Første søndag i advent 2016 med fredslyset Prædiken af Kristine Stricker Hestbech. Efter tændingen af alterlysene og adventskransen siges:

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Første søndag i advent 2016 med fredslyset Prædiken af Kristine Stricker Hestbech. Efter tændingen af alterlysene og adventskransen siges:"

Minna Laugesen
7 år siden
Visninger:

1 Iklæd jer Kristus Første søndag i advent 2016 med fredslyset Prædiken af Kristine Stricker Hestbech Efter tændingen af alterlysene og adventskransen siges: Netop når ufred og frygt synes at spredes, er det vigtigt at holde fast i håbet og troen på, at det kan lade sig gøre. - at vi kan være med til at tænde et lys i mørket, og at lyset kan være med til at bringe glæde og fortrøstning ind i en mørk tid. Salme 87 Det første lys Bøn: Vi tænder dette lys for Guds folk på jorden. For folk i Afrika, for mennesker i Asien, Amerika, Europa, for grønlændere og russere, for skandinavere og kinesere og

2 australiere, for indere, arabere, jøder, indianere, inuiter, hinduer med røde pletter i panden, buddhister og beduiner og dem der kun lige holder sig oven vande på Stillehavsøerne. Vi tænder dette lys for alle der tilbeder Gud som den almægtige kraft omkring jorden og hans Søn Jesus Kristus og hans datter, Den hellige Ånd, som flyver som en ikke-fugleinfluenzaramt fugl lige ind i menneskers hjerter, på bjerge og i dale, i regnskovene og i ørkenen, i kontorlandskaberne og hjemme i køkkenet. Vi tænder dette lys for Guds folk på jorden, for dem der har levet før os og som stadig lever i os. Vi tænder dette lys for hinanden, og for os selv. For de mørke sider i os, de ubrugte og ubrugelige sider. Vi tænder lys for vores fejl og skævheder, for vores brudte relationer og skuffelser i livet. Vi tænder lys ind i vores sårede hjerter og blafrende tro. Gud, du hvis fødsel vi venter på i adventstiden, giv håb, giv trøst, giv heling til vores brudte og urolige verden. Amen

3 I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. v12 Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på. v13 Lad os leve sømmeligt, som det hører dagen til, ikke i svir og druk, ikke løsagtigt og udsvævende, ikke i kiv og misundelse, v14 men iklæd jer Herren Jesus Kristus.. Romerbrevet 13, Veksellæsning: Præst: Lys skuede ud over jorden og så mørke Alle: Jeg kommer, sagde lyset

4 Præst: Fred skuede ud over jorden og så krig. Alle: Jeg kommer, sagde freden. Præst: Kærlighed skuede ud over jorden og så had Alle: Jeg kommer, sagde kærligheden Præst: Derfor kommer han Verdens lys. Fredsfyrste. Kærlighed og kryber ind ved vor side. Salme 78 blomstre som en rosengård Præk I H. C. Andersens Kejserens nye klæder, får et par durkdrevne bedragere den forfængelige kejser til at tro på at de kan væve kejseren de smukkeste klæder

5 i verden, men at klæderne er af en sådan kvalitet, at de er usynlige for mennesker der enten er dumme eller ikke passer deres job godt nok. Og da ingen har lyst til at være dum eller blive gennemskuet som uduelig, roste både kejser og embedsmænd, hele hoffet, og byen med, de to løgnagtige vævere, der langsomt tømte statskassen ved hele tiden at bede om flere penge og guld og sølvtråde til deres tomme væve. Og dagen oprandt, hvor kejseren blev iklædt de usynlige klæder, og han krympede sig over ikke selv at kunne se dem, men for ikke at tabe ansigt, lod han som ingenting og så sig længe begejstret i spejlet, til trods for at han kun kunne se sit eget undertøj. Og processionen begyndte, med den nøgne kejser gående forrest,

6 med det lange usynlige slæb båret af kammerherrerne. Men da, midt i folkets begejstrede hyldest af kejserens nye klæder, er der et lille barn der råber: Jamen han har jo slet ikke noget tøj på! Herregud, sagde faren; hør den uskyldiges røst, og folk hviskede det hørte til hinanden og pludselig råbte hele folket: Jamen, kejseren har jo ikke noget tøj på! Og det krøb i kejseren, for han syntes de havde ret, men han tænkte: Nu må jeg holde processionen ud. Og kammerherrerne fortsatte med at gå og bære på slæbet, som slet ikke var. Nu er det 1. søndag i advent og et nyt år begynder her i kirken, med nye alterlys og nyvasket alterdug. For når noget nyt begynder,

7 tager vi rene klæder på. Og Paulus siger; Iklæd jer Kristus. Det er ikke nok at holde ham i hånden eller i intellektet. Vi skal klæde os på, som var Kristus vores tøj. Vores åndelige tøj. Men man må tage noget tøj af, for at kunne blive klædt på. Ikke af tomme ord og bedrageriske løfter, som de to vævere i Kejserens nye klæder, der jo i en mismodig stund godt kan give mindelser til vor tids politikere på den store verdensscene. Nej, vi skal klædes på af noget der ruster os til at leve for en verden der søger hen mod mere forsoning og fællesskab. Iklæd jer Kristus. Martin Luther så på gudstjenesten

8 som sådan et walk-in closet. Et klædeskab, hvor vi laver et saligt bytte med Kristus. For Kristus tager det brudte, ituslåede og ødelagte i os, på sig, så vi kan tage hans kærlighed på os. Et saligt bytte; han tager vores slidte klæder og giver os sine egne kærlighedsklæder. Og når vi tænder lys i mørket, som vi gør her i kirken, - og især her i adventstiden, hvor vi tæller op til det store lys` fødsel med et lys mere hver søndag, så er det for at vi kan iklæde os lysets rustning. At vi er bevidste om i alt hvad vi gør - i det store og helt ned til det skrevne på Facebook, at holde os fra det mørke, som kommer udefra og indefra. At holde os fra det der splitter og nedbryder i familier, parforhold og lokalsamfund, og som nation og som verden. At bære lysets vidnesbyrd om

9 at vi alle bærer en guddommelig tråd i os, og at vi derfor har ansvar for lysets vej i verden. At sige fra overfor mørkets kræfter, som barnet i H. C. Andersens eventyr gør det. For som Kristus siger: Hvis ikke I bliver som børn igen, kommer I slet ikke ind i Guds rige. Så lad os sidde i et par minutters stilhed og iklæde vores hjerter de 4 lysende Guds-vævede ord: Forsoning Fred Barmhjertighed Tilgivelse Ensemblet: Blåt vælded lys Fadervor og velsignelse Salme Den dybe fred af Nenia Zenana Syng den 2 gange.

10 3 gang: Vi sender ofte fred ud til andre. Men ligenu kan I også sende fred til jer selv. Læg en hånd på det sted der trænger til fred. Det kan være hjertet eller maven eller tankerne i hovedet. Og så synger vi den igen. Postludium: hvorunder vi går ud af kirken

Relaterede dokumenter

Herre, vis mig den vej jeg skal vandre, og følg med mig på vejen. I Jesu navn. AMEN

1. søndag i advent 2016, Helligsø Mattæus 21, 1 9 (+10 17) Herre, vis mig den vej jeg skal vandre, og følg med mig på vejen. I Jesu navn. AMEN Det bliver knapt så yndigt, når vi læser videre hos Mattæus.