FremKom 2 MINI HOVEDRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FremKom 2 MINI HOVEDRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland"

Transkript

1 MINI HOVEDRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland FremKom 2 I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV I NORDJYLLAND

2 FREMKOM NY ANALYSE AF FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV Fokus på fremtidens kompetencebehov er afgørende for den fremtidige udvikling og vækst i Nordjylland. Derfor er det er med stor glæde, at vi præsenterer resultaterne af den nye FremKom 2-analyse. Den første blev offentliggjort første gang i 2008, hvor den gav et billede af det fremtidige kompetencebehov for halvdelen af den nordjyske arbejdsstyrke. FremKom 2 går skridtet videre og giver et billede af fremtidens kompetencebehov for ledere og medarbejdere i hele Region Nordjylland. For at give et godt bud på, hvilke kompetencer, der bliver centrale inden for eksempelvis fødevareområdet, byggeri og offentlig forvaltning har vi med hjælp fra et konsulentfirma været rundt i hele Nordjylland for at tale med ledere og eksperter i både private virksomheder og offentlige organisationer. Resultatet er spændende læsning, som giver stof til eftertanke og gode input til både de, der udbyder og efterspørger kompetenceudvikling. Interessant er det især at se, hvorledes der på tværs af brancher og sektorer i stadig stigende grad efterspørges både stærke faglige og stærke personlige kompetencer. Der er stor opbakning omkring FremKom i Nordjylland, hvor strategiske aktører inden for erhvervs-, uddannelses og beskæftigelsesområdet har samarbejdet omkring at få realiseret FremKom 2-analysen. Det er med til at skabe en sammenhængende indsats, hvor vi samarbejder omkring at løse de udfordringer, som vi har i Nordjylland. Med FremKom 2-analysen er der skabt et godt grundlag for en debat om Nordjyllands udfordringer i forhold til at sikre, at arbejdsstyrken også har de rette kompetencer om fem år. Dernæst også en diskussion af, hvordan vi sammen og hver for sig kan handle på den nye viden, som vi har fået. FremKom 2-analysens resultater kan frit hentes på FremKom s hjemmeside Ulla Astman Formand Vækstforum Nordjylland Erik H. Andersen Formand Det Regionale Beskæftigelsesråd 2 MINI HOVEDRAPPORT

3 INDHOLD Om FremKom...4 Moderate vækstperspektiver - men stadig behov for nye kompetencer...4 En verden af kompetencer...5 Erhvervsliv...6 Fra industrisamfund til vidensøkonomi... 6 Service, IKT og sundhed i vækst... 6 Vækst i krydsfelter... 7 Uddannelsesbehov...9 Behov for flere højtuddannede... 9 Mangel på faglærte i fremtiden... 9 Faldende efterspørgsel efter ufaglærte Tilfredshed med regionens uddannelser Efteruddannelse og kompetenceløft Fremtidens kompetencebehov Personlige kompetencer Fleksibilitet Serviceorientering Forretningsforståelse Kreativitet og innovation Netværksledelse Fokus på ledelse og kommunikation inden for det offentlige Svært at skaffe specialistkompetencer God infrastruktur sikrer adgang til kompetencer MINI HOVEDRAPPORT 3

4 OM FREMKOM FremKom 2 har til formål at afdække fremtidens kompetencebehov i Nordjylland fem år frem i tiden. Projektet blev sat i gang i oktober 2010 af Vækstforum Nordjylland i samarbejde med en række strategiske aktører indenfor uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet. Analysen er udført af Oxford Research for Region Nordjylland og er en videreførelse af Fremkom 1 fra FremKom 2 afdækker det samlede nordjyske arbejdsmarked fordelt på 16 sektorer og regionens fire arbejdskraftoplande: Aalborg, Thy-Mors, Himmerland og Vendsyssel. Tendenser og udfordringer på tværs af sektorer og oplande er også blevet undersøgt, og resultaterne kan læses i hovedrapporten. Analysen er baseret på kvalitative interviews med 60 virksomheder, spørgeskemaundersøgelse med 800 virksomheder og 35 offentlige arbejdsgivere. Denne minirapport er en kortfattet opsummering af resultaterne i Hovedrapporten. Hovedrapport, sektorrapporter og oplandsrapporter kan alle downloades fra LÆS DE 4 OPLANDSRAPPORTER FRA: AALBORG, THY-MORS, HIMMERLAND, VENDSYSSEL PÅ FREMKOM.DK MODERATE VÆKSTPERSPEKTIVER - MEN STADIG BEHOV FOR NYE KOMPETENCER Overordnet set viser analysen, at de nordjyske virksomheder såvel som offentlige arbejdsgivere stadig er mærket af den økonomiske krise. Ifølge analysen betyder de moderate vækstperspektiver, at efterspørgslen efter arbejdskraft rent kvantitativt vil være afdæmpet de nærmeste år. Dette betyder dog ikke at behovet for uddannelse og kompetenceudvikling falder. Regionens uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmeaktører skal derfor fortsat innovere sine tilbud og sørge for en relevant og up-to-date uddannelses- og kompetenceindsats. Både for sektorer i tilbagegang og i fremgang vil der være jobomsætning. Alle sektorer vil derfor kontinuerligt få brug for nye medarbejdere og nye kompetencer. Samtidig påvirker den almindelige udvikling i samfund, teknologi og kunder samt den skærpede internationale konkurrence og de heraf øgede produktivitetskrav kompetencekravene til de allerede ansatte i virksomhederne. Sidst men ikke mindst tyder meget på, at den økonomiske krise og de moderate vækstperspektiver i realiteten kun vil sætte endnu højere krav til dansk og nordjysk erhvervslivs evne til at udvikle og innovere og hermed også medarbejdernes viden og kompetencer. 4 MINI HOVEDRAPPORT Det skal samtidigt fremhæves, at fokusset i FremKom 2 ikke har været på at forudsige de præcise fremtidige vækstrater. Derimod har analysen fokuseret på at kortlægge de kompetencebehov, der vil opstå i kølvandet på de mere entydige samfunds-, markedsog teknologimæssige ændringer, som, uanfægtet de kvantitative vækstperspektiver, formentlig vil slå igennem i løbet af de næste fem år.

5 EN VERDEN AF KOMPETENCER I en globaliseret verden har konkurrence ingen grænser. Når en ny virksomhed åbner i fx Indien så kan det få direkte indflydelse på erhvervslivet i Nordjylland. I højtlønslande som Danmark har vi svært ved at konkurrere på pris, og vi må i stedet gøre det på innovation og viden, hvilket kræver nye kompetencer. I spirende økonomier i Asien, Latinamerika og Afrika opleves der imidlertid stor vækst i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i disse år. Derfor stilles der stadig større krav til danske såvel som nordjyske virksomheders innovationsevne og viden. Hvis vi i fremtiden skal konkurrere internationalt, skal vi derfor ikke blot tilegne os nye kompetencer vi skal tilegne os de rigtige kompetencer og være i stand til at anvende kompetencerne på nye og kreative måder. Ligeledes sætter den samfundsmæssige udvikling hele tiden nye krav til kompetencerne hos de offentlige arbejdsgivere. En af de absolut vigtigste grundpiller i sikringen af vores vækst er altså, at private virksomheder og offentlige arbejdsgivere har adgang til nytænkende, højt kvalificerede og engagerede medarbejdere med de helt rigtige kompetencer. Men for at opnå dette, må uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsfremmeaktører naturligvis have en fornemmelse for, hvilke kompetencer det er, der mere præcist bliver behov for. DE 3 MEST EFTERSPURGTE KOMPETENCER IFØLGE VIRKSOMHEDERNE: FLEKSIBILITET, SERVICEORIENTERING OG FORRETNINGSFORSTÅELSE. Spørger man de nordjyske virksomheder, hvilke kompetencer de vil efterspørge i fremtiden, så er de 3 mest almindelige svar Fleksibilitet, Serviceorientering og Forretningsforståelse. Dermed er scenen sat for et erhvervsliv, hvor ikke blot uddannelse og viden er i centrum men hvor også personlige kompetencer spiller en hovedrolle. MINI HOVEDRAPPORT 5

6 ERHVERVSLIV I Nordjylland er konsekvenserne af globaliseringen åbenbar. Regionen er i en overgangsproces fra industrisamfund til videns- og serviceøkonomi. I erhvervslivet opleves vækst i videntunge og serviceprægede sektorer, mens der er tilbagegang indenfor de klassiske produktionstunge erhverv. Det betyder bl.a. færre jobs til ufaglærte og større efterspørgsel på højtuddannede. For at forstå fremtidens kompetencebehov i Nordjylland må man se på den udvikling, som det nordjyske erhvervsliv gennemgår i disse år. Hvilke sektorer er i vækst, og hvilke er i tilbagegang? Hvilke jobs forsvinder, og hvilke forventes at dukke op? LÆS MERE OM KOMPETENCEBEHOV INDEN FOR DISSE SEKTORER PÅ FREMKOM.DK: FØDEVARER OG STØTTEERHVERV MØBEL, BEKLÆDNING OG STØTTEER- HVERV KULTUR, TURISME OG EVENT OPLEVELSESINDUSTRI IKT ENERGI OG MILJØ OG STØTTEERHVERV TRANSPORT OG STØTTEERHVERV BYGGERI OG STØTTEERHVERV METALINDUSTRI SUNDHEDSVÆSEN, SUNDHEDSTEKNO- LOGI OG MEDICO FINANS, FORSIKRING OG VIDENSERVICE HANDEL OG FORRETNINGSSERVICE I ØVRIGT UDDANNELSE PLEJE OG OMSORG OFFENTLIG ADMINISTRATION OG ORGANISATIONER Forandringerne i erhvervslivet betyder nemlig også forandringer i de kompetencer, som virksomhederne efterspørger hos medarbejderne. De kompetencemæssige forandringer sker både i sektorer i vækst såvel som i sektorer, der oplever nedgang i antallet af ansatte. Et fald i behovet for arbejdskraft betyder ikke nødvendigvis økonomiske vanskeligheder i de berørte sektorer. Nedgangen kan også tilskrives effektivisering og automatisering. Desuden bør det understreges, at der naturligvis stadig vil være jobomsætning, selv i brancher med kraftig økonomisk tilbagegang. Dermed vil der til stadighed være et behov for både nye medarbejdere og nye kompetencer. Fra industrisamfund til vidensøkonomi Ser man overordnet på beskæftigelsen i Nordjylland, er tendensen klar. Der bliver færre jobs i traditionelle produktionserhverv som eksempelvis metal, fødevarer, møbel og beklædning, mens der opleves vækst inden for mange service- og videnerhverv. Den økonomiske krise og det stigende pres på de offentlige finanser vil dog formentligt betyde, at mange af de offentligt dominerede servicesektorer som eksempelvis uddannelse og pleje og omsorg vil opleve nedgang i antallet af ansatte. Service, IKT og sundhed i vækst Blandt de service- og videnerhverv, hvor der forudses størst fremgang, er Informations- og kommunikationsteknologi - IKT. Både virksomheder og eksperter er enige om, at Nordjylland har opbygget en styrkeposition inden for IKT. Derfor er der god grund til at forvente sig meget af denne sektor i de kommende år. Ses der på antallet af beskæftigede, finder man den største vækst inden for sundhedsvæsen og medico. Her er jobvæksten primært drevet af det offentlige sundhedsvæsen. Sektoren er allerede blandt regionens allerstørste ren beskæftigelsesmæssigt og ser som den eneste offentligt dominerede sektor ud til at ville opleve vækst frem til Andre sektorer, der står til vækst, er bl.a. handel og forretningsservice, turisme, oplevelsesøkonomi og finans- og videnservice. NORDJYLLAND VIL MISTE OP MOD 5000 UFAGLÆRTE JOBS OVER DE NÆSTE 5 ÅR. 6 MINI HOVEDRAPPORT

7 I kølvandet på tilbagegangen for produktionserhvervene følger en tendens til faldende efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft. I perioden frem til 2016 forudsiger analysen, at regionen mister op mod 5000 ufaglærte arbejdspladser. Her vil især fødevaresektoren, der traditionelt har beskæftiget mange ufaglærte i Nordjylland, blive hårdt ramt. ANALYSEN PEGER BL.A. VÆKST INDEN FOR IKT, SUNDHED, HANDEL & FORRETNINGS- SERVICE, TURISME, OPLEVELSESØKONOMI OG FINANS- OG VIDENSERVICE. Vækst i krydsfelter Analysen viser desuden, at der er en øget tendens til, at nye markeder og vækstpotentialer opstår i krydsfeltet mellem før adskilte brancher og teknologiområder. Lokale fødevarer bruges til at trække turister til regionen, it- og onlineløsninger anvendes til at bringe nyheder og musik ud til nye kundesegmenter, banker satser på oplevelser for at få flere kunder i butikken, og gamle industrivirksomheder går over til grønne teknologier. DER ER TENDENS TIL VÆKST I KRYDSFEL- TER MELLEM TRADITIONELLE BRANCHER. NÅR FX FISKERI OG TURISME BLANDES, OPSTÅR NYE MARKEDSSEGMENTER OG NYE KOMPETENCEBEHOV. Eksempler på dette er, når østersfiskeri på Mors gøres til turisteventen Østerspremiere. Eller når mediekoncernen Nordjyske Medier går fra at være blot en avis til også at formidle nyheder via fx TV og mobile applikationer. Netop denne type af brancheglidninger stiller naturligvis nye krav til arbejdsstyrkens kompetencer og faglige fleksibilitet. For at udnytte dette vækstpotentiale i fremtiden, vil der blive behov for medarbejdere, der kan udtænke og udvikle sådanne krydsfelter. VÆKST KONCENTRERES I AALBORG. Det er de videntunge sektorer, der vækster, og efterspørgslen på højtuddannede øges. Da højtuddannede har en tendens til at bosætte sig i større byer, bliver Aalborg i endnu højere grad end nu centrum for vækst. Det betyder også, at oplandsområderne kan få problemer med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. MINI HOVEDRAPPORT 7

8 8 MINI HOVEDRAPPORT

9 UDDANNELSESBEHOV I det moderne Nordjylland, hvor viden og kompetence erstatter produktionstunge erhverv, er uddannelse centralt. Erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner skal i samspil løse kompetenceudfordringerne i fremtiden. Unge mennesker skal gøres klar til fremtidens udfordringer, og efteruddannelse skal sikre faglige kompetencer, der matcher erhvervslivets behov. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv er væsentligt, hvis Nordjylland skal gå fremtiden velforberedt i møde, når det kommer til kompetencebehov. Virksomhederne skal arbejde strategisk med kompetenceudvikling og i samarbejde med uddannelsesinstitutioner sammensætte og definere uddannelsesforløb, der gearer virksomhederne til nye markeder og ændrede kundebehov. Det gør sig blandt andet gældende, når man ser på vækstmulighederne i krydsfeltet mellem traditionelle erhverv. Her kan virksomheder og uddannelsesinstitutioner i samspil definere nye behov og imødekomme de nye udfordringer. Behov for flere højtuddannede Ses der på fremtidens kompetencebehov rent uddannelsesmæssigt er analysen klar: Tendensen går mod, at virksomhederne efterspørger flere højtuddannede og færre ufaglærte dette gælder både i sektorer i vækst og i sektorer i tilbagegang. Der er en klar tendens mod, at vi ansætter flere og flere højtuddannede. Dette har at gøre med, at opgaverne bliver større og mere komplekse. Medarbejdere, som har en lang uddannelse, har typisk de analytiske og refleksive kompetencer, der er nødvendige, mens de mere lavpraktiske kompetencer bliver efterspurgt mindre og mindre. HR leder, mellemstor videnservicevirksomhed Analysen peger på, at der vil blive stigende behov for højtuddannede inden for alle uddannelsesretninger. Virksomhederne selv peger særligt på ingeniører og højtuddannede med IKT-kompetencer. Desuden forventer mange produktionsvirksomheder, at eventuel vækst særligt vil ske på administrativt niveau. Derfor peger analysen på, at der også vil blive øget efterspørgsel på højtuddannede med kompetencer inden for marketing, økonomi, jura, administration, sprog, CSR, HR, organisation, analyse, m.v. Mangel på faglærte i fremtiden Analysen viser, at udbuddet af faglærte vil falde markant inden for de næste fem år. Dette kan føre til, at der inden for den nærmeste årrække kan opstå mangel på faglærte. Ifølge virksomhederne selv, vil der særligt blive efterspurgt faglærte, der kan indgå i komplicerede produktions- og konstruktionsprocesser samt i byggeindustrien. Desuden forudser turismevirksomheder et øget behov for faglærte kokke og tjenere. UDBUDDET AF FAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FALDER, MENS EFTERSPØRGSLEN VIL VÆRE NOGENLUNDE KONSTANT. DET KAN BETYDE, AT REGIONENS VIRKSOMHEDER VIL FÅ PRO- BLEMER MED AT REKRUTTERE FAGLÆRT ARBEJDSKRAFT. MINI HOVEDRAPPORT 9

10 Faldende efterspørgsel efter ufaglærte Over de kommende fem år vil der blive brug for færre ufaglærte i Nordjylland. Regionen vil miste op mod 5000 ufaglærte arbejdspladser i perioden. Især inden for produktionserhvervene vil dette gøre sig gældende. Mens der bliver færre arbejdspladser til ufaglærte i regionen, vil kravene til dem, der er tilbage, højnes. Analysen viser nemlig, at virksomhederne stiller større forventninger til især skrive-, læse-, regne- og it-færdigheder hos de ufaglærte. Denne udvikling er allerede i gang, og der er risiko for, at det vil skubbe nogle ufaglærte ud af arbejdsmarkedet. [ ] Det giver en mulighed for, at nogle af de dårligt uddannede kan komme i job [ ]. Men vi er nødt til at advare om, at mange nye medarbejdere i branchen har store vanskeligheder med at læse og skrive. Det betyder, at de har svært ved at varetage et almindeligt job - Også i rengøringsjob er der behov for, at man kan læse en manual og begå sig blandt de kunder, man er ude ved hver dag. Mette Rose Skaksen, DI Service (til DR Nyheder 6. maj 2011) Tilfredshed med regionens uddannelser Grundlæggende viser analysen, at virksomhederne generelt er tilfredse med både udbud og kvalitet af regionens arbejdskraft. Desuden vises der også tilfredshed med udbud og fagligt niveau på uddannelsesinstitutionerne. Mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder beskriver et godt samspil mellem deres branche og uddannelsesinstitutionerne. Især Aalborg Universitet bliver fremhævet som udadvendt og fremsynet. Efteruddannelse og kompetenceløft Når virksomhederne efterspørger medarbejdere med flere kompetencer og højere uddannelse, er det ikke blot grunduddannelser, der spiller en vigtig rolle. Lige så vigtig er efteruddannelse, der kan være med til at sikre, at den eksisterende arbejdsstyrke har de rigtige kompetencer. De fleste virksomheder forventer da også, at de får behov for at efter- og videreuddanne medarbejdere over de kommende fem år. I forhold til efteruddannelse er det ofte inden for ledelse, projektledelse, økonomi og specialiserede fagtekniske områder, at virksomhederne efterspørger kurser. Nye regler og lovkrav, herunder også fra EU s side, inden for eksempelvis fødevarehygiejne, miljø, regnskabsregler og sikkerhed er også noget, som i stigende grad skaber behov for efteruddannelse i virksomhederne. I øvrigt forventes det, at der de kommende år vil opstå et øget behov for at opkvalificere og efteruddanne regionens mange ufaglærte. Dels fordi at kompetencekravene til de ufaglærte øges, og dels fordi at personer uden formel uddannelse vil få sværere og sværere ved at finde beskæftigelse. 10 MINI HOVEDRAPPORT

11 MINI HOVEDRAPPORT 11

12 FREMTIDENS KOMPETENCEBEHOV I en region og et arbejdsmarked, der konstant forandres, skal også arbejdsstyrken udvikle sig. Nye udfordringer skal mødes med nye kompetencer. Overgangen fra industrisamfund til vidensøkonomi stiller ufravigelige nye krav til regionens menneskelige ressourcer. Den omfattende globale konkurrence skal imødekommes ikke bare med viden og uddannelse, men også med personlige kompetencer som fleksibilitet, serviceorientering, forretningsforståelse og innovation. Kompetencer er mange ting. I FremKom 2 analysen er der både fokuseret på kompetencebehovet på medarbejderniveau og ledelsesniveau. Desuden skelnes der mellem de faglige tekniske kompetencer og de mere personlige kompetencer. Personlige kompetencer Netop begrebet personlige kompetencer er i centrum, når de nordjyske virksomheder udtaler sig om efterspørgslen på arbejdskraft over de kommende år. Her forudsætter arbejdsgiverne, at medarbejderne har et højt fagligt og teknisk niveau - og efterspørger derudover noget andet og mere end faglighed. Det handler i høj grad om kompetencer, som medarbejderne ikke nødvendigvis tillægger sig gennem uddannelse. Det er typisk samarbejdsrelaterede kompetencer, som fx fleksibilitet og serviceorientering eller erfaringsbaserede kompetencer som fx forretningsforståelse, som virksomhederne efterspørger. PERSONLIGE KOMPETENCER OPNÅS I DAG IKKE NØDVENDIGVIS GENNEM UDDANNELSE. DE ER OFTEST BASERET PÅ ERFARING ELLER PERSON- LIGHED. I min optik så handler de kompetencer, man skal have, om at man skal have højere og højere uddannelsesniveau. Og så er det noget med menneskelighed og sociale kompetencer, der kommer til at spille en vigtig rolle fremadrettet. Faglige kompetencer skal man have på et vist niveau - det er jo bare en forudsætning, og så bygger man oven på med de andre kompetencer. Derfor er det meget vigtigere, at man har evnen til at kunne arbejde sammen med andre mennesker, og at man kan håndtere den usikkerhed, der er og har den fleksibilitet der kræves. Udviklingsdirektør, mellemstor metalvirksomhed 12 MINI HOVEDRAPPORT

13 Det er vigtigt, at det er mennesker, der kan kommunikere, være indlevende og være servicemindede. Det smitter for eksempel også af på de håndværkere, vi ansætter. Det er vigtigt, at de også kan det med service, da de går op ad gæsterne hele tiden. Derfor er service kodeordet for os hele vejen rundt. Og det er de medarbejdere, der ikke er servicemindede og ikke kan med gæsterne, der ryger først så kan de være nok så dygtige til det faglige. Sådan er det bare. Direktør, mindre turismevirksomhed Hvis jeg skal vælge mellem to til en ansættelse, hvor den ene er en rigtig dygtig håndværker, men ikke så fleksibel, tager jeg hellere én, der virker fleksibel, men som skal læres op i det, vi laver. Underdirektør, mindre møbelvirksomhed Fleksibilitet Mange virksomheder peger på fleksibilitet som en kompetence, der vil blive øget efterspørgsel efter. Fleksibilitet defineres af størsteparten som evnen til kunne varetage flere arbejds- og ansvarsområder end tidligere. Men det handler også om at kunne skifte mellem jobfunktioner og håndtere både faglige og organisatoriske ændringer. Medarbejderne skal være forandringsparate og i stigende grad have generalistkompetencer frem for snævre tekniske specialiseringer. Noget der i forvejen er, men som vil blive endnu mere vigtigt, er evnen til at omstille sig, at være fleksibel og som eksempel, at kunne håndtere flere forskellige maskiner. Det giver os flere muligheder, hvis vores ansatte kan flere forskellige ting. Der er nogle af de ældre, der har lidt svært ved at håndtere ændringer og skulle lære flere maskiner at kende. Underdirektør, mellemstor kemivirksomhed MINI HOVEDRAPPORT 13

14 14 MINI HOVEDRAPPORT

15 Serviceorientering Virksomhederne fremhæver også behovet for, at medarbejdere kommunikerer godt med kunderne. Det handler grundlæggende om at besidde evnen til at vise, at virksomheden vil gå langt for at imødekomme kundens behov. Der efterspørges altså helt generelle kompetencer inden for kundeservice: høflighed, konfliktløsning og evnen til proaktivt at forudse kundens ønsker og behov. Nogle uddannelsesinstitutioner inden for servicefagene er begyndt at fokusere på at udstyre deres kandidater med mere personlige servicekompetencer. Flere virksomheder har dog fremhævet, at manglende serviceorientering stadig er et stigende problem blandt de yngre medarbejdere. Forretningsforståelse De fleste virksomheder efterspørger desuden større forretningsforståelse blandt unge nyuddannede. For selv om der er stor tilfredshed med de nyuddannede kandidaters faglige niveau, så mangler mange af de samme kandidater forståelse for, hvordan en virksomhed helt grundlæggende fungerer. Forretningsforståelse handler i høj grad om evnen til at kunne omsætte sin faglige og tekniske viden til konkret værdi for kunderne. Virksomhederne peger således på et behov for, at deres nuværende såvel som kommende medarbejdere bliver bedre til at kunne anvende deres fagtekniske viden og kompetencer i en større forretningsmæssig kontekst. Mange virksomheder efterlyser desuden også, at unge og nyuddannede medarbejdere får bedre indsigt i forhold som udbud og efterspørgsel, bundlinje og likviditet. Jeg oplever, at mange unge i dag har alt for lidt forståelse for, hvordan en virksomhed helt grundlæggende fungerer. I forbindelse med krisen, som ramte os rigtig hårdt, blev vi eksempelvis nødt til skære ned på antallet af ansatte i de fleste afdelinger. En af de unge ingeniører, som vi afskedigede, sagde efterfølgende til mig, at han altså ikke kunne forstå, hvorfor han var blevet fyret - det var jo salget, der var svigtet og ikke udviklingsafdelingen, hvor han arbejdede, der havde udført et dårligt job. For mig illustrerer denne situation virkelig en manglende forståelse for, hvordan en virksomhed helt grundlæggende fungerer. Direktør, mellemstor metalvirksomhed Et konkret forslag er, at praktikophold og studierelevante jobs bliver endnu mere udbredte, end de er i dag særligt på de lidt længere og boglige uddannelser. Dette vil være med til at styrke de studerendes indsigt i, hvordan de kan bruge deres kompetencer i en forretnings- og arbejdsmæssig sammenhæng. Kreativitet og innovation I nye tider skal der tænkes nyt. Virksomhederne er da også generelt enige om, at kreativitet og evnen til at tænke innovativt står højt på dagsordenen i de næste fem år. Medarbejdere skal kunne få nye ideer og føre dem ud i livet. De skal udvikle nye produkter og se nye og alternative løsninger på dagligdagens udfordringer. bliver det tydeligt, at virksomhederne efterspørger kompetencer, som er personlige og ikke er tilknyttet særlige uddannelser. Tværtimod er der behov for medarbejdere, der ikke lader sig bremse af faglig tilknytning, men som også søger inspiration og viden inden for nye områder. Hos produktionsvirksomheder handler kreativitet og innovation også om procesoptimering. Virksomhederne forventer, at global konkurrence vil tvinge dem til konstant optimering og effektivisering, og her er kvalificerede input fra produktionsmedarbejderne ofte afgørende, når produktionsprocesserne skal trimmes. Når vækstpotentialer fx ligger i krydsfeltet mellem traditionelt adskilte sektorer, så kræver det kreative medarbejdere, der kan tænke ud over rammerne og udnytte de nye potentialer. Her MINI HOVEDRAPPORT 15

16 Netværksledelse Over de kommende fem år forventer de nordjyske virksomheder i høj grad at skulle rekruttere flere medarbejdere med ledelseskompetencer. På ledelsesniveau fokuserer virksomhederne naturligt på dybdegående faglighed og branchespecifik viden. Desuden efterspørger regionens virksomheder også økonomiske og finansielle kompetencer. Foruden de klassiske ledelseskompetencer efterlyser virksomhederne desuden ledere med evner til at skabe netværk og alliancer med leverandører, samarbejdspartnere og kunder. Disse kompetencer hænger godt sammen med de nye vækstområder i krydsfeltet mellem traditionelle sektorer. Der stilles på ledelsessiden i stigende grad krav til de udadvendte kompetencer. At deltage i netværk, branchemøder, møder i lokalsamfundet samt at have dialog med uddannelsesinstitutioner er blevet en meget vigtig del af at være leder. Herudover handler ledelse i dag mere om at engagere sine medarbejdere og om at facilitere, at de kan udføre deres arbejde ordentligt, end det handler om ordrer, kontrol osv. Direktør, mellemstor metalvirksomhed Fokus på ledelse og kommunikation inden for det offentlige Generelt er der store sammenfald mellem det forventede kompetencebehov i private virksomheder og inden for det offentlige. Inden for det offentlige lægges der også meget stor vægt på, at medarbejdere i højere og højere grad skal være innovative, fleksible og i stand til at tage ansvar for egne opgaver og lede sig selv. Det, som flest af de offentlige organisationer forventer, de vil få øget behov for, er dog kompetencer relateret til kommunikation. Det hænger formentlig sammen med de øgede forventninger til, at offentlige aktører er udadvendte, informative og i dialog med brugerne. 16 MINI HOVEDRAPPORT

17 Ligesom det er tilfældet i den private sektor, forventer også det offentlige at skulle rekruttere flere medarbejdere i ledelsesfunktioner. Også i det offentlige efterspørges i stigende grad ledere med kompetencer inden for innovationsledelse, økonomiske og finansielle kompetencer og evnen til at skabe netværk, samarbejder og alliancer. Kompetencebehovene inden for det offentlige skal ses i forhold til strammere økonomiske rammer, hvor ledere og medarbejdere skal gentænke offentlige opgaver og skabe løsninger, der er både bedre og billigere. En tværgående ting, der bliver vigtig, er forandringsparathed og forandringsledelse. Den offentlige sektor er i kraftig forandring, og ledelsen skal tænke fremadrettet. En vigtig dimension bliver evnen til at kigge til siden og derved skabe samspil med andre områder. Ekspert i offentlig forvaltning, Aalborg Universitet Der kommer flere og flere brugere og ikke flere ressourcer. Medarbejderne oplever, at de bliver presset, og at de ikke kan levere den omsorg, som de har kunnet hidtil. Jeg tror, at vi bliver nødt til at omtænke den måde, vi har passet folk på. Vi bliver nødt til at sørge for, at flere bliver selvhjulpne. Samarbejdsevner og teamforståelse til at kunne samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer tror jeg derfor bliver rigtigt vigtigt. Kommunal leder inden for pleje og omsorg Svært at skaffe specialistkompetencer En række af virksomheder udtrykker allerede nu problemer med at tiltrække medarbejdere, der foruden en længerevarende uddannelse har flere års specifik faglig erfaring. Her handler det ikke om kvantitet, men om kvalitet. Det er få af denne slags medarbejdere, der rekrutteres til gengæld spiller de nøgleroller i virksomhederne. I et globaliseret marked er specialisterne i høj kurs. Det er ofte dem, der gør virksomhederne konkurrencedygtige ved at tilføje unik viden og innovation. Til gengæld er udbuddet ikke så stort, og jo længere man bevæger sig væk fra verdens kommercielle brændpunkter, des sværere er de at rekruttere. Specialisterne er derfor generelt svære at trække til regionen. Særligt svært er det at trække dem til regionens oplandsområder, hvor der er langt til både Aalborg og Aarhus. Nogle virksomheder løser dette ved at ansætte specialisterne i filialer i større byer i enten Danmark eller udlandet. Flere af virksomhederne mener, at denne tendens vil fortsætte i de kommende år, og at resultatet kan blive, at videntunge dele af virksomhederne langsomt flyttes væk fra regionen. Specialister kan være svære at rekruttere. For os er det eksempelvis svært at få fat på agronomer. De fleste bliver jo uddannet fra KU Life i København og det er meget svært at få folk til at flytte til en lille by i Region Nordjylland, hvis de ikke lige har nogle familiære bånd til området. HR leder, mellemstor vidensservice virksomhed MINI HOVEDRAPPORT 17

18 Det er ikke nemt at få fat i specialister. Nogle gange lykkes det at finde en og andre gange må man nøjes med en, der er halvt så god og så efteruddanne dem. For os i Aalborg mener jeg dog ikke, det er så slemt som andre steder i regionen. Direktør, mindre IKT-virksomhed Helt overordnet har vi ikke haft svært ved at rekruttere. Der er dog enkelte profiler, som kan være svære eller umulige at få fat på i Frederikshavn. Det kan eksempelvis være en udfordring at få specialister inden for nogle af vores it-systemer. Dette har vi pt. løst ved at ansætte en række af vores specialister i vores afdeling i København. HR ansvarlig, mellemstor virksomhed inden for handel- og forretningsservice God infrastruktur sikrer adgang til kompetencer Når virksomhederne nævner deres problemer med at rekruttere og fastholde specialister, nævner de typisk også vigtigheden af god infrastruktur i regionen. Mange virksomheder uden for Aalborg beskæftiger højtuddannede, der foretrækker at bo i storbyen. Derfor pendler mange medarbejdere fra Aalborg eller større byer uden for regionen. Virksomheder nord for Aalborg fremhæver vigtigheden i motorvejsforbindelsen. Og vest for Aalborg efterspørger virksomhederne i Thy-Mors og det vestlige Vendsyssel en (nord)vestgående motorvej for at kunne tiltrække pendlere. Vigtigheden af Aalborg lufthavn fremhæves desuden af mange. Lufthavnen muliggør pendling ind og ud af regionen og gør det desuden nemt at mødes med kunder og samarbejdspartnere. Foto: NT Jeg må også understrege vigtigheden af en god infrastruktur i regionen. Vi har selv en del medarbejdere, der pendler fra Aalborg og Aarhus hver dag. Men vi ligger også godt lige i nærheden af motorvejen. Lufthavnen er også utrolig vigtig. Det er vores klare fornemmelse, at det betyder meget i forhold til at få højtuddannede til at bosætte sig i regionen, at der er gode forbindelser til eksempelvis København. HR leder, mellemstor vidensservice virksomhed 18 MINI HOVEDRAPPORT

19 Foto: Michael Damsgaard Lokale uddannelsesmuligheder som folkeskoler og gymnasier bliver også fremhævet af mange af virksomhederne i regionens opland som værende meget vigtige i forhold til at rekruttere og fastholde højtuddannede. Højtuddannede er nemlig meget bevidste om, hvilke skole- og uddannelsesmuligheder der er for deres børn i lokalområdet. For os såvel som for hele området er det yderst vigtigt, at politikerne sørger for at bibeholde de uddannelsestilbud, der er i området lige nu. Hvis først uddannelsesstederne ryger, så flytter alle de unge også, og det bliver umuligt at tiltrække folk, som har børn. Der er jo ingen børnefamilier, der gider bosætte sig et sted, hvor der er 40 km til nærmeste gymnasium eller handelsskole. Slet ikke de højtuddannede familier, hvor forældrene har en klar forventning om, at deres børn skal på gymnasiet eller handelsskolen. Direktør, mindre pengeinstitut MINI HOVEDRAPPORT 19

20 Kolofon Udgivet af Region Nordjylland, Regional Udvikling Analyse: Oxford Research A/S Design og layout: Weltklasse reklame + pr Tryk: Vester Kopi A/S 1. oplag Januar 2012 Regional Udvikling Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Tlf Mail: Web:

FremKom 2. mini hovedrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

FremKom 2. mini hovedrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland mini hovedrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland FremKom 2 I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Finans, forsikring og videnservice

Finans, forsikring og videnservice SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Finans, forsikring og videnservice I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT

Læs mere

Møbel og beklædning. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Møbel og beklædning. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Møbel og beklædning I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Metalindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 12 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Metalindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Oplevelsesindustri SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Oplevelsesindustri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Møbel og beklædning SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Møbel og beklædning SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Møbel og beklædning I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

og forretningsservice

og forretningsservice sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Handel og forretningsservice I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække

Læs mere

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Energi og miljø. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere

Læs mere

Himmerland OPLANDSRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Himmerland OPLANDSRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland OPLANDSRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Himmerland I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Aalborg OPLANDSRAPPORT. Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Aalborg OPLANDSRAPPORT. Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland OPLANDSRAPPORT 2012 Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Aalborg I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

oplandsrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland oplandsrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Transport SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Transport I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Handel og forretningsservice

Handel og forretningsservice SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Handel og forretningsservice I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE

Læs mere

Energi og miljø SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Energi og miljø SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Energi og miljø I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Oplandsrapport 2012 Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Aalborg I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Fødevarer SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Fødevarer SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Fødevarer I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Kultur, turisme og event

Kultur, turisme og event sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Kultur, turisme og event I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og

Læs mere

sektorrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

sektorrapport FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland IKT I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Kultur, turisme og event

Kultur, turisme og event SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Kultur, turisme og event I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG

Læs mere

Offentlig administration og organisationer

Offentlig administration og organisationer SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Offentlig administration og organisationer I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET

Læs mere

Thy-Mors OPLANDSRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Thy-Mors OPLANDSRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland OPLANDSRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Thy-Mors I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

IKT SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

IKT SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland IKT I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Pleje og omsorg SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Pleje og omsorg SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Pleje og omsorg I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE

Læs mere

Byggeri SEKTORRAPPORT. Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Byggeri SEKTORRAPPORT. Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 Fremkom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Byggeri I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Kort om FremKom Formål: I et bredt partnerskab undersøge arbejdskraft- og kompetencebehovet i Nordjylland 5 år frem og handle derpå!

Læs mere

MINI HOVEDRAPPORT - FREMKOM 3

MINI HOVEDRAPPORT - FREMKOM 3 FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND MINI HOVEDRAPPORT - FREMKOM 3 MINI HOVEDRAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 2016 REGION NORDJYLLAND

Læs mere

Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico

Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Sundhedsvæsen, sundhedsteknologi og medico I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske

Læs mere

Sektorrapport 2015 Møbel, beklædning og støtteerhverv

Sektorrapport 2015 Møbel, beklædning og støtteerhverv JANUAR 2016 REGION NORDJYLLAND Sektorrapport 2015 Møbel, beklædning og støtteerhverv Fremkom 3: Kompetencebehovet i Nordjylland RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN 1 1 INDLEDNING Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har taget et kig ud i fremtiden for at se nærmere på de toneangivende tendenser, der påvirker arbejdsgivernes

Læs mere

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010

Beskæftigelse (1) Uddannelsessammensætni ng, 2010 Beskæftigelse (1) Branche Uddannelsessammensætni ng, 2010 Udvikling i beskæftigelse, 2001-2010 Virksomhedernes fremadrettede efterspørgsel efter faggrupper Bygge- og anlæg Faglærte er altdominerende: Næsten

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

PROGNOSE 2016. Delrapport: Hjørring Kommune

PROGNOSE 2016. Delrapport: Hjørring Kommune PROGNOSE 2016 Jobcenteret i Hjørring har spurgt 336 lokale virksomheder om, hvilke typer medarbejdere, de har ansat lige nu, og om de forventer at ansætte eller afskedige medarbejdere de næste 12 måneder.

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Kompetencer til vækst

Kompetencer til vækst Kompetencer til vækst KKR dialogforum Silkeborg, den10. september 2015 v/bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk Hvad ved vi? Hvor stort er det midtjyske vækstlag? Det midtjyske vækstlag

Læs mere

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Denmark s politically independent think tank

Denmark s politically independent think tank Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Formål Projektets formål er at tiltrække og fastholde internationalt kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. I det perspektiv er formålet med

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Resultater af ikt-barometer 2011

Resultater af ikt-barometer 2011 Resultater af ikt-barometer 11 Baggrund om undersøgelsen BrainsBusiness ICTNORCOM har i samarbejde med de øvrige regionale it-fora samt IT-Branchen i februar 11 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Afstemningsresultater

Afstemningsresultater Afstemningsresultater Q1. Hvad er dit køn? Kvinde 83 49% Mand 86 51% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1 1% 170 100.00% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1% Kønsfordeling Mand 50% Kvinde 49% Q2. Hvad er din

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere