Befolkningsfald, landgildefald og jordpriser i det 14. århundrede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befolkningsfald, landgildefald og jordpriser i det 14. århundrede"

Transkript

1 Befolkningsfald, landgildefald og jordpriser i det 14. århundrede AF ERIK ULSIG Det meste af Europa blev i senmiddelalderen ramt af en kraftig befolkningsnedgang forårsaget af den Sorte Død og de følgende pestepidemier. I England var befolkningstallet omkring 1400 på kun det halve af, hvad det havde været før 1348, og i Norge var folketallet, at dømme efter den enorme tilbagegang i bebyggelsen, omkring 1450 mindst halveret. Også Danmark blev ramt af pestepidemierne, den Sorte Død i 1350 og de følgende i 1360 og med flere. Ligesom norske historikere står de danske i den situation, at nedgangen kun kan iagttages ved de virkninger, den fik i samfundet, men det danske kildegrundlag er rigtignok ringere end det norske. De to afgørende vidnesbyrd er de mange ødegårde og faldet i fæstebøndernes landgilde, den årlige afgift, som de skyldte godsejeren for den jord, de levede af at dyrke. Mest markant fremtræder ødegårdene, som dog ikke skal beskæftige os nærmere her. Man kan finde enkelte eksempler i brevmaterialet så tidligt som i de første årtier af det 14. århundrede. Der er imidlertid ingen grund til at interessere sig nærmere herfor, af mange grunde vil ødegods altid kunne forekomme. I 1330 erne og et halvt århundrede frem møder man ødelægning forårsaget af de urolige politiske forhold, dog mest som aftaler ved pantsættelse af jordejendom om, hvordan man skulle forholde sig ved eventuel fremtidig ødelægning som følge af krig. Derimod ses der ikke nogen umiddelbar effekt af den Sorte Død i Først i 1360 erne møder vi regulære ødegårde, og i 70 erne træder de stærkt frem i adkomstbrevene, og i Roskildebispens Jordebog fra samme årti er der mange øde brug, dog næsten udelukkende de små, gårdsæderne og de mindste landbobrug. I de følgende årtier bliver de direkte og indirekte vidnesbyrd om ødelægningen utallige. At ødegårdene først fik betydning, efter at den anden eller den tredje pestepidemi i 1360 og havde ramt landet, stemmer med de så langt bedre oplyste engelske forhold, hvor de alvorlige samfundsvirkninger viste sig henimod Først da faldt kornpriserne, og reallønnen steg der-

2 2 Erik Ulsig med stærkt. 1 Faldet i landgilden er det andet afgørende krisevidnesbyrd i Danmark. Faldet er utvivlsomt, men det er ikke nemt umiddelbart at få hold på omfang eller datering af denne proces. Der er kun få kilder til at belyse udgangspunktet, landgildens størrelse omkring 1300 i forhold til ejendomsstørrelse, det vil først og fremmest sige i forhold til den sjællandske skyldjordsvurdering. Næsten al jord på Sjælland var fra gammel tid, tilbage til slutningen af det 12. århundrede, vurderet til, hvad den kunne give i mark, øre eller ørtug (solidus) i skyld (in censu). Vi ved ikke med sikkerhed, om ansættelsen gjaldt penge eller korn, landgilde eller skat, men det er i denne sammenhæng ligegyldigt. Det afgørende her er, at værdien af jordejendom ved overdragelse til en ny besidder blev angivet med sin skyldvurdering (1 mark à 3 øre à 8 ørtug), dvs. at man langt op i tiden åbenbart fandt denne vurdering anvendelig ved ejendomstransaktioner, omend måske nok mere som grundlag for identifikation af ejendommen og en angivelse af dens anpart i landsbyens jord end som en ansættelse af jordens værdi. Hvad dateringen angår, er det centrale problem, at der er så få direkte oplysninger om landgildefaldet. En undersøgelse vanskeliggøres yderligere af, at der både var tale om en langvarig proces, for den enkelte ejendom undertiden i flere tempi, og en proces, der varierede fra sted til sted og fra gods til gods. Det er imidlertid vigtigt at finde ud af, hvornår landgildefaldet begyndte, og om man kan finde et tidspunkt, hvorom man kan sige, at nu var der tale om et vidt udbredt fænomen. Til det sidste spørgsmål er Roskildebispens Jordebog (påbegyndt i 1370) en kilde af stor værdi. Jordebogen fortegner en meget omfattende godsmængde med angivelse af ejendommenes størrelse både ifølge deres skyldvurdering og den landgilde, de ydede, og fortæller i adskillige tilfælde direkte om landgildefald. I 1931 udkom den da 26-årige C.A. Christensens afhandling»nedgangen i landgilden i det 14. aarhundrede«. 2 Det geografiske område for undersøgelsen var Sjælland, dvs. skyldjordsvurderingens område. Som udgangspunkt fremdrog C.A. Christensen fire kilder, som gav oplysning om landgilde af skyldjord o. 1300, varierende fra 1 1 /4 til 2 1 /2 øre korn pr. øre skyldjord. Så få disse kildesteder var, viste de entydigt en landgilde dobbelt så stor som den, Kr. Erslev registrerede for D.L. Farmer 1983 i Studies in Medieval and Renaissance History vol. VI, s ; sa. i The Agrarian history of England and Wales II (1988), s C.A. Christensen,»Nedgangen i landgilden i det 14. aarhundrede«. Hist. Tidsskr. 10.r. I (1931), s

3 Befolkningsfald, landgildefald og jordpriser i det 14. årh. 3 ejendomme i Roskildebispens Jordebog: 92% af dem svarende 1 /2-1 øre korn pr. øre skyldjord. 3 Men materialet for tiden o var naturligvis for spinkelt til at tillade nogen sikker konklusion. C.A. Christensen inddrog herefter jordpriserne, dvs. det ret omfattende materiale vedrørende pantsættelse (eller salg) af skyldvurderet sjællandsk jord, idet han gik ud fra, at prisen på jorden afspejlede det forventede afkast af den, altså dens landgilde. Rentefoden ved placering af kapital i jord bestemte han ud fra kilder fra tiden til i snit omkring de 10% (omend den svingede meget) og antog ud fra udenlandsk litteratur, at den forblev uændret i resten af århundredet. Jordpriserne faldt stærkt efter Ud fra den antagne rentefod afspejlede priserne for årene og henholdsvis en landgilde på 1 1 /2-2 1 /2 øre korn og 1 /2-1 øre korn pr. øre skyldjord, smukt svarende til den ovenfor anførte kendte landgilde. Ud fra jordpriserne havde C.A. Christensen således sandsynliggjort, at de få kendte eksempler på landgilde omkring 1300 var repræsentative. Årsagerne til nedgangen i landgilden tog han ikke nærmere stilling til, men påpegede dog, at nedgangen ikke kunne forklares ved den Sorte Død, eftersom den begyndte allerede i 1330 erne. Den moderne krisediskussion i Danmark udgår fra C.A. Christensens afhandling. Aksel E. Christensen påviste i»danmarks befolkning i middelalderen«(1938) befolkningsfaldet i dansk senmiddelalder. Han inddrog derpå C.A. Christensens jordpriser, idet han mente, de hang sammen med befolkningsudviklingen, og fordelte dem på mindre tidsrum. Han konkluderede, at krisen satte ind allerede ca. 1340, og at befolkningsnedgangen således var begyndt før pesten. 4 Det vigtigste senere bidrag til diskussionen leverede C.A. Christensen selv med sin store afhandling i Historisk Tidsskrift Han mente her, på linie med Georges Duby (dvs. Postan), at det 13. århundrede var kendetegnet ved en stor befolkningstæthed, som førte til en for stærk udnyttelse af marginaljord og til de abnormt høje afgifter, som godsejerne var i stand til at presse ud af bønderne på grund af manglen på jord. Resultatet var en stigning i dødsraten, som førte til et begyndende befolkningsfald allerede før Til forklaring af de mange ødegårde o supplerede han den malthusianske tese med J.C. Russels påvisning af de gentagne pestepidemiers akkumulerende effekt. Med denne afhandling havde C.A. Christensen givet en sammenhængende tolkning af kildematerialet, således som det tegnede sig for ham. 3 Kristian Erslev, Valdemarernes Storhedstid (1898), s Aksel E. Christensen,»Danmarks befolkning og bebyggelse i middelalderen«. Nordisk Kultur II (1938). Se s. 40.

4 4 Erik Ulsig I de sidste årtier har forskningen imidlertid sat et stort spørgsmålstegn ved værdien af den malthusianske forklaring i den skarpe udformning, den havde fået især i Postans forfatterskab. Det var hans opfattelse, at England og andre vesteuropæiske lande o var overbefolkede, landbruget var nået ud på marginaljordene, og dyrkningssystemerne medførte jordudpining. Misforholdet mellem mennesker og jord/fødevare-ressourcer førte til et faldende befolkningstal. Med god grund har den moderne forskning i stedet meget stærkt betonet pestepidemiernes betydning. 5 Det forekommer mig dog rigtigt at beskrive forholdene op til den Sorte Død som en tendentiel overbefolkningssituation, bl.a. fordi det vil forklare, hvorfor pesten til trods for en dødelighed på måske 40% af den engelske befolkning satte sig så få spor. De glimrende engelske godsregnskabers oplysninger om fæsterskifter på bondegårdene under pesten viser nemlig, at der var potentielle fæstere nok, og heller ikke i den næste snes år manglede der arbejdskraft. Den moderne forskningssituation fordrer nødvendigvis en diskussion af C.A. Christensens tese fra 1931 om sammenhængen mellem det voldsomme fald i jordpriserne i 1330 erne og landgildefaldet, fordi dette må antages at være en effekt af befolkningsfaldet. Det vil ske i to tempi. Først vil kildematerialet, herunder jordpriserne, blive fremlagt og diskuteret. Derefter vil problematikken omkring jordprisfaldet i 1330 erne blive nærmere analyseret. 1. Kildematerialet Faldet i landgilden i det 14. århundrede er utvivlsomt. Landgilden o var langt højere end senere hen. Det klareste vidnesbyrd herom er fra Østjylland og leveres af Århus Domkapitels jordegods. Kapitlets jordebog ca er den eneste danske middelalderkilde, som klart og præcist oplyser om forholdet mellem udsæd og landgilde. De store brydegårde i landsbyerne i Århus nærmere omegn ydede en afgift i korn af samme eller næsten samme størrelse som udsæden på kapitlets samlede ejendom i disse byer (dog mindre, hvis der på ejendommen var mange af de små landbogårde, idet disse blot gav en yderst beskeden pengeafgift). Det var meget store ydelser bryderne gav, sammenlignet med hvad der kendes fra det århundrede, hvor fæstebønder typisk gav en landgilde på mellem en tredjedel og halvdelen af udsæ- 5 Se Nils Hybel, Crisis or Change (1989); sa.»marginaljordtesens storhed og fald«i Marginaljorder, Beretning fra Symposium i Odense; Erik Ulsig,»Pest og befolkningsnedgang«, Hist. Tidsskr. 91, s

5 Befolkningsfald, landgildefald og jordpriser i det 14. årh. 5 den. Poul Rasmussen har identificeret de fleste af de nævnte ejendomme i en fortegnelse fra 1427 og i kilder fra o Kornlandgilden var på sidstnævnte tid nede på en tredjedel af, hvad den havde været o (dog var faldet mindre i byerne med de mange landboer i 1315). I 1427 var landgilden endog endnu længere nede. 6 Et mindre kildenært, men alligevel sikkert vidnesbyrd om det høje afgiftsniveau i ældre tid er trukket frem af Helge Nielsen, som har påvist, at Grevinde Ingerd fik et ekstremt højt afkast af sit store gods i Bjæverskov herred på Sjælland i Udtrykt på en lidt anden måde, end han gør, har hun oppebåret mere end én mark sølv = 1 /2 mark korn pr.»normal«bondegård, dvs. mere end 20 tønder hartkorn, det tredobbelte af, hvad gårdene sattes til i 1688-matriklen. 7 C.A. Christensen fremfandt i 1931 som nævnt fire kildesteder vedrørende landgilde på Sjælland o Kilderne angiver ejendommenes skyldvurdering og deres landgilde i korn eller penge. Kornlandgilden var 1 1 /2 øre korn pr. øre skyldjord, de tre pengelandgilder omregnet til sølv 2 1 /2-5 øre = 1 1 /4-2 1 /2 øre korn. Det var mere end det dobbelte af normen i Roskildebispens jordebog i Kr. Erslev optalte for hundrede år siden, at 386 af 734 gårde i jordebogen ydede 2 /3 øre korn (dvs. 1 pund) af hver øre skyldjord, 150 gårde 1 øre og 78 blot 1 /2 øre korn. I alt gav 674 gårde, 92% af det samlede tal, 1 /2-1 øre korn pr. øre skyldjord. Roskildebispens gods Selsø i Horns herred o udviser et noget andet billede end de hidtil anførte eksempler. Landgilden pr. bol i de forskellige byer under godset varierede meget, fra 5 1 /3 til 9 1 /3 øre korn. 8 Hvis et bol som andetsteds var ansat til 8 øre skyldjord, var det en landgilde, som lå væsentlig under de foregående eksemplers. Til gengæld skete der sidenhen kun et forholdsvis beskedent fald i landgilden. 9 Ved at inddrage jordpriserne udvidede C.A. Christensen det spinkle sjællandske kildemateriale om landgilden før 1330, så han kunne sandsynliggøre, at det var repræsentativt. Det var en særdeles elegant og velargumenteret tese, som C.A. Christensen fremlagde i 1931, men der klæbede nødvendigvis nogle usikkerheder til bl.a. omregningerne mellem sølv, penge og korn. Især er 6 Poul Rasmussen (ed.), Århus Domkapitels Jordebøger II og III (1975), se især s Helge Nielsen,»Hårlevbøndernes skatter og landgilde i 1256«. Hist. årbog for Roskilde Amt 1998, s Da. middela. Regnsk. 3.r. I, s Excl. Dråby. 9 Hornsherredundersøgelsen (Det nordiske Ødegårdsprojekt nr. 2), red. Svend Gissel (1977), s. 295.

6 6 Erik Ulsig det påfaldende, at det store skel i de fremfundne jordpriser ligger i 1330 erne, fordi næsten alle kilder før den tid angiver prisen i penge, men efter 1330 i sølv. Uanset at man i det store og hele kender kurserne for den stedse ringere danske mønt, mente Johan Schreiner i 1948 derfor, at»det ligger nær å anta at den pengemæssige endring i første rekke har gjort utslaget. Selve sammenstillingen må afvises som umetodisk«. 10 På et principielt plan var Schreiners kritik forståelig, i hvert fald lå den fristende nær. Men den nyere forskning har nu alligevel accepteret C.A. Christensens jordpriser og deres fald i 1330 erne. 11 Et andet problem var forholdet mellem salgspriser og pantepriser på jord. Det danske middelalderlige pant var et brugspant. Panthaveren, långiveren, overtog den relevante ejendom med alle dens indtægter. Indtægterne udgjorde de facto renterne på lånet, men undertiden med en bemærkning i pantebrevet af hensyn til kanonisk rets opfattelse af rentetagning som åger om, at pantsætteren skænkede indtægterne af ejendommen til panthaveren. Lånet var uopsigeligt fra långivers side, men kunne til enhver tid indfris af låntager. Vi kender kun få salgspriser. Jord solgtes pro justo pretio eller pleno pretio, den rette/retfærdige eller den fulde pris. C.A. Christensen argumenterede indgående for, at pante- og salgspriser lå på samme niveau, og de få salgspriser, der kendes, indgår da også i hans materiale. 12 Den nærmere statistiske tolkning af de beregnede jordpriser er lidt mere usikker, end Aksel E. Christensen forestillede sig, da han opdelte udviklingen efter 1330 på ti- og femtenår. Hvis man hos C.A. Christensen fjerner et par forkerte tal, retter en regnefejl og tilføjer et par ham ukendte tal, men først og fremmest fjerner nogle helt afvigende tal, bliver resultaterne lidt anderledes: 10 Johan Schreiner, Pest og prisfall i senmiddelalderen (1948), s. 65f. 11 E. Ladewig Petersen,»Jordprisforhold i dansk senmiddelalder«. Middelalderstudier tilegnede Aksel E. Christensen (1966), s , se s. 226; Svend Gissel»Krise og kapital i dansk senmiddelalder«. Från medeltid till välfärdssamhälle, Nordiska Historikermötet 1974 (1976), s , se s E. Ulsig kritiserede i Danske Adelsgodser (1968), s. 200f, C.A. Christensens opfattelse og gjorde bl.a. opmærksom på, at pantesummer undertiden blev forhøjet. Svend Gissel har tilsluttet sig kritikken og uddybet den i Nasjonale Forskningsoversikter (Det nordiske Ødegårdsprosjekt nr. 1), s. 69f. Hertil kommer, at selv om man kan beskrive pantsættelse som en slags salg med genkøbsret til samme pris, var forholdet formentlig oftest, at pantsætteren var i en tvangssituation, hvilket alt andet lige må have betinget en lavere pris end ved et regulært salg. Kritikken invaliderer imidlertid ikke C.A. Christensens tal. Der er vitterlig ikke nogen signifikant forskel på hans pante- og salgspriser. Udelader man de få salgspriser, bliver kurven over jordpriserne den samme.

7 Befolkningsfald, landgildefald og jordpriser i det 14. årh. 7 Fig. 1. Jordpriser pr. øre skyldjord C.A. Christensen og Aksel E. Christensen Samme med mine rettelser ,1 mark sølv (20 eks.) 4,8 mark sølv (19 eks.) 1) ,5 ( 7 eks.) 3,1 ( 8 eks.) 2) ,1 (11 eks.) 2,6 ( 7 eks.) 3) ,3 (27 eks.) 2,6 (28 eks.) 4) ,3 (12 eks.) 1,7 (11 eks.) 5) ,7 ( 8 eks.) 2,7 ( 9 eks.) 6) 1) C.A. Christensen 1931, tabellen s. 449, excl. år 1318 med en jordpris på 10 mr. sølv. 2) Tabellen s.457ff. Tilføjes skal 21/ mr. sølv. 3) Ibid. (Tilføjes 21/ mr., men den udelades som extremt høj). Udelades dubletter både i 47 og 49 samt 24/6 44 0,75 mr. og 31/ ,25 mr. som for lave. 4) Ibid. Tilføjes 21/5 54 5,71 mr., 10/ mr., 6/6 66 1,9 mr. Udelades 20/12 50 som dublet af 21/9 38 og /2 øre (ikke ørtug) jord pantsat for en sjettedel mr. sølv pr. øre jord som for lav. Rettes til 6 mr., 18/2 58 (ikke 11/12) til 1,9 mr., 3/2 60 til 2,06 mr. 5) Ibid. Tilføjes 18/ /2 mr. Udelades ,33 mr., /2 mr. 6) Ibid. Tilføjes 8/6 96 2,67 mr. (Udeladt også hos Aksel E. er mr.). Tallene med mine rettelser udviser (naturligt nok) en lidt jævnere kurve end Aksel E. Christensens, og de kan stilles op til en endnu jævnere kurve, hvis man forlader den mekaniske opdeling på årtier til fordel for (13 eks.) 3,0 mark sølv, (16 eks.) 2,9 mark, (14 eks.) 2,2 mark, (8 eks.) 1.75 mark, (12 eks.) 2,4 mark. Til stigningen i jordpriserne i århundredets slutning er at bemærke, at den kun til dels er reel, fordi mark sølvbegrebet ændredes fra et vægtmål for rent sølv til en regneenhed = 3 mark lybsk. Eftersom sølvværdien af den lybske mark blev næsten halveret mellem 1373 og 1400, 15 må det konstateres, at jordpriserne udregnet i rent sølv forblev på et beskedent niveau (lidt over 2 mark sølv). De fremførte indvendinger har imidlertid ikke rokket ved andet end detaljer i C.A. Christensens tese. Landgilden var vitterlig meget højere o. 1300, end den var på Roskildebispens gods i 1370 erne, hvor den i vidt omfang var kommet ned på sit lave blivende niveau. 13 Aksel E. Christensen skriver fejlagtigt 1389 og tilsvarende 1390 i den næste rubrik. 14 Der er intet materiale og Se E. Ladewig Petersen 1966, s. 231 og 243f.

8 8 Erik Ulsig Det kan være nyttigt også at stille prisudviklingen op i et punktdiagram, som viser jordprisernes spredning: Fig. 2. Spredningen i jordprisen pr. øre skyldjord mark sølv år Diagrammet tegner naturligvis den samme kurve som de tidligere anførte gennemsnitstal, samtidig med at det illustrerer, at der både før og efter 1330 var en kraftig spredning i jordpriserne. Når og hvis det antages, at indtægten, landgilden, af jorden var den bestemmende prisfaktor, viser det, at afkastet af en øre skyldjord varierede meget. Skyldjordsbegrebet var da også så gammelt, at dets forbindelse til virkeligheden med dens ændringer i jordens udnyttelse og afkast var temmelig tynd. Prisen før 1330 pr. øre land varierede typisk fra 3-6 mark sølv, fra 2-5 mark, fra 1 1 /2-3 mark, hvorpå de i 70 erne gik helt ned til /2 mark. Efter 1330 placerede hovedparten af jordpriserne sig under de 3 mark sølv, men måske er det værd også at hefte sig ved de laveste og de højeste priser. Der var stadigvæk nogen, der var villige til at investere 4-6 mark sølv i en øre land. Omvendt var der jord, som kun hentede en pris på 1 mark sølv, der var endog jord, som blot betaltes med 1 /6-3 /4 mark sølv (udeladt i alle beregninger ovenfor). De laveste priser betegner med sikkerhed jord, der var øde, således som det explicit oplyses om en jord til 3 /4 mark (24/6 1344). Jordene til den høje pris angik formentlig jord, hvor landgilden ikke var nedsat, således som det vides, at landgilden på det tidligere nævnte bispegods Selsøs kærneområde, Selsø sogn, var (næsten) uændret fra 1300 til 1370.

9 Befolkningsfald, landgildefald og jordpriser i det 14. årh Faldet i jordpriserne og landgildefaldet De afgørende spørgsmål er: Hvorfor faldt jordpriserne så kraftigt netop i 1330 erne? Og er det virkelig tænkeligt, at der med ét slag skete en tilsvarende eller tilnærmelsesvis tilsvarende kraftig nedsættelse af landgilden? Et par kommentarer af Svend Gissel kan tjene som udgangspunkt. I 1974 bemærkede han, at prisfaldet naturligvis ikke betød en landgildesænkning til det halve ved år 1330, og i 1989 pegede han på de politisk så urolige tider under Christoffer 2. og holstenervældet som en forklaring på det pludselige og kraftige prisfald. 16 Alle de i det foregående anførte ræsonnememter har bygget på den forudsætning, at landgilden var den næsten alt bestemmende faktor ved fastsættelsen af jordpriserne, men forholdt det sig sådan? Denne forudsætning kan efterprøves. Pantepriserne for ejendom, hvor værdien ikke angives i skyldjord, men i landgilde (det vil dermed sige priser fra hele landet) udgør en kontrolmulighed. Materialet er fremlagt og beregnet af E. Ladewig Petersen og N. Bøggild Christensen. 17 Ved en lettere revision af deres beregninger (først og fremmest udelades de fem priser fra Skåne før 1360, jf. nedenfor s.11f) bliver panteprisen for årene i gennemsnit 1,7 mr. sølv pr. øre kornskyld (23 eks.), 18 lavest i første halvdel af perioden. Ligesom det var tilfældet ved priserne på skyldjorden, var der også her tale om en spredning i priserne, fra 1,1 til 3,1 mr. sølv, og selv om næsten alle priser lå mellem 1,2 og 2 mr., må det konstateres, at der ingenlunde var tale om faste priser eller med andre ord, at renten på lånene varierede, at prisen på en given årlig renteindtægt i landgildekorn var stærkt variabel. Størrelsen af afkastet af jorden, landgilden, var altså ikke den næsten alt bestemmende faktor ved jordpriserne. I 1931 var det C.A. Christensens anliggende at påvise, at rentefoden for lån i fast ejendom, ligesom det var tilfældet i Frankrig og Vesttyskland, i det 14. århundrede var helt oppe omkring de 10%, hvor den på 16 Falsterundersøgelsen (Det nordiske Ødegårdsprojekt nr.16) red. Svend Gissel (1989) bd. 1, s E. Ladewig Petersen 1966, s Jeg udelader bl.a. Rep. Dipl (22/5 1365). Endvidere Rep. Dipl (15/3 1374), som handler om en salgspris pr. øre kornskyld på 4 1 /2 mr. sølv, det tredobbelte af en normal pantepris. - Niels Bøggild Christensen,»En kvantitativ og kvalitativ vurdering af kronens godserhvervelser under Valdemar IV Atterdag«. Specialeafhandling, Historisk Institut, Aarhus Universitet 1980, s /7 33, 3/7 33, 15/3 35, 29/5 36, 1339 (Dipl. Dan. nr. 199), 24/12 42, 23/2 43, 30/3 45, 17/6 45, 29/6 47, 11/6 55, 10/4 62, 22/7 63, 14/4 64, 14/9 64, 8/4 66, 15/8 66, 30/4 68, 7/12 67 og 24/2 69, 1/12 75, 15/8 79, 29/8 79, 1/ De lokale kornmål er omregnet til sjællandsk kornmål.

10 10 Erik Ulsig Reformationstiden var på vej ned imod det halve. Denne påvisning har skygget (også for Christensen selv) for betydningen af, at de 10% i hans materiale, som går fra 1246 til 1320, dækker over meget store udsving, fra 7 til 16% i rente. 19 Variationerne kan vel i nogen grad forklares ved, at den nøgne landgilde ikke nødvendigvis afspejlede alle kvaliteter eller mangler ved ejendommene, men givetvis har der ved ydelsen af et lån også været tale om en forhandlingssituation, hvor de to parter kunne stå mere eller mindre stærkt. Som nævnt antager C.A. Christensen, med en henvisning til forholdene i udlandet, at rentefoden også efter 1320 lå omkring de 10%. Hvorvidt denne antagelse er rigtig, kan undersøges ved at se på de ovennævnte pantepriser på ejendom, hvor det årlige afkast, dvs. landgilden, som regel i korn, er oplyst. Da jordpriserne er anført i mark sølv, er det nødvendigt at kende kornprisen eller mere præcist korntaksten, den faste værdi man regnede med, at korn havde i forhold til andre varer. C.A. Christensen regnede i sin afhandling med 2 mr. sølv for 1 mr. korn (1 mr. sølv = 8 øre sølv, 1 mr. korn = 8 øre korn). I de af ham selv fremførte eksempler, som strækker sig over årene , var taksten lidt højere. De kan suppleres med det forhold, at Roskildebispens jordebog 1370 i sine landgildeansættelser regner med, at 1 pund korn og 1 skilling grot (meget anvendt fransk møntberegning) ækvivalerede. Da der gik 12 pund korn (= 8 øre korn) på 1 mr. korn og 5 skilling grot på 1 mr. sølv, forudsætter det en takst på 2,4 mr. sølv for 1 mr. korn. Også i det 15. århundrede lå kornprisen, når den omregnes til sølv, omkring de 2 mr. 20 Som anført ovenfor lå pantepriserne for jord ydende 1 øre (altså en ottendedel mark) årlig kornrente, beregnet på hele perioden under ét, på 1,7 mr. sølv. Hvis korntaksten, ligesom hos C.A. Christensen, sættes til 2 mr. sølv for 1 mr. korn, har rentefoden været knap 15%. Hvis den sættes højere, har rentefoden været over de 15%. Baggrunden for de lave jordpriser, udregnet pr. øre skyldjord, var derfor ikke kun faldet i landgilden, men tillige en væsentlig rentestigning, fra omkring 10 til næsten 15%. Der var imidlertid en markant og næppe tilfældig forskel mellem første og anden halvdel af perioden, selv om det må siges, at det statistiske materiale er lille. I periodens første del, , var prisen kun 19 C.A. Christensen 1931, s. 451 med 13 eksempler. I nr.2 skal kapitalen dog være 140 mark, hvorved renten kun bliver på 7%, og nr. 4 må udelades. Til gengæld har Christensen s. 454 yderligere tre kilder. 20 E. Ladewig Petersen 1966, s. 233.

11 Befolkningsfald, landgildefald og jordpriser i det 14. årh. 11 1,5 mr. sølv for 1 øre kornrente (11 eks.), men ,9 mr. (12 eks.) 21. De lave priser pr. øre skyldjord (3,0-2,9 mr. sølv), et fald til blot 60% af niveauet før 1330, kan derfor forklares alene ved stigningen i rentefoden fra omkring de 10% til op imod 17%, dvs. uden at antage, at der skulle være sket noget landgildefald. Efter 1360 sank priserne pr. øre skyldjord efterhånden ned under 2 mr. sølv, samtidig med at prisen på 1 øre kornrente steg til 1,9 mr. sølv, dvs. at rentefoden faldt ned imod de 13%. Den nu endnu lavere pris på skyldjorden må derfor forklares ved et fald i landgilden. For årene har Ladewig Petersen, med højde taget for sølvmarkens devaluering (jf. ovenfor s. 7), udregnet panteprisen pr. øre kornrente (kun 5 eks.) til 2,4 mr. sølv, mens prisen pr. øre skyldjord (lidt for højt) sættes til 2,1 mark. Rentefoden lå o. 10%, og det samme gælder for de fem pantsættelser Opstillet i tabelform ser det således ud: Fig. 3. Jordpriser og renteniveau I. II. III. IV. Pris (i mark sølv) Pris (i mark sølv) Beregnet Beregnet pr. øre skyldjord for jord ydende rentefod landgilde 1 øre korn ud fra pr. øre i landgilde kolonne II skyldjord ,0 mr. (29 eks.) 1,5 mr. (11 eks.) 16.7% 2,00 øre korn ,0 (22 eks.) 1,9 (12 eks.) 13.2% 1, ,0 (12 eks.) 2,4 ( 5 eks.) 10,4% 0,83 Pantepriserne på den sjællandske skyldjord faldt i 1330 erne, da det blev dyrere at låne penge. Det er forståeligt, at lysten til at investere i jord var ringe på den tid. De enorme skattebyrder, som bønderne udsattes for netop da, og risikoen for udplyndringer eller endnu værre krigsødelæggelser må have gjort det usikkert, om godsejerne fik deres afgifter ind. Panthaverne måtte dække sig ind ved at beregne sig en højere forrentning. Kun i Skåne synes forholdene at have været anderledes. Der kendes ganske vist før 1360 kun fem pantepriser for kornrente (7/3 21 Der er intet kildemateriale Ibid., s.231. Priserne er for sammenligningens skyld anført i mark sølv, uanset at mark sølv på denne tid var blevet en regnemønt lig 3 mark lybsk og dermed afhængig af den lybske marks forringelse. Tallene er derfor af Ladewig omregnet, så godt det kan lade sig gøre, til»ægte«mark sølv. Så vidt jeg kan se, har Ladewig ikke reduceret tallet for prisen på 1 øre skyldjord tilstrækkeligt, men detaljerne er unægtelig ret ligegyldige, når materialet i alle fald er så spinkelt.

12 12 Erik Ulsig 41, 2/9 48, 22/11 57, 29/6 58, 24/8 59), men de lå uden undtagelse over de elleve priser fra det øvrige land, i gennemsnit på 2,74 mr. sølv pr. øre kornrente. Det er fristende at tilskrive den lave rente (9%) de stabile politiske forhold i Skåne under den svenske kongemagt. I konsekvens af de fremførte ræsonnementer er det min opfattelse, at prisfaldet på jord i 1330 erne skyldtes en voldsom stigning i rentefoden. Det store fald i landgilden kom senere, i 1360 erne og 70 erne. Kolonne IV i fig 3 viser landgildefaldet, således som det kan beregnes ud fra de to først kolonner, altså når 1 øre skyldjord i perioden kostede 2 mark og jord ydende 1 øre korn i landgilde knap 2 mark, så må 1 øre skyldjord have ydet lidt over 1 øre korn i landgilde. Der er selvfølgelig tale om teoretisk beregning, dels fordi talmaterialet er lille, men især fordi skyldjordspriserne er sjællandske, mens priser på jord med landgildeangivelse er fra hele landet. Landgildefaldet fandt i øvrigt med sikkerhed ikke pludselig sted på alle Danmarks eller Sjællands gårde, men var en langvarig affære. Roskildebispens Jordebog fra 1370erne har mange oplysninger eller klager over faldende landgilde, og niveauet (i Erslevs udregning 0,67 øre korn pr. øre skyldjord) ligger langt under, hvad det må antages at have været tidligere. Men det er ikke vanskeligt at finde vidnesbyrd om nedsættelser også senere, som det ses ved sammenligning med kilder fra det 16. århundrede. En særlig illustration leverer bispegodset Selsø, hvor som nævnt ovenfor byerne i Selsø sogn gav samme landgilde i 1370 som o Senere, uvist hvornår, nedsattes deres ydelse til to tredjedele. I Skuldelev blev landgilden fra 1300 til 1370 dog nedsat fra 8 til 6 pund korn og i Manderup fra 13 1 /2 til 6 pund. I hovedsagen var landgilden i Roskildebispens Jordebog imidlertid nået ned på sit blivende niveau. 23 Tager man tager de spredte oplysninger, der findes om sjællandsk adelsgods viser de, formentlig helt tilfældigt, en noget højere landgilde end bispegodset. Det drejer sig om fem breve (14/10 77, 18/3 83, 29/6 87, 9/8 96 og 19/3 97) med 17 angivelser af landgilde. Landgilden var i de fleste tilfælde 1 øre korn pr. øre skyldjord, i gennemsnit dog lidt mindre. Ødegårdene figurerer først i større omfang i kildematerialet i 1370 erne. At forekomsten af ødegårde var baggrunden for landgildens fald, kan efter min mening ikke betvivles. Godsejerne følte sig pressede 23 I jordebøger fra det 16. og 17. århundrede kan man genfinde ejendomme fra anden halvdel af det 14. århundrede, se især fig. 4 nedenfor. I det store og hele er landgilden uændret fra o og fremover. Det forhindrer ikke, at bønderne fik øget andre byrder, mest markant hoveriet i det 17. århundrede.

13 Befolkningsfald, landgildefald og jordpriser i det 14. årh. 13 og forsøgte med tvang at holde på deres bønder. Men i 1376 og igen 1377 fastslog rigsrådet, at bønderne havde deres frihed til at flytte i overensstemmelse med landskabslovene. For godsejerne blev der tale om en langvarig krise. I hvor høj grad bønderne blev ramt af mangel på arbejdskraft, er ukendt, men deres landgilde blev i hvert fald nedsat. De sociale aspekter er imidlertid ikke emnet her. Ud fra landgildeniveauet i Roskildebispens Jordebog og ud fra de fremførte ræsonnementer omkring jordpriserne skal det konkluderes, at den mest omfattende landgildenedsættelse på Sjælland må være sket i 1360 erne. 3. Landgildefaldet i Jylland Dateringen af landgildens fald kan også belyses ud fra jysk kildemateriale. Fra Slesvig Domkapitel er der et fortræffeligt materiale udarbejdet af kapitlets regnskabsfører o med udgangspunkt i en jordebog fra Hans formål med dette arbejde var netop, at han ønskede at beregne nedgangen i kapitlets indtægter. I en afhandling fra 1960 har C.A. Christensen grundigt analyseret prokuratorens arbejde og praktisk talt nået til samme resultat som denne. 24 Situationen var katastrofal i 1437, men da der i tallene indgår såvel den store stormflod i 1362 som de omfattende krigshærgninger i den lange sønderjyske krig efter 1409, er den bedste kilde til nærværende formål listen over kapitlets sydslesvigske fællesgods fra ca »Tallene viser klart, at det store fald i ydelserne er indtruffet i tiden «, konkluderer C.A. Christensen, kornafgifterne var i 1407 faldet til under 40% af niveauet i 1352 og blev kun udsat for et mindre fald videre frem til Over for C.A. Christensens påstand, at pesten»ikke kan have spillet den rolle, der ofte er blevet tillagt den«, har H.V. Gregersen peget på, at jordebogen 1352 bygger på langt ældre forlæg. I øvrigt er det Gregersens opfattelse, at forværringen af klimaet siden 1300 har spillet en hovedrolle for udviklingen. 26 En lidt præcisere datering kan måske fås fra Nørrejylland fra et par af Valdemar Atterdags godserhvervelser, selv om det pågældende gods er vanskeligt at identificere eller afgrænse præcist i senere materiale. Det 24 C.A. Christensen,»Krisen på Slesvig Domkapitels jordegods «. Hist. Tidsskr. 11.r. VI (1966), Ibid. s H.V. Gregersen,»Senmiddelalderlig ødelægning på det slesvigske domkapitels gods«. Kongemagt og Samfund i Middelalderen (red. Poul Enemark m.fl., 1988), s

14 14 Erik Ulsig ene eksempel er Mårup gods 23/ sammenlignet med Ørum lens jordebog Godset bestod i 1367 af en hovedgård med mølle og 10 gårde i Mårup, syv gårde i Bedsted og en gård ved Hvidbjergbro med en landgilde på i alt 183 tønder korn (excl. hovedgården). I 1580 var Mårup sprængt som bebyggelse med 12 gårde fordelt på fem nye lokaliteter; der var seks gårde i Bedsted, mens tre gårde synes udflyttet til nye bebyggelser; Brogård lå stadig på sin plads. Landgilden var reduceret til 54 tønder korn (Brogård fra 8 til 2 tønder). Det andet eksempel angår Tordrup gods ved Randers, som ejeren, formentlig temmelig modvilligt, måtte sælge til kongen /3. I Væt, Værum og Haslund drejede det sig om 12 gårde ydende 21 øre korn. I 1406, da dronning Margrethe sikrede sig bekræftelse på kronens ejendomsret, nævnes der ni gårde og fire øde småbrug; landgilden var faldet til 14,3 øre korn. I Damdrup var landgilden i øre korn, men i 1406 var torpen øde. 27 Dronning Margrethe erhvervede i 1408 adskillige nørrejyske adelsgodser, som nemt genfindes i senere kilder, heriblandt de følgende: 28 Fig. 4. Landgilde på nordjysk gods 1408 og senere Smerup, Revs hd. 11 gd. 45 pund korn 1661: 11 gd /2 pund Strekhals, Mors : /2 Amtofte, V. Han hd : Fiskbæk, Nørlyng hd byskæpper 1513: 7 44,3 byskp. På Margrethes godserhvervelser i 1408 var landgilden i hovedsagen, men dog ingenlunde til fulde, faldet til sit endelige lave niveau. De ganske vist kun to sæt oplysninger om nørrejysk landgilde fra Valdemar Atterdags senere år indicerer, at der dengang ikke var sket noget landgildefald. I så fald skete dette lidt senere end på Sjælland, men det er selvfølgelig ikke muligt at bygge på et så spinkelt materiale. Konklusion Vidnesbyrdene om befolkningsfaldet i Danmark i det 14. århundrede er ødegårdene og landgildefaldet. Mellem disse to fænomener hersker der en klar sammenhæng, truslen om ødelægning pressede det meget 27 Molbech og Petersen, s. 221 og Ibid. nr. 217, 224 og Rep. Dipl. 1.r. nr. 4952, M og P nr. 216 Jordebog over Ørum Len indsendt 8/ (Skødebog K 9), Hald Lens jordebog , Suhm s Nye Samlinger I (1792), s. 63.

15 Befolkningsfald, landgildefald og jordpriser i det 14. årh. 15 høje landgildeniveau ned. Såvel ødegårde som landgildefald træder først explicit mere frem i kilderne o. 1370, tyve år efter den Sorte Død. Det korresponderer smukt med de langt bedre oplyste engelske forhold. En særlig kilde til landgildens udvikling udgør jordpriserne. Med rette mente C.A. Christensen, at de måtte afspejle det afkast godsejerne fik eller kunne forvente at få af jorden. På det grundlag konkluderede han, at landgildefaldet måtte være sket allerede i 1330 erne og 40 erne, altså før den Sorte Død. Et nærmere studium af tidens renteniveau ved investering af kapital i jord (især pantsættelser) viser imidlertid, at renten steg stærkt efter 1330, givetvis en følge af de meget urolige og krigeriske forhold, og at jordpriserne følgelig faldt. Renteniveau og jordpriser sammenholdt skete landgildefaldet først efter Selv om landgildefaldet varierede fra sted til sted og i hvert fald på Sjælland var en langvarig affære, er konklusionen, at intet tyder på, at det begyndte før 1360 erne, og at det store, afgørende fald var gennemført allersenest ved begyndelsen af det 15. århundrede. Landgildefaldet var en effekt af det befolkningsfald, som pestepidemierne forårsagede. SUMMARY The Population Decline, the Decrease of Manorial Dues, and the Price of Land in Fourteenth Century Denmark. The evidence of a population decline in Denmark in the fourteenth century consists primarily of deserted farms and a decrease of manorial dues. In 1931 the Danish historian C.A. Christensen demonstrated a sharp drop in manorial dues and dated it, on the basis of Zealand land prices, to the 1330s and 1340s, which meant, as he himself pointed out, prior to the Black Death. I 1964 he showed that the number of deserted farms culminated only about He correctly viewed the drop in manorial dues against the background of the population decrease and the abandoned farms, and he managed to find an explanation of the chronology by combining Russel s analysis of the late and cumulative effects of the plague epidemics with Postan s Malthusian theory. According to this explanation the overpopulation crisis had already set in by 1300, leading in turn to a decrease in population and the initial desertion of the farms. Today the historian must consider the epidemical plagues as the crucial factor, and substantial evidence regarding deserted farms, except in the case of wars, dates at the earliest from 1360 or The question then is whether the sharp decline in manorial dues can really be dated as early as the 1330s. C.A. Christensen claimed in his 1931 analysis of land prices that the level of interest on loans with a lien on land was about 10% throughout the whole fourteenth century. It can be shown, however, that the level of interest after 1330, due no doubt to extremely unstable political conditions (war, the Holstein occupation,

16 16 Erik Ulsig taxes), rose to over 15% and stayed there for decades. It must be concluded, therefore, that the drop in the price of land in the 1330s was due solely to the high rate of interest and tells us nothing about a decline in manorial dues. Together, the price of land and the level of interest show that the decline in manorial dues, like the deserted farms, belong to the period after The fact that no immediate economic effects of the Black Death can be ascertained accords with the situation in England. After the first great epidemic of the plague there was still a sufficient supply of labour, despite the enormous death rate. It was subsequent epidemics that induced the shortage of labour and consequently the desertion of the farms. Translated by Michael Wolfe

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

under Det nordiske Ødegårdsprojekt

under Det nordiske Ødegårdsprojekt Århusundersøgelsen under Det nordiske Ødegårdsprojekt I 1930 ERNE OPDAGEDE europæisk historieforskning senmiddelalderen som kriseperiode. Banebrydende blev Wilhelm Abels Agrarkrisen und Agrarkonjunkturen

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse. Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. september 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. september 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. september 2015 Sag 81/2014 (1. afdeling) Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod Jørgen Rønne (advokat Eduardo Vistisen) I tidligere instanser

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2014 Sat og tryk:

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Offentlig vurdering - skøn under regel - Højesterets dom af 22/9 2015, jf. tidligere SKM2013.847.ØLR.

Offentlig vurdering - skøn under regel - Højesterets dom af 22/9 2015, jf. tidligere SKM2013.847.ØLR. - 1 Offentlig vurdering - skøn under regel - Højesterets dom af 22/9 2015, jf. tidligere SKM2013.847.ØLR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret fandt ved en dom af 22/9 2015 ikke grundlag

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. juni 2013 (J.nr. 2012-0032476) Ikke grundlag

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død?

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? - 1 Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I foråret 2015 er der sket en markant forringelse

Læs mere

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland

Notat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Notat til Furesøbogen Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Af Troels Brandt Hovedformålet med undersøgelsen er at forklare, hvorfor Chr. II s fragmentariske liste over Rige

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

INVESTERING I BOLIGEJENDOMME I BERLIN

INVESTERING I BOLIGEJENDOMME I BERLIN INVESTERING I BOLIGEJENDOMME I BERLIN BLIV MEDEJER AF GOD OG VELBELIGGENDE UDLEJNINGSEJENDOM I BERLIN. Nu får du mulighed for at blive medejer af en 16 anparter), hvor Andersen Development velbeliggende

Læs mere

Forholdet mellem m 3 og husholdningspriser ved sammenligning mellem den engelske og den danske vandsektor

Forholdet mellem m 3 og husholdningspriser ved sammenligning mellem den engelske og den danske vandsektor Forholdet mellem m 3 og husholdningspriser ved sammenligning mellem den engelske og den danske vandsektor Besynderlig uoverensstemmelse ved sammenligning af vandpris per m 3 og omkostning per husholdning

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1094 Klager: Ida Løfbergs Fond v/advokat Peter-Ulrik Plesner Indklagede: Det Ny Familie Teater v/maria Garde Vordingborggade 3, 1.tv. 2100 København Ø Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere