Børn og Grønne Sager. 18 tips til at undgå kræsne og grøntsagsforskrækkede børn. Inspiration, viden og opskrifter til sundhed og nydelse WISEFOOD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og Grønne Sager. 18 tips til at undgå kræsne og grøntsagsforskrækkede børn. Inspiration, viden og opskrifter til sundhed og nydelse WISEFOOD"

Transkript

1 WISEFOOD L I S B E T H T O R D E N D A H L Børn og Grønne Sager 18 tips til at undgå kræsne og grøntsagsforskrækkede børn WISEFOOD L I S B E T H T O R D E N D A H L Inspiration, viden og opskrifter til sundhed og nydelse

2 Børn og Grønne Sager 18 tips til at undgå kræsne og grøntsagsforskrækkede børn af Lisbeth Tordendahl indhold Forlaget WISEFOOD Lisbeth Tordendahl Grafisk tilrettelægning: Lisbeth Tordendahl og Designkolonien Aps 1. udgave 2013 HEJ TIL EN START 2 KENDER DU OGSÅ DET?. 4 FRIB I EGEN BARM 5 Børn er en gave. Giv dem et stærkt fundament at vokse og udfolde sig fra. HVOR MEGET FRUGT OG GRØNT ANBEFALES TIL?. 6 SUND SKEPSIS BÅDE GODT OG SKIDT. 7 HVORFOR ER DET NU AT DE GRØNTSAGER ER SÅ VIGTIGE? 9 DET VIGTIGE BLODSUKKER LIDT AF HVERT.. 11 Denne gratis e-guide, må du dele med dine venner lige så meget du vil. Alle rettigheder til dette produkt tilhører mig. Vil du videregive dele af guiden, sætter jeg stor pris på at du husker kildeangivelse. Tak fordi du respekterer mit arbejde! Lisbeth Tordendahl DE 18 TIPS.. 12 SKAL DER SPISES OP? 17 ER MADEN ULÆKKER? 24 SANSEMAD.. 32 AHH DET ER SØDT

3 hej til en start Møder du korslagte arme og mundvige der vender nedad når du serverer grønt? Eller er dit barn endnu ikke så stort, at det er begyndt på skemad? I begge tilfælde kan du finde hjælp her i guiden. Der er nemlig en hel del du kan gøre, for at det ikke bliver så omfattende og udtalt. Den der modstand mod grøntsager. Jeg gætter på, at du enten allerede har børn eller at du har et på vej? Hvis ikke, så gætter jeg på at du har en professionel interesse i børn? Guiden her er i hvert fald tiltænkt især forældre nuværende og kommende. Forældre der gerne vil at deres barn spiser masser af de lækre og super sunde grønne sager. Jeg blev selv mor for første gang for 24 år siden. Jeg har været så heldig at få tre børn. To piger og en dreng. Det er det største jeg har oplevet. En gave af ubeskrivelig dimension. Jeg har helt fra starten haft fokus på hvordan jeg bedst kunne give mine børn et sundt, nysgerrigt og glædesfyldt forhold til mad. Hvordan jeg bedst kunne få dem til at spise grønt og varieret. Og jeg er lykkedes rigtig godt med det. Jeg har lavet guiden, fordi jeg ved at mange forældre kæmper med netop dét. At få deres børn til at spise nok af det sunde, især nok af grøntsagerne. Grøntsagerne hører til i en sund kost både for børn og voksne. Og det er ofte dem der giver flest udfordringer rundt i børnefamilierne. Kunne det ikke være dejligt at dit barn spiser alt det sunde du disker op med? I mit rådgivningsarbejde i klinikken møder jeg ofte forældre der spørger mig : hvordan får jeg mit barn til at spise grøntsager? Derfor har jeg her i guiden samlet mine bedste tips og indput til at give dit barn sunde grønne vaner. Værdien af et sundt og stærkt fundament skabt i barndommen er nemlig uvurderlig. 2 Det er ikke særlig fedt at opleve som sundhedsbevidst forældre, at ens barn siger nej til grøntsager. Men det er faktisk så utrolig almindeligt at børn på et eller andet tidspunkt i den grad bliver selektive i forhold til mad og måske endda helt nægter at spise grøntsager. Kender du også til det? Giver du op? Er du løbet tør for ideer? Træt af at prøve og prøve og så blive afvist? Havner I måske ligefrem i konflikter om den sunde mad? Sund mad er ikke alt, men sund mad giver et fantastisk fundament. Sunde kostvaner styrker kroppens selvhelbredende potentiale og er effektiv forebyggelse af dårligdomme. 3

4 KENDER DU DET OGSÅ? man står der med alle sine talenter og så bliver grøntsagerne alligevel fisket op og lagt på kanten af tallerknen? Og en vigtig metode til det, er at præsentere et varieret madunivers med grøntsager på 117 måder. På magisk vis bliver der spist udenom og så lige pludselig proklameret jeg er mæt nu moar. mens der ligger en bunke med - mærkelig nok - alle gryderettens gulerods-, rødbede- eller broccolistykker eller hvad det nu er på tallerkenen? Eller endnu værre Adr, jeg kan ikke lide det!? Eller måske du hører til de få forældre der ikke er udfordret netop her? For selvfølgelig er børn forskellige. Da jeg selv kun havde et barn troede jeg at det ingen sag var, at få børn til at spise sunde grønne sager. Min datter spiste med glæde og nysgerrighed ALT hvad jeg serverede. Hvilken fryd og lettelse! Og jeg tænkte at det da kun var et spørgsmål om at præsentere dem for et varieret udvalg af råvarer, smage og retter. Hø hø så fik jeg barn nummer to. Og blev klogere. Og senere nummer tre. Og måtte tilslutte mig de mange forældre der erfarer, at på trods af det varierede udvalg af sunde sager og på trods af forældre som gode rollemodeller udi spisning af alverdens grøntsager, har de fleste børn deres perioder hvor de er, måske ikke kræsne, men i hvert fald selektive! Og det går jo såmænd nok endda. Det falder de færreste døde om af. Men det handler jo ikke om at overleve. De fleste forældre vil vel gerne sætte barren højere end det. Jeg synes vi som forældre har en særlig forpligtelse til at give vores børn sunde vaner. Det er en af vores fornemste opgaver at bidrage til at vores børn bliver åbne og nysgerrige, udvikler deres madintelligens og får et sundt glædesfyldt forhold til mad. GRIB I EGEN BARM Der er mange tidsrøvere i en almindelig hverdag. Især i en hverdag hos børnefamilier. Når puslespillet skal lægges ser det ikke altid ud til at der er plads og overskud til også at fokusere på, og investere tid i den sunde mad. Men jeg oplever, at det er noget forældre gerne vil. At det rent faktisk er vigtigt for de fleste forældre, men at der mange gange mangler praktiske kundskaber, ideer og viden til at undgå fælderne. Ingen børn er født kræsne, men der kan være omstændigheder der gør dem kræsne. At få børnene til at spise grønt handler langt hen ad vejen om dig som forældre. Det er måske ikke så sjovt at sande, men ikke desto mindre er det rigtigt. Det er nemlig også et spørgsmål om hvad du tænker, hvordan din indstilling er, hvordan du opfører dig og hvordan du tackler forskellige situationer og udfordringer. Derfor vil du blandt de 18 tips møde nogle der handler om tanke, indstilling og handling. Du vil også møde tips til det rent praktiske omkring indkøb og tiden i køkkenet og også til hvordan måltidet bliver en god oplevelse for alle. Tænk over, og lad dig inspirere af de 18 tips her i guiden, så er du rigtig godt på vej 4 5

5 SUND SKEPSIS BÅDE GODT OG SKIDT Hvor meget frugt og grønt anbefales til børn? Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle over 10 år dagligt spiser 600 gram frugt og grønt. Børn i alderen 4 til 10 år anbefales gram om dagen, afhængig af alder og hvor meget barnet generelt spiser. Mange børn er faktisk ufatteligt kræsne, når det kommer til grøntsagerne. Der kan være mange årsager til børnenes kræsenhed. Alt fra smagen, lugten, madens udseende, stemningen ved bordet, utilfredsstillede behov og psykologiske spil, roller og mønstre kan være involveret. Men børn ikke er født kræsne og deres smagspræferencer kan ændres! Find hjælp i de 18 tips. Når dit barn er lidt tilbageholdende og ikke bare kaster sig over ny mad, kan det skyldes en urgammel mekanisme. 6 Jeg anbefaler en fordeling af de 600 gram, så minimum 400 gram er grøntsager. Gerne grove typer som kål og rodfrugter samt løg og pore. Der er ingen officielle anbefalinger for 1-3-årige hvad angår mængderne af de forskellige madgrupper i maden. Børns appetit og lyst til forskellige madvarer kan svinge meget, og der kan være meget stor forskel på en lille 1-årig og en stor 3- årig, der er godt på vej til de 4 år. Det anbefales, at børn i denne alder spiser frugt og grønt hver dag, gerne ved alle måltider. Mængden må stige med barnets udvikling, så det mellem 4-10 år kan spise gram frugt og grønt om dagen. Afhængig af alder, størrelse og barnets generelle appetit. Det man skal være opmærksom på med de helt små børn eller de småtspisende er, at de får nok energi og tilførsel af øvrige næringsstoffer og ikke spiser sig mæt i frugt fx, der ikke giver den brede næringsvifte og desuden kan forstyrre deres blodsukkerbalance. Helt grundlæggende er vi mennesker udstyret med en skepsis over for fremmed mad, fordi vi kan blive syge af fx giftige planter. Vi har også en formidabel evne til at beskytte os selv, sådan at hvis man på et tidspunkt mens man var syg, utilpas eller ked af det, har spist en bestemt madvare, kan de to ting kobles i hjernen så man får en modstand mod den pågældende mad, selv om den ikke har haft noget med sygdommen at gøre. En mekanisme der jo desværre kan gå hen og blive ganske uhensigtsmæssig og være grund til at vi ikke kan lide dette og hint. Det er heldigvis muligt at omprogrammere en sådan kodning. Men det er primært familiens spisemønstre. der spiller ind i forhold til, om børn bliver kræsne eller ej, Hvis de ikke lærer hjemmefra at værdsætte nye fødevarer, og det gælder sådan set også i institutionen og alle mulige andre steder, så kan de udvikle en stædig konservatisme i forhold til mad. Så som forældre er det bare op på hesten. Rul ærmerne op og sæt alverdens mad på bordet. Lad ikke børnene diktere hvad der skal serveres. Men du kan sagtens gribe til kreative (nogle vil måske sige snedige) måder at få lidt flere grøntsager i dine børn på. Ved fx at smugle lidt grøntsager ind i retter hvor de ikke opdages. Du behøver jo ikke gjalde ud over middagsbordet at der altså er revne rødbeder i tomatsovsen. 7

6 Hvorfor er det nu, at de grøntsager er så vigtige? Hvis dit barn spiser masser af frugt, er det så ikke fint nok? Både grøntsager og frugt indeholder en masse vitaminer og mineraler (flest, hvis de er økologiske) og mange andre gavnlige plantestoffer. Som forældre er det bare op på hesten. Rul ærmerne op og sæt alverdens mad på bordet De indeholder også de vigtige fibre, der er med til at holde fordøjelsen i gang, giver god mærthedsfølelse og støtter kroppens naturlige udrensning. Men grøntsagerne adskiller sig fra frugt, fordi de har en væsentlig bredere vifte af gavnlige og forebyggende stoffer og fordi de er langt bedre end frugt til at holde et stabilt blodsukker. Ideelt skal grøntsagerne fylde mindst 2/5 af hvert måltid. Men du kan godt se hele dagen som en helhed. 8 9

7 GRØNT TIL HELE DAGEN Det vigtige blodsukker Et stabilt blodsukker er en af de allervigtigste nøgler til både børns og voksnes sundhed. Blodsukkeret svinger naturligt over døgnet og er bl.a. afhængigt af hvad vi spiser. Det er essentielt for vores sundhed at udsvingene i blodsukkeret ikke bliver for store. Det vil have negativ påvirkning på vores almene trivsel, vores vægt, nervesystem, hormonbalance og immunforsvar. Kroppen stresses og står det på over længere tid, kan det føre til flere forskellige livsstilssygdomme fx type 2-diabetes og hjerter-kar-sygdomme. Et stabilt blodsukker giver mere stabilt humør, mere jævn og stabil energi og det giver større trivsel. Når blodsukkeret er stabilt kan dit barn bedre koncentrere sig i skolen og vilkårerne for indlæring bliver bedre. Det giver desuden bedre kompetancer i det sociale liv, både ude og hjemme. Dit barns immunforsvar fungerer i øvrigt også bedre, når blodsukkeret holdes stabilt. Hvis blodsukkeret svinger for meget i løbet af dagen, opstår der et større behov for at spise usundt i form af søde sager og hurtige kulhydrater som hvidt brød, saft og sodavand, der giver hurtig energi. Det bliver nemt en glidebane væk fra den sunde mad. Og for mange søde sager giver ujævn energi, dræner kroppen for næringsstoffer, skaber nemt rod i hormonerne, så de risikerer at blive overvægtige og udvikle livsstilssygdomme. Hvis du ikke allerede har grøntsager klar i bokse i køleskabet, kan du enten aftenen forinden eller om morgenen skære mundrette grønthapsere samtidig med, at madpakkerne bliver smurt. Er der grøntsager til overs, kan de komme på middagsbordet eller i næste dags madpakker. Du kan gøre det nemt og praktisk ved at bruge den geniale metode køkkentime, som du kan lære om i min e-bog Organisér Dig Sund 5 nemme trin til mere grønt i din hverdag. D E M AN G E BÆ K KE SMÅ Fordeler du det grønne over dagens måltider, kommer du lettere op på den anbefalede mængde. Dine måltider bliver både smukkere og sundere. F L E RE G RØ N T SA G E R E R BILLI G E RE Kilopriser på kød, fjerkræ, fisk, æg og ost overstiger langt priserne på grøntsager, selv øko-grønt. Et kilo grøntsager er billigst. GRØN SAMVITTIGHED Grøntsager og anden plantemad sparer en masse CO2 sammenlignet med animalske madvarer. Det er sundhed for både dig, dine børn og planeten. MÆLKEN TAGER APPETITTEN Giver du dit barn mælk at drikke om eftermiddagen eller en skål yoghurt, mætter det ofte så meget at der ikke er sult til hverken det grønne eller resten af aftensmaden. Mælkesukkeret kan også forstyrre blodsukkeret. BURGER ELLER BROCCOLI? Har du selv svært ved at få spist nok grøntsager, kan jeg anbefale dig min e-bog Organisér Dig Sund 5 nemme trin til mere grønt i din hverdag

8 Tip 1 slip forestillingerne 18 tips til at undgå kræsne og grøntsagsforskrækkede børn om hvad børn kan og ikke kan lide. Selv helt små børns smagsløg kan sagtens udfordres med oliven, syltede agurker, gedeost og milde krydderier, allerede i overgangskosten. Allerede når dit barn begynder at holde øje med, hvad du kommer i munden, og måske ligefrem rækker ud efter det du spiser, så kan du begynde at give dit barn små smagsprøver. Vær opmærksom på ikke at introducere kendte allergener og gluten for tidligt for baby. Dyp en ske i den mad du spiser og lad barnet smage på skeen. Når dit barn er godt i gang med skemad, så er der ikke noget i vejen for, at det kan spise meget af det samme som du gør, ofte blot i lidt tilpasset form. Grød og mos kan sagtens smages til med krydderurter, citronsaft, hvidløg eller frisk ingefær. Vær ikke bange for at krydre maden en smule. Men du skal helst kun give dit barn én ny smag ad gangen. Det er vigtigt, at du giver dit barn tid til at vænne sig til den nye smag

9 start tidligt Tip 2 Du kan grundlægge de gode vaner helt fra starten og det lønner sig at starte tidligt. Godt begyndt er halvt fuldendt, som ordsproget lyder. I de sidste tre måneder af graviditeten er barnets sanseapparat klar til at tage imod smags- og dufteindtryk via fostervandet. Moderens kost påvirker fostervandets smag, og derfor er det en god idé at spise smagfuld og varieret mad. VIDSTE DU AT Studier viser at ammebørn kan lide flere ting end børn, der har fået flaske. Krydderier kan påvirke smagen på modermælken, og det hjælper barnet til at udfolde sin smagshorisont. Allerede inden undfangelsen kan forberedelserne til et sundt liv begynde 14 15

10 Tip 3 vær enige og konsekvente Er I to forældre er det vigtigt at I er enige om hvad der skal være jeres families regler. Skal der smages på maden? Hvad er acceptabelt under måltidet? Hvornår må man rejse sig? Skal der siges tak for mad? Er der mad at få en halv time efter aftensmaden eller først til morgenmad? osv. osv. Børn mærker straks hvis forældrene er usikre eller uenige. Lad ikke barnet mærke det, hvis I har forskellige holdninger. Find i fællesskab et godt kompromis. I står meget stærkere som forældre, hvis barnet kan mærke at I er enige. Skal der spises op? Jeg hylder det princip at der skal smages på maden. Altså ikke bare ind og ud efter et mikro sekund. Der skal tygges og smages. Men der skal også være lov til at sige det kan jeg ikke lide og det er også okay at spytte det ud igen fulgt af et adr! Der kan fx være noget ved konsistensen, som virker decideret frastødende på børnene. Hvis smage-reglen indføres tidligt bliver det bare en naturlig ting der ikke er til diskussion. Jeg er også stor tilhænger af at mad ikke smides ud. Og samtidig tror jeg ikke på at tvang til at spise op fører noget godt med sig. Så du kan lære dit barn kun at øse lidt op ad gangen. Og hvis mætheden indtræffer inden tallerkenen er tom, kan maden evt. gemmes til lidt senere. Især mindre børn bliver nemt forvirrede hvis der ikke er konsekvens. Det er trygt og godt når man ved hvad der er at regne med. Hvis du beslutter, at når måltidet er slut, så er der ikke mere mad - så lad det være den regel der gælder hver dag, med så få undtagelser som muligt

11 Tip 4 vær det gode eksempel Om du ønsker det eller ej, dit barn iagttager dig og efterligner dig. Vær derfor et godt forbillede. Børn lærer at spise det som forældrene spiser. Jeg læste engang en undersøgelse der viste at børn har en tendens til at vælge mad som deres far så kære Hr. mand husk du er et forbillede for dine børn! At leve i en familie er en af de største muligheder for selvudvikling Efterligningen er ikke kun i forhold til hvad der spises. På alle mulige andre områder lærer dit barn af det du gør, din måde at håndtere forskellige situationer på. Så uanset hvor irriteret, hvor træt, hvor presset, hvor frustreret du bliver, så husk det vigtigste: kærligheden. 18 Find din metode til, selv i pressede situationer at komme i kontakt med dit hjerte og din kærlighed til dit barn. Dit barn er den lille, du er den store. Træk vejret tre gange, tæl til ti eller hvad der skal til, så du kan bevare selvkontrollen, flytte din opmærksomhed ned i hjertet, så det er dér du handler fra. 19

12 bliv ved Tip 5 Børn skal ofte hilse på en grøntsag eller en ret - mange gange, før den glider ned. Bliv ved og vær tålmodig, hvis dit barn ikke lige falder for smagen med det samme. Ingen grund til at blive modløs. Du skal bare blive ved - igen og igen og igen. Det lønner sig og du gør virkelig dit barn en KÆMPE tjeneste ved at træne dets smagssans og blive ved gennem hele barndommen! Måske med lange pauser mellem de afviste retter/grøntsager, men bliv ved. Prøv med forskellige tilberedningsmetoder til en ellers afvist grøntsag. Kreative og kærligt vedholdende forældre er en gave til børn Eksperter taler om at børn skal opleve og smage en madvare helt op til gange, før de rigtig kan beslutte, om de kan lide den. Glem alt om flyvemaskine eller andre skøre voksenpåfund. I perioder er det virkelig op ad bakke, især i 2-5 års alderen er mange børn ultra konservative. Hos langt de fleste børn klinger kræsenheden af ved 5 års alderen

13 Tip 6 Tip 7 gør det rart ingen tvang Lad måltidet foregå i en god atmosfære. Gør en indsats for at der hersker fred, fordragelighed og glæde rundt om bordet. Er der problemer der skal tales om, er det en god idé at finde et andet tidspunkt end over maden. Ævl og kævl, tænders gnidsel, gråd og klumper i maven er den rene gift når du ønsker at udvikle sund appetit, nysgerrighed og kærlighed til maden hos dit barn. Giv udtryk for din egen glæde ved maden, det vil motivere dit barn til at smage det du spiser. Vær fuldt tilstede når du spiser med dit barn. Gem mobil, avis, fjernsyn, radio og andet forstyrrende til senere. Dit barn kan tidligt være med til at dække bordet. Tænd måske levende lys, og dæk ikke kun fint op med dug og servietter, når der er fest. Hav fx stofservietter i personlige servietringe. Det kan være med til at skabe god stemning også på en ganske almindelig hverdag. Børnene synes det er skønt! At tvinge børn til at spise fører ikke noget godt med sig. Dit barn skal nok spise når det er sultent. Det er oftest den bedste løsning ikke at gøre et stort nummer ud af at dit barn ikke vil spise aftensmad. Det er godt at gøre det til en vane at der er flere valgmuligheder, fx flere slags grøntsager. Så kan du sige til dit barn at der skal vælges mindst to. Det er selvfølgelig vigtigt at udelukke om der ligger dårlig trivsel og/eller fysisk ubehag eller sygdom bag en manglende appetit. Børn kan finde på at bruge deres appetit som en magtfaktor til at få deres vilje. Især hvis de oplever forældre der gør et stort nummer ud af, hvis de ikke vil spise. Det kan også være en måde at få opmærksomhed på. Men så er der nogle helt andre problematikker på spil

14 Er maden ulækker? Det vil du i hvert fald nok opleve at dit barn proklamerer på et eller andet tidspunkt. Om du selv er enig i den bedømmelse eller ej, så tror jeg at vi som forældre bidrager bedst til udviklingen af et sundt og nuanceret forhold til mad, ved ikke at cementere sådan en opfattelse, men i stedet møder den med: Nå kan du ikke så godt lide det?, det er ikke fordi maden er ulækker, det passer bare ikke lige til din smag i dag..du kan se, der er jo andre der godt kan lide det. inkludér Tip 8 Invitér dit barn med til indkøb og madlavning. Men planlæg dig så vidt overhovedet muligt ud af indkøb i ulvetimen det er en dødsejler. Bliver det alligevel nødvendigt, så hav en lille mellemmad eller sund snack med i tasken. Børn bliver mere åbne overfor maden, når de selv har været med til at lave den. Det skaber en større interessere for at smage på maden. Om ikke andet så i hvert fald undervejs, mens I tilbereder den. Og det er jo også en slags begyndelse. Dit barn kan ret tidligt være med til at blande, røre, rive og skære. 24 Prøv at spørge dit barn hvilke to rodfrugter synes du, at vi skal lave pomfritter af i dag? Så får barnet medindflydelse på aftensmaden, uden at havne i et ja eller nej til grøntsager. Det bliver blot et spørgsmål om hvilke grøntsager. Du kan selvfølgelig gentage det samme, når det gælder salaten hvad synes du, at vi skal komme i salaten i dag? Alene det at få medbestemmelse hjælper ofte på interessen og appetitten generelt. 25

15 Tip 9 drop lokkeri og teater 26 Børn i køkkenet? Ja tak endelig! Tag dit barn med i køkkenet. Børn er mere åbne over for ny mad, hvis de selv har været med til at lave den. Bzzzzzz her kommer broccoli-flyvemaskinen.kan du åbne munden. Forestil dig at skulle sidde sådan ved hvert måltid! Pyha hvor anstrengende. Det kan du måske gøre for sjov en enkelt gang eller to, men gør det ikke ofte. Det skaber et uhensigtsmæssigt forhold til mad og det at spise. Hvis du spiser den her broccoli, så får du xx Det er en dårlig idé at lokke med et stykke slik, en film i fjerneren, adgang til ipad en eller andet som belønning for at spise mad. Men det er fint at forklare sammenhængen ala hvis du spiser den her broccoli får din krop rigtig meget kraft og saft. I stedet for at sidde lokke-lokke-lokke ved middagsbordet, og lave skøre overtalingsforsøg, så lad som ingenting hvis dit barn ikke vil spise maden. Gør ikke et stort nummer ud af det. Hav som fast regel at dessert er til efter der er blevet spist af den rigtige mad. Når desserten så kommer på bordet og der ikke er noget til lille Anna, fordi hun ikke har spist af maden, kan du stille, roligt og udramatisk sige: du kender godt reglerne, der er ingen dessert hvis ikke man spiser mad først. Og hvis Anna ombestemmer sig, så får hun en tallerken rigtig mad først. Og dessert bagefter. Medmindre jeres voksenaftaler om hvor længe måltidet varer er overskredet. 27

16 Tip 10 ingen særforplejning Server som udgangspunkt det samme til børnene som til de voksne. De voksne kan supplere med stærke toppings, dressinger eller andet, der giver et pift, som børnene måske ikke bryder sig om. Lad være med at give særforplejning og lad ikke børnene diktere hvad der skal serveres. Jeg har mødt alt for mange forældre, der længes efter særlige retter de aldrig får lavet og flere grøntsager fordi børnene ikke vil spise det. Men hav meget gerne medbestemmelse. Lav fx 2 gange om ugen særlige børne-livretter, som de selv er med til at udvælge. "Børnene får noget, de ikke brokker sig over, og vi slipper for diskussionerne" Når lille Viggo ikke vil spise broccolien eller Tanja spytter fennikelcremen ud, fordi de ikke kan lide maden, er det ikke sikkert, at det bare er en fiks ide, børnene lige har fået. Mange forældre laver noget andet mad til børnene end det, de selv spiser. Jeg læste et sted en undersøgelse der viser at forældrene i hver fjerde danske familie faktisk laver særskilt mad til deres børn. At der flere gange om ugen bliver sat specielkost foran børnene. Det er den lette vej. Men kun kortsigtet. Eksperter udtalte nemlig at denne særbehandling er den sikre opskrift på kræsne børn. Jeg er enig i at det er en dårlig strategi. Og det er at gøre børnene en bjørnetjeneste. Når der så indimellem er dage hvor måltidet absolut ikke falder i ungernes smag, så hav klare regler for hvordan sulten så stilles. Hold det gerne helt simpelt: et stykke rugbrød med pålæg, en gulerod og en tomat/agurk fx

17 Tip 11 overskuelighed Tip 12 variation også til dit barn Mange børn kan bedst lide, at maden ikke er blandet for meget sammen. De vil gerne kunne se præcis hvad det er de spiser. Har dit barn det sådan kan du servere grøntsagerne i små separate skåle. Har du planer om at lave en blandet salat med en god dressing på, kan du fx tage lidt fra inden du blander de forskellige dele sammen og komme hver del for sig i små skåle: de forskellige grøntsager, bønner, korn, kartofler, pasta, nødder Lad endelig være med at hælde dressing ud over det hele. Det kan de færreste børn lide. Kom dressingen på portionsvis efter ønske. Står der en sammenkogt ret på menuen er det en god idé at servere et alternativ/ supplement i form af noget helt enkelt: letkogte broccoli, gulerodsstave, agurkehapser osv. Det er meget få der har lyst til at få det samme mad at spise igen og igen og igen. Og selvom man har, er det sundest med variation. Allerede fra du giver dit barn dets første skemad, kan både farver, smag og konsistens varieres. Lav mad der taler til alle barnets sanser. Det er tilfredsstillende og udviklende. Varierer derfor både råvarer og madens smag og konsistens. Lad fx dit barn smage både fin og grov mos. Til de helt små skal både grød og mos selvfølgelig have en forholdsvis fin og ensartet konsistens. Men relativt hurtigt kan du godt begynde at gøre maden grovere og mere klumpet. Når der er forskel på konsistensen, så giver du dit barn forskellige sanseoplevelser, når det får maden ind i munden. Jo flere grøntsager børnene kender, jo større er chancen for, at de kan lide nye grøntsager, når de bliver introduceret for dem. Det er en rigtig god idé at servere flere slags grøntsager til hoved- og mellemmåltider. For det første bliver der spist flere af dem. For det andet får du flere forskellige vitaminer og mineraler

18 Tip 13 Sansemad Smagssansen hænger tæt sammen med både synssansen og lugtesansen. Madens lugt og udseende har derfor stor betydning for hvordan smagen opleves og om dit barn kan lide den eller ej. Lad dit barns mad være fuld af farver, som stimulerer lysten til at smage. Regnbuemad som det også kaldes. Det gør du nemmest ved at bruge dine egne sanser, når du skal vurdere om maden er indbydende og udviklende for dit barns smagsløg. grønt i kassen Mange børn har størst appetit i løbet af dagen, og spiser måske kun lidt til aften, derfor skal der grønt med i madpakken. Læg altid favoritgrøntsagerne i madkassen. Giv evt. en dip med i en lille boks. Sæt som variation indimellem madpakken på træspyd, små tomater, terninger af peberfrugt, agurk, gulerod, grønne bønner, sukkerærter, artiskokhjerter, rester af bagte rodfrugter, skiver af kogt majskolbe, broccoli og blomkålsbuketter, fast salat, måske med små stykker pølse, frikadeller, marineret tofu, kyllingestykker, cornichoner, oliven eller andet i mellem. Kom også grøntsagsdeller, -tærte, -lasagne, -muffins i madkassen

19 Tip 14 Ahh det er sødt! 34 frist dit barn med sunde mellemmåltider. Det er nemlig typisk i løbet af dagen at børn har størst appetit. Fyld derfor godt på med sunde sager til mellemmåltiderne, og frist med lækkert grønt, når I kommer hjem om eftermiddagen. Tilbyd rester fra dagen før og små friske hapsere: agurk, gulerod, peberfrugt, sprød kål og tomat. Det bliver endnu bedre med en skøn dip til. Find også gerne avocado, et udvalg af nødder og måske grønne juicer frem. Så er det ok hvis de ikke er sultne til aftensmad eller kun spiser kartoflerne. Gør det til en komme-hjem-vane og du vil opleve ulvetimen fordufte som dug for solen! Lav skønne dips af avocado, tahin, nøddesmør, miso, tofu, surmælksprodukt. Til mellemmåltiderne og til aftensmaden. Overrask indimellem dit barn med grøntsager der er skåret ud som blomster eller stukket ud som hjerter og stjerner. Dit barn kan som udgangspunkt godt lide den søde smag og hvis du nogensinde har smagt modermælk, så forstår du hvorfor. Du kan derfor benytte de naturligt søde grøntsager, når dit lille barn skal vænne sig til ny mad. Både avokado, gulerødder, pastinak, græskar, søde kartofler, løg og peberfrugt har en naturlig sødme, som dit barn med stor sandsynlighed vil elske. Jeg er derimod ikke tilhænger af at alle grøntsager skal sødes op, som fx den kendte gulerodsråkost med rosiner, der er den eneste råkost nogle børn kender. Den massive sødme der kommer af tørret frugt og søde dressinger, dovner smagsløgene, så de ikke fanger de søde nuancer i grøntsagerne. Det bliver desuden hurtigt en fælde, der fører til at alt skal smage sødt for at blive godtaget og det kan skabe en præference for sukker og anden mad der virker provokerende på blodsukkeret. Jeg synes det er vigtigt at skelne mellem mad og dessert og ikke vænne børn til, at vi er halvvejs ovre i dessertafdelingen når vi spiser aftensmad. Skæg for sig og snot for sig. Derfor heller ikke andet drikkelse til maden i hverdagene end vand. Vær obs på at ketchup og mange dressinger indeholder vildt meget sukker. 35

20 Tip 15 Tip 16 kendt med ukendt mundrette bidder Når dit barn skal smage på noget for første gang, er det en god ide at præsentere det sammen med enten en grøntsag eller en smag, som dit barn allerede kender, holder af og har accepteret. Til den lille kan du fx introducere dampet laks sammen med den kendte grøntsagsmos. Lad barnet få maden hver for sig, uden at du har blandet det sammen. Del maden op på tallerken og lad dit barn stille og roligt forholde sig til, hvad det kan lide og ikke lide. Til den større samme princip, server noget nyt til noget der allerede er kendt og accepteret. Når børn siger, de ikke kan lide en bestemt grøntsag, så dækker det ofte over, at de ikke har smagt den før. Der er derfor ikke grund til at give op, hvis dit barn siger bvadr til en grøntsag. I stedet kan du prøve at tilberede grøntsagerne på nye måder jvnf. tip 5. Både børn og voksne spiser flere grøntsager, når de er udskåret i mundrette bidder. De udskårne grøntsager kan både serveres til dagens hovedmåltider, som snack og i madpakken - det er også en succes at servere et grøntsagsfad inden aftensmaden, gerne med en lækker dip til, jvnf. tip

21 Tip 17 lad kreativiteten blomstre spis i tide Tip 18 Server grøntsager for dit barn på 117 måder. Egentlige grøntsagsretter som kogt broccoli, stegte gulerødder, grøntsagssupper, salater, -deller, -tærter, - postejer osv. Kom revne gulerødder, rødbeder, squash, tørret brændenælde i morgengrød, brød, kager og kiks. Og i lasagnen, frikadellerne og kødsovsen. Lav scrambled æg og omelet med grøntsager. Kom grøntsager i hummus og i smoothien.brug forskellige udskæringer og alskens forskellige tilberedningsformer og smagsgivere. Er det nødvendigt at kamuflere grøntsagerne i maden, så brug superfint snittede løg og rodfrugter i frikadellerne og fint revet gulerod, rødbede, squash eller græskar i kødsaucen. Skal de være helt uidentificerbare, kan grøntsagerne koges for sig og blendes til sovs inden de ryger i kødsovsen. Suppe er også en virkelig god mulighed for at få masser af grøntsager. Det er også en nem måde at kamuflere på, hvis det er nødvendigt. Der kan nemt kommes lidt selleri, persillerod, blomkål i en kartoffel-porresuppe. Og broccoli koges med de sidste par minutter, inden den blendes. Det er vigtigt at spise mens dit barn er frisk. Så snart børn bliver trætte har de meget svært ved at koncentrere sig om at spise. Hvis I har mulighed for det, så spis ikke senere end klokken 18. Kan det ikke lade sig gøre, så sørg for at have noget sundt parat, til at stille sulten: grøntsagshapsere med avokadodip fx, måske en delle til eller en haps rugbrød med godt pålæg. En god smoothie med fibre og sundt fedt, en rest suppe fra i går Børn trives godt med rytme, tilstræb derfor at spise på samme tidspunkt hver dag

22 ANDRE BØGER TIL DIT SUNDE LIV: GRØNNE PROTEINER sundhed og nydelse Bogen der vandt Gourmand World Cookbook Award som bedste danske kogebog indenfor sundhed og ernæring 2009 Køb dit signerede eksemplar her Bøger fra WISEFOOD er lavet fra hjertet til alle som stræber efter et sundt, glædesfyldt og vibrerende liv. Mad til krop, sind og sjæl. Til alle, der stræber efter en dybere forståelse af mad og en dybere forbindelse med naturen og den indre visdom. Til alle, der ønsker en mere bæredygtig livssil i harmoni med naturens love og storhed. Forlaget WISEFOOD er Lisbeth Tordendahl s forlag til egne publikationer. ORGANISÉR DIG SUND 5 nemme trin til mere grønt i din hverdag Få den fulde 131 sider version her Gratis download af light-version her VIL DU HA MERE VITALITET, SUNDHED OG LIVSGLÆDE? Få dine eksemplarer her Og der er flere på vej 40 Har du brug for min vejledning, støtte og hjælp er du hjertelig velkommen til at komme forbi til en konsultation. Jeg arbejder i klinikken med en unik og individuel kombination af kosttilskud, naturmedicin, kostjusteringer og bevidste valg, der fører til overskud, mere sundhed og balance gennem positive forandringer. Både børn og voksne er velkomne. På min hjemmeside kan du læse mere detaljeret om hvordan jeg arbejder. Besøg den lige her 41

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

5 GENVEJE TIL MODIGE BØRN HER ER FÆLDERNE BRUG HISTORIEFORTÆLLING AKTIVITETER & LEGE LÆS BOGEN Derfor bliver børn kræsne

5 GENVEJE TIL MODIGE BØRN HER ER FÆLDERNE BRUG HISTORIEFORTÆLLING AKTIVITETER & LEGE LÆS BOGEN Derfor bliver børn kræsne Er spisesituationen en udfordring, fordi et eller flere børn nægter at spise det, der bliver serveret? Vi giver jer tips og tricks til, hvordan I kan forebygge kræsenhed og udvikle børnene, så de bliver

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Sund mad gør glad. Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN

Sund mad gør glad. Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN Sund mad gør glad Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN - Sagt om mad af børn: Blåbær er særlig godt, fordi der er syltetøj inden i dem Det eneste der er værre end lever er

Læs mere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Børnebyens kostpolitik

Børnebyens kostpolitik Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Organisér Dig Sund. Light version. 5 nemme trin til mere grønt i din hverdag LISBETH TORDENDAHL LISBETH TORDENDAHL

Organisér Dig Sund. Light version. 5 nemme trin til mere grønt i din hverdag LISBETH TORDENDAHL LISBETH TORDENDAHL WISEFOOD LISBETH TORDENDAHL Light version Organisér Dig Sund 5 nemme trin til mere grønt i din hverdag WISEFOOD LISBETH TORDENDAHL Inspiration, viden og opskrifter til sundhed og nydelse Organisér Dig

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Madkassen Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Forord Denne lille folder er beregnet til dig, der har et barn i en dagpleje eller daginstitution i Skanderborg Kommune.

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

SUND MAD OG SUNDE VANER

SUND MAD OG SUNDE VANER VELKOMMEN SUND MAD OG SUNDE VANER Energi til kroppen leg og ballade Energi til hjernen læring og koncentration Sunde vaner Grundlægges tidligt Kommer ikke af sig selv MAD OG LÆRING Det personlige Jeg dufter,

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Snack n Snack. Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne

Snack n Snack. Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne Snack n Snack Opskrifter på sunde snack s! kan deles hjemme med familien eller tages med på tur med vennerne Slik, kager, chips, saft og sodavand har første pladsen over populære valg til mellemmåltider.

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Af Beate Mulvana Grandahl 1. udgave, maj 2012 Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Redaktør: Beate Mulvana Grandahl Dtp:

Læs mere

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK Indledning: Digterhuset har en kostpolitik, da den kost vi spiser har stor betydning for vores trivsel for blodsukkerbalance, indlæringsevne, koncentrationsevne, humør og velvære.

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

BILAG 3 Monica Christiansen

BILAG 3 Monica Christiansen BILAG 3 Monica Christiansen Hvad er dit navn? Monica Hvor kommer du fra - landsdel? København Hvor gammel er du? 51 Hvor mange bor der i din husstand, og hvor gamle er de? 3 personer 51, 25, 22 Hvis I

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Indledning: Mål: Personalets holdning:

Indledning: Mål: Personalets holdning: Indledning: For at vores børn skal trives er sund mad og motion altafgørende. Det giver dem mere overskud i dagligdagen, bedre koncentrationsevne og forebygger sygdomme og unødvendige konflikter. Med en

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. i Børnehuset Gravhunden

Mad- og måltidspolitik. i Børnehuset Gravhunden Mad- og måltidspolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Kost, kok og økologi Visioner og mål for politikken Forhold som ernæring har stor indflydelse på barnets fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

BURGER MED FRITTER. 1 Portion

BURGER MED FRITTER. 1 Portion DRENGERØVSMAD BURGER MED FRITTER 1 Portion Ingredienser 1 bagekartoffel (125 g) 1 tsk. olie (5g) 100 g hakket oksekød Salt, peber 1 skive ost 30+ 1 stor fuldkornsburgerbolle Sennep Ketchup 2 sprøde salat

Læs mere

Jeg håber du har haft en dejlig højtid med dine børn. Og at I har fået fejret nytåret med maner.

Jeg håber du har haft en dejlig højtid med dine børn. Og at I har fået fejret nytåret med maner. Velkommen til Klub Æblebørn i den allerførste måned af 2012. Jeg håber du har haft en dejlig højtid med dine børn. Og at I har fået fejret nytåret med maner. Jeg glæder mig rigtig meget til dette år! Jeg

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Kostpolitik i Sognefogedgården

Kostpolitik i Sognefogedgården Kostpolitik i Sognefogedgården Lidt om baggrunden for kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet i samarbejde mellem personalet og bestyrelsen. Som udgangspunkt er Sognefogedgården en sund institution.

Læs mere

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt

Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgeundersøgelse Madordning Hjerm Dagtilbud Spørgeskemaet blev sendt ud til alle forældre i en mail med link den 17/11 2014. 39 besvarelser i alt Spørgsmål og svar så ud som følger (svar er kopieret

Læs mere

Pisken kan give dig noget energi på kort sigt, men den energi er kostbar i det lange løb.

Pisken kan give dig noget energi på kort sigt, men den energi er kostbar i det lange løb. Øvelse - Motivation Når du er i gang med dit vægttab, kommer du til at være meget fokuseret på, om din vægt går nedad. Din vægt får dermed en stor rolle for din motivation. Det er meget motiverende, når

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

Guide Find din vej i der kostjunglen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide Find din vej i der kostjunglen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Find din vej i kostjunglen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FIND VEJ I KOSTJUNGLEN INDHOLD: Find vej i kostjunglen...4

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster.

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. De fleste børn tilbringer meget tid i daginstitution og to måske tre af dagens måltider, bliver spist her. I måltidspolitikken for Tønder

Læs mere

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK Indledning: Digterhuset har en kostpolitik, da den kost vi spiser har stor betydning for vores trivsel for blodsukkerbalance, indlæringsevne, koncentrationsevne, humør og velvære.

Læs mere

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune 1. Indledning Mad og drikke er et vigtigt fundament for, at barnet trives og kan udvikles. Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere