Strategi for klimatilpasning

Transkript

1 Strategi for klimatilpasning Forslag

2

3 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning November 2012

4 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling Afslutning

5 Indledning Der vil de kommende år ske klimaforandringer. Det vides ikke præcist, hvad der vil ske, men vi ved, at der vil ske ændringer. Disse ændringer har en størrelse og et omfang, der kræver en ændring i forhold til, hvordan vi hidtil har løst en række opgaver; det gælder f.eks. overordnet byplanlægning, naturpleje, kloakering, anlæg af veje og mange andre forhold. De traditionelle løsninger er ikke længere tilstrækkelige i forhold til de nye udfordringer. Middelfart Kommune ønsker at være på forkant med tilpasning til klimaforandringerne. Med denne strategi sættes rammen for arbejdet med klimatilpasningsplanen, hvor konkrete indsatser beskrives. FN har opstillet fire hovedscenarier 1 A1, A2, B1 og B2, der tilsammen giver et billede af de mulige udviklingsforløb. Scenarie A1B forudsætter ligevægt mellem alle energikilder. Den kommende planlægning sker bl.a. med udgangspunkt i de modeller, som er opstillet fra statslige side. De statslige modeller vil blive sammenholdt med erfaringerne fra lokale forhold, som vil kunne være påvirket af klimaændringerne. Den statslige udmelding er, at vi skal forholde os til FNs A1B scenarie, hvor vi skal forvente mere regn, mildere vintre, varmere somre, højere vandstand, mere vind og mere skydække. A1B scenariet har samtidig en forventning om havvandsstigning på op til 1,2 m inden år Planlægning i kystnære områder bør derfor allerede nu forholde sig til den mulige stigning. A1B Scenariet Årsnedbøren stiger med 11 % frem til år Antal døgn med mere end 10 mm regn og stærk intensitet stiger med 7 døgn. Årsmiddeltemperaturen stiger med 0,8 grader. Ifølge dette scenarie topper de menneskelige udledninger af drivhusgasser omkring 2050, hvorefter de falder. Det forudsætter en hurtig økonomisk vækst med en global befolkningsstørrelse, som kulminerer midt i århundredet. Scenariet indebærer en hurtig introduktion af nye og mere effektive teknologier og forudsætter, at der anvendes en blanding af fossile og ikke-fossile energikilder. DMI har beregnet A1B scenariet for Danmark for perioden I denne periode er det på grund af det hidtidige udslip og naturlige variationer i klimasystemet i praksis umuligt at skelne mellem de forskellige scenarier. A1B kan derfor repræsentere alle scenarierne i denne periode. (ref. Klimatilpasning.dk) 1) FNs klimapanel, IPCC, bruger scenarier som et fælles grundlag for at vurdere klimaændringer. Scenarier forudser det fremtidige drivhusgasudslip ud fra antagelser om udviklingen i bl.a. befolkning, økonomi og teknologi. Et scenarie er altså en "hvad nu hvis" beregning af, hvordan det går med udslippet af drivhusgasser - og dermed med klimaet - under forskellige forudsætninger. Ingen af FNs scenarier forudsætter implementering af FNs klimakonvention, herunder Kyotoprotokollen, eller yderligere klimapolitiske tiltag. 3

6 De ændringer, som vi allerede nu kan se på klimaet, er at det vil blive mere ekstremt. Vi oplever hyppigere og kraftigere nedbørsituationer, og kraftigere storme. Disse ændringer vil have effekt på en række forhold såsom oversvømmelser fra ferskvand og havvand ligesom der vil ses ændrede mønstre for temperatur, tørke, vindhastighed, luftfugtighed m.m. Middelfart Kommune vil udarbejde en klimatilpasningsplan, som skal beskrive de indsatsområder, som kommunen vil arbejde med. Indsatsområderne fastlægges på baggrund af denne klimatilpasningsstrategi. Udgangspunktet er et fokus på de indsatsområder, hvor klimaforandringerne allerede nu giver problemer, nemlig oversvømmelser. Effekter af klimaforandringer relateret til vand Skybrud Oversvømmelser Havvandsstigninger Stormflod Dårlig badevandskvalitet Klimatilpasningsplanen skal være dynamisk og gennemskuelig og forholde sig løbende til forandringerne. Klimastrategien og den efterfølgende klimatilpasningsplan indarbejdes i kommuneplanen og anden fremtidig planlægning. Klimatilpasningsplanen vil i første omgang optræde som et tillæg til kommuneplanen, men vil efterfølgende blive direkte indarbejdet i kommuneplanen. Selve klimatilpasningsplanen skal revideres minimum hvert fjerde år, så indsatsområderne og løsningerne løbende kan revideres og dermed mindske generne ved klimaforandringer mest muligt - også igennem forebyggelse. Klimatilpasningsplanen skal fokusere på, hvad kommunen har pligt til at gøre og på, hvad kommunen og borgerne kan gøre for at søge at imødegå effekten af klimaforandringerne inden for de fysiske og økonomiske rammer. Indsatsen på klimaområdet bliver ressourcekrævende. Derfor bliver det nødvendigt med en klar prioritering af indsatsområderne og en afklaring af hvor store midler, der skal afsættes i den kommunale administration. Det kan ikke betones nok, at ressourcer sat ind på klimatilpasning vil være langt mere økonomisk effektive end en senere oprydning efter særlige vejrligs-begivenheder. Målet med indsatserne er, at de skal imødegå de negative effekter af klimaændringerne og skal i videst muligt omfang bygge på bæredygtige og naturnære løsninger, der om muligt også har rekreative aspekter. Kommunen arbejder sideløbende med forebyggelse, som skal mindske klimaforandringerne. Der bliver stillet krav om lavere forbrug af fossil energi. CO2-udslippet skal mindskes og dermed mindske klodens opvarmning, som en øget mængde drivhusgas giver anledning til. Denne strategi omhandler tilpasning alene og berører ikke forebyggelse. Klimatilpasningsplanen bliver udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen (inklusiv beredskabet, havnen mm.) i samarbejde med Middelfart Spildevand. Afdelingens beredskab og Middelfart Spildevand konfronteres i deres daglige arbejde, med effekterne af klimaforandringen, særlig på vandområdet og er derfor vigtige samarbejdspartnere. Andre relevante samarbejdspartnere vil blive inddraget i arbejdet afhængig af indsatsområder. Klimatilpasningsplanen foreligger inden udgangen af

7 Strategi Formålet med strategien er at beskrive rammen for arbejdet med klimatilpasning og udvælge fokusområder til den første klimatilpasningsplan. Klimatilpasning handler om de 3 v er Vind, Vand og Varme. I denne strategi forholder Middelfart Kommune sig til VAND. Det er vand fra oven, fra neden og fra siden. Dette er at forstå som de ændringer der sker for grundvand, havvand og regnvand. Klimaændringerne vil have effekt på en række forhold, som ud over kraftig nedbør og højvandssituationer, vil medføre ændrede mønstre i f.eks. tørke, vindhastighed og luftfugtighed m.m. Klimatilpasningsstrategien vil have fokus på håndtering af VAND. Oversvømmelser ér allerede et problem, og derfor lægger strategien op til, at klimatilpasningsplanen tager fat i dette emne som det første. De øvrige relevante emner (ændringer i vindhastighed, tørkeforhold, luftfugtighed m.m.) vil blive berørt i handleplanen, hvor det er relevant, men de enkelte temaer vil først blive behandlet i fremtidige strategier. Eksempler på allerede kendte lokale problemer med vand Vand i kældre Risiko for vand i kældre i Middelfart Risiko for oversvømmelser i sommerhusområde ved Varbjerg, Vejlby Fed etc. Risiko for oversvømmelser i ejendomme langs kysten. I klimatilpasningsplanen vil der være opstillet konkrete mål for klimatilpasningen. Det vil sige, at der opstilles forslag til forsøg på at mindske effekterne af klimaændringen. Klimatilpasningstiltag skal søge at mindske problemerne, før de opstår. Det kan eksempelvis være ved at øge nedsivningen af vand på den enkelte grund, så belastningen af kloaknettet mindskes og ad den vej begrænser risikoen for oversvømmede kældre o. lign. Fig.1. Oversvømmelseskort fra Miljøstyrelsens klimatilpasningsportal, for den østlige del af Middelfart. Kortet indikerer hvor på overfladen vandet vil samles ved ekstreme regnhændelser. 5 Målestok 1: Kortet viser et perspektivområde for udvikling af det eksisterende industriområde (Fynsvej). Perspektivområdet strækker sig fra Fynsvej mod øst langs med Hovedvejen.

8 Fokusområder Der er udvalgt tre fokusområder: 1) Særlige indsatsområder (f.eks. risikokortlægning af kysterne med henblik på højvandsbeskyttelse både fra ferskvand og havvand). 2) Integration af regnvand på friarealer (eller andre arealer) ved almindeligt forekommende, men stigende regnmængder. 3) Håndtering af ekstrem regn. Særlige indsatsområder. Ud fra statens kortmateriale skal der igangsættes en risikokortlægning af Middelfart Kommune. Ud fra denne kortlægning udvælges særlige indsatsområder. Her fokuseres der på oversvømmelsestruede områder. Ved havvandsstigning og stormflod vil flere af kommunens eksisterende sommerhusområder, som f.eks. Varbjerg og Vejlby Fed kunne blive påvirket. Tilsvarende udfordringer er der for lavninger, som allerede i dag er bebygget. Der skal udarbejdes forslag til nedsættelse af risikoen for oversvømmelse i disse områder. Der skal udarbejdes retningslinjer til brug ved udvælgelse af nye byudviklingsområder, så der allerede i planlægningsfasen arbejdes med klimatilpasset byudvikling. Staten udarbejder to typer af kort til brug for kommunernes kortlægning, nemlig: 1) oversvømmelseskort og 2) værdikort. 1. Oversvømmelseskortene består bl.a. kortlægning af oversvømmelser fra a. Havvand b. Nedbør c. Grundvand d. Spildevand e. Vandløbsoversvømmelser OG f. terrænforhold g. overløb og netværk h. lavningsvolumen og opland i. afstrømninger og vandstand j. strømningsveje og lavninger Alle disse kort lægges sammen til ét samlet oversvømmelseskort 2. Værdikortlægning består bl.a. kortlægning af a. Infrastruktur b. Afgrøder c. Natur d. Kulturarv e. Særligt kritiske punkter f. Bygningsværdi eller skadeopgørelse Alle disse data samles i ét samlet værdikort. Værdikortlægningen lagt sammen med oversvømmelseskortlægningen, sammenholdt med lokale erfaringer for oversvømmelsesrisiko, giver os ét samlet billede af, hvor i kommunen vi har vores risikoområder. Herefter udpeger og prioriterer Byrådet indsatsen. Integration af regnvand på friarealer. Tiden er generelt løbet fra større og større kloakrør, og regnvand kan ikke bare ledes af sted og sendes ud af dét område, hvor nedbøren falder. Inden for de udvalgte risikoområder, samt i planlægningen, skal der bl.a. fokuseres på integration af regnvand på friarealer dvs. LARløsninger (loka afledning af regnvand). 6

9 Den øgede nedbørsmængde skal tænkes ind, ikke bare i nye, men også i eksisterende boligområder, så regnvand kan blive en ressource for området og højne de rekreative kvaliteter for området. Det arbejdes allerede med flere forskellige løsningsmuligheder, blandt andet i kommunens samarbejde med Haveselskabet om Intelligent brug af regnvand i parcelhuskvarterer i form af vand i haver i Middelfart. Håndtering af ekstrem regn. Et tydeligt tegn på klimaforandringerne er, at der oftere end tidligere er behov for håndtering af meget store mængder nedbør. Inden for de udvalgte indsatsområder og i den fremtidige planlægning skal der arbejdes med muligheder for opsamling og tilbageholdelse af ekstrem regn. Der skal bl.a. findes løsninger på forsinkelse af regnvand ind til dét punkt, hvor kloaknettet igen kan rumme vandet. Det kan f.eks. være dobbeltanvendelse af arealer, hvor stier eller friarealer anvendes som bassiner ved ekstrem regn. Inden for dele af disse tre fokusområder arbejdes der allerede med de nævnte konkrete projekter. Det forventes, at resultater og erfaringer fra Klimatilpasning og byudvikling et fællesprojekt med Realdania og Middelfart Spildevand samt Intelligent brug af regnvand i parcelhuskvarterer kan danne grundlag for andre lignende projekter. Målet er, at der rundt omkring i kommunen kontinuerligt arbejdes med konkrete projekter, som både bidrager med viden og synliggør de tiltag, som er besluttet med klimatilpasningsplanen. Billede 1. Cykelsti ved Strømøvænget, Middelfart. Før og efter klimatilpasning regnvandet opsamles mellem de nyetablerede høje kanter og ledes kontrolleret til et opsamlingsbassin. 7

10 Processen Det kommende arbejde med klimatilpasning vil således basere sig på såvel den forventede statslige kortlægning af problemets (kraftig nedbør og højvandssituationer) omfang, som på et samarbejde mellem Kommune, Middelfart Spildevand, Beredskab og Borgere. En del af strategien er også, at kommunens borgere inddrages i arbejdet med, hvordan vi bedst klimatilpasser os i kommunen. Formen på borgerinddragelse kan være forskellig fra område til område. Et samarbejde med borgerne afhænger blandt andet af det enkelte initiativs form og formål. Vigtigt er det imidlertid, at der lokalt opbygges viden og erkendelse af problemernes omfang i dette tilfælde ekstreme regnmængder og højvandshændelser. Borgere, der ikke umiddelbart bliver negativt berørt af store vandmængder, bør også engageres i arbejdet, fordi deres medvirken kan være med til at afhjælpe problemet. Et eksempel på dette er projektet Vand i Haver. I projektet hjælper haveejere med at nedsive regn, så der ikke opstår oversvømmelsesproblemer hos fjerne naboer og genboer, der er så uheldige at bo neden for bakken. Indsatsen mod oversvømmelser skal ideelt ske dér, hvor regnen falder og ikke dér, hvor den samler sig og bliver til en oversvømmelse. Billede 2. Oversvømmet have i Middelfart. 8

11 Planlægningshierarki Klimatilpasningen har sin naturlige placering i et samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen, Middelfart Spildevand og borgerne. Såvel forvaltningen som Middelfart Spildevand har et væsentligt datagrundlag at trække på og erfaring med særligt udfordrende situationer. Den daglige sagsgang i Teknik- og Miljøforvaltningen har, og vil i stigende grad, have særlig opmærksomhed rettet mod klimatilpasningen (plus forebyggelse). Udfordringerne med de forøgede vandmængder, har en kæmpe berøringsflade til såvel tværfagligt i kommunen (f.eks. håndtering af vand teknisk set, samt drøftelse af servicemål for infrastruktur og hjemmepleje, set i én sammenhæng). Den store berøringsflade betyder, som det fremgår af fig. 2., at klimatilpasningshandleplanen, får stor betydning for såvel forvaltningens fremadrettede arbejde og de enkelte handlinger får betydning for mange andre af forvaltningens planer. Af figur 3 fremgå planens placering i relation til statens og regionens planer. Klimatilpasning tænkes ind på alle niveauer Klimatilpasnings-strategi og tilpasningsplan Kommune/ Lokalplaner Spildevandsplan Udviklingsplan Statens vandplan Middelfart Kommune (Middelfart Spildevand as) Beredskabsplan Sagsbehandling Fyrtårns Projekter Strategisk energiplan Fig. 2. Klimatilpasning arbejdes ind i forvaltningens arbejde på linie med andre planer og vil få betydning for mange af forvaltningens øvrige planer. 9

12 KOMMUNE REGION STAT Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning Klimatilpasningsplan - forhold til andre planer LANDSPLANLÆGNING Regeringens politik: Landsplanredegørelser Oversigt over statslige interesser Landsplandirektiver Sektorplaner: Vandplan Natura 2000-planer Trafikplan REGIONALE UDVIKLINGSPLANER Regionens visioner Sektorplaner: Råstofplan KOMMUNEPLAN Planstrategi Arealregulering for by og land Klimatilpasningsplan LOKALPLANER Sektorplaner Spildevandsplan Vandforsyningsplan Fig. 3. Planhierarki i stat, region og kommune - samt klimatilpasningsplanens placering. Vidensdeling Middelfart Kommune er placeret ud til Lillebælt, og kommunen har et naturligt arbejdsfællesskab med nabokommuner på Fyn og genbokommuner omkring bæltet. Middelfart Kommune samarbejder om klimatilpasning både i Trekantsområdet og på Fyn, her fortsætter vidensopsamling og erfaringsdeling på området. Sideløbende med udarbejdelse af klimatilpasningsstrategi og plan opsamles viden og erfaringer fra de tidligere nævnte fyrtårnsprojekter (vand i haver m.m.) Middelfart Kommunes klimatilpasningsstrategi og klimatilpasningsplan bliver i første omgang indarbejdet i Kommuneplanen som et tillæg, samtidig med at der sættes mål for klimatilpasning for Trekantområdet i den fælles kommuneplan. 10

13 Afslutning Store værdier er i risiko for at gå tabt. Det er derfor helt nødvendigt, at foretage en planlægning, der minimerer de skader, der vil komme. Det er ikke muligt at undgå skaderne, men det er muligt, at fokusere planlægningen, så skaderne minimeres. En planlægning, hvor klimatilpasningen er tænkt ind fra begyndelsen, er en bæredygtig planlægning hvilket er i tråd med Middelfart Kommunes vision om at være Grøn Vækstkommune. Planlægningen skal i høj grad tage hensyn til de naturgivne forhold og arbejde med ikke mod landskabet. Fig. 6. Oversvømmelseskort fra Miljøstyrelsens klimatilpasningsportal klimatilpasning.dk. Kortet indikerer oversvømmelser fra havvand på land. Den brune farve indikerer oversvømmelser ved en havstigning på 0-1 meter, den gule havstigning på op til 2 meter, den blå/lilla havstigning op til 6 meterved ekstreme forhold vandet vil være dybest. Målestok 1:

14 Klimaforandringernes effekter varierer fra område til område. I Middelfart Kommune ønsker vi at se vandet som et positivt element i byrummet, hvor det er muligt. F.eks. ved at anlægge regnbede i byen, der samtidig med, de fungerer som opsamling i forbindelse med kraftige regnskyl og derved holder vand ude af byens kældre, har en rekreativ værdi for borgerne når det ikke regner. Fig. 7 Eksempler på hvordan regnvand kan indtænkes som en ressource i bybillede Med denne strategi sættes rammen for, at vi i Middelfart Kommune vil udarbejde en handleplan for klimatilpasning, der indarbejder vand som en ressource samtidig med, at vi sikrer kommunens værdier. (Vedtaget af Middelfart Byråd december 2012) 12

15

16