1 Slægtsforskeren og fæstebønderne
|
|
- Stine Berg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde er knyttet i et afhængighedsforhold til en anden. Men var ikke en træl, en livegen eller en slave, han var ikke som sådan ejet af den, han var fæster under. Hvad er en fæstebonde? Fæsteren lejede sin bolig og jord af en anden bonde / et gods. Fæsteren fik godsejeren som husbond, dvs. var underlagt hans vilje og domsmyndighed. Fæsteren havde bestemte rettigheder og pligter. Fæsteren var ansvarlig overfor godsejeren i relation til at opfylde sine forpligtelser. Fæsteren var ufri, dvs. ikke adelig, kan også betyde underlagt en husbond. Fæsterens rettigheder Fæsteren havde brugsretten til ejendommen, så længe han overholdt fæstets betingelser. Det har nok oprindeligt ligget i fæstet, at godsejeren skulle forsvare landsbyen og fæsterne overfor konkurrerende landsbyer, f.eks. ved tvistigheder om jord og græsgange. 1.2 Fæsterens forpligtelser Fæsteren skulle: - drive landbruget eller udøve sit erhverv forsvarligt, - holde landets love mv., - rette sig efter godsejerens anvisninger, - udføre hoveri, når forlangtes, - betale landgilde efter fæstets betingelser, - betale de kgl. skatter på ejendommen, - holde bygningerne vedlige, - evt. passe og underholde aftægtsfolkene. 1.3 Flere former for fæste Frit fæste ses i ældre tid, især om herregårde fæstet under kronen, er vel blot gammeldags udtryk for forpagtning. Fæste fæsteren har fæstet på livstid. Arvefæste fæsteren har fæstet på livstid, og kontrakten indgår i hans dødsbo, og det kan arves eller sælges. Slægtsforskeren og fæstebønderne side 1
2 1.4 Benævnelser for bønder * Selvejergaardmand eller Selvejerhuusmand * Fæstegaardmand eller Fæstehusmand * Gaardmand eller Huusmand * Bonde og Gaardbeboer (FKT 1787 og 1801). * Indsidder eller inderste. 1.5 Find det rigtige gods - => Catalog => Stednavneregister for Nørrejylland Etc. se: På RA: AKS: Rentekammeret AKSe: Hoverireglementer Hatkornsspecifikationer og Chr. V. matrikel 1688 (markbøger for Sj. på Det nye AO). Find det rigtige gods 1800 indføres brandforsikring på landet. - Brug evt. brandforsikringsprotokollen til at finde godset. Ved tinglysning af fæstebreve (fra 1811) og arvefæsteskøder oplyses godset. 1.6 Ideen med arvefæste Fæsteren ejer brugsretten til ejendommen, men ikke selve ejendommen. Derved beholder godsejeren sit gods udelt, mens fæsteren ejer brugsretten og nyder godt af evt. værdistigning som følge af godt drevet landbrug. Arvefæsteskøder tinglyses, men findes ikke i fæsteprotokollen. 1.7 Betingelser for arvefæste Fæsteren køber et arvefæsteskøde. Fæsteren skal drive ejendommen. Fæsteren skal yde landgilde og hoveri som en alm. fæster, Fæsteren må ikke forringe ejendommen, dvs. kun råstofudnyttelse til eget brug. Han må ikke bortleje noget eller stykke ud. 1.8 Godsarkiverne Frivillig aflevering. Findes ved landsarkivet eller på godset. Kun Statens dele er afleveringspligtige: * lægdsruller, * skifteprotokoller og overformynderiprotokoller. Slægtsforskeren og fæstebønderne side 2
3 1.9 Men hvad er et gods? Godser falder i flere typer: Hovedgårde, dvs. gårde med fæstegårde under. Var indtil 1660 i adeligt eje. Ejeren kaldes en proprietær. Erigerede godser: o Len (grevskaber, baronier), o Stamhuse og o fideicommiser. Benytteren kaldes for en -besidder, For lenene hhv. lensgreve og lensbaron Erigerede godser Grevskab - Til et grevskab krævedes tdr. Htk. Baroni - Til et baroni tdr. Htk. Stamhus (fra 1568) - Til et stamhus krævedes 400 tdr. Htk. En komplet sædegård var på 200 tdr. Htk. upriviligeret jord. Der blev dog ved udstedelse af erektionspatenter dispenseret fra disse regler Godsets betydning Ejede fæstegårdene Lensbesiddere var amtmænd Ejede ofte kirkerne (var kirkepatron) stod for fattigvæsenet stod ofte for opførelsen af skoler birk kunne oprettes af lenet Udvikling Oprindeligt fandtes kun selvejere. Omk. 1350: Den sorte død hovedgårde opstår. 1397: Margrethe I forbyder adelige stenbygninger. 1536: Reformationen konfiskation af kirkegods, og mange af kirkerne sælges. 1550'erne: De første adelige slotte opføres i sten. 1624: Det sjællandske vornedskab (en slags føste med stavnbånd) ophæves. 1660'erne: Rangadelen indføres, og erektionspatenter begynder. 1733: Stavnsbåndet indføres. 1756: Første udskiftning. 1750'erne: De første gårde overgår til selveje. 1788: Stavnsbåndet løses. 1788: Staten overtager udskrivningspligten Statens lægdsruller begynder. Slægtsforskeren og fæstebønderne side 3
4 1790erne: Udflytningen begynder. 1792: Pligt til hoveriforeninger. 1842: Hoveri forbydes. 1849: Grundloven. Nye erektioner forbydes. 1802: Godsejerens pligt / ret til rejsepas ophæves. 1862: Amtspaskravet ophæves. 1872: De første statshusmandsbrug oprettes efter lov. - flere i 1908 og : Lensafløsningsloven. 1953: Grundloven: Nye fideicommis-formuer forbydes Godsarkiverne Indhold Godsarkivet vedrører godsets, dvs. landbrugets drift, især det underliggende bøndergods (fæstegårdene). Man skal derfor ikke forvente at finde oplysninger om tjenestefolk eller lign. i godsarkivet. Man have nytte af at søge efter godsejerens privatarkiv på KB eller SA eller lokalarkivet Arkivalier * Fæsteprotokoller * Skifteprotokoller * Overformynderiprotokoller * Lægdsruller * Hoverireglementer * Godsregnskaber indfæstning og restancer. * Kontrakter og foreninger, skøder mv. * Dokumenter vedr. skoler, stiftelser, fattiglegater og kirker. Flere oplysninger andre steder Landstinget var indtil 1805 værneting for godsejerne. * Skøde- og pantebøger med godsregistre. * Hertil kan bilag med jordebøger findes. (fæstebondens værneting var herreds- eller birke-retten). Indtil 1800 var amtmanden skifteforvalter for godsejerne. * Skifter med jordebøger som bilag Andre arkivalier RA - Rigsarkivet: AKS: Regnskaber AKSe: Amtsregnskaber ( ) Lensregnskaber (-1660) LA Det respektive landsarkiv: AKS: NN pastorat eller NN sogn AKSe: Regnskaber, f.eks. for stolestader, Slægtsforskeren og fæstebønderne side 4
5 Fattig- og skolevæsen mv. Slægtsforskeren og fæstebønderne side 5
Bonden og Slægtsforskeren
Bonden og Slægtsforskeren Hæfter til salg Kirkebøger og Folketællinger 50,00 Skifte- og overformynderivæsenerne 50,00 DAISY, AO og lægdsrullerne 50,00 Flytninger, Danske Kancelli, faderskabssager Amtsarkiver,
Læs mereGodsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz
Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer
Læs mereGodsarkiver en verden i og uden for verden Erik Kann
Godsarkiver en verden i og uden for verden Erik Kann 1 Disposition 1 Indledning en verden i og uden for verden eller noget om hvad det vil sige at være fæstebonde? Hvordan finder du din fæstebonde, 1.
Læs mereOm arvefæste og landboreformer
25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter
Læs mereArbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid
Arbejdsform Når man arbejder med ejendomshistorie, ligegyldigt om det er i form af slægtsforskning, gårdshistorie eller som lokalhistoriker ser på en hel landsby, er identifikationen at den enkelte ejendom
Læs mereSide. 1. Tavlhøjcenteret
Side. 1 9 Tavlhøjcenteret Side. 2 Fæstebonden For de fleste slægtsforskere vil det være relevant at beskæftige sig med fæstere og de hovedgårde, som vore forfædre har været underlagt. Men hvad er det for
Læs mereBrugerhjælp/Workshop Ejendomshistorie på landet Rigsarkivet i Viborg, 21. marts 2019
Brugerhjælp/Workshop Ejendomshistorie på landet Rigsarkivet i Viborg, 21. marts 2019 Karen Straarup karen.straarup@viborgslaegt.dk Links: Opslag af persondata i de store databaser og Kort og ejendomsfakta
Læs mereSide. 1. Tavlhøjcenteret
Side. 1 22 Tavlhøjcenteret Side. 2 Fæster ved godserne Mange af vore forfædre havde fæstet en ejendom ved en godsejer, det være sig ved et privat gods, krongods eller ryttergods. Godserne tog sig af mange
Læs mereSlægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013
Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:
Læs mereRetsbetjente indtil 1919
Retsbetjente indtil 1919 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz dannebrog@dk-yeoman.dk 2012. Hvad var retsbetjente? Retsbetjentene kaldes de betjente (dvs. de servicerende ansatte), som var uddannet indenfor
Læs mereGodsarkivalier på Internettet. John Rasmussen
Godsarkivalier på Internettet John Rasmussen Godsarkiver Fæster ved godserne Hvad skal vi vide Internettet Hvilket gods skal vi søge oplysninger i Hvilke godsarkivalier findes på landsarkiverne Se arkivalierne
Læs mere03-04-2011 Arkivskabers arkivserier
Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795
Læs mereSLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE
SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE NOTESAMLING MMXII ULRICH ALSTER KLUG 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 4 2. INDLEDNING... 4 3. HJÆLPEMIDLER TIL EJENDOMSHISTORIE... 5 1.1.
Læs mereSlægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017
Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017 Foreningens Program Tirsdag 10 jan.: Kursus 1 Tirsdag 17 jan.: Grenaa i 1970 erne Torsdag 24 jan.: Kursus 2 Tirsdag 7 feb.:
Læs mereSkærbækhus 29. jan 2019
Side. 20 Side. 1 Dagens opgaver i fæstebreve: 1. Find fæstebreve under Frijsenborg på AO 2. Søge efter fæste-breve fra Hagsholm under 3. AO 4. Daisy 5. FamilySearch.org I skal finde fæstebrevet hvor Peder
Læs mere1 Brandforsikring og ildebrand
1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller
Læs mereEjendomshistorie. Michael Dupont
Ejendomshistorie Michael Dupont Hvad kan vi nå Matriklen 1844 Tingbøger på AO Udtagne skødegenparter Skøde- og panteprotokoller Brandtaksationer Fæsteprotokoller (kun landet) Udskiftningsforretninger (kun
Læs mereSlægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger
Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Uden hverken Kirkebøger eller Folketællinger er det =? Disposition Hvad handler aftenens foredrag om? Hvad karakteriserer det at arbejde uden kirkebøger
Læs mereEjendomshistorie. Michael Dupont
Ejendomshistorie Michael Dupont Hvad kan vi nå Matriklen 1844 Tingbøger på AO (indgangsmidler) Realregistre (indgangsmidler) Udtagne skødegenparter Skøde- og panteprotokoller Brandtaksationer Fæsteprotokoller
Læs mereAf "Valbygaard"s godsarkiv
Af "Valbygaard"s godsarkiv Af Fritz Jacobsen. Da det store rytterdistrikt Antvorskov (ca. 5835 tdr. htk.) i året 1774 blev solgt, opstod der i Slagelse omegn 9 hovedgårde, hvoriblandt "Valbygaard", hvilket
Læs mereEjendomshistorie. Michael Dupont
Ejendomshistorie Michael Dupont Hvad kan vi nå Matriklen 1844 Tingbøger på AO (indgangsmidler) Realregistre (indgangsmidler) Udtagne skødegenparter Skøde- og panteprotokoller Brandtaksationer Fæsteprotokoller
Læs mereSlægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont
Slægtsforskeren og godsarkiverne Michael Dupont Hvad kan vi nå Hvordan finder man det rigtige arkivalie Hvilke opgaver havde godserne Daisy Lægdsruller Skifteprotokoller Fæsteprotokoller Tilgængelighedsregler
Læs merewww.ao.salldata.dk Kirkebøger, Folketællinger, Borgerlige vielser Sønderjyske personregistre, Fødselsstiftelsen Skifter, Bygningshistorie, Brandforsikringer Lægdsruller, Erindringsmedaljer 1848-1850,1864
Læs mereArkivalier vedrørende Brejning sogns historie:
Arkivalier vedrørende Brejning sogns historie: RA Viborg: 1: Ringkøbing amt, Bølling- Nørre Horne herreder 1814-, B80A SP 6-7: Realregister for Brejning sogn 1793-o.1885. NB: bestilles som Bølling-Nørre
Læs mereSlægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont
Slægtsforskeren og godsarkiverne Michael Dupont Hvad kan vi nå Hvilke opgaver havde godserne Hvordan finder man det rigtige arkivalie Daisy Lægdsruller Skifteprotokoller Fæsteprotokoller Skatteudskrivning
Læs mereNr. 43- Persillekræmmeren - 2007
Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne
Læs mereAastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.
Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen
Læs mereBillund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.
En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske
Læs mereLidt om skifteprotokoller
Lidt om skifteprotokoller Det skal du vide for at finde et skifte: 1. Navnet på den person, som er død. 2. Et årstal -og en dato for dødsfaldet. Har man kun et cirka-år, er det en god idé, også at lede
Læs mereDET NYE ARKIVALIERONLINE
Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres
Læs mereLivet på landet omkring
Landbefolkningen Markarbejde Landbefolkningen bestod omkring 1700 som den havde gjort i århundreder af - gårdmandsfamilier, - husmandsfamilier, - landarbejderfamilier, - ugifte tjenestefolk, - samt de
Læs mereFormål med foredraget 1
Erik Kann Skifter Formål med foredraget 1 Om gennemgangen Hvad er et skifte? Skifter på det genealogiske landkort Hvordan finder du frem til skifter, første angrebsbølge? Hvordan finder du frem til skifter,
Læs mereSlægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger. Erik Kann. November 2011, Aars
Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Erik Kann November 2011, Aars Disposition Hvad handler aftenens foredrag om? Hvad karakteriserer det at arbejde uden kirkebøger og folketællinger? Kildegrupper
Læs mereFæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær
Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær Denne artikel skal i anledning af stavnsbåndsjubilæet fortælle lidt om fæstebøndernes kår for 200 år siden, belyst ved en enkelt
Læs mereDanske Kancelli. Med links til de væsentligste arkivserier. Ulrich Alster Klugs hjemmeside.
Danske Kancelli www.dannebrog.biz/danskekancelli Med links til de væsentligste arkivserier www.dannebrog.biz Ulrich Alster Klugs hjemmeside. Hæfter til salg Kirkebøger og Folketællinger 50,00 Skifte- og
Læs mereHus - Nr Egedevej 124
Hus - Nr. 11 - Egedevej 124 Ejendom Matr.nr. Parcelhus 11 og 3-c, Frenderup By Areal Matr.nr. 11 = 610 m 2 Matr.nr. 3-c = 682 m 2 Noter Indtil 1904 lejehus/fæstehus under Jomfruens Egede Gods Bygninger
Læs mereBilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009
Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den
Læs mereFæstebønderne i Odsherred
Fæstebønderne i Odsherred Side 2 Side 2 af 215 MARGIT MOGENSEN Fæstebønderne i Odsherred Studier over sociale og økonomiske forhold ca. 1750 1800 SKRIFTER UDGIVET AF LOKALHISTORISK AFDELING NR. 4 København
Læs mereSlægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017
Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017 Foreningens Program Tirsdag 10 jan.: Kursus 1 Tirsdag 17 jan.: Grenaa i 1970 erne Torsdag 24 jan.: Kursus 2 Tirsdag 7 feb.:
Læs mereFlytninger mellem linjerne. Fredericia 8. april 2019 kl Erik Kann
Flytninger mellem linjerne Fredericia 8. april 2019 kl. 19.15 Erik Kann Disposition Indledning om aftenens foredrag og emne De traditionelle tiltag, når anerne er forsvundet De rigtige venner rigtige flyttekilder,
Læs mereForfædrene i hus og hjem
Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211
Læs mereDAISY eksempler på søgning
side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,
Læs mere1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet.
1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. Slægten Langkilde stammer fra gården Langkilde i Lunde sogn, Sunds Hrd., Svendborg. I stamtavlen over slægten Langkilde fra 1947, angives følgende: Rasmus
Læs mereOversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:
Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre
Læs mereFra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum
Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning
Læs mereFæste- og aftægtsarkivalier
Fæste- og aftægtsarkivalier Fæstearkivalier Vælg www.wadschier.dk På fanebladet Kilder vælger du Søg arkivalier, og gør flg.: vælg som Arkivtype: Godsarkiv og som Landsarkiv: LAV/Nørrejylland. Så kommer
Læs mereNr Persillekræmmeren En Stensballe Krønike I
STENSBALLE LOKALHISTORISKE ARKIV Nørrevan g, Brådhusvej 50 - www.sten sballe-arkiv.d k Nr. 120 - Persillekræmmeren - 2019 En Stensballe Krønike I Historien om en bondeslægt i Stensballe er blevet til på
Læs mereOm Kirke Skensved. - en landsbys tidlige historie 1000-1800. Af Bent Hartvig Petersen
Om Kirke Skensved - en landsbys tidlige historie 1000-1800 Af Bent Hartvig Petersen I mange sammenhænge er der skrevet lokalhistorie om landsbyerne Jersie, Solrød, Havdrup og Karlstrup, medens der er meget
Læs mereChristen Nielsens fæstebrev under Nørholm
Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm På arkivet i Næsbjerg findes et fæstebrev fra 1781. Fæstebrevet er udstedt af godsejeren på Nørholm. I brevet fæster han Christian Nielsen til at drive en af godsets
Læs mereEjendomshistorie. Brugerhjælp/Workshop. Rigsarkivet i Viborg, 16. november 2017 Karen Straarup.
Brugerhjælp/Workshop Ejendomshistorie Rigsarkivet i Viborg, 16. november 2017 Karen Straarup karen.straarup@viborgslaegt.dk Fokus på ejendomshistorien på landet før 1800 Ejendomshistorie på landet før
Læs mereSkifte- og Overformynderivæsen
Skifte- og Overformynderivæsen Foredrag 12.12.2007 ved Ulrich Alster, www.dk-yeoman.dk - dannebrog@dk-yeoman.dk Lovgrundlaget Hvornår var der offentligt skifte Der skulle efter Chr. Vs Danske Lov 1683
Læs mereLindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.
Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm
Læs mere2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller
2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre
Læs mere9/3/2009. Det førindustrielle Danmark, ca Om mig. Om kurset
Det førindustrielle Danmark, ca. 1730-1870 Danmarks Økonomiske Historie Forelæsning 3/9-2009 Paul Sharp, paul.sharp@econ.ku.dk Om mig Cand.Polit og ph.d. i økonomi Afhandling om international økonomisk
Læs mereTema: Ejendomshistorie
Tekster: Kathrine Tobiasen Når vi skal finde oplysninger om vore forfædre, er opgaven i første omgang at finde ud af, hvem deres forældre var, om de havde søskende, og hvem de blev gift med og fik børn
Læs mereAfskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.
2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren
Læs mere1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet.
1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. Slægten Langkilde stammer fra gården Langkilde i Lunde sogn, Sunds Hrd., Svendborg Amt. I stamtavlen over slægten Langkilde fra 1947, angives følgende: Rasmus
Læs mereSide a. I Skærbækhus
Side. 1 11a I Skærbækhus 2018 Side. 2 Ejendomshistorie Når vi leder efter oplysninger om en ejendoms historie, så skal vi benytte flere kildetyper på Landsarkiverne. Vi skal ind og undersøge: Ejerens navn,
Læs mereSlesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen
Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september
Læs mere2 Overskrift Tekst spalte
2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt
Læs mereÆndringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum
Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen
Læs mereSlægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017
Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Januar/Februar 2017 Foreningens Program Tirsdag 10 jan.: Kursus 1 Tirsdag 17 jan.: Grenaa i 1970 erne Torsdag 24 jan.: Kursus 2 Tirsdag 7 feb.:
Læs mereSkøde- og panteprotokoller
Skøde- og panteprotokoller 5. okt. 2015 Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen Side 1 Aftaler om køb og salg af jord og ejendomme skal nedfældes i skøder og tinglyses. Tinglysningen finder sted i retterne
Læs mereBlandt slagsbrødre, uægte børn og redelige bønder og borgere
Blandt slagsbrødre, uægte børn og redelige bønder og borgere Om anvendelsen af reviderede regnskaber Erik Kann Disposition Indledning, hvorfor nu reviderede regnskaber? Hvad er et revideret regnskab? Reviderede
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kommunenr. 475, 481, 487 Kommune Rudkøbing, Sydlangeland, Tranekær Kategori Dominerende træk i landskabet og overordnet bebyggelse (1) Lokalitet Landområdet Emne Hovedgårde Registreringsdato
Læs mereSkifter. Foredrag. / cand.mag. Torben Albret Kristensen. Slægtshistorisk Forening Guldborgsund 13. oktober
Skifter Foredrag v / cand.mag. Torben Albret Kristensen Slægtshistorisk Forening Guldborgsund 13. oktober 2018 www.torben.tkak.dk Hvad skal der ske? Hvad fortæller et skifte? Historisk rids Hvornår afholdes
Læs merewww.dannebrog.biz/danskekancelli.pdf www.libris.dk www.dannebrog.biz Forkortelser Periode Ressorts I praksis var det
Danske Kancelli Ulrich Alster Klug, www.dannebrog.biz, dannebrog@dk-yeoman.dk, 2010 Denne note findes også på adressen: www.dannebrog.biz/danskekancelli.pdf Ulrich er forfatter til Librishæftet: Slægtsforskning
Læs mereEjendomshistorie. I dag ser vi på Realregisteret, samt Skøde og Panteprotokol
Ejendomshistorie 1 Ejendomshistorie Hvis vi vil lave en ejendomshistorie er der flere arkivalier vi skal ind og undersøge! Realregister, Skøde og Panteprotokoller, Skifter, fæstebreve, aftægtskontrakter,
Læs mereGård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150
Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gårdens navn Matr.nr. Krinkelkær 2-b m.fl., Frenderup By Selvstændig ejendom fra 1866. Areal - 1866 Matr.nr. 2-b blev udskilt fra matr.nr. 2-a i 1866. Ejeren af
Læs mereLandboreformerne på Københavns Universitets fæstegods
Landboreformerne på Københavns Universitets fæstegods Landboreformerne førte mange radikale ændringer med sig for både landets godsejere og bønder. Men for universitetets professorer, som var godsejere
Læs mereKroen / Krogaarden / Krogaardshuset i Kongsted-Borup
Optegnelser om Kroen / Krogaarden / Krogaardshuset i Kongsted-Borup Matr.nr. 2, Kongsted-Borup by, Kongsted sogn, Præstø amt Hvis man fra Rønnede kører mod vest ad Ny Næstvedvej, møder man efter ca. 2,5
Læs mereArkivalier før kirkebøgerne. Af Michael Dupont
Arkivalier før kirkebøgerne Af Michael Dupont Hvad kan vi nå Hvordan du finder det rigtige arkivalie Daisy Arkivalieronline (AO) Regnskaber og skattemandtal Fæsteprotokoller Skifter Eksempel: Samspil mellem
Læs mereGeneration XI Ane nr. 2500/2501
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Mads Nielsen og Apelone -datter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Niels Madsen & -datter Ane nr. 5000/5001 Mads Nielsen og Apelone
Læs mereHus - Nr Egedevej 126
Hus - Nr. 10 - Egedevej 126 Ejendom Matr.nr. Parcelhus 10 & 3-d, Frenderup By Areal Matr.nr. 10 = 985 m 2 Matr.nr. 3-d = 1386 m 2 (udskilt fra matr.nr. 3-a i 1947) Noter Indtil 1866 lejehus/fæstehus under
Læs mereOplysninger vedr. Matr. 2a. (Anneksgaard til Rødding præstegård).
Oplysninger vedr. Matr. 2a. (Anneksgaard til Rødding præstegård). Laurs Sørensen iflg. matriklen 1688. Iflg. en jordebog fra 1706 var gården delt i to halvgårde: Lars Sørensen af herligheden. Hartkorn:
Læs mereDe umyndige. Arkivalier om værgemål og overformynderi ca
De umyndige Arkivalier om værgemål og overformynderi ca. 1700-1930 Roskilde marts 2019 Disposition -1 Indledning hvad skal I høre om i aften? Vejen fra sogn til rigtigt arkivalie Overformynderi - administration
Læs mereEn lokalhistorisk undersøgelse af opmålingsforretningen og dens følger i Østrup 1738
Opgave efterårssemestret 2004 Historisk Institut SDU. Vejleder Per Grau Møller Lokalhistorie. Landbosamfundet i det 18.årh. Stagnation og ekspansion. En lokalhistorisk undersøgelse af opmålingsforretningen
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereDet sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste?
Christina Franck Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste? Når historikerne beskriver dansk landbrug efter 1770, er sigtet næsten altid at undersøge de mange bønder, som overgik fra
Læs mereStagstrup i»gamle dage«
2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,
Læs mereAsbjørn Romvig Thomsen. Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling
Asbjørn Romvig Thomsen Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling 1750-1850 Landbohistorisk Selskab Indhold Forord 9 1. Mål, metode og materiale 12
Læs mereEnkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY
Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY DAISY https://www4.sa.dk/content/dk/daisy/daisy_forside Brug lidt tid på at læse i vejledningerne på DAISY. Log ind med brugernavn og adgangskode. Hvis
Læs mereRytterdistrikt. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg
Rytterdistrikt Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Gå til: navigation, søg Rytterdistrikterne opstod, efter at rytteriet i 1670 blev gjort nationalt[1]. Udskrivningen hertil blev foretaget på det efter
Læs mereDansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse
Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.
Læs mereFamiliegrupperapport for Anders Jørgensen og Inger Nielsdatter Mand Anders Jørgensen 1
Mand Anders Jørgensen 1 Født Omkr 1716 Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg 2 Død Før 3 Jun. 1793 Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg 2 Begravet 3 Jun. 1793 Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg 2 Far Jørgen Andersen
Læs mereHelga Poulsens aner. BK Povel Pedersen, Svedstrup. KB Stenløse 1741 op 16 nr 23 Povel Pedersen døbt 17/9
BK 68-1741 Povel Pedersen, Svedstrup KB Stenløse 1741 op 16 nr 23 Povel Pedersen døbt 17/9 Døbt: d 17. Sept. Pofvel, Peder Pofvelsen Bormands i Søsum. Susc: Kirsten Michel Nielsens. Faddere: Michel Nielsen,
Læs mereFæstebrev 17/ Anders Larsen f. 2/ d.24/ Maren Pedersdatter f. 6/ d. 29/
Matr. nr 11 a Aalsbo by Rørup Kielshøj ( Matiasholm ) Fæster 1662 Fæster Jens Olufsen Oluf Hansen Fæster 1719 Laurits Jensen Fæstebrev Niels Lauritsen d. 23/2 1747 Maren Andersdatter d. 13/2 1747 Fæstebrev
Læs mereSamlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden
- 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe
Læs mereRyegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.
Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og
Læs mereTersløsegaard 2010. Holberg og bønderne. Udstillingen kort sagt
Tersløsegaard 2010 Holberg og bønderne Udstillingen kort sagt 1 VINDUESVÆGGEN Udstillingen er et forsøg på at placere Holbergs to herregårde - Brorupgaard ved Havrebjerg og Tersløsegaard - i sted og tid
Læs mereUægte børn og ugifte forældre i 1750-1850
Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850 v. Asbjørn Romvig Thomsen, seniorforsker og arkivar v. Rigsarkivet, Viborg. Definition af begrebet uægte børn: Danske Lov 1683: Uægte børn er født af forældre,
Læs mereBoslod Det, hver ægtefælle tillægges ved bodelingen. Debitor Den, der låner pengene.
Adkomst Den ret til ejendommen, som ejeren har, fordi han har gjort udlæg i ejendommen p.gr.a. pant, arvet eller købt ejendommen. Afbygger Betegnelse for en jordbruger eller -ejer, der har fået tidligt
Læs mereFlytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann
Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige
Læs mereSidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er således også bagsider, der er/kan være beskrevet
Rigsarkivet, Regnskaber 1433-1559 (udgave 3. maj 2013) Hald lens regnskab 1541-46 Ny pakke 29, indeholder 2 hovedlæg Hovedlæg 1, Regnskab 1541-45 Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er
Læs mereSAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier
SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier Adresse: Kvinderupvej 1c, 3550 Slangerup Matrikelnr.: 3a, Kvinderup By, Slangerup Anvendelse: Landbrugsejendom Opførelsesår: 1780 (sydlig længe er
Læs mereRyegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.
Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til
Læs mereaf 1600-tallet V. Vedsted bys gårde i slutningen
V. Vedsted bys gårde i slutningen af 1600-tallet Af Svend B. Troelsen. V. Vedsted, sogn hørte før 1864 til Hviding her red, Haderslev amt og ikke til Ribe amt som nu. Dog var de fleste af gårdene i V.
Læs merePeder Nielsen og Maren Christoffers datter
Peder Nielsen og Christoffers datter Peder Nielsen Født: 15/5-1818 i Magleby Død: 24/3-1846 i Magleby Gift med: Børn: se Christoffers datter. Født: 20/8-1813 i Hyllested Død: Gift med: Peder Børn: 14 Ellen
Læs mereLægdsruller og Søruller
Lægdsruller og Søruller Ulrich Alster Klug - 2008 - dannebrog@dk-yeoman.dk - www.dannebrog.biz Lægdsruller og søruller indeholder oplysninger om værnepligtige drenge og mænd, dvs. dem der kunne udskrives
Læs mereRecessen om reformationen af 30. oktober 1536
Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens
Læs mere