Jeg ville hellere have været i den anden båd - Narrativer om specialundervisning på sporet af læring, identitet og livsduelighed.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg ville hellere have været i den anden båd - Narrativer om specialundervisning på sporet af læring, identitet og livsduelighed."

Transkript

1 Titel: Jeg ville hellere have været i den anden båd - Narrativer om specialundervisning på sporet af læring, identitet og livsduelighed. En fortælling om specialpædagogikkens betydning for, hvordan tilværelsen kan opleves. En ph.d. afhandling Forskningsspørgsmål Med udgangspunkt i 33 narrativer fra 16 til 45årige med erfaringer fra specialundervisning undersøges oplevelsen af, hvilken betydning henvisning til - og deltagelse i specialundervisning kan have for unge og voksnes læring i relation til mødet med en lærer og læring i et specialpædagogisk og psykologisk perspektiv, materialisering af et selv i en stadig identitetsudvikling samt udvikling af empowerment og kompetencer til mestring af eget liv. Christian Quvang November 2009 SDU; Syddansk Universitet IFPR; Forskerskolen for Institut for Filosofi, Pædagogik & Religionsstudier 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Om denne afhandling Forord Læsevejledning og struktur i afhandlingen Præsentation af feltet og et forskningsspørgsmål Indledning # 1; Professionsperspektivet; mit eget narrativ Indledning # 2; Elevperspektivet; respondenternes narrativer Indledning # 3; Aktuelle diskurser i feltet Tre temaer; Møde, materialisering og mestring Fire respondentgrupper og specialundervisningen Et forskningsspørgsmål Afgrænsning og fravalg Videnskabsteoretisk positionering Praksis, teori og definitioner; Positionering af et univers Forskningsberetning; Fra praksis til forskning Relateret forskning i det specialpædagogiske felt; generelt Relateret forskning i det specialpædagogiske felt; specifikt Det teoretiske univers Mødet (med skole, lærer og læring) Materialiseringen (af selv, identitet og relationer) Mestring (af eget liv og medborgerskab) Definitioner og operationalisering Narrativ metode; At fortælle og at blive fortalt Narrativ metode i et metaperspektiv; Positionering Narrativ metode i anvendt perspektiv; Begrundelser og beskrivelser De 33 narrativer; sådan blev empirien til; Indledning Afhandlingens empiriske univers; Valg og fravalg Processen med at producere narrativer; Sådan blev de til Introduktion; 10.klasse folkeskole - og 10.klasse efterskole elever Folkeskolens 10.klasse elever; Empiriproduktion Beskrivelse af empiriproduktionen Field notes Refleksion Specialefterskolens 10.klasse elever; Empiriproduktion Beskrivelse af empiriproduktionen Field notes Refleksion Introduktion; 20 25årige i uddannelses- eller arbejdsprøvning årige i uddannelses- og arbejdsprøvning; Empiriproduktion Beskrivelse af empiriproduktionen Field notes Refleksion Introduktion; 26 44årige årige; Empiriproduktion

3 5.9.1 Beskrivelse af empiriproduktionen Field notes Refleksioner Afsluttende kommentarer Analyse og tolkning Fra læsning via analyse til tolkning af de 33 narrativer Analyse og tolkning af narrativerne; Præsentation af de to tilgange Tematisk analyse af 33 narrativer; Det almene og det specifikke Om de syv unges folkeskolenarrativer og de syv plot Temaer i de syv unges folkeskole narrativer Om de tretten unges efterskolenarrativer og de tretten plot Temaer i de tretten unges efterskole narrativer Om de seks unge voksnes narrativer og de seks plot Temaer i de seks unge voksnes narrativer Om de syv voksen narrativer og de syv plot Temaer i de syv voksen narrativer Temaanalysen i forhold til møde, materialisering og mestring Temaanalysen i forhold til transitions, anerkendelse og inklusion Case analyse; Introduktion Nanna 32 år; Case analysen Caseanalysen i forhold til møde, materialisering og mestring Caseanalysen i forhold til transitions, anerkendelse og inklusion Et indskud og introduktion til et perspektivskift Mit eget narrativ; tilbage mod det store narrativ Konklusioner; introduktion Konklusioner i forhold til temaer i de 33 narrativer Konklusioner i forhold til plot i de fire respondentgrupper Konklusioner i forhold til møde, materialisering og mestring Mødet Materialiseringen Mestringen Konklusioner i forhold til det longitudinale perspektiv Konklusioner i forhold til specialpædagogik og eget narrativ Perspektiver Perspektiver i forhold til specialpædagogisk praksis og teori Perspektiver i forhold til narrativ forskning Referencer Resumé Abstract (English Summary) Bilag I

4 DEL I 1 Om denne afhandling 1.1 Forord Med dette indledende afsnit præsenteres de forventelige taksigelser og introduktioner til, hvad det er, der kan forventes at møde læseren i de ca.300 sider tekst, der ligger forude. Som sådan ligner denne afhandling formmæssigt formentlig de fleste andre indleverede ph.d. afhandlinger i den humanistiske og især pædagogiske orienterede forskningsverden. På den anden side er denne afhandling lige så unik som alle de andre, og det er dette spænd mellem det specifikke unikke og det generelle almene, der netop er det overordnede tema i nærværende tekst. En tekst, der, som alle tekster og livet selv, repræsenterer en rejse med en indledning hovedafsnit og afslutning, hvor der undervejs gøres afstikkere. Dette er en rejse ind i og ud af et univers af narrativer, der i virkeligheden ikke er virkeligt i den forstand, at det kan verificeres rent fysisk eller mentalt for den sags skyld. Universet for denne afhandling består af menneskers oplevelser i den specialpædagogiske verden, som den opleves at have været engang set fra en aktuel fortælleposition, og dermed set i forhold til, hvordan den aktuelt manifesterer sig i disse menneskers hukommelse, minder, holdninger og følelser. Som med alle narrativer er dette også en rejse, ikke kun ind i de 33 fortælleres livsverden som fortællere, men uvægerligt også ind i min egen qua min profession og professionelle baggrund som lærer og psykolog og aktuelt som forsker og læser af disse narrativer. Selv om dette med at inddrage mit eget narrativ absolut ikke indgik i planerne i begyndelsen. På den måde bliver afhandlingen eksemplarisk for mødet mellem elev - lærer eller respondent forsker, og samtidig illustrerer hændelser og møder undervejs i arbejdet med afhandlingen, at netop møder kan få afgørende og forandrende betydning for os mennesker og vores liv. Et af målene med denne afhandling har overordnet været at give stemme til en gruppe mennesker, der sjældent er blevet spurgt om deres oplevelser, og aldrig er så mange som 33 udsagn om dette analyseret i dansk sammenhæng. Hermed bliver denne afhandling et 4

5 slags pionerarbejde i forhold til feltet specialpædagogik, mens den valgte anvendte metode hertil er en velgennemprøvet forskningstradition i form af den biografiske eller narrative metode med forskning i livsfortællinger. Indenfor humanistisk videnskabstradition tales der om The Narrative Turn, om dengang narrativ forskning for alvor manifesterede sig i denne forskningstradition, selv om narrativ forskning i reelt daterer sig helt tilbage til filosoffen Aristoteles og hans refleksioner om drama og fortællinger. Arbejdet med nærværende afhandling er af forskellige grunde blevet en lang rejse - og absolut længere end beregnet. Ikke at der har manglet en GPS, eller at der har været for mange U Turns, men de 33 narrativer i sig selv er nok den egentlige årsag til forsinkelsen, for det er ikke bare sådan lige at gå ind og ud af 33 menneskers oplevelser og liv omsat i fortællinger. De bliver hurtigt betydningsfulde og kræver deres permanente rum også efter mødet er slut, for det er først her, rejsen ind i disse universer for alvor starter med materialiseringen af en forståelse af disse levede liv. På denne rejse har jeg oplevet betydningen af møder, tilknytninger og relationer og dertil knyttede frustrationer, tvivl, aha oplevelser, glæder, er det nu godt nok følelser osv. Så rejsen er blevet længere end beregnet med mere tvivl, eufori og hårdt arbejde, end jeg havde forudset, og om denne livsform er særlig sund, kan nok betvivles, men en rejse kan ikke afbrydes og tiden kan ikke stilles tilbage, når rejsen først er påbegyndt. Og med rejser er det sådan, at den rejsende ofte bliver klogere og øger sin mestring i forhold til at forstå verden og sig selv. Som nævnt har jeg mødt en række mennesker, jeg gerne vil takke her. Det gælder ansatte og kolleger på IFPR, Forskerskolen på SDU, Dampe medlemmer og mine kolleger i University College Vest (UCV) og i særlig grad kollegerne i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE), men sidst og ikke mindst min vejleder Marianne Horsdal, der har støttet og udfordret mig, i det jeg har oplevet som den rigtige balance. Dog vil jeg til allersidst og i særlig grad takke de 33 mennesker, der valgte at sige ja til at fortælle deres livshistorier og på den måde forhåbentlig lade deres oplevelser og den selvforståelse, de har skabt, komme i spil, ikke for at redde verden eller beskylde nogen for noget, men i al sin enkelhed blot bidrage til at forbedre skolen og samfundets indsats i forhold til mennesker i særligt udsatte positioner eller med særlige behov. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis dette skal lykkes, så er det vigtigt, at de professionelle også bidrager hertil. Hvordan dette måske kan gøres, kan der læses om på rejsen gennem afhandlingen. 5

6 1.2 Læsevejledning og struktur i afhandlingen Denne afhandling er opbygget i syv hovedafsnit i en struktur, der på sæt og vis følger den akademiske tradition for opbygning af en afhandling, der repræsenterer arbejdet med bestræbelsen på at besvare det stillede forskningsspørgsmål 1. Således tager den overordnede opbygning af afhandlingen læseren igennem kendte territorier, som præsentation af feltet, forskningsspørgsmål, praksis, teori, definitioner og så videre, for at afslutte med konklusion og perspektivering. Under dette traditionelle og forventelige forløb gemmer sig dog en variation af en ellers godt gennemprøvet genre, idet denne afhandling reelt er opdelt i to meget forskellige dele. De første 100 sider består overvejende af en række teoretiske positioneringer, hvor temaer, begreber og metoder med relevans for analyser og tolkning fremlægges sammen med videnskabsteoretiske overvejelser og begrundelser samt en præsentation og operationalisering af de tre centrale og gennemgående begreber i afhandlingen. Herefter følger så at sige et informativt link til den resterende del af afhandlingen i form af en præsentation af, hvordan empirien blev til suppleret med en række refleksioner, der gør det muligt for læseren at få et blik på de valg og fravalg, der er uomgængelige i forbindelse med empiriske overvejelser. Dette afsnit i afhandlingen er således skrevet for at give denne en transparens, der gør det muligt at gennemskue præmisserne for det, der er centralt i den efterfølgende analyse og tolkning. Efter disse godt 120 siders tilløb følger det, der er afhandlingens korpus i form af analyse og fortolkning af de 33 narrativer og de deraf afledte konklusioner. Disse afsnit udgør godt 140 siders tekst og afsluttes med de perspektiveringer, der trækker tråde tilbage til den praksis, hvor essensen af konklusionerne forhåbentlig kommer til at bestå deres egentlige prøve. Med andre ord falder denne afhandling groft sagt i to halvdele hvor første del er teoritung og anden del er empiritung. Disse to afsnit er så forbundet af et afsnit, der repræsenterer en slags reference til afhandlingens kontekst i den virkelige verden i form af den professionsverden, der omfatter skolen og skoler 2. Med disse indledende informative kommentarer kan rejsen gennem afhandlingen starte. 1 Se afsnittet Resumé for en egentlig præsentation af afhandlingen. 2 I forhold til læsningen af afhandlingen skal det her indledningsvis nævnes, at alle citater fra narrativerne er kursiverede og indrammet af citationstegn og ikke indrykkede i forhold til afhandlingens øvrige tekst. I teksten forekommer anvendelse af tegnet: der indikerer en let ombearbejdning af teksten fra et narrativ. Endelig skal det her nævnes, at der i Bilag I er givet et eksemplarisk eksempel på et af de 33 narrativer. 6

7 DEL II 2 Præsentation af feltet og et forskningsspørgsmål En kendt dansk sang starter sådan; Husker du vor skoletid, husker den så nøje 3. Meget symptomatisk er det så de eneste linjer i sangen, der berører dette emne, mens resten handler om den sjov og kærlighed mellem piger og drenge. Dette tema synes langt vigtigere for sangens protagonist, hvor sangen med sit spørgsmål og reference til almen menneskelige erfaringer vel blot er et påskud for at komme i kontakt med den anden. Plottet handler altså i virkeligheden nok nærmere om svaret på spørgsmålet; Hvad siger man for at komme i kontakt med nogen, der måske synes attraktiv eller interessant? Eller tolket og omskrevet til et mere fagspecifikt sprog med videnskabelige referencer er det relationer og identitet, der er de vigtige omdrejningspunkter i sangen. Temaer der til stadighed og ikke så underligt optager mange mennesker, ikke kun i sange, men også i uddannelsesforskningen generelt. På den anden side er der eks. ikke oparbejdet en bred viden om, hvad den gruppe elever, der netop oplever vanskeligheder i skolen så husker fra skoletiden. I det hele taget er det specialpædagogiske felt sørgeligt underbelyst i den kvalitative del af udannelsesforskningen på trods af, at debatten i medierne om netop dette felt fylder meget og ofte foregår meget følelsesladet. Senest er der i skrivende stund atter en gang blevet fokuseret på specialundervisningen i og med undervisningsministeren på selveste Fandens fødselsdag den 11/6 2008, under overskriften; Minister gør op med den rummelige folkeskole på forsiden af dagbladet Politiken, udtaler, at de voksende udgifter til specialundervisning i kommunerne er et stort problem; Det er som med sygehusene, man kan bruge ubegrænsede ressourcer, og senere; Men det er på tide at få hele området sat under lup og få undersøgt, om vi bruger ressourcerne rigtigt. Meget symptomatisk er der så en række forslag til opstramninger og formaninger, der synes mere ideologisk og moralsk funderede end baseret på egentlig viden om feltet. 3 Sangen Husker du vor skoletid? Husker den så nøje, der egentlig hedder; Det var på Frederiksberg. Faktisk handler den overhovedet ikke om skoletiden, men rummer bl.a. følgende meget sigende linjer: Barnelykken, ak så kort, altid jeg vil prise! Men nu må du drage bort - fra mig og Dukke Lise. Var det nu så lykkeligt, og er der alene tale om minder, der skal prises eller roses? Kan disse minder mon lære os noget? 7

8 Undervisningsministeren har ret i, at der er behov for undersøgelser, såvel kvantitative som kvalitative, fordi der på dette felt ikke er gennemført særlig mange undersøgelser eller ført megen statistisk de sidste mange år, hvorfor viden om specialundervisning og specialpædagogik er forholdsvis begrænset og i et vist omfang omgærdet af myter. For eksempel er det at give stemme til denne gruppe mennesker, der aktuelt oplever eller har oplevet at blive henvist til specialundervisning og dermed mulighed for at fortælle om betydningen af deres oplevelser fra udkanten af fællesskaberne, kun realiseret i begrænset omfang i dansk uddannelsesforskning 4. Selv om det netop er disse mennesker, der kan fortælle et og andet, der ville være relevant for at optimere ikke kun ressourceudnyttelsen, men vigtigere endnu kvaliteten af denne indsats vurderet i et individuelt perspektiv bl.a. i forhold til hvad indsatsen betyder for læring. Forskning i dette aktørperspektiv med fokus på, hvordan, det vi alle husker mere eller mindre klart fra skolen, så er lagret i hukommelsen, følelserne, det ubevidste for ikke at sige i kroppen som førsproglige oplevelser, indvirker på vores aktuelle liv og tanker om fremtiden, er især relevant i forhold til problemet med at mobilisere og fastholde børn, unge og voksne i uddannelse og arbejde. Dog er vigtigheden af at få dette aktørperspektiv i forgrunden ikke kun vurderet ud fra et ressourceperspektiv (læs: besparelse og effektivisering) og dermed eks. en ungdomsrestgruppe problematik. At dette aktørperspektiv med fordel kunne manifesteres tydeligere i dansk uddannelsesforskning er i særlig grad begrundet i den forbindelse der uvægerligt vil være mellem oplevelserne fra skolen og disse oplevelsers betydning for fortsat læring, identitet, og det at kunne klare livets udfordringer. Men det er ikke kun denne gruppe, der har været og er tavse, for også de professionelles, altså pædagoger, lærere, psykologer etc., oplevelser og erfaringer i arbejdet med specialpædagogiske problemstillinger er ligeledes relativt sjældent registreret i forskningen. Oftere citeres repræsentanter fra organisationerne som eks. Danmarks Lærerforening, Skole og Samfund og meget symptomatisk sjældnere Elevernes Landsorganisation, hvor disse udtalelser, der er formuleret ud fra et helt specifikt perspektiv, hyppigere bidrager til en begrænsende frem for en faciliterende diskurs i det offentlige rum. Hensigten med nærværende ph.d. projekt er først og fremmest at give stemme til de mennesker, der aktuelt oplever eller har oplevet specialundervisning og 4 Se afsnit 3.1 Forskningsberetning for en præsentation af disse undersøgelser. 8

9 dermed deres perspektiv på oplevelserne med specialpædagogikken, om jeg så må sige oplevet på egen krop. Men som det vil fremgå af afhandlingen, lader dette sig ikke gøre uden til en vis grad også at inddrage det perspektiv, der er de professionelles, in casu mit eget som mangeårig aktør i det specialpædagogiske felt og pt. som forsker in spe. De to aktør perspektiver i form af professionsperspektivet og elevperspektivet vil blive suppleret med en præsentation af aktuelle specialpædagogiske diskurser som det tredje perspektiv. Med disse tre nedslag introduceres det specialpædagogiske felt, hvorefter der vil blive reflekteret og skrevet i en bane frem mod formuleringen af et forskningsspørgsmål blandt andet ved at foretage et loop i forhold til denne afhandlings egen forhistorie. 2.1 Indledning # 1; Professionsperspektivet; mit eget narrativ Denne afhandling er i sig selv et narrativ, der afspejler dele af et liv som repræsentant for professionerne og dermed den rejse, der professionelt og personligt har varet foreløbig 54 år. Af disse mange år er 8 år brugt som folkeskolelærer i folkeskolen, 3 år er brugt som Assisterende Skolepsykolog, 8 år som ledende psykolog af en PPR og endelig er de sidste 10 år anvendt til, som lektor på et lærerseminarium, senere et CVU og nu et University College, at undervise lærerstuderende og diplomstuderende samt at arbejde som konsulent i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. Som lærer, psykolog, ledende psykolog, lektor og konsulent har det dermed gennem hele forløbet i høj grad været med udgangspunkt i et psykologisk pædagogisk perspektiv, der bl.a. omfatter specialpædagogikken. Dette felt er i overvejende grad, det landskab jeg har rejst i, og derfor kender særdeles godt. Men samtidig er det også sådan, at når du kender stederne, tager du noget for givet. På den måde udvikles såkaldte blinde pletter. Det et dette landskab med dets åbne bakker og skjulte steder, der er rammen om et narrativ iklædt og udformet på baggrund af de formelle krav, der stilles en ph.d. afhandling. Afhandlingen er også i sig selv en rejse gennem et landskab af skiftende erkendelse og læring, der afspejler de spring og forskydninger, der opstår, når betingelser for meningstilskrivelse ændres. Alene det, at skulle arbejde med selve skrivningen af en ph.d., tvinger til perspektivskift. Andre perspektivskift kan opstå ved fysisk at rejse udenfor det kendte landskab for eksempel i forbindelse med det miljøskifte, der kræves for at gennemføre et 9

10 ph.d. forløb. Miljøskifte og ophold på to engelske universiteter, og arbejdet der, blev forstyrrelser, der netop fik den konsekvens for besvarelsen af forskningsspørgsmålet, at jeg måtte inddrage min egen rejse gennem liv og specialpædagogik for at forbinde arbejdet med de 33 narrativer med min egen fortælling. I første omgang var det alene hensigten at fortælle denne historie igennem respondenternes oplevelser af deres liv, som disse blev fortalt i deres narrativer. Denne tilgang blev som nævnt ændret radikalt, fordi at rejse ikke kun er at leve, men også at erkende og opleve det nødvendige og produktive i at gennemføre et perspektivskifte. Dette blev klart efter mødet med mig selv, i det narrativ jeg blev bedt om at fortælle for at belyse mulige sammenhænge mellem mit eget liv og arbejdet med min ph.d., og som svar på det udfordrende spørgsmål; Why do you do the research, you do? 5 Linden: Did you experience feelings while these interviews were happening in your research? Christian: I think in both (two specific narrators mentioned in the interview; my comment), of course that goes for a lot of the interviews, but the reason why I felt so intense, was of course also, I don t have that sure memory about it, but I think I related to my own career, and my time working as a psychologist; specially with Nanna. I probably thought about that, because I tried to connect her experiences to my approach when I worked as a psychologist. Linden: Can you say a little more about that? Christian: Yeah what connects? Hmm I think, what has given me some thoughts was perhaps the question: Why we as psychologists, of course I can only speak for myself, why I, being a psychologist, perhaps not always was fully aware of the many competencies that these children or youngsters actually possessed. Why we as psychologists that is why I myself couldn t or didn t realise those competencies and why I didn t got those more into play more actively. So what I thought about was some lost opportunities in my work. Things I should have dealt with Linden: Do you feel guilty at times? 5 Mit narrativ blev fortalt til Professor Linden West in Canterbury, March 2007, optaget på en båndoptager, transskriberet af fortælleren selv og endelig godkendt af intervieweren. Udskriften består af 21 sider. Narrativet er fortalt på engelsk og gengives her uoversat for at fastholde nuancer, der måske ellers ville gå tabt. For en uddybning af baggrunden for dette interview og omstændighederne omkring dette se præsentationen i afsnit 6.6, der er analyse af de dele af mit narrativ, der har relevans i nærværende kontekst. 10

11 Christian: No, I think. No I m not sure if it s guilt but I will say that the more I work with narratives now at the present, the more I m actually getting closer to feeling some kind of guilt yeah perhaps it is guilt. I dette narrative interview afsløres tilsyneladende vigtige motiverende personligt relaterede og emotionelt baserede grunde til overhovedet at arbejde med netop dette ph.d. projekt. Det, retrospektivt at opleve fortrydelse eller ligefrem skyld i forhold til ikke at have udnyttet nogle muligheder for at lytte til og lære af nogle menneskers ellers latente kompetencer, synes at være et vigtigt tema i narrativet. Endelig, om end noget forsinket, at give stemme til denne gruppe mennesker synes tilligemed at være et særdeles motiverende incitament for arbejdet. Dette gik først op for mig, da jeg, efter jeg havde været ude at rejse og der havde fortalt mit eget narrativ, på vej hjem i flyveren måtte se i øjnene, at et andet perspektiv var nødvendigt, hvis forskningsspørgsmålet skulle besvares optimalt. Det der skete var, at jeg i en vis forstand, med reference til Aristoteles og begrebet peripeti, peripeteia eller the peri point 6, gennem mit miljøskifte og mødet med Dr. Linden West som supervisor og ikke mindst mødet med mit eget liv som fortalt i et narrativ, måtte se mit selv og min selvforståelse materialiseret i et andet perspektiv. Dette blev et vendepunkt, der fik indflydelse på arbejdet med analysen af narrativerne. Eller med andre ord førte dette til en ændret position, der ikke kun betød et nyt perspektiv, men også indebar mulighed for mere kvalificeret at mestre arbejdet med at styrke perspektivet og dermed besvarelsen af forskningsspørgsmålet. Således måtte perspektivet ændres eller tilføres en ny struktur og plottet ændres, fra blot at skrive om betydningen af andre menneskers oplevelser med specialpædagogikken på baggrund af nogle narrativer, til også at skrive om betydningen af mine egne oplevelser relateret til specialpædagogikken. Da det således viste sig ikke at være nok kun at give stemme til mennesker med oplevelser i specialpædagogikken, og da det måske samtidig ikke alene var et spørgsmål om dette med fortrydelse og skyld, kunne der så være andre og måske vigtigere forhold, 6 I flyvemaskinen hjem til Danmark læste jeg en anmeldelse af et hovedværk indenfor rockmusikken, hvor perspektivet netop ikke var selve musikken, men den skelsættende begivenhed i anmelderens eget liv, der gjorde, at denne, fra at have negligeret dette hovedværk, nu pludselig kunne forstå betydningen af dette værk. Derfor måtte anmelderen revurdere, både eget liv, og værket og reelt dermed anerkende værk og liv fik en ny mening og betydning. For en uddybning af begrebet peripeteia se eks. ph.d. afhandlingen skrevet af Claus Krogholm Kristiansen:1998: Narrative konstruktioner Essays om fortælling, tid og erindring. 11

12 der mere præcist definerede det der skete og aktuelt sker i specialpædagogikken? Det er i al sin enkelhed besvarelsen af dette og lignende relaterede spørgsmål, der efterprøves i denne afhandling, hvor en Kopernikansk vending midt i arbejdet altså gav et noget ændret perspektiv på landskabet. 7 Det synes måske ubeskedent at starte med mig selv. På den anden side kan der dog være en vigtig pointe i den positionering, der for det første medvirker til at skabe transparens i nærværende tekst, og for det andet og nok så vigtigt kan være medvirkende til at understrege den vigtige pointe, der er i ikke at miste sig selv. Dette er en vigtig pointe for de professionelle pædagoger, lærere, psykologer mv., der arbejder i velfærdsprofessionerne. Faggrupper som disse møder ofte mennesker med særlige behov, der måske tilligemed er i en særlig og udsat position, hvor opmærksomhed på forandring og udvikling af den professionelles selv ikke nødvendigvis er det, der ofres flest resurser. For professionelle er der nemlig i dette felt perspektiver, der muliggør personlig udvikling og læring, der i mange tilfælde ikke bliver aktualiseret, med mindre der sker noget særligt eks. relateret til tilfældigheder, nysgerrighed, supervision eller gennemførelse af et uddannelsesforløb. Resultatet af sådanne forandrende processer i professionelles liv, karakteriseret ved særlige sensitive overgange, transformationer eller transitioner 8 muliggør altså, dels en anden professionel mere kompetent platform, dels og måske vigtigere muligheden for læringsprocesser på det personlige plan. Efter således at have præsenteret det ene perspektiv, eller mit eget som repræsentant for professionerne så at sige, skiftes til det andet repræsenteret ved de mennesker, in casu nuværende eller tidligere elever med erfaringer og oplevelser fra specialundervisningen, der, som respondenter, har bidraget til besvarelsen af forskningsspørgsmålet for denne ph.d. 2.2 Indledning # 2; Elevperspektivet; respondenternes narrativer For at supplere professionsperspektivet og for at sætte scenen så at sige, vil jeg dernæst give stemme til dem, der først og fremmest er i fokus ved at præsentere elevperspektivet. Dette vil ske med inddragelse af bearbejdede uddrag fra to narrativer og kvalitative interview indsamlet i foråret 2004, der, som en del af et større pilotprojekt, samtidig 7 Se afsnit 2.8 for en uddybning af det videnskabsteoretiske udgangspunkt i øvrigt 8 Se afsnit for en uddybning af overgang, transformation og transition. 12

13 udgjorde en testkørsel for dataindsamling til det egentlige ph.d. projekt 9. I det, der nok er en fiktiv samtale, men samtidig også er udsagn baseret på næsten ordret citerede udsagn, bliver det klart, at der er et utal af problemstillinger knyttet til det at opleve problemer i skolen. Dette interview med Line og Rune indledes med spørgsmålet: Hvad er det første, I kan huske fra Jeres skoletid? Lise: Jeg startede med at gå til specialundervisning i 1.klasse. Eller måske var det bare lektiehjælp. Det var, fordi jeg ikke kunne huske så godt, tror jeg. Så havde jeg jo også svært ved at lære det, vi skulle. Så kom jeg ind i et rum. I starten en gang om måneden og senere flere gange om ugen. Det var vist for at finde ud af, om jeg ikke kunne eller bare ikke gad. Det var sammen med et par andre, der også havde svært ved det. Måske var det også fordi min mor havde været på hospitalet i København, og jeg lige var kommet hjem fra familiepleje. Rune: Det første jeg kan huske er også fra 1.klasse. Jeg kan tydeligt huske, hvordan læreren, altså klaselæreren, allerede dengang blev træt af mig, fordi jeg ikke kunne det, han syntes, jeg skulle kunne. Så var jeg også langsommere end de andre. Meget langsommere. Det tog lang tid for mig at sige alfabetet. Jeg var også selv ked af det. At det var sådan, men som ordblind kunne du ikke følge med på samme måde som de andre. Måske var det derfor læreren tit sendte mig ud af klassen efter alt muligt som papir og sådan noget. Lise: Ja, også for mig var det nederen at gå i skole allerede tidligt. Selv om jeg altid nok var glad alligevel på en eller anden måde. Så var det alligevel ikke rart, at det var sådan. Altså, at jeg ikke var som de andre, og bare kunne det der, vi skulle kunne i skolen. Men jeg har aldrig været ked af det som dig. Med dette citat fra et aktørperspektiv (Quvang:2008) antydes den kompleksitet, der er forbundet med det at have særlige behov, at være i en udsat position og opfatte sig som 9 Denne samtale er baseret på to elevers narrativer og udsagn fra de efterfølgende kvalitative interviews indsamlet i forbindelse med forberedelserne til en ph.d. De to unge har ikke siddet overfor hinanden og ført en samtale, men de har hver for sig svaret på de samme spørgsmål. Selve samtalen er altså fiktiv og en rekonstrueret ghostwriting, hvor faktiske udsagn fra de to narrative interviews indgår. Enten som de blev formuleret af de unge selv, eller delvist reformuleret og under alle omstændigheder sammenskrevet til en samtale. Rune er 9.klase elev, Lise er 10.klasse elev i 2004 og begge elever på en efterskole. Selve genren ghostwriting er inspireret af - og bygger bl.a. på en ide fra Carl Rhodes (Rhodes:2000) præsenteret på et tredags internationalt ph.d. seminar Perspectives on Identity in Learning and Educational Research ledet af bl.a. Etienne Wenger og Carl Rhodes på Ålborg Universitet november

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Aalborg den 4/10 2012 WORK SHOP

Aalborg den 4/10 2012 WORK SHOP Aalborg den 4/10 2012 WORK SHOP Indikatorer for inklusion. Kursus nr. 2389 Ved Christian Quvang Workshoppen vil vise, hvordan vi i NVIE (Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion) arbejder med

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser Specialpædagogik I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul II. Politiske initiativer og tendenser III. Specialpædagogikkens position i den inkluderende skole Specialpædagogik: Spillet om

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere