Politisk beretning. Landsledelsens politiske beretning. - til Folkebevægelsen mod EU's landsmøde i Aalborg oktober 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politisk beretning. Landsledelsens politiske beretning. - til Folkebevægelsen mod EU's landsmøde i Aalborg 26.-27. oktober 2013"

Transkript

1 Politisk beretning Landsledelsens politiske beretning - til Folkebevægelsen mod EU's landsmøde i Aalborg oktober 2013

2 Politisk beretning for 2013 Indledning: Dette år har selvfølgelig for Folkebevægelsen i høj grad handlet om at vi er ved at forberede os på næste forårs EU-parlamentsvalgkamp. Og i det hele taget kan man sige, at året lidt har været et mellem-år. Det er ikke ensbetydende med at det har været EU-politisk uinteressant, tværtimod. Men de politiske sager er ikke kulmineret endnu. Den forstærkede EU-integrationsproces, hjulpet politisk på vej af eurokrisen, maler videre ved hjælp af euro-plus, six-pack o.s.v. og også dette års finanslovsforslag har i sommers været nede og vende hos EU-kommissionen inden Folketinget kunne få lov til at se det. Men den EU-integration som man har gennemført på mellemstatsligt niveau, og ikke uvæsentligt, uden brug af en egentlig traktatændring, er ved at nå sin grænse, politisk og juridisk. Det betyder at det er særdeles sandsynligt, at der vil komme en folkeafstemning i den kommende 5-årige EU-parlamentsperiode om en ny EU-traktat, der vil indføre en egentlig økonomisk EU-regering. Samtidig har året budt på de obligatoriske rumlerier om de danske EU-undtagelser, særligt de retslige og militære undtagelser. Kravet om øjeblikkelig opgivelse af en eller flere af disse er der selvfølgelig en tradition for at de EU-glade oppositionspartier bruger til at drille den EU-glade regering med. Men særlig retsundtagelsen giver nok i stigende grad problemer, hvis man har den politiske ambition at Danmark skal deltage i EU s stadig mere udbygget overstatslige politi- og retssystem. Hvor de ovenstående EU-folkeafstemningstemaer venter udefinerbart ude engang i fremtiden så ved vi, at vi skal ud i en folkeafstemning snart, formodentlig efter regions- og kommunevalget og før EU-parlamentsvalget. Det handler om EU-patentet. Og ikke mindst om EU-patentdomstolen. Her står Folkebevægelsen overfor ikke bare en stor politisk udfordring, men måske i højere grad overfor en endnu større pædagogisk udfordring. Vi skal være med til at forklare vælgerne at dette patentspørgsmål er særdeles vigtigt, ikke bare økonomisk vigtigt, men at det faktisk også kan gå hen at handle om liv og død for mennesker over hele verden. Derfor er det vigtigt at gå hen og stemme! Udover de formodet kommende folkeafstemninger, og den allerede besluttede (EU-patentet), så fortsætter EU med at påvirke den enkelte borgers hverdag i stort og småt. Eksempelvis er der stadig mange danske lønmodtagere og (anstændige) danske virksomheder der udsættes for EU-understøttet løndumping m.m.. EU-kommissionen har i løbet af det seneste år vist, at den har fokus på de nationale krav til ophold før at en EU-borger, fra et andet EU-land, kan gøre krav på forskellige nationale sociale ydelser. I Danmark begyndte det med børnechecken, efterfulgt af SU-retten og senest er retten til dagpenge kommet i spil. Det store spørgsmål er selvfølgelig hvilke konsekvenser det vil få, eksempelvis for mulighederne for at Danmark kan styre udgifterne på disse områder i fremtiden, samt hvilke konsekvenser det måske vil få for den fremtidige danske velfærdskonstruktion. Et andet stort spørgsmål der pt. er i sin vorden er en evt. kommende handelsunion mellem EU og USA. De store underspørgsmål her handler bl.a. om miljøstandarder, herunder arbejdsmiljø, forbrugersikkerhed, protektionisme, løndumping og meget andet. Alle disse forhold skal selvfølgelig være elementer Folkebevægelsen skal sætte fokus på, allerede under EUparlamentsvalgkampen. Endelig kan man ikke komme udenom spørgsmålet om borgernes retssikkerhed. Senest har

3 Snowden-sagen vist at de enkelte EU-lande, og givetvis også Danmark, er involveret i en massiv overvågning og registrering af sine borgere og at disse informationer cirkulerer mere eller mindre grænseløst mellem EU-landene, og ikke mindst til USA. Aktuelt er det USA, og givet med rette, der har fået rollen som den store overvågningsskurk. Her skal man dog ikke glemme at EU selv har sit eget overvågnings- og registreringssystem (bl.a. SIS og SIRENE). Et system der også i allerhøjeste grad er konstrueret sådan, at en demokratisk kontrol er særdeles vanskelig (umulig). En kommende ny EU-forfatning: Der er ingen tvivl om, at hele diskussionen om en ny EU-traktat er politisk sprængfarlig for de EUglade politikere/partier ikke bare i Danmark, men også i de fleste andre EU-lande. Eksempelvis for den tyske regering, som nok er dem der presser mest på for at få en ny EU-traktat, nok mest fordi de er presset juridisk af den tyske forfatningsdomstol. Den tyske kansler Merkel var i forbundsdagsvalgkampen under stigende EU-kritisk pres, ikke bare fra vælgerne men også fra et nyt EU-/eurokritisk parti, Alternative für Deutschland. Et parti der nok i særlig grad er en fremtidig farlig trussel mod Merkels CDU. I den valgkamp forsøgte Merkel i EU-spørgsmålet at sætte sig solidt mellem to stole. På den ene side fastholdt hun sin og den tyske regerings linje om en stærkere EU-styring af de nationale økonomier. På den anden side, var Merkel også klar over at det førnævnte synspunkt er dybt upopulært blandt de tyske vælgere, ikke mindst blandt CDU s egne potentielle vælgere. Og derfor talte hun også for, at der skulle tilbageføres magt fra EU til medlemslandene på det økonomiske område. Der er næppe nogen tvivl om, at de tyske skatteydere har følt at de har betalt til diverse EUredningspakker, og at de også i fremtidens EU-økonomiske union vil komme til at betale, og sikkert også mange danske skatteydere deler den opfattelse. Der er to fejlantagelser i den opfattelse. For det første er det lån skatteyderne har givet til redningspakkerne. Lån som det bl.a. er de græske skatteydere kommer til at afdrage i fremtiden. For det andet er pengene ikke til uansvarlige grækere. Pengene har først og fremmest været redningspakker til uansvarlige banker, herunder ikke mindst til uansvarlige tyske banker. Ligesom Merkel vil de danske EU-politikere med Thorning og Løkke i spidsen givet forsøge at placere sig mellem de to stole. Frem mod eksempelvis næste EU-parlamentsvalg vil vi hører alle folketingets partier skælde ud på EU. De vil kræve at der skal sættes grænser for EU s indblanding. Partierne vil ligeledes kræve at EU-kommissionen skal holde sig væk fra den danske understøttelse, børnecheck o.s.v.. At de samme partier givet efterfølgende vil lægge sig fladt ned i forhold til EU i disse sager er så en helt anden sag, og det vil jo også være efter valget! Men samtidig kommer der allerede nu udmeldinger omkr. EU-undtagelserne, og om at de bør opgives. Den tvetydighed handler selvfølgelig at EU-tilhængerne er bange for hvordan vælgerne vil reagere på kravet om mere EU-integration, men samtidig er EU-tilhængerne bevidste om, at den kommende EU-traktat med dens krav om en egentlig føderal økonomisk regering formodentlig vil betyde at det vil være umuligt at fastholde de danske EU-undtagelser, hvis Danmark skal tilslutte sig den nye EU-traktat. Set for Folkebevægelsens side er det så bare endnu et godt argument for at fastholde de danske EUundtagelser. EU-patentet Efter en uklædelig opvisning af stemmetaktiske overvejelser fra regeringens og de øvrige EUgladepartier side, samt et forsøg fra Dansk Folkepartis side på at bruge EU-patentsagen i en politisk sjakren der kunne få en hestehandler på Hjallerup marked til at skamme sig, så tyder alt på at der kommer en folkeafstemning om EU-patentet samme dag som EU-parlamentsvalget den 25. maj.

4 Den sammenkædning af folkeafstemning og EU-parlamentsvalg vil givet gøre at der kommer mere fokus på patentspørgsmålet, og det er jo glædeligt! Men alligevel er vi udfordret, når vi skal vinde folkeafstemningen. Den danske regering og de øvrige EU-partier i Folketinget har givet anlagt den linje at EU-patentet skal fremhæves som noget rent teknisk, men som vil have stor positiv økonomisk betydning for det danske erhvervsliv og beskæftigelse. Et spørgsmål som der næsten ikke er værd at bevæge sig ned for at stemme om. Og den eneste grund til folkeafstemningen er en dum juridisk teknikalitet. En anden udfordring er at folkeafstemningen afholdes med basis i paragraf 42 i Grundloven. Den paragraf siger, at det ikke er nok med et nej-flertal hvis et forslag skal falde. Nej-flertallet skal minimum udgøre 30 af den samlet vælgerbefolkning. Det betyder, at hvis 55 af de fremmødte stemmer nej, så vil det ikke være nok til at stoppe den danske tilslutning til EU-patentet, hvis det kun er 50% af den samlet vælgerskare der møder frem. Og med tanke på hvor mange der normalt møder op til et EU-parlamentsvalg, så. Så det er lidt en ekstra gardering den danske regering har lavet for sig selv i dette spørgsmål. Men hvad er det så dette EU-patent handler om set fra Folkebevægelsens side? Det er jo ikke sådan at der ikke i dag findes forskellige internationale patent- og ophavsrettighedsordninger. Faktisk findes der allerede i dag en europæisk. For Folkebevægelsen er der intet odiøst i at der findes forskellige internationale ordninger der kan være med til at beskytte virksomheder/opfinderes patenter eller ophavsrettigheder, faktisk er det nødvendigt. Det grundlæggende problem med EU-patentet er at det er ubalanceret. Et patentsystem bør være balanceret. Systemet skal anlægge et bredt samfundssyn på hele området. Patentsystemet skal beskytte patenthavernes legitime økonomiske interesser, samt motivere til også i fremtiden at udvikle nye produkter også kommercielle. Men samtidig skal systemet også sikre at patenter ikke kan blokere urimeligt for fremtidige opfindelser, som bygger videre på eksisterende patenteret opfindelser. Og det er bl.a. her at Folkebevægelsen sammen med andre aktører mener at der er et problem med EU-patentet. Konsekvenserne af et sådan skævvredet system vil bl.a. kunne ramme forskning indenfor sygdom, udvikling af ny medicin m.m.. Det kan meget vel på sigt handle om liv og død. Softwareområdet er også et område der formodentlig står for skud. Et forhold der kan være med til at forstærke opfattelsen af at det kommende EU-patentsystem som et ubalanceret system. Det er måden man har valgt at konstruere det på administrativt, økonomisk og juridisk. Administrationen af de kommende EU-patenter har man valgt at overlade til en selvfinansierende institution. Det betyder at de virksomheder der ønsker at tegne et EU-patent skal betale for det til EU-patentinstitutionen. Det betyder, at EU-patentinstitutionen har en økonomisk interesse i at tegne flest mulige EU-patenter. Det kan betyde, at man i fremtiden vil kunne patentere forhold som man ikke tidligere i Danmark/Europa har opfattet som egentlig nye opfindelser. Dermed vil eksempelvis store og økonomisk stærke virksomheder kunne sikre sig eneret til at gøre brug af det produkt og dets egenskab. Det kan bl.a. handle om egenskaber som findes naturligt ude i naturen. Som en yderligere bekymring ved EU-patentsystemet så har man etableret en EU-patentdomstol i tilknytning til selve patentinstitutionen. En Domstol der ligeledes tjener penge hver gang at de tager en sag op om EU-patentbrud. Igen er der en motivation til at tolke patentspørgsmålet meget restriktivt til entydig gavn for patenthaverne. Samtidig har man ikke mulighed for at anke en evt. afgørelse fra den private EU-patentdomstol til en uafhængig offentlig almen domstol, hverken til de nationale domstole eller for den sags skyld til EU-domstolen. Der er dog en ankemulighed men det er kun til en ankeinstans internt i EU-patentinstitutionen. I virkeligheden er dette en ultimativ underlægning under markedet og hvor samfundets institutioner sættes ud af spillet.

5 Folkebevægelsen er i gang med at etablere kontakter til forskellige interesser i Danmark der deler vores bekymring i forhold til dette spørgsmål. Det drejer som erhvervsinteresser, sundhedsinteresser, udviklingsinteresser o.s.v.. Grænseløs SU m.m.? I øjeblikket byder nærmest hver måned på nye afsløringer af at EU-kommissionen meddeler at det ikke er muligt at begrænse EU-borgeres ret til forskellige danske offentlige ydelser, hvor man kan kræve at borgere fra andre EU-lande skal have opholdt sig eksempelvis minimum 3 måneder i Danmark før at de kan modtage ydelsen. Indtil videre har det drejet sig om SU, børnecheck og understøttelse. For de EU-tilhængere der tidligere har hævdet at EU ikke blander sig i hvordan vi organiserer vores velfærdsstat, så må de seneste måneder have været lidt af en øjenåbner. Nu er det selvfølgelig stadig uafklaret hvad EU-kommissionens krav evt. vil komme til at koste staten i sidste ende i forhold til andre EU-landes borgeres krav til eksempelvis understøttelse? Men netop når vi taler om reglerne for eksempelvis understøttelse, så er der næppe mange danske borgere der har kendt til reglen om at en udenlandsk EU-borger har kunnet modtage dansk understøttelse efter 3 måneders beskæftigelse i Danmark, blot de i forvejen havde været medlem af en A-kasse i deres hjemland inden da. Den samme manglende viden er givet også tilfældet for eksempelvis de udenlandske EU-borgere der tidligere og aktuelt arbejder eller søger arbejde i Danmark. Nu er der så kommet fokus på sagen, og hvis EU-kommissionen kan presse igennem at blot få dages arbejde med at plukke jordbær i Danmark vil give adgang til to års dansk understøttelse. Understøttelse man oven i købet formodentlig kan tage med sig til sit hjemland, så vil det givet gøre tilbuddet mere attraktivt. Og selvfølgelig kan man male fanden på væggen i den forbindelse. Men det bør man være forsigtig med indtil det evt. viser sig at være rigtig. Men de politiske konsekvenser af det Kommissionen har gjort er under alle omstændigheder dybt alvorlige. Af to væsentlige grunde. For det første dikterer EU nu hvordan vores velfærdssystem skal fungere! Hvem skal have, og hvem skal ikke have! For det andet, så er EU-kravet eksempelvis i forhold til understøttelsen en badebillet til at kræve at vi enten skal have en EU-understøttelse eller at det danske understøttelsesniveau skal sænkes, måske ikke helt ned på rumænsk niveau, men dog så langt ned at den bliver mindre attraktiv, også for folk fra de fattigere EU-lande. I virkeligheden er der her en klar tråd til effekten af løndumpingen. Hvor brugen af billig, primær østeuropæisk arbejdskraft, lovlig eller ulovlig, bruges til at presse lønniveauet i Danmark, særlig indenfor bestemte sektorer, såsom byggeri, rengøring og landbrug. Og hvor firmaer der ønsker at følge de danske regler og overenskomster udsættes for unfair konkurrence. Dog skal der også være plads til ros i denne beretning. Regeringen har sammen med Enhedslisten taget en række reelle initiativer for at få stoppet den sociale dumping. Og der sker derfor pt. noget på det område. Ligeledes har en række kommuner også truffet beslutninger der understøtter kampen mod social dumping. Omvendt må vi også konstatere at træerne ikke vokser ind i himlen. Eksempelvis har Københavns Kommune vedtaget et omfattende regelsæt vendt mod social dumping, herunder skal de virksomheder der vil byde ind på kontrakter med kommunen følge førnævnte regelsæt. Men eksempelvis det selskab der bygger Metroen, hvor Københavns Kommune er aktionær, følger ikke reglerne. Og netop det skatteyderfinansieret byggeri er notorisk berygtet for underbetaling, arbejdsulykker og mangel på lærlingekontrakter.

6 EU-USA-Handelsunion: Den handelsunion som EU og USA pt. forhandler om er kendt som TTIP. Forhandlinger der begyndte i december Planen er at forhandlingerne skal være afsluttet i løbet af I den offentlige debat fremstilles den blot som et middel til at sikre at fremtiden i-phones vil blive billigere for de danske forbrugere. Det kan også meget vel blive konsekvensen. Det der så glemmes i den forbindelse er at der følger meget mere med. I virkeligheden så slår man USA og EU sammen til en politisk enhed på en lang række økonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige politikområder. TTIP vil være en særdeles vidtgående aftale. Aftalen vil definere fælles regler for varestandarder, for investeringer og tjenesteydelser. Det betyder, at man bl.a. også forhandler fremtidens regler for det fælles arbejdsmarked og for den transatlantiske fødevaresikkerhed. Nu har de fleste danskere nok en rimelig klar forestilling om hvordan arbejdsmarkedet fungerer i USA for mange. Og de færreste har nok ikke den store lyst til at blive en del af det arbejdsmarked. Men presset for en deregulering af arbejdsmarkedsregler og herunder arbejdsmiljøregler vil givet blive en følge af etableringen af TTIP. Ligeledes presser USA også på for at fjerne EU s forsigtighedsprincip. Det vil bl.a. betyde kyllinger i klor. I USA kan man rense kyllinger med klor for at fjerne bakterier. Og i det hele taget vil fødevaresikkerheden blive banket årtier tilbage i tiden. Netop som en illustration af hvor politisk vidtgående man tænker aftalen så diskuterer man også at traktatfæste hvordan medlemsområdernes (USA og EU s) landes offentlige sektorer skal reguleres. Det handler om deregulering, og det vil sige en privatisering og herunder give henholdsvis amerikanske og europæiske private virksomheder adgang til at byde ind på offentlige opgaver i hinandens offentlige sektorer. I forlængelse af dette så skal det også med, at i forbindelse med TTIP tales der også om, at der skal etableres en aftale om udvidet ekspropriation. Det betyder at en virksomhed skal have mulighed for at sagsøge eksempelvis den danske stat, hvis det danske Folketing skulle vedtage en lovgivning der vil ramme førnævnte virksomheds fremtidige forventninger til dens fortjeneste på de investeringer virksomheden tidligere har gjort. Pointen er, at de investeringer er gjort på baggrund af den da gældende lovgivning, og Folketingets nye lovgivning er dermed et uventet indgreb. Samtidig skal det også være sådan, at disse retssager ikke skal føres ved de nationale domstole eller for den sags skyld ved EU-domstolen. De skal kunne føres ved private handelsdomstole, eksempelvis i regi af Chamber for Commerce. En forening for store internationale virksomheder. På mange måder minder dette system om det system man ønsker at bygge op omkr. EUpatentsystemet. Og det er nok også den samme art af klientel der vil tjene på det. Hovedargumentet for TTIP, i Danmark og i de øvrige EU-lande, det er, at det vil skabe ny økonomisk vækst, og dermed øget beskæftigelse. Der er allerede skabt en del tvivl om, hvor stor beskæftigelsesgevinsten i givet fald vil være. Men det er et forhold som Folkebevægelsen skal arbejde videre med i det kommende år. Ligeledes skal det også undersøges nærmere hvilken betydning TTIP vil få på EU s og dermed også Danmarks handelsaftaler med eksempelvis Afrika? Vil det forhold at TTIP-område vil repræsentere mere end 40% af den internationale handel og 40% af verdens samlet BNP betyde at USA og EU vil bruge aftalen til at styrke deres globale magt politisk og økonomisk? I den forbindelse skal det nævnes, at EU-parlamentet allerede har diskuteret de militære muligheder i TTIP. Her tænkes der nok først og fremmest på de muligheder der er for at udvikle militærindustrien. Grundlæggende er TTIP EU s indre marked udbredt til USA, hvor vi får alt det vi ikke kan lide ved EU plus noget mere! Ligeledes vil dette nye indre marked være kendetegnet af endnu mere lukkethed og uoverskuelighed.

7 Overvågning og Europol: Der er måske visse dele af den danske befolkning der aktuelt gør sig visse overvejelser om at nok er EU slem, men når de skal vælge mellem EU og USA så vælger de det mindste onde og det er EU. At man har den overvejelse er jo ikke mindst forståelig når man ser på de aktuelle afsløringer af USA s grænseløse overvågning af egne og andre landes borgere. I virkeligheden er det udtryk for magtfuldkommenhed hos de amerikanske sikkerhedsmyndigheder og ledende politiske lag. Derfor kan ønsket om en tilstrækkelig stærk international modpol til USA som kan beskytte borgerne mod den amerikanske snagen i folks m.m. være meget logisk. Og her kunne man umiddelbart pege på EU som en relevant kandidat til den funktion. Hvad der taler mod dette er bl.a. at der er en række af EU s medlemslande der har haft et tæt samarbejde med USA i forbindelse med denne overvågning og at disse landes myndigheder derfor har nyt godt af oplysninger fra det amerikanske overvågningssystem. For det andet skal man også være opmærksom på hvad der sker i forbindelse med EU s udbygning af sit RIA-samarbejde (Retlige og Indre Anliggender). For det første sker der allerede i dag i det regi en massiv udveksling af informationer mellem medlemslandene. Og de informationer der kan udveksles mellem EU-landenes myndigheder, er også informationer om borgere der ikke er mistænkt for kriminalitet, men eksempelvis familiemedlemmer til kriminelle. Og overvågningen af dem der overvåger er mildest talt stæk begrænset også i EU-regi. Og det har været en kritik der har været rettet mod SIS og SIRENE siden 90 erne. Nu er der så en ny dimension der bliver stadig mere relevant. Tidligere har RIA-området været kendetegnet af at det samarbejde hovedsageligt skete i mellemstatsligt regí. Det betød at det enkelte medlemsland havde en vetoret. I stigende omfang overgår RIA til en overstatslig beslutningsprocedure. Det betyder at beslutninger i stigende omfang kan tages med flertal. Det gælder også for EUROPOL-området, selve politi-samarbejdet. Fra EU-tilhængernes side bruges denne situation til at argumentere for afskaffelsen af den danske retsundtagelse, der netop giver Danmark en undtagelse fra at deltage i EU s overstatslige retssamarbejde, herunder altså for det overstatslige EUROPOL-samarbejde. Mange har sikkert allerede hørt argumentationen for at Danmark ender som et Mekka for international kvindehandel m.m., hvis Danmark ikke fuldt ud indtræder i det overstatslige EUROPOL-samarbejde. International kriminalitet, såsom narkohandel og menneskehandel, er selvfølgelig noget der skal bekæmpes, og ikke mindst via internationalt samarbejde. Kriminaliteten standser ikke ved Danmarks grænser og heller ikke EU s. Derfor bør Danmark indgå bilaterale aftaler med EU på de områder, hvor EU s overgang til overstatsligt RIA-samarbejde gør, at den danske undtagelse træder i kraft, og hvor det er i Danmarks og EU s interesse. Norge og en række andre lande herunder et land så fjernt fra EU som Australien - har indgået en række samarbejdsaftaler med EUROPOL om bl.a. narko og menneskehandel. Det der er vigtigt i denne sammenhæng er, at eksempelvis Norge både kan vælge at indgå i samarbejdet på et område, men at Norge også kan undlade at gøre det. Norge har eksempelvis valgt ikke at tilslutte sig EU s terrorliste, fordi de opfatter den som værende misvisende. Samtidig er det også vigtigt for Folkebevægelsen at gøre opmærksom på at det faktisk er et problematisk RIA-samarbejde i og med at en række af EU s medlemslande er kendetegnet ved udbredt korruption. En korruption der for visse landes vedkomne ikke mindst er udbredt i politi og retsvæsen. Derfor kan det være særdeles problematisk at beslutte at automatisk udlevere eksempelvis oplysninger om danske borgere og ikke mindst udlevere dem til retsforfølgelse i disse lande. Og det er det de danske EU-tilhængere ukritisk ønsker skal ske.

8 Færøerne Det er næppe forbigået mange fra Folkebevægelsen at Rigsfællesskabet er ramt af skizofreni. Det er sket fordi EU er i konflikt med Færøerne (der jo ikke er medlem af EU) om makrel- og sildekvoter. EU har valgt at skrue bissen på overfor Færøerne og har indført økonomiske sanktioner mod Færøerne. Det betyder helt konkret, at Færøerne ikke må eksportere makrel og sild til EU og det betyder også til Danmark. Danmark skal altså stoppe færøske skibe der vil losse sild i danske havne. Nu handler sagen for Folkebevægelsen ikke om, om det er Færøerne eller EU der har mest ret i den konkrete sag. Det der får Folkebevægelsen til at reagere er, at EU køre den rene bøllemetode overfor Færøerne, og regner med at EU s økonomiske størrelse alene kan knække Færøerne og få dem til at opgive deres krav. EU har netop valgt ikke at benytte sig af det internationale voldgiftssystem, og her konkret tænkes der på en voldgiftssag under FN s havretskommission, til at løse konflikten med Færøerne. Den manglende vilje fra EU s side til at benytte det internationale retssystem gør at Folkebevægelsen mener, at den danske regering bør meddele EU, at Danmark ikke vil indføre EUsanktioner mod Færøerne. Det vil helt konkret betyde, at Færøerne fortsat skal have mulighed for at sælge og losse fisk i Danmark. Dog glæder Folkebevægelsen sig over, at den danske regering, på vegne af Færøerne, har rejst en voldgiftssag i FN i henhold til FN s havretskonvention vendt mod EU. Afslutning Denne politiske beretning har i høj grad taget udgangspunkt i politiske situationer der endnu ikke har kulmineret. Her tænkes bl.a. på TTIP, på den kommende EU-økonomiske regering og på i hvilken grad EU vil ind og styre hvem der kan modtage danske offentlige ydelser. Men i det hele taget viser de emner der er berørt i denne beretning, at de fokuspunkter Folkebevægelsen har prioriteret i sit opstillingsgrundlag for de kommende 5 år er dybt relevante. Det handler bl.a. om kampen mod udemokratiske traktatændringer, social dumping, forbrugersikkerhed, miljø og borgernes retssikkerhed. Og fællesnævneren er, at det handler om almindelige menneskers liv og velfærd.

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS P61584 Contents 1 Resultater 3 2 Usikkerhed og basestørrelser 7 2 1 Resultater Metode Feltperiode: Uge 49 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere. Metode: Webinterviews - GallupForum Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning?

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Q&A: Oversigt: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare få en parallelaftale om Europol, hvis vi stemmer nej? Hvorfor

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

LO s holdning til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftalen (TTIP) mellem EU og USA

LO s holdning til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftalen (TTIP) mellem EU og USA Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0136 Bilag 10 Offentligt Sagsnr. 13-1204 Vores ref. TSJ/PWA/lph Den 2. september 2014 LO s holdning til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftalen (TTIP) mellem EU

Læs mere

miljø og offentlige tjenesteydelser

miljø og offentlige tjenesteydelser 1 EU/Canada handelsaftale udsalg udsalg af demokrati, af demokrati, miljø og miljø og offentlige tjenesteydelser offentlige tjenesteydelser CETA vil føre til liberalisering af offentlige tjenesteydelser,

Læs mere

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU Enhedslistens topkandidater på Folkebevægelsens liste: Rina Ronja Kari, Ole Nors Nielsen og Christian Juhl. Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU For et socialt Europa styrk EU-modstanden

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

Politisk Beretning 2009-2010

Politisk Beretning 2009-2010 Politisk Beretning 2009-2010 Forretningsudvalgets politiske beretning til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen i Århus De sidste seks ugers valgkamp blev sat i gang

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Bilag 5. Interview med Jens Boe Andersen, d. 25.11.2013

Bilag 5. Interview med Jens Boe Andersen, d. 25.11.2013 Bilag 5 Interview med Jens Boe Andersen, d. 25.11.2013 Natascha: Hvilke konsekvenser, positive såvel som negative ser du ved Arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Jens: Det er jo en

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e LO SNYHEDSBREV 9 1998 Amsterdam-traktaten I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Et klart ja i vente............ 1 En undersøgelse som Gallup-analyseinstituttet har udført for Udspil om danskernes holdning

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Indledning Folkebevægelsen er den konsekvente EU-modstand. Det gør, at vi har blikket rettet mod vores endemål, der er

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen

Læs mere

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Tale 27. august 2015 J.nr. 15-2388779 Samrådsspørgsmål D Proces og Administration tco og hch - Tale til besvarelse

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Derfor foreslår Enhedslisten at:

Derfor foreslår Enhedslisten at: Der tales ofte om at beskytte vores demokrati mod udefrakommende farer, men vi glemmer, at demokratiet ikke er kommet af sig selv, men er noget, som generationer før os har tilkæmpet sig. Enhedslisten

Læs mere

Stop frihandelsaftalen med USA!

Stop frihandelsaftalen med USA! Stop frihandelsaftalen med USA! TTIP er en trussel mod vores demokrati, sundhed, velfærd og faglige rettigheder I øjeblikket forhandler EU og USA en frihandelsaftale, kaldet Transatlantic Trade and Investment

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Citat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009).

Citat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009). MATRIX De indsamlede citater er blevet placeret i et matrixskema for at skabe overblik. Citaterne er blevet indsat efter det tidsinterval, de blev udtalt i, og dernæst efter hvilken overordnet holdning

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid 25. maj skal du stemme om store og små idéers fremtid FOLKEAFSTEMNING om PATENTREFORMEN Patentreformen indeholder 2 ting Hvad skal vi stemme om? Til folkeafstemningen den 25. maj skal vi stemme om, hvorvidt

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP)

Frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP) 13. marts 2015 Frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP) Verdens vigtigste handelsrelation USA er Danmarks vigtigste marked uden for EU TTIP igangsat i 2013 1. Baggrund EU og USA's handelsrelationer er

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0350 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. juli 2010 Sag 10/385 / PVS-LHO Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for

Læs mere

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Udgiver: Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København N Telefon 35 36 37 40 fb@folkebevaegelsen.dk www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. juni 2001 PE 305.695/1-23 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter

Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Jesper Lund IT-Politisk Forening http://itpol.dk Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland Slagelse Bibliotek 24. marts 2014 Disposition Patenter

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløb efterår 2009 Studieretning forår 2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Aftale om Danmark i Europol

Aftale om Danmark i Europol Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 202 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 689).

Besvarelse af spørgsmål nr. 202 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 689). Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (Alm. del - bilag 705) diverse (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 202 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 689).

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 160 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 15 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld fra Den Sociale Retshjælp Den

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

TILVALG Forbund: EU-værktøjer mod bedrageriske arbejdsgivere er ingen mirakelkur Af Morten Steensberg Tirsdag den 24. november 2015, 05:00

TILVALG Forbund: EU-værktøjer mod bedrageriske arbejdsgivere er ingen mirakelkur Af Morten Steensberg Tirsdag den 24. november 2015, 05:00 TILVALG Forbund: EU-værktøjer mod bedrageriske arbejdsgivere er ingen mirakelkur Af Morten Steensberg Tirsdag den 24. november 2015, 05:00 Del: EU-tilvalgsordningen skal gøre det lettere for fagforeninger

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere