 6,3 Lag ring i alt 16,3 16,0 Tabel 1. Årlig lagring af milliarder tons CO2 i jor dens sko ve. Kil de: Sci en ce. De dan ske sko ve lig ger i den tempererede zone, der i alt om fat ter ot te mil lio ner km 2 skov. Her er den gennemsnitlige lag ring af kul stof per år øget med 16 pro cent fra perio den til gennem snit li ge lag ring af kul stof per år øget med 16 pro cent fra perio den til (ta bel 1). I de nordlige skovområder har den været kon stant, mens der er an dre områder, hvor lagringen af kulstof til gengæld er reduceret, forklarer Niels Heding. Kritiske forskere Fem an dre for skere fra Kø ben havns Universitet er ligeledes stærkt kritiske overfor CONCITOs rapport. Det drejer sig om Claus Fel by, Kar sten Rau lund Ras mus sen, John Por ter, Svend Chris - tensen og Vi vi an Kvist Jo han sen. Der er i høj grad ta le om, at CON CI TO har valgt et worst ca se sce - narie og derfra generaliseret til hele vores brug af træ til ener gi. De bru ger så le des det CO2-bi drag, der kom mer i for bin del se med skov ryd ning og dræ ning af mo ser som ar gu ment mod bioenergi. Størstedelen af denne op dyrk ning sker for at ud vi de land - brugs pro duk tio nen og har in tet med bi o e ner gi at gøre, skri ver de fem for - skere i en fælles pressemeddelelse, hvor de og så på pe ger en ræk ke fak - tu el le fejl i rap por ten fra den grøn ne tænketank. Rapporten Reducerer brug af bio - masse atmosfærens indhold af CO2? kan downloades fra FiB nr. 38 december

14 Mikrokraftvarme Klar til mi kro kraft var me med na tur gas De før ste na tur gas ba sere de dan ske brænd sels cel le an læg er nu in stal leret i Var de, og i lø bet af ja nu ar 2012 vil yder li gere 20 mi kro kraft var me an læg være sat i drift hos pri va te kun der i Var de kom mu ne. Se nere føl ger yder li gere 20 an læg i Søn der borg. Af Al lan Ni ko laj Jør gen sen De man ge an læg er ba seret på to for - skellige typer brændselsceller, hen - holdsvis LT-PEM fra Canadiske Bal - lard og SOFC fra dan ske Top so e Fu el Cell. Alle anlæg bruger naturgas som brænd sel, men for LT-PEM cel ler nes vedkommende er det nødvendigt at konvertere naturgassen til ren brint, in den det kan an ven des i brænd sels - cellerne. Det er Hobro-firmaet Dantherm Po wer, der har stå et for sy ste mud vik - ling af anlæggene med integration af brændselscellestak, reformer, styre - system, varmtvandsbeholder med videre. De første danske mikrokraftvarmean læg var brint fyre de. De blev op stil - let på Lol land i 2008, og det er er fa - ringerne her fra, der har ført til, at man nu har valgt at op stil le en ræk ke na - turgasfyrede anlæg hos professionelle brugere (installatører). Her kan ba na le drifts proble mer umid del bart lø ses, og sam ti dig kan installatørerne erhverve nyttig viden, som de kan bru ge, når de se nere skal installere anlæggene hos private kun der. Ud for drin ger med gask va li tet I ok to ber må ned 2010 be gynd te Dan mark at im por tere gas syd fra, hvor indholdet af kvæl stof vari erer med op til fem pro cent, mens gas fra Nordsøen typisk indeholder maksi - malt 0,3 pro cent kvælstof. Det for hø je de kvæl sto find hold har gi vet pro ble mer i den del af an læg - get, der om dan ner na tur gas til brint. Kvæl stof fet har nem lig ten dens til at ind gå i en ke misk for bin del se med brint, hvorved der dannes ammoniak, som forgifter de oprensningstrin, der skal sikre, at brændselscellerne kun får til ført ren brint. Den varierende gaskvalitet har medført, at de oprindelige 45 anlæg, som skul le ha ve været op stil let i Søn - derborg Kommune, er blevet ændret til 22 an læg i Søn der borg med SOFC brænd sels cel ler og 23 an læg i Var de Kom mu ne med LT-PEM brænd sels - celler. Placeringen i Varde-området sik rer en læn gere drift stid og fær re drifts proble mer med LT-PEM, der er meget kritiske overfor urenheder i brændslet. Ud vik ling af nye re for mere, der kan kon ver tere euro pæ isk gas til ren brint er i gang, men det er en pro ces, der ta ger tid, så der for bli ver de næ ste 20 an læg og så in stal leret i Var de Kom mu ne. Politiske udfordringer For de naturgasfyrede anlæg er der end nu ik ke op nå et no gen po li tisk af - ta le om en særlig pris for den del af el pro duk tio nen, der sen des ud på net tet. Det ar bej des der på, men for de dan ske fa bri kan ter er det især af - gøren de, hvad man kan op nå af støt - te på de me get stør re uden land ske markeder. Den dan ske brænd sels cel lein du stri kan kun over le ve, hvis der og så er internationale muligheder, og her er støttebetingelserne på for eksempel de engelske og tyske markeder hel - digvis betydeligt bedre end de danske ordninger. I dag bli ver de eks i steren de na tur - gasfyrede kedelanlæg koblet sammen Et mikrokraftvarmeanlæg fylder ikke me get mere end et al min de ligt høj - skab, og kan så le des ind pas ses i langt de fle ste bo li ger. 14 FiB nr. 38 december 2011

15 Mikrokraftvarme med brænd sels cel ler ne, og i den op - stil ling er det vig tigt, at kun den har et stort energiforbrug, så brændselscelleanlægget får flest mulige driftstimer. De første erfaringer De sy ste mer, som Dan therm Po wer nu skal in stal lere, er ik ke tid li gere ble - vet te stet uden for la bora tori erne. Den ne øvel se har gi vet en ræk ke er farin ger, som vil bli ve ind dra get i de sign af næ ste gen era tion af an læg el ler dan ne grund lag for æn drin ger i installations- og servicemanualer. I de to før ste test fa ser vil sy ste mer - ne bli ve in teg reret i husstan dens var - mesystem sammen med en eksisterende gaskedel. Varmesystemernes udformning vari erer me get fra in stal la tion til in - stal la tion, hvil ket har gi vet ud slag i et for holds vis avan ceret sy stem om - kring var me la geret. Al li ge vel er der op stå et nog le uhel di ge si tu a tio ner, hvor blandt andet varmelageret ikke understøttede styringen af den eksi - steren de ke del. Det har blandt an det gi vet sig ud slag i, at der to gan ge ik ke var varmt vand i ha ner ne på Nor den - skov Sko le i Var de. I næste fase forenkles systemet kraf tigt, og for ti den er et nyt sy stem un der ud vik ling i Dan therm Po wers labo ratorium, hvor der jævn ligt spar - res med tek ni kere fra DONG Ener gy. Systemdrift An læg ge ne blev star tet i maj må ned og for ven tes at køre ind til næ ste fa se, hvor anlæggene skal installeres hos private forbrugere. Der har i op starts fa sen været for - skel li ge ud for drin ger, her un der: forhøjet kabinetemperatur i de varme måneder man ge ned luk nin ger på grund af manglende varmeforbrug problemer med fjernovervågning på grund af ustabile internetforbindelser Tek ni ker fra Dan therm Po wer i færd med at ser vi cere et af de nye na tur - gas fyre de an læg i Var de. længere indkøring af enkelte kom - ponenter end forventet problemer med systemets diagnostik. De tre før ste sy ste mer har til sam men kørt i omkring ti mer, og man ge er farin ger vil bli ve ind dra get i de sign af kommende anlæg. Mere end 100 pri va te na tur gas for - bru gere har meldt sig som inter es - sere de i at del ta ge i sid ste fa se af for søgs pro jek tet. For at kom me i be tragt ning som an lægs vært skal man ha ve en na tur - gas fyret ga ske del, et for holds vist stort gas for brug og ha ve bo pæl i Syd Ener - gi s for sy nings om rå de. Allan Nikolaj Jørgensen er servicele - der i DONG Ener gy He a ting Ser vi ces og medlem af installationsgruppen under Dansk Mikrokraftvarme, Dansk Mi kro kraft var me ska ber ba lan ce i ener gi sy ste met Dansk Mi kro kraft var me ud vik ler, te s ter og de mon strerer små ef - fek ti ve ener gi an læg, der kan dæk ke el- og var me be ho vet i individuelle boliger. Målet er at ha ve an læg klar til dan ske og udenlandske forbrugere efter pro jek tets af slut ning i Det er vel kendt, at kom bi neret el og varmeproduktion giver en bedre energiudnyttelse, end hvis man pro - du ce rer el og var me hver for sig. Hid - til har prin cip pet kun været an vendt på større energianlæg, men med brændselsceller er det lykkedes at la ve små kraft var me an læg til ind i vi - du el le bo li ger. I dag plan ter vi blandt an det træ er for at reducere udledningen af C02, men hvis oli e- el ler ga sop var - mede husstande skifter til mikrokraft - varme, vil CO2-reduktionen svare til, at et om rå de ti gan ge stør re end Sam sø bli ver plan tet til med skov. Men mikrokraftvarme kan også være med til at ska be ba lan ce i ener gi sy ste met i takt med, at en sta - dig sti gen de del af el pro duk tio nen bli ver ba seret på sol og vind. Hvis energiselskaberne får adgang til at kunne fjernstyre de enkelte kunders mi kroan læg, kan spids be last nin ger på el net tet klares ved at skru e op for den ind i vi du el le el pro duk tion. Mi kro kraft var me kan på den må de bli ve en vig tig del af frem ti dens smart grid, hvor in tel li gent el - styring og et for nuf tigt sam spil med gas net tet skal gøre det mu ligt at ind pas se store mæng der vind kraft i ener gi sy ste met. Bag Dansk Mi kro kraft var me står et stærkt, nationalt konsortium af danske energivirksomheder, der bak - kes op af Kli ma-, Ener gi- og Byg - ningsministeriet, Energistyrelsen og Fol ke tin get. Pro jek tet lø ber fra 2006 til slut nin - gen af De før ste år gik med at udvikle teknologien, og derefter blev en seri e an læg te stet på Lol land, hvor der blandt an det blev etableret et sær skilt gas net med brint til flere af anlæggene. Projektet er nu inde i den afsluttende fase, hvor en række na - turgasfyrede anlæg testes i Sønderborg og Var de Kom mu ne. Læs mere på FiB nr. 38 december

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år

Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år Den 25. juli 2010 døde In ger Ny gård i en al der af 96 år I lø bet af for året hav de In ger og jeg ar bej det på et inter vi ew, der skul le brin ges i det te num mer af bla det. Vi brin ger som plan

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder

Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Hvem kan til la de sig at be de om at arve Mø der flyt tet fra ons dag til mand ag Referater af FUAM-møder

Læs mere

Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde

Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Godt nyt til gam le hjerner Mi nori te ter nes minoritet Træn sam men - med glæde Aktivering af ældre

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der FUAM på Facebook FUAM fyl der 30 Er om sorg til for hand ling? Al der dom mens rej ser? Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 2 29. år gang Au gust 2009 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der Skal 2012 bli ve et ældre ven lig he dens år? Fin des der ældre ven lig hed? Kan der være ældre ven lig hed i en by? Tan ker om ro i al der dom men Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he

Læs mere

An svar for egen aldring Ældreomsorg - holdninger Referater af FUAM-møder

An svar for egen aldring Ældreomsorg - holdninger Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter An svar for egen aldring Ældreomsorg - holdninger Referater af FUAM-møder Min bed ste mors historie

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

Gam mel som 60-årig? Generalforsamling Mødereferater Høring om det aldrende samfund Læsetips

Gam mel som 60-årig? Generalforsamling Mødereferater Høring om det aldrende samfund Læsetips Gam mel som 60-årig? Generalforsamling Mødereferater Høring om det aldrende samfund Læsetips 1 Februar 2004 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm (sek re tær) 8617 9065 Søren-Peter Pe der sen (kas

Læs mere

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk

Dværgschnauzer. Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer. Racehunde i Danmark. Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk ISBN ISBN 978-87-7857-699-6 87-7857-699-7 9 788778 576996 Dansk Kennel Klub Dværgschnauzer Dværgschnauzer Denne bog giver dig svar på utal li ge prak tis ke ting om fod ring, træ ning og pel s pleje. Med

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

IN SPIRUM - en ny gen era tions FU AM? Om at hu ske det man glem mer Referater af FUAM-møder

IN SPIRUM - en ny gen era tions FU AM? Om at hu ske det man glem mer Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter IN SPIRUM - en ny gen era tions FU AM? Om at hu ske det man glem mer Referater af FUAM-møder Li vet

Læs mere

Ir ma Mag nus sen 8625 9804 Børge Helmer 8627 2900

Ir ma Mag nus sen 8625 9804 Børge Helmer 8627 2900 Skriv og skriv om gam les liv For fat ter ve jen Livs historie er at for tæl le til sig selv Tin ge ne for tæl ler livs histori er Fa mi li e fred med di ne voks ne børn Ind kal del se til Gen eral for

Læs mere

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47

tidsskrift f o r n o r s k p s y k o l o g f o r e n i n g 2010 47 AFSTED: Star ten er gået for Anne-Met te Bre dahl ved de Pa ra lym pis ke Lege (PL) i Vancou ver. Hun er psy ko log og skiskytte, og har deltaget seks gan ge i PL si den 1992. 428 tidsskrift f o r n o

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der Da Ældrestyr ken slog til for al vor Når ar bejds li vet slut ter Re ferat af gen eral for sam ling Fri vil ligt ar bej de Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 1 33. år gang Juni

Læs mere

Tid til selvrealisering Mø der flyt tet tilbage til ons dag Referater af FUAM-møder

Tid til selvrealisering Mø der flyt tet tilbage til ons dag Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Tid til selvrealisering Mø der flyt tet tilbage til ons dag Referater af FUAM-møder Æl dre har er farin

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der Vi min des In ger Ny gård Li vets blan de de bol scher For æl dre til voks ne børn Nyt om AgeForce Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 2 30. år gang August 2010 Bestyrelse Knud Ra

Læs mere

Nyt fra FU AM. For æl dre til Voks ne Børn Om at være mor til en for fat ter Om at op da ge al der dom mens mu lig he der Mere liv i gam les hver dag

Nyt fra FU AM. For æl dre til Voks ne Børn Om at være mor til en for fat ter Om at op da ge al der dom mens mu lig he der Mere liv i gam les hver dag For æl dre til Voks ne Børn Om at være mor til en for fat ter Om at op da ge al der dom mens mu lig he der Mere liv i gam les hver dag Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 2 33. år

Læs mere

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der

Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der Hans Lud vig Lar sen i tusch il lu stra tio ner for FU AM gen nem 12 år Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 1 30. år gang Marts 2010 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm

Læs mere

Sy net på an dres al der vari erer med ens egen al der AgeForce i Roskilde Referater af FUAM-møder

Sy net på an dres al der vari erer med ens egen al der AgeForce i Roskilde Referater af FUAM-møder Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder - en forening for de uprøvede ideer og projekter Sy net på an dres al der vari erer med ens egen al der AgeForce i Roskilde Referater af FUAM-møder Bla

Læs mere

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM

TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM TRUE-SURFACE VIBRATORY GREEN TROMLE SYSTEM BRUGERVEJLEDNING Import: Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 DK5250 Odense SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19 INFORMATION OM DERES TRUE-SURFACE VIBRATORY

Læs mere

SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2000 LANDBRUGSAFGRØDER

SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2000 LANDBRUGSAFGRØDER Bilag til SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2000 LANDBRUGSAFGRØDER Arrangeret af Sektion for Planteværn Skejby LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER LANDSKONTORET FOR PLANTEAVL SKEJBY Bilag til SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2000

Læs mere

FU AM fyl der 35 år Køre kor tet-hvor vig tigt er det? Tænk din be gra vel se Mo der ne om sorg Re ferat af gen eral for sam ling.

FU AM fyl der 35 år Køre kor tet-hvor vig tigt er det? Tænk din be gra vel se Mo der ne om sorg Re ferat af gen eral for sam ling. FU AM fyl der 35 år Køre kor tet-hvor vig tigt er det? Tænk din be gra vel se Mo der ne om sorg Re ferat af gen eral for sam ling Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 1 34. år gang

Læs mere

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009

FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn. Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der. 29. år gang November 2009 FU AM fyl der 30 30 år gan ge Nyhedsbrev Tilbageblik Fremsyn Nyt fra FU AM Ud vik ling af Al der dom mens Mu lig he der 3 29. år gang November 2009 Bestyrelse Knud Ra mi an 8627 4042 To ve Holm (sek re

Læs mere

56 Maj 2009. STORHØJ Beboerforening. Referat af generalforsamling i Storhøj Beboerforening den 22. april 2009

56 Maj 2009. STORHØJ Beboerforening. Referat af generalforsamling i Storhøj Beboerforening den 22. april 2009 Nyt fra STORHØJ Beboerforening 56 Maj 2009 Referat af generalforsamling i Storhøj Beboerforening den 22. april 2009 Vi star te de med at syn ge num mer 328 i Højskolesangbogen, Den Grønne Søde Vår. a)

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå

Adventskransen. Barn Jesus i en krybbe lå Adventskransen A 174 Inger Otzen & b 4 2 Vel - B kom- men grøn - ne 7 ad - vents-krans med m # di - ne lys så / hvi - de, de B har så mild en 7 & b m m 7. hø - tids - glans, nu er det ad - vents - ti -

Læs mere

Computeren som kreativt værktøj i musikundervisningen

Computeren som kreativt værktøj i musikundervisningen Computeren som kreativt værktøj i musikundervisningen en artikelsamling Finn Holst juni 2003 www.digidakta.dk Com pu teren som kre a tivt værk tøj i mu sik un der vis nin gen - ar ti kel sam ling Det te

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Langsomt at falde i søvn

Langsomt at falde i søvn Koatitu Langsomt at falde i søvn o Gunge 2012 øen Ulik homsen 2002 oano 12 8 Mezzo temo (q = 54) 2 lto 12 8 2 eno 12 8 2 ass 12 8 2 cene # Det # # # # bed ste e lang somt 216 cene # # N # # Det bedste

Læs mere

LOKAL NYTTEN. Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den. CO2-neutralt lokalsamfund. Akvarel fra Træden

LOKAL NYTTEN. Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den. CO2-neutralt lokalsamfund. Akvarel fra Træden LOKAL NYTTEN CO2-neutralt lokalsamfund Akvarel fra Træden Idrætten Kirkelige arrangementer Lo kal rå det Miraklet i marts Historiske be mærk nin ger Månedens digt Rejsebrev fra Indien Tro el strup Gam

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

Dronning Dagmar, en mini-opera.

Dronning Dagmar, en mini-opera. Coyright www.dichmusik.dk Sorano 1 Piano, hands layed by singers Allegro molto q=10 11 1 19 Arne Dich. 00 Dronning Dagmar, en mini-oera. Sorano 1, Piano, hands layed by singers 7 Allegretto 1. I Ribe Dron

Læs mere

Virksomheder i netværk - en genvej til viden

Virksomheder i netværk - en genvej til viden Virksomheder i netværk - en genvej til viden - erfaringer fra Industriens Viden- & Kompetencecenter i Kronjylland Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Udgivet af Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, 2002. Tekster:

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING. Import: Pro da na Seeds A/S Få borg vej 248 DK5250 Oden se SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19

BRUGERVEJLEDNING. Import: Pro da na Seeds A/S Få borg vej 248 DK5250 Oden se SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19 BRUGERVEJLEDNING Import: Pro da na Seeds A/S Få borg vej 248 DK5250 Oden se SV Tlf.: 0045 63 17 16 00 Fax: 0045 63 17 16 19 INDHOLD 1. GENEREL INFORMATION 4 2. KRAV TIL TRAKTORENS HYDRAULISKE UDSTYR 5

Læs mere

Sparekrav må ikke forringe sikker

Sparekrav må ikke forringe sikker A R T I K E L Sparekrav må ikke forringe sikker I kampen for at minimere stink - skabenes energiforbrug, kan ar - bejdsmiljøet blive et offer. Af Gunnar Lomborg Fotos: Claus Bjørn Hansen Har man et stinkskab,

Læs mere

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ. otoui ove sange a Cal Nielsen o landet ko klave Klave Bedt mildt c c n a Lasse Tot Eiksen, 2015 S A T B A 1 Den 2 Så 1 Den 2 Så danske sang e en ung lond ige, hun gå nyn i Danmaks hus, syng da, Danmak,

Læs mere

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs oh acose (Music) Has Scherfig (Words) Sogs Damark i l ys og skygge Ukulele-Lola Det er så sudt Dask sommer Her ligger ladet Efteraar 1 oice, Guitar wwwstarmolecom Sogs 10-1 Has Scherfig 17 oh acose 00

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

LOKAL NYTTEN. Troelstrup Gammelstrup Tønning Træden. Scenarieværksted. Fremtidstanker. Idrætten. "Arbejdslørdag" Kirkelige arrangementer.

LOKAL NYTTEN. Troelstrup Gammelstrup Tønning Træden. Scenarieværksted. Fremtidstanker. Idrætten. Arbejdslørdag Kirkelige arrangementer. LOKAL NYTTEN Scenarieværksted Fremtidstanker Idrætten "Arbejdslørdag" Kirkelige arrangementer Lead me Drengeliv i Træden Månedens digt Rejsebrev fra USA Klostermølle Naturklub Troelstrup Gammelstrup Tønning

Læs mere

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ.

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ. Korartitur orano lgto (q = 108) Når son rammer o Gunge 2012 øren Ulrik homsen 2002 lto enor ass aryton solo b b b 3 b b værste er når so n rammer en bar berkniv og b b 129 133 b b lasken klor hex i din

Læs mere

GLOBAL NYTTEN. Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den. Benny Holst. Kirstens Klumme. Bangladesh. Brasilien. Peru. Tan za nia. Kirken.

GLOBAL NYTTEN. Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den. Benny Holst. Kirstens Klumme. Bangladesh. Brasilien. Peru. Tan za nia. Kirken. GLOBAL NYTTEN Benny Holst Kirstens Klumme Bangladesh Brasilien Peru Tan za nia Kirken Island Trold mand en fra Oz Månedens digt Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den År gang 17 - Decem ber 2008 Re

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

LOKAL NYTTEN. Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den. Svensk som mer. Na turens spi se kam mer. Sportsfesten. Idrætten

LOKAL NYTTEN. Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den. Svensk som mer. Na turens spi se kam mer. Sportsfesten. Idrætten LOKAL NYTTEN Svensk som mer Na turens spi se kam mer Sportsfesten Idrætten Kirkelige ar ran ge men ter Lo kal rå det Fuglefri industrigulve Månedens digt Tro el strup Gam mel strup Tøn ning Træ den År

Læs mere

strå - le- krans / flyg - ter al - le nat - tens skyg - ger sor - te. Lær mig, o skov, at vis - ne glad / som sent i høst dit gu - le blad; / et

strå - le- krans / flyg - ter al - le nat - tens skyg - ger sor - te. Lær mig, o skov, at vis - ne glad / som sent i høst dit gu - le blad; / et Lyksaligt det folk, som har øre for klang Lyk - sa - ligt det folk, som har ø - re for klang / her - o - ven - fra! / Det nyn - ner alt her på den e - vi - ge sang: / Hal - le - lu - ja! / Thomas Laub

Læs mere

Af højheden oprunden er (a) Philipp Nicolai 1599

Af højheden oprunden er (a) Philipp Nicolai 1599 Af dybsens nød, o Gud, til dig Johann Walter 1524 2. Af dyb - sens nød, o Gud, til dig / mit ban - ge råb jeg ven - der, / bøj nå - dig ø - ret ned til mig, / hør bøn - nen, jeg op - sen - der! / Thi om

Læs mere

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter LOKALPLAN 102 Buddinge skole Buddinge kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1996 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Hør, min sjæl, den gode hyrdes stemme Herrnhut o. 1740

Hør, min sjæl, den gode hyrdes stemme Herrnhut o. 1740 Hør, min sjæl, den gode hyrdes stemme Herrnhut o. 1740 Hør, min sjæl, den go - de hyr - des stem - me! / Tro - fast ef - ter dig han går; / han dig el - sker, kan dig al - drig glem - me, / i hans hånd

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Ind hold Ons dag den 3. ok to ber År hus-gentofte...4

Ind hold Ons dag den 3. ok to ber År hus-gentofte...4 Ind hold Ons dag den 3. ok to ber År hus-gentofte...4 Tors dag den 4. ok to ber Ka strup-moskva....4 Fre dag den 5. ok to ber Mosk va-kathmandu....4 Lør dag den 6. ok to ber Kath mandu Be søg på Dur bar

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Til High lan der: info om ABC og hyring af bærer. Be stil le ho tel i Bhak ta pur. Bus til Pok hara. Tur til Dur bar Squ are.

Til High lan der: info om ABC og hyring af bærer. Be stil le ho tel i Bhak ta pur. Bus til Pok hara. Tur til Dur bar Squ are. Ne pal tur 2008 Dagsprogram An na pur na Base Camp Oktober Søn dag den 12.10. Af rej se fra Kø ben havn med Bri tish Air ways og Qa tar Air ways Fra År hus H.: 12.54, ank. Ka strup: 16.39. Check-in: se

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Bendt Astrup. 5 Årstidssange. For blandet kor. trofe

Bendt Astrup. 5 Årstidssange. For blandet kor. trofe 5 Årstidssange For blandet kor 2004 trofe 5 Årstidssange Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 trofe 0204 B trofe MMIV 4 4 Til foråret Harald Herdal Œ U Ó 4 4 Tøv ik- ke me- re men 4 kom vi

Læs mere

Ind hold Fre dag den 24. sep tem ber Århus-København...4

Ind hold Fre dag den 24. sep tem ber Århus-København...4 Ind hold Fre dag den 24. sep tem ber Århus-København...4 Lør dag den 25. sep tem ber København-Moskva...4 Søn dag den 26. sep tem ber Moskva-Kathmandu....4 Mand ag den 27. sep tem ber Kath mandu og ud

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Phillip Faber. kantate. til kirkeårets slutning. Partitur

Phillip Faber. kantate. til kirkeårets slutning. Partitur Philli Faber 01 kantate til kirkeårets slutning Partitur Node til gennemsyn Besætning Soli (SATB) Coro (SATB) Kororgel Crotale i G Gran Cassa Kirkeklokke i D Violino I Violino II Viola Violoncello Contrabasso

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

53 Maj 2007. Referat af generalforsamling i Storhøj Beboerforening. STORHØJ Beboerforening. den 19. april 2007

53 Maj 2007. Referat af generalforsamling i Storhøj Beboerforening. STORHØJ Beboerforening. den 19. april 2007 Nyt fra STORHØJ Beboerforening 53 Maj 2007 Referat af generalforsamling i Storhøj Beboerforening den 19. april 2007 Ved navne op råb kon sta tere des, at 15 med - lem mer var rep ræ sen teret, her af 0

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

To arter af humlebier yngler på Færøerne (Hymenoptera, Apidae)

To arter af humlebier yngler på Færøerne (Hymenoptera, Apidae) To arter af humlebier yngler på Færøerne (Hymenoptera, Apidae) Jens-Kjeld Jensen & Henning Bang Madsen J-K. Jen sen & H. B. Madsen: Two spe ci es of Bumblebees bre ed on the Faroe Islands (Hymenoptera,

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Fire Florasange. for blandet kor. Musik: Morten Ahti Lyng, 2012 Tekst: Gertie Sjøen, 2009. (rev. februar 2014)

Fire Florasange. for blandet kor. Musik: Morten Ahti Lyng, 2012 Tekst: Gertie Sjøen, 2009. (rev. februar 2014) Fre Florasange for blandet kor Musk: Morten Aht Lyng, 2012 Tekst: Gerte Sjø 2009 (rev. februar 2014) Gyvel Se! Nu gyldnes gyvelbusk sætter sol på haver, væk er vnters vnd og rusk majsols forårsgaver. Gul

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Principles of Taxonomic Classification. Wiley-VCH Verlag & Co., Weinheim, 2012, ISBN: 978-3-527-33207-6, xxxiii + 245 pp, hb ( 65).

Principles of Taxonomic Classification. Wiley-VCH Verlag & Co., Weinheim, 2012, ISBN: 978-3-527-33207-6, xxxiii + 245 pp, hb ( 65). Boganmeldelse Werner Kunz: Do Species Exist? Principles of Taxonomic Classification. Wiley-VCH Verlag & Co., Weinheim, 2012, ISBN: 978-3-527-33207-6, xxxiii + 245 pp, hb ( 65). Definitionen af artsbegrebet

Læs mere

Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem

Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Seminar om termisk forgasning i Danmark Tirsdag den

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Det Fremtidige Energisystem

Det Fremtidige Energisystem Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden

Læs mere

Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg

Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg Nyhedsbrev for Entomologisk Fagudvalg Nr. 31 September 2013 DEF 1 - Dansk Entomologisk Forening Nr. 31 - sep tem ber 2013 Blad lop pen er et ufor melt de bat- og meddelelsesblad, der udgives af Ento -

Læs mere

Eja, min sjæl ret inderlig sig fryder. En bondemand går ud at så. En dag skal Herrens skaberdrømme møde. Oluf Ring 1936. Seth Calvisius 1594

Eja, min sjæl ret inderlig sig fryder. En bondemand går ud at så. En dag skal Herrens skaberdrømme møde. Oluf Ring 1936. Seth Calvisius 1594 Eja, min sjæl ret inderlig sig fryder Oluf Ring 1936 En bondemand går ud at så Seth Calvisius 1594 En bon- de - mand går ud at så, / hans øj - ne er to gla - de stjer- ner, / og han strør ud på må og få

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

jeg ser de lette skyer

jeg ser de lette skyer hilli aber 2013 jeg ser de lette skyer det danske drengekors 70 års jubilæum artitur Jeg ser de lette skyer or soran solo, ligestemmigt kor (SS), mandskor (TTB), klaver og strygekvartet Coyright 2013 Philli

Læs mere

OMRÅDE TIL CENTERFORMÅL HERUNDER SKOLE BE LIG GEN DE

OMRÅDE TIL CENTERFORMÅL HERUNDER SKOLE BE LIG GEN DE HOLBÆK KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.14 OMRÅDE TIL CENTERFORMÅL HERUNDER SKOLE BE LIG GEN DE MELLEM SMEDELUNDSGADE OG BLEG DAM MEN UdviklingsEnheden December 2001 1 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan,

Læs mere

Kvar tals skrift for det eur op æ is ke LE A DER II - pro gram. magazine LEADER MAGAZINE. Printemps 1996 n 11. L Autriche.

Kvar tals skrift for det eur op æ is ke LE A DER II - pro gram. magazine LEADER MAGAZINE. Printemps 1996 n 11. L Autriche. Kvar tals skrift for det eur op æ is ke LE A DER II - pro gram Revue trimestrielle du programme européen LEADER II magazine LEADER MAGAZINE Printemps 1996 n 11 Femmes, égalité des chances et développement

Læs mere

Ind hold Tors dag den 15. ok to ber Århus-København...4

Ind hold Tors dag den 15. ok to ber Århus-København...4 Ind hold Tors dag den 15. ok to ber Århus-København...4 Fre dag den 16. ok to ber København-Moskva....4 Lør dag den 17. ok to ber Moskva-Kathmandu....4 Søn dag den 18. ok to ber Bhaktapur...5 Man dag den

Læs mere