Parodontal diagnostik efter den nye overenskomst
|
|
- Arnold Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT De væsentligste ændringer i parodontal diagnostik Parodontal diagnostik efter den nye overenskomst Artiklen diskuterer de væsentligste ændringer i den nye tandlægeoverenskomst med relevans for parodontologien. Der argumenteres for, at overenskomstens inddragelse af kliniske fæstetabs- og blødningsregistreringer udgør en markant forbedring af såvel diagnostikken som mulighederne for en relevant monitorering af patienterne. Endelig præsenteres den model for operationalisering af de kliniske registreringer i den parodontale diagnostik, som anvendes på Tandlægeskolen i Aarhus. Rodrigo López, professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Parodontologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Morten Kaarup-Christensen, afdelingstandlæge, Sektion for Parodontologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Vibeke Bælum, professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Oral Epidemiologi og Folkesundhed, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Accepteret til publikation den 11. marts 2016 Den seneste tandlægeoverenskomst (1) har medført en større omlægning af de diagnostiske ydelser. En væsentlig nyskabelse er indførelsen af en patientkategorisering i grønt, gult eller rødt spor på baggrund af en vurdering af patientens sygdomsaktivitet. Patientens indplacering i disse farvespor er afgørende for behandlingsforløb og relevante indkaldeintervaller. En anden væsentlig nyskabelse er indførelsen af en særskilt ydelse for parodontal undersøgelse og diagnostik (PUD), idet fundet af mindst to tænder med et diagnosticeret klinisk fæstetab på 2+ mm og tilstedeværelse af blødning/pus ved måling af klinisk fæstetab/pochedybde kan udløse en PUD-undersøgelse. En PUD omfatter registrering i et parodontaldiagram af resultaterne af en klinisk undersøgelse af hele tandsættet for margo gingivae, pochedybde, klinisk fæsteniveau, blødning og pusflåd, furkaturinvolvering, løsningsgrad og vandring (1). På baggrund af de kliniske fund skal tandlægen dernæst udfærdige en overordnet parodontal diagnose, tanddiagnoser og en behandlingsplan, hvorefter patienten orienteres om undersøgelsens resultat, behandlingsmuligheder, behandlingsplan og prognoser. Efter vor opfattelse er de netop gennemførte parodontaldiagnostiske nyskabelser i tandlægeoverenskomsten udtryk for klare forbedringer i forhold til 2010-overenskomsten. Det er formålet med denne artikel at gøre rede for disse forbedringer samt diskutere en række bekymringer, som for nylig er udtrykt i litteraturen (2). Henvendelse til forfatter: Professor Rodrigo López, rlopez@odont.au.dk Overenskomsten 2010 versus overenskomsten 2015 Fra et parodontologisk synspunkt er beskrivelsen af de diagnostiske ydelser i overenskomsterne for såvel EMNEORD 2010 (OK 2010) (3) som 2015 (OK 2015) (1) Periodontal disease; ikke særlig specifik med hensyn til indholdet diagnostics; monitoring; og omfanget af en adækvat undersøgelse agreement (Tabel 1). For de diagnostiske grundydelser 602 TANDLÆGEBLADET NR. 7
2 Parodontal diagnostik VIDENSKAB & KLINIK (RDU, UDG, DG, DGBU, SU og FU) fremgår det ikke af overenskomstteksterne, hvilke kliniske parametre der bør vurderes i forbindelse med undersøgelsen, eller hvorledes begrebet patologisk bør opfattes. Den begrænsede detaljeringsgrad i beskrivelsen af de diagnostiske ydelser giver selvfølgelig stor klinisk frihed, men kan også medføre usikkerhed om det nødvendige omfang af patientundersøgelsen med en eventuel overtrædelse af bestemmelserne om journalføring til følge. OK 2010: Patologisk fordybede pocher Det er i beskrivelserne af de forebyggende og behandlende ydelser, at man finder et klarere fingerpeg om de mere centrale parodontaldiagnostiske parametre. I OK 2010 førte fundet af en behandlingskrævende parodontallidelse med fæstetab og patologisk fordybede pocher på 5 mm eller derover ved en RDU eller en UDG således til en mere detaljeret parodontal undersøgelse i forbindelse med en udvidet parodontalbehandling (UPA). Selvom fæstetab var kursorisk nævnt, var patologisk fordybede pocher det centrale parodontaldiagnostiske begreb i 2010-overenskomsten, og den detaljerede parodontalundersøgelse i forbindelse med UPA blev specificeret som Registrering af gingivas niveau, pochedybder, pusflod, løsningsgrader, vandringer og furkaturinvolveringer. I praksis førte denne beskrivelse til fokus på patologisk fordybede pocher, som almindeligvis kun blev registreret, hvis dybden oversteg 3 mm, ligesom gingival retraktion kun blev registreret ved positivt fund. Disse registreringer kunne suppleres med røntgenoptagelser, men sådanne røntgenoptagelser bliver sædvanligvis ikke systematisk udmålt, men blot eyeballed for parodontale læsioner. OK 2015: Klinisk fæstetab og inflammation I overenskomsten for 2015 er det hidtidige fokus patologisk fordybede pocher afløst af klinisk fæstetab på 2 mm eller mere og inflammation i pocherne (blødning/pus ved måling af klinisk fæstetab/pocher) (1) som det centrale begreb. Pochedybden anvendes nu primært til at afgøre, hvilke tandrensningsydelser der er relevante. Denne ændring er særdeles hensigtsmæssig ud fra en diagnostisk synsvinkel, fordi det kardinale problem ved marginal parodontitis netop er nedbrydningen af tandens fæste i kæbeknoglen, og fordi der langtfra kan sættes lighedstegn mellem fæstetab og pochedybde. Fokus på pochedybden alene fører til for sen diagnostik, til manglende diagnostik af visse parodontale fænotyper og til en i bedste fald usikker vurdering af sygdomsprogressionen. Om fæstetabsmålinger Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, anvendes begrebet fæstetab ofte statisk som betegnelsen for det samlede tab af tandfæste, der er sket, siden tanden fødtes med fuldt fæste til emaljecementgrænsen. Begrebet fæstetab kan imidlertid også anvendes mere dynamisk som det konstaterede tab af fæste mellem to undersøgelser adskilt i tid, altså som et udtryk Diagnostiske ydelser OK år Diagnostisk ydelse Omfang 2010 RDU Undersøgelse af [...] parodontium, [...]; Diagnostik; Vurdering af sygdomsprogression UDG UPA Undersøgelse af [...] parodontium, [...]; Diagnostik; Registrering af status (journalføring [...] af patologiske tilstande i gingiva og parodontium, [...]) Registrering af gingivas og øvrige parodontiums sygdomstilstand; Registrering af gingivas niveau, pochedybder, pusflod, løsningsgrader, vandringer og furkaturinvolveringer; Udfærdigelse af diagnoser 2015 DG/DGBU/UDG Undersøgelse af [...] parodontium, [...]; Registrering af status [...] journalisering [...] af patologiske tilstande i gingiva og parodontium [...]; Diagnostik; Identifikation af risikofaktorer og risikovurdering; Kategorisering i grønt, gult eller rødt spor SU FU PUD Vurdering af progression af tidligere diagnosticeret sygdom; Diagnostik; Identifikation af risikofaktorer og risikovurdering; Kategorisering i grønt, gult eller rødt spor Ajourføring af klinisk undersøgelse med fokus på progression af tidligere diagnosticeret sygdom; Ajourføring af diagnostik; Undersøgelse og diagnostik af samtlige tænder med optegnelse af et parodontaldiagram for tænder med parodontale sygdomstilstande. I parodontaldiagrammet registreres margo gingivae, pochedybde, klinisk fæsteniveau, blødning og pusflod ved måling af pocher/klinisk fæsteniveau, furkaturinvolvering, løsningsgrad og vandring; Udfærdigelse af overordnet diagnose Tabel 1. Uddrag med parodontologisk relevans af de diagnostiske ydelsesbeskrivelser i overenskomsterne 2010 og Table 1. Excerpts from the collective agreements on dental services for 2010 and 2015 with relevance for periodontal diagnosis. TANDLÆGEBLADET NR
3 VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel for sygdomsprogression. Vi bruger udtrykket fæstetab i begge betydninger og overlader det til læseren ud fra den konkrete sammenhæng at afgøre, hvorvidt betydningen er statisk (det samlede fæstetab) eller dynamisk (ændringen i fæsteniveau mellem to undersøgelser). Fæstetabsmålinger i forbindelse med parodontal diagnostik (4,5) daterer sig mindst lige så langt tilbage i tid som brugen af bite-wing-røntgenbilleder til diagnostik af caries (6). Pochedybdemåleren, kaldet periodontometeret, er først beskrevet af Simonton i 1925 (5), og det er ligeledes Simonton, der først beskriver, hvordan sammenhængen er mellem fæstetabet, kaldet detachment i Simontons præcise terminologi, pochedybden og retraktionen. Det er bemærkelsesværdigt, at Simonton i 1925 skriver: Of these three measurements, that of detachment is of the greatest value, for, as we observe the disease in our cases, the line of detachment or the bottom of the pocket changes but slowly. The position of the free margin of the gum, on the other hand, may vary markedly in a brief time. The calculation of the amount of recession, since it involves an arbitrary assumption (assumed normal overlap of gum), is the least accurate of the three (5). Som det fremgår af ovenstående, foretog Simonton udregning af retraktionen på baggrund af måling af fæstetabet og pochedybden, idet han antog, at gingivas normale position svarer til et overlap af emaljen på 1 mm. I vore dage går man ofte modsat og udregner det kliniske fæstetab på baggrund af registreringer af pochedybde og gingival retraktion. Gyldigheden af sådanne indirekte fæstetabs- registreringer er dog helt betinget af, at alle pochers dybde registreres uanset dybde (dvs. også pocher under 3 mm), og at den gingivale position registreres med fortegn. Hvis man kun registrerer patologiske fund (eksempelvis defineret som pocher 4 mm eller gingival retraktion 1 mm), har man helt og aldeles mistet muligheden for at bedømme det kliniske fæsteniveau og eventuelle ændringer deri. Vi har aldrig fundet det særligt meningsfuldt (eller særskilt let) at registrere retraktioner med fortegn og foretrækker derfor den direkte registrering af det kliniske fæstetab. Når emaljecement-grænsen er eksponeret som følge af gingival retraktion, volder direkte fæstetabsregistrering intet problem, idet fæstetabet blot aflæses på pochedybdemåleren som afstanden fra den umiddelbart synlige emaljecementgrænse til bunden af den kliniske poche. Når emaljecementgrænsen gemmer sig bag gingiva, må man derimod anvende sin taktile sans, dvs. have et let greb på pochedybdemåleren, således at man taktilt kan bemærke sig emaljecementgrænsens position som et lille step, når pochedybdemåleren passerer emalje-cement-grænsen. Det kliniske fæstetab registreres i denne situation som den glidning, i mm, der observeres ved margo gingiva, fra pochedybdemåleren passerer den taktilt bedømte position af emalje-cementgrænsen, til den når bunden af den kliniske poche. Når der meget ofte hos unge ikke kan konstateres nogen glidning fra emalje-cement-grænsen, registreres et fæstetab på 0 mm, og når emalje-cement-grænsen ikke med sikkerhed kan identificeres, må man foretage et kvalificeret bud på dens position baseret på sin morfologiske viden og forløbet af emalje-cement-grænsen andre steder på tanden eller på nabotanden. Undersøgelser har vist, at de mest konsistente registreringer opnås, når selve undersøgelsen foretages på en ensartet og konsistent måde, uden at der tænkes for meget ind i de enkelte registreringer. Fleiss et al. (7) fandt således, at practising periodontologists conduct thorough examinations as they search for furcations and craters, and tend not only to read too much into their examinations, but to do so somewhat inconsistently. This is in contrast to epidemiologists who are experienced in collecting data in field studies in a uniform and consistent manner, without being overly sophisticated. Som tandlæger med erfaring i parodontal epidemiologi skriver vi gerne under på, at når man i forbindelse med en klinisk registreringssession begynder at reflektere og søge for meget i forbindelse med hver enkelt registrering, har man brug for et kort pusterum for at komme ind i registreringsrytmen igen. Diagnostik: Pochedybde vs. klinisk fæstetab Det er efterhånden velkendt fra både kliniske og epidemiologiske studier (8-11), at antallet af tænder eller flader med fæstetab på patientniveau almindeligvis langt overstiger det tilsvarende antal tænder eller flader med fordybede pocher. Fig. 1 Fordybede pocher versus marginal parodontitis Fig. 1. Sammenhængen mellem antal tænder med en parodontitisdiagnose (CAL 2 mm + BOP) og antal tænder med fordybede pocher henholdsvis 4 mm og 5 mm, som observeret ved den initiale undersøgelse af et patientklientel på Sektion for Parodontologi, Aarhus Universitet. Fig. 1. The relationship between the number of teeth with a periodontitis diagnosis (CAL 2 mm + BOP) and the number of teeth with deepened pockets 4 mm or 5 mm, respectively, as observed at the initial examination of adult patients attending Section of Periodontology, Aarhus University. 604 TANDLÆGEBLADET NR. 7
4 Parodontal diagnostik VIDENSKAB & KLINIK viser sammenhængen mellem antal tænder med en parodontitisdiagnose, defineret som samtidig tilstedeværelse af fæstetab 2 mm og blødning (BOP), og antallet af tænder med pocher 4 mm (blå prikker), henholdsvis 5 mm (røde prikker) før behandlingsstart for et patientklientel på Sektion for Parodontologi på Tandlægeskolen i Aarhus, for hvem dataindsamling og offentliggørelse af resultaterne er godkendt af De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland (12-14). Hvis fæstetab havde været lig med pochedybde, burde alle prikkerne ligge på diagonalen i figuren. Det ses, at antallet af tænder med marginal parodontitis (fæstetab 2 mm + BOP) klart overstiger antallet af tænder med fordybede pocher for de fleste af patienterne. Havde vi ikke krævet tilstedeværelse af BOP i forbindelse med fæstetabet, ville forskellen have været endnu mere markant. Diagnostik udelukkende baseret på pochedybde er særskilt problematisk hos yngre personer, fordi den parodontale destruktion hos disse ofte er begrænset til få tænder eller sites. Blandt 87 unge parodontitispatienter observerede vi således, at 57 % af de tandflader, der udviste fæstetab på 3 mm eller mere, slet ikke havde fordybede pocher (8). Med andre ord vil disse læsioner forblive oversete, såfremt diagnostikken udelukkende baseres på pochedybde. Tidlig diagnostik af marginal parodontitis hos unge mennesker er efter vor opfattelse kun mulig, hvis der fokuseres på det kliniske fæsteniveau som den primære parameter. Hvis man baserer den parodontale diagnostik på pochedybde, er der endvidere en risiko for, at visse parodontologiske fænotyper helt undgår vor opmærksomhed. Eksempler på patienter med omfattende parodontal destruktion uden samtidig tilstedeværelse af fordybede pocher blev således beskrevet af Page & Sturdivant (15), omend dette blot førte til en terminologisk diskussion (15,16), uden at det diagnostiske aspekt blev berørt. På Tandlægeskolen i Aarhus var parodontaldiagnostikken indtil for et par år siden primært baseret på pochedybder, og det var ikke sjældent at høre patienter beskrevet som parodontalt set raske fordi der ikke kunne konstateres fordybede pocher selvom et undertiden betydeligt antal radiologiske helstatus pochedybder hos de rutinerede tandlægeskolepatienter dokumenterede omfattende, fremadskridende parodontal destruktion. Selvom eksemplet kun har anekdotisk værdi, viser det ikke desto mindre de faldgruber, der er forbundet med en parodontal diagnostik baseret på fordybede pocher og eyeballing af røntgenoptagelser (17). Endelig har forskningen vist, at pochedybder udgør en ringe prædiktor for fortsat parodontal destruktion i form af fæstetab. Selvom Beck et al. (18) fandt, at sandsynligheden for fortsat fæstetab var større, når pochedybden oversteg 3 mm, fandt størsteparten af den fortsatte destruktion dog sted på tænder og tandflader, der netop ikke havde fordybede pocher. Michalowicz et al. (19) undersøgte, om pochedybdemålinger kan bruges i monitoreringen af patienter, og fandt, at fokus udelukkende på ændringer i pochedybden førte til, at % af fladerne med yderligere tab af fæste derved blev overset. Mdala KLINISK RELEVANS Artiklen beskriver gennemførelsen af kliniske fæstetabsmålinger og diskuterer den forbedring af den parodontale diagnostik, der er muliggjort af den nye overenskomst. Endvidere beskrives det parodontaldiagnostiske system, der anvendes på Sektion for Parodontologi på Tandlægeskolen i Aarhus. et al. (20) har for nylig vist, at parodontal diagnostik baseret på registrering af fæsteniveau og BOP er væsentlig bedre til at identificere progression af parodontitis end en parodontal diagnostik baseret på registrering af pochedybde og BOP. I diskussionen om fæstetabs- versus pochedybderegistreringer, har vi undertiden mødt argumentet, at det er overflødigt at registrere noget (læs: fæsteniveau), som ikke kan behandles, og at vi derfor skal holde os til at registrere det (læs: fordybede pocher), som vi faktisk kan behandle. Som vist ovenfor, falder dette argument helt til jorden, når det drejer sig om at være i stand til at monitorere patienten og vurdere sygdomsaktiviteten. Et yderligere argument mod pochedybderegistreringer som den primære diagnostiske parameter er, at pochedybderne ved den initiale undersøgelse sjældent er relevante senere i forløbet. IFB-ydelsen i sig selv kan således forventes at føre til nogen reduktion af pochedybderne og dermed ændre det efterstående behov for tandrensningsydelser. Af samme grund foretrækker vi på Sektion for Parodontologi i Aarhus at udsætte pochedybderegistreringerne, indtil IFB og grovdepuration er overstået, idet man kan forvente en betydelig reduktion af pochedybderne alene på grund af reduktion i den marginale inflammation. Yderligere udgøres den behandlingsmæssige udfordring af de pocher, der ikke umiddelbart reduceres i forbindelse med IFB og tandrensning. Diagnosen Bortset fra brugen af begrebet marginal parodontitis omtaler overenskomstteksten (1) ikke, hvorledes den overordnede parodontale diagnose bør stilles, og den mest hensigtsmæssige diagnostiske klassifikation af marginale parodontopatier er da også et særdeles omdiskuteret emne (2,21-27). Striden står mellem to forskellige tilgange til sygdomsklassifikation, den essentialistiske og den nominalistiske (28). Den første tilgang er mundet ud i to hoveddiagnoser, kronisk parodontitis og aggressiv parodontitis (2,21). Disses biologiske distinktion er imidlertid uidentificeret (29), og deres kliniske distinktion synes at bero på the clinicians best guess (30), selvom forskellige forsøg er gjort på at definere aggressiv parodontitis i kliniske termer (31,32). TANDLÆGEBLADET NR
5 VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel Parodontale diagnoser Overordnet parodontitis Diagnose Procentuel andel af gruppen Gennemsnitligt antal tænder med Svær marginal parodontitis CAL 6 mm + BOP Moderat marginal parodontitis CAL 4-5 mm + BOP Mild marginal parodontitis CAL 1-3 mm + BOP Lokaliseret mild Lokaliseret moderat 17,4-2,4 11,7 Lokaliseret svær 60,4 4,0 7,3 6,6 Generaliseret mild 4, ,6 Generaliseret moderat 0,7-12,0 7,0 Generaliseret svær 16,8 16,8 5,2 2,3 Total 100 5,1 5,8 7,4 Tabel 2. Fordelingen af parodontale diagnoser stillet ved den initiale undersøgelse af et voksent patientklientel på Sektion for Parodontologi, Aarhus Universitet. Table 2. The distribution of periodontal diagnoses made at the initial examination of adult patients attending Section of Periodontology, Aarhus University. Den nominalistiske tilgang bygger på det forhold, at uanset hvilken klinisk parameter der lægges til grund, udgør tegnene på parodontal sygdom et kontinuum, der strækker sig fra ringe udbredelse og lav sværhedsgrad til universel udbredelse og meget høj sværhedsgrad. Marginal parodontitis forekommer i alle størrelser, og overgangen fra meget mild til meget svær er glidende, uden naturlige spring, der evt. kunne bruges diagnostisk. I fraværet af en klar og veldokumenteret sammenhæng mellem specifikke diagnostiske kategorier og den dertil svarende bedste behandling, er det foreløbigt bedste, vi kan gøre, at rubricere patienterne i forhold til udbredelsen og sværhedsgraden af den parodontale destruktion under hensyntagen til patientens alder. Begrundelsen herfor er dels, at en sådan rubricering vil fortælle klinikeren noget om, hvor stor og omfattende behandlingsopgaven vil være, og dels at anvendelsen af disease-for-age -vurderingen fortæller klinikeren noget om den sandsynlige hidtidige progressionshastighed. På Tandlægeskolen i Aarhus, Sektion for Parodontologi, anvender vi en diagnostisk klassifikation af patienterne, der tager udgangspunktet i antallet af tænder med fæstetab (CAL) og samtidig tilstedeværelse af blødning ved fæstetabsmålingen (BOP). Tilstedeværelsen af CAL 6 mm + BOP udløser betegnelsen svær ; CAL 4-5 mm + BOP udløser betegnelsen moderat ; og CAL 1-3 mm + BOP betegnes mild. Hvis antallet af afficerede tænder med den sværeste diagnose er mellem en og ni, betegnes tilstanden som lokaliseret, mens tilstanden i tilfælde af 10 eller flere afficerede tænder med den sværeste diagnose betegnes generaliseret. Endelig anvendes tillægsdiagnosen kompliceret, hvis der ved undersøgelse med en furkatursonde (Nabers 2 sonde) yderligere kan konstateres BOP og samtidigt en horisontal læsionsdybde på mindst 3 mm mellem rødderne på flerrodede tænder. Den overordnede diagnose på patientniveau stilles på baggrund af det største fæstetab, mens de enkelte tænders diagnose specificeres under den overordnede diagnose således (eksempel): Lokaliseret, svær og kompliceret parodontitis hos voksen (overordnet diagnose) Svær og kompliceret marginal parodontitis 17, 27 Svær marginal parodontitis 16, 14 Moderat marginal parodontitis 15, 12, 21, 24, 25, 47, 46, 31, 36 Mild marginal parodontitis 13, 11, 22, 42, 32 De ovennævnte diagnosekategorier er ikke en del af overenskomsten, men kan bruges, når der skal opstilles overordnede parodontale diagnoser. Det er alderen på diagnosetidspunktet, der er afgørende for, hvorvidt vi anvender betegnelsen voksen (> 35 år), ung (18-35 år) eller barn (< 18 år). Der er selvsagt tale om arbitrære grænser for såvel sværhedsgrad som udbredelse og alder; men 606 TANDLÆGEBLADET NR. 7
6 Parodontal diagnostik VIDENSKAB & KLINIK det skitserede system fungerer fint både som rettesnor for patientens egnethed i studenterbehandlingsregi (og i givet fald på hvilket semestertrin) og som rettesnor for tilrettelæggelsen af behandlingen. Tabel 2 viser fordelingen af det patientklientel, der også ligger til grund for Fig. 1 i forhold til den overordnede parodontale diagnose (furkaturfund eksklusive). Tabellen viser ligeledes det gennemsnitlige antal tænder med svær, moderat og mild parodontitis i forhold til patientens overordnede parodontitisdiagnose. Aktivitetsbedømmelsen Som tidligere nævnt er det nu en eksplicit del af tandlægens daglige virke, at patienterne skal vurderes for sygdomsaktivitet og indplaceres i grønt, gult eller rødt spor. Denne indplacering beror dels på eventuelle risikofaktorer (modificerbare eller ej) og på en vurdering af sygdomsaktiviteten. Her møder vi vanskeligheder i parodontologien, for kun for gingivitis er det muligt på baggrund af en enkelt observation at afgøre sygdomsaktiviteten med en høj grad af validitet (33). For marginal parodontitis er der (endnu) ikke er beskrevet metoder, der tillader en fuldt valid bedømmelse af, hvorvidt der på et givet tidspunkt foregår en aktiv destruktion af tandens støttevæv eller ej. Egentlig aktivitetsbedømmelse af parodontitis fordrer observationer adskilt i tid og vil derfor altid være på bagkant med forløbet. Selvom der i tidens løb er brugt mange forskningsmæssige kræfter på at undersøge kliniske, radiologiske og biologiske markører for parodontal sygdomsaktivitet (19,34-42), har ingen af disse vist sig særskilt anvendelige, og alt tyder på, at vi må tænke omvendt og anvende fravær af blødning som en god prædiktor for parodontal stabilitet (38). Med andre ord er vi nødt til at betragte tilstedeværelsen af BOP i større omfang som en indikation på sygdomsaktivitet ud fra den betragtning, at fravær af blødning er forbundet med parodontal stabilitet. Hvor stor en BOP-procent der er tilladelig, afhænger naturligvis af den konkrete patient og dennes nærmere omstændigheder, men en BOP-procent under 15 angives ofte som et mål for succes (43). Risikovurderingen I henhold til overenskomstteksten skal tandlægen kunne foretage identifikation af risikofaktorer og risikovurdering (1), og til det formål er overenskomstteksten ledsaget af en tjekliste for risikofaktorer, der angiver de mest almindeligt forekommende risikofaktorer: Dårlig mundhygiejne, plak-retinerende faktorer, tidligere og nuværende parodontal sygdom (marginal parodontitis, gingivitis, fordybede pocher og/eller blødning ved pochedybdemåling, forekomst af furkaturinvolvering eller fremskredet fæstetab), rygning, forekomst af marginal parodontitis i nær familie, nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og medicinske tilstande som diabetes. Disse volder ingen problemer, såfremt oplysningerne fremgår af anamnesen eller ved den kliniske undersøgelse, men problemet opstår imidlertid, hvis man står overfor en patient med svær sygdom, der ikke er positiv for en eneste af tjeklistens risikofaktorer. Det er vores opfattelse, at en sådan patient bør placeres i rødt spor, og at patienten bør henvises til egen læge, såfremt tandlægen har en begrundet mistanke om en mulig systemisk baggrund. Er det ikke tilfældet, kan man overveje henvisning til en tandlæge med særlig parodontologisk erfaring og viden for nærmere vurdering. Diskussion For et års tid siden satte American Academy of Periodontology en arbejdsgruppe til at udvikle en klinisk tolkning af 1999-klassifikationen af de parodontale sygdomme (21), der som nævnt ovenfor er behæftet med betydelig diagnostisk usikkerhed. For et par måneder siden præsenterede denne arbejdsgruppe en foreløbig rapport (2), der må betragtes som endnu en illustration af parodontologiens vanskeligheder med at identificere og holde fast i sin kernefaglighed. Vi har andetsteds diskuteret rapportens mangler (44), men i nærværende artikel er der grund til at pege på to af rapportens forslag. Det foreslås for det første at genindføre age at onset (detection) som et diagnostisk kriterium (2). Selvom dette er i direkte modstrid med 1999-klassifikationens ønsker om, at alder skulle udgå som diagnostisk kriterium, er det et forslag, som vi hilser velkomment, da det er i tråd med den diagnostiske linje, der er lagt på Sektion for Parodontologi på Tandlægeskolen i Aarhus. Det andet forslag går ud på at erstatte de fæstetabsmålinger, der var det centrale registreringsmæssige grundlag i 1999-klassifikationen med en diagnostik baseret på BOP, radiologisk bedømt knogleniveau og fordybede pocher eller klinisk fæstetab (2). Som allerede diskuteret i det foregående er dette forslag både uhensigtsmæssigt og udtryk for et tilbageskridt, al den stund at fordybede pocher ikke har den diagnostiske værdi, som klinisk fæstetab har. Dernæst må det i vores optik betegnes som både fagligt og etisk uheldigt at søge at retablere røntgenoptagelser som centrale for den parodontale diagnostik. Ikke alene strider dette mod kravet om en konkret motivering for røntgenundersøgelser, der jo udsætter patienterne for ioniseret stråling med øget risiko for skadelig påvirkning (45). Forslaget repræsenterer også et fagligt tilbageskridt, eftersom røntgenoptagelser fører til underdiagnostik af såvel det tidlige fæstetab som fæstetabet på bukkale og lingvale flader. Patienten placeres endvidere i risiko for gentagne røntgenundersøgelser med henblik på at monitorere forløbet over tid, for pochedybden alene kan ikke anvendes i monitoreringsøjemed. Det er således meget svært at motivere brugen af røntgenbilleder som et generelt parodontaldiagnostisk hjælpemiddel, idet meget bedre og mere omfattende information om patientens status og forløb kan fremskaffes ved hjælp af simple kliniske fæstetabsregistreringer. Det mest interessante ved arbejdsgruppens forslag om erstatning af fæstetabsmålinger (2) er imidlertid den anførte begrundelse: in clinical practice, measurement of CAL has proven to be challenging, and is time consuming. Measuring the location of the cemento-enamel junction (CEJ) when the gingival margin is located coronal to the CEJ is difficult and may involve some guesswork when the CEJ is not readily evident via TANDLÆGEBLADET NR
7 VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel tactile sensation. These issues can result in examinations being performed in which, rather than charting attachment levels at all sites, the clinician may chart probing depths alone or probing depths with a single recession measure at the mid-facial or mid-lingual and only when recession is actually present. Another common error occurs when gingival margin measures are charted as 0 mm when in fact the gingival margin is not right at the level of the CEJ, resulting in attachment levels that are incorrectly charted as being equal to probing depth (2). Som fagpersoner, der har anvendt kliniske fæstetabsmålinger i årtier, har vi konstateret, at kliniske fæstetabsmålinger ikke er mere besværlige end pochedybdemålinger. De problemer, der er beskrevet ovenfor, må i høj grad tilskrives den amerikanske tilgang til indirekte fæstetabsregistreringer baseret på to sæt målinger af henholdsvis pochedybde og retraktion med fortegn. Anvender man den direkte metode beskrevet ovenfor, er der i vores erfaring ingen problemer. Gamle vaner dør langsomt, siger man, men gamle vaner er ikke noget argument for gode vaner. ABSTRACT (ENGLISH) Periodontal diagnostics referring to the new Dental Reimbursement Agreement In this article we discuss the most important amendments to the Dental Reimbursement Agreement on dental services for adults as they relate to periodontology. We submit that the change to the use of recordings of clinical attachment level and bleeding on probing constitutes a marked improvement of diagnosis and the possibilities for a relevant monitoring of patients with periodontal problems. Finally, we present the model for operationalization of periodontal recordings for periodontal diagnosis as used at the Department of Dentistry in Aarhus. Literature 1. TANDLÆGEFORENINGEN, REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Tandlægeoverenskomsten. København: Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Tandlægeforeningen, AMERICAN ACADEMY OF PERIODONTOLOGY. Task Force Report on the Update to the 1999 Classification of Periodontal Diseases and Conditions. J Periodontol 2015;86: TANDLÆGEFORENINGEN, REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Tandlægeoverenskomsten. København: Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Tandlægeforeningen, Simonton FV. Technic involved in measuring destructive changes of investing tissues of the teeth. J Am Dent Assoc 1925;12: Simonton FV. Examination of the mouth with special reference to pyorrhea. J Am Dent Assoc 1925;12: Raper HR. Practical clinical preventive dentistry based upon periodic roentgen-ray examinations. J Am Dent Assoc 1925;12: Fleiss JL, Mann J, Paik M et al. A study of inter- and intra-examiner reliability of pocket depth and attachment level. J Periodontal Res 1991;26: Lopez R, Frydenberg M, Baelum V. Clinical features of early periodontitis. J Periodontol 2009;80: Agerholm DM, Ashley FP. Clinical assessment of periodontitis in young adults-evaluation of probing depth and partial recording methods. Community Dent Oral Epidemiol 1996;24: Savage A, Eaton KA, Moles DR et al. A systematic review of definitions of periodontitis and methods that have been used to identify this disease. J Clin Periodontol 2009;36: Baelum V, Fejerskov O, Manji F. Periodontal diseases in adult Kenyans. J Clin Periodontol 1988;15: Corraini P, Baelum V, Lopez R. Reliability of direct and indirect clinical attachment level measurements. J Clin Periodontol 2013;40: Corraini P, Lopez R, Vaeth M. Implications of less-than-perfect reliability of clinical parameters for the misclassification of periodontitis. Community Dent Oral Epidemiol 2015;43: Baelum V, Lopez R. Defining and predicting outcomes of nonsurgical periodontal treatment: a 1-yr follow-up study. Eur J Oral Sci 2016;124: Page RC, Sturdivant EC. Noninflammatory destructive periodontal disease (NDPD). Periodontol ;30: Hujoel PP, Cunha-Cruz J, Selipsky H et al. Abnormal pocket depth and gingival recession as distinct phenotypes. Periodontol ;39: Reddy MS. The use of periodontal probes and radiographs in clinical trials of diagnostic tests. Ann Periodontol 1997;2: Beck JD, Sharp T, Koch GG et al. A study of attachment loss patterns in survivor teeth at 18 month, 36 months and 5 years in community-dwelling older adults. J Periodontal Res 1997;32: Michalowicz BS, Hodges JS, Pihlstrom BL. Is change in probing depth a reliable predictor of change in clinical attachment loss? J Am Dent Assoc 2013;144: Mdala I, Olsen I, Haffajee AD et al. Comparing clinical attachment level and pocket depth for predicting periodontal disease progression in healthy sites of patients with chronic periodontitis using multi-state Markov models. J Clin Periodontol 2014;41: Armitage GC. Development of a classification system for periodontal diseases and conditions. Ann Periodontol 1999;4: Van der Velden U. Diagnosis of periodontitis. J Clin Periodontol 2000;27: Van der Velden U. Purpose and problems of periodontal disease classification. Periodontol ;39: Baelum V, Lopez R. Defining and classifying periodontitis: need for a paradigm shift? Eur J Oral Sci 2003;111: Lopez R, Baelum V. Contesting conventional periodontal wisdom: implications for periodontal classifications. Community Dent Oral Epidemiol 2012;40: Baelum V, Lopez R. Defining a periodontitis case: analysis of a never-treated adult population. J Clin Periodontol 2012;39: Baelum V, Lopez R. Periodontal disease epidemiology learned and unlearned? Periodontol ;62: Baelum V, Lopez R. Definition og klassifikation af parodontitis. Er tiden inde til et paradigmeskift? Tandlægebladet 2003;107: Armitage GC, Cullinan MP, Seymour GJ. Comparative biology of chronic and aggressive periodontitis: introduction. Periodontol ;53: Armitage GC, Cullinan MP. Comparison of the clinical features of chronic and aggressive periodontitis. Periodontol ;53: Demmer RT, Papapanou PN. Epidemiologic patterns of chronic and aggressive periodontitis. Periodontol ;53: Stavropoulos A, Holmstrup P, Karring E et al. Parodontale sygdommes klassifikation: en praksisrelateret indfaldsvinkel. Tandlægebladet 2011;115: Lindhe J, Rylander H. Experimental gingivitis in young dogs. Scand J Dent Res 1975;83: Haffajee AD, Socransky SS, Goodson JM. Clinical parameters 608 TANDLÆGEBLADET NR. 7
8 Parodontal diagnostik VIDENSKAB & KLINIK as predictors of destructive periodontal disease activity. J Clin Periodontol 1983;10: Dzink JL, Tanner AC, Haffajee AD et al. Gram negative species associated with active destructive periodontal lesions. J Clin Periodontol 1985;12: Dzink JL, Socransky SS, Haffajee AD. The predominant cultivable microbiota of active and inactive lesions of destructive periodontal diseases. J Clin Periodontol 1988;15: Lang NP, Joss A, Orsanic T et al. Bleeding on probing. A predictor for the progression of periodontal disease? J Clin Periodontol 1986;13: Lang NP, Adler R, Joss A et al. Absence of bleeding on probing. An indicator of periodontal stability. J Clin Periodontol 1990;17: Charalampakis G, Dahlen G, Carlen A et al. Bacterial markers vs. clinical markers to predict progression of chronic periodontitis: a 2-yr prospective observational study. Eur J Oral Sci 2013;121: Bahrami G, Vaeth M, Wenzel A et al. Prediction of future marginal bone level: a radiographic study. J Clin Periodontol 2011;38: Alpagot T, Bell C, Lundergan W et al. Longitudinal evaluation of GCF MMP-3 and TIMP-1 levels as prognostic factors for progression of periodontitis. J Clin Periodontol 2001;28: Chapple IL, Garner I, Saxby MS et al. Prediction and diagnosis of attachment loss by enhanced chemiluminescent assay of crevicular fluid alkaline phosphatase levels. J Clin Periodontol 1999;26: Sanz M, Baumer A, Buduneli N et al. Effect of professional mechanical plaque removal on secondary prevention of periodontitis and the complications of gingival and periodontal preventive measures: consensus report of group 4 of the 11th European Workshop on Periodontology on effective prevention of periodontal and peri-implant diseases. J Clin Periodontol 2015;42 (Supp 16):S Lopez R, Baelum V. Periodontal disease classifications revisited. Eur J Oral Sci 2015;123: Hujoel PP, Aps JK, Bollen AM. What are the cancer risks from dental computed tomography? J Dent Res 2015;94:7-9. NYHED DANSK FULDANATOMISK KRONE Zirkonium krone e.max krone FRA KR. 750,- FRA KR. 825,- KONTAKT OS FOR NÆRMERE INFORMATION Vi modtager nu digitale aftryk fra bl.a. 3Shape Trios og Sirona/Cerec SUENSONSVEJ SILKEBORG INFO@DESIGNDENTAL.DK TANDLÆGEBLADET NR
PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU
PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU Parodontal diagnostik er baseret på: registrering af det KLINISKE FÆSTENIVEAU (CAL) og BLØDNING ved registrering af fæsteniveau (BOP) PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU Det kliniske fæsteniveau
Læs mereParodontologi i ny overenskomst Undersøgelser
Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser UDG DG (udvidet diagnostisk grundydelse) (diagnostisk grundydelse) PUD (parodontologisk undersøgelse og diagnostik) SU (statusundersøgelse) FU (Fokuseret undersøgelse)
Læs mere19-11-2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Tandlægeoverenskomsten 2015. Opbygningen tilskudsmodellen
Tandlægeoverenskomsten 2015 Opfølgning 2. kreds, 18. november 2015 Tandlæge Ole Marker, MPA Tandlægeoverenskomsten 2015 Medlemsmøder Tandlægeoverenskomstkurser Kurser for klinikassistenter i tandlægeoverenskomsten
Læs mereVedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.
Sundhedsudvalget (2. samling) B 19 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.
Læs mere11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling
Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereVejledninger og eksempler på behandlinger i forbindelse med April 2015 overenskomsten
Redigeret juni 2015 Vejledninger og eksempler på behandlinger i forbindelse med April 2015 overenskomsten Eksemplerne er taget med udgangspunkt i DentalSuite opdateringskurserne Side 1 Følgende ydelsesbeskrivelser
Læs mereKontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter
Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne
Læs mereVejledning forud for parodontalkirurgi 2013
Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013 Tandlæger tilknyttet det kirurgiske afsnit: Mandag: Ole Steffensen Tirsdag: Morten Kaarup-Christensen Onsdag: Kecia Dyhring Torsdag: Morten Kaarup-Christensen
Læs mereDepartment of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine
Department of Public Health Case-control design Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine Case-control design Brief summary: Comparison of cases vs. controls with
Læs mereGINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK
PARODONTOLOGI VEJLEDNING A8 Q:\PARO\Vejledninger\2010 GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK Gingivitis og parodontitis er betegnelser på tilstande, der afficerer tændernes støttevæv: gingiva, rodhinde,
Læs mereEn afgørende baggrund for enhver behandling, uanset
646 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Parodontalt klassifikationssystem i praksis Behandlinger i sundhedssektoren forudsætter en korrekt diagnose. I den daglige tandlægepraksis vurderes de parodontale
Læs mereT videnskab & klinik fokusartikel
T videnskab & klinik fokusartikel ABSTRACT Ny klassifikation af parodontal sygdom Et internationalt panel af eksperter har efter grundigt forarbejde vedtaget en ny klassifikation af parodontale og peri-implantære
Læs mereParodontalbehandling sigter primært mod kontrol af
70 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Parodontalbehandling bør tilrettelægges efter den individuelle sygdomsrisiko Risikovurdering af parodontitispatienter i klinikken Parodontalbehandling bør
Læs mereNotat vedr. estimering af patientandele i kategorierne grøn, gul og rød kategori hos praktiserende tandlæge
Dato 10-05-2017 Sagsnr. 4-1013-1/1 PLAN plan@sst.dk Notat vedr. estimering af patientandele i kategorierne grøn, gul og rød kategori hos praktiserende tandlæge Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 en
Læs mereKontrol efter implantatbehandling
Kontrol efter implantatbehandling SØREN SCHOU, EVA SIDELMANN KARRING, ANDREAS STAVROPOULOS, FLEMMING ISIDOR OG PALLE HOLMSTRUP Systematisk og løbende kontrol er vigtig for at opnå et tilfredsstillende
Læs mereRisikofaktorer for tandtab
Risikofaktorer for tandtab GOLNOSH BAHRAMI og LISE-LOTTE KIRKEVANG Baggrund Epidemiologiske studier i de skandinaviske lande har igennem de sidste årtier vist, at den dentale sundhed er forbedret væsentligt
Læs mereJens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Læs mereSundhedsstyrelsen 14.10.2013
Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST
Læs merePeriimplantitis. Et stort klinisk problem?
Periimplantitis. Et stort klinisk problem? SØREN SCHOU, ODD CARSTEN KOLDSLAND, MARTIN SAABY, TORD BERGLUNDH & FLEMMING ISIDOR Summary Peri-implantitis. A significant clinical problem? The occurrence of
Læs mereChildhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries
Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries The Childhood Health, Activity and Motor Performance School Study- DK The CHAMPS Study- DK Lisbeth Runge
Læs mere18/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Den nye tandlægeoverenskomst. Den nye tandlægeoverenskomst. Tandlægens rettigheder og pligter
Tandlægeoverenskomsten Tandlægens rettigheder og pligter Hvorfor er det en god idé, at kende indholdet af overenskomsten? Det er du forpligtet til Du skal forstå, hvad du arbejder med Du undgår problemer
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereVedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.
Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle
Læs mereDiagnostik og behandling
Parodontitis Periimplantitis Diagnostik og behandling Eva Karring Tandlæge, ph.d. PTO, maj 2012. Parodontitis Diagnostik: Overordnet diagnose på individniveau. Tanddiagnoser. Behandling: Behandlingsplan
Læs mereOle Abildgaard Hansen
Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for
Læs mereTandkødsbetændelse og parodontitis
NR. 25 Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er tandkødsbetændelse og parodontitis? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de? Tandkødsbetændelse og parodontitis Hvad er sundt tandkød? Sundt
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs mereSmall Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll
Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last
Læs mereTaflD ~æcj G ~oreninqen
LJanish IJental Association TaflD ~æcj G ~oreninqen Sundhedsstyrelsen Tandlægeforeningen Att.: Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Amaliegade 17 E-mail: fobs~sst.dk Tel.: 70 25 77 11 Fax: 70 25 16
Læs mereDanske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus. Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011
1 Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011 Niklaus P. Lang, Professor, dr.odont, PhD, MD, The University of Hong Kong, Hong
Læs mereVina Nguyen HSSP July 13, 2008
Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between
Læs mereX M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis
Læs merePortal Registration. Check Junk Mail for activation . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration
Portal Registration Step 1 Provide the necessary information to create your user. Note: First Name, Last Name and Email have to match exactly to your profile in the Membership system. Step 2 Click on the
Læs mereStatistik for MPH: 7
Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereParodontiet og pulpa pulpa og parodontiet
Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs merePA Tal. Vejledning i PA registrering
PA Tal Vejledning i PA registrering Indhold Det gamle PA registrering... 2 Det nye PA registrering... 2 Brugeropsætning for behandler... 3 Opsætning af brugeropsætning pr. behandler... 3 Registrering af
Læs mereKontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet
Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg
Læs mereExarticulerede primære tænder
Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især
Læs mereCORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet
CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet Ann Wenzel professor phd, dr.odont. Aarhus Tandlægeskole Odontologisk Institut Aarhus Universitet 2011 1 Målbeskrivelse for
Læs mereOpdateringsvejledning version 1.21
Marts 2015 Opdateringsvejledning version 1.21 Ændringer i programmet i forbindelse med den nye overenskomst Diagnosekode i forbindelse med Fokuseret undersøgelse (FU) Udregning af fæstetab Nyt skema Bemærk
Læs mereBrystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
Læs mereAggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor?
Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor? ANNE HAVEMOSE-POULSEN For klinikeren er klassifikationen af parodontale sygdomme et nødvendigt redskab i planlægningen af sygdommenes forebyggelse, behandling
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereEn klinisk undersøgelse af børne- og ungepatienter,
VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Pædodontisk parodontologi Pædodontisk parodontologi En tidlig alder for sygdomsdebut, høj sygdomsprogression, fravær af systemisk sygdom og involvering af flere
Læs mereDemensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen
Demensdagene 7. maj 2018 Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt mennesker med demens Mobil Pay
Læs mereThe use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy
PhD thesis The use of instrumented gait analysis in interdisciplinary interventions for children with cerebral palsy Helle Mätzke Rasmussen Department of Clinical Research Faculty of Health Sciences University
Læs mereForamen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar
DKTE 2012/2013 Foramen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar En retrospektiv populationsundersøgelse af 3 årgange i Brøndby Kommunale Tandpleje Anja Jørgensen Brøndby Kommunal Tandpleje Indledning Formålet
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereCohort of HBV and HCV Patients
Cohort of HBV and HCV Patients Emanuel K. Manesis, MD Professor of Medicine In 2003 the Hellenic Center for Disease Prevention & Control (HCDPC) started a cohort study of chronic HBV, HDV and HCV infection
Læs mereGeneralized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US
Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Outline Motivation Generalized probit model Utility function Locally optimal designs
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereNr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige
Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereOVERENSKOMST om tandpleje ved privatpraktiserende tandplejere
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN DANSK TANDPLEJER- FORENING OVERENSKOMST om tandpleje ved privatpraktiserende tandplejere af 12-03-2007 senest ændret ved aftale af 10. marts 2015 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereComwell, Roskilde 2016 Kreds 2. Basal implantologi. Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning. Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen
Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2 Basal implantologi Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen Implantatbehandling Almen tilstand Systemiske og lokale forhold Odontologisk
Læs mereA multimodel data assimilation framework for hydrology
A multimodel data assimilation framework for hydrology Antoine Thiboult, François Anctil Université Laval June 27 th 2017 What is Data Assimilation? Use observations to improve simulation 2 of 8 What is
Læs mereESG reporting meeting investors needs
ESG reporting meeting investors needs Carina Ohm Nordic Head of Climate Change and Sustainability Services, EY DIRF dagen, 24 September 2019 Investors have growing focus on ESG EY Investor Survey 2018
Læs mereAMEE Oplæg Milene Torp Madsen
AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mere28/09/15. Tandlægeoverenskomsten 2015-18. Program for dagen. Tandlægeoverenskomsten
2015-18 Nanna Lindstrøm Hessel, Juridisk konsulent, afdelingen for rådgivning af klinikejere Ole Marker, Tandlæge, MPA, underdirektør Program for dagen 10.00-11.15 Kursus 11.15-11.45 Pause 11.45-13.00
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs merePerio Prevention Day ammp-8: Building The Bridge Between Medicine and Dentistry
MIDLERTIDIGT PROGRAM LÆS OM EMNERNE TIL PERIO PREVENTION DAY MARTS 2018 Perio Prevention Day ammp-8: Building The Bridge Between Medicine and Dentistry På Perio Prevention Day giver vi dig inspiration
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereMandara. PebbleCreek. Tradition Series. 1,884 sq. ft robson.com. Exterior Design A. Exterior Design B.
Mandara 1,884 sq. ft. Tradition Series Exterior Design A Exterior Design B Exterior Design C Exterior Design D 623.935.6700 robson.com Tradition OPTIONS Series Exterior Design A w/opt. Golf Cart Garage
Læs mereH2020 DiscardLess ( ) Lessons learnt. Chefkonsulent, seniorrådgiver Erling P. Larsen, DTU Aqua, Denmark,
H2020 DiscardLess (2015-2019) Lessons learnt www.discardless.eu Chefkonsulent, seniorrådgiver Erling P. Larsen, DTU Aqua, Denmark, Fra ændrede fiskeredskaber til cost-benefit analyser Endnu et skifte i
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereAUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet
AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af
Læs mereTandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:
N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereVores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.
På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereDefinisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk
Læs mereEN Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. EN 15259:2007. Martin R.
EN 15259 Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. Martin R. Angelo EN15259 AF 2010 05 1 Indhold Standarden er primært for måleinstitutter, der
Læs mereEr det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk
Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer
Læs mereOVERENSKOMST om tandlægehjælp
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN TANDLÆGEFORENINGEN OVERENSKOMST om tandlægehjælp Af 09-06-1999, senest ændret ved aftale af 14-11-2014 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL I. OVERENSKOMSTENS FORMÅL...
Læs mereHow Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.
Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.
Læs mereIndhold 1. INDLEDNING...4
Abstract This thesis has explored the hypothesis that emotional dysregulation may be involved in problems with non response and high dropout rates, which are characteristicofthecurrenttreatmentofposttraumatic,stressdisorder(ptsd).
Læs mereUndervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Dette dokument indeholder en samlet beskrivelse af mål og evalueringsformer for undervisningen i faget Pædodonti
Læs mereMandara. PebbleCreek. Tradition Series. 1,884 sq. ft robson.com. Exterior Design A. Exterior Design B.
Mandara 1,884 sq. ft. Tradition Series Exterior Design A Exterior Design B Exterior Design C Exterior Design D 623.935.6700 robson.com Tradition Series Exterior Design A w/opt. Golf Cart Garage Exterior
Læs mereNærværende artikel afdækker primært den deskriptive
640 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Parodontitis epidemiologi Parodontitis epidemiologi Marginal parodontitis (MP) er en bakterielt induceret inflammatorisk sygdom, der medfører nedbrydning
Læs mereMarginalt knogletab over fem år i en voksen dansk population
Marginalt knogletab over fem år i en voksen dansk population Golnosh Bahrami, Michael Væth, Flemming Isidor og Ann Wenzel Det marginale knogletab over en femårsperiode blev vurderet på individ- og tandniveau
Læs mereHvornår skal digitale løsninger CE-mærkes som medicinsk udstyr? v/ Kristoffer Madsen, specialist i Delta part of FORCE Technology
Hvornår skal digitale løsninger CE-mærkes som medicinsk udstyr? v/ Kristoffer Madsen, specialist i Delta part of FORCE Technology COUNCIL DIRECTIVE 93/42/EEC of 14 June 1993 concerning medical devices
Læs mereNoter til kursusgang 9, IMAT og IMATØ
Noter til kursusgang 9, IMAT og IMATØ matematik og matematik-økonomi studierne 1. basissemester Esben Høg 4. november 013 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben Høg Noter til kursusgang
Læs mereMedicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Læs mereConsistent Philosophy= Calibration
Consistent Philosophy= Calibration Dr. Gillette Hayden 1914 Dr. Grace Rodgers Spalding 1923 Dr. Harald Löe 1960 Dr. Gary Maynard 1990 Dr. Kenneth Kornman 2006 Dr. Stuart Froum 2014 Consistency of the message
Læs mereRichter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013
Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereFejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)
Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs mereKollektiv eller individuel profylakse?
Kollektiv eller individuel profylakse? sven poulsen Forebyggelsen er til stadig diskussion som følge af en lang række forhold. Men ét af de hyppigst stillede spørgsmål er: Skal vi fortsætte med den brede
Læs mereMedinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm
Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,
Læs merePatientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs mereVi forventer udtræk i 2,5% 2047 på 10% til juli-terminen, hvis kursniveauet holder i 1,5% 2050 den næste måned.
Nye niveauer Vi forventer udtræk i 2,5% 2047 på 10% til juli-terminen, hvis kursniveauet holder i 1,5% 2050 den næste måned. 1,5% 2050 IO kan åbne i 95,4. RDs og NORs 2% 2050IO er lukket, mens NYKs 2%
Læs mereImplantat en kunstig tandrod
N R. 3 3 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Implantater Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en
Læs mereBusiness Rules Fejlbesked Kommentar
Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En
Læs mereRøntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik
Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark
Læs mere