NEWSGERRIGE BØRN? DR Ultra Nyt i børnekulturelt perspektiv

Transkript

1 NEWSGERRIGE BØRN? DR Ultra Nyt i børnekulturelt perspektiv Master i børne- og ungdomskultur medier og æstetiske læreprocesser Child and Youth Cultures, Aesthetic Learning, Processes and Multimedia 9 Masterafhandling Master s Thesis Maria Bruun Eksamensnummer: Antal typeenheder: Vejleder: Herdis Toft Må gerne offentliggøres

2 Indhold 1. Abstract Indledning 2 Problemformulering Baggrund Form og opbygning 4 2. Metode 5 Valget af informanter 6 Mindmaps 8 Fravalg Teoretisk grundlag 10 Det komplekse kulturbegreb 12 Legeteoretisk afsæt 13 Karnevalisme teori 14 Medialisering Definition af Ultra Nyt 17 Hvad er nyheder? 17 Hvor er nyheder? 17 Hvorfor skal børn have nyheder for børn? 18 Kanaldeling 19 Ultranyt.dk 20 Bekymring og interesse om Børnerådet og Børnekonventionen 21 Opsamling Analyse del 1: Interviews 24 Interview 1 før Ultra Nyt 24 Om nyheder generelt 24 Om nyheder for børn 25 Om formatet på børnenyheder 27 Om dem selv 28 Tanker om skolen 29 Tanker om leg 29 Opsamling 30 Analyse interview 2 med Ultra Nyt 30 Identifikation i mobbehistorierne 31 Sydfyn Style 31 Projekt 33 Dyr er kedelige 34 Karnevalistisk træk 34 Opsamling Analyse, del 2: Karneval og demokrati 36 Delkonklusion Konklusion Perspektiv 48 Litteratur 50 Bilagsmateriale Forældre/barn tilladelse Grundspørgsmål Mindmaps Transskription af interviews Screendumps fra Ultranyt.dk Projektmodningsbrev samt uddrag af mailkorrespondance

3 1. Abstract This master s thesis examines Ultra Nyt (Ultra News), a news program for children on the TV channel DR Ultra. Ultra Nyt was first broadcast on 4 th March, Through qualitative interviews with three children and subsequent analysis the aim is to explore how children experience the news phenomenon in general as well as the form and content of the show. The theoretical approach to the thesis is a pragmatic one and the understanding of children s culture is based on various theories of childrens play and a carnivalesque perspective. The central premise of Ultra Nyt is one of democratic participation and has its origin in the UN Convention on the Rights of the Child. The target audiences for the show are children but it is necessary to acknowledge that Ultra Nyt also functions as an educational tool. This paper concludes that children show varying levels of interest in the news broadcasts. But regardless of the degree of interest, it identifies two distinct types of news that are significant in relation to informal learning processes. In extension of the children s interest in news with a relational or carnivalesque approach this paper demonstrates how to cultivate these informal learning processes. This naturally happens by embracing children s play culture and when this is genuine, it engenders involvement and thereby a personal interest which is an essential link to reflexivity. Through reflexivity ownership is created which begins the informal learning process. With this insight further work must examine how a non-relational or carnivalesque approach to news can engage children. 1

4 1.1 Indledning Min første umiddelbare interesse blev vakt, da jeg i efteråret 2012 hørte, at DR lagde planer om at sende nyhedsudsendelser til børn. Nyhedsværdien i sig selv var stor, og jeg begyndte at forfølge udviklingen. Dermed blev min tænkning konstant stimuleret, for hvorfor er der eller hvem har brug for nyhedsudsendelser til børn? Spørgsmålene blev ved at stille sig i kø; hvor kom ønsket fra, hvilket syn på børn var gældende, hvad skal børn bruge det til, er det leg eller undervisning, hvad er målet og formålet, har børn lyst til at se det osv. Et hidtil voksent format med indhold henvendt til voksne, nu serveret i en børneudgave. Umiddelbart et ønske om at delagtiggøre børn i verden omkring dem, men måske også et ønske om at børn lærer heraf? På den ene side så jeg børnene, deres opfattelse og brug eller ikke-brug af nyhederne; børns egen kultur og på den anden side de voksne; politisk beslutning, programpolitik, kanaldeling; den voksne forståelse af børnekulturen. Men i høj grad også et demokratisk rum for videndeling mellem børn og voksne, og måske et mulighedsrum for uformelle læreprocesser. Nyheden om nyhederne måtte undersøges nærmere, for den var på ingen måde en fuldbyrdet eksistens, men en del af et meget større billede. Det bragte mig frem til følgende problemformulering: Ud fra en pragmatisk kulturel vinkel ønsker jeg at undersøge følgende fra et forskningsperspektiv; Hvilke hensyn er der taget til børn i DR's nyhedsudsendelser for børn; pædagogiske, æstetiske, kulturelle, læringsmæssige eller andre? Er nyhedsudsendelserne rum for uformel læring? Og parallelt hermed Hvilken rolle har nyhedsudsendelserne i børns hverdagsliv og legekultur? 2

5 1.2 Baggrund Min tilgang til denne afhandling udspringer af en baggrund dels som børnebibliotekar gennem 14 år, dels som projektleder på udviklingsprojektet Live fra Ramasjang på hele landets børnebiblioteker 1 og ikke mindst som masterstuderende i børne- og ungdomskultur, medier og æstetiske læreprocesser. Processen har varet ca. 8 måneder fra den første spirende tanke til den færdige afhandling. Det vil sige, at jeg i december 2012 startede den første indledende fase, hvor det overordnede tema for afhandlingen blev fastsat, nemlig Ultra Nyt nyheder for børn på DR s nye kanal for de 7 til 12 årige børn. Næste fase, tiden før Ultra Nyt, forløb over januar og februar 2013 og blev benyttet til den første indsamling af mit forskningsmateriale, min empiri samt den første bearbejdning heraf. Den tredje fase, tiden med Ultra Nyt, blev ligeledes brugt til indsamling af empiri og bearbejdning. De sidste måneder er det samlede materiale blevet analyseret. I processens første faser var jeg ansat i DR som projektleder og således inspireret og påvirket af, hvad der foregik omkring mig. 1 Se evalueringsrapporten fra projektet i Kulturstyrelsens projektbank her 3

6 1.3 Form og opbygning Udgangspunktet for nærværende afhandling er empirisk materiale indsamlet over ca. 4 måneder. Arbejdet er således forskningsbaseret, og analyser og diskussioner tager afsæt i denne kvalitative empiri. Afhandlingen har fem dele. Første del består af abstract, indledning, problemformulering og baggrund. Anden del indeholder diskussion af metodevalg samt teoretisk grundlag. Tredje del omfatter en definition og analyse af Ultra Nyt på DR Ultra. Hvad er det, hvorfra kommer behovet/ønsket osv., hvor konteksten er børns digitale medievaner. Fjerde del er mine analyser af den indsamlede empiri; analyse af før Ultra Nyt interviewet og analyse af med Ultra Nyt interviewet, som løbende vil blive sammenholdt med mit teoretiske grundlag. I denne fjerde del kontekstualiseres analysen med perspektiver på uformelle læreprocesser. I femte og sidste del findes konklusion og perspektiv. Del 3 og 4 afrundes med opsamlinger, del 4.1 med en delkonkonklusion. Afslutningsvis findes litteraturhenvisninger samt bilag. Vedlagt den fysiske udgave af nærværende masterafhandling er cd med empirien til validering. 4

7 2. Metode Etymologisk stammer ordet metode fra det græske méthodos og det latinske methodus, hvor meta betyder efter eller hen til, og hodos betyder vej. Altså er metoden vejen hen til (noget). Hvilken vej jeg vælger har betydning for mit resultat. Da målet er at opnå viden om børns syn på Ultra Nyt, er en blanding af det kvalitative interview og en narrativ metode min tilgang, for via denne vej at komme tæt på børns egen kultur. Det hænger i nogen grad sammen med, hvad jeg vil komme ind på senere i afhandlingen, nemlig FN s Børnekonvention, om demokrati og inddragelse, om at give børn lov til at udtrykke sig og at høre børn. Imidlertid må det understreges, at der uanset tid og sted, vil være ulige magtforhold mellem barn og voksen, mellem interviewer og interviewede. I et forsøg på at opveje dette, har jeg interviewet flere børn ad gangen. I det første interview 2 børn og i det andet 3 børn. Børnene kunne både bruge hinanden som støtte, men også som refleksions-partnere, forstået på den måde at børnene kunne supplere og inspirere hinanden til nye vinkler, og dermed opnå større refleksion i interviewet. Før begge interview har børnene været i skole og klub. Alt det der er foregået i løbet af dagen, i samspil og modspil, har selvfølgelig betydning for, hvordan interviewet forløber, men vil ikke blive yderligere behandlet her. Det er væsentligt at pointere at konteksten er betydningsfuld, og derfor er denne afhandling, som enhver anden, konstruktivistisk i sit udgangspunkt: Den er sandheden set herfra, hvor jeg står og ikke et entydigt billede, altså ikke Sandheden, men mit billede af sandheden, billeder af sandheden. En kontinuerlig metarefleksion over min forskningsproces, hvordan jeg har interviewet børnene, hvordan jeg har tolket det, er fuldstændig basal. Min forforståelse, mit blik, min tænkning har afgørende betydning for min dataproduktion. Der er ingen rigtige løsninger, men muligheder med forskellige konsekvenser. Derfor er refleksionen mit vigtigste redskab. Refleksion er at tage ansvar for fremtidige konsekvenser af nutidige handlinger 2 Målet er at nå en indsigt i børns perspektiv gennem kombinationen af mit empiriske materiale og mit teoretiske grundlag. 2 Dewey, John (1980): Uddannelse og demokrati, s

8 Derfor har jeg foretaget 2 kvalitative interviews, samt observeret ved en se-ning af programmet. Valget af informanter Til det første interview har jeg valgt to børn, som jeg har et indgående kendskab til; min søn og en af hans bedste kammerater. Til det andet interview er inviteret yderligere en kammerat, som jeg kun kender lidt. Der er åbenlyst både fordele og ulemper ved at vælge børn jeg kender, men fordelene vejer tungest. Vigtigt er det, at børnene er trygge ved mig og tør sige deres mening uden tøven. På denne måde har jeg på forhånd befundet mig i felten, været en del af børnenes hverdagsliv i mange år, og er ikke en fremmed, der først skal til at tilegne sig kulturen 3. Det samme gør sig gældende i det forhold, at de kender hinanden indbyrdes. Forældrene er på forhånd informeret om interviewet, og børnenes fornavne vil forekomme i afhandlingen efter aftale med både børn og forældre 4. De punkter jeg nævner som positiv begrundelse for at bruge børn jeg kender, kan uden problemer vendes rundt til at virke modsat. At jeg har befundet mig i felten i mange år, gør mig blind for det der rør sig, børnene kender mig, og ved at jeg har brug for disse interviews til at gøre mit arbejde. De ved i nogen grad, hvad jeg mener og tænker og deres svar vil måske afspejle dette. Omvendt, interviewer jeg børn som jeg ikke kender, vil der måske være en tendens til en lukket og utryg atmosfære og mindre grad af refleksion undervejs. Før vores første interview i februar 2012 vidste børnene kun meget lidt eller slet intet om mit afhandlingsarbejde. De var ikke på forhånd informeret om mine spørgsmål, kun om det overordnede, brede tema; tv og nyheder. På det tidspunkt var jeg ansat i DR Ramasjang, hvilket børnene var ganske meget bevidste om. Jeg var meget opmærksom på min rolle især på dette 3 Gulløv, E. & Højlund (2003): Feltarbejde blandt børn 4 Se bilag, forældre/barn godkendelse 6

9 tidspunkt, da Ramasjang ofte vækker stor interesse blandt børn. Igen er det en fordel, at jeg i informanternes øjne er mere mor og knap så meget DR Ramasjang. Jeg havde planlagt en række spørgsmål til det første interview, som jeg brugte til at komme nærmere et børneperspektiv 5. Forud for andet interview, ser vi sammen en Ultra Nyt udsendelse 6. Helt overlagt har jeg ikke forberedt for mange spørgsmål, for på den måde ikke at styre interviewet i en bestemt retning. Det interessante er at se og høre, hvad de siger, uden at jeg nødvendigvis har spurgt om det. Jeg håber, at jeg i en vis udstrækning kan være deltagende observatør i interviewet og lade børnene styre retningen, selvfølgelig med emnet Ultra Nyt for øje. Alberte er meget stille gennem hele det andet interview, og de fleste af hendes udsagn går på at erklære sig enig med Mikkel. Heri opstår dilemmaet med konteksten. Først efterfølgende bliver jeg opmærksom på, at der nok har været nogle spændinger mellem de tre børn. Jeg hverken kan eller skal forfølge det her, men senere på dagen siger Mikkel, at de to andre ikke er bedste venner, så næste gang er det nok bedst at du lige spørger mig, hvem der er bedst at interviewe. Jeg har ikke i høj nok grad været opmærksom på børnene som eksperter i eget liv og derfor, interessant nok, ikke taget højde for inddragelse i denne fase. Begge interviews er optaget og siden hen transskriberet 7. Det er gjort ud fra ønsket om at analysere det sagte efterfølgende, da dette umuligt kan gøres undervejs. Ytringer, pauser osv. har betydning for den samlede analyse 8. Det er et uvurderligt værktøj at have det transskriberede interview, da det modsat det fysiske interview, ikke er en begrænset begivenhed. Med det transskriberede kan jeg grave ned, og analysere dialogen. 5 Se bilag, grundspørgsmål 6 Via dette link kan den pågældende nyhedsudsendelse ses: Ultra Nyt d. 30. maj Se begge interview i deres fulde længde i bilag. Vedlagt er også cd til aflytning 8 Kvale, Steiner (2009): Interview introduktion til et håndværk 7

10 Det første interview foregik i mit køkken og varede ca. 11 minutter. Det var på mange måder en uformel ramme; det hjemlige kombineret med vingummi og saftevand 9. Det andet interview var af praktiske årsager henvist til lidt mere formelle rammer. På den planlagte interviewdag nummer to var jeg uden internetforbindelse, og vi kunne derfor ikke se programmet på nettet. Dette var også et praktisk krav, da børnene skulle være hjemme før aftensmad, og derfor var det ikke muligt at se den direkte udgave af Ultra Nyt kl Køkkenet blev altså skiftet ud med et mødelokale på det lokale bibliotek. Her så vi først Ultra Nyt fra torsdagen 3 dage tidligere, og bagefter talte vi om programmet. Fordi rammen var skiftet ud, blev interviewet mere formelt. Interviewet varede ca. 13 minutter. Ingen af de tre børn havde selv bedt om at blive valgt som informanter, men vi havde afstemt forventninger og underskrevet en kontrakt, og dermed indgået en fælles aftale om forløbet 10. Som Gulløv skriver, er det vigtigt, at aktørerne ( )etablerer enighed om, hvad den lokale opgave er og hvilke regler der gælder i et bestemt møde 11. To børn er 9 år og en er 10 år og befinder sig dermed midt i målgruppen for DR s Ultra Nyt, som er 7 til 12 år. Mindmaps Undervejs har jeg benyttet mig en del af mindmaps. Det har været en god måde at skabe overblik, samt at få øje på sammenfald, nye vinkler osv. I bilagsmaterialet 12 er et par af disse mindmaps, som illustration på, hvordan processen har forløbet. Fravalg I de første måneder af processen valgte jeg at lave en spørgeskemaundersøgelse på en skole. Spørgeskemaet sendte jeg efter aftale med skolelærer og skoleledelse ud via skoleintra til alle 2., 3., 4. og 5. klasser. Ønsket var at få et kvantitativt billede af samme spørgsmål, som de 9 I modsætning til i skole, institution eller andre offentlige rum: Gulløv, 2006, s Ibid. 11 Ibid. S mindmaps er medtaget, se bilag 8

11 kvalitative interviews skulle give mig. Spørgeskemaundersøgelsen blev sendt som mail, og var på den måde både frivillig og anonym. Spørgeskemaet skulle gennem en forælder for at komme til barnet, da den var sendt til forældr en, og jeg kunne derfor ikke med sikkerhed vide, at det var børn der havde besvaret skemaerne. Jeg modtog 40 besvarelser. Ideelt set kunne jeg have modtaget omkring 200 svar, og det havde jeg regnet med. Da besvarelsesprocenten efterfølgende viste sig at være relativt lav, satte det andre tanker i gang hos mig. Nemlig at kvalitative interviews med efterfølgende dybdegående analyse ville give mig et anderledes nuanceret billede. Jeg kunne vælge at gå i dybden med spørgeskemaerne, men vælger i stedet at holde mit fokus på interviewene. Valget er desuden truffet ud fra den betragtning, at det på ingen måde er muligt, som i det kvalitative interview, at forfølge interessante udsagn. Spørgeskemaet er låst og i en vis grad uinteressant i forhold til mine interviews, hvor jeg opnår ny, uplanlagt viden. Spørgeskemaundersøgelsen er derfor ikke vedlagt i bilagsmaterialet, men kan selvfølgelig rekvireres hos undertegnede, hvis ønsket opstår. 9

12 2.1 Teoretisk grundlag Børn er på dagsordenen. Det er der intet nyt i, de har været det siden barndommens fødsel, siden barndommen som en særlig alder begyndte at blive udskilt. Med Ariès 13 blev det tydeliggjort, at barndommen er tæt forbundet med den måde familiemønsteret har udviklet sig på. Med paradigmeskiftet 14 udviklede der sig et dobbeltsyn på barnet, der på den ene side var et romantiserende 15 billede af barnet som rent og uskyldigt, nærmest guddommeligt og på den anden side ufærdigt, tomt og næsten djævelsk, i hvert fald syndigt. Her kommer opdragelse og skole ind i billedet, og er samtidig med til at gøre linjen mellem barn og voksen fuldstændig klar. Op gennem og 1900-tallet kommer opmærksomheden omkring børns læring mere og mere i fokus, og den uformelle læring bliver udskiftet med en rammesat indlæring. Ligeledes kom legen i fokus som modstykke 16. I 1900 er Ellen Key 17 foregangskvinde til opfattelsen af barnet som fundament for det voksne menneske. Dewey 18 følger hende et stykke af vejen. John Dewey opererer som den første med vækstbegrebet som kulturbegreb. Det betyder at han ser livet som vækst og nøgleordet er livslang læring, fordi alle stadier af liv er lige sandt. Uanset alder, er vi under konstant udvikling, konstant vækst 19. Alle livsfaser er på samme tid kim, frø, spire, ung og gammel. Alle livsfaser har noget at lære hinanden og lære af hinanden. Et samfund der er udviklingsorienteret 20 og progressivt anskuer alle forskelligheder som værdifulde, fordi der i samspillet vækstes, og opfatter derfor ikke barn og voksen komparativt. Vækstmuligheden ligger i potentialet til at udvikles. Derfor er det ikke et enten eller det er et både og set i forhold til beings eller becomings 21 begrebet. Vi er både beings og becomings. Især børn er gode til at leve i nuet, hvilket er en egenskab som faciliterer lysten til at lære af livet selv. 13 Ariès, Philippe (1982): Barndommens historie. Se også Ambjörnson 14 Juncker 15 Rousseau, Jean-Jacques (1762): Émile 16 Se fx Fröbel m.fl. 17 Key, Ellen (1902): Barnets aarhundrede 18 Dewey 19 Ibid. s Ibid. s Juncker, Beth (1998): Når barndommen bliver kultur m.fl. 10

13 Stadig er der forskel på barnet og den voksne, og denne forskel skal benyttes til at kontekstualisere børns evner og aktiviteter i en udviklingssammenhæng. Den viden som individer gradvist tilegner sig, vil konstant fungere som springbræt til ny læring, ny viden. Alternativt kan børns kultur tredeles i begreberne for, med eller af børn 22 : denne model beskriver kultur af børn, kultur med børn og kultur for børn; børns egne fortællinger og udtryksformer overfor udvekslingen eller samværet mellem barn og voksen igen overfor kulturprodukter lavet til børn. Modellen er meget egnet til at skabe et kulturelt (og pædagogisk) overblik over konteksten. Men samtidig med at tredelingen kan hjælpe til at se og forstå, kan den også spænde ben for den konstante kombination af kategorierne. Det er med andre ord et spørgsmål om kultur. Den måde hvorpå børns kultur opfattes og i nogen grad i forhold til den voksne kultur. Paradoksalt er det at legen i sin tid blev skilt fra undervisningssituationen til, at der i dag er stor opmærksom rettet mod den læring, der sker gennem legen, den uformelle læring. Mange teoretikere har for længst slået fast at det er gennem leg, både kognitivt og æstetisk, at mennesker udvikler sig 23. Carsten Jessen skriver uden udveksling af viden, ingen kultur og ingen kulturel udvikling 24 og lægger sig dermed i kølvandet på Geertz 25 som påpeger kulturens rolle for mennesket. Kulturen som den, der former os, underforstået forskellige måder at lære på samt måder at udveksle viden på. Dewey mener, som før omtalt at vi kun lærer gennem leg, at legen er interaktion i en vækstkompetence situation 26. Interaktionen er til stede fra en ganske tidlig alder. Stern 27 peger på, at evnerne til at indgå i lærende fællesskaber og videndele etableres i de første år af barnets liv. Derfor må barnet ses 22 Flemming Mouritzen 23 Piaget, Dewey, Bateson, Jessen m.fl. 24 Jessen, Geertz, Clifford Lægger sig op ad Batesons teori om framing 11

14 som en naturlig ressource på viden- og læringspotentiale. Men - man lærer ikke ved den blotte aktivitet, men gennem handling og refleksivitet, dialog og interaktion. Refleksion og gøren er afgørende for en uformel eller æstetisk læreproces. Altså ikke learning by doing men interaktion, som kræver at en oplevelse indoptages og reflekteres over efterfølgende. Der er der en æstetisk læreproces. Individet gør oplevelsen til en æstetisk oplevelse 28. Derfor vil jeg senere (kap. Analyse, del 2: Karneval og demokrati) lade empiri og teori gå i klinch med hinanden for at få et mere nuanceret billede af refleksivitetens betydning. Det samme gør sig gældende i forhold til kultur som gøren 29. Det komplekse kulturbegreb Kultur som gøren hænger sammen med det pragmatiske, komplekse kulturbegreb. Dette kulturbegreb fungerer både komplekst, performativt og refleksivt, og stammer fra blandt andre Anne Scott Sørensen 30. Tidligere var kulturbegrebet koncentreret om kunsten, altså et snævert kulturbegreb, men i det 20. århundrede er der gradvist kommet større fokus på et bredt kulturbegreb. Det komplekse kulturbegreb forstår kultur i forhold til konteksten, og rummer både en snæver og en bred kulturforståelse. Det vil sige, at kultur både er noget vi er og noget vi har, samt noget vi kan eller gør. I denne sammenhæng er fokus på gøren som repræsenterer det praktiske, ekspressive og refleksive, og som indgår i sociale relationer eller processer i konteksten viden eller magt, fx traditionel kulturformidling. 27 Stern, Dewey er den første der taler om interaktion mellem værk og publikum 29 Scott Sørensen, Anne m.fl. 30 Nye kulturstudier (2010) 12

15 Legeteoretisk afsæt Børn leger, og har altid leget. Voksne leger for den sags skyld også, det kommer blot til udtryk på anden vis. We all play occasionally, and we all know what it feels like 31. Sutton-Smith beskriver legen som kompleks, fordi vi alle kender følelsen, men er uenige i den teoretiske rammesætning om leg. Huizinga s teori fra 1960erne 32 går direkte på, at vores kultur er grundlagt i leg 33. Underforstået er det gennem legen vi, vores kultur, udvikles. For ham er legen udelukkende en frivillig handling. Uden frivillighed, ingen leg. Piaget 34 har fokus på barnets læring, og ser derfor leg som billede på barnets udviklingsproces, barnets kognitive udvikling. Callois 35 deler legen op i legekategorier; Agon (konkurrence), alea (chance), mimicry (imitation) og ilinx (svimmelhed). Disse kan kombineres dog ikke uhæmmet. Hvis fx. alea og ilinx sættes sammen, opstår der fare og en uønsket situation. Hos Callois kommer der ikke noget ud af legen, den er situationen. Interessant i denne sammenhæng er at se nærmere på de karakteristiske træk som leg har. Leg betegnes oftest som fri og lystfuld, spøgende og spontan, inkluderende og stemningsskabende. Den er frivillig og lysten, engagementet og motivationen kommer indefra. Leg kan forstås som en social proces, hvor der læres gennem deltagelse i et socialt og kulturelt fællesskab. Flemming Mouritsen 36 mener desuden at leg kræver gode legeegenskaber. Leg er en løbende tilegnelsesproces, hvor barnet konstant udvikler sig i en form for mesterlærer. Legen læres i leg. I legen bliver der vendt op og ned på det hverdagslige, barrierer bliver nedbrudt, og parodien er af stor betydning. Med parodien tager børn kultur for børn, og gør den til kultur af børn. Gør den til deres egen, gør den til legekultur. På den måde viser børn sig som aktive kulturskabere modsat passive kulturforbrugere. 31 Brian Sutton-Smith, Brian (2001): The Ambiguity of Play 32 (Dansk udg.) 33 Huizinga, Johan (1963): Homo ludens 34 Piaget, Jean (2002/1972): Barnets psykologi 35 Callois, Roger (1958) 36 (1996) 13

16 I det følgende præsenteres Bakhtin's 37 karnevalismeteori, som i høj grad kan kobles på legekulturen. Karnevalisme teori Den russiske Mikhail Bakhtin ( ) bevægede sig indenfor litteraturteori, sprogfilosofi, semiologi med meget mere, blandt andet kulturhistorie. Bakhtin bruger ordet karnevalisme for den folkelige latterkultur og den groteske realisme 38. Ifølge Bakhtin eksisterer der fire grundelementer i det middelalderlige karneval, hvor mennesker levede i et ligeværdigt fællesskab med både udvikling og forandring; universalitet, fest, frihed og ambivalens 39. De er idealet, som kun udlevedes under karnevallet, og udgjorde på den måde et modsætningsforhold til den officielle kultur. Bakhtins karnevalisme teori udspringer herfra. Universalitet refererer til karnevallets demokratiske grundtanke. Under karnevallet var alle lige. Der blev ikke skelnet mellem skuespillere og publikum, ligesom der heller ikke blev skelnet mellem høj og lav i samfundet. På den måde blev de eksisterende hierarkier opløst for en stund. Latteren der fulgte med karnevallet var også universel. Den var for alle, af alle og var på den måde symbol på ytringsfrihed og lighed. Latteren var dog ambivalent, da den samtidig blev brugt til at parodiere, fx klovner eller narre, som udstillede magthavere. Festen er for Bakhtin et kulturelt fænomen. Karnevallet suspenderer hverdagen sætter hverdagslivet i scene; der går leg i den. Bakhtin modstiller også karnevallet til de officielle, traditionelle fester. Den traditionsbundne hverdagslige kultur fejrer det der har været og det som er, modsat den karnevalistiske kultur som sætter det der kommer, forandring og fremtid, højest. Frihed er karnevallets verdenssyn. Her bliver den gældende kulturs normer og værdier sat i 37 Karneval og latterkultur (1965) 38 Ibid. 39 Ibid. s

17 perspektiv. Det demonstreres i en venden-verden-hovedet. Udtrykket ses i den rolleleg eller rollebytning, der finder sted under karnevallet, og følgelig skaber en social ligeværdsfølelse. Karnevallet konkretiserer utopien om alle mennesker som ligemænd og -kvinder, og som følge heraf opstår et frit sprog, ubelastet af form og etikette. Det er sjofelt og nedsættende, men dog aldrig nedladende. Dette genskabende element er vigtigt, da det fører til ambivalensen: Ambivalensen er en del af kernen i begrebet, da al denne parodiering både genføder og fornyer, samtidig med at den benægter. Karnevalismens æstetiske udtryksform benævnes som grotesk realisme, og handler særligt om en overvægt af det kropslige samt degradering og pral. Kroppen bliver sat i spil og hylder det vulgære, det uskønne og det erotiske, med her tilhørende kropsåbninger og -funktioner. Bøvser, prutter osv. forherliger det jævne, det jordnære; kroppen. Kort kan den karnevalistiske kultur beskrives således: - demokratisk grundtanke om ligeværdighed - opløsning af hierarkier og udviskning af skel - degradering, satire og parodi - latter som symbol for ytringsfrihed - fokus på det kropslige og vulgære Væsentligheden og sammenfaldet mellem legens og karnevalismens træk vil blive yderligere behandlet senere 40. Medialisering Med i denne kontekst må tv som medie nødvendigvis berøres, da Ultra Nyt er en del af programfladen 41. Tv er på ingen måde et nyt medie, og vil måske med tiden blive 40 Se kap. Analyse, del 2: Karneval og demokrati 41 Programflade defineres som tv- eller radiostations programlagte udbud af udsendelser (kilde: denstoredanske.dk) 15

18 overflødiggjort af internet m.m. Tv-mediet er i dag en del af den medialiserede legekultur 42 og må betragtes som et legeredskab, et legeremedie. Det, der er værd at lægge vægt på her er, at tv i høj grad ikke er interaktivt som stort set alle andre medier, børn bruger og forbruger, fx tablets, spillekonsoller og smartphones. For børn er tv-mediet et legeremedie, det er underholdning og inspiration til leg, og må som andre legeredskaber bruges frivilligt, for at kunne betragtes som leg. Der er ingen umiddelbar interaktion eller mulighed for at påvirke det der ruller over skærmen, andet end den magt der ligger i tænd og sluk. Ses dette i forhold til medialiseringsbegrebet som samler mediernes betydning i kulturen, i samfundet og for individet, samt medieinstitutionerne som selvstændige aktører mellem andre aktører, institutioner og kulturer 43, kan det se ud til at tv et har sin helt egen niche. Med ovenstående in mente er det tydeligt at fjernsynsprogrammet Ultra Nyt, placerer sig lige midt i det hele, og i det følgende vil jeg undersøge elementernes sammenhæng eller mangel på samme. 42 Johansen, Stine Liv m.fl. 43 Hjarvard,

19 3. Definition af Ultra Nyt For at forstå Ultra Nyt kræves en form for definition. Overordnet set er Ultra Nyt er en del af DR s programflade og derfor et public service tilbud, og i kraft heraf også må ses som et tidstypisk billede af den verden vi lever i, af vores kultur. Hvad er nyheder? Spørgsmålet om hvad nyheder er, er stort og omdiskuteret og er ikke i fokus her. Det der lægges vægt på her, er at Ultra Nyt forholder sig til de klassiske nyhedskriterier som er aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sensation 44. Alle fem kriterier skal ses i forhold til modtageren/målgruppen. I dette tilfælde børn i alderen 7 til 12 år. Hvor er nyheder? Nyheder er overalt. Fra vi vågner til vi går i seng bliver vi udsat bevidst eller ubevidst for nyheder. Nyheder om alt mellem himmel og jord. Alt fra elefanten i zoo som har født en unge til bombesprængning ved maratonløb i Boston. Fra glæde og forundring til bekymring og angst. De fleste voksne har lært sig at sortere og lukke af, for det kan være svært at rumme alle nyheder fra verden der omgiver os. Vores verden i dag er i høj grad en medialiseret verden. Det betyder, at rigtig meget af det vi foretager os, foregår via elektroniske medier. Vi er så at sige online mere eller mindre konstant. Voksne som børn. Det giver os en høj grad af fællesskab. Alt er tilgængeligt nu og her for alle. En vinkel herpå er, at det kan være meget svært at skærme og tage hensyn til børn. For i samme grad som vores verden er medialiseret, er børns kultur medialiseret. 44 Kilde: Danmarks medie- og journalisthøjskole, De klassiske nyhedsværdier 17

20 Hvorfor skal børn have nyheder for børn? I oktober 2010 skrev Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen et brev til den daværende Kulturminister, Per Stig Møller 45. Brevet var et begrundet ønske om, at der skulle etableres en platform, hvor børn kunne finde et nyhedstilbud særligt rettet mod dem selv. Altså nyheder for børn 46. For Børnerådet handler det særligt om samfundstanken, og udgangspunktet var og er pragmatisk: nyhedsudsendelser til børn skal supplere al den information som børn udsættes for i hverdagen; nyheder der henvender sig til et voksent publikum. Holdningen er, at voksennyheder formidles på en måde, som børn generelt ikke har forudsætninger for at forstå. Ønsket fra Børnerådet var en genfortolkning til børn af nyhedskriterierne stadig med fokus på, hvad der er relevant; på sagens kerne. Børnerådet ønsker at der ikke skal være grænser, ingen tabuer, for alle historier skal kunne fortælles, dog med et hensyn til barnet som seer/lytter, som igen ikke må være misfortolket omsorg. Kort sagt skal nyhedsudsendelser møde børnene, hvor de er og hjælpe børn med at forholde sig til blandt andet voldsomme nyheder. En andel del af baggrunden for Børnerådets henvendelse til Kulturministeren, var mange henvendelser fra tvivlsomme og bekymrede voksne/forældre som ikke vidste, hvordan de skulle tackle mediernes fremstilling af voldsomheder i forhold til deres børn 47. Med erfaringer fra mange af vores nabolande, SuperNytt i Norge (siden 2010), Lilla Aktuellt i Sverige (siden 1993), Logo! i Tyskland (siden 1989), Newsround i England (siden 1972) osv. var budskabet, at Danmark bør vise børn samme respekt og opmærksomhed. I perspektiv af ovenstående kan det se ud som om, at Danmark er håbløst bagud, når det kommer til produktionen af nyheder for børn, men faktisk er det ikke helt sandt. I Læs brevet på Børneårdet.dk her 46 Se mere om medieforliget på Kulturministeriets hjemmeside vedr. public service-aftaler 47 Telefoninterview med Flemming Schultz, kommunikationschef, Børnerådet 18

21 eksisterede der på DR Børnenes tv-avis 48. Disse blev dog kun sendt 1 gang om ugen, men allerede for over 40 år siden, var der altså et ønske om at formidle nyheder i børnehøjde. Ændringer i programfladen, seertal og meget andet har haft betydning for at Børnenes tv-avis 49 stoppede. Kanaldeling En sag har altid flere sider, og denne er ingen undtagelse. Børnerådets henvendelse til Kulturministeren bliver en brik i medieforliget i I blandt andet Børnerådets årsrapport fra fremgår det, at der blev indgået en politisk aftale om udvikling af nyheder for børn som en del af public service-aftalen. Det medførte at DR kunne dele DR Ramasjang kanalen i to, så der kom et mere målrettet tilbud til børn; et til de mindre og et til de større. På DR Ramasjang syntes det ikke muligt at servere nyhedsudsendelser til børn, da målgruppen dækkede alle under 12 år. Det er det til gengæld på DR Ultra som er målrettet de 7 til 12 årige. I visse sammenhænge kaldes denne gruppe for tweens. Uanset hvad vi kalder dem, er de digitalt indfødte 51. Det betyder at de aldrig har levet i en verden uden det digitale mediefællesskab. Som tidligere nævnt (jf. Hvor er nyheder?) eksponeres børn som voksne konstant for stort som småt fra den verden vi lever i. Det særlige ved denne medialisering af børns kultur, er at de digitale medier i udstrakt grad indbyder til interaktion, som virker tiltrækkende fordi der er rig mulighed for at deltage aktivt, kommunikere uendeligt, netværke og lege i virtuelle fællesskaber. Det er netop en vigtig pointe at børnene ikke udelukkende er passive modtagere men i særdeleshed aktive medskabere af kulturen. I det perspektiv bliver Ultra Nyt s hjemmeside et vigtigt greb for DR, da nyhedsudsendelser i fjernsynet på et bestemt klokkeslæt ligger langt fra børns medialiserede virkelighed og hverdagsliv DR B&U blev oprettet i 1968 og allerede dengang var der stort fokus på at børn skulle have forklaring på verden omkring dem 49 Vemmer og Halloran 50 Kilde: Børnerådets årsrapport Schultz Hansen, Søren (2011): Årgang

22 Ultranyt.dk Ultra Nyt s hjemmeside er et vigtigt redskab for DR, derfor følger en kort og overordnet gennemgang af siden. Dog er fokus i denne kontekst stadig Ultra Nyt på tv. Dagen er valgt tilfældigt, da sitet alle dage i samme grad er et nyhedssite 52. Det første der møder brugeren (denne dag), er det, som forventes tiltrækkende på målgruppen: One Direction. Det næste er information om deres livretter. Er det en nyhed? Hvilke eller hvilket nyhedskriterie(r) lever det op til af aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sensation? Denne nyhed ville nok aldrig være på forsiden er et voksent nyhedsmedier, men i en børnekulturel kontekst lever nyheden om One Directions livretter op til i hvert fald fire ud af fem kriterier. Aktualitet fordi bandet er usandsynligt populært blandt børn og unge, og alt nyt om stjernerne er afgjort både aktuelt og væsentligt. Sensation er måske et stærkt udtryk, men at vide hvad idolet spiser on tour, er sensationelt at vide, da det skaber en nærhed, et bånd mellem idol og fan. Heri ligger også identifikationen. 52 Alle artiklerne kan læses i deres fulde længde på dr.dk/ultra/ultranyt 20

23 Nyheden skaber nærhed i kraft af noget så jordnært som yndlingsmad. I artiklen kan man læse at stjernerne spiser spaghetti og Kelloggs. På sin vis banalt men det gør identifikationen mulig. Hver dag ser forsiden anderledes ud, hver dag præsenteres dagsaktuelle nyheder og derfor vil ovenstående altid være et billede, en del af sandheden om sitet. Men ikke desto mindre et godt eksempel 53. Bekymring og interesse om Børnerådet og børnekonventionen Børnekonventionen er FN s konvention om barnets rettigheder. Børnekonventionen blev vedtaget i 1989 og udtrykker opbakning og enighed om, at børn i samme grad som voksne skal respekteres som individer 54. Børnerådet i Danmark varetager direkte de i FN's konvention om barnets rettigheder beskrevne vedtægter og arbejder for, at konventionens tekst og hensigter indarbejdes i al lovgivning og praksis i alle samfundets sektorer 55 For at forstå Børnerådets bevæggrunde deles årsagerne i to: bekymring og interesse: FN's Børnekonvention Børnerådet Interesse Bekymring Mål Formål 53 I bilaget kan screan dumps ses fra hele sitet den pågældende dag 54 Retsinformation.dk 55 Citat: Børnerådets hjemmeside om forholdet mellem Børnerådet og Børnekonventionen. 21

24 Bekymring hænger tæt sammen med formålet: Bekymring er et udtryk for en ængstelse, oftest over nutidige eller kommende problemer, i dette tilfælde børns adgang til voldsomme nyheder i medierne. Formålet er det, der er hensigten med Ultra Nyt. Ultra Nyt skal afhjælpe voksnes bekymring, og give voksne et håndteringsredskab, og samtidig er formålet at formidle nyheder i børnehøjde. Interesse hænger sammen med mål: Interessebegrebet 56 stammer etymologisk fra imellem. Altså er interessen det, der forbinder to eller flere ting/mennesker som ellers er adskilt. I denne kontekst ses det som interessen mellem voksen og barn. Målet er, hvad der på et særligt tidspunkt lægges mest vægt på, hvad der netop er det tidstypiske 57 i vores kultur. Og allermest tidstypisk er i høj grad er en medialisering af kulturen. Udvikling af social kompetence kan desuden ses som et mål. Jo større indsigt børn (og voksne) har i det fælles samfund, i den fælles kultur, des bedre grundlag er der for vedligeholdelse og udvikling af fællesskabet, af samfundet. For 100 år siden skrev John Dewey, at jo mere civiliseret vores samfund bliver, des større bliver kløften mellem børns evner og voksnes bekymring. Ultra Nyt er udtryk for et ønske om at gøre denne kløft mindre. Et ønske som udspringer af forståelsen af børns kultur. Voksnes viden om børns kultur styrker bevidstheden om, at børn er aktive medskabere af deres liv, de indgår i læringsnetværk, at børns kultur er en deltagerkultur osv. Med andre ord tages børns kultur alvorligt og behovet for at inddrage dem som ligeværdige medborgere i et demokratisk samfund er tydeligt. Ultra Nyt inddrager børn i det perspektiv at nyheder fra verden og samfundet gøres forståelige. Nyhederne bliver formidlet i et sprog der respekterer og anerkender børn. 56 Dewey, s Ibid. s

25 Om den inddragelse Ultra Nyt og Børnerådet taler for skal gradbøjes, er væsentlig og sætter spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig forstås ved inddragelse. I en ægte inddragelse ligger nemlig implicit en angst for at opløse samfundets traditioner 58. Dette uddybes yderligere senere. Opsamling Ultra Nyt er mange ting. Det er en anderkendelse af børn som individer. Men det er også et pædagogisk redskab til voksne og et politisk projekt. TV indeholder et hav af programmer, som på den ene eller anden måde ønsker at lære børn noget. Det er der ikke noget nyt i. Det nye ligger i at nyheder er en rendyrket form for overlevering af information om samfundet, som nu målrettes børn. Den demokratiske tanke er også fremhævet, og hvis Ultra Nyt skal være en nøgle til inddragelse i samfundet og fællesskabet, skal inddragelse undersøges nærmere. 58 Ibid. 23

26 4. Analyse, del 1: Interviews I det følgende afsnit analyseres de to kvalitative interviews med børn omkring nyheder. Det første interview kaldes før Ultra Nyt, da det bevidst er foretaget inden børnene har haft mulighed for at se Ultra Nyt, altså før præmieren launchen 59 af DR s nye kanal for børn mellem 7 og 12 år; DR Ultra. Det andet interview er optaget efter Ultra Nyt har været en del af programfladen i en tid, således at børnene evt. selv har set og måske opsøgt Ultra Nyt, inden vi i fællesskab ser en udsendelse og efterfølgende taler om den. Begge interviews kan læses i deres fulde længde i bilaget. I afsnittet nedenfor inddrages de dele, analysen fokuseres på 60. Vedlagt er også begge interviews på cd til validering. Begge interviews er delt op i overordnede punkter for overskueligheden 61. Interview 1 før Ultra Nyt Om nyheder generelt Disse to korte uddrag fra dialogen fortæller, hvordan børnene opfatter nyhedsudsendelser på tv generelt. M: Ja, så jeg så det lige en dag, og så æhm.. var det lidt interessant. Og meget kedeligt! I: ( )Hvorfor tror du det var kedeligt? M: Fordi voksne ser det og de er kedelige. ( ) A: ( )når mine forældre spoler derover, men ellers er det ikke sådan en kanal jeg går hen på ( ) 59 Mandag d. 4. marts I interviewene forekommer forkortelser for navne: A=Alberte, M=Mikkel, K=Aksel og I=interviewer (mig) 61 Alle citater er fra det transskriberede interview og kan ses i fuld længde i bilaget 24

27 A: Altså, jeg kan godt forstå det men nogen gange så er det sådan lidt. Nogen gange er det drabelige ting der sker, sådan I: Ja Er det så væmmeligt at se det? A: Jaa... Lidt Når vi taler om nyheder generelt underforstået voksennyheder, tv-avis er det enten kedeligt eller ubehageligt. Kun lidt interessant. Udsagnet interessant kan tolkes i to retninger; enten er det forsøg på at leve op til usagte forventninger om et positivt svar, eller også er der ind i mellem noget der er spændende i de voksnes nyheder. Begge er oplagte muligheder. Udsagnet kedeligt kan også tolkes på flere måder. Enten er det omtalte forstået af barnet men samtidig uvedkommende, eller det omtalte er svært at forstå, det omtalte bliver diffust og dermed kedeligt. Og de voksne får en med på vejen de er kedelige sandsynligvis modsat af børn. Grænsen mellem barn og voksen bliver tegnet tydeligt op fra start af. Hvis voksennyheder/voksne er kedelige kan børnenyheder/børn så være sjove? Dette spørgsmål vender jeg tilbage til i interview 2 som er foretaget efter en se-ning af Ultra Nyt med børnene. Om nyheder for børn A: altså hvordan nyheder? Sådan noget der sker rundt i verden? ( ) det tror jeg bliver sjovt, faktisk. Pigen lægger ud med et positivt perspektiv på informationen om, at der snart vil blive vist nyhedsudsendelser særligt tilrettelagt for børn. Igen er jeg bevidst om risikoen for, at hun forsøger at leve op til usagte forventninger, men samtidig kan der spores en sand interesse for et sådant program, en interesse for at forstå den verden der omgiver hende. Men det skal være for børn. Det bliver kraftigt understreget i den følgende ordveksling for børn. Ja. For børn. De ønsker en adapteret udgave. Ønsker kun en særligt tilrettelagt udgave af nyhedsudsendelserne, hvilket er interessant i det perspektiv at børn ser op til ældre børn, og dermed bliver nyhedsudsendelser måske lige præcis det, der skiller barn fra voksen. I børns legekultur er mesterlæren en væsentlig del af tilegnelsesprocessen. Børn ser op, tager ved lære, udvikler sig i omgivelse af andre børn, især ældre børn. Det betyder også, at det udvalg af 25

28 medier ældre tager til sig, hurtigt bliver studeret af yngre, for herefter ofte at blive indtaget og erobret. Det gælder tydeligvis ikke for nyhedsudsendelser; drengen fortsætter: M: sådan noget interessant for børn. Ikke sådan noget bla bla... Koordinatsystem bla bla tingeling bla bla Ovenstående er tydeligt udtryk for en afstandtagen. Han har intet til overs for, og ingen gavn af voksnes nyhedsudsendelser. M: Jeg ville ikke sådan sige ej, nu kommer der nyheder, nu skal jeg skynde mig ind. Det er sådan at hvis jeg nu finder det, så ser jeg det Tilbage i starten af interviewet gjorde drengen det klart, at han tænder fjersynet når han keder sig. I de tilfælde må beregnes en del zapperi, til noget af interesse viser sig på skærmen. Hvor ofte det vil falde sammen med at klokken er 18 og Ultra Nyt ruller over skærmen, og at zapperiet stopper her, vil jeg spørge mere ind til i det opfølgende interview. Som interviewet skrider frem er det åbenbart, at børnene ikke jubler ved tanken om nyheder for børn. I: Så er det rigtig hvis jeg tænker, nyheder det er.. M: Kedeligt!!... Men hvis det var sådan sjove nyheder, for børn som hvis Interessante nyheder for børn ( ) A: Nej. Det er ikke for børn. Med mindre at nyhederne er af relationel karakter. Interessen for nyheder skabes især igennem identifikation: I: ( ) Noget som der vedrører jer? M: Ja i skolerne A: Ja nemlig, ja noget i vores dagligdag. 26

29 Om formatet på børnenyheder Disse betragtninger kommer fra forestillinger om, hvordan Ultra Nyt måske kan se ud. Der er både ønsker og bekymringer om programmet: I: Hvad nu hvis det bliver alle mulige voksenting sagt på en måde så det er let at forstå? M: Uhh såå Vil det nok stadig være sådan lidt A: Så tror jeg ikke det er børnenyheder sådan M: Ej Så er det stadig voksennyheder bare på en anden måde. Voksennyheder bare på en anden måde er det samme som at sige, at det er kedeligt; det blev understreget i starten af interviewet. Der skal umiddelbart mere til, før at børnene synes det er sjovt eller interessant; Værd at bruge tid på. Drengen vender lidt bekymret tilbage: M: Men øhmm.. er det sådan noget Hvor det er børn som der sidder ligesom de voksne, hvor der er sådan en stor planet, News, bag dem. Børnenews. Så sidder der to, måske et barn, ( ) jeg synes det er lidt kedeligt hvor der er to børn der sidder der og så er der noget baggrund Da svaret er nej, bliver han tydeligt lettet: M: århh, jeg troede lige det var. Vender dog alligevel igen tilbage til emnet, selvom A og I taler om værter: M: men sidder de bare sådan.. (forvrænger stemmen lidt) ja og nu skal vi oghasåsndba og de har skåret ned på fedtet i kantinerne ( )Det er bare lidt kedeligt, hvis de sidder lige som når de sidder i tv-avisen! M vender igen og igen tilbage til, hvordan nyhederne kommer til at forme sig. Tidligere i interviewet blev det klart, at nyheder for børn kan opfattes interessant, hvis det er nyheder der vedrører deres dagligdag. Ikke noget med vold fra fremmede himmelstrøg. Det kan vi ikke bruge til noget. Så samtidig med at de interesserer sig for deres lokalmiljø, det nære samfund de er en del af, har den store verdens problematikker ikke deres fokus. Tværtimod bliver det diffust. I: Ikke sådan noget med I Afrika? 27

30 A: I Afrika har de... Lige M: i Afrika har de skåret hovedet af en hel masse folk. A: Ja altså det er ikke interessant for os at vide. Hvor M er optaget af selve formen bliver det godt at se, spændende, sjovt osv. er A klart optaget af værtsspørgsmålet. Er det en kendt eller hvordan? A: Er det værter man kender fra nogen andre tv-programmer? I: Mmmmm Neej A: Så det er bare nogen helt nye værter? I: Ja... Eller hvad den ene nej det er nogle helt nye værter. Den ene hun har været sådan en radiovært A: Hmm Igen handler det om identifikation, blot i en anden vinkel. En kendt person fra andre (medie-) sammenhænge vil kunne skabe interesse, og da det ikke er tilfældet er der i sagens natur ikke mere at tale om her. Om dem selv Bevidstheden om at vi optager, at det er et interview, de har indgået en kontrakt og opfylder deres del ved at være velopdragne og svare (måske), hvad de regner med, at jeg forventer af dem. M: Kan du ikke lige starte den forfra Fra interviewet starter, er børnenes bevidsthed tunet ind på opgaven. Hvorfor han ønsker at starte forfra, er et spørgsmål om kvalitet. I (jeg) siger: I: Sådan der. Goddag M og A. M: goddag( )Nu spørger jeg og I svarer bare helt som I Bare som I.. A: Normalt ville... Ja. I: Sådan lige som I tænker og der er ikke noget der er rigtig eller noget der er forkert at svare. Det skal være sådan som I tænker 28

31 Drengen synes åbenbart at det er en dårlig start på vores interview og jeg kan være tilbøjelig til at give ham ret. Vil han starte forfra fordi det er kunstigt at jeg siger goddag osv., må jeg være enig. Jeg er bare ikke opmærksom på det i interviewets øjeblik. Med andre ord forsøger han at tage styring på interviewet. Og afslutningsvis griber han tøjlerne igen: M: Nå. Sku vi sige det var det? Han sætter punktum og udviser her lege(leder)egenskaber. Og efter han har afsluttet opgaven, vil han aflytte resultatet. Det var en optagelse værdig, og kunne bruges til et andet studie af børns kultur, for her handlede det slet ikke om, hvad der blev sagt, men om hvordan det blev sagt. Om stemmeføring, lydniveauer osv. Tanker om skolen M: Så alle dem på skolen ikke behøvs at sige det så mange gange ( ) så vi selv ku se det i Ultra. Lærerne, de voksne som fylder en del i børns hverdagsliv, er også i deres tanker. Ultra Nyt kan måske bruges til at lette deres arbejde, tænker børnene. Man kan næsten tale om en omsorg for lærerne, der åbenbart ofte må gentage sig. At skolen bliver nævnt, at Ultra Nyt bliver nævnt som til gavn for skole og lærer, betyder dog især at børnene ser udsendelsen som skolerelateret. Som et middel til læring. De er bevidste/overbeviste om, at det vil kunne bruges i en undervisningssammenhæng. Det sætter fokus på at børn ofte tænder for tv for underholdning ikke for oplysning. For oplysning hænger i langt de fleste tilfælde tættere sammen med undervisning end underholdning gør. Tanker om leg M: Så kunne vi spørge om A hun ku komme hjem hos os... Og så kan vi optage det. Hen imod slutningen begynder drengen at hoppe ud af opgaven ud af interviewet, og starter en forhandling om leg i den nære fremtid. Han udviser refleksivitet ved at kunne skifte mellem 29

32 interviewets indhold (nyheder, bestemt af mig), og noget der vedrører hans egen hverdag, leg og kammerater (bestemt af ham). Opsamling Kort opsummeret har børnene kun en begrænset interesse for nyhedsudsendelser (underforstået voksne nyhedsudsendelser), og de ser frem til, at se hvad de kan bruge det til. Det bliver tydeligt understreget, at det de vil se, skal være nyheder der vedrører deres nære hverdag. Interview 2 med Ultra Nyt I det følgende analyseres væsentlige træk og udsagn i interview nummer to. De tre børn og jeg har netop set en Ultra Nyt udsendelse, og det er den interviewet omhandler. Alle tre børn har tidligere set Ultra Nyt, dog i forskellig grad. Det bliver klart gennem interviewforløbet at Aksel prioriterer nyhedsudsendelserne højere end de to andre børn. Han siger, at det er noget jeg ser tit og ( )jeg bliver bare ved med at se det( )jeg kigger hvornår det kommer forskelligt. Og begrundelsen kommer ca. 1 minut senere jeg må jo ikke se de voksnes. Han synes desuden, at udsendelser er for kortvarige: jeg kunne i hvert fald tænke mig, at det var bare lidt længere og så nogen flere nyheder. Heri ligger der et ønske om at få mulighed for at følge med i den verden der omgiver Aksel, og samtidig en oplysning om regler, opdragelse og børnesynet, i Aksels hjem. På mange måder er Aksel er kerneseer; han har interesse for sin omverden, hans forældre skærmer mod voldsomme nyhedsudsendelser og Ultra Nyt giver ham en legal mulighed. Lidt anderledes er det for de to andre børn. Mikkel beskriver det som det er ikke sådan uh, nu er der Ultra Nyt, nu skal jeg se det. Det er hvis jeg lige tænder for fjersynet og det er der oplysningen følger tråden fra det første interview, der klargjorde hans medievaner; i mangel af andre aktiviteter, tænder han og ser på det, der vises. 30