INDHOLD FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 2"

Transkript

1

2 INDHOLD FORORD Resumé... 6 Følgende konklusioner kan drages Baggrund historisk rids Det lange historiske træk Undersøgelsesdesign og metode Udbudsmodellen Befolknings højeste uddannelse Åben uddannelse Arbejdsstyrken Efterspørgselsmetodik Data Forudsætninger Studieadfærd Tilgang til uddannelserne Udenlandske studerende Studerende i udlandet Befolkningsfremskrivning Udlandsmobilitet Tidligere undersøgelser Denne analyse Videreuddannelse Bidrag fra åben uddannelse Erhvervsdeltagelse Efterlønsreform fra 2019 og aldersmæssig afgrænsning Resultater Tilgang af elever og studerende til uddannelserne Efterspørgselsfremskrivning og mismatch Finansministeriets 2015-plan FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 2

3 4.2 Nuværende udækkede behov Markedsandelsmetoden Samlet efterspørgsel Dækningsgrad/mismatch Retninger under cand.merc Alternative scenarier og følsomhedsberegninger Alternativt arbejdsudbudsscenario: Stigende udlandsmobilitet Følsomhedsberegning: Øgede fuldførelsesprocenter Følsomhedsberegning: Større andel af ungdomsårgangen Følsomhedsberegning: Højere overgang til ph.d Følsomhedsberegning: Seniorer 65+ i arbejdsstyrken Bilag: Arbejdsudbuddets sammensætning hos merkantilt uddannede Erhvervsfaglige uddannelser Erhvervsakademiuddannelser Erhvervsakademiuddannelser, ordinære uddannelser Erhvervsakademiuddannelser, VVU Merkantile professionsbacheloruddannelser HD mv Erhvervsøkonomiske uddannelser HA Erhvervsjura Erhvervsøkonomi (ej jura) Økonomi Jura Erhvervsøkonomiske masteruddannelser Økonomiske og erhvervsøkonomiske ph.d Juridiske ph.d Bilag: Efterspørgsel Bilag: Rekruttering til åben uddannelse Åben uddannelse, KVU FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 3

4 8.2 Handelsdiplomuddannelser (HD) Erhvervsøkonomiske masteruddannelser Bilag: Anvendte uddannelsesgrupperinger Bilag: Tidligere analyser af det erhvervsøkonomiske område AMS Analyse af akademikeres arbejdsmarked, Fremtidens samfundsvidenskabelige uddannelser, VTU, FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 4

5 FORORD FBE - Forum for Business Education har rekvireret denne rapport hos Analysefirmaet TrendEduc. Udover selve hovedrapporten har FBE produceret en sammenfatning med de væsentligste konklusioner Balance på arbejdsmarkedet for juridisk, økonomisk og merkantilt uddannede. Sammenfatningen indeholder desuden en handlingsplan med anbefalinger til, hvordan vi kan sikre et bedre match mellem udbud og efterspørgsel på det juridiske, økonomiske og merkantile uddannelsesområde. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde med en referencegruppe, der udover FBE bestod af Finn Kjerulff Hansen fra CBS, Gitte Vedel fra HK, Lene Daugaard fra Dansk Erhverv, Ole Bech Lykkebo fra DJØF, Povl Tiedemann fra C3, Sarah Gade Hansen fra DI og Steen Sørensen fra Danske Erhvervsskoler. Uden deres store viden om uddannelserne og arbejdsmarkedet for juridiske, økonomiske og merkantile kandidater havde rapporten aldrig fået den høje kvalitet, den har i dag. Rapporten har også været diskuteret på et seminar for en kreds af centrale aktører på området, herunder flere af de største erhvervsskoler og erhvervsakademier, dekaner fra de samfundsvidenskabelige fakulteter samt brancheorganisationer som Finansrådet og Danske Advokater. Også til dem skal der lyde en stor tak for deres uvurderlige bidrag. FBE arbejder for at fremme et bedre match mellem uddannelse og virksomheder på det merkantile område. Formålet med denne rapport er at få faktuel viden om udbud og efterspørgsel, der kan kvalificere vores arbejde. Vi er bekendt med, at fremskrivninger omkring udbud og efterspørgsel af uddannelser og arbejdskraft er behæftet med en vis usikkerhed. Mange faktorer påvirker såvel udbud som efterspørgsel. Vi har i rapporten valgt det hovedscenarie at anlægge et forholdsvist konservativt estimat over såvel udbud som efterspørgsel og har lagt alle forudsætninger så åbent frem som muligt. Vi er overbeviste om, at rapporten vil være et værdifuldt bidrag til debatten om udbuddet og efterspørgsel efter arbejdskraft i de kommende år. God fornøjelse med læsningen. Martin Lauth Adm. direktør for FUHU, leder af FBE Jóannes J. Gaard Chefkonsulent i FBE BAGGRUNDSRAPPORT 5

6 1. RESUMÉ De generelle analyser af de merkantile uddannelser har vist fornuftige arbejdsmarkedsbalancer i en menneskealder. I nedgangskonjunkturer har der et par gange været en lille stigning i ledigheden for f.eks. cand.merc. er, men hovedreglen har været næsten fuld beskæftigelse eller direkte mangel. Dette gælder også for de klassiske økonomiske uddannelser og jura. Dog har de erhvervsfaglige merkantile uddannelser typisk haft en ledighed, der svarer til den gennemsnitlige for hele arbejdsstyrken. Det merkantile uddannelsesområde og deres arbejdsmarked er præget af meget stor fleksibilitet. Intet område har haft så stor beskæftigelsesstigning i de sidste 25 år. Ingen akademisk uddannelse har haft så stor vækst som de erhvervsøkonomiske kandidaters. Samtidig er der sket en forskydning fra det erhvervsfaglige område til det videregående område. De erhvervsfaglige uddannelser havde deres glansperiode i 1980 erne, hvor de trængte restgruppen uden uddannelse tilbage. Siden er de stagneret lidt. Til gengæld har de videregående merkantile uddannelser haft fuld fart på også i 1990 erne og efter år Ikke mindst cand.merc. erne har haft en kolossal fremgang. Vil det fortsætte på denne måde? Den internationale økonomiske krise, der er startet i 2008 og ifølge mange vurderinger kan forventes at fortsætte nogen tid endnu, kan baseret på historiske erfaringer nedsætte væksttempoet i beskæftigelsen. Fokus i denne analyse er imidlertid ikke effekterne af de konjunkturelle udsving, men derimod de langsigtede trends for udbud og efterspørgsel af merkantilt, økonomisk og juridisk uddannet arbejdskraft. Med fremskrivninger til 2030 anlægger rapporten et langsigtet perspektiv på disse balancer. I afsnit 10 er beskrevet et par analyser foretaget af VTU fra hhv og Med denne rapport er for første gang foretaget en meget grundig fremskrivning, der både inddrager ordinære uddannelser samt videre- og efteruddannelser. Det merkantile uddannelsesområde har været faldende på det erhvervsfaglige niveau, men kraftigt stigende på det videregående niveau. Her stiger erhvervsakademiniveauet og kandidatniveauet, mens bachelorniveauet ligger stabilt. Merkantil videre- og efteruddannelser på diplom- og masterniveau har været i betydelig stigning. Samlet set vil den merkantile arbejdsstyrke ligge stabilt fremover, dog med fortsatte forskydninger mellem erhvervsfagligt og videregående niveau. Søgningen til de klassiske økonomiuddannelser og til jura har været mere stabil. Der er tale om, at tilgangen passer med, at arbejdsstyrken fornyer sig løbende uden hverken at mindskes eller stige meget. Baseret på makroøkonomiske branchefremskrivninger og en trendfremskrivning for de enkelte uddannelsers andele af beskæftigelsen i brancherne vil efter- FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 6

7 spørgslen efter merkantile og økonomiske uddannelser fortsat vokse betydeligt. Efterspørgslen efter jurister vokser mere moderat. I et scenarium, hvor det antages, at uddannelsesandelene stiger endnu mere end den historiske trend viser, vokser efterspørgslen kraftigere. Dette scenarium er lige så sandsynligt som det historisk baserede, fordi globaliseringskravene og den teknologiske udvikling ifølge mange eksperter vil accelerere kvalifikationskravene yderligere. For de erhvervsfaglige merkantile uddannelser er der risiko for en lille mangel på langt sigt. Men der er rimelig balance på kortere sigt. I et scenarium med stigende uddannelseskrav er der et overskud, fordi efterspørgslen i højere grad retter sig mod videregående uddannede. De erhvervsakademiuddannede/de nye professionsbachelorer har på længere sigt god balance. I scenarierne med øgede udlandsfrekvenser og scenariet med stigende kvalifikationskrav i efterspørgslen bliver der tale om mangel. HA ere og cand.merc. ere har under ét en risiko for mangel på langt sigt. Særligt stor bliver manglen i scenariet med en stigning i andelene med videregående uddannede, der ligger udover den historiske trend. Cand.oecon. ere m.fl. produceres der alt for få af. For juristerne har oprettelsen af en ny jurauddannelse på SDU betydet mindre risiko for mangel. På ph.d.-niveau uddannes ligeledes helt klart for få. Der er forskelle på de enkelte retninger både på HA-niveau og cand.merc. niveau. Den største mangel kan fortsat forventes på cand.merc.aud. er. Udover søgning og andele af ungdomsårgange mv. er udbuddet følsomt over for fuldførelsesprocenterne, tilbagetrækning og overgange fra det ene uddannelsesniveau til det næste. Følgende konklusioner kan drages En forøgelse af fuldførelsesprocenten med 5 pct. vil give en betydelig stigning i arbejdsstyrken. Manglen på langt sigt vil blive elimineret. Der vil f.eks. komme ca flere erhvervsøkonomisk uddannede på bachelor- og kandidatniveau. En stigning i fuldførelsesprocent alene for indvandrernes og efterkommere mv. til et niveau svarende til de etniske danskere vil bidrage pænt til at fjerne eventuelle mangler. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 7

8 En stigning i søgningen til de videregående uddannelser, så 50 pct.- målsætningen realiseres, giver ca. samme betydelige effekt som en stigning i fuldførelsesprocenten på 5 pct. Manglen fjernes stort set. Dog vil der fortsat være mangel på klassiske økonomer. Overgangen fra kandidatniveau til ph.d.-niveau er meget beskeden. Med de stigende kvalifikationsbehov uddannes der pt. ikke nok ph.d. ere. En fordobling af det beskedne optag vil kunne forhindre fremtidig mangel. Udlandsmobiliteten er der også taget højde for i fremskrivningerne. Ca. et år efter kandidattidspunktet er fx op til ca. 15 pct. af de nyuddannede cand.merc. ere i udlandet. Selvom historiske analyser peger på, at ca. 2/3 er vendt tilbage efter en årrække på ca. otte år, betyder det alligevel et tab for den danske arbejdsstyrke, som ikke kan opvejes af tilrejsende erhvervsøkonomer og udenlandske studerende, som bliver i Danmark efter afsluttet uddannelse. I et scenarium med øget udlandsmobilitet vil manglen på både erhvervsøkonomer og klassiske økonomer blive øget med adskillige tusinder. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 8

9 2. BAGGRUND HISTORISK RIDS Intet uddannelsesområde i Danmark har haft så stor vækst i de sidste år som de erhvervsøkonomiske studier. De erhvervsfagligt merkantile uddannelser voksede kraftigt, ikke mindst i 1980 erne, hvor de havde en gylden periode. Kontor- og butiksuddannelserne har sammen med merkonom, og HD-uddannelserne ydet deres væsentlige bidrag til, at flere og flere danskere fik en uddannelse, og at dansk erhvervsliv og den offentlige sektor har fået kvalificeret arbejdskraft. HA erne ekspanderede efterhånden også kraftigt. I de sidste 25 år har erhvervsøkonomerne mere end nogen anden gruppe bidraget til vækst i den samfundsvidenskabelige del af arbejdsstyrken. Typisk for uddannelsens styrke er, at selv i 2008, hvor mange andre studier er præget af søgningskrise, har de erhvervsøkonomiske studier klaret sig godt. Og ser vi på arbejdsstyrken vil væksten fortsætte med stor kraft. Antallet af erhvervsøkonomisk uddannede stiger fortsat betydeligt, og nye videreuddannelser har suppleret de tidligere så populære merkonom- og HD-uddannelser. Til gengæld falder de erhvervsfagligt uddannede så betydeligt i antal, at den samlede merkantile arbejdsstyrke knap nok kan holde sit niveau på sigt. Som gamle klassiske uddannelser har juristerne og de klassiske økonomer haft en lidt mere afdæmpet udbudsudvikling. 2.1 Det lange historiske træk HA-produktionen tog for alvor fart efter krigen. Før krigen blev der produceret ca. 30 om året. Krigen nedsatte aktiviteten. Endnu i 1947 blev kun produceret 20. I 1948 kom det første større efterkrigskuld med 64, alle mænd og ingen kvindelige kandidater. I mange år herefter skete ikke meget. Endnu i 1962 blev kun produceret 81, og i 1967 var tallet 107. Men så gik det meget stærkt. Allerede i 1970 blev der produceret 236 og i I 1983 var man nået op på 674. Antallet af kvindelige HA ere steg fra 0 i 1962 til 12 i 1970, 52 i 1976 og 115 færdiguddannede kvindelige HA ere i HD-produktionen lå i 1950 erne på ca. 100 om året. I flere af årene var der ingen eller kun en enkelt kvinde blandt de færdiguddannede. Den helt store eksplosion skete i 1960 erne fra 190 i 1960 til 488 i Stigningen fortsat i 1970 erne, og i 1983 var den nået op på 750. De 104 af disse var kvinder. De første merkantile kandidater blev produceret i 1968, hvor der dimitterede 17 kandidater. Allerede i 1975 var der 170 nye kandidater, og i 1983 var tallet ste- FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 9

10 get til 260. Rundt regnet hver anden færdiguddannet HA er fortsatte studierne til cand.merc. For ca. 25 år siden i 1983 var der en anslået arbejdsstyrke på ca merkantile kandidater, hvortil kom et tilsvarende antal statsautoriserede revisorer. Statsautoriserede revisorer med cand.merc.-baggrund var der dengang kun 125 af. HA ere var der i 1983 ca af, og der var ca HD ere og yderligere ca HD ere med revision. I 1980 kunne 0,1 pct. af en ungdomsårgang af 15-årige forvente at blive uddannet som cand.merc., før de fyldte 40 år. I 2004 var denne andel steget til 2,6 pct. Hertil kom 1,4 pct. med HA som højeste uddannelse. Det viser beregninger i Undervisningsministeriets Profilmodel, der på baggrund af uddannelsesadfærd hos befolkningen i et givent år prognosticerer en ny ungdomsårgangs uddannelsesveje, frem til de fylder 40 år. De erhvervsfaglige uddannelser steg i 1980 erne, men er herefter faldet betydeligt. Tabel 2.1 Andel af en årgang 15-årige, der opnår enten HA og/eller cand.merc. uddannelsen inden det fyldte 40. år Mænd EUD, Handel og kontor 8,5 % 11,5 % 7,2 % 6,5 % HA, bach. 0,6 % 1,5 % 1,0 % 1,5 % KVU, markedsføring mv. 0,2 % 1,2 % 1,4 % 1,4 % Erhvervsøkonomi, kand. 0,7 % 2,7 % 2,4 % 2,8 % Jura, kand. 0,4 % 0,4 % 0,8 % 0,5 % Kilde: TrendEduc. Data Profilmodellen 2004, UNI-C Statistik & Analyse Tabel 2.2 Andel af en årgang 15-årige, der opnår enten HA eller/og cand.merc. uddannelsen inden det fyldte 40. år Kvinder EUD, Handel og kontor 18,8 % 19,1 % 13,3 % 11,1 % HA, bach. 0,1 % 1,1 % 0,6 % 1,3 % KVU, markedsføring mv. 0,1 % 1,9 % 1,8 % 2,0 % Erhvervsøkonomi, kand. 0,1 % 1,8 % 2,4 % 2,6 % Jura, kand. 0,4 % 0,7 % 1,1 % 1,3 % Kilde: TrendEduc. Data Profilmodellen 2004, UNI-C FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 10

11 3. UNDERSØGELSESDESIGN OG METODE 3.1 Udbudsmodellen Denne analyse beskæftiger sig med henholdsvis udbud og efterspørgsel af merkantilt uddannet arbejdskraft. Udbuddet af arbejdskraft defineres i analysen som alle personer i arbejdsstyrken, der har merkantile uddannelser, dvs. uddannelser inden for: Handel og kontor Erhvervsakademiuddannelser (ordinær uddannelse eller VVU/akademiuddannelser) HD og ledelsesdiplomuddannelser Merkantile professionsbacheloruddannelser (en række nye uddannelser, der har optaget elever fra sommeren 2008) Erhvervsøkonomiske uddannelser (HA og cand.merc.) Økonomiske uddannelser (økonomisk bachelor og kandidat) Juridiske uddannelser (juridisk bachelor og kandidat) Merkantile masteruddannelser (herunder MBA) Økonomiske og erhvervsøkonomiske ph.d.-uddannelser Juridiske ph.d.-uddannelser For nærmere beskrivelse af hvilke uddannelser, der er medtaget, se Bilag 9. Inden for gruppen af erhvervsøkonomiske kandidater, er opdelingen på retninger en særlig datamæssig udfordring, da over halvdelen af alle erhvervsøkonomiske kandidater registreres uden nærmere angivelse af retningen. De erhvervsretslige kandidater er en undtagelse, og disse behandles i modellen selvstændigt. Udbuds- og efterspørgselssituationen i dag og i fremtiden inden de øvrige erhvervsøkonomiretninger behandles tentativt i et særligt afsnit. Personer, der udover den nævnte uddannelse også har gennemført en uddannelse af længere varighed, regnes ikke som en del af udbuddet. Udbuddet afhænger i høj grad af demografiske faktorer og analyseres ved hjælp af registeranalyser. Der er foretaget separate beregninger for mænd og kvinder med henholdsvis dansk herkomst og anden etnisk herkomst end dansk. Personerne med anden etnisk herkomst end dansk omfatter både efterkommere af indvandrere, indvandrere og udenlandske studerende, der gennemfører hele danske uddannelser. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 11

12 Figur 3.1 Den anvendte model for beregning af fremtidigt arbejdsudbud inden for en uddannelse Med udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik for 2007 og de nyeste optagelsestal fra 2008 er befolkningen og arbejdsstyrken med de analyserede uddannelser fremskrevet til Analyserne er baseret på en række forudsætninger og antagelser om udviklingen i de kommende år. Der redegøres og argumenteres løbende for de enkelte modelforudsætninger, så læseren selv kan vurdere grundlaget for rapportens konklusioner Befolknings højeste uddannelse Det er en registermæssig realitet, at befolkningens uddannelse altid opgøres på højeste fuldførte uddannelse. Det er dermed også en præmis for denne fremskrivning, at bidrag til uddannelseskategorierne modsvares af fradrag til andre uddannelseskategorier, efterhånden som de nys uddannede eller ældre personer i uddannelsesgrupperne vælger at videreuddanne sig. I modellen for arbejdsudbuddet er derfor medtaget alders- og kønsspecifikke overgangssandsynligheder til højere uddannelser. Personer, der forlader befolkningen ved død eller udlandsmobilitet, trækkes ligeledes fra de uddannede befolkninger, mens tilflyttere med relevante uddannelser lægges til befolkningen Åben uddannelse Vi har i denne analyse søgt at inddrage bidragene til de merkantile arbejdsstyrker fra åben uddannelse. Dette medfører imidlertid en række problemer, da åben uddannelse registermæssigt åbner en række problemstillinger, hvis fulde behandling ligger uden for denne analyses ambition. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 12

13 For at få en konsistent inddragelse af åben uddannelse i udbuds- og efterspørgselsberegningerne har vi valgt alene at inddrage de videre- og efteruddannelser, der opnået gennem åben uddannelse giver et nyt uddannelsesniveau, dvs. et niveau svarende til KVU (VVU), MVU (Diplom) eller LVU (Master). Og for at forblive i overensstemmelse med præmissen om, at befolkningen opgøres på højest fuldførte uddannelse, har vi valgt at skønne den andel af de opnåede uddannelser, der fremover vil være personernes højeste uddannelse. For eksempel vil de 65 pct., der tager en HD, og som ikke har en uddannelse på minimum MVU-niveau, i analysen blive medtaget som HD, mens de 35 pct., der tager en HD, men i forvejen har en uddannelse på højere niveau, ikke vil blive medtaget Arbejdsstyrken Arbejdsstyrken beregnes på baggrund af befolkningens højeste uddannelse samt den aktuelle køns-, herkomst- og aldersfordelte erhvervsdeltagelse. Efterlønsreformen, der træder i kraft fra 2019, er søgt inddraget i analysens hovedscenarium. 3.2 Efterspørgselsmetodik Efterspørgslen efter arbejdskraft fra de undersøgte uddannelsesgrupper inkluderer stillinger i alle brancher, hvor merkantilt, økonomisk og juridisk uddannede finder ansættelse. Prognosen for efterspørgslen er forbundet med større usikkerhed end prognosen for udbuddet, da efterspørgslen afhænger af et komplekst samspil af bl.a. politiske, økonomiske og demografiske faktorer. Vi anvender til estimering af efterspørgslen frem til 2030 en metode, vi betegner makroøkonomisk markedsandelsmetode, der som sit udgangspunkt har Finansministeriets senest offentliggjorte generelle forventninger til den kommende beskæftigelse. Foruden de makroøkonomiske forventninger til brancheglidninger beregner vi uddannelsernes markedsandele af de enkelte brancher og beregner derefter på basis af den historiske udvikling en forventning til udviklingen i disse markedsandele. Ved at kombinere forventninger til den samlede beskæftigelse inden for de enkelte brancher med forventninger om, hvor stor andel i den enkelte branches beskæftigelse, de juridisk, økonomisk og merkantilt uddannede vil udgøre, fremkommer vores forventning til den kommende efterspørgsel efter specifikt uddannet arbejdskraft. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 13

14 3.3 Data Udbudsanalysen bygger på uddannelses- og befolkningsdata registreret i Danmarks Statistik. En række opgørelser heraf er taget fra UNI-C Statistik & Analyse, mens andre dele stammer fra særkørsler foretaget af Danmarks Statistik for TrendEduc. Data fra Den Koordinerede Tilmelding og fra UNI-C Statistik & Analyses praktikpladsstatistik indgår også i udbudsberegningerne. Efterspørgselsanalysen bygger tillige på Finansministeriets 2015-plan. Udbudsfremskrivning 3.4 Forudsætninger Studieadfærd Fuldførelsesniveauet for de betragtede uddannelser svarer pænt til det øvrige uddannelsessystem. For juristerne er niveauet højere end for de fleste andre uddannelser. Erhvervsfaglige merkantile uddannelser ligger på hovedforløbet på knapt 90 pct. Det samlede frafald er dog betydeligt højere end de 10 pct. Typisk falder hver tredje fra i løbet af grundforløbet og overgangen fra grund- til hovedforløb. For gennemførlighedens skyld har vi valgt i vores beregninger alene at se på tilgang til og gennemførelse af hovedforløb. De korte videregående merkantile uddannelser ligger på et niveau omkring de 70 pct. De merkantile professionsbacheloruddannelser er nye, og der findes ingen gennemførelsesstatistik på dem endnu. Vi har valgt at tro på, at studietider og gennemførelsesprocenter vil svare til andre professionsbacheloruddannelsers. De økonomiske universitetsuddannelser er typisk totrinsuddannelser, hvor de studerende først gennemfører enten HA eller en økonomisk bacheloruddannelse og siden påbegynder cand.merc.-uddannelsen eller den økonomiske kandidatuddannelse. På samme måde kan en juridisk kandidatuddannelse først påbegyndes efter afsluttet juridisk bacheloruddannelse. På bachelordelen af uddannelserne er fuldførelsesprocenten typisk lavere end på kandidatdelen. På ph.d.-uddannelsen er statistikkerne sparsomme og svingende på grund af små populationsstørrelser. Vi vurderer, at ca. 70 pct. af alle, der påbegynder en ph.d.-uddannelse vil gennemføre den. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 14

15 Tabel 3.1 Anvendte fuldførelsestider og fuldførelsesprocenter Gennemsnitlig fuldførelsestid Mænd, dansk herkomst Mænd, anden herkomst Kvinder, dansk herkomst Kvinder, anden herkomst Erhvervsfaglige merkantile 3 89 % 68 % 88 % 68 % Erhvervsakademiuddannelser 2 68 % 48 % 73 % 68 % Merkantile professionsbacheloruddannelser 4 70 % 65 % 79 % 74 % HA, bach % 62 % 68 % 62 % Erhvervsøkonomi, kand % 63 % 75 % 64 % Økonomi, bach % 62 % 66 % 55 % Økonomi, kand % 88 % 80 % 90 % Jura, bach % 60 % 67 % 70 % Jura, kand % 92 % 94 % 94 % Økonomi/erhvervsøk., ph.d % 70 % 70 % 70 % Jura, ph.d % 70 % 70 % 70 % Kilde: TrendEduc. Egne bearbejdninger af statistikker fra UNI-C Statistik & Analyse Tilgang til uddannelserne I beregningerne af de kommende tilgange lægges for erhvervsfaglige uddannelser det niveau, som har været gældende i perioden , hvor de to seneste års tilgangstal er estimeret på baggrund af nye, indgåede lærepladsaftaler. Den fremtidige tilgang indekseres med baggrund i dette niveau med Danmarks Statistiks køns- og herkomstopdelte befolkningsprognose for de årige. At gennemsnittet for er valgt som udgangspunkt (og ikke blot niveauet) er udtryk for vores ønske om at give et realistisk bud på den fremtidige tilgang vel vidende, at en ventende økonomisk recession straks vil spejles i antallet af nye lærepladser og dermed nedbringe tilgangen til uddannelserne i forhold til det høje, aktuelle niveau. Tilgangen til akademiuddannelserne, professionsbacheloruddannelserne og HAuddannelsen er estimeret ud fra optag til uddannelserne sommeren 2008 samt befolkningsprognosen for de årige. Professionsbacheloruddannelserne omfattede sommeren uddannelser fordelt på lige så mange institutioner. Fra 2009 kommer yderligere tre uddannelser til denne gruppe. Det er i denne sammenhæng vores vurdering, at det samlede optag til professionsbacheloruddannelserne ikke vil ændres markant i Tilgang til de økonomiske bacheloruddannelser er som i tilfældet med erhvervsuddannelserne estimeret ud fra det gennemsnitlige niveau for ifølge FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 15

16 Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding. Her er rationalet, at den søgningsnedgang, disse uddannelser har haft i 2008, vil udjævnes til et niveau lidt under 2007-niveauet de kommende år. Tilgang til cand.merc.-uddannelsen beregnes fremadrettet på baggrund af produktionen af HA ere, mens tilgangen til de økonomiske kandidatuddannelser estimeres ud fra antallet af nyuddannede økonomiske bachelorer. I begge tilfælde sker der en del substitution med andre uddannelser, ligesom en del udenlandske studerende kommer til Danmark for at gennemføre kandidatdelen. På cand.merc. regner vi på baggrund af opgørelser for perioden med, at tilgangen er 130 pct. af HA-produktionen. På økonomikandidatstudiet regner vi med, at tilgangen er 102 pct. af årets produktion af økonomiske bachelorer. For kandidatuddannelsen på jura regner vi med, at tilgangen fastholdes som 104 pct. af årets bachelorproduktion. I alle tre tilfælde, men altså mest udtalt hos erhvervsøkonomerne, er der tale om, at der på kandidatdelen kommer udenlandske studerende samt studerende med andre kvalifikationsbaggrunde til. Ph.d.-uddannelserne inden for det økonomiske og erhvervsøkonomiske område behandles samlet. På baggrund af opgørelser for perioden regner vi med, at tilgangen til ph.d.-studiet vil være 2,7 pct. af den samlede økonomiske og erhvervsøkonomiske kandidatproduktion i året. Hos juristerne er tilgangen endnu lavere. Her ligger tilgangen til ph.d. på under 2 pct. af den årlige kandidatproduktion Udenlandske studerende Ifølge CIRIUS, seneste mobilitetsstatistik er der udenlandske studerende, der læser en hel uddannelse inden for samfundsfag i Danmark 1. Blandt samfundsfagene er det de merkantile uddannelser, der fylder mest. Stort set alle udenlandske studerende på akademiuddannelsesniveau og godt halvdelen på bachelor og langt videregående niveau læser således en merkantil uddannelse. Alene på CBS er der 625 udenlandske studerende. De udenlandske studerende, der bedst lader sig definere som indvandrere til Danmark, som er indvandret for at studere ved en dansk uddannelsesinstitutioner, lader sig i det anvendte datamateriale ikke udskille fra indvandrere, der bor i Danmark. 1 etsstatistik+2008pct.2frapport_mobilitetsstatistik_2008.pdf FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 16

17 Derfor sondres der i beregningsmodellen heller ikke mellem udenlandske studerende og danske studerende med anden etnisk herkomst end dansk. Beregningsparametre for tilgang, studieadfærd og de færdiguddannedes mønstre for videre uddannelse, mobilitet og erhvervsdeltagelse anvendt i modelberegningerne knytter sig således til den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere Studerende i udlandet Studerende, der er indskrevet på en dansk uddannelsesinstitution, og som del af deres uddannelse tager studieophold i udlandet, registreres i de danske studieadministrative systemer og indberettes herfra til Danmarks Statistik. Det betyder, at vi i datagrundlaget for modelberegningerne medregner de danske studerende, der gennemfører dele af deres uddannelser i udlandet. Erhvervskompetencer opnået ved hele uddannelser i udlandet har vi til gengæld p.t. ikke datamæssig mulighed for at medtage i vores beregninger. Ifølge CIRIUS var der i danske studerende i gang med samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser i udlandet. På baggrund af dette aktivitetstal, som stammer fra SU-Styrelsen, må vi påregne, at et par hundrede personer fra Danmark hvert år fuldfører en samfundsvidenskabelig eller erhvervsøkonomisk uddannelse i udlandet. Skønsmæssigt vil der være tale om, at omkring 100 personer årligt tilgår den danske arbejdsstyrke med samfundsvidenskabelige eller erhvervsøkonomiske kvalifikationer opnået ved hele uddannelser i udlandet Befolkningsfremskrivning Ændringer af ungdomsårgangenes størrelse betyder, at antallet, der påbegynder uddannelser, vil ændres, hvis de ungdomsuddannelses- og uddannelsessøgemønstrene ikke samtidig forandres. Frem til år 2017 stiger antallet af unge i Danmark. Det er især unge af dansk herkomst, der bliver flere af i perioden. I 2017 vil der være 23 pct. flere unge mænd og 21 pct. flere unge kvinder, end der er i dag. Unge med anden herkomst end dansk stiger også i antal, om end i mere begrænset omfang. I 2022 vil der være 17 pct. flere unge mænd og 16 pct. flere unge kvinder med anden etnisk herkomst end dansk sammenlignet med i dag. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 17

18 Figur 3.2 Befolkningsprognose årige Kilde: Danmarks Statistik, PROG7A Udlandsmobilitet Inden for alle uddannelser sker der mobilitet over grænser. Personer med merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser fra Danmark vil i en periode eller permanent flytte til udlandet. Og udlændinge med tilsvarende uddannelser vil for en periode eller permanent flytte til Danmark. Vi har i uddannelsesregistrene i Danmark godt styr på de personer, der med dansk uddannelse flytter til udlandet og eventuelt senere flytter tilbage igen. Aldersfordelt ind- og udrejsemobilitet indgår i udbudsberegningerne for disse personer. Tidligere undersøgelser En pionerundersøgelse foretaget af VTU i 2005 viste, at otte år efter udvandringstidspunktet var ca. 65 pct. af de udvandrede LVU ere vendt tilbage til Danmark. Efter fem år var det ca. 50 pct. De samfundsvidenskabelige kandidater lå omkring gennemsnittet. Typisk vil også de fleste cand.merc. ere, som i perioder arbejder i finanssektoren i London e.l., blive ude i en årrække. Men ofte vil familiemæssige hensyn mv. føre til, at de for de flestes vedkommende er vendt hjem efter en halv snes år. En mindre andel vender aldrig hjem. 2 En undersøgelse foretaget af Dansk Industri viste at, det høje danske skatteniveau er en af de faktorer, som kan forlænge udlandsopholdet. 3 2 Færdiguddannede akademikeres internationale mobilitet, VTU, I spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Industri i 2003 omfattende ca danskere i udlandet pegede ca. 90 pct. af respondenterne på, at udvandringen var drevet af lyst til at bo i et andet land, mulighed for at styrke karrieremuligheder (84 pct.), mulighed for højere løn (70 pct.) og lavere skattetryk (69 pct.). Bedre offentlig service i udlandet blev nævnt af knap 10 pct. Blandt de udlandsdanskere, som har besluttet sig for at blive ude, var skatten den hyppigst nævnte årsag (knap 80 pct.) fulgt af karrieremæssige udfordringer (godt 75 pct.), mere attraktive fysiske/kulturelle rammer i udlandet (75 pct.), højere lønniveau (knap 70 pct.) og familiemæssige årsager (65 pct.). Undersøgelsen giver ikke basis for at vurdere, om og i givet fald hvor store effekter ændret beskatning potentielt kunne have på den langsigtede ind- og udvandring FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 18

19 Med hensyn til indvandrede erhvervsøkonomer mv., som får arbejdstilladelse eller permanent ophold, er datagrundlaget ikke godt. Tallet for økonomer mv. er tillige så beskedent, at det normalt ikke udskilles på samme måde som ITeksperter, ingeniører, læger mv. En undersøgelse af den postgraduate adfærd for udenlandske studerende i Danmark også foretaget af VTU i 2005 viste, at et år efter, at de udenlandske studerende havde færdiggjort deres studium, var ca. 60 pct. vendt tilbage til oprindelseslandet. Også her lå samfundsvidenskabelige kandidater tæt på gennemsnittet. Videnskabsministeriet har til brug for systemet om Åbenhed og gennemsigtighed i uddannelsessystemet på grundlag af data fra Danmarks Statistik beregnet, hvor stor en andel af de nyuddannede som 4-19 måneder efter afsluttet uddannelse befinder sig i udlandet. Cand.merc. erne ligger blandt de uddannelser, som har højest udlandsmobilitet. For kandidatårgangen 2006 er der ca. 15 pct. af de nyuddannede cand.merc. ere, der kommer til udlandet, fortrinsvis i beskæftigelse. Blandt cand. polit. ere mv. er udlandsandelen i dette datasystem for 2004-kandidaterne målt til 9 pct. De mindre cand.merc.-retninger og jurister har en udlandsandel på 5 pct måneder efter kandidattidspunktet. 4 Som nævnt tidligere kan et flertal forventes at vende tilbage inden for en årrække på under 10 år. Udenlandske kandidater, der har gennemført en uddannelse ved en dansk uddannelsesinstitution, vil oftere end andre kandidater forlade Danmark til fordel for et andet land. Ifølge CIRIUS vil ca. 30 pct. af de udenlandske kandidater have beskæftigelse i Danmark 1-3 år efter endt uddannelse. 5 I beregningsmodellen søger vi at tage højde for den øgede udlandsmobilitet hos udlændingene ved at øge udlandsmobilitetssandsynlighederne for gruppen af indvandrere og efterkommere. Datagrundlaget for indvandrere og efterkommere er dog så sparsomt, at det ikke giver mening at udregne aldersbetingede udlandsmobilitetssandsynligheder. Det antages operationelt, at personer med anden etnisk herkomst end dansk har dobbelt så stor udlandsnettomobilitet som uddannelsesgruppen i sin helhed. Denne analyse I denne analyse er der anvendt befolkningsdata for to på hinanden følgende år, 2006 og 2007, der viser mobiliteten ud og ind ad landet fordelt på alder, køn, herkomst og højest fuldførte uddannelse etsstatistik+2008pct.2frapport_mobilitetsstatistik_2008.pdf FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 19

20 I figur 3.3 ses, hvorledes international mobilitet sammen med dødelighed med tiden reducerer antallet af personer, der findes i Danmark, med merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser. Hvor der er tale om nye uddannelser, fx de merkantile masteruddannelser og professionsbacheloruddannelser, er der anvendt data for udlandsmobilitet fra større grupper af lignende uddannelser. Figur 3.3 Overlevelseskurve for befolkning med merkantiluddannelse udsat for dødelighed og udlandsmobilitet (begge veje), % 95% 90% 85% 80% 75% Kandidat, økonomi Kandidat, erhvervsøkonomi Kandidat, jura HA HD Erhvervsakademiudd. Erhvervsfaglig merkantil Kilde: TrendEduc. Data fra Danmarks Statistik I udbudsberegningen anvendes aldersbetingede nettomobilitetssandsynligheder til at estimere fragangen fra de uddannede befolkninger til udland og død. På grund af det meget lille antal ph.d.-uddannede kan udlandsmobiliteten hos ph.d.-uddannede ikke beregnes. I udbudsberegningen antager vi, at den svarer til de økonomiske kandidaters. Da ph.d.-uddannede med anden etnisk herkomst end dansk typisk er tilflyttede akademikere, af hvilke mange vender hjem, antager vi, at udlandsmobiliteten hos denne gruppe er tre gange uddannelsesgruppens gennemsnit. Dette svarer til, at vi påregner, at hver anden ph.d.- uddannede med anden etnisk herkomst end dansk har forladt Danmark før det fyldte 50 år. Datamæssigt står det skidt til med udlændinge i Danmark, og danskere og andre, der bor i Sverige og arbejder i Danmark. Vi registrerer i Danmark uddannelsesoplysninger hos udlændinge, der går på sprogskole. Oplysningerne indhentet her er imidlertid ikke på et detaljeringsniveau, som gør dem anvendelige til dette formål. Mange veluddannede udlændinge, der søger job for en kortere periode i Danmark kommer slet ikke på sprogskolerne. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 20

21 Mange svenskere bosat i Øresundsregionen har de senere år valgt at arbejde i Danmark, og et stigende antal danskere flytter deres bopæl til Skåne, men fortsætter med at arbejde i hovedstadsområdet. I analysen indgår kun i få tilfælde personer med udenlandske uddannelser. Personer, der ikke bor i Danmark, er ikke medtaget. Da de datamæssige begrænsninger vedr. udlændinge i Danmark og danskere bosat i det sydlige Skåne omfatter både udbuds- og efterspørgselssiden, vurderer vi, at problemstillingen ikke introducerer et væsentligt metodisk problem for analysen Videreuddannelse Med opgørelsen af personers højest fuldførte uddannelse som gennemgående metode forsvinder mange fra uddannelsesgrupperne ved at videreuddanne sig. I nogle tilfælde er videreuddannelsen en naturlig forlængelse af den nys gennemførte uddannelse. Dette gælder for cand.merc.-uddannelsen og de økonomiske og juridiske kandidatuddannelser, der forudsætter en gennemført bacheloruddannelse. I andre tilfælde er det typisk først efter nogle år på arbejdsmarkedet, at de merkantilt uddannede søger videre i uddannelsessystemet. I figur 3.4 ses, hvorledes videreuddannelse reducerer uddannelsesgrupperne. Det ses fx, at gruppen af 24-årige HA-uddannede er reduceret til godt 25 pct. af sin oprindelige størrelse, når personerne når 30-års alderen. Figur 3.4 Overlevelseskurve for befolkning med merkantiluddannelse udsat for videreuddannelse, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Jura, kand. Kand., erhvervsøk. Kand., øk. HD Erhvervsfaglig merkantil KVU merkantil HA Jura, bach. 10% 0% Kilde: TrendEduc. Data fra Danmarks Statistik. Note: Økonomiske bachelorer vises ikke, da uddannelsen kun i undtagelsesvise tilfælde registreres som personens højeste. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 21

22 I udbudsberegningen anvendes aldersbetingede videreuddannelsessandsynligheder til at estimere fragangen fra de uddannede befolkninger til videre uddannelse. Hvor der er tale om nye uddannelser, fx de merkantile masteruddannelser og professionsbacheloruddannelser, er der anvendt data for videreuddannelse fra større grupper af lignende uddannelser Bidrag fra åben uddannelse Kompetencer opnået via åben uddannelse registreres i Danmarks Statistik, alene når de er opnået. Danmarks Statistik registrerer alene kompetencer opnået ved gennemførelse af hele uddannelsesforløb. For at indføje kompetencerne opnået via åben uddannelse i uddannelsesprognosen inkluderes åben uddannelse med fuld gennemførelse og uden studietid. Åben uddannelse søges meget ofte af personer, der allerede har en kompetencegivende uddannelse, og kompetencerne opnået ved åben uddannelse bliver langt fra altid personens højeste. Højeste uddannelse beregnes af Danmarks Statistik hierarkisk som: Uddannelse i højeste uddannelseshovedgrupper, hvilket fx sætter lange videregående uddannelser over mellemlange videregående uddannelser. Uddannelser med højeste samlede minimum uddannelsestid i måneder (pria). Med dette kriterium bliver åben uddannelse typisk placeret som lavere end tilsvarende uddannelser i det ordinære uddannelsessystem. Fx er masteruddannelser typisk et års fuldtidsstudium efter adgangsgivende bachelor, mens kandidatuddannelser typisk er to års fuldtidsstudium efter adgangsgivende bachelor. Seneste gennemførte uddannelse. Erhvervskompetencer opnået gennem åben indgår dermed ikke altid i optællingen af befolkningens højeste uddannelse, som nærværende prognose for udbud og efterspørgsel af uddannet arbejdskraft bruger som basis. På baggrund af forudgående uddannelsesoplysninger knyttet til aktivitetsstatistikken for voksen- og efteruddannelsessystemet i UNI-C Statistik & Analyse har vi estimeret, hvor stor en andel af kompetencerne opnået ved åben uddannelse, der vil være personernes højest fuldførte uddannelse. Erhvervsakademiudd., VVU HD Merkantile masterudd. 75 % 65 % 50 % I udbudsberegningen indgår alene kompetencer, der forventes at udgøre personens højest fuldførte uddannelse. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 22

23 I afsnit 8 vises nogle tabeller over rekrutteringen til åben uddannelse inden for det merkantile område Erhvervsdeltagelse Mellem de merkantile uddannelser er der væsentlige forskelle i de aldersfordelte erhvervsfrekvenser. Neden for i figurerne 3.5 og 3.6 vises erhvervsfrekvenser for seks af de større uddannelsesgrupper for år Indvandrere og efterkommere har typisk lavere erhvervsdeltagelse end personer med dansk herkomst. Og kvinder har typisk mindre tilknytning til arbejdsmarkedet end mænd især når de er i den fødedygtige alder og igen, når de nærmer sig efterløns- og pensionsalderen. I udbudsberegningerne anvendes alders-, køns- og herkomstopdelte erhvervsfrekvenser, når disse findes. Hvor data er sparsomt, suppleres med data fra tilsvarende uddannelser eller større befolkningsgrupper. Figur 3.5 Aldersbetingede erhvervsfrekvenser HA og erhvervsøkonomisk, økonomisk og juridisk kandidatuddannelse 100% 90% 80% 70% 60% HA Erhvervsøkonomi, kand. Økonomi, kand. Jura, kand. 50% 40% Kilde: TrendEduc. Data fra Danmarks Statistik, Den Koordinerede Tilmelding og UNI-C Statistik & Analyse FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 23

24 Figur 3.6 Aldersbetingede erhvervsfrekvenser Erhvervsfaglige merkantile uddannelser, erhvervsakademiuddannelser og HD 100% 90% 80% 70% 60% Erhvervsfaglige merkantile uddannelser Erhvervsakademiuddannelser HD 50% 40% Kilde: TrendEduc. Data fra Danmarks Statistik, Den Koordinerede Tilmelding og UNI-C Statistik & Analyse Efterlønsreform fra 2019 og aldersmæssig afgrænsning Det er blevet politisk besluttet, at efterlønsalderen skal sættes op i takt med den stigende gennemsnitlige levetid. Denne nye efterlønsordning vil dog først få effekt fra 2019 og fremefter. Ordningen er progressiv, og efterlønsalderen vil stige med et halvt år i årene 2019, 2020, 2021 og 2022 og dernæst fastholdes på 62 år fra 2022 og frem. I udbudsberegningerne har vi valgt at lade efterlønsreformen indgå i grundberegningen med den forventede effekt, at personer i alderen 60+ overtager de ét år yngres erhvervsfrekvenser i 2019 og 2020 og de to år yngres erhvervsfrekvenser fra Datagrundlaget for beregningerne af befolkningen og erhvervsfrekvenserne er de åriges uddannelse og beskæftigelse. Der indgår således i beregningerne ikke befolkning og arbejdsstyrke for personer, som er fyldt 65 år. Dette udgør et metodisk problem, da befolkningen og grupperne af erhvervsaktive seniorer inden for de betragtede uddannelser er voksende. For hele befolkningen i Danmark gælder, at de årige har en erhvervsdeltagelse på ca. 20 pct. Hos de i alderen 67+ er erhvervsdeltagelsen endnu lavere. 6 Vi kender ikke det eksakte udbud af seniorer inden for de betragtede uddannelseskategorier. For at alligevel at kunne vurdere størrelsesordenen af den 6 Danmarks Statistiks statistikbank, RAS1 FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 24

25 skævhed, som merudbud af seniorerne giver for mismatchberegningerne, har vi lavet en følsomhedsberegning, hvor vi antager seniorarbejdsstyrkens størrelse i forhold til de årige. 3.5 Resultater Tilgang af elever og studerende til uddannelserne Den kommende stigning i ungdomsårgangenes størrelser vil slå i gennem på alle uddannelserne, mest på de uddannelser, der henvender sig til unge og mindst på voksenuddannelserne, hvor rekrutteringen sker i flere aldersklasser. Figurerne 3.7 og 3.8 nedenfor viser tilgangen fra 2000 og frem til Mens der frem til 2008 er tale om faktisk udvikling i tilgangen til uddannelserne, er tilgangen herefter beregnet på baggrund af prognosen for befolkningsudviklingen i de relevante aldersgrupper. For uddannelser, der kræver særlige forudgående uddannelseskompetencer, dvs. kandidatdelene af økonomi-, erhvervsøkonomi- og jurauddannelserne og alle ph.d.-uddannelserne, er den fremtidige tilgang estimeret på baggrund af vores egne modelresultater for produktion af hhv. relevante bachelorer og kandidater. Figur 3.7 Tilgang til uddannelser, Historisk serie og prognose. Erhvervsfaglige uddannelser, erhvervsakademiuddannelser, HD, HA og erhvervsøkonomisk kandidatuddannelse Erhvervsfaglige merkantile uddannelser Erhvervsakademiuddannelser Erhvervsakademiudd., VVU HA Erhvervsøkonomi, kand. HD Kilde: TrendEduc. Data fra Danmarks Statistik, Den Koordinerede Tilmelding og UNI-C Statistik & Analyse FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 25

26 Figur 3.8 Tilgang til uddannelser, Historisk serie og prognose. Økonomisk og juridisk bachelor- og kandidatuddannelser, masteruddannelser, professionsbacheloruddannelser og ph.d Jura, bach. Jura, kand. Økonomi, bach. Økonomi, kand. Merkantile professionsbachelorudd. Erhvervsøkonomi, master Økonomi/erhvervsøk. ph.d. Jura, ph.d. Kilde: TrendEduc. Data fra Danmarks Statistik, Den Koordinerede Tilmelding og UNI-C Statistik & Analyse Arbejdsstyrkens størrelse Fra 1998 til i dag er der sket grundlæggende ændringer af arbejdsstyrkens sammensætning. Der er blevet væsentlig færre handels- og kontoruddannede og mange flere videregående uddannede. Denne udvikling spår vi vil fortsætte frem til 2030 om end med lidt mindre styrke. Hen mod 2030 tage afviklingen af den erhvervsfagligt uddannede arbejdsstyrke atter fart, hvilket skyldes, at relativt store årgange til den tid står overfor at trække sig tilbage. I modsætning hertil øges antallet af videregående uddannede. Da disse generelt også har senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, vil arbejdsstyrken set i forhold til der erhvervsfagligt uddannede øges yderligere. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 26

27 Figur 3.9 Arbejdsstyrken af merkantilt, økonomisk og juridisk uddannede, Historisk serie og prognose. Erhvervsfagligt merkantilt uddannede og alle øvrige merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser Erhvervsfaglige merkantile uddannelser Øvrige merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser Kilde: TrendEduc. Data fra Danmarks Statistik, Den Koordinerede Tilmelding og UNI-C Statistik & Analyse Særlig cand.merc.-uddannelsen er i god vækst, som forventes at fortsætte med umindsket styrke frem til Også erhvervsakademiuddannelserne vækster fortsat, om end med lavere stigningstal. HD og HA forventer vi vil holde dagens niveau i fremtiden. Også de klassiske økonomiuddannelser er i moderat vækst. Det samme gælder de masteruddannede og ph.d.erne. Fra ca kommer nye professionsbachelorer på arbejdsmarkedet. I de første år, hvor der kommer professionsbachelorer på arbejdsmarkedet, vil arbejdsstyrken vokse meget først efter 2040 vil professionsbachelorerne begynde at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Vi forventer, at antallet af økonomiske bachelorer vil holde sig nogenlunde konstant i fremtiden. FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 27

28 Figur 3.10 Arbejdsstyrken af uddannede, Historisk serie og prognose. Erhvervsakademiuddannelser (ordinær og VVU), samt HD, HA, jura og erhvervsøkonomisk kandidatuddannelse Erhvervsakademiuddannelser Erhvervsakademiudd., VVU HA Erhvervsøkonomi, kand. HD Jura, kand Kilde: TrendEduc. Data fra Danmarks Statistik, Den Koordinerede Tilmelding og UNI-C Statistik & Analyse Afsnit 6 (bilag) indeholder mere detaljeret information om arbejdsstyrkens sammensætning med hensyn til alder, køn og etnisk herkomst fra 1998 til Figur 3.11 Arbejdsstyrken af uddannede, Historisk serie og prognose. Merkantile professionsbachelorer og masteruddannede, økonomiske bachelorer og kandidater, samt ph.d Merk. Professionsbachelorudd. Økonomi, kand Erhvervsøkonomi, master Økonomi/erhvervsøk. ph.d. Erhvervsret, kand Jura, ph.d Kilde: TrendEduc. Data fra Danmarks Statistik, Den Koordinerede Tilmelding og UNI-C Statistik & Analyse FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 28

29 Tabel 3.2 Arbejdsstyrken af merkantilt, økonomisk og juridisk uddannede, Historisk serie og prognose Erhvervsfaglige merkantile udd Erhvervsakademiuddannelser Erhvervsakademiudd., VVU Merk. professionsbachelorudd HD HA Erhvervsret, kand Øvrige erhvervsøkonomi, kand Økonomi, kand Jura, kand Erhvervsøkonomi, master Økonomi/erhvervsøk., ph.d Jura, ph.d Kilde: TrendEduc. Data fra Danmarks Statistik, Den Koordinerede Tilmelding og UNI-C Statistik & Analyse FORUM FOR BUSINESS EDUCATION MARTS 2009 / BAGGRUNDSRAPPORT 29

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030

Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030 Djøfernes arbejdsmarked frem mod 2030 Udbud af og efterspørgsel efter samfundsvidenskabelig og erhvervsøkonomisk arbejdskraft Udarbejdet af DAMVAD for Djøf Indhold 1 INDLEDNING... 1 2 RESUMÉ... 3 3 DEN

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Det merkantilt / samfundsvidenskabelige

Det merkantilt / samfundsvidenskabelige Af alle uddannelssområder er det merkantilt/samfundsvidenskabelige område det mest fleksible. Historisk set har udbuddet for disse uddannelser tenderet til at skabe sin egen efterspørgsel. Der er betydelig

Læs mere

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København.

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 19. maj 2011 Kære Ayfer Baykal Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Dansk Erhvervs uddannelsespolitiske vision:

Dansk Erhvervs uddannelsespolitiske vision: Dansk Erhvervs uddannelsespolitiske vision: 25 procent af en ungdomsårgang skal have en universitetsuddannelse i 2025 Fremtidsscenarier for efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft i Danmark Pixi-udgave

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen Uddannelse Befolkningens uddannelsesprofil 2014 Henover de sidste ti år er der sket en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesniveau. I 2014 havde 36,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse Oktober 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning

Læs mere

Danmark kommer til at mangle faglærte

Danmark kommer til at mangle faglærte Danmark kommer til at mangle faglærte Tema: Ubalancer på arbejdsmarkedet Danmark kommer til at mangle faglærte Ubalancer på arbejdsmarkedet Ubalancer på arbejdsmarkedet Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Bilag om ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

Bilag om ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 26. januar 2006 Bilag om ud- og indvandring af højtkvalificerede

Læs mere

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet.

En ny PGU uddannelse skal godkendes både i akademierhvervsrådet og i undervisningsministeriet. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 339 Offentligt BUPL notat 2½ år PGU - hvad kan en forlængelse betyde? I forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsforhandlingerne har både KL og FOA valgt at

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere