1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Slægtsforskeren og fæstebønderne"

Transkript

1 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde er knyttet i et afhængighedsforhold til en anden. Men var ikke en træl, en livegen eller en slave, han var ikke som sådan ejet af den, han var fæster under. Hvad er en fæstebonde? Fæsteren lejede sin bolig og jord af en anden bonde / et gods. Fæsteren fik godsejeren som husbond, dvs. var underlagt hans vilje og domsmyndighed. Fæsteren havde bestemte rettigheder og pligter. Fæsteren var ansvarlig overfor godsejeren i relation til at opfylde sine forpligtelser. Fæsteren var ufri, dvs. ikke adelig, kan også betyde underlagt en husbond. Fæsterens rettigheder Fæsteren havde brugsretten til ejendommen, så længe han overholdt fæstets betingelser. Det har nok oprindeligt ligget i fæstet, at godsejeren skulle forsvare landsbyen og fæsterne overfor konkurrerende landsbyer, f.eks. ved tvistigheder om jord og græsgange. 1.2 Fæsterens forpligtelser Fæsteren skulle: - drive landbruget eller udøve sit erhverv forsvarligt, - holde landets love mv., - rette sig efter godsejerens anvisninger, - udføre hoveri, når forlangtes, - betale landgilde efter fæstets betingelser, - betale de kgl. skatter på ejendommen, - holde bygningerne vedlige, - evt. passe og underholde aftægtsfolkene. 1.3 Flere former for fæste Frit fæste ses i ældre tid, især om herregårde fæstet under kronen, er vel blot gammeldags udtryk for forpagtning. Fæste fæsteren har fæstet på livstid. Arvefæste fæsteren har fæstet på livstid, og kontrakten indgår i hans dødsbo, og det kan arves eller sælges. Slægtsforskeren og fæstebønderne side 1

2 1.4 Benævnelser for bønder * Selvejergaardmand eller Selvejerhuusmand * Fæstegaardmand eller Fæstehusmand * Gaardmand eller Huusmand * Bonde og Gaardbeboer (FKT 1787 og 1801). * Indsidder eller inderste. 1.5 Find det rigtige gods - => Catalog => Stednavneregister for Nørrejylland Etc. se: På RA: AKS: Rentekammeret AKSe: Hoverireglementer Hatkornsspecifikationer og Chr. V. matrikel 1688 (markbøger for Sj. på Det nye AO). Find det rigtige gods 1800 indføres brandforsikring på landet. - Brug evt. brandforsikringsprotokollen til at finde godset. Ved tinglysning af fæstebreve (fra 1811) og arvefæsteskøder oplyses godset. 1.6 Ideen med arvefæste Fæsteren ejer brugsretten til ejendommen, men ikke selve ejendommen. Derved beholder godsejeren sit gods udelt, mens fæsteren ejer brugsretten og nyder godt af evt. værdistigning som følge af godt drevet landbrug. Arvefæsteskøder tinglyses, men findes ikke i fæsteprotokollen. 1.7 Betingelser for arvefæste Fæsteren køber et arvefæsteskøde. Fæsteren skal drive ejendommen. Fæsteren skal yde landgilde og hoveri som en alm. fæster, Fæsteren må ikke forringe ejendommen, dvs. kun råstofudnyttelse til eget brug. Han må ikke bortleje noget eller stykke ud. 1.8 Godsarkiverne Frivillig aflevering. Findes ved landsarkivet eller på godset. Kun Statens dele er afleveringspligtige: * lægdsruller, * skifteprotokoller og overformynderiprotokoller. Slægtsforskeren og fæstebønderne side 2

3 1.9 Men hvad er et gods? Godser falder i flere typer: Hovedgårde, dvs. gårde med fæstegårde under. Var indtil 1660 i adeligt eje. Ejeren kaldes en proprietær. Erigerede godser: o Len (grevskaber, baronier), o Stamhuse og o fideicommiser. Benytteren kaldes for en -besidder, For lenene hhv. lensgreve og lensbaron Erigerede godser Grevskab - Til et grevskab krævedes tdr. Htk. Baroni - Til et baroni tdr. Htk. Stamhus (fra 1568) - Til et stamhus krævedes 400 tdr. Htk. En komplet sædegård var på 200 tdr. Htk. upriviligeret jord. Der blev dog ved udstedelse af erektionspatenter dispenseret fra disse regler Godsets betydning Ejede fæstegårdene Lensbesiddere var amtmænd Ejede ofte kirkerne (var kirkepatron) stod for fattigvæsenet stod ofte for opførelsen af skoler birk kunne oprettes af lenet Udvikling Oprindeligt fandtes kun selvejere. Omk. 1350: Den sorte død hovedgårde opstår. 1397: Margrethe I forbyder adelige stenbygninger. 1536: Reformationen konfiskation af kirkegods, og mange af kirkerne sælges. 1550'erne: De første adelige slotte opføres i sten. 1624: Det sjællandske vornedskab (en slags føste med stavnbånd) ophæves. 1660'erne: Rangadelen indføres, og erektionspatenter begynder. 1733: Stavnsbåndet indføres. 1756: Første udskiftning. 1750'erne: De første gårde overgår til selveje. 1788: Stavnsbåndet løses. 1788: Staten overtager udskrivningspligten Statens lægdsruller begynder. Slægtsforskeren og fæstebønderne side 3

4 1790erne: Udflytningen begynder. 1792: Pligt til hoveriforeninger. 1842: Hoveri forbydes. 1849: Grundloven. Nye erektioner forbydes. 1802: Godsejerens pligt / ret til rejsepas ophæves. 1862: Amtspaskravet ophæves. 1872: De første statshusmandsbrug oprettes efter lov. - flere i 1908 og : Lensafløsningsloven. 1953: Grundloven: Nye fideicommis-formuer forbydes Godsarkiverne Indhold Godsarkivet vedrører godsets, dvs. landbrugets drift, især det underliggende bøndergods (fæstegårdene). Man skal derfor ikke forvente at finde oplysninger om tjenestefolk eller lign. i godsarkivet. Man have nytte af at søge efter godsejerens privatarkiv på KB eller SA eller lokalarkivet Arkivalier * Fæsteprotokoller * Skifteprotokoller * Overformynderiprotokoller * Lægdsruller * Hoverireglementer * Godsregnskaber indfæstning og restancer. * Kontrakter og foreninger, skøder mv. * Dokumenter vedr. skoler, stiftelser, fattiglegater og kirker. Flere oplysninger andre steder Landstinget var indtil 1805 værneting for godsejerne. * Skøde- og pantebøger med godsregistre. * Hertil kan bilag med jordebøger findes. (fæstebondens værneting var herreds- eller birke-retten). Indtil 1800 var amtmanden skifteforvalter for godsejerne. * Skifter med jordebøger som bilag Andre arkivalier RA - Rigsarkivet: AKS: Regnskaber AKSe: Amtsregnskaber ( ) Lensregnskaber (-1660) LA Det respektive landsarkiv: AKS: NN pastorat eller NN sogn AKSe: Regnskaber, f.eks. for stolestader, Slægtsforskeren og fæstebønderne side 4

5 Fattig- og skolevæsen mv. Slægtsforskeren og fæstebønderne side 5

Bonden og Slægtsforskeren

Bonden og Slægtsforskeren Bonden og Slægtsforskeren Hæfter til salg Kirkebøger og Folketællinger 50,00 Skifte- og overformynderivæsenerne 50,00 DAISY, AO og lægdsrullerne 50,00 Flytninger, Danske Kancelli, faderskabssager Amtsarkiver,

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Godsarkiver en verden i og uden for verden Erik Kann

Godsarkiver en verden i og uden for verden Erik Kann Godsarkiver en verden i og uden for verden Erik Kann 1 Disposition 1 Indledning en verden i og uden for verden eller noget om hvad det vil sige at være fæstebonde? Hvordan finder du din fæstebonde, 1.

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Arbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid

Arbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid Arbejdsform Når man arbejder med ejendomshistorie, ligegyldigt om det er i form af slægtsforskning, gårdshistorie eller som lokalhistoriker ser på en hel landsby, er identifikationen at den enkelte ejendom

Læs mere

Side. 1. Tavlhøjcenteret

Side. 1. Tavlhøjcenteret Side. 1 9 Tavlhøjcenteret Side. 2 Fæstebonden For de fleste slægtsforskere vil det være relevant at beskæftige sig med fæstere og de hovedgårde, som vore forfædre har været underlagt. Men hvad er det for

Læs mere

Brugerhjælp/Workshop Ejendomshistorie på landet Rigsarkivet i Viborg, 21. marts 2019

Brugerhjælp/Workshop Ejendomshistorie på landet Rigsarkivet i Viborg, 21. marts 2019 Brugerhjælp/Workshop Ejendomshistorie på landet Rigsarkivet i Viborg, 21. marts 2019 Karen Straarup karen.straarup@viborgslaegt.dk Links: Opslag af persondata i de store databaser og Kort og ejendomsfakta

Læs mere

Side. 1. Tavlhøjcenteret

Side. 1. Tavlhøjcenteret Side. 1 22 Tavlhøjcenteret Side. 2 Fæster ved godserne Mange af vore forfædre havde fæstet en ejendom ved en godsejer, det være sig ved et privat gods, krongods eller ryttergods. Godserne tog sig af mange

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Retsbetjente indtil 1919

Retsbetjente indtil 1919 Retsbetjente indtil 1919 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz dannebrog@dk-yeoman.dk 2012. Hvad var retsbetjente? Retsbetjentene kaldes de betjente (dvs. de servicerende ansatte), som var uddannet indenfor

Læs mere

Godsarkivalier på Internettet. John Rasmussen

Godsarkivalier på Internettet. John Rasmussen Godsarkivalier på Internettet John Rasmussen Godsarkiver Fæster ved godserne Hvad skal vi vide Internettet Hvilket gods skal vi søge oplysninger i Hvilke godsarkivalier findes på landsarkiverne Se arkivalierne

Læs mere

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795

Læs mere

SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE

SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE NOTESAMLING MMXII ULRICH ALSTER KLUG 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 4 2. INDLEDNING... 4 3. HJÆLPEMIDLER TIL EJENDOMSHISTORIE... 5 1.1.

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017 Foreningens Program Tirsdag 10 jan.: Kursus 1 Tirsdag 17 jan.: Grenaa i 1970 erne Torsdag 24 jan.: Kursus 2 Tirsdag 7 feb.:

Læs mere

Skærbækhus 29. jan 2019

Skærbækhus 29. jan 2019 Side. 20 Side. 1 Dagens opgaver i fæstebreve: 1. Find fæstebreve under Frijsenborg på AO 2. Søge efter fæste-breve fra Hagsholm under 3. AO 4. Daisy 5. FamilySearch.org I skal finde fæstebrevet hvor Peder

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

Ejendomshistorie. Michael Dupont

Ejendomshistorie. Michael Dupont Ejendomshistorie Michael Dupont Hvad kan vi nå Matriklen 1844 Tingbøger på AO Udtagne skødegenparter Skøde- og panteprotokoller Brandtaksationer Fæsteprotokoller (kun landet) Udskiftningsforretninger (kun

Læs mere

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Uden hverken Kirkebøger eller Folketællinger er det =? Disposition Hvad handler aftenens foredrag om? Hvad karakteriserer det at arbejde uden kirkebøger

Læs mere

Ejendomshistorie. Michael Dupont

Ejendomshistorie. Michael Dupont Ejendomshistorie Michael Dupont Hvad kan vi nå Matriklen 1844 Tingbøger på AO (indgangsmidler) Realregistre (indgangsmidler) Udtagne skødegenparter Skøde- og panteprotokoller Brandtaksationer Fæsteprotokoller

Læs mere

Af "Valbygaard"s godsarkiv

Af Valbygaards godsarkiv Af "Valbygaard"s godsarkiv Af Fritz Jacobsen. Da det store rytterdistrikt Antvorskov (ca. 5835 tdr. htk.) i året 1774 blev solgt, opstod der i Slagelse omegn 9 hovedgårde, hvoriblandt "Valbygaard", hvilket

Læs mere

Ejendomshistorie. Michael Dupont

Ejendomshistorie. Michael Dupont Ejendomshistorie Michael Dupont Hvad kan vi nå Matriklen 1844 Tingbøger på AO (indgangsmidler) Realregistre (indgangsmidler) Udtagne skødegenparter Skøde- og panteprotokoller Brandtaksationer Fæsteprotokoller

Læs mere

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont Slægtsforskeren og godsarkiverne Michael Dupont Hvad kan vi nå Hvordan finder man det rigtige arkivalie Hvilke opgaver havde godserne Daisy Lægdsruller Skifteprotokoller Fæsteprotokoller Tilgængelighedsregler

Læs mere

www.ao.salldata.dk Kirkebøger, Folketællinger, Borgerlige vielser Sønderjyske personregistre, Fødselsstiftelsen Skifter, Bygningshistorie, Brandforsikringer Lægdsruller, Erindringsmedaljer 1848-1850,1864

Læs mere

Arkivalier vedrørende Brejning sogns historie:

Arkivalier vedrørende Brejning sogns historie: Arkivalier vedrørende Brejning sogns historie: RA Viborg: 1: Ringkøbing amt, Bølling- Nørre Horne herreder 1814-, B80A SP 6-7: Realregister for Brejning sogn 1793-o.1885. NB: bestilles som Bølling-Nørre

Læs mere

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont Slægtsforskeren og godsarkiverne Michael Dupont Hvad kan vi nå Hvilke opgaver havde godserne Hvordan finder man det rigtige arkivalie Daisy Lægdsruller Skifteprotokoller Fæsteprotokoller Skatteudskrivning

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Lidt om skifteprotokoller

Lidt om skifteprotokoller Lidt om skifteprotokoller Det skal du vide for at finde et skifte: 1. Navnet på den person, som er død. 2. Et årstal -og en dato for dødsfaldet. Har man kun et cirka-år, er det en god idé, også at lede

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Livet på landet omkring

Livet på landet omkring Landbefolkningen Markarbejde Landbefolkningen bestod omkring 1700 som den havde gjort i århundreder af - gårdmandsfamilier, - husmandsfamilier, - landarbejderfamilier, - ugifte tjenestefolk, - samt de

Læs mere

Formål med foredraget 1

Formål med foredraget 1 Erik Kann Skifter Formål med foredraget 1 Om gennemgangen Hvad er et skifte? Skifter på det genealogiske landkort Hvordan finder du frem til skifter, første angrebsbølge? Hvordan finder du frem til skifter,

Læs mere

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger. Erik Kann. November 2011, Aars

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger. Erik Kann. November 2011, Aars Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Erik Kann November 2011, Aars Disposition Hvad handler aftenens foredrag om? Hvad karakteriserer det at arbejde uden kirkebøger og folketællinger? Kildegrupper

Læs mere

Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær

Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær Denne artikel skal i anledning af stavnsbåndsjubilæet fortælle lidt om fæstebøndernes kår for 200 år siden, belyst ved en enkelt

Læs mere

Danske Kancelli. Med links til de væsentligste arkivserier. Ulrich Alster Klugs hjemmeside.

Danske Kancelli.   Med links til de væsentligste arkivserier.   Ulrich Alster Klugs hjemmeside. Danske Kancelli www.dannebrog.biz/danskekancelli Med links til de væsentligste arkivserier www.dannebrog.biz Ulrich Alster Klugs hjemmeside. Hæfter til salg Kirkebøger og Folketællinger 50,00 Skifte- og

Læs mere

Hus - Nr Egedevej 124

Hus - Nr Egedevej 124 Hus - Nr. 11 - Egedevej 124 Ejendom Matr.nr. Parcelhus 11 og 3-c, Frenderup By Areal Matr.nr. 11 = 610 m 2 Matr.nr. 3-c = 682 m 2 Noter Indtil 1904 lejehus/fæstehus under Jomfruens Egede Gods Bygninger

Læs mere

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009 Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den

Læs mere

Fæstebønderne i Odsherred

Fæstebønderne i Odsherred Fæstebønderne i Odsherred Side 2 Side 2 af 215 MARGIT MOGENSEN Fæstebønderne i Odsherred Studier over sociale og økonomiske forhold ca. 1750 1800 SKRIFTER UDGIVET AF LOKALHISTORISK AFDELING NR. 4 København

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017 Foreningens Program Tirsdag 10 jan.: Kursus 1 Tirsdag 17 jan.: Grenaa i 1970 erne Torsdag 24 jan.: Kursus 2 Tirsdag 7 feb.:

Læs mere

Flytninger mellem linjerne. Fredericia 8. april 2019 kl Erik Kann

Flytninger mellem linjerne. Fredericia 8. april 2019 kl Erik Kann Flytninger mellem linjerne Fredericia 8. april 2019 kl. 19.15 Erik Kann Disposition Indledning om aftenens foredrag og emne De traditionelle tiltag, når anerne er forsvundet De rigtige venner rigtige flyttekilder,

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet.

1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. 1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. Slægten Langkilde stammer fra gården Langkilde i Lunde sogn, Sunds Hrd., Svendborg. I stamtavlen over slægten Langkilde fra 1947, angives følgende: Rasmus

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Fæste- og aftægtsarkivalier

Fæste- og aftægtsarkivalier Fæste- og aftægtsarkivalier Fæstearkivalier Vælg www.wadschier.dk På fanebladet Kilder vælger du Søg arkivalier, og gør flg.: vælg som Arkivtype: Godsarkiv og som Landsarkiv: LAV/Nørrejylland. Så kommer

Læs mere

Nr Persillekræmmeren En Stensballe Krønike I

Nr Persillekræmmeren En Stensballe Krønike I STENSBALLE LOKALHISTORISKE ARKIV Nørrevan g, Brådhusvej 50 - www.sten sballe-arkiv.d k Nr. 120 - Persillekræmmeren - 2019 En Stensballe Krønike I Historien om en bondeslægt i Stensballe er blevet til på

Læs mere

Om Kirke Skensved. - en landsbys tidlige historie 1000-1800. Af Bent Hartvig Petersen

Om Kirke Skensved. - en landsbys tidlige historie 1000-1800. Af Bent Hartvig Petersen Om Kirke Skensved - en landsbys tidlige historie 1000-1800 Af Bent Hartvig Petersen I mange sammenhænge er der skrevet lokalhistorie om landsbyerne Jersie, Solrød, Havdrup og Karlstrup, medens der er meget

Læs mere

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm På arkivet i Næsbjerg findes et fæstebrev fra 1781. Fæstebrevet er udstedt af godsejeren på Nørholm. I brevet fæster han Christian Nielsen til at drive en af godsets

Læs mere

Ejendomshistorie. Brugerhjælp/Workshop. Rigsarkivet i Viborg, 16. november 2017 Karen Straarup.

Ejendomshistorie. Brugerhjælp/Workshop. Rigsarkivet i Viborg, 16. november 2017 Karen Straarup. Brugerhjælp/Workshop Ejendomshistorie Rigsarkivet i Viborg, 16. november 2017 Karen Straarup karen.straarup@viborgslaegt.dk Fokus på ejendomshistorien på landet før 1800 Ejendomshistorie på landet før

Læs mere

Skifte- og Overformynderivæsen

Skifte- og Overformynderivæsen Skifte- og Overformynderivæsen Foredrag 12.12.2007 ved Ulrich Alster, www.dk-yeoman.dk - dannebrog@dk-yeoman.dk Lovgrundlaget Hvornår var der offentligt skifte Der skulle efter Chr. Vs Danske Lov 1683

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

9/3/2009. Det førindustrielle Danmark, ca Om mig. Om kurset

9/3/2009. Det førindustrielle Danmark, ca Om mig. Om kurset Det førindustrielle Danmark, ca. 1730-1870 Danmarks Økonomiske Historie Forelæsning 3/9-2009 Paul Sharp, paul.sharp@econ.ku.dk Om mig Cand.Polit og ph.d. i økonomi Afhandling om international økonomisk

Læs mere

Tema: Ejendomshistorie

Tema: Ejendomshistorie Tekster: Kathrine Tobiasen Når vi skal finde oplysninger om vore forfædre, er opgaven i første omgang at finde ud af, hvem deres forældre var, om de havde søskende, og hvem de blev gift med og fik børn

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet.

1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. 1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. Slægten Langkilde stammer fra gården Langkilde i Lunde sogn, Sunds Hrd., Svendborg Amt. I stamtavlen over slægten Langkilde fra 1947, angives følgende: Rasmus

Læs mere

Side a. I Skærbækhus

Side a. I Skærbækhus Side. 1 11a I Skærbækhus 2018 Side. 2 Ejendomshistorie Når vi leder efter oplysninger om en ejendoms historie, så skal vi benytte flere kildetyper på Landsarkiverne. Vi skal ind og undersøge: Ejerens navn,

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017 Foreningens Program Tirsdag 10 jan.: Kursus 1 Tirsdag 17 jan.: Grenaa i 1970 erne Torsdag 24 jan.: Kursus 2 Tirsdag 7 feb.:

Læs mere

Skøde- og panteprotokoller

Skøde- og panteprotokoller Skøde- og panteprotokoller 5. okt. 2015 Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen Side 1 Aftaler om køb og salg af jord og ejendomme skal nedfældes i skøder og tinglyses. Tinglysningen finder sted i retterne

Læs mere

Blandt slagsbrødre, uægte børn og redelige bønder og borgere

Blandt slagsbrødre, uægte børn og redelige bønder og borgere Blandt slagsbrødre, uægte børn og redelige bønder og borgere Om anvendelsen af reviderede regnskaber Erik Kann Disposition Indledning, hvorfor nu reviderede regnskaber? Hvad er et revideret regnskab? Reviderede

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 475, 481, 487 Kommune Rudkøbing, Sydlangeland, Tranekær Kategori Dominerende træk i landskabet og overordnet bebyggelse (1) Lokalitet Landområdet Emne Hovedgårde Registreringsdato

Læs mere

Skifter. Foredrag. / cand.mag. Torben Albret Kristensen. Slægtshistorisk Forening Guldborgsund 13. oktober

Skifter. Foredrag. / cand.mag. Torben Albret Kristensen. Slægtshistorisk Forening Guldborgsund 13. oktober Skifter Foredrag v / cand.mag. Torben Albret Kristensen Slægtshistorisk Forening Guldborgsund 13. oktober 2018 www.torben.tkak.dk Hvad skal der ske? Hvad fortæller et skifte? Historisk rids Hvornår afholdes

Læs mere

www.dannebrog.biz/danskekancelli.pdf www.libris.dk www.dannebrog.biz Forkortelser Periode Ressorts I praksis var det

www.dannebrog.biz/danskekancelli.pdf www.libris.dk www.dannebrog.biz Forkortelser Periode Ressorts I praksis var det Danske Kancelli Ulrich Alster Klug, www.dannebrog.biz, dannebrog@dk-yeoman.dk, 2010 Denne note findes også på adressen: www.dannebrog.biz/danskekancelli.pdf Ulrich er forfatter til Librishæftet: Slægtsforskning

Læs mere

Ejendomshistorie. I dag ser vi på Realregisteret, samt Skøde og Panteprotokol

Ejendomshistorie. I dag ser vi på Realregisteret, samt Skøde og Panteprotokol Ejendomshistorie 1 Ejendomshistorie Hvis vi vil lave en ejendomshistorie er der flere arkivalier vi skal ind og undersøge! Realregister, Skøde og Panteprotokoller, Skifter, fæstebreve, aftægtskontrakter,

Læs mere

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gårdens navn Matr.nr. Krinkelkær 2-b m.fl., Frenderup By Selvstændig ejendom fra 1866. Areal - 1866 Matr.nr. 2-b blev udskilt fra matr.nr. 2-a i 1866. Ejeren af

Læs mere

Landboreformerne på Københavns Universitets fæstegods

Landboreformerne på Københavns Universitets fæstegods Landboreformerne på Københavns Universitets fæstegods Landboreformerne førte mange radikale ændringer med sig for både landets godsejere og bønder. Men for universitetets professorer, som var godsejere

Læs mere

Kroen / Krogaarden / Krogaardshuset i Kongsted-Borup

Kroen / Krogaarden / Krogaardshuset i Kongsted-Borup Optegnelser om Kroen / Krogaarden / Krogaardshuset i Kongsted-Borup Matr.nr. 2, Kongsted-Borup by, Kongsted sogn, Præstø amt Hvis man fra Rønnede kører mod vest ad Ny Næstvedvej, møder man efter ca. 2,5

Læs mere

Arkivalier før kirkebøgerne. Af Michael Dupont

Arkivalier før kirkebøgerne. Af Michael Dupont Arkivalier før kirkebøgerne Af Michael Dupont Hvad kan vi nå Hvordan du finder det rigtige arkivalie Daisy Arkivalieronline (AO) Regnskaber og skattemandtal Fæsteprotokoller Skifter Eksempel: Samspil mellem

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2500/2501

Generation XI Ane nr. 2500/2501 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Mads Nielsen og Apelone -datter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Niels Madsen & -datter Ane nr. 5000/5001 Mads Nielsen og Apelone

Læs mere

Hus - Nr Egedevej 126

Hus - Nr Egedevej 126 Hus - Nr. 10 - Egedevej 126 Ejendom Matr.nr. Parcelhus 10 & 3-d, Frenderup By Areal Matr.nr. 10 = 985 m 2 Matr.nr. 3-d = 1386 m 2 (udskilt fra matr.nr. 3-a i 1947) Noter Indtil 1866 lejehus/fæstehus under

Læs mere

Oplysninger vedr. Matr. 2a. (Anneksgaard til Rødding præstegård).

Oplysninger vedr. Matr. 2a. (Anneksgaard til Rødding præstegård). Oplysninger vedr. Matr. 2a. (Anneksgaard til Rødding præstegård). Laurs Sørensen iflg. matriklen 1688. Iflg. en jordebog fra 1706 var gården delt i to halvgårde: Lars Sørensen af herligheden. Hartkorn:

Læs mere

De umyndige. Arkivalier om værgemål og overformynderi ca

De umyndige. Arkivalier om værgemål og overformynderi ca De umyndige Arkivalier om værgemål og overformynderi ca. 1700-1930 Roskilde marts 2019 Disposition -1 Indledning hvad skal I høre om i aften? Vejen fra sogn til rigtigt arkivalie Overformynderi - administration

Læs mere

En lokalhistorisk undersøgelse af opmålingsforretningen og dens følger i Østrup 1738

En lokalhistorisk undersøgelse af opmålingsforretningen og dens følger i Østrup 1738 Opgave efterårssemestret 2004 Historisk Institut SDU. Vejleder Per Grau Møller Lokalhistorie. Landbosamfundet i det 18.årh. Stagnation og ekspansion. En lokalhistorisk undersøgelse af opmålingsforretningen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste?

Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste? Christina Franck Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste? Når historikerne beskriver dansk landbrug efter 1770, er sigtet næsten altid at undersøge de mange bønder, som overgik fra

Læs mere

Stagstrup i»gamle dage«

Stagstrup i»gamle dage« 2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,

Læs mere

Asbjørn Romvig Thomsen. Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling

Asbjørn Romvig Thomsen. Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling Asbjørn Romvig Thomsen Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling 1750-1850 Landbohistorisk Selskab Indhold Forord 9 1. Mål, metode og materiale 12

Læs mere

Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY

Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY DAISY https://www4.sa.dk/content/dk/daisy/daisy_forside Brug lidt tid på at læse i vejledningerne på DAISY. Log ind med brugernavn og adgangskode. Hvis

Læs mere

Rytterdistrikt. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg

Rytterdistrikt. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg Rytterdistrikt Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Gå til: navigation, søg Rytterdistrikterne opstod, efter at rytteriet i 1670 blev gjort nationalt[1]. Udskrivningen hertil blev foretaget på det efter

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Familiegrupperapport for Anders Jørgensen og Inger Nielsdatter Mand Anders Jørgensen 1

Familiegrupperapport for Anders Jørgensen og Inger Nielsdatter Mand Anders Jørgensen 1 Mand Anders Jørgensen 1 Født Omkr 1716 Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg 2 Død Før 3 Jun. 1793 Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg 2 Begravet 3 Jun. 1793 Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg 2 Far Jørgen Andersen

Læs mere

Helga Poulsens aner. BK Povel Pedersen, Svedstrup. KB Stenløse 1741 op 16 nr 23 Povel Pedersen døbt 17/9

Helga Poulsens aner. BK Povel Pedersen, Svedstrup. KB Stenløse 1741 op 16 nr 23 Povel Pedersen døbt 17/9 BK 68-1741 Povel Pedersen, Svedstrup KB Stenløse 1741 op 16 nr 23 Povel Pedersen døbt 17/9 Døbt: d 17. Sept. Pofvel, Peder Pofvelsen Bormands i Søsum. Susc: Kirsten Michel Nielsens. Faddere: Michel Nielsen,

Læs mere

Fæstebrev 17/ Anders Larsen f. 2/ d.24/ Maren Pedersdatter f. 6/ d. 29/

Fæstebrev 17/ Anders Larsen f. 2/ d.24/ Maren Pedersdatter f. 6/ d. 29/ Matr. nr 11 a Aalsbo by Rørup Kielshøj ( Matiasholm ) Fæster 1662 Fæster Jens Olufsen Oluf Hansen Fæster 1719 Laurits Jensen Fæstebrev Niels Lauritsen d. 23/2 1747 Maren Andersdatter d. 13/2 1747 Fæstebrev

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Tersløsegaard 2010. Holberg og bønderne. Udstillingen kort sagt

Tersløsegaard 2010. Holberg og bønderne. Udstillingen kort sagt Tersløsegaard 2010 Holberg og bønderne Udstillingen kort sagt 1 VINDUESVÆGGEN Udstillingen er et forsøg på at placere Holbergs to herregårde - Brorupgaard ved Havrebjerg og Tersløsegaard - i sted og tid

Læs mere

Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850

Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850 Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850 v. Asbjørn Romvig Thomsen, seniorforsker og arkivar v. Rigsarkivet, Viborg. Definition af begrebet uægte børn: Danske Lov 1683: Uægte børn er født af forældre,

Læs mere

Boslod Det, hver ægtefælle tillægges ved bodelingen. Debitor Den, der låner pengene.

Boslod Det, hver ægtefælle tillægges ved bodelingen. Debitor Den, der låner pengene. Adkomst Den ret til ejendommen, som ejeren har, fordi han har gjort udlæg i ejendommen p.gr.a. pant, arvet eller købt ejendommen. Afbygger Betegnelse for en jordbruger eller -ejer, der har fået tidligt

Læs mere

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige

Læs mere

Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er således også bagsider, der er/kan være beskrevet

Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er således også bagsider, der er/kan være beskrevet Rigsarkivet, Regnskaber 1433-1559 (udgave 3. maj 2013) Hald lens regnskab 1541-46 Ny pakke 29, indeholder 2 hovedlæg Hovedlæg 1, Regnskab 1541-45 Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er

Læs mere

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier Adresse: Kvinderupvej 1c, 3550 Slangerup Matrikelnr.: 3a, Kvinderup By, Slangerup Anvendelse: Landbrugsejendom Opførelsesår: 1780 (sydlig længe er

Læs mere

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til

Læs mere

af 1600-tallet V. Vedsted bys gårde i slutningen

af 1600-tallet V. Vedsted bys gårde i slutningen V. Vedsted bys gårde i slutningen af 1600-tallet Af Svend B. Troelsen. V. Vedsted, sogn hørte før 1864 til Hviding her red, Haderslev amt og ikke til Ribe amt som nu. Dog var de fleste af gårdene i V.

Læs mere

Peder Nielsen og Maren Christoffers datter

Peder Nielsen og Maren Christoffers datter Peder Nielsen og Christoffers datter Peder Nielsen Født: 15/5-1818 i Magleby Død: 24/3-1846 i Magleby Gift med: Børn: se Christoffers datter. Født: 20/8-1813 i Hyllested Død: Gift med: Peder Børn: 14 Ellen

Læs mere

Lægdsruller og Søruller

Lægdsruller og Søruller Lægdsruller og Søruller Ulrich Alster Klug - 2008 - dannebrog@dk-yeoman.dk - www.dannebrog.biz Lægdsruller og søruller indeholder oplysninger om værnepligtige drenge og mænd, dvs. dem der kunne udskrives

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere