Veje til Vækst. hvad skal drive Væksten i danmark? REGERINGEN. Møde i Vækstforum den april 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Veje til Vækst. hvad skal drive Væksten i danmark? REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 15. 16. april 2010"

Transkript

1 Veje til Vækst hvad skal drive Væksten i danmark? Møde i Vækstforum den april 21 REGERINGEN

2

3 Veje til Vækst hvad skal drive væksten i Danmark? Møde i Vækstforum den april 21 REGERINGEN

4

5 Veje til vækst hvad skal drive væksten i Danmark? 1. Indledning Det er regeringens overordnede målsætning, at Danmark i 22 skal være blandt de 1 rigeste lande i verden. Høj velstand og værdiskabelse udgør fundamentet for en høj levestandard for de enkelte familier og for udviklingen af den offentlige service. Danmarks BNP pr. indbygger er det 11. højeste i OECD. Danmarks velstandsfremgang og internationale placering bliver udfordret fra flere sider: Den økonomiske krise, en lavere produktivitetsvækst end de fleste andre OECD-lande, stigende konkurrence fra højvækstlande i bl.a. Asien og den demografiske udvikling med flere ældre og færre i de mest erhvervsaktive aldersgrupper. Vores høje lønniveau forudsætter generelt en høj produktivitet. Det er ikke mindst de beslutninger, som træffes i de enkelte virksomheder, der direkte kan påvirke produktiviteten beslutninger om udvikling af nye produkter, investering i ny teknologi og udvikling af medarbejderes kompetencer. Men virksomhedernes muligheder og beslutninger påvirkes af de generelle vækstvilkår, som fastlægges af det offentlige. De generelle vækstvilkår skal understøtte en høj beskæftigelse og skabe grundlaget for, at Danmark kan tiltrække og fastholde attraktive, højtlønnede arbejdspladser. Det er et kendetegn ved dansk vækstpolitik, at tilgangen er markedsbaseret med vægt på at sikre konkurrence mellem virksomhederne. Effektiv konkurrence og åbenhed over for handel og investeringer er blandt de mest centrale betingelser for vækst i velstanden. Det fremmer en effektiv ressourceanvendelse, lave priser og et varieret udbud af varer og tjenester. Et andet kendetegn ved dansk vækstpolitik er, at vi er et af de lande, der bruger flest offentlige ressourcer på investeringer i uddannelse, forskning og innovation. Det bidrager til at øge vidensniveauet i de private virksomheder og dermed værdiskabelsen pr. arbejdstime. Danmark klarer sig godt i internationale sammenligninger af de generelle vækstvilkår, blandt andet i kraft af en veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke, sund samfundsøkonomi og velfungerende offentlige institutioner. Det fremgår også af Konkurrenceevneredegørelsen, der overvåger de forhold, som har betydning for Danmarks produktivitet og velstand. Høje skatter trækker derimod isoleret set ned. Det skal dog ses i sammenhæng med, at skatterne blandt andet finansierer uddannelse, offentlig forskning, infrastruktur mv. Samlet set burde forudsætningerne for en høj produktivitetsvækst derfor være til stede. Men det har ikke været tilfældet. Siden midten af 199 erne har Danmark haft en forholdsvis lav produktivitetsvækst, både i forhold til tidligere perioder og i forhold til andre rige lande. Det er dette vækstparadoks, som vi skal finde en vej ud af ved effektivt at understøtte fremtidens vækst.

6 Dette debatoplæg rejser nogle generelle spørgsmål og dilemmaer for velstandsvækst i forhold til, hvor der er behov for en offentlig indsats, og hvor virksomhederne selv kan finde frem til de bedste løsninger. På de kommende temamøder i Vækstforum vil der blive lagt op til en mere detaljeret diskussion af de enkelte emner. Til debat: Veje til vækst hvordan kan vi bedst understøtte fremtidens vækst? Er der stadig barrierer, som holder væksten tilbage eller er det et spørgsmål om tid, før de gunstige vækstvilkår får produktivitets- og velstandsvæksten op i fart? Kan de generelle vækstvilkår indrettes mere hensigtsmæssigt, så der opnås et større gennemslag på virksomhedernes vækst? Bør indsatsen i højere grad afspejle den danske erhvervsstruktur, eller risikerer en mere målrettet indsats omvendt at hæmme dansk økonomis evne til hurtigt at omstille sig og gribe nye muligheder? 2

7 2. Hvad er udfordringen? Velstanden kan grundlæggende forøges ad to kanaler. Enten gennem en større arbejdsindsats eller gennem større værdiskabelse pr. arbejdstime (produktivitet). Danmark har oplevet en betydelig velstandsfremgang igennem de seneste årtier. BNP per indbygger er dobbelt så stor i dag som i 197. Velstandsfremgangen skyldes, at produktiviteten er steget. Den samlede arbejdsindsats er omtrent uændret i perioden, idet en stigende erhvervsdeltagelse er blevet modsvaret af lavere arbejdstid i kraft af flere feriedage og kortere arbejdsuge. Det er regeringens overordnede målsætning, at Danmark skal være blandt de 1 rigeste lande i 22. Målsætningen er ambitiøs i lyset af en række udfordringer, som dansk økonomi står overfor: For det første har produktivitetsvæksten i Danmark i de senere år været forholdsvist afdæmpet og lavere end i de lande, som vi normalt sammenligner os med, jf. figur 1a. Den svage produktivitetsudvikling i det seneste årti har betydet, at Danmarks velstand er faldet tilbage i forhold til de rigeste lande i OECD, selv om beskæftigelsesvæksten har været markant, jf. figur 1b. På længere sigt kan lav produktivitetsvækst underminere Danmarks position som et af verdens rigeste lande. Produktivitetsudviklingen i Danmark siden 197 er nærmere belyst i boks 1. Figur 1a. Afdæmpet produktivitetsudvikling i Danmark fra Pct. 6 Pct. 6 Figur 1b. Danmark har tabt terræn i forhold til de rigeste lande Indeks, OECD=1 14 Indeks, OECD= Kilde: OECD. SVK KOR POL IRL CZE HUN ISL GRC FIN UK USA SWE JPN AUS PRT FRA NOR AUT DEU CAN NZL LUX CHE BEL NLD MEX ESP DK ITA Danmark Top 5 Top 1 OECD-total Anm.: Udvikling i BNP pr. indbygger fra 197 til 27. Kurverne Top 5 og Top 1 angiver velstands-niveauet i det 5. og 1. rigeste OECD-land. Kilde: OECD. 9 For det andet skærper den øgede globale arbejdsdeling og det i international sammenhæng høje danske lønniveau kravene til vores omstillingsevne og produktivitet. Tidligere var det stort set kun vareproduktion, der flyttede ud til lavtlønslande, men nu udsættes servicefunktioner og vidensintensive opgaver også i stigende grad for international konkurrence og handel. 3

8 Det sker i takt med et stigende uddannelsesniveau i vækstlande som fx Kina, Sydkorea, Indien og Singapore, der samtidig oplever en dynamisk erhvervsudvikling. Udviklingen skaber nye muligheder og udfordringer for danske virksomheder. Men de senere års tab af konkurrenceevne i kombination med, at der formentlig vil være øget fokus på omkostninger efter krisen, indebærer et svækket dansk udgangspunkt i forhold til at nå det fulde udbytte af globaliseringen. For det tredje svækker den demografiske udvikling mulighederne for vækst. Mens vi i de seneste årtier har haft demografisk medvind, der har øget arbejdsstyrken, så kan det ikke forventes, at befolkningsudviklingen fremover vil bidrage til en stigende arbejdsstyrke. For det fjerde vil den finansielle krise og det økonomiske tilbageslag påvirke dansk og international økonomi i flere år fremover. For at genvinde det tabte er der behov for et robust og stabilt vækstforløb med stigende international samhandel, flere investeringer på tværs af lande og finansielle markeder, der igen fungerer normalt. Udfordringerne skærpes væsentligt af, at de offentlige finanser er svækket markant i de fleste lande, netop på et tidspunkt hvor den demografiske udfordring også medfører stigende pres på de offentlige udgifter. Behovet for konsolidering har næppe før været så stort i så mange lande på samme tid. Det er en vigtig opgave at genoprette de offentlige finanser på en måde, som ikke svækker væksten på længere sigt. 4

9 Boks 1. Bidrag til produktivitetsvæksten i Produktivitetsvækst kan opdeles i bidrag fra et bedre uddannelsesniveau og et større/bedre kapitalapparat pr. beskæftiget. Hertil kommer et samlet mål for andre bidrag (tekniske og organisatoriske fremskridt mv.) den såkaldte totalfaktorproduktivitet. Sådanne vækstregnskaber for dansk økonomi (ekskl. den offentlige sektor) peger på, at ca. halvdelen af stigningen i timeproduktiviteten for perioden kan forklares med, at virksomhederne anvender mere kapital pr. arbejdstime og en bedre uddannet arbejdskraft, jf. figur a. Figur a. Bidrag til produktivitetsvæksten i Pct. point 5 Pct. point It-kapitalintensitet Anden kapitalintensitet Arbejdskraftkvalitet Totalfaktorproduktivitet Kilde: Danmarks Statistik. Den højere kapitalintensitet pr. arbejdstime afspejler virksomhedernes investeringer i flere maskiner, computere og bygninger. Det relativt afdæmpede årlige bidrag fra uddannelse til produktivitetsvæksten skyldes, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i Danmark kun ændrer sig langsomt over tid. Resten af stigningen i timeproduktiviteten, som ikke umiddelbart kan forklares af flere (eller bedre) ressourcer i produktionen, kan henføres til en stigning i totalfaktorproduktiviteten (TFP). Bidraget fra TFP kan opfattes som et mål for innovationer i form af effektiviseringer, bedre arbejdstilrettelæggelse og teknologiforbedringer. En betydelig del af stigningen i arbejdskraftproduktiviteten skyldes disse tekniske og organisatoriske fremskridt. Vækstregnskabet peger på, at lavere investeringer i ny kapital er en af forklaringerne på nedgangen i produktivitet de sidste ti år i forhold til foregående årtier. Genopretning af produktivitetsvæksten er således tæt forbundet med vækstvilkår, som sikrer erhvervsinvesteringerne gode betingelser. Nedgangen i produktivitetsvæksten siden midten af 199 erne kan også tilskrives lavere vækst i totalfaktorproduktiviteten. Selv om TFP dækker over en række faktorer, som ikke umiddelbart kan måles, er det muligt at komme med nogle bud på, hvilke vækstvilkår der påvirker TFP. Studier på tværs af både lande og brancher peger på, at innovation, konkurrencefremmende produktmarkedsregulering, lave barrierer for iværksættere, fleksible arbejdsmarkeder, velfungerende finansielle markeder, omfanget af forskning og udvikling samt antal højtuddannede har afgørende betydning for udviklingen i TFP. Kilde: Økonomisk Tema nr. 8 29, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt OECD. 5

10 3. Generelle vækstvilkår og den offentlige sektors rolle Det er ikke mindst de beslutninger, som træffes i de enkelte virksomheder, der er afgørende for produktivitetsvæksten beslutninger om udvikling af nye produkter, investering i ny teknologi og udvikling af medarbejderes kompetencer. Men virksomhedernes muligheder og beslutninger påvirkes af de generelle vækstvilkår i samfundet, som fastlægges af det offentlige. Det gælder fx offentlige investeringer i uddannelse og forskning og innovation, jf. figur 2 og boks 2. Det offentlige har desuden en central rolle, når det handler om at sikre konkurrence mellem virksomheder og gode vilkår for iværksætteri samt sikre generelt velfungerende markeder, en sund samfundsøkonomi og en effektiv offentlig service og regulering. Det offentliges mulighed for at påvirke velstandsniveauet på længere sigt går via sådanne generelle vækstbetingelser. Figur 2. Veje til vækst Velstand Arbejdsudbud Produktivitet Uddannelse og kompetencer Innovation og forskning Iværksætteri og konkurrence Velfungerende markeder for arbejdskraft og kapital Åben og sund samfundsøkonomi samt stærke økonomiske incitamenter Effektiv offentlig service og regulering Det er vigtigt, at vækstvilkårene løbende tilpasses i lyset af udviklingen i samfundet og globalt. Fx i takt med at arbejdskraft og kapital bliver mere mobil over landegrænserne, og i takt med at der opstår nye idéer og teknologiske muligheder. Det offentlige skal være lydhøre over for sådanne nye signaler. Kvaliteten af vækstvilkårene skal også ses i sammenhæng med, hvilke vækstvilkår andre lande tilbyder. Det er derfor vigtigt løbende at tilpasse rammebetingelserne, så de er godt afstemt med de fremadrettede udfordringer. Regeringen har siden 21 gennemført en række reformer, der har styrket de generelle vækstbetingelser. Med Velfærdsreformen og Globaliseringsaftalen fra 26 er der afsat betydelige midler til uddannelse, forskning og udvikling, innovation og iværksætteri. De ekstra midler er finansieret ved de reformer af arbejdsmarkedet, som også var en del af Velfærdsreformen. Der er desuden gennemført flere skattereformer, der har styrket tilskyndelsen til at arbejde, spare op og investere. 6

11 Boks 2. Teoretisk begrundelse for det offentliges rolle Det offentliges rolle kan ofte begrundes med, at markedskræfterne ikke i alle tilfælde fører til den bedste anvendelse af ressourcerne (pga. såkaldte markedsfejl eller eksternaliteter). Det gælder fx i forhold til at sikre en tilstrækkeligt uddannet arbejdsstyrke, idet fordelene ved højere uddannelse ikke kun tilfalder den enkelte, men også er til gavn for kolleger, arbejdspladsen og samfundet. Det gælder også forskning og udvikling, hvor andre kan få gavn af forskningsindsatsen. Der er mange andre eksempler på såkaldte eksternaliter. Det kan fx være en producent, som forurener, og hvor omkostningerne herved ikke betales af producenten. Det kan være såkaldte offentlige goder, som kendetegnes ved at en persons forbrug ikke eller i begrænset omfang - reducerer andre menneskers mulighed for at få gavn af godet. Der bør altid være rimelig sikkerhed for, at det samlede afkast for samfundet står mål med omkostningerne, når det offentlige bruger skattekroner til sådanne investeringer. Det vil sige, at det såkaldte efficienstab ved at skattefinansiere den offentlige indsats (i form af lavere velfærd) ikke må overstige gevinsterne. Det offentlige har desuden en vigtig rolle i at sikre en vækstfremmende regulering og gode vilkår for konkurrence og iværksætteri. Desuden kan fordelingsmæssige overvejelser eksempelvis begrunde offentlig regulering mv. Her et det et hensyn at sikre, at formålet med reguleringen nås så effektivt som muligt, dvs. uden at begrænse vækst og velstand unødigt. En høj samlet vækst i samfundet opnås kun, hvis væksten er bredt funderet. Som illustration udgør energiteknologibranchen i dag ca. 1,6 pct. af den økonomiske aktivitet i Danmark. Uanset at der er et vækstpotentiale i den grønne økonomi, er det langt fra nok til at sikre en høj samlet vækst i samfundet. Selv hvis man meget optimistisk som et regneeksempel forudsatte at energiteknologibranchens årlige produktivitetsvækst kunne fordobles i forhold til perioden siden 2, ville det kun løfte den samlede produktivitetsvækst i økonomien med,8 pct. enhed. Erhvervsstrukturen i Danmark er kendetegnet ved forholdsvis mange mellemstore virksomheder, der gør sig gældende inden for en række forskellige felter. I eksempelvis Sverige og Finland dominerer få meget store virksomheder i højere grad billedet. Det er desuden et kendetegn, at de danske succeser er baseret på viden og kompetencer i bred forstand. Nogle virksomheder udfører eksempelvis egen forskning, men mange opnår succes ved at basere sig på god markedslæsning og identifikation af kundernes behov eller ved at inddrage den nyeste viden uden selv at tage aktivt del i forskningsaktiviteter. Ca. 2/3 af de beskæftigede er samtidig ansat i serviceerhvervene. Dette understeger vigtigheden af de generelle vækstvilkår, som er fælles for alle brancher og virksomheder. Det drejer sig bl.a. om gode konkurrenceforhold, en sund og stabil samfundsøkonomi og et godt uddannelsessystem, herunder ikke mindst en god folkeskole. En robust vækststrategi bør derfor bygges op om sådanne gode generelle vækstvilkår. Herudover kan der være behov for en mere målrettet offentlig indsats på særlige områder. En sådan mere målrettet indsats inden for fx uddannelse, forskning 7

12 eller lignende, har som udgangspunkt størst chance for at give positivt afkast på områder, hvor Danmark allerede har styrkepositioner. Regeringen har fx præsenteret en vision for Danmark som grønt teknologilaboratorium for at udnytte Danmarks kompetencer i forhold til udvikling og salg af klima- og miljøløsninger. Sigtet er at skabe gode rammer for at teste nye grønne løsninger i Danmark inden for fx energi, miljø og klimatilpasning, som kan blive afprøvet for første gang i stor skala og under realistiske omstændigheder. Boks 3. Klynger Virksomheder inden for en bestemt branche kan have fordel af at placere sig i nærheden af hinanden. Det kan føre til, at bestemte områder efterhånden bliver specialiseret i bestemte aktiviteter, såkaldte klynger. Internationale eksempler omfatter bl.a. it i Silicon Valley, filmindustrien i Hollywood, finanscentrene i London og New York, produktion af biler og værktøjsmaskiner i forskellige dele af Tyskland, elektronik-industri i Japan osv. Danske eksempler er medicinalindustri, høreapparater og vindmøller. Klynger opstår oftest på markedsvilkår og som et resultat af et selvforstærkende samspil, hvor en eller flere veldrevne virksomheder inden for et område tiltrækker specialiseret arbejdskraft og underleverandører, der igen gør det attraktivt for andre virksomheder inden for branchen at flytte til samme sted. Udspaltning af nye virksomheder fra gamle kan bidrage til udviklingen af en klynge. De tre grundlæggende forklaringer på klynger er 1 : En klynge af virksomheder inden for samme branche giver et stort arbejdsmarked for specialiserede medarbejdere, hvilket både giver medarbejderne gode jobmuligheder og lavere risiko for ledighed, samtidig med at virksomhederne har lettere ved at få den rigtige arbejdskraft; En klynge betyder også typisk, at der fremvokser en underskov af underleverandører eller en høj grad af specialisering inden for beslægtede dele af produktionsprocessen. Der sker stor udveksling og udbredelse af information og nye ideer, når mange med fælles specialisering og interesser bor og arbejder i samme område. Udviklingen af klynger kan i princippet fremmes ved offentlig regulering/deregulering eller støtte, understøttelse af specialiseret arbejdskraft mv. Men i praksis er det vanskeligt at vælge rigtigt og sikre de ønskede gevinster. Typisk vil det være en forudsætning, at indsatsen understøtter og bygger videre på de styrker og komparative fordele, der allerede er til stede i området. Eksempler på offentlig regulering, der har fremmet klynger, er dereguleringen af de finansielle markeder i Storbritannien i 197erne, der understøttede Londons nuværende position som finanscentrum, og dereguleringen af den finske IKT-sektor først i 198erne, der sammen med bl.a. teknisk standardisering bidrog til udviklingen af den finske IKT-sektor. 1 Terminologien cluster (på engelsk) og teorien bag har i virkeligheden været kendt længe og stammer fra den engelske økonom, Alfred Marshall, der indførte begrebet clusters i

13 Målrettede vækstpolitiske initiativer skal imidlertid tilrettelæges under hensyn til en række risici ved at satse på bestemte områder: Det er vanskeligt eller umuligt for offentlige beslutningstagere på forhånd at udpege, hvilke brancher og teknologier, der fremadrettet vil give det største afkast for samfundet. Fremme af en bestemt branche betyder, at de pågældende investeringer og arbejdskraften ikke længere står til rådighed for de andre brancher, som er i fremgang. Omkostningerne ved målrettede offentlige (skattefinansierede) investeringer og særlig regulering skal dækkes af forbrugerne og de andre erhverv. Erhvervsstrukturen kan blive fastlåst. Større risiko for at tilbagegang i en branche kan få relativt stor betydning for velstandsudviklingen. Andre lande kan udse sig de samme potentielle vinderbrancher. Hvis mange lande anser de samme industrier for fremtidens vindere, kan det føre til overkapacitet og efterfølgende kapacitetstilpasninger. Derfor skal også den mere målrettede offentlige indsats tilrettelægges, så den tilgodeser en bred vifte af virksomheder og i videst muligt omfang er neutral i forhold til forskellige konkurrerende teknologier. Der skal samtidig være stor sikkerhed for at fordelene ved sådan en indsats står mål med omkostningerne. I en række tilfælde har lande forsøgt aktivt at fremme en omstilling til fremtidige vindererhverv, enten i form af direkte støtteordninger eller indirekte opbakning fx via lempelig regulering og skattebegunstigelser. Sådanne strategier betegnes ofte picking-the-winner strategier. Historiske eksempler på picking-the-winner strategier omfatter forsøg på at fremme europæisk it-industri (fx fransk og engelsk computer-produktion og tysk halv-leder produktion) eller flyindustri (fx Concorde og Airbus). Det er eksempler som viser, at det langt fra er givet, at en picking-the-winner strategi skaber virksomheder og industrier, der efterfølgende formår at stå på egne ben uden varig statsstøtte. Dels er det som nævnt vanskeligt eller umuligt for offentlige beslutningstagere at udvælge vindererhverv, dels kan der næppe skabes levedygtige virksomheder, medmindre der i forvejen er de rette kompetencer og omkostningsstrukturer på området. I Danmark har vi en restriktiv tilgang til selektiv erhvervsstøtte. Offentlig støtte til virksomheder eller særlige erhverv indebærer en risiko for at holde liv i virksomheder og brancher, der reelt ikke er konkurrencedygtige på lige vilkår. Statsstøtte til udvalgte virksomheder eller industrier risikerer at hæmme dynamikken og omstillingen i de pågældende erhverv, fastlåse erhvervsstrukturerne og kan være vanskelige at afskaffe igen. Samtidig har dansk økonomi været i stand til at tilpasse sig, når der er sket ændringer i efterspørgsels- og handelsmønstre. Fx er ledigheden faldet markant 9

14 gennem de seneste 2-3 år, hvor der er sket store skift i erhvervsstrukturen og globaliseringen er taget til i styrke. Det skal bl.a. ses i lyset af at der er gennemført reformer på mange områder, som har styrket omstillingsevnen. En række andre lande har i større udstrækning gjort brug af selektiv erhvervsstøtte. I mange tilfælde er erhvervsstøtte givet i forbindelse med erhverv, der strukturelt har været i tilbagegang, fx europæisk skibsværfts-, stål- og kulindustri mv. i 197erne. Generelt har den type støtte været i tilbagegang i Europa i de seneste årtier, herunder som følge af EU s statsstøtteregler. Til debat: Kan vækstpolitikken i Danmark gøres mere fremadskuende og effektiv? Hvordan skal det offentlige understøtte virksomhedernes vækst, og hvad er virksomhedernes egen rolle? Er vækstpolitikken i tilstrækkelig grad tilpasset fremtidens udfordringer? Skal den offentlige indsats i højere grad afspejle særlige danske styrker, eller er der risiko for at fastfryse midler, hvor vi var gode i går? 1

15 4. Åbenhed over for omverdenen Åbenhed over for udlandet er en af de væsentligste kilder til det høje danske velstandsniveau. I det økonomiske samarbejde med andre lande drager vi nytte af hinandens styrker og får adgang til ny inspiration og viden. Det sker blandt andet gennem arbejdskraftens bevægelighed, udenlandske investeringer og handel. Åbenhed øger bl.a. konkurrencen, og det er en af de centrale betingelser for vækst i velstanden. Samtidig vil et højt niveau for konkurrence mellem virksomheder kunne bidrage til at sikre høj beskæftigelse. Det er virksomhederne selv, der identificerer gevinsterne ved et internationalt engagement, fx in- og outsourcing af jobfunktioner, opkøb af udenlandske selskaber, opdyrkning af nye eksportmarkeder mv. Det offentliges rolle er at understøtte udviklingen ved at nedbryde barrierer for arbejdskraftens bevægelighed, for investeringer på tværs af landegrænser og for samhandel. Det offentlige spiller også en rolle i forbindelse med rådgivning samt markedsføring af Danmark, jf. debatoplægget Vækst i en åben verden. Et åbent og imødekommende samfund giver bedre mulighed for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, som kan yde et værdifuldt bidrag til dansk økonomi. Udenlandske eksperter kan give adgang til ny viden, teknologi, organisationsformer og netværk. Arbejdskraften kan bevæge sig frit inden for EU, mens adgangen for såkaldte tredjelandsborgere til at arbejde i Danmark primært er reguleret i vores egen lovgivning. Regeringen har taget en række initiativer for at gøre det lettere for højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft at komme til Danmark for at arbejde eller studere. Senest er der gennemført et serviceeftersyn af udlændingelovgivningen. Med frie kapitalbevægelser kan virksomhederne investere der, hvor investeringsklimaet samlet set vurderes at være mest attraktivt og hvor afkastet er størst. Inden for EU er der frie kapitalbevægelser, ligesom det er tilfældet mellem de OECD-lande, som efterlever henstillingerne i OECD s kapitalkodeks. Regeringen støtter op om at sikre frie kapitalbevægelser internationalt, og der er gennemført en række initiativer for at gøre Danmark attraktivt som investeringsland. Det er bl.a. let og billigt at etablere nye virksomheder, og selskabsskatten er gjort mere konkurrencedygtig. International handel med varer og tjenester er en af de væsentligste kilder til vækst- og velstand, navnlig for små lande som Danmark. For at sikre en fortsat vækst i verdenshandelen er det vigtigt, at konkurrencen på verdensmarkederne 11

16 foregår på så frie og lige vilkår som muligt. Det fremmes dels gennem EUsamarbejdet, dels gennem WTO (World Trade Organisation). Danmark arbejder for en snarlig positiv afslutning af Doha-runden i WTO og et styrket fokus på EU s bilaterale handels- og investeringssamarbejde, især på vækstmarkederne i Asien og Latinamerika. Der vil også fremover være et væsentligt vækstpotentiale gennem øget markedsintegration og konkurrence i EU. Den fælles vækst- og beskæftigelsesstrategi (Europa22-strategien) bliver EU's vigtigste ramme for det videre arbejde for at skabe en fleksibel og dynamisk økonomi i EU, jf. boks 4. I OECD-regi er der også sat særligt fokus på vækst i Going-for-Growth projektet, hvor der sættes fokus på de 5 indsatsområder i hvert medlemsland, som efter OECDs skøn vil have særlig betydning for væksten. De indsatsområder, OECD lægger vægt på, er typisk en styrkelse af generelle vækstvilkår via øget konkurrence, arbejdsudbud, mere fleksible markeder, hensigtsmæssig indretning af skattesystemerne mv. Det er selv sagt i Danmarks interesse, at EU og OECD arbejder for høj vækst i de enkelte lande blandt andet fordi det styrker danske virksomheders afsætningsvilkår. Boks 4. Europa 22-strategien EU s nye strategi for vækst og beskæftigelse Europa 22-strategien skal levere fælles svar på de økonomiske udfordringer, som EU s medlemslande står over for på det lidt længere sigt. Det gælder f.eks. den stadig mere intense konkurrence fra de nye vækstøkonomier, den demografiske udfordring, omstillingen til en grøn økonomi og udfordringen med at konsolidere de offentlige finanser. Som del af strategien fastlægges nogle overordnede EU-målsætninger for beskæftigelse, forskning, udvikling og innovation, uddannelse, klima/energi samt social inklusion. Disse målsætninger vil efterfølgende blive omsat til nationale mål, som tager højde for det enkelte lands udgangspunkt. Der er klare sammenfald med regeringens arbejdsprogram Danmark 22 og dagsordenen for Vækstforum, herunder et større fokus på at fremme en vidensbaseret, konkurrenceorienteret og grøn økonomi. Forstærket styring og overvågning af strategien. Central og styrket rolle for EU s stats- og regeringschefer samt Kommissionen. Tidsmæssigt link med processen omkring EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Kommissionen skal kunne fremsætte mere konkrete politikanbefalinger til medlemslandene for at nå målsætningerne. Større mulighed for offentlig rangordning af medlemslande i forhold til målsætningerne. 22-strategien ventes endeligt vedtaget på EU-topmødet i juni. 12

17 Til debat: Hvordan kan Danmark blive bedre til at udnytte fordelene ved åbenhed? Hvordan får vi flere højtkvalificerede udlændinge til at arbejde og bosætte sig i Danmark? Skal danske virksomheder gøre mere for at blive stærkere repræsenteret på udenlandske vækstmarkeder i forhold til de nære vesteuropæiske markeder? Skal det offentlige omprioritere indsatsen? International handel og investeringer udgør en mindre andel af økonomien i Danmark end i en række andre små lande. Kan den offentlige sektor gøre mere for at åbne Danmark over for udlandet? Hvilke konkrete tiltag på EU-niveau kan bidrage til at skabe vækst i Danmark? I debatoplægget Vækst i en åben verden uddybes centrale spørgsmål og dilemmaer om disse temaer yderligere. 13

18 5. Uddannelse og kompetencer En højt kvalificeret arbejdsstyrke er afgørende for produktivitet og værdiskabelse både i private virksomheder og i det offentlige. Det er ikke mindst vores kompetencer, der afgør, hvilke jobs som på længere sigt skabes i Danmark. Samtidig vil et højt kvalifikationsniveau forbedre mulighederne for en stærk forskningsog innovationsindsats, mere kvalificeret ledelse, markedsføring mv. Et stærkt uddannelsessystem udgør derfor en central del af grundlaget for vækst. Det gælder på alle niveauer fra folkeskole til universitet. For samfundet kan der navnlig være et stort afkast af at investere i uddannelser for unge mennesker, som har mulighed for at bruge kompetencerne gennem mange år. Samtidig er det vigtigt at vedligeholde kompetencerne gennem arbejdslivet bl.a. gennem voksen- og efteruddannelse. I Danmark er uddannelse en offentlig kerneopgave. Danmark er et af de OECDlande, hvor den største del af udgifterne til uddannelse finansieres over skatterne, jf. figur 3a. Danmark er samtidig et af de lande, hvor de samlede offentlige og private udgifter til uddannelse er højest opgjort i forhold til BNP, jf. figur 3b. Udgifterne til voksen- og efteruddannelse er blandt de højeste i verden. Figur 3a. Offentlig andel af udgifter til uddannelse, 27 Figur 3b. Samlede udgifter til uddannelse i pct. af BNP, 27 Offentlig andel 1 Offentlig andel 1 Pct. af BNP 1 Pct. af BNP FIN SWE BEL IRE ITA PRT DK FRA POL HUN ISL AUT ESP CZE SLK DEU OECD NLD MEX NZL UK CAN AUS USA JPN KOR ISL USA KOR DK CAN SWE NZL BEL FRA UK CHE FIN MEX AUS OECD POL HUN NLD PRT AUT NOR JPN ITA CZE DEU IRE ESP SVK TUR Kilde: Education at a Glance 29, OECD. Kilde: Education at a Glance 29, OECD. Offentlig finansiering af uddannelsesindsatsen understøtter, at flere uddanner sig, og dermed at der er et stort udbud af uddannet arbejdskraft. Offentlig medfinansiering sigter desuden efter at give alle økonomisk mulighed for at tage en uddannelse og dermed mulighed for at udnytte deres talenter og evner. Der er imidlertid stadig et potentiale for at forbedre uddannelsesindsatsen i Danmark. PISA-undersøgelsen fra 26 viser fx, at de faglige færdigheder blandt 15-årige danske elever ikke er på niveau med de bedste lande selvom Danmark er et af de lande, der bruger flest penge på folkeskolen. Det tyder på, at ressourcerne kan anvendes bedre. Det er regeringens målsætning, at danske skolebørn skal være i top 5 internationalt i

19 Andelen af unge, som får en ungdomsuddannelse, ligger desuden kun i midterfeltet i OECD (12. plads i 27) og lavere end lande som fx Norge og Finland. For de videregående uddannelse er Danmark også placeret i midterfeltet af OECD (11. plads i 27). Der er en tendens til at studierne færdiggøres meget sent i Danmark i forhold til andre lande. Det medfører et velstandstab, fordi der dermed er færre år, hvor uddannelserne bruges på arbejdsmarkedet. Der kan også være en tendens til at vi især uddanner til den offentlige sektor. Når man ser på de færdiguddannedes fordeling på fagområder, er Danmark placeret under gennemsnittet for OECD-landene inden for samfundsfag samt naturog teknikfag, mens Danmark ligger over gennemsnittet inden for sundhed, undervisning mv., jf. figur 4. En større del af de højtuddannede er ansat i den offentlige sektor end i de fleste andre lande. Der skal være fokus på, at det offentlige uddannelsesudbud også er tilpasset efterspørgslen i den private sektor. Ellers opnås ikke et tilstrækkeligt udbytte af det høje kvalifikationsniveau og den betydelige offentlige indsats. Virksomhederne skal have adgang til arbejdskraft med de rette og relevante kvalifikationer. Det er ikke en opgave, som kan løses en gang for alle, men et løbende arbejde. Virksomhedernes behov ændres over tid. Og på længere sigt er det arbejdsstyrkens kompetencer, som er med til at afgøre, hvilke former for virksomheder og produktion, der placeres i Danmark. Figur 4. Færdiguddannede på videregående uddannelser fordelt på fagområder, 27 Sundhed, undervisning mv. SWE DEN NOR FIN SVK NLD PRT NZL IRE ITA ESP AUS OECD ISL UK BEL GRC USA HUN CAN CHE GER FRA CZE MEX KOR POL AUT JPN TUR IRL ISL TUR GER GRC USA NOR UK HUN NZL KOR ITA NLD OEC CZE BEL DEN POL CAN CHE SWE ESP JPN AUS FIN SVK AUT PRT MEX FRA Humaniora POL HUN NLD MEX USA FRA AUS TUR ISL AUT CHE CAN NZL JPN OECD BEL ITA UK SVK PRT CZE ESP GRC NOR GER DEN IRE FIN KOR SWE Samfund Pct Pct Pct Pct. KOR AUT FIN PRT GER CZE FRE JPN SVK GRC MEX ESP CHE BEL SWE OEC UK CAN ITA IRE DEN AUS TUR POL NZL HU NOR USA ISL NLD Natur og teknik Anm.: Opgjort som andel af alle færdiguddannede på de videregående uddannelser (tertiære). Kilde: OECD, Education database. 15

20 Til debat: Kan vi få mere relevante og bedre uddannelser og flere til at tage dem? Hvordan får vi større udbytte af de store investeringer i uddannelse? Hvilke kompetencer skal uddannelsessystemet lægge særlig vægt på? Hvordan sikrer vi bedst, at uddannelserne er relevante for erhvervslivet? Hvordan sikrer vi, at flere unge får en ungdomsuddannelse, og hvilken rolle kan erhvervslivet spille i den forbindelse? 16

21 6. Forskning og innovation Det er vigtigt, at dansk erhvervsliv gør sig gældende internationalt med varer og serviceydelser, som kan sælges til en høj pris. Det kræver vedvarende fokus i virksomhederne på at omsætte viden og ideer til nye produkter og processer med kommerciel værdi. Danmark er et lille land med ca.,8 pct. af verdens indbyggere og ca.,6 pct. af verdens BNP. Langt de fleste opfindelser, teknologier og produkter mv. kommer derfor fra andre lande. Det er således en særlig udfordring at sikre, at vi har kompetencerne til hurtigt at anvende og videreudvikle de innovative fremskridt, som sker i andre lande. Innovationen i dansk erhvervsliv ligger i dag i det internationale midterfelt. Sammenlignet med andre lande er omsætningen fra nye produkter eksempelvis forholdsvis lav jf. figur 5a. Det peger på et forbedringspotentiale. Konkurrence er en afgørende drivkraft for virksomhedernes innovation. Det kan derfor spille en rolle, at konkurrencen i Danmark ikke er på højde med konkurrencen i mange andre lande. En stor del af innovationen i danske virksomheder udspringer af et godt kendskab til markedet og kundernes behov, hvor brugerdreven innovation skaber grobund for nye produkter, der kan sælges til en høj pris. Forskning er en anden vigtig kilde til fornyelse og værdiskabelse i erhvervslivet. Danmark er et af de lande, der anvender flest penge på privat og offentlig forskning (omkring 2½ pct. af BNP i 27), jf. figur 5b. De private virksomheder står for omkring 2/3 af de samlede forskningsudgifter, mens den offentlige sektor står for omkring 1/3. Forskningen i Danmark er af international høj kvalitet, men den kommercielle nyttiggørelse er kun i det internationale midterfelt. Det er derfor en central udfordring at sikre et større afkast af investeringerne i form af kommercielle succeser. Med globaliseringspuljen fra 26 bliver der udmøntet betydelige midler til den offentlige forskning med henblik på at sikre, at kvaliteten og omfanget af den offentlige forskning i Danmark skal kunne måle sig med de bedste i verden. Globaliseringspuljen løfter den offentlige forskning, så Danmark fra 21 bruger 1 pct. af BNP på offentligt finansieret forskning og udvikling. Endvidere er den offentlige regulering med til at sikre beskyttelse af immaterielle rettigheder (patentlovgivning, varemærker mv.). Det er et vigtigt element i at motivere virksomhederne til forskning og innovation. Endelig spiller den offentlige sektor en rolle med rådgivning og som samarbejdspartner i forbindelse med innovation (fx velfærdsteknologi, miljøregulering og offentlig digitalisering). 17

22 Figur 5a. Omsætning fra nyudviklede produkter, Pct. af samlet omsætning Pct. af samlet omsætning GRC CZE SVK FIN HUN PRT SWE UK ESP DEU NLD IRE FRA AUT POL DK ITA ISL TUR BEL NOR Anm.: Omsætning fra produkter, der er nye for markedet, som andel af samlet omsætning for alle virksomheder med 1 eller flere ansatte. Kilde: Eurostats innovationsundersøgelse Figur 5b. Private og offentlige udgifter til forskning og udvikling, 27 Pct. af BNP SWE FIN JPN ISL USA DK DEU OECD FRA CAN BEL UK NLD NOR IRE ESP NZL Privat FoU Offentlig FoU Pct. af BNP 5 Anm.: Udgifter til forskning- og udvikling i pct. af BNP i hhv. privat og offentlig sektor. Kilde: Økonomisk tema nr. 8 29, Økonomi- og Erhvervsministeriet Til debat: Hvordan kan forskning og innovation styrkes og omsættes til vækst? Hvor skal der sættes ind for at styrke innovationen i dansk erhvervsliv? Kan vi sikre et bedre samspil mellem offentlige og private forskningsaktivitet og hvordan? Har vi fundet den rette balance mellem offentligt finansieret grundforskning og mere anvendt forskning? 18

23 7. Generelle vækstvilkår Gode vilkår for konkurrence og iværksætteri Fri og effektiv konkurrence er en helt central drivkraft for vækst og velstand. Skarp konkurrence medvirker til at sikre, at samfundets ressourcer anvendes dér, hvor de skaber mest værdi. Det sikrer lave priser på varer og tjenester og det sikrer et stort vareudbud. Tilgang af nye virksomheder er med til at skærpe konkurrencen. Nye virksomheder kommer med nye ideer, viden og produkter. Det lægger et pres på de eksisterende virksomheder for at blive dygtigere og mere innovative. Samtidig skaber nye virksomheder hvert tredje af alle nye job i den private sektor i Danmark. Konkurrencen i Danmark er ikke så skarp som i andre vestlige lande, men der har været forbedringer de seneste år. Antallet af brancher med konkurrenceproblemer, som opgjort af Konkurrencestyrelsen, er faldet fra 64 brancher i 21 til 34 brancher i 29, jf. figur 6a. Priserne på varer og tjenester er dog fortsat forholdsvis høje i Danmark, hvilket indikerer en svagere konkurrence end i udlandet, jf. figur 6b. Figur 6a. Færre brancher med tegn på konkurrenceproblemer Antal brancher Antal brancher Kilde: Konkurrenceevneredegørelse Figur 6b. Men forholdsvis høje nettopriser især for tjenester Indeks EU9 gnst.= Dyreste EU-9-land DK Indeks EU9 gnst.=1 DK Tjenester DK Varer Anm.: Forbrugerpriser korrigeret for skatter, afgifter og forskelle i velstandsniveau. Kilde: Konkurrenceevneredegørelse 29. Konkurrence kan generelt styrkes gennem gode rammebetingelser. Det forudsætter en tidssvarende konkurrenceregulering, som håndhæves effektivt, åbenhed over for udlandet og en offentlig regulering, som ikke begrænser konkurrencen unødigt. EU-samarbejdet og det indre marked spiller også en vigtig rolle for at sikre en stærk konkurrence på lige vilkår. EU s indre markedsstrategi fra november 27 skal via øget myndighedssamarbejde, regelforenklinger mv. sikre, at det indre marked fungerer bedre i praksis. Den offentlige sektor udgør en betydelig del af dansk økonomi. Det har derfor også betydning, om offentlige ydelser udsættes for konkurrence. Det kan ske ved 19

24 at sende flere opgaver i udbud, så man finder den bedste offentlige eller private løsning eller gennem borgeres ret til frit valg mellem forskellige offentlige og private leverandører af velfærdsydelser. Stramme udgiftsrammer kan også medvirke til at fremme effektivitet og bedre anvendelse af ressourcerne. Det er samtidig vigtigt, at der er gode vilkår for opstart af og vækst i nye virksomheder. I internationale sammenligninger er Danmark blandt de lande, hvor der starter flest nye virksomheder. Til gengæld ligger Danmark i midten blandt OECD-landene, når det handler om at få flest nye virksomheder ind i solide vækstforløb. Det er derfor vigtigt, at der er gode rammebetingelser, som kan understøtte nye vækstvirksomheders udvikling. Til debat: Hvordan kan vi styrke konkurrence og iværksætteri i Danmark? Hvad skal der til for at få konkurrencen i Danmark op på højde med de bedste lande i OECD? Er der områder, hvor det særligt halter med konkurrencen i Danmark? Hvordan sikrer vi, at Danmark bliver blandt de lande, der er bedst til at skabe nye vækstvirksomheder? Et fleksibelt arbejdsmarked Danmark har et meget fleksibelt arbejdsmarked. Det er afgørende i forhold til at sikre høj beskæftigelse, lav ledighed og gode muligheder for omstilling. Der er gennemført en lang række af reformer af det danske arbejdsmarked gennem de seneste 2 år, som har bidraget til at reducere ledigheden og øge arbejdsudbuddet. Reglerne for ansættelse og afskedigelse fastlægges fortrinsvis af arbejdsmarkedets parter gennem overenskomstaftalerne, mens der kun er en begrænset offentlig regulering på området. Det offentliges rolle er at fastsætte reglerne for og kompensationen ved ledighed og at sørge for en aktiv og effektiv beskæftigelsesindsats. Den danske arbejdsmarkedsmodel er karakteriseret ved fleksible regler for ansættelse og afskedigelse, høj grad af økonomisk sikkerhed ved ledighed og en aktiv og effektiv indsats for at få ledige tilbage i job. Systemet er grundlæggende baseret på, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være jobsøgende for at modtage dagpenge eller kontanthjælp. De fleksible regler for at ansætte og afskedige styrker virksomhedernes muligheder for at tilpasse sig til ændrede vilkår og dermed for at øge produktiviteten. Samtidig betyder fleksibiliteten, at virksomhederne er mere villige til at ansætte nye medarbejdere, hvilket øger antallet af jobåbninger på arbejdsmarkedet. For arbejdsmarkedet som helhed forebygger fleksibiliteten, at stigende ledighed mere varigt sætter sig fast. 2

25 Dagpengesystemet er indrettet, så kompensationsgraden ved ledighed er relativt høj for lavtlønnede. Det giver økonomisk sikkerhed for den enkelte, som kan fremme lysten til at prøve et nyt arbejde og dermed øge fleksibiliteten. På den anden side indebærer en høj kompensationsgrad en lavere tilskyndelse til at være i arbejde. Derfor må andre instrumenter i beskæftigelsesindsatsen sikre, at ledige står aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet og er motiverede til jobsøgning. Det kræver effektive rådighedsregler og ret og pligt til aktivering. Den aktive arbejdsmarkedspolitik og et relativt højt kompensationsniveau ved ledighed betyder, at de samlede udgifter til understøttelse og aktivering per ledig er større i Danmark end i andre lande. Figur 7a. Samspil på arbejdsmarkedet Figur 7b. Høj jobomsætning, 28 Enkelt at ansætte og afskedige Stor jobomsætning Arbejdsmarkedet Pct Pct Ledighed Aktiv Beskæftigelsesindsats 5 5 Høj kompensationsgrad i dagpengesystemet Aktiv og effektiv indsats Fokus på rådighed og ret og pligt til tilbud TUR DK ISL SWE FIN ESP NOR FRA AUT UK POL DEU IRE BEL HUN PRT ITA SVK CZE NLD GRC Anm.: Andel af beskæftigede, der har påbegyndt beskæftigelse hos deres nuværende arbejdsgiver inden for det seneste år. Kilde: Konkurrenceevneredegørelsen 29. Erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen er meget høj i Danmark, navnlig blandt kvinder. Men blandt de 6-65-årige er erhvervsdeltagelsen i Danmark noget lavere end i de bedste lande. Det afspejler blandt andet efterlønsordningen. I forbindelse med velfærdsaftalen fra 26 blev tilbagetrækningssystemet derfor reformeret markant, idet det blev besluttet at forøge efterlønsalderen med 2 år fra 219 til 222, og at både efterløns- og pensionsalderen derefter skal forøges i takt med den gennemsnitlige levetid for 6-årige. Det har afgørende bidraget til at sikre sammenhæng mellem offentlige indtægter og udgifter på længere sigt. Udover den ret høje erhvervsdeltagelse er Danmark også kendetegnet ved, at en forholdsvis stor del af de årige modtager overførselsindkomst. Sammenlignet med andre lande er der navnlig flere personer, der modtager førtidspension og andre helbredsbetingede ydelser. En anden udfordring for et højt arbejdsudbud er arbejdstiden. Den er i dag væsentlig lavere end for 5 år siden, jf. figur 8a. En del af den øgede velstand over det lange stræk er således omsat til mere fritid. Den gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. beskæftiget er relativt lav i Danmark og i den laveste fjerdedel blandt OECD-landene. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med høj erhvervsdeltagelse og mange familier med to indkomster. Desuden spiller blandt andet skattesystemet en rolle for danskernes valg af arbejdstid. 21

26 Siden midten af 199 erne er den gennemsnitlige arbejdstid således steget noget igen, hvilket bl.a. har været understøttet af lavere marginalskatter i kraft af skattereformer siden sidste halvdel af 198 erne. Den fuldt finansierede skattereform i Forårspakke 2. har som et primært sigte at øge arbejdsudbuddet og styrke de langsigtede vækstmuligheder bl.a. ved en nedsættelse af skatten på den sidst tjente krone. Siden 21 er marginalskatten på arbejdsindkomst nedsat væsentligt for hovedparten af lønmodtagerne, jf. figur 8b. Figur 8a. Arbejdstiden er faldet over et langt stræk men ikke siden 199 Timer pr. beskæftiget Timer pr. beskæftiget Kilde: Danmarks Statistik. Figur 8b. Marginalskatten er nedsat for hovedparten af lønmodtagerne Pct regler Reformen Lønmodtagere fordelt efter lønindkomst (h.akse) 2,5 2, 1,5 1,,5 3, Lønindkomst (før AM-bidrag), 1. kr. Pct. Til debat: Hvordan kan vi styrke erhvervsdeltagelsen i Danmark? Hvilke initiativer kan bidrage til, at vi når regeringens mål om, at Danmark i 22 har et arbejdsudbud, der er blandt verdens 1 højeste? Velfungerende finansielle markeder De finansielle markeder spiller en vigtig rolle for vækst ved at kanalisere kapitalen hen til de mest rentable investeringer og sprede risikoen forbundet med investeringer. I Danmark er kapitalmarkedet forholdsvist veludviklet sammenlignet med andre lande, jf. figur 9a. Det skyldes primært, at obligationsmarkedet fylder meget i det danske finansielle landskab. På baggrund af de senere års krise i den finansielle sektor er der gennemført en række indgreb for at sikre den finansielle stabilitet. Flere af initiativerne er tidsbegrænsede, og det er vigtigt at komme tilbage til en situation, hvor sektoren igen kan stå på egne ben uden statslig hjælp. Det seneste tiltag fastlægger principperne for håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter den 3. september 21, hvor den generelle statsgarantiordning ophører. Afviklingsordningen finansieres af den finansielle sektor via Indskydergarantifonden. De seneste års udvikling har tydeligt illustreret, at der er behov for en strammere regulering af kreditinstitutter. Det er et arbejde, som pågår både internationalt og i Danmark, og hvor det er vigtigt at fastholde lige konkurrencevilkår for institutterne over landegrænserne. Samtidig er det vigtigt, at en opstramning i 22

27 reguleringen af den finansielle sektor sker på en måde, som understøtter sund vækst i produktion og investeringer. Adgang til risikovillig kapital er et vigtigt element for iværksætteri og dermed for omsætning af nye ideer til forretningsmuligheder og vækst. Det gælder både adgang til lån og adgang til egenkapital fra enkeltinvestorer og fonde. I forbindelse med den økonomiske krise har det været vanskeligt for mange virksomheder at få kredit. Der er gennemført mange initiativer for at understøtte adgangen til kapital, herunder Erhvervspakken, som har styrket finansieringsmulighederne for små og mellemstore virksomheder. En særlig del af den risikovillige kapital er den såkaldte venturekapital, der er målrettet virksomheder med et særligt stort vækstpotentiale. Det danske marked for venturekapital var i 27 blandt de største i Europa (som andel af BNP), jf. figur 9b. Med regeringens nye arbejdsprogram er der taget initiativ til yderligere styrkelse af virksomhedernes adgang til risikovillig kapital. Figur 9a. Kapitalmarkedets størrelse Pct. af BNP IRE NLD BEL UK FRA DK ESP JPN SWE USA ITA GRC DEU FIN AUT PRT PRT Pct. af BNP Figur 9b. Omfanget af risikovillig kapital Indeks, UK= Indeks, UK= UK SWE DK CHE FIN NOR NLD ESP BEL FRA PRT IRE ITA DEU AUT Anm.: Gennemsnit for Kilde: Konkurrenceevneredegørelsen 29. Anm.: Ventureinvesteringer i pct. af BNP, beregnet som det årlige gnst. fra 25 til 27 og indekseret til 1 for det førende land (UK). Kilde: Konkurrenceevneredegørelsen 29. Til debat: Hvordan sikrer vi bedre fungerende finansielle markeder? Hvordan sikres en bedre regulering af den finansielle sektor uden tab af effektivitet? Er der behov for at styrke markedet for risikovillig kapital og hvordan? Sund økonomisk politik En sund økonomisk politik er en nødvendig betingelse for høj og robust økonomisk vækst. Den økonomiske politik skal understøtte en stabil økonomisk udvikling, herunder lav og stabil inflation og sunde og holdbare offentlige finanser. Økonomisk stabilitet og troværdighed om finanspolitikken giver bedre vilkår for langsigtet økonomisk planlægning i både virksomheder og husholdninger. Det understøtter opsparing og investeringer og dermed vækst og velstand. 23

28 Den danske fastkurspolitik er et centralt omdrejningspunkt i forhold til at sikre en lav og stabil prisudvikling, som mindsker usikkerheden i virksomhedernes planlægning. Det er afgørende, at der er troværdighed omkring fastkurspolitikken, og det stiller særlige krav til ansvarlighed og økonomisk disciplin i tilrettelæggelsen af finanspolitikken både på kort og langt sigt. Det vil bidrage til fastholde lave renter og et lavt rentespænd over for euroområdet samt mindske rentestigninger i perioder med finansiel uro. Stabile skattevilkår og et skattesystem, som ikke unødigt svækker tilskyndelsen til at arbejde, investere og spare op, er også centrale for vækstmulighederne på længere sigt. Skattestoppet betyder, at skatterne holdes i ro. Den fuldt finansierede skatteomlægning i Forårspakke 2. sigter samtidig på at understøtte de langsigtede vækstmuligheder og skønnes usikkert at øge velstanden med i størrelsesordenen 1½ pct. af BNP på længere sigt. Skatteomlægningen viderefører overordnet linjen i skattepolitikken siden midten af 198 erne. Danmark har haft store overskud på de offentlige finanser i årene med gunstige konjunkturer, jf. figur 9a. Overskuddene er medgået til at nedbringe den offentlige gæld. Udfordringerne for de offentlige finanser er imidlertid blevet væsentligt skærpet som følge af den globale krise, og fra 28 til 21 er den offentlige saldo blevet forringet med omkring 15 mia. kr., jf. figur 9b. Det skal blandt andet ses i lyset af, at Danmark er et af de lande, der har lempet finanspolitikken mest i disse år. Figur 1a. Overskud eller underskud på de offentlige finanser i EU-landene, 25-8 Pct. af BNP DK FIN SWE LUX BGR EST NLD ESP CYP IRL BEL SVN AUT DEU LTU LVA EU27 CZE SVK ROU FRA ITA MLT POL GBR PRT GRC HUN Gennemsnit 25-8 Pct. af BNP Kilde: Europa-kommissionen, Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger. Figur 1b. Faktisk og strukturel saldo, Pct. af BNP Faktisk saldo Strukturel saldo Pct. af BNP 6 Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, december Rammerne for finanspolitikken er 215-planen, hvor det centrale pejlemærke er at sikre strukturel balance på de offentlige finanser i 215 og langsigtet finanspolitisk holdbarhed. I det seneste Konvergensprogram er det vurderet, at der samlet skal ske en konsolidering af de offentlige finanser på mere end 3 mia. kr. frem mod 215 for at indfri målene. I arbejdsprogrammet Danmark 22 har regeringen fremlagt den overordnede strategi i forhold til at håndtere udfordringerne. De offentlige finanser er under meget stort pres mange steder. I de fleste lande er de finanspolitiske udfordringer større end i Danmark, blandt andet fordi mange 24

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Danmark er mester i at få folk i job

Danmark er mester i at få folk i job Den danske flexicurity-model Danmark er mester i at få folk i job Danmark har ifølge World Economic Forum det mest fleksible arbejdsmarked i Europa målt på, hvor let det er at hyre og fyre medarbejdere.

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 14. 1 På et velfungerende marked konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere let og trygt. På et velfungerende marked tilskyndes virksomhederne til hele tiden at forbedre

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på DI Services årsdag den 24. maj 2013 Dagsorden Danmarks produktivitetsproblem Hvor ligger

Læs mere

Bilag om Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft 1

Bilag om Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 118 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 16 65 6. januar 6 Bilag om Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere