SLUTRAPPORT FOR PIGTRACKER: LANGTRÆKKENDE RFID TIL NØJAGTIG OG SIKKER IDENTIFIKATION OG SPORING AF SVIN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SLUTRAPPORT FOR PIGTRACKER: LANGTRÆKKENDE RFID TIL NØJAGTIG OG SIKKER IDENTIFIKATION OG SPORING AF SVIN"

Transkript

1 SLUTRAPPORT FOR PIGTRACKER: LANGTRÆKKENDE RFID TIL NØJAGTIG OG SIKKER IDENTIFIKATION OG SPORING AF SVIN MEDDELELSE NR. 943 Der er udviklet et nyt elektronisk øremærke baseret på anvendelse af UHF-RFID (radio frequency identification 867 MHz) til identifikation af grise. Der er opnået læseafstande på op til 2 m. med stationære læsere og op til 1 m. med håndholdte læsere. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, VETERINÆR FORSKNING & UDVIKLING NIELS PETER BAADSGAARD UDGIVET: 03. JULI 2012 Dyregruppe: Fagområde: Svin Management / Produktionsstyring/Sporbarhed Sammendrag Identifikation af grise foregår i dag primært som visuel aflæsning af prægede plastmærker. Anvendelse af elektronisk identifikation af grise har hidtil været begrænset til transponderfoderstationer. Elektronisk identifikation af husdyr er baseret på anvendelse af LF-RFID (low frequency dvs. 134,2 khz radio frequency identification). I andre brancher anvendes i stigende grad UHF-RFID (867 MHz). Der er en række fordele ved denne frekvens, herunder primært evnen til at læse mange enheder på samme tid og evnen til at læse på afstand (op til mange meter afhængig af transponderstørrelse og læserenhed). Ingen af delene er muligt med LF-RFID. Der vil være oplagte fordele ved at opnå disse egenskaber i forbindelse med identifikation og styring i moderne svineproduktion. I Pigtracker-projektet er der udviklet et elektronisk øremærke baseret på ovennævnte teknologi. Der er opstillet hardware og software i 5 avls-opformeringsbesætninger til håndtering af data fra de elektroniske øremærker. De elektroniske registreringer har bl.a. omfattet flytninger og grisens status 1

2 (født, slagtet, solgt død). Flytninger er løbende registreret, således at systemet i sin helhed har kunnet fungere som et system til tracking (lokalisation) af grise fra fødsel til slagtning (Pigtracker). Alle data er løbende logget på en central server. Der er løbende øremærket mere end grise i systemet. Der er opnået læseaftande på op til 2 m. for de stationære læsere og op til 1 m. for de håndholdte læsere. Læsesikkerheden har generelt været meget høj i mange tilfælde 100 %. Læseevnen nedsættes ved urene mærker. Dette er mest udtalt ved de lange læseafstande. Det er endvidere en forudsætning for læsning, at der er fri luft mellem øremærket og læseren, da højfrekvente radiobølger ikke kan penetrere kropsvæv, som det er tilfældet med de lavfrekvente mærker. Der er endvidere etableret læsning af grisens ID på slagtelinien på et slagteri. Datastandarden for det elektroniske øremærke følger EPC datastandarden. Resultaterne fra Pigtracker har bevirket, at anvendelse af UHF-RFID til elektronisk identifikation er under implementering i en række avls- og opformeringsbesætninger. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri gennem Innovationsloven og har projekt id.: VSP11/55.6 og journalnr.: Baggrund Pigtracker-projektet er efter planen afsluttet per 31/ Projektets deltagere igennem hele perioden har været: Videncenter for Svineproduktion, Prosign [1], RF-Labeltech [2] samt DMRI (Danish Meat Research Institute)[3]. Formålet med projektet har været at udvikle et nyt system til sikker identifikation, sporing og lokalisering af grise vha. langtrækkende RFID(Radio Frequency Identification)-teknologi specielt UHF-RFID (ultra high frequency). Projektet indebærer en række delopgaver herunder: Udvikling og test af et nyt elektronisk øremærke baseret på UHF-RFID Test af læsere hertil Valg af datastandard til kommunikation internt og eksternt Opstilling af system i svineproduktion til håndtering af elektronisk ID Læsning af elektronisk øremærke på slagteri Central logning af hændelser for den enkelte gris med henblik på sporing Der redegøres i det efterfølgende for aktiviteter og resultater inden for hver af disse delopgaver. Indledningsvis skal der gøres opmærksom på, at etablering af en serieproduktion af det testede øremærke lå udenfor Pigtrackers budget. Det blev tidligt i projektforløbet vurderet, at det var afgørende at få etableret en serieproduktion, da test af læsbarhed og holdbarhed ville være irrelevant 2

3 for hjemmestøbte tags, medmindre der var tale om helt nye øremærker. Der har derfor løbende været taget kontakt til forskellige producenter af øremærker på det danske marked med henblik på igangsætning af en serieproduktion af et nyt mærke baseret på den nye teknologi. Dette lykkedes relativt sent i projektet, og et samarbejde blev etableret med firmaet TraceCompany [4]. Primo 2011 lykkedes det at få en maskinel produktion af en prototype igangsat. På grund af det relativt sene tidspunkt for denne produktion i forhold til projektets plan var det nødvendigt at skubbe en række aktiviteter til 2011 herunder igangsætning af mærkning i en række testbesætninger. For en praktisk demonstration af pigtracker-systemet se projektets hjemmeside [5]. I hele projektforløbet har der været en tæt kontakt mellem de deltagende testbesætninger herunder disses personale med henblik på at få evalueret teknologien under realistiske produktionsforhold. Dette betyder, at projektets konklusioner er solidt forankret i den danske svineproduktions kontekst. Materiale og metode Udvikling og test af nyt øremærke Systemets grundpille er det elektroniske øremærke til grisen. En stor del af Pigtrackers aktiviteter har været rettet mod denne del. Elektronisk identifikation af husdyr er i dag baseret lavfrekvent RFID. Øremærker baseret på UHF-RFID kræver en helt ny konstruktion. Som udgangspunkt har der været taget udgangspunkt i eksisterende almindelige øremærkemodeller uden RFID men med en påklistret chip. I projektets indledende faser blev forskellige chip-modeller testet for at se, om man kunne læse dem overhovedet i staldmiljøet se figur 1. Hovedkonklusionen på disse indledende tests var, at det er muligt at læse UHF-RFID i staldmiljøet. Figur 1: Øremærker med påklistret RFID-transponder. 3

4 Næste step i processen blev tests af forskellige chip-modeller påsat et traditionelt plastmærke. I praksis blev der anvendt to øremærker, hvor det ene øremærkes gavldel er klippet af og smeltet fast ovenpå det andet øremærke med chippen anbragt mellem disse to plastdele (se figur 2). Selve støbeprocessen for øremærket (med eller uden chip) er en kostbar proces. Øvelsen var derfor at finde en chip, hvis dimensioner passede til de allerede anvendte plastforme. Efter forskellige tests var konklusionen, at Avery Denison AD-828 gav sikker læsning i miljøet. Se teknisk dokumentation her [6]. Figur 2: Eksempler på prototyper af elektroniske øremærker. Hjemmelavet øremærke med transponder tv. Produkt fra Destron Fearing th. På trods af gode læseegenskaber for denne chip lykkedes det ikke at finde producenter, som var villige til at gå ind i en serieproduktion af dette mærke. Et komplicerende forhold var her, at chippens yderkant var for tæt på den varme plast under sammensmeltningen af de to plaststykker. Når dette skete blev chippen ødelagt. I praksis viste det sig da også, at disse øremærker ikke kunne holde ret længe, da den håndlavede sammensmeltning ikke var stærk nok til at modstå grisenes bid. Det lykkedes på et tidspunkt at få etableret kontakt til Destron Fearing, som er en af de førende øremærkeproducenter i verden. Fra dette firma fik vi en leverance af en lidt anden type tags se figur 2. Dette firma valget dog ikke at gå ind i en serieproduktion. Med etablering af samarbejdet med TraceCompany blev der udviklet et rundt øremærke som angivet i figur 3. Dette øremærke blev kommercielt tilgængeligt primo

5 Figur 3: Den endelige version af det elektroniske øremærke. Øremærker måler 31 mm i diameter, og den er forsynet med en patenteret transponder, som er tunet til at kompensere for det tab i performance, som normalt iagttages når UHF-RFID befinder sig tæt på kropsvæv. Dette øremærke er efterfølgende blevet anvendt til test i 5 testbesætninger og på slagteri. Alle efterfølgende testresultater refererer således til dette mærke. Der er løbende hjemtaget andre øremærker primært produceret i Kina. Ingen af disse har dog haft tilfredsstillende performance sammenlignet med produktet fra TraceCompany. Holdbarhedsproblemer af elektroniske øremærker Holdbarhed og læsbarhed af tags påvirkes af en række forhold. En første forudsætning for fysisk holdbarhed og læsbarhed er, at plastsammensmeltningen holder i hele grisens levetid. Grise har stor tendens til at bide i inventar og i hinanden. Dette udsætter øremærkerne for en stor belastning, og det kan føre til, at der opstår revner i plast og fugt, som efterfølgende ødelægger selve chippen se figur 4. Ydermere er UHF-RFID meget påvirkelig for gødning/fugt, så man vil derfor ikke kunne opnå samme læseafstande med RFID-læsere, når øremærker er meget beskidte se figur 4. Figur 4: Elektronisk øremærke med nedsat læseevne pga gødningsforurening (tv) og beskadiget elektronisk øremærke pga bid (th). Forekomst af revner i de elektroniske øremærker blev erkendt over sommeren 2011 i elektroniske øremærker, som var anvendt i forbindelse med en klinisk afprøvning uden for Pigtracker projektet. 5

6 Efterfølgende er der i løbet af efteråret 2011 blevet foretaget ændringer i ultralydssvejsningen af øremærkerne. Denne ændring ser ud til at have løst problemet. Dette undersøges i øjeblikket. Det er dog den generelle antagelse, at ovennævnte problemer opstår under specielle forhold, primært når grisene er meget aggressive og derfor bider hinanden. På basis af testbesætningernes anvendelse af øremærkerne er det den generelle opfattelse, at holdbarheden af disse mærker er som for de traditionelle ikke-elektroniske øremærker. Ved brug af øremærket er det endvidere observeret, at mærket kan sætte sig fast og blive flået af øret ved spidse vinkler i staldinventaret. Dette sker i enkelte staldsystemer, og problemet kan afhjælpes ved at fjerne disse vinkler i inventaret. Dette forhold udelukker således ikke generel brug af dette øremærke. Test af læsere til elektroniske øremærker Stationære læsere Der er testet en række forskellige læsere og læseropstillinger med henblik på at foretage aflæsning af flokke af grise f.eks. ved flytning. Efter en række indledende tests blev det valgt at anvende mærket Impinj [7] med 4 antenner. Valget af denne antennetype er begrundet i kombinationen af god læseafstand og høj læsesikkerhed. Opstillingen i gangarealet er vist på figur 5. Antennernes placering er ligeledes undersøgt. Der er lavet test med antenneplacering henholdsvis monteret på siden af væg og i loft. En række tests viste, at loftsplaceringen giver den højeste sikkerhed. Dette skyldes, at man derved minimerer risikoen for at grisens krop skjuler taggen for antennen. Der er opnået læseafstande med denne opstilling på op til 2 m. med læsesikkerhed >95 %. Da staldmiljøet generelt er meget aggressivt miljø på grund af staldluftens indhold af ammoniak, støv og fugt blev det besluttet at beskytte læseudstyret som vist i figur 5. Figur 5: Læseropstilling til stationær læser (bemærk touchskærm til betjening på væg) (tv). Boks til beskyttelse af læsemodul (th). 6

7 I forbindelse med tests af med stationære læsere er læseevnen løbende blevet forbedret. Læseevnen er nu så god at tags i nogle tilfælde læses gennem murene. Dette betyder, at grise, som ikke flyttes, også bliver registreret under flytteproceduren. I disse tilfælde er det nødvendigt med en afskærmning af væggen med en tynd metalplade eller lignende. Håndholdte læsere Der er foretaget test af en række håndholdte læsere specielt Psion [8] og Nordic ID [9]. Sidstnævnte har en bedre læseafstand, men Psion-modellen blev valgt, fordi den fylder mindre. Læseafstand med Psion er maks. 40 cm, mens læseafstand med Nordic ID er ca. det dobbelte. For begge typer gælder, at der er muligt at justere læseafstanden f.eks. ved behov for individuel identifikation. Software til datahåndtering Med henblik på at få feed back på brug af systemet i testbesætningerne er der blevet udviklet software til registrering og visning af data både på den håndholdte scanner og på touchskærme til de stationære læsere. Som det ses af figur 6, er det muligt at foretage en række registreringer på den håndholdte scanner f.eks. vejning, død, medicinering og flytning. Den stationære læser fungerer primært som en logistisk enhed, dvs. den registrerer og viser flytninger internt på bedriften. Inden grisene går forbi læseren, indtastes på touchskærm til hvilken sti grisene flyttes til. På figur 6 er 20 grise flyttet til sti k8-6. Figur 6: Skærmmenu til dynamisk registrering og visning af grisenes placering (tv). Anvendes på touchskærm ved stationær læser. Skærmmenu til håndholdt læseenhed (th). Hvis grisene skal forlade besætningen trykkes på ikonet med lastbilen, og grisene er nu ikke længere registreret på lokaliteten. Via skærmen er det muligt at foretage gruppevis registreringer af f.eks. dyrenes vægt ved flytningen. 7

8 Mærkning af grise i Pigtracker I Pigtracker er der mærket og oprettet i alt grise i 5 testbesætninger fordelt på 2000, 3169, 5703, 4414 og 1506 dyr. Det store antal mærkede dyr ligger udover Pigtracker-projektets behov. Dette skyldes, at producenterne har ønsket at lave en glidende overgang fra testmærkning til løbende mærkning af dyr i eget datasystem for at undgå dyr, som ikke havde elektronisk mærkning i overgangsperioden. Læseafstand i Pigtracker-projektet Resultaterne i Pigtracker viser, at læseafstandene er meget tilfredsstillende med UHF-RFID. Helt generelt er der under praktiske forhold behov for en passende læseafstand. Meget lang læseafstand vil oftere resultere i manglende præcision, da man jo risikerer at læse de forkerte grise f.eks. læsning af grise gennem betonmur ved flytning eller læsning af de forkerte numre, når man skal læse individuelle grise med den håndholdte scanner. Kortere læseafstand betyder i regelen højere læsesikkerhed. Resultater og erfaringer fra test af læsning i Pigtracker-projektet kan generelt opsummeres: Læseafstand med stationære læsere er på ca. 2 m. med en læsesikkerhed på >95 % Læseafstand med håndholdt scanner varierer mellem 30 og 100 cm UHF-øremærker med større antenneareal vil, alt andet lige, have bedre læseegenskaber end der opnået med øremærket med en diameter på 31 mm. Dette blev bekræftet i den indledende test i projektet, ligesom det løbende er blevet konfirmeret ved hjemtagning af bl.a. kinesiske UHF-produkter. Generelt er UHF-RFID meget påvirkelig overfor væsker. Læsesikkerheden under praktiske produktionsforhold påvirkes derfor af en række forhold: UHF-RFID kan ikke trænge igennem kropsvæv. Læsning forudsætter derfor fri luft mellem øremærke og antenne i en kort periode, mens grisen er i læsefeltet. Hvis grisene klumper sammen under antennerne, vil nogle af grisene derfor ikke blive læst. Læsbarhed øges, hvis øremærket er i bevægelse. Dette sker naturligt i praksis. De ovenfor nævnte læseafstande gælder for intakte øremærker. Ved revner i plast vil fugt nedsætte læseafstand eller helt ødelægge chippen. Dette understreger behovet for en god holdbarhed af øremærkerne. Organisk forurening og fugt nedsætter læseafstand specielt for de lange læseafstande Tæt kontakt mellem ørets væv og det elektroniske øremærke detuner taggen og læseevne nedsættes. Dette betyder i praksis at mærket ikke må sidde tæt ind mod øret (det runde øremærke). Heraf følger også, at gavlformede øremærker generelt vil have højere læseafstand og læsesikkerhed end runde. Dette blev konfirmeret i de indledende undersøgelser i projektet. Omvendt vil der være større risiko for beskadigelse af de gavlformede mærker. 8

9 Ovennævnte forhold har størst betydning ved de stationære læsere, hvor det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at sænke antenner for at læse 100 %. Alternativt kan man lade grisene opholde sig lidt længere tid under antenner. Jo længere opholdstid jo større sandsynlighed for aflæsning. Med en læseafstand på lidt over 2 meter er der opnået den afstand, som netop muliggør montering af antenner i loftet, så antenner ikke fysisk generer personalet i gangarealer, ligesom vask af gulv og vægge kan foregå uden at ødelægge læseudstyr. Ved de håndholdte scannere er det muligt at justere læseafstand ved f.eks. meget beskidte mærker, således at alle grise kan læses. Den håndholdte scanner er endvidere blevet anvendt til at identificere grise, som evt. ikke er blevet læst af den stationære læser. Den fremtidige udvikling af teknologien vil sikkert muliggøre endnu længere læseafstande. Under praktiske forhold er det dog ønskeligt også at have en rimelig præcision i læsningen, således at man f.eks. ikke læser gennem betonvæggen i gangarealet og derved får fejl i logistikken i besætningen. Med de fysiske betingelser i en svinestald er de opnåede læseafstande og læsesikkerheden derfor meget tilfredsstillende. Valg af datastandard Elektronisk identifikation af husdyr følger i dag en række vedtagne standarder udstukket af ICAR (International Committe of Animal Recording) [10] specielt herunder ISO11784 og ISO Disse standarder bygger alle på anvendelse af lavfrekvent RFID til identifikation af husdyr. UHF-RFID teknologien anvender andre ISO standarder specielt EPC-standarden (Electronic Product Code). Med anvendelse af UHF-RFID til identifikation af husdyr er der derfor grund til at genoverveje datastandarden til husdyridentifikation. En række yderligere forhold taler herfor: ISO11784 er ikke en fremtidssikret datastandard til identifikation af husdyr på grund af for lidt dataplads ISO11784 anvendes kun til identifikation af husdyr og ikke andre varetyper Der findes ikke en samlet standard til identifikation af levende produkter fra produktionssted til forbrugssted I Pigtracker blev der derfor tidligt i forløbet truffet beslutning om at anvende EPC [11]. Valget af denne standard er begrundet ud fra, at dette er den foretrukne standard til identifikation af varer internationalt fra produktionssted til forbrugssted. Valget af denne standard vil derfor være en fremtidssikret standard til identifikation af grise i en stadig mere globaliseret verden, hvor udveksling af data vil være et nøglekrav ikke bare internt i landbrugets produktionskæde men også generelt i fødevaresektoren. I figur 7 er der lave en skitse, som viser forskellen mellem den eksisterende standard til husdyridentifikation (ISO 11784) og Pigtrackers forslag til ny nøgle til husdyridentifikation. Denne følger specifikt opbygningen af et SGTIN (serialized global trade identification number). 9

10 Figur 7: Sammenligning mellem eksisterende datastandard til identifikation af husdyr og EPC datastandarden. Som det fremgår af figur 7, så er der væsentlige forskelle på de to datastandarder, hvoraf den væsentligste er antallet af cifre, som muliggør en unik identifikation af grise mange år ud i fremtiden. I den endelige version er det valgt at undlade brug af CHR og landekode, hvilket yderligere frigør plads til løbenummeret. I tillæg hertil er der anvendt lokalisationskoder for de enkelte lokaliteter på de forskellige testbedrifter. De såkaldte SGLN (serialized global location number). Med disse valg er der i Pigtracker anvist en global datastandard til unik identifikation og lokalisation af levende dyr, hvilket er en forudsætning for hele systemets funktion. Internationale guidelines til anvendelse af EPC-datastandarden til husdyr er udarbejdet bl.a. på basis af ovst [12]. Registrering af grise på slagteri Opstilling af læseudstyr Slagterierne vil være interesseret i aflæsning af øremærker i forbindelse med ankomst til slagteriet. Her vil dokumentation af de præcise antal leverede svin pr. læs være et kvalitetsmål. Et andet kritisk kontrolpunkt på slagteriet er efter hårstøderen, hvor grisen hænges på hængejern. En læsning ved hårstøderen vil give slagteriet mulighed for at overføre de individuelle oplysninger fra primærproduktionen til slagtekroppen via hængejernet. Testen omfattede derfor samtidig læsning af øremærke og hængejern og aflevering i en database. På slagteriet blev der anvendt 2 læsere fra Siemens RF670R, med en IP på 65, som på testtidspunktet var den eneste løsning udviklet til industrielt miljø og med højt IP. Øremærkerne var alle støbte prototyper fra TraceCompany A/S, som blev leveret af projektet. 10

11 Antennerne i stalden blev i første undersøgelse placeret ved læsserampen, hvor slagtesvin fra en svinetransport vil være isoleret fra øvrige svin. Der kan derved ikke læses svin fra andre svinetransporter. Der blev benyttet 4 antenner, som blev monteret på et stålbeslag over aflæsserampen se figur 8. Figur 8: Stationær læser ved læsserampe (tv). Kobling af grisens øremærke og slagtenummer på slagtelinien (th). 2 antenner blev monteret ud for grisenes ører med henblik på at koble grisens øremærke med slagtenummeret på slagtelinien. Læseafstanden var mindre end 45 cm. Resultater Ved test på slagteri blev der dels anvendt helt nye tags, som blev sat på grisene under selve slagtningen, dels blev der anvendt tags, som havde været anvendt i en klinisk afprøvning. Læserplacering ved rampe er ud fra en teknisk betragtning ikke en optimal løsning, da området er omgivet af jernkonstruktioner, blandt andet er gulvet og væggene delvist af jern. Læseresultatet i dette område var som forventet også ringe (< 10 %) på grund af kombination af antenneplacering og de tidligere nævnte problemer med revner i ultralydssvejsningen (test på slagteri blev gennemført inden disse problemer blev løst). Det er velkendt, at der under slagteprocessen tabes øremærker når grisenes børster skrabes af. Dette gælder både for almindelige øremærker og de elektroniske. Tabet i denne proces ligger på 5-10 %. Dette blev konfirmeret under test. Ved stødbord/leverandørterminal blev der opnået læsesikkerhed i intervallet % af de øremærke, som nåede frem til læser. De blev alle linket sammen med hængejerns-id. Dog blev nogle øremærker linket sammen med det forkerte hængejern på grund af taktproblemer mellem conveyor og RFID-udstyr. Sammenkædning af øremærke-id og hængejerns-id er dog ikke 100 %. 11

12 Holdbarhed af læseudstyr under slagteriforhold Holdbarhed af læseudstyr udgør en speciel udfordring et hårdt slagterimiljø. Siemens-antennerne med en IP på 65, som betyder: "Der ikke må kunne trænge støv ind i materiellet (6) og vand fra et strålerør rettet mod kapslingen fra enhver retning må ikke have nogen skadelig virkning (5)" blev siddende ved stødbordet i en længere periode for at vurdere egnethed i slagterimiljøet. Effekten og læsningen blev ringere med tiden, og efter 2 måneder kunne antennerne ikke benyttes mere, da de var blevet ødelagt ved rengøringen i området. Der er således behov for på slagteriet at etablere en afskærmning lignende den, som blev foretaget i testbesætningere se figur 5. Konklusioner De opnåede læseresultater på slagteriet kan endnu ikke leve op til den sikkerhed, som opnås med den anvendte skinketatovering af grisene. Læsning af UHF-RFID-øremærker på slagteri stiller store krav til antenneudstyrets IP og egnethed til industridrift, og især jernkonstruktioner i staldområdet kan vanskeliggøre læsningen. En sikker identifikation på slagteriet forudsætter først og fremmest, at øremærkernes performance er intakt, når grisen ankommer til slagteriet. De prototyper, som har været anvendt til test på slagteriet, har ikke kunnet leve op til dette krav. Dette har påvirket resultaterne negativt. Endvidere ligger der en stor udfordring i at læse grisene på kæden, når de passerer meget tæt forbi hinanden. Dette stiller store krav til læsningens præcision. På baggrund af resultaterne i dette projekt kan der gives følgende forslag til forbedring af læsesikkerheden på slagteriet: Læsning af tag skal ske umiddelbart efter aflivning(afblødning). Herved sikres identifikation af de grise, som får øremærket revet af i hårstøder. Der opsættes ligeledes sensor som registrerer hver slagtekrop som kører forbi. Herved fås en datastreng som indeholder: RFID (hvis gris har et elektronisk ID)/eller tom plads hvis gris ikke har elektronisk ID, tid. Efter hårstøder opsamles løbende data fra læsning af hængejernskrogene fra slagteriets eget datasystem Efter hårstøder etableres endnu en sensor og en RFID-læser. Øremærke sættes som hovedregel i f.eks. højre øre, og kroppen vendes så højre øre vender mod læser. På denne måde optimeres læsningen. Efter identifikation af den første gris i kæden kan ovennævnte tre datastrenge kobles sammen og et link mellem slagtekrop og levende ID vil være etableret. På basis af rækkefølgen af grise med RFID inden hårstøder kan grise, som har mistet tag i hårstøder, identificeres. 12

13 Det vurderes således at der med denne model vil være muligt med ganske få omkostninger at etablere en fremtidig dataudveksling mellem slagteri og den levende produktion på individniveau. Den centrale server Et væsentligt og centralt element i PigTracker er at skabe datamæssig sammenhæng mellem registreringer på individniveau for udvalgte parametre. I Pigtracker er målet at skabe en sammenhæng for den enkelte gris fra fødsel og frem til grisen er slagtet og klar til opskæring. Det var formålet med arbejdspakke 4 at udvikle en central web-baseret database baseret på opensource systemer, hvori data fra testbesætninger kunne gemmes. Databasen skal give mulighed for at bestemme grisens placering på produktionsenheden som eksempel stald-sektion og stinr, flytninger indenfor enheden og mellem enheder og endelig individuelle hændelser for det enkelte dyr. Databasen kommer derved til at fungere som et sporings-system eller et trackingsystem (PigTracker) og et system til dokumentation. Under arbejdspakke 4 er der udviklet en database som via åbne standard web-services muliggør registrering og udveksling af data på individniveau mellem de selvstændige parter i grisens livsforløb. Systemet har været i drift siden 5. april 2011 og har eftervist en sikker registrering af grise på 5 lokationer. I alt er der foretaget mere end hændelsesregistreringer. Figur 8: Dataflow i Pigtracker-systemet. I figur 8 ses et diagram over dataflowet i Pigtracker. Identifikationsnumre tildeles hver enkelt besætning, som igen giver besked til central server om oprettelse. Ved oprettelse af dyr lokalt tildeles hver gris et EPC nummer (et SGTIN nummer), og der laves et link mellem EPC nummer og grisens 13

14 visuelle ID i producentens managementsystem. Sidstnævnte nummer er så det nummer der vises i PDA'ens display. Hændelser på den enkelte bedrift registreres ligeledes centralt herunder oprettelse, flytning, medicinering og oprettelse. Den centrale server vil således kunne opfylde en række interessenters ønsker: Lagring af data fra den enkelte bedrift Myndighedskrav i relation til sporing, smitte, miljø Handel med levende dyr indbyrdes mellem producenter i Danmark og til eksport Kommunikation mellem producent og slagteri og evt. videre ud i forarbejdningskæden Der er endvidere etableret dataforbindelse med slagteriet og den centrale server. I tabellerne 1 og 2 er der eksempler på data. Identifikationen af grisen er SGTIN og ID på slagteri er SlagteID. Der er endnu ikke etableret dataforbindelse mellem de allerede anvendte datasystemer på bedriften og Pigtracker. Tabel 1: Oprettelse af gris ID (tildeling af SGTIN) Tid SGTIN Hændelse Lokation :02: c93245a434d000000b2 Ind besætning/afdeling (født) :02: c93245a434d Ind besætning/afdeling (født) :02: c93245a434d b Ind besætning/afdeling (født) :01: c93245a434d000001ce Ind besætning/afdeling (født) 168 Tabel 2: Link mellem SGTIN og slagtenummer Tid SGTIN slagteid Hændelse Lokation :51: C93245E6C8D000005C A HængeID: Stukket, død ved slagtning Danish Crown Horsens :53: C93245E6C8D000007B6 HængeID: 5146 Stukket, død ved slagtning Danish Crown Horsens :47: C93245E6C8D A HængeID: Stukket, død ved slagtning Danish Crown Horsens Resultater og diskussion I Pigtracker var der to hovedmål nemlig at udvikle og teste UHF-RFID til brug i svineproduktionen samt at udvikle et system til online tracking af grise. Pigtracker-projektet har udviklet et elektronisk UHF-RFID-øremærke, som har vist en tilfredsstillende holdbarhed efter brug i en række testbesætninger. Under brug af disse mærker er der sket løbende rettelser i konstruktionen. Læsbarheden af disse mærker har været meget tilfredsstillende, således at man med håndholdt læser kan læse tags op til en afstand op til ca. 100 cm (afhængig af model) og med stationære læsere kan læse tags op til 2 meters afstand. Det skal dog understreges, at evnen til at bevare læseevnen over 14

15 længere tid (mere end 6 måneder) af praktiske grunde ikke er blevet undersøgt i Pigtracker. Der udestår således stadigvæk en række undersøgelser til at dokumentere holdbarhed af tags i hele grisens levetid. På den enkelte bedrift er der udviklet software, som på basis af læsninger af grisens nummer, automatisk registrerer og opdaterer grisens fysiske lokalisering indenfor bedriften. Data vedr. hændelser for den enkelte gris er logget centralt på en server, hvorved man indhente data fra den enkelte gris. Produktionen af øremærket er sat i gang af en kommerciel leverandør, og prisen på dette mærke er pt. 5,25 kr. Denne pris er under halvdelen af prisen for et øremærke med den allerede eksisterende teknologi til elektronisk mærkning af husdyr og kun få kroner over prisen på et mærke uden elektronisk chip. Dette viser, at der er en betydelig økonomisk fordel ved UHF-RFID. Med hensyn til læsning på slagteri udestår der fortsat en række udfordringer, som primært relaterer sig til det forhold, at tag-performance skal være i top, hvis man skal have 100 % læsning i slagterimiljøet. I løbet af projektperioden er resultater løbende afrapporteret ved en række møder og konferencer i ind- og udland. Disse møder og konferencer har været afholdt både i snævert landbrugsfaglig sammenhæng og i forbindelse med generelle RFID præsentationer. Projektet er endvidere omtalt i Rfidjournal [13], som er et globalt forum for RFID-teknologien. I projektperioden er der endvidere dannet et internationalt fagligt netværk for anvendelse af UHF-RFID til husdyridentifikation [14]. Projektets resultater er endvidere afrapporteret i en række fagblade såsom: Landbrugsmagasinet Svin, Hyologisk tidsskrift, Dansk Veterinærtidsskrift og Dyrlægen. Projektet er endvidere blevet omtalt i en række artikler i dagspressen. Konklusion På baggrund af ovenstående resultater kan det derfor konkluderes, at hovedmålene med Pigtrackerprojektet er nået. Konklusionen understøttes af meget positive tilbagemeldinger fra de deltagende testbesætninger, hvilket yderligere styrker troen på en fremtidig anvendelse af teknologien. På baggrund af disse resultater har Videncenter for Svineproduktion besluttet at anbefale brug af UHF-RFID til fremtidig elektronisk mærkning indenfor dansk svineavl. Det forudses at brugen af denne teknologi vil forplante sig videre ud i produktionsbesætningerne. Der er endvidere indgået aftale med GS1 om brug af EPC-datastandarden til nummerering af grisene. Svineproduktionen følger således de gældende standarder for UHF-RFID i andre brancher. Der arbejdes endvidere med UHF-RFID indenfor forsøgs- og udviklingsområdet, hvor teknologien anvendes til automatisk vejning (med logning af individuelt ID i vægten), adfærdsovervågning hos 15

16 fritgående dyr, ligesom brugen af UHF-RFID generelt har igangsat overvejelser omkring digitalisering af data indenfor svineproduktionen ikke kun ved identifikation af grise. Pigtracker-projektet har været med til at rette opmærksomheden mod en alternativ teknologi til husdyridentifikation. Da gældende internationale standarder for husdyridentifikation foreskriver brug af lavfrekvent RFID, ligger der naturligvis en stor opgave i at gøre kommercielle firmaer interesserede i at anvende UHF-RFID. Med beslutningen om at anvende UHF-RFID i dansk svineavl er der taget et vigtigt skridt til at gøre dette område kommercielt interessant. UHF-RFID er i mange år blevet anvendt i andre brancher. Anvendelse af UHF-RFID i landbruget giver derfor oplagte fordele i forhold til en fortsat teknologiudvikling og i forhold til aktuel prisudvikling på chips og læseudstyr. Hertil kommer, at der med Pigtracker er åbnet op for mulig anvendelse af UHF- RFID til andre husdyrarter og også i andre lande. Anvendelse af en ny datastandard til identifikation og sporing inden for landbruget vil øge mulighederne for synergi og kommunikation generelt indenfor fødevaresektoren. Referencer [1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] 16

Undersøge om øremærker kan aflæses på de ønskede positioner.

Undersøge om øremærker kan aflæses på de ønskede positioner. Rapport - PigTracker Test af øremærkelæsning på slagterierne 21. december 2011 Proj.nr 2000252. MAHD/CLC/HNH Baggrund I PigTracker-projektet er udviklet et UHF-RFID øremærke, som kan bruges i primærproduktionen

Læs mere

Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D. VSP Jens Otto Pedersen, svineproducent Silkeborg. Styr på grisene med ny teknologi til øremærker

Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D. VSP Jens Otto Pedersen, svineproducent Silkeborg. Styr på grisene med ny teknologi til øremærker Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D. VSP Jens Otto Pedersen, svineproducent Silkeborg Styr på grisene med ny teknologi til øremærker Dagsorden Præsentation Baggrund for ønsket om ny teknologi til at

Læs mere

ELEKTRONISK MÆRKNING AF SØER I UDENDØRS PRODUKTION

ELEKTRONISK MÆRKNING AF SØER I UDENDØRS PRODUKTION ELEKTRONISK MÆRKNING AF SØER I UDENDØRS PRODUKTION ERFARING NR. 1411 Elektronisk mærkning og identifikation af søer i udendørs produktion viser, at man sparer tid ved de daglige registreringer, specielt

Læs mere

etrace projektet Valur Norðri Gunnlaugsson valur@matis.is

etrace projektet Valur Norðri Gunnlaugsson valur@matis.is etrace projektet Valur Norðri Gunnlaugsson valur@matis.is etrace projektet etrace hvorfor Elektronisk sporbarhedssystemer baseret på programmer og automatiske data samling er den mest effektive løsning

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Track and Trace System Beskrivelse af registreringssystem til frugtavl

Track and Trace System Beskrivelse af registreringssystem til frugtavl Track and Trace System Beskrivelse af registreringssystem til frugtavl I samarbejde med Magerholm Frugtplantage på Sydfyn, har Balluff ApS udviklet og leveret et nyt og simpelt Track and Trace system til

Læs mere

Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi?

Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi? Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi? IT-drift Landsdækkende IT-service til landbrug Installation og drift af netværk IT support (via fjernbetjening) Softwareudvikling Datalogi Herd Management Statistik

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Guideline. EAN-systemet

Guideline. EAN-systemet Guideline Hammershusgade 17 DK-2100 København Ø Tel: 39 27 85 27 Fax: 39 27 85 10 www.ean.dk for anvendelsen af EAN-systemet til entydig identifikation af målepunkter i EL-forsyningssektoren samt EAN-13

Læs mere

Lokalisering og emneidentifikation

Lokalisering og emneidentifikation Lokalisering og emneidentifikation Henrik Stilling It-arkitekt Service Logistik www.regionmidtjylland.dk Introduktion Henrik Stilling henrik.stilling@stab.rm.dk It-arkitekt i Region Midtjylland siden 2008

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Brugermanual SIF (33069-04) Side 1/28. Godkendt af: Dato: Dokumentnr.: 077.024.214 Projekt: SIF (33069-04)

Brugermanual SIF (33069-04) Side 1/28. Godkendt af: Dato: Dokumentnr.: 077.024.214 Projekt: SIF (33069-04) Side 1/28 Brugermanual SIF (33069-04) Godkendt af: Dato: Side 3/28 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 4 1.1 Fangster, sporbare enheder og salg... 4 2 GENEREL NAVIGERING... 4 2.1 Login... 4 2.2 Log ud...

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

RFID giver mulighed for automatiseringer i logistikken og forsyningskæden

RFID giver mulighed for automatiseringer i logistikken og forsyningskæden RFID giver mulighed for automatiseringer i RFID giver mulighed for automatiseringer i logistikken og forsyningskæden af sektionsleder, emba, Finn Zoëga, Finn.Zoega@teknologisk.dk, Teknologisk Institut,

Læs mere

GS1 DataBar flere data på mindre plads. Version 2

GS1 DataBar flere data på mindre plads. Version 2 GS1 DataBar flere data på mindre plads Version 2 Der er ingen planer om at skrotte EAN stregkoden. Producenter (brand owners) kan selv bestemme om de vil drage fordel af GS1 DataBar, fx i forbindelse med

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Kom godt i gang med Dyreregistrering Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.

Læs mere

Integration mellem webcrm og NN Markedsdata

Integration mellem webcrm og NN Markedsdata Integration mellem webcrm og NN Markedsdata I samarbejde med NN Markedsdata (NNM) tilbyder webcrm følgende 3 tillægsmoduler, der giver mulighed for direkte integration mellem webcrm og NN Markedsdatabasen,

Læs mere

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark

Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)

Læs mere

StaldTek Fremtidens svinestald v. Malene Tofveson Nibe, TI

StaldTek Fremtidens svinestald v. Malene Tofveson Nibe, TI StaldTek Fremtidens svinestald v. Malene Tofveson Nibe, TI StaldTek - udvikling af svinestalde med avanceret, integreret robotteknologi Innovationsproces med danske landbrugsskoler, SDU og Teknologisk

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Konkret var målet med projektet at udvikle et udstyr, der automatisk. Nedenfor beskrives kort aktiviteter og de opnåede resultater.

Konkret var målet med projektet at udvikle et udstyr, der automatisk. Nedenfor beskrives kort aktiviteter og de opnåede resultater. Slutrapport SAF 5 WP3: Hygiejnisk fedtendehåndtering og dampsugning af bækkengang Dato 15. december 2013 Proj.nr. 2000244-1 Version 01 HCh Indledning Baggrund og formål Et af de steder på slagtekroppen,

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg er et område som er tidskrævende og typisk vil involvere flere operatører.

Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg er et område som er tidskrævende og typisk vil involvere flere operatører. Rapport Proceskontrol Hjælp til justering af maskiner 30. januar 2012 Proj.nr.2000201 MAHD/THAN/HNH Torben Hansen og Marchen Hviid Baggrund Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

AgroSoft A/S AgroSync

AgroSoft A/S AgroSync AgroSoft A/S AgroSync AgroSync er et AgroSoft A/S værktøj, der bliver brugt til filudveksling imellem WinSvin og PocketPigs. Fordele ved at bruge AgroSync: Brugeren bestemmer overførsels tidspunktet for

Læs mere

WEB-LOG systemet. Om WEB-LOG

WEB-LOG systemet. Om WEB-LOG DK WEB-LOG Om WEB-LOG Med WEB-LOG systemet er det muligt at registrere køretøjets aktiviteter via GPS f.eks. hvor køretøjet har været anvendt, hvilke funktioner på køretøjet der anvendes, samt i hvilket

Læs mere

Brugervejledning til Dyreregistrering

Brugervejledning til Dyreregistrering Brugervejledning til Dyreregistrering Dansk Kvæg 25. februar 2005 Brugervejledning til Dyreregistrering 1/13 Indledning Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme

Læs mere

ClinicCare CheckIn/Selvbetjening - smart og effektivt!

ClinicCare CheckIn/Selvbetjening - smart og effektivt! ClinicCare CheckIn/Selvbetjening - smart og effektivt! Juni 2015 Vi tilbyder to løsninger til brug for selvbetjening, dvs. hvor sekretæren ikke behøver kontaktes for at registrere ankomst. Vi har en kortlæser,

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Overblik over mine data, lokalt og centralt

Overblik over mine data, lokalt og centralt Overblik over mine data, lokalt og centralt Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvægs Kongres 2009 Teamleder Vibeke Christensen og IT-konsulent Henrik D. Rokkjær Dansk Kvæg Landscentret Dansk

Læs mere

Tlf. +45 7027 1699 Fax + 45 7027 1899

Tlf. +45 7027 1699 Fax + 45 7027 1899 Firmaordninger I firmaoversigten kan du holde styr på dit kundekartotek samt disses bookinger. Der kan desuden oprettes andre firmaer end dit eget. Herved kan der udbydes særlige ydelser på med egne arbejdstider.

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Mobil Lab 2 Generel guide

Mobil Lab 2 Generel guide Mobil Lab 2 Generel guide Mobil Lab 2 indeholder en masse teknologi, og som underviser kan det være en kilde til frustrationer, hvis teknologien ikke virker, eller hvis man er i tvivl om hvordan den betjenes.

Læs mere

Transport: En person kan let samle / adskille udstyret For at minimere løft, er Spray Scanneren udstyret med hjul der folder ned for ned transport.

Transport: En person kan let samle / adskille udstyret For at minimere løft, er Spray Scanneren udstyret med hjul der folder ned for ned transport. 03-10-2013 Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet undermarkforhold. Fordelingen måles med høj præcision,

Læs mere

Rapport. Koncept til systematisk dokumentation af dyrevelfærd på slagtedagen. Margit D. Aaslyng og Pia Brandt

Rapport. Koncept til systematisk dokumentation af dyrevelfærd på slagtedagen. Margit D. Aaslyng og Pia Brandt Rapport Koncept til systematisk dokumentation af dyrevelfærd på slagtedagen Margit D. Aaslyng og Pia Brandt 1. oktober 2015 Proj.nr. 2000265-15 Version 1 MDAG/PBT/MT Sammenfatning På slagtedagen udsættes

Læs mere

Inspirationsoplæg: teknologiske muligheder og hvad gør de andre

Inspirationsoplæg: teknologiske muligheder og hvad gør de andre Alders Tsunamien / Bomben Inspirationsoplæg: teknologiske muligheder og hvad gør de andre v. Stefan Wagner, Ingeniørhøjskolen i Århus Pervasive Healthcare Der bliver færre unge Færre i sundhedsvæsenet

Læs mere

Der søges om Projektmidler til modning vedr. udvikling og design af værktøjer som muliggør selvbetjente filialer

Der søges om Projektmidler til modning vedr. udvikling og design af værktøjer som muliggør selvbetjente filialer Ansøgning om tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K ANSØGER Silkeborg Bibliotek Lars Bornæs / Mogens Larsen Hostrupsgade 41A, 8600

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet

Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet undermarkforhold. Fordelingen måles med høj præcision, og uafhængig

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Mellem Slagtesvineproducent Navn Tlf.nr. Adresse og Tican Fresh Meat A/S, Strandvejen 6, 7700 Thisted Version 14 Oktober 2012 1. Generelt Ved underskrift

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

DAFA s. HACCP-guidelines. I henhold til DS 3027. DAFA Side 1 af 9

DAFA s. HACCP-guidelines. I henhold til DS 3027. DAFA Side 1 af 9 s HA-guidelines I henhold til DS 3027 Side 1 af 9 s HA guidelines for Operatører. Afsnit 1 1.1. Hvad er HA? Side 3 1.2. HA-processen Side 4 1.3. Flowdiagram for HA-systemet Side 5 1.4. Kontrol og rapportering

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får

Årsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Klassificeringskontrollen 1. marts 2016 Årsrapport for 2015 vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får 1.0 Organisering af

Læs mere

Beretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år

Beretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Beretning Nr. 47 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Projektstart: januar 2010 Projektafslutning: december 2011 Projektstart: 28.04.10 Projektafslutning:

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Webdyr

Kom godt i gang med DLBR Webdyr Kom godt i gang med DLBR Webdyr Kom godt i gang med DLBR Webdyr Udgivet Februar 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, KvægIT, 8740 5000

Læs mere

IT-referencearkitektur for Logistik & Sterilcentraler. Jan Stokkebro Hansen IT Arkitekt

IT-referencearkitektur for Logistik & Sterilcentraler. Jan Stokkebro Hansen IT Arkitekt IT-referencearkitektur for Logistik & Sterilcentraler Jan Stokkebro Hansen IT Arkitekt Center for It, Medico og Telefoni Jan Stokkebro Hansen Hvorfor en reference arkitektur Nye Sterilcentraler Nye Varemodtagelser

Læs mere

Oversigts billedet: Statistik siden:

Oversigts billedet: Statistik siden: 1 Tilslutning: Tilslut et nætværks kabel (medfølger ikke) fra serverens ethernet port til din router. Forbind derefter bus kablet til styringen, brun ledning til kl. 29, hvid ledning til kl. 30 Forbind

Læs mere

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet Varmestyringsmodulet, der kontrolleres fra EG Brandsoft kalenderen,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Udstyr beregnet for traditionel (håndværksmæssig) slagtning

Udstyr beregnet for traditionel (håndværksmæssig) slagtning SMÅ VIRKSOMHEDER - EU-KRAV Udstyr beregnet for traditionel (håndværksmæssig) slagtning Introduktion Teknikken, der bruges ved slagtning af kreaturer i forbindelse med produktion af fersk kød til konsum,

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Erhvervs-PhD på Højbjerg Maskinfabrik A/S

Erhvervs-PhD på Højbjerg Maskinfabrik A/S Erhvervs-PhD på Højbjerg Maskinfabrik A/S Hvordan kom vi i gang? Hvilke barrierer havde vi? Hvilke erfaringer gjorde vi os undervejs? Hvad har vi fået ud af det? HMF Product Management, Cranes 1 Højbjerg

Læs mere

Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste.

Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste. Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste. 1 Indhold 1 Sikkerhedsregler ved brug af centralstøvsugeren...............

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

IDAP manual Emission

IDAP manual Emission IDAP manual Emission Dato: 08-06-2005 16:32:35 Indhold INDHOLD... 1 1 EMISSION... 2 1.1 KURVER... 2 1.2 RAPPORTER... 5 1.3 DATA REDIGERING... 6 1.3.1 Masse redigering... 7 1.3.2 Enkelt redigering... 10

Læs mere

FarmOnline. klima for vækst

FarmOnline. klima for vækst FarmOnline klima for vækst Global vækst skaber stor efterspørgsel SKOV er førende på det internationale marked for klimastyring og produktionsovervågning til animalsk produktion og har mere end 40 års

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

MEKANISK OVERLASTSIKRING SM4067 SM4068

MEKANISK OVERLASTSIKRING SM4067 SM4068 MEKANISK OVERLASTSIKRING SM4067 SM4068 BRUGERMANUAL 1 VIGTIG INFORMATION DENNE VEJLEDNING ER UDELUKKENDE RETTET MOD KVALIFICEREDE INSTALLATØRER. DISSE OPLYSNINGER MÅ IKKE UDLEVERES TIL SLUTBRUGERE. LÆS

Læs mere

Deres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009

Deres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009 Justitsministeriet Dyrevelfærdskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Cristina Gulisano Lyren1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail:

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske krav og godkendelse m.m. til øremærker, elektroniske øremærker og chip til kvæg, svin, får og geder 1)

Bekendtgørelse om tekniske krav og godkendelse m.m. til øremærker, elektroniske øremærker og chip til kvæg, svin, får og geder 1) (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-14-31-00040 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

RFID teknologi og detailhandlen

RFID teknologi og detailhandlen RFID teknologi og detailhandlen Banebrydende pilotprojekter kan være løftestangen, der sætter nye standarder for effektivisering af forsyningskæden i detailhandlen i de kommende år. v/finn Zoëga, Chefkonsulent,

Læs mere

Golf Laser Afstandsmåler MAX 400. Brugermanual

Golf Laser Afstandsmåler MAX 400. Brugermanual Golf Laser Afstandsmåler MAX 400 Brugermanual Læs venligst manualen grundigt igennem før afstandsmåleren tages i brug og gem manualen til fremtidig brug. 1. INTRODUKTION Golf Laser Afstandsmåler er en

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR

BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR Side 1 til vandsensor Introduktion Vandsensoren er designet til at opdage vand, f.eks. ved oversvømmelser i din bolig. Den kan placeres alle steder, hvor der kan være risiko

Læs mere

Ekspertgruppen for afklaring af tekniske problemstillinger ved at etablere og implementere en ny kortprojektion.

Ekspertgruppen for afklaring af tekniske problemstillinger ved at etablere og implementere en ny kortprojektion. Ekspertgruppen for afklaring af tekniske problemstillinger ved at etablere og implementere en ny kortprojektion. Erik Wirring, LE34 Peter Cederholm, AAU Henrik Vad Jensen, Vejdirektoratet Per Knudsen,

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

Bookingsystem til hoteller. JTA-Data Jylland JTA. Vinkelvej 108a 8800 Viborg Tlf. 86672024 www.jta-data.dk DATA. Jylland

Bookingsystem til hoteller. JTA-Data Jylland JTA. Vinkelvej 108a 8800 Viborg Tlf. 86672024 www.jta-data.dk DATA. Jylland Bookingsystem til hoteller -Data: C5 bookingsystem til hoteller Indhold 1. Daglig brug af bookingsystemet. 2. Ny booking et værelse 3. Ny booking flere værelser 4. Ankomst 5. Rengøring 6. Afrejse 7. Værelsesoversigt

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

Ruko SmartAir. Updater installation

Ruko SmartAir. Updater installation Ruko SmartAir Updater installation Introduktion. Updateren er en speciel enhed som giver os mulighed for at tilføje, læse og skrive funktioner i en offline installation. Med læse og skrive funktionen kan

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Anvendelsesvejledning for entydig identifikation af målesteder i naturgas distribution ved hjælp af EAN-systemet.

Anvendelsesvejledning for entydig identifikation af målesteder i naturgas distribution ved hjælp af EAN-systemet. Anvendelsesvejledning for entydig identifikation af målesteder i naturgas distribution ved hjælp af EAN-systemet. Version: 1.0, maj 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund... 2 2. Mål... 2 3. Definition

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde 20/09/13 Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde Indledning I forbindelse med klagesagen over døgnarbejdet på Marmorkirken

Læs mere

Den intelligente reol. - rapport fra Silkeborg Bibliotek

Den intelligente reol. - rapport fra Silkeborg Bibliotek Den intelligente reol - rapport fra Silkeborg Bibliotek Juli 2006 Den intelligente Reol Projektmodning støttet af Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje Projektmodning er foregået via en arbejdsgruppe på

Læs mere

Climaster ZCF luftbehandlingsaggregat. Brugervejledning - Quickguide

Climaster ZCF luftbehandlingsaggregat. Brugervejledning - Quickguide Climaster ZCF luftbehandlingsaggregat Brugervejledning - Quickguide EXHAUSTO A/S Odensevej 76 DK-5550 Langeskov Tel. +45 65 66 12 34 Fax +45 65 66 11 10 exhausto@exhausto.dk www.exhausto.dk 1 Generelt

Læs mere

2008/2. Clean Mate 365. DK Betjeningsvejledning. Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - www.texas.dk - post@texas.

2008/2. Clean Mate 365. DK Betjeningsvejledning. Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - www.texas.dk - post@texas. 2008/2 DK Betjeningsvejledning Clean Mate 365 Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - - post@texas.dk 1. Indholdsfortegnelse 2. Sikkerhedsforskrifter... 3 3. Identifikation...

Læs mere

5 trin. ind i stregkodernes verden

5 trin. ind i stregkodernes verden 5 trin ind i stregkodernes verden Version 1.1 - juni 2010 Copyright GS1 Denmark 2010 ONE global system ONE global standard ONE global solution Globale produktnumre og stregkoder Hvordan og hvorfor Introduktion

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

Teknisk vejledning. Stregkodemærkning på primærpakninger og sekundærpakninger for lægemidler patientsikkerhed

Teknisk vejledning. Stregkodemærkning på primærpakninger og sekundærpakninger for lægemidler patientsikkerhed Teknisk vejledning Amgros I/S Dampfærgevej 22 DK-2100 København Ø Tel: +45 8871 3000 Fax: +45 8871 3008 www.amgros.dk amgros@amgros.dk Stregkodemærkning på primærpakninger og sekundærpakninger for lægemidler

Læs mere