UDRENSNINGSTEST 2014

Transkript

1 UDRENSNINGSTEST 14 Af Flemming Vejsnæs og Ole Kilpinen, Danmarks Biavlerforening Udrensningsevne - en avlsparameter Udrensning af frysedræbt yngel er en anerkendt avlsparameter for honningbiers sygdomstolerance. Danmarks Biavlerforening har siden 1999 i samarbejde med danske dronningeavlere og foreninger arbejdet med at systematisere brugen af denne avlsparameter. I 14 blev der lavet udrensningstest hos 12 dronningeavlere. Avlerne er listet i alfabetisk orden i tabel 1. Sygdomstolerance er en meget vigtig avlsparameter i dansk avlsarbejde. Varroa Sensitive Hygiene Der er mange grunde til at have bier med god udrensingsevne af død yngel. Kort tid efter at varroa blev fundet på europæiske honningbier, bemærkede man at reproduktionen af varroa i forskellige bifamilier varierede. Især på bi instituttet ved Baton Rouge (USDA bee laboratory) i USA prøvede man at løse koden omkring varroa-tolerance. Man mente at nogle bifamilier var i stand til at hindre/hæmme varroa midens reproduktion i cellerne. Man kaldte dette træk for Suppression of Mite Reproduction ( Undertrykkelse af varroa formering ), eller SMR. I mange år undersøgte man de forseglede celler i bifamilierne og kiggede på midernes formering. Kort sagt, der hvor formeringen af miderne var lav, kaldte man disse bifamilier for SMR bier. Senere studier viste at disse bifamilier faktisk også var rigtig gode til at udrense død yngel. Altså gode i en udrensningstest. Forsøg viste at den lave andel af fertile mider skyldes at bierne var i stand til at fjerne mider fra de lukkede yngelceller. Dette kalder vi i dag for Varroa Sensitive Hygiene ( varroa følsom hygiejne ) eller VSH. Senere forsøg viste at dette nok ikke var tilfældet, men at der i langt højere grad var tale om at bierne ved at åbne celleforseglingen, afbryder og forstyrrer midernes formering. Der er dog ikke tvivl om at andre faktorer også spiller ind, så VSH er mere kompleks end forklaret i ovenstående. I Tyskland har man igennem mange år arbejde med varroa tolerance, hvor et af hovedkriterierne er udrensningsevnen. At det er muligt at fremavle varroa tolerance, kan vi se af de forsøg/undersøgelser der er lavet på Gotland, Frankrig, Kroatien, hvor man har haft områder hvor man blot har ladet bifamilier stå og uddød. Hver gang har det vist sig at der altid var bifamilier der overlevede, trods varroa trykket. Derfor er der ingen tvivl om at det er muligt at lave en varroa tolerant bi. Problemet er at rodfæste denne egenskab i en population og samtidig få nogle bier ud af det, som har gode brugsegenskaber. Ovenstående viser at det er yderst relevant at arbejde med udrensningstest og at det relevant konstant at prøve og forbedre den danske bistammes evne til at udrense syg yngel. Test af brugsdronninger 14 Tidskrift for Biavl 1

2 Figur 1. Grafisk oversigt over samtlige testede bifamiliers procentvise udrensning i 14. Hovedpar edparten ten af avlsdr vlsdronning onninger erne ne har tilfredsstillende udrensning på over 8%. Figur 2. Oversigt andel af bifamilier der udrenser over er 8 % af frysedræbt yngel. el. Der er sket mindre metodeændringer i 1 og 8. Den røde tendenslinie viser den statistiske tendens siden. Udrensningstesten Udrensningstesten er en simpel felttest, hvor der udskæres et rhombeformet stykke yngel på størrelsen 1x1 celler. Ynglen må ikke være for gammel (puppe, men ikke ældre end stadiet med rosa øjne). Dette stykke yngel frysedræbes i 24 timer i en fryser, hvorefter det sættes tilbage i bifamilien. Indtil 8 skulle yngelstykket sættes tilbage i den bifamilie det stammede fra, da man mente, at bifamilien ellers ville opfatte fremmed yngel som et fremmedlegeme. Forsøg har nu vist, at dette ikke er tilfældet. Siden 8 har det været tilladt at hente yngelstykket fra en anden bifamilie. Dette er mere rationelt og samtidig giver det mulighed for, at det er 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3,, 1,, Udrensning i % Andel med god udrensningi % 2 Test af brugsdronninger 14 Tidskrift for Biavl

3 samme type yngel der testes i alle bifamilierne. Efter 24 timer optælles hvor mange yngelceller der er renset fuldstændigt ud. Se Marla Spivaks dokumentation på under dronningeavl. Se også vores forsøg som sammenligner udrensning af fremmed og egen yngel i forsøgsrapporten for 8. Der bruges herefter følgende karakterskala fra 1-5, hvor 5 er karakteren for 1 % udrensning. For at få karakteren 5, må der ikke være den mindste pupperest tilbage i cellerne. Jo dårligere udrensning, desto lavere karakter. Vi anbefaler, at man kun bruger dronninger med karakteren 5 eller 4 i avlsarbejdet. Karakterer på under 4 (mindre udrensning end 8 %) bør udgå fra avlsarbejdet. Testen 14 Årligt aftales i hvilken uge testen skal foretages. Dette er vigtigt for at vi på landsplan kan få så ensartede resultater som mulig. Danmarks Biavlerforening kontrollerer sammen med dronningeavlerne årets resultat. Kontrolforanstaltningen sikrer ensartede bedømmelser, men sikrer også at testen faktisk gennemføres. Testen foregik i uge 21 således at den frysedræbte yngel blev sat i testfamilierne den maj. Den gensidige kontrol blev herefter udført i perioden maj. Generelt foregik 14 testen under gode vejrmæssige forhold. Antallet af testede dronninger i 14 var 267 potentielle avlsdronninger. Siden er der blevet testet 2741 dronninger. Årets udrensningstest er en af de bedre tests vi har haft siden starten i. Dog ikke så god som sidste års test. Det kan skyldes tilfældigheder eller vejrmæssige forhold, som kan have indflydelse på testen. Figur 2 viser den konstante avlsfremgang dansk dronningeavl har været igennem siden starten i. Testen bruges i den videre avl Ovenstående resultater viser, at der indenfor dansk dronningeavl gøres et stort arbejde for at fremavle sygdomstolerante dronninger. Figur 1 viser en grafisk oversigt over udrensningen i samtlige testede bifamilier i 14. De bedste dronninger fra sygdomstoleranceprojektet danner udgangspunkt for den videre avl. Alle disse potentielle avlsdronninger er i løbet af foråret også blevet nosematestet. Dronninger med god sygdomstolerance og tolerance overfor nosema, kan nu gå videre i avlsarbejdet. Se mere om avlsarbejdet under Test af brugsdronninger. Vi anbefaler at man ved indkøb af dronninger, køber dem hos dronningeavlere der har deltaget i sygdomstoleranceprojektet, samt at man orienterer sig om resultaterne i Test af Brugsdronninger. Tabel 1. Oversigt. Dronningeavlere der deltog i sygdomstoleranceprojektet 14 Avler Telefon Anders Peter Blæsild, Hørning Honningpigen, Fjenneslev Flemming Thorsen, Gjern Knud Sørensen, Thisted Ivan Nielsen, Hobro Jakob Germundsson, Skanderborg Peter Stougaard, Odder Per Kristiansen, Jystrup Svend Sejr, Brabrand Søren Perby, Gyrstinge Tonny Tychsen, Løgumkloster Willy Svendsen, Frederikshavn Test af brugsdronninger 14 Tidskrift for Biavl 3

4 TEST AF BRUGSDRONNINGER 14 Af Flemming Vejsnæs og Ole Kilpinen, Danmarks Biavlerforening Forbrugertest På europæisk plan har hvert land deres testsystemer for at kunne udvælge de bedste avlsdronninger. Det har vi også i Danmark, men vi har noget som er unikt, nemlig en test af de dronninger der faktisk bliver udbudt til salg af de danske dronningeavlere. Det sker i form at Test af Brugsdronninger som udføres af dygtige testværter i Danmarks Biavlerforening. Modsat en almindelig forbrugertest, er dette en test hvor dronningeavleren selv aktivt tilmelder sit materiale. Både for Avlerringen og Ligustica avlerringens medlemmer er testen obligatorisk. Testen er medvirkende til at standarden af danske dronninger er meget høj. Ca. 8 % af de dronninger der udbydes til salg i Danmark, kommer fra dronningeavlere der deltager i vores test. Testen er en god ledetråd for forbrugeren, men også en vigtig ledetråd for dronningeavlerens avlsarbejde. Testen giver en sammenligning mellem de deltagende dronninger og dronningeavlere. Ved erhvervelse af nye dronninger anbefaler vi at man køber dronninger hos dronningeavlere som er villige til at deltage i testen. I denne test deltager dronninger af den gule race (ligustica), samt buckfastdronninger. For yderligere information omkring dronningerne henvises til buckfast avlerringens hjemmeside ( og ligustica avlerringens hjemmeside ( Hvorfor købe dansk? Vi har tidligere haft udenlandske dronninger til test. Disse resultater viste at disse dronninger ikke klarer sig godt i en dansk test. Internationale undersøgelser viser da også at det er lokalt tilpassede dronninger der klarer sig bedst i de enkelte lande. Desuden kan vi også se at avlsmål og kvalitet i andre lande er meget forskellige fra dansk standard. Efter fund af den lille stadebille i Italien, fraråder vi at der indkøbes dronninger fra udlandet grundet risikoen for spredning af stadebillen til Danmark. Testen Testen 14 (dronninger indvintret 14) havde 13 dronningeavlere tilmeldt, men grundet dårlige parringsforhold leverede kun 11 dronningeavlere dronninger til testen. Hver dronningeavler har tilsendt Danmarks Biavlerforening ti dronninger som er blevet fordelt til 4 Test af brugsdronninger 14 Tidskrift for Biavl

5 Tabel 2. Avler Antal Birace Initialer Telefon Mobiltlf. dronninger Anders Peter Blæsild 9 Gule AB Flemming Bech Thorsen 6 Buckfast FT Knud Sørensen* 9 Gule KS Jakob Germundsson 1 Buckfast JG Ivan Nielsen 8 Buckfast IN Peter Stougaard 8 Buckfast ST Svend Sejr 1 Buckfast SS Søren Perby 1 Buckfast SP Tonny Tychsen 9 Buckfast TT Willy Svendsen 9 Gule WS Honningpigen 9 Buckfast BW Bemærk vi har ændret Inger Sørensen til Knud Sørensen, ændret initialerne IS til KS vores ti testbigårdsværter. Disse værter er forsøgt fordelt ligeligt geografisk. Testbigårdsværterne har sat dronningerne ind i ensartede bifamilier i juli 13 og har så i løbet af sæsonen 14 bedømt bifamilierne for sværmtendens, temperament, tavlefasthed, udrensningsevne, honningudbytte, samt nosemaangreb. Der er i løbet af sæsonen generelt blevet holdt øje med andre sygdomstegn, såsom kalkyngel, bipest, europæisk bipest, sækyngel, deform vingevirus og andre synlige sygdomstegn. Sådan sammenligner vi dronningerne Resultaterne er opgjort ved at benytte relative værdier til bedømmelse af dronningerne. Relative vurderinger benyttes fordi en dronningeavler kan Dronningernes identitet og dermed også dronningeavlernes identitet, har under hele forløbet været anonyme for testbigårdsværterne. I løbet af sæsonen kan værterne få et besøg af en konsulent. Her er bla. blevet diskuteret forløbet og karaktergivningen med værten, således at karaktergivningen bliver så ensartet som mulig. Karakterskalaen kan ses på (under menupunktet BIAVL/ DRONNINGEAVL). have et dronningetab i en bigård med et meget stort gennemsnitligt honningudbytte, som så skal sammenlignes med en dronningeavler, der har et dronningetab i en bigård med et meget lille honningudbytte. Det vil ikke give mening at beregne det gennemsnitlige honningudbytte for de to dronninger og blot sammenligne ud fra gennemsnittet i alle testbigårdene. Derfor er der for alle karakterer beregnet en relativ værdi. Dog kan sværmtendens, tavlefasthed og temperament godt sammenlignes, da den anvendte karakterskala præcist definerer de enkelte karaktergivninger. Den relative værdi for hver dronning bliver beregnet i procent i forhold til bigårdens gennemsnit. 1 procent i honningudbytte, angiver at dronningen ligger procent over bigårdens gennemsnit. På denne måde beregnes relative værdier for alle bigårde og det er dermed muligt at drage sammenligninger mellem bigårdene. Tab af dronninger vil få væsentlig mindre indflydelse i det samlede resultat. Testbig estbigår årde 14 Test af brugsdronninger 14 Tidskrift for Biavl 5

6 7 6 Honningudbytte Figur 3. Gennemsnitlige honningudbytter hos danske e testbigår årdsvær dsværter ter siden 3. Bedste udvintring Det meget lave vintertab i 13/14 (knap 7 %) har haft en yderst positiv indflydelse på årets test. Således gennemførte 97 af de 11 udsendte dronninger testen. Det er en gennemførelses procent på 88. Året i forvejen gennemførte kun ca. 7 % af alle de udsendte dronninger grundet generel dårlig overvintring. I såkaldte normale år er gennemførelsesprocenten ca. 8 %. Sæsonen 14 var speciel i form af den yderst gode udvintring. Det er ikke sikkert at vi ud fra et rent avlsmæssigt synspunkt synes at en god udvintring er spændende, da vi jo i testen gerne vil udfordre testbifamilierne maksimalt. Generelt var sæsonen 14 en af de sæsoner der vil gå over i historien, som en sæson hvor næsten alt lykkedes. God udvintring, tidligt og varmt forår, stærke bifamilier, god sommer med en fin honninghøst. Dog var lyngtrækket kun middelmådigt til dårligt. Dronningeavlen lykkedes over forventning og gav gode parringer. Vi må også konstatere at en sådan sæson også sætter gang i bifamiliernes sværmning. Sæsonen 14 blev da også en sæson med mere sværmning end normalt. Efter testen blev afsluttet fortsatte det varme efterår med pollentræk over det normale, resulterende i stærke indvintrede bifamilier, men des- 6 Test af brugsdronninger 14 Tidskrift for Biavl

7 Relativ værdi i procent KS FT BW JG SS AB TT WS IN SP ST Figur 4. Rela elati tive e honningudbytter ytter, i forhold til de enkelte bigårdes gennemsnit. Lod- rette streger er standardafvigelsen, som er et mål for talmaterialets terialets spredning edning. Kor orte streger er antyder der, at t dronning onninger erne ne inden for den bestemte linie er meget et ensartede tede. Avlerinitialer se tabel 2. værre også problemer omkring meget høje varroa antal i de indvintrede bifamilier. Den fine sæson betyder også at for første gang i flere år har samtlige vores værter formået at gennemføre testen for os. Tidligere har der været problemer med manglende overvintring, tyveri, hærværk m.m. Honningudbytte I denne test er honningudbyttet en vigtig faktor. Det er trods alt honningen som skal gøre biavlen rentabel og derfor ønsker vi alle et højt honningudbytte. For nogle, f.eks. mindre biavlere kan der være andre faktorer som er vigtigere, såsom bestøvning eller fredelige bier. Karakter 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Honningudbytterne har traditionen tro varieret testbigårdene imellem. Årets gennemsnitsudbytte for alle testbigårdene lå på 48,5 kg, lidt over gennemsnittet på 45, kg for alle testbigårde siden 3 (figur 3). Gennemsnitsudbyttet for hver af de 1 gennemførte bigårde var henholdsvis: 34; 55; 49; 46; 7; 33; 14; 89; 38; 45 kg. Som det kan ses er der betragtelige udbytteforskelle bigårdene imellem. Bemærk at flere af de jyske testbigårdsværter sender deres bifamilier på lyngtræk og en enkelt vært vandrer igennem hele sæsonen til de mest optimale træk- Figur 5. Sværmtendens efter karakter akterskala. 5: ingen en tegn gn på sværmi miver er. 1: bifamilien er sværmet. KS FT BW JG SS AB TT WS IN SP ST Test af brugsdronninger 14 Tidskrift for Biavl 7

8 Relativ værdi i procent KS FT BW JG SS AB TT WS IN SP ST Figur 6. Relativ udrensning for de enkelte linier. kilder. Figur 4 viser den relative værdi for honningudbyttet. Sværmtræghed Sværmtræge bifamilier er vigtige i moderne biavl. For den store honningproducent er det afgørende ikke at skulle bruge tid på at lave sværmhindrende indgreb i løbet af sæsonen og for bybiavleren er det vigtigt ikke at skulle hente en evt. sværm hos naboen. Bifamilier i sværmtilstand har nedsat honningproduktion og bifamilien bliver svækket, såfremt der sker sværmning. Sværmtræge bifamilier Figur 7. Testbif estbifamilier amilierne ne bli liver er nosematestet i april pril måned. Testen viser at de forskellige linier havde en god mod- standsevne overfor nosema. gør at antallet af tilsyn i bifamilien kan nedsættes markant i sæsonen. Alle testdronninger viser sig at være meget sværmtræge. Sæsonen 14 opfattes som en sværmsæson og modsat året i forvejen, hvor kun en bifamilie sværmede var der i 14 6 dronninger der udviste klar sværmtendens. Trods disse sværmtendenser klarer test dronninger sig godt og udviser generelt stor sværmtræghed. Temperament og tavlefasthed Med hensyn til temperament og tavlefasthed ligger alle testede bifamilier meget tæt op ad hinanden. Det er to egenskaber som er godt fremavlet hos de danske honningbier, hvilket er meget tilfredsstillende. Udrensningsevnen Udrensningstesten bliver lavet med den såkaldte nålestiksmetode (se (menupunkt: BI- AVL DRONNINGEAVL) modsat frysemetoden som anvendes ved sygdomstoleranceprojektet. Relativ værdi i procent KS FT BW JG SS AB TT WS IN SP ST 8 Test af brugsdronninger 14 Tidskrift for Biavl

9 Tabel 3. Relative bedømmelser i procent Avler Sværm- Tempe- Tavle- Udrens- Honning- Gennemtendens rament fasthed ningsevne udbytte snit SS TT FT SP KS IN ST BW AB WS JG Nålestiksmetoden anvendes, da den er tidsbesparende i forhold til frysetestmetoden. Disse to metoder kan ikke umiddelbart sammenlignes med hinanden, men begge giver et udtryk for bifamiliens sygdomstolerance. Udrensningsevnen er i moderne biavl en meget vigtig avlsparameter, som løbende skal vedligeholdes (figur 6). Sygdomme Årets testbifamilier så i hele sæsonen meget sunde og raske ud. Sygdomme har derfor ikke haft nogen indflydelse på gennemførelsen af testen. Samlet vurdering Det er svært at lave en samlet bedømmelse af alle dronningerne. Årets samlede bedømmelse er igen tæt med meget små nuancer, som gør udslaget. En dronning der ligger med vurderingen 1 svarer til en dronning der hverken ligger over eller under gennemsnittet i sine præstationer. Man bør gå ind i tabel 3 og nøje studerer hvilke styrker og svagheder de enkelte dronningeavlers dronninger har haft i løbet af sæsonen. 5 års vurdering For 2 år siden indførte vi en oversigt (tabel 4) over årets deltagere, hvor vi beregner den gennemsnitlige vurdering over en 5 årig periode. Tabellen er delt i to, øverst de der har deltaget i 5 år og nederst de der har deltaget i færre år. Tabel 4. Gennemsnit af indeks for test af brugsdronninger Gennemsnit 1-14 ST SS IN KS SP WS TT BW FT AB JG Test af brugsdronninger 14 Tidskrift for Biavl 9