1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Slægtsforskeren og fæstebønderne"

Transkript

1 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde er knyttet i et afhængighedsforhold til en anden. Men var ikke en træl, en livegen eller en slave, han var ikke som sådan ejet af den, han var fæster under. Hvad er en fæstebonde? Fæsteren lejede sin bolig og jord af en anden bonde / et gods. Fæsteren fik godsejeren som husbond, dvs. var underlagt hans vilje og domsmyndighed. Fæsteren havde bestemte rettigheder og pligter. Fæsteren var ansvarlig overfor godsejeren i relation til at opfylde sine forpligtelser. Fæsteren var ufri, dvs. ikke adelig, kan også betyde underlagt en husbond. Fæsterens rettigheder Fæsteren havde brugsretten til ejendommen, så længe han overholdt fæstets betingelser. Det har nok oprindeligt ligget i fæstet, at godsejeren skulle forsvare landsbyen og fæsterne overfor konkurrerende landsbyer, f.eks. ved tvistigheder om jord og græsgange. 1.2 Fæsterens forpligtelser Fæsteren skulle: - drive landbruget eller udøve sit erhverv forsvarligt, - holde landets love mv., - rette sig efter godsejerens anvisninger, - udføre hoveri, når forlangtes, - betale landgilde efter fæstets betingelser, - betale de kgl. skatter på ejendommen, - holde bygningerne vedlige, - evt. passe og underholde aftægtsfolkene. 1.3 Flere former for fæste Frit fæste ses i ældre tid, især om herregårde fæstet under kronen, er vel blot gammeldags udtryk for forpagtning. Fæste fæsteren har fæstet på livstid. Arvefæste fæsteren har fæstet på livstid, og kontrakten indgår i hans dødsbo, og det kan arves eller sælges. Slægtsforskeren og fæstebønderne side 1

2 1.4 Benævnelser for bønder * Selvejergaardmand eller Selvejerhuusmand * Fæstegaardmand eller Fæstehusmand * Gaardmand eller Huusmand * Bonde og Gaardbeboer (FKT 1787 og 1801). * Indsidder eller inderste. 1.5 Find det rigtige gods - => Catalog => Stednavneregister for Nørrejylland Etc. se: På RA: AKS: Rentekammeret AKSe: Hoverireglementer Hatkornsspecifikationer og Chr. V. matrikel 1688 (markbøger for Sj. på Det nye AO). Find det rigtige gods 1800 indføres brandforsikring på landet. - Brug evt. brandforsikringsprotokollen til at finde godset. Ved tinglysning af fæstebreve (fra 1811) og arvefæsteskøder oplyses godset. 1.6 Ideen med arvefæste Fæsteren ejer brugsretten til ejendommen, men ikke selve ejendommen. Derved beholder godsejeren sit gods udelt, mens fæsteren ejer brugsretten og nyder godt af evt. værdistigning som følge af godt drevet landbrug. Arvefæsteskøder tinglyses, men findes ikke i fæsteprotokollen. 1.7 Betingelser for arvefæste Fæsteren køber et arvefæsteskøde. Fæsteren skal drive ejendommen. Fæsteren skal yde landgilde og hoveri som en alm. fæster, Fæsteren må ikke forringe ejendommen, dvs. kun råstofudnyttelse til eget brug. Han må ikke bortleje noget eller stykke ud. 1.8 Godsarkiverne Frivillig aflevering. Findes ved landsarkivet eller på godset. Kun Statens dele er afleveringspligtige: * lægdsruller, * skifteprotokoller og overformynderiprotokoller. Slægtsforskeren og fæstebønderne side 2

3 1.9 Men hvad er et gods? Godser falder i flere typer: Hovedgårde, dvs. gårde med fæstegårde under. Var indtil 1660 i adeligt eje. Ejeren kaldes en proprietær. Erigerede godser: o Len (grevskaber, baronier), o Stamhuse og o fideicommiser. Benytteren kaldes for en -besidder, For lenene hhv. lensgreve og lensbaron Erigerede godser Grevskab - Til et grevskab krævedes tdr. Htk. Baroni - Til et baroni tdr. Htk. Stamhus (fra 1568) - Til et stamhus krævedes 400 tdr. Htk. En komplet sædegård var på 200 tdr. Htk. upriviligeret jord. Der blev dog ved udstedelse af erektionspatenter dispenseret fra disse regler Godsets betydning Ejede fæstegårdene Lensbesiddere var amtmænd Ejede ofte kirkerne (var kirkepatron) stod for fattigvæsenet stod ofte for opførelsen af skoler birk kunne oprettes af lenet Udvikling Oprindeligt fandtes kun selvejere. Omk. 1350: Den sorte død hovedgårde opstår. 1397: Margrethe I forbyder adelige stenbygninger. 1536: Reformationen konfiskation af kirkegods, og mange af kirkerne sælges. 1550'erne: De første adelige slotte opføres i sten. 1624: Det sjællandske vornedskab (en slags føste med stavnbånd) ophæves. 1660'erne: Rangadelen indføres, og erektionspatenter begynder. 1733: Stavnsbåndet indføres. 1756: Første udskiftning. 1750'erne: De første gårde overgår til selveje. 1788: Stavnsbåndet løses. 1788: Staten overtager udskrivningspligten Statens lægdsruller begynder. Slægtsforskeren og fæstebønderne side 3

4 1790erne: Udflytningen begynder. 1792: Pligt til hoveriforeninger. 1842: Hoveri forbydes. 1849: Grundloven. Nye erektioner forbydes. 1802: Godsejerens pligt / ret til rejsepas ophæves. 1862: Amtspaskravet ophæves. 1872: De første statshusmandsbrug oprettes efter lov. - flere i 1908 og : Lensafløsningsloven. 1953: Grundloven: Nye fideicommis-formuer forbydes Godsarkiverne Indhold Godsarkivet vedrører godsets, dvs. landbrugets drift, især det underliggende bøndergods (fæstegårdene). Man skal derfor ikke forvente at finde oplysninger om tjenestefolk eller lign. i godsarkivet. Man have nytte af at søge efter godsejerens privatarkiv på KB eller SA eller lokalarkivet Arkivalier * Fæsteprotokoller * Skifteprotokoller * Overformynderiprotokoller * Lægdsruller * Hoverireglementer * Godsregnskaber indfæstning og restancer. * Kontrakter og foreninger, skøder mv. * Dokumenter vedr. skoler, stiftelser, fattiglegater og kirker. Flere oplysninger andre steder Landstinget var indtil 1805 værneting for godsejerne. * Skøde- og pantebøger med godsregistre. * Hertil kan bilag med jordebøger findes. (fæstebondens værneting var herreds- eller birke-retten). Indtil 1800 var amtmanden skifteforvalter for godsejerne. * Skifter med jordebøger som bilag Andre arkivalier RA - Rigsarkivet: AKS: Regnskaber AKSe: Amtsregnskaber ( ) Lensregnskaber (-1660) LA Det respektive landsarkiv: AKS: NN pastorat eller NN sogn AKSe: Regnskaber, f.eks. for stolestader, Slægtsforskeren og fæstebønderne side 4

5 Fattig- og skolevæsen mv. Slægtsforskeren og fæstebønderne side 5

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Arbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid

Arbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid Arbejdsform Når man arbejder med ejendomshistorie, ligegyldigt om det er i form af slægtsforskning, gårdshistorie eller som lokalhistoriker ser på en hel landsby, er identifikationen at den enkelte ejendom

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE

SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE SLÆGTSFORSKNING OG EJENDOMSHISTORIE NOTESAMLING MMXII ULRICH ALSTER KLUG 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 4 2. INDLEDNING... 4 3. HJÆLPEMIDLER TIL EJENDOMSHISTORIE... 5 1.1.

Læs mere

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795

Læs mere

Retsbetjente indtil 1919

Retsbetjente indtil 1919 Retsbetjente indtil 1919 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz dannebrog@dk-yeoman.dk 2012. Hvad var retsbetjente? Retsbetjentene kaldes de betjente (dvs. de servicerende ansatte), som var uddannet indenfor

Læs mere

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger Uden hverken Kirkebøger eller Folketællinger er det =? Disposition Hvad handler aftenens foredrag om? Hvad karakteriserer det at arbejde uden kirkebøger

Læs mere

Ejendomshistorie. Michael Dupont

Ejendomshistorie. Michael Dupont Ejendomshistorie Michael Dupont Hvad kan vi nå Matriklen 1844 Tingbøger på AO (indgangsmidler) Realregistre (indgangsmidler) Udtagne skødegenparter Skøde- og panteprotokoller Brandtaksationer Fæsteprotokoller

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont Slægtsforskeren og godsarkiverne Michael Dupont Hvad kan vi nå Hvilke opgaver havde godserne Hvordan finder man det rigtige arkivalie Daisy Lægdsruller Skifteprotokoller Fæsteprotokoller Skatteudskrivning

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009 Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den

Læs mere

Lidt om skifteprotokoller

Lidt om skifteprotokoller Lidt om skifteprotokoller Det skal du vide for at finde et skifte: 1. Navnet på den person, som er død. 2. Et årstal -og en dato for dødsfaldet. Har man kun et cirka-år, er det en god idé, også at lede

Læs mere

Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær

Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær Fæstebonde - selvejerbonde Af Gunnar Kjær Mortensen Slotsgade 26, Tranekær Denne artikel skal i anledning af stavnsbåndsjubilæet fortælle lidt om fæstebøndernes kår for 200 år siden, belyst ved en enkelt

Læs mere

Fæstebønderne i Odsherred

Fæstebønderne i Odsherred Fæstebønderne i Odsherred Side 2 Side 2 af 215 MARGIT MOGENSEN Fæstebønderne i Odsherred Studier over sociale og økonomiske forhold ca. 1750 1800 SKRIFTER UDGIVET AF LOKALHISTORISK AFDELING NR. 4 København

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet.

1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. 1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. Slægten Langkilde stammer fra gården Langkilde i Lunde sogn, Sunds Hrd., Svendborg. I stamtavlen over slægten Langkilde fra 1947, angives følgende: Rasmus

Læs mere

Fæste- og aftægtsarkivalier

Fæste- og aftægtsarkivalier Fæste- og aftægtsarkivalier Fæstearkivalier Vælg www.wadschier.dk På fanebladet Kilder vælger du Søg arkivalier, og gør flg.: vælg som Arkivtype: Godsarkiv og som Landsarkiv: LAV/Nørrejylland. Så kommer

Læs mere

Tema: Ejendomshistorie

Tema: Ejendomshistorie Tekster: Kathrine Tobiasen Når vi skal finde oplysninger om vore forfædre, er opgaven i første omgang at finde ud af, hvem deres forældre var, om de havde søskende, og hvem de blev gift med og fik børn

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Skifte- og Overformynderivæsen

Skifte- og Overformynderivæsen Skifte- og Overformynderivæsen Foredrag 12.12.2007 ved Ulrich Alster, www.dk-yeoman.dk - dannebrog@dk-yeoman.dk Lovgrundlaget Hvornår var der offentligt skifte Der skulle efter Chr. Vs Danske Lov 1683

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm

Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm Christen Nielsens fæstebrev under Nørholm På arkivet i Næsbjerg findes et fæstebrev fra 1781. Fæstebrevet er udstedt af godsejeren på Nørholm. I brevet fæster han Christian Nielsen til at drive en af godsets

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet.

1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. 1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. Slægten Langkilde stammer fra gården Langkilde i Lunde sogn, Sunds Hrd., Svendborg Amt. I stamtavlen over slægten Langkilde fra 1947, angives følgende: Rasmus

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Om Kirke Skensved. - en landsbys tidlige historie 1000-1800. Af Bent Hartvig Petersen

Om Kirke Skensved. - en landsbys tidlige historie 1000-1800. Af Bent Hartvig Petersen Om Kirke Skensved - en landsbys tidlige historie 1000-1800 Af Bent Hartvig Petersen I mange sammenhænge er der skrevet lokalhistorie om landsbyerne Jersie, Solrød, Havdrup og Karlstrup, medens der er meget

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Skøde- og panteprotokoller

Skøde- og panteprotokoller Skøde- og panteprotokoller 5. okt. 2015 Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen Side 1 Aftaler om køb og salg af jord og ejendomme skal nedfældes i skøder og tinglyses. Tinglysningen finder sted i retterne

Læs mere

Blandt slagsbrødre, uægte børn og redelige bønder og borgere

Blandt slagsbrødre, uægte børn og redelige bønder og borgere Blandt slagsbrødre, uægte børn og redelige bønder og borgere Om anvendelsen af reviderede regnskaber Erik Kann Disposition Indledning, hvorfor nu reviderede regnskaber? Hvad er et revideret regnskab? Reviderede

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 475, 481, 487 Kommune Rudkøbing, Sydlangeland, Tranekær Kategori Dominerende træk i landskabet og overordnet bebyggelse (1) Lokalitet Landområdet Emne Hovedgårde Registreringsdato

Læs mere

En lokalhistorisk undersøgelse af opmålingsforretningen og dens følger i Østrup 1738

En lokalhistorisk undersøgelse af opmålingsforretningen og dens følger i Østrup 1738 Opgave efterårssemestret 2004 Historisk Institut SDU. Vejleder Per Grau Møller Lokalhistorie. Landbosamfundet i det 18.årh. Stagnation og ekspansion. En lokalhistorisk undersøgelse af opmålingsforretningen

Læs mere

Landboreformerne på Københavns Universitets fæstegods

Landboreformerne på Københavns Universitets fæstegods Landboreformerne på Københavns Universitets fæstegods Landboreformerne førte mange radikale ændringer med sig for både landets godsejere og bønder. Men for universitetets professorer, som var godsejere

Læs mere

Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste?

Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste? Christina Franck Det sene fæstevæsen på Turebyholm 1770-1860 Til alles bedste? Når historikerne beskriver dansk landbrug efter 1770, er sigtet næsten altid at undersøge de mange bønder, som overgik fra

Læs mere

www.dannebrog.biz/danskekancelli.pdf www.libris.dk www.dannebrog.biz Forkortelser Periode Ressorts I praksis var det

www.dannebrog.biz/danskekancelli.pdf www.libris.dk www.dannebrog.biz Forkortelser Periode Ressorts I praksis var det Danske Kancelli Ulrich Alster Klug, www.dannebrog.biz, dannebrog@dk-yeoman.dk, 2010 Denne note findes også på adressen: www.dannebrog.biz/danskekancelli.pdf Ulrich er forfatter til Librishæftet: Slægtsforskning

Læs mere

Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY

Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY Enkel vejledning til søgning og bestilling i DAISY DAISY https://www4.sa.dk/content/dk/daisy/daisy_forside Brug lidt tid på at læse i vejledningerne på DAISY. Log ind med brugernavn og adgangskode. Hvis

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Rytterdistrikt. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg

Rytterdistrikt. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg Rytterdistrikt Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Gå til: navigation, søg Rytterdistrikterne opstod, efter at rytteriet i 1670 blev gjort nationalt[1]. Udskrivningen hertil blev foretaget på det efter

Læs mere

Fæstebrev 17/ Anders Larsen f. 2/ d.24/ Maren Pedersdatter f. 6/ d. 29/

Fæstebrev 17/ Anders Larsen f. 2/ d.24/ Maren Pedersdatter f. 6/ d. 29/ Matr. nr 11 a Aalsbo by Rørup Kielshøj ( Matiasholm ) Fæster 1662 Fæster Jens Olufsen Oluf Hansen Fæster 1719 Laurits Jensen Fæstebrev Niels Lauritsen d. 23/2 1747 Maren Andersdatter d. 13/2 1747 Fæstebrev

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige

Læs mere

Boslod Det, hver ægtefælle tillægges ved bodelingen. Debitor Den, der låner pengene.

Boslod Det, hver ægtefælle tillægges ved bodelingen. Debitor Den, der låner pengene. Adkomst Den ret til ejendommen, som ejeren har, fordi han har gjort udlæg i ejendommen p.gr.a. pant, arvet eller købt ejendommen. Afbygger Betegnelse for en jordbruger eller -ejer, der har fået tidligt

Læs mere

Stagstrup i»gamle dage«

Stagstrup i»gamle dage« 2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,

Læs mere

'Den Gamle Smedje' - Nr. 8 - Egedevej 121

'Den Gamle Smedje' - Nr. 8 - Egedevej 121 'Den Gamle Smedje' - Nr. 8 - Egedevej 121 Gårdens navn Matr.nr. (1809) Areal (1809) Noter Gl. Smedje 8 - Frenderup By 166.970 alen 2 = Ca. 12 tdr. land. Landbrugsjorden nu tillagt ejendommen matr.nr. 4.b.

Læs mere

Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er således også bagsider, der er/kan være beskrevet

Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er således også bagsider, der er/kan være beskrevet Rigsarkivet, Regnskaber 1433-1559 (udgave 3. maj 2013) Hald lens regnskab 1541-46 Ny pakke 29, indeholder 2 hovedlæg Hovedlæg 1, Regnskab 1541-45 Sidetal angiver stykker papir og evt. pergament. Der er

Læs mere

Lægdsruller og Søruller

Lægdsruller og Søruller Lægdsruller og Søruller Ulrich Alster Klug - 2008 - dannebrog@dk-yeoman.dk - www.dannebrog.biz Lægdsruller og søruller indeholder oplysninger om værnepligtige drenge og mænd, dvs. dem der kunne udskrives

Læs mere

Trolovelse og vielse

Trolovelse og vielse Trolovelse og vielse Trolovelsen var en kirkelig ceremoni, der fandt sted forud for vielsen, altså kirkens velsignelse af ægteskabet. Den var juridisk bindende og kunne kun ophæves ved dom, hvis den var

Læs mere

Arkivskabers arkivserier

Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Brahetrolleborg godsarkiv Fra Til Officielle navne 1672 Baroniet Brahetrolleborg 1661 Brahetrolleborg godsarkiv Fra Til Kaldenavne 1661 Holmekloster 1661 Rantzausholm Arkivnummer:

Læs mere

Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND.

Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND. Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND. Forf. takker Den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse for økonomisk Støtte til en Række Studier vedrørende

Læs mere

Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850

Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850 Uægte børn og ugifte forældre i 1750-1850 v. Asbjørn Romvig Thomsen, seniorforsker og arkivar v. Rigsarkivet, Viborg. Definition af begrebet uægte børn: Danske Lov 1683: Uægte børn er født af forældre,

Læs mere

FORPAGTNINGSKONTRAKT (Jordforpagtning) 2014

FORPAGTNINGSKONTRAKT (Jordforpagtning) 2014 FORPAGTNINGSKONTRAKT (Jordforpagtning) 2014 Underskrevne (bortforpagter) Nyborg Kommune Torvet 1 5800 Nyborg CVR.nr. 29 18 97 22 bortforpagter herved til medunderskrevne (forpagter) CVR.nr. en del af landbrugsejendommen

Læs mere

Tersløsegaard 2010. Holberg og bønderne. Udstillingen kort sagt

Tersløsegaard 2010. Holberg og bønderne. Udstillingen kort sagt Tersløsegaard 2010 Holberg og bønderne Udstillingen kort sagt 1 VINDUESVÆGGEN Udstillingen er et forsøg på at placere Holbergs to herregårde - Brorupgaard ved Havrebjerg og Tersløsegaard - i sted og tid

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Slægtsforskning med EDB 2. Kompendium. Ulrich Alster Klug

Slægtsforskning med EDB 2. Kompendium. Ulrich Alster Klug Slægtsforskning med EDB 2 Kompendium Ulrich Alster Klug Nørgårds Højskole - uge 39 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 LIDT OM SLÆGTSFORSKNING 5 1.2 ARKIVERNE 5 1.2.1 Arkiverne 5 1.2.2 Tilgængelighedsfrister

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter Kristen Kirsten 64 år, Kristen Andersen, gift, husbonde, bonde og gårdbeboer. 77 år, Kirsten Knudsdatter, gift, hans kone 31 år,

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Redegørelse. Sandru Surendran, 2.x Historieopgave til d. 20/ Nakskov Gymnasium & HF. Enevælden

Redegørelse. Sandru Surendran, 2.x Historieopgave til d. 20/ Nakskov Gymnasium & HF. Enevælden Redegørelse Enevælden Siden 1625 havde kongen af Danmark ført Danmark i krig utallige gange indtil 1659. Dette havde medført stor gæld, da hæren og flåden brugte mange penge. Dette medførte at befolkningen

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 KAPITEL ET... 9 Kilder og kildekritik I gang med slægtsforskning... 10 Kirkebøger og folketællinger...

Læs mere

Johan Heinrich Hein Levnedsbeskrivelse

Johan Heinrich Hein Levnedsbeskrivelse Johan Heinrich Hein Levnedsbeskrivelse Johan bliver født ca. 1766 i Mechlenburg, Schwerin, Crevitze Amt. Johan i Danmark Han kommer sandsynligvis til Brahetrolleborg, som Skriver i perioden 1790 1805.

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Gård nr. 3 - FRENDERUPGAARD - Nedlagt Fæstere, gårdmænd og beboere indtil ca. 1930:

Gård nr. 3 - FRENDERUPGAARD - Nedlagt Fæstere, gårdmænd og beboere indtil ca. 1930: Gård nr. 3 - FRENDERUPGAARD - Nedlagt 1911 Gårdens navn Matr.nr. Areal (1809) Nedlagt gård - Sandsynligvis 'Frenderupgaard' (?) 3-a, Frenderup By Hovedparcel = 643.150 alen 2 4 moseparceller på tilsammen

Læs mere

I 31 1454 1798 1807, 2009 40 1568 33 28 30 500 1627 29 461 353 1890 P. G. S 1910 1913 1918 1923 H. 1923 1942 E. 1945 1947 C.

I 31 1454 1798 1807, 2009 40 1568 33 28 30 500 1627 29 461 353 1890 P. G. S 1910 1913 1918 1923 H. 1923 1942 E. 1945 1947 C. 1 Oddenvej nr. 31 matr. nr. 1dp Odden. Herregården har haft en meget omtumlet tilværelse, siden det blev opført omkring 1454 af Oluf Andersen Lunge. Der er stadig rester af dette bygningsværk, men mere

Læs mere

BILLUND Fra år 1454 til år 1800

BILLUND Fra år 1454 til år 1800 BILLUND Fra år 1454 til år 1800 Indholdsfortegnelse. side Indledning. 3 Litteratur og kildemateriale.. 4 De første sikre efterretninger 5 Anna Gjordsdatter Billund.. 6 Billund i 1600-tallet.. 8 Billund

Læs mere

Lottrupgaard Matrikel nr. 6 Neder Hammershøj - Viborgvej nr. 29. Lottrupgaard ca

Lottrupgaard Matrikel nr. 6 Neder Hammershøj - Viborgvej nr. 29. Lottrupgaard ca Lottrupgaard Matrikel nr. 6 Neder Hammershøj - Viborgvej nr. 29 Lottrupgaard ca. 1947. Tilbage 1950 Beskrivelse af gårdens bygninger Den 6. maj 1950 blev gården bygninger gennemgået og vurderet til brandforsikringen.

Læs mere

7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller

7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller 7 Lægds- og søruller 7.1 Lægdsruller Lægdsrullen er listen over de drenge og mænd, der kan udskrives til hæren. Lægdsrullerne føres af den civile administration, som har udskrivningspligten. Hæren fører

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

Familiegrupperapport for Mogens Sørensen og Kirsten Andreasdatter Mand Mogens Sørensen 1

Familiegrupperapport for Mogens Sørensen og Kirsten Andreasdatter Mand Mogens Sørensen 1 Mand Mogens Sørensen 1 Født Før 30 Jan. 1729 Ølstykke, Ølstykke, Frederiksborg 2 Dåb 30 Jan. 1729 Ølstykke, Ølstykke, Frederiksborg 2 Død Før 11 Aug. 1777 Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg 3 Far Søren

Læs mere

Af Butterup Sogns historie

Af Butterup Sogns historie Af Butterup Sogns historie Butterup sogn er et beskedent sogn. Inter kirketårn fortæller, at her ligge sognet, for kirken er uden tårn, og havde den et, ville høje træer have skjult det. Ikke uden grund

Læs mere

Tema: Skifter Tekster: Kathrine Tobiasen

Tema: Skifter Tekster: Kathrine Tobiasen Tekster: Kathrine Tobiasen Nyt i Slægt & Data: Temasider I hvert nummer vil vi fremover bringe et tema, hvor vi forsøger at komme godt rundt om et emne inden for slægtsforskningen. Vi kan allerede nu afsløre,

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

DORTE KOOK LYNGHOLM. Godsejerens ret. Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet - lov og praksis ved Clausholm birkeret

DORTE KOOK LYNGHOLM. Godsejerens ret. Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet - lov og praksis ved Clausholm birkeret DORTE KOOK LYNGHOLM Godsejerens ret Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet - lov og praksis ved Clausholm birkeret UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Dansk Center for Herregårdsforskning

Læs mere

FORPAGTNINGSKONTRAKT Certificeret økologi AGERJORD

FORPAGTNINGSKONTRAKT Certificeret økologi AGERJORD FORPAGTNINGSKONTRAKT Certificeret økologi AGERJORD Ejeren, Kolding Kommune, Nytorv 11, 6000 Kolding tlf.nr. 79 79 79 79, (herefter kaldet bortforpagter) bortforpagter til XXX Navn, adresse, kontakt (herefter

Læs mere

FORPAGTNINGSKONTRAKT (2015/)

FORPAGTNINGSKONTRAKT (2015/) FORPAGTNINGSKONTRAKT (2015/) Mellem bortforpagter Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Driftsområde Skrydstrup (DO SKP) Adresse: Lilholtvej 2, 6500 Vojens CVR: 16 28 71 80 Kontaktperson: Morten Tving

Læs mere

Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Sundvej Horsens CVR-nr (i det følgende benævnt "Udlejer")

Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Sundvej Horsens CVR-nr (i det følgende benævnt Udlejer) 14. januar 2009 Mellem og Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Sundvej 30 8700 Horsens CVR-nr. 29 19 09 25 (i det følgende benævnt "Udlejer") Odder Kommune Rådhusgade 3 8300 Odder CVR-nr.: 32

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne:

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne: GODSEJEREN En godsejer skriver om bønderne: Alt for megen frihed vil ikke tjene bonden. Han bør derimod ved tåleligt arbejde hele tiden holdes i tøjlen. Da hans opdragelse er grov og slet, så er det også

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

- - Grundejerforeningen Ville Heise

- - Grundejerforeningen Ville Heise - - Grundejerforeningen Ville Heise Afskrift af vedtægter Advokat Lone Refshammer Toldbodgade 37A, 1253 København K., Tlf. 3314 1438, Fax 3314 1944, Giro 766 9259 VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Ville

Læs mere

Diskurs og Institution Arbejdets Institutionelle Historie Et ufuldendt manuskript Ove K. Pedersen

Diskurs og Institution Arbejdets Institutionelle Historie Et ufuldendt manuskript Ove K. Pedersen International Center for Business and Politics International Center For Business and Politics Steen Blichers Vej 22 DK-2000 Frederiksberg Tel. +45 3815 3585 Fax. +45 3815 3555 e-mail cbp@cbs.dk Diskurs

Læs mere

Wiffertsholms ejere fra 1576.

Wiffertsholms ejere fra 1576. Wiffertsholms ejere fra 1576. Godset Wiffertsholm blev oprettet i sidste halvdel af det 16. århundrede. Dens skaber var Axel Tønnesen Viffert. Han var af den gamle viffert-slægt, hvis hjemsted var Torstedlund;

Læs mere

Forsvarlig mod Ildsfare og hos os forsikret for

Forsvarlig mod Ildsfare og hos os forsikret for Gaard nr. 5 - Nedrevet Gårdens navn Matr.nr. (1809) Intet navn fundet 5, Frenderup By Areal (1809) Hovedparcel = 591.500 alen 2 4 moseparceller på tilsammen = 39.460 alen 2 Samlet areal = 630.960 alen

Læs mere

Mellem. Boligforeningen AAB Afdeling 95 Artillerivej 34 2300 København S (herefter kaldet Sælger )

Mellem. Boligforeningen AAB Afdeling 95 Artillerivej 34 2300 København S (herefter kaldet Sælger ) J.nr. 6171-25 JG/tjk Dok 000055 Mellem Boligforeningen AAB Afdeling 95 Artillerivej 34 2300 København S (herefter kaldet Sælger ) og Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre (herefter kaldet Køber

Læs mere

SLÆGTSFORSKNING PÅ NETTET

SLÆGTSFORSKNING PÅ NETTET SLÆGTSFORSKNING PÅ NETTET Jeg vil gerne fortælle lidt om slægtsforskning på nettet. Bagefter vil Dagny fortælle lidt om Rosendalslægtens forfædre. Vores interesse for slægtsforskning startede vel for omkring

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere