Indledning...s.2. Krop og sjæl - før og nu...s.3. En indkredsning af begrebet modernisme...s.6. Postmodernismen - en del af modernismen?...s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning...s.2. Krop og sjæl - før og nu...s.3. En indkredsning af begrebet modernisme...s.6. Postmodernismen - en del af modernismen?...s."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning s.2 Krop og sjæl - før og nu......s.3 En indkredsning af begrebet modernisme......s.6 Postmodernismen - en del af modernismen?......s.10 Digtningen i 1980'er og 90'erne......s.11 En analyse af Pia Tafdrups digtsamling "Når der går hul på en engel"...s.14 En analyse af Kirsten Hammanns digtsamling "Mellem tænderne"......s.19 Digtsamlingernes forhold til litteraturhistorien og hinanden... s.23 Konklusion......s.24 Litteraturliste......s.26 1

2 Indledning "Så længe hovedet sidder på kroppen, er der tegn på liv" ( Holm, 1982) Forholdet mellem krop og bevidsthed har siden antikkens filosoffer optaget det europæiske menneske. Den ovenstående udtalelse af Sven Holm udgør blot én blandt mange opfattelser af forholdet mellem disse to. Budskabet må i dette tilfælde være, at krop og bevidsthed er uafhængige størrelser, som i samspil med hinanden skaber liv og mening. Andre har argumenteret for en opsplitning af krop og bevidsthed, således at enten kroppen eller bevidstheden står i centrum for al erkendelse. I en litteraturhistorisk sammenhæng er det interessant at undersøge, hvordan gengivelsen af kroppen og dens funktion i teksten er med til at understrege den ene eller den anden opfattelse. I opgaven vil jeg således undersøge, hvordan forholdet mellem krop og bevidsthed kan være medvirkende til en fornyet forståelse af postmodernismens placering i en litteraturhistorisk sammenhæng. Til det formål har jeg valgt at gøre brug af Pia Tafdrups digtsamling "Når der går hul på en engel" fra 1981 samt Kirsten Hammanns digtsamling fra 1992 "Mellem tænderne". Digtsamlingerne skal altså tjene som eksempler på mine teoretiske overvejelser og konklusioner. Opgavens første afsnit er en litteraturhistorisk indføring i forholdet mellem krop og bevidsthed med afsæt i den klassiske dualismetænkning. I gennemgangen har jeg udvalgt nogle få, centrale litteraturhistoriske epoker, der repræsenterer overordnede træk igennem historien frem til den nutidige modernistiske tankegang. En indkredsning af modernismebegrebet skal i opgaven være med til at belyse postmodernismens placering i forhold til denne. Herunder vil jeg blandt andet komme ind på forskelle og ligheder imellem de to skrivetraditioner. Opfattelsen af forholdet 2

3 mellem krop og bevidsthed vil hele tiden være omdrejningspunktet for definitionen af de to skrivetraditioner og deres indbyrdes forhold. På samme måde vil opfattelsen af forholdet mellem krop og bevidsthed stå centralt i forbindelse med en introduktion af skrivestilen i 1980'er og 90'erne. Afsnittet vil rent teoretisk belyse de tendenser, som skal vise sig interessante i en fastsættelse af og indkredsning af postmodernismen. Sluttelig vil jeg eftervise mine teoretiske overvejelser og konklusioner ud fra en analyse af de to digtsamlinger. Kroppen før og nu Kroppens renaissance lyder overskriften til en artikel skrevet af Marianne Raakilde Jespersen. Det overordnede budskab er, at den aktuelle interesse for kroppen har tydelige paralleller til det 19. århundredes optagethed af det menneskelige legeme. Ifølge Marianne Raakilde Jespersen opstilles kroppen såvel nu som dengang som garant for sandheden om livet (Jespersen, Marianne, 1996, 74). En sådan opfattelse af kroppen er udtryk for en moderne tankegang, som står i modsætning til den klassiske dualismetænkning. Denne går tilbage til orfismen 1, der med ordene soma-sema (kroppen er mit fængsel) gør budskabet klart: sjælen, det positive, er i jorderige underlagt og indfanget af kroppen, det negative. Kun igennem døden finder sjælen vej til evig frelse. En sådan opfattelse gør sig gældende helt op til og med Middelalderen, hvorfra jeg, med afsæt i kristendommens virke, vil tage mit udgangspunkt. Den følgende gennemgang vil således være en yderst kort introduktion til nogle af de centrale tanker og forestillinger, der med henblik på forholdet mellem krop og identitet gør sig gældende igennem historien. Det er selvfølgelig lidt af en mundfuld at gabe om, og min gennemgang vil derfor også være meget selektiv, idet valget af historiske epoker og de medfølgende opfattelser samtidig også vil være et fravalg af andre. 1 Orfismen er en old-græsk mysteriereligiøs retning fra 500-tallet f.kr. fødsel, der ifølge traditionen går tilbage til Orfeus, der grundlægger det dualistiske syn på legeme og sjæl. 3

4 Formålet med den følgende gennemgang bliver altså, at lægge op til en forståelse af den nutidige opfattelse af kroppen, som den kommer til udtryk i to digtsamlinger fra henholdsvis 1980 erne og 1990 erne. Min gennemgang vil især bygge på to bøger af Peter Thielst henholdsvis Den europæiske krop fra 1992 samt Kødets lyst, tankens list, Kroppens og sexualitetens idéhistorie fra Begge bøger er idéhistoriske indføringer i forholdet mellem krop og sjæl igennem de sidste år. Kristendommen kan ikke direkte hævdes at være barn af orfismen, men den indoptager unægtelig den orfiske grundtanke. Det er således tydeligt, hvordan kroppen i forbindelse med kristendommen kommer i stærk miskredit, idet den jo er bundet til jorden og dermed forhindrer sjælen i den evige frelse. I evangelierne ses utallige eksempler på videreførelsen af soma-sema tanken. Den første til at udlægge teksten er Paulus, der udtrykker det således: Kød og blod kan ikke tiltræde sin arv i Guds Rige, så lidt som det, der er forgængeligt, kan rykke ind som arving til det uforgængelige (1.kor. 15,50) (Thielst, 1992,35). Kroppen er altså ganske fortabt hvad angår frelsen. Det er dog ikke så meget på grund af forgængeligheden, at Paulus tabuiserer kroppen. Det er i langt højere grad kroppens funktion som beholder for det selviske, der sætter den i et dårligt lys. Eftersom gudhengivenhed og næstekærlighed er det centrale i kristendommen, bliver ethvert andet engagement ilde opfattet. På den måde bliver det selviske altså til den egentlige synder, som man i form af kropslig afstraffelse forsøger at gøre bod for (Thielst, 1992, 35-37). Med Renaissancen vendes der op og ned på det middelalderlige verdensbillede. Der er tale om et reelt paradigmeskifte, som indebærer en revolution indenfor videnskab og ikke mindst menneskesyn. Humanisme, hedder dette nye menneskesyn, hvis grundlæggende filosofi er, at sætte mennesket i centrum (Fibiger & Lütken, 1996, 56). Mennesket er nu ikke længere underlagt en guddommelig sandhed men opfattes i direkte modsætning hertil som altings mål og middel. Man kan også kalde Renaissancen for metafysikkens æra på baggrund af den sekulariseringsproces, der finder sted. Fornuften bliver et centralt begreb, som erstatter opdelingen af krop og sjæl. I stedet 4

5 taler man i forlængelse af Platon om en tredeling af sjælen i henholdsvis en fornuftsjæl, en viljesjæl samt om en driftsjæl, der tilsammen trives i det kropslige. Fornuften skal altså ikke længere forstås som noget transcendent, der søges udenfor individet. Fornuften er flyttet ind i det enkelte menneske (Thielst, 2000, 50). I forbindelse med Oplysningstiden føres denne opfattelse af mennesket indeholdende henholdsvis fornuften, viljen og driften videre. Målet er at frigøre mennesket fra uvidenhed. I et forsøg på at forstå og kontrollere naturen går man meget systematisk til værks, idet den empiriske forskning danner baggrund for indsigten. Med ordene Cogito ergo sum ( jeg tænker altså er jeg) sammenfatter Descartes grundtanken i den rationelle oplysningsfilosofi og videnskab. Men Descartes så sig imidlertid nødsaget til at skelne imellem to former for eksistens nemlig den, der har med tænkningen og sjælen som en tænkende ting (res cogitans) at gøre og den, som har med stof og rum herunder kroppen som udstrakt ting (res extensa) at gøre. Cogito ergo sum kan altså kun bevise menneskets eksistens som sjæl, mens kroppen og sanserne afhænger af yderligere slutninger (Thielst, 2000, 80). Dermed er Descartes tilbage ved dualismen om end i en anden udlægning end den kristne. I Romantikken er det viljesjælen, der dominerer. Al erkendelse forstås ud fra subjektets erkendelse. Kroppen får en ny betydning, idet mennesket henvises til dets biologiske og kropslige basis. Darwins udviklingslære kommer til at stå helt centralt, og det er ikke uden modvilje fra kirkens side, at mennesket reduceres til et naturvæsen underlagt arv og miljø. Der er unægtelig langt fra kirkens fremstilling af mennesket som et Guds barn til darwinismens opfattelse af mennesket som et abe-afkom! (Thielst, 1992, 59). I stedet for at henlægge kroppen til noget negativt og uforståeligt gør man altså store forsøg på at forstå den. Dette er Freud og psykoanalysen et eksempel på. Psykoanalysen går direkte til angreb på kroppen som stedet for de uregerlige kræfter og konkluderer skelsættende, at der ikke findes nogen opdeling af sjæl og krop. Tværtimod er der en tæt sammenhæng mellem dem, som kan være medvirkende til en forståelse af den menneskelige natur. På den måde er psykoanalysen medvirkende til en overskridelse af dualismen (Thielst,1992,61). 5

6 Nietzsches proklamering om Guds død giver et vist frisættende potentiale for de kulturradikale. Redelighed og frisind søges som grobund for nye livsværdier. For når Gud er død må alting tænkes radikalt igennem for at finde et ståsted for de nye værdier. Med Nietzsche sker der en opvurdering af det dionysiske element fra antikken, som altså indeholder en fornyet respekt for kroppen. Med Darwin og Freud er vi samtidig også fremme ved Det Moderne Gennembrud, hvor kroppen opfattes som positiv, idet den jo er en del af den menneskelige natur. Målet er i forlængelse heraf at få et fornuftigt stofskifte med sin egen natur. Men hvad er egentlig det moderne? Jeg vil i det følgende forsøge at redegøre for en række forskellige tilgange til begrebet modernisme for sluttelig at ende op med den definition, jeg mener er mest dækkende og derfor finder anvendelig i forbindelse med en analyse af og litteraturhistorisk placering af de to udvalgte digtsamlinger fra henholdsvis 1981 og En indkredsning af begrebet modernisme Når begrebet modernisme er et af de mest omdiskuterede og komplekse begreber indenfor litteraturvidenskaben hænger det sammen med de mangetydige opfattelser, der findes i forbindelse med modernismen alt efter om opfattelsen tager afsæt i en litterær, filosofisk eller sociologisk synsvinkel. Forvirringen bliver da heller ikke mindre af, at termen modernisme bruges i flæng om begreberne det moderne, modernitet og modernisme og at grænserne indenfor modernisme, postmodernisme, neomodernisme mm. er flydende. Overordnet kan man tale om modernismen forstået som enten en periode, en holdning eller et stilbegreb. I en artikel af Pil Dahlerup ( Hvad er modernisme? ) definerer hun modernismen som en tidsmæssig periode, idet hun bestemmer den som den specifikt kunstneriske udformning af den modernitet, der satte ind omkring 1870 i forbindelse med Guds død. Det er for mig at se ret problematisk på den måde at ville fastsætte et specifikt tidspunkt for modernismens begyndelse, selv om Nietzsches proklamering om Guds død unægtelig har stor betydning for den oplevelse af moderniteten, som kommer 6

7 til at stå helt centralt for modernisterne. Resultatet af en sådan tidslig, liniær opfattelse kan ofte virke stærkt forenklet og usmidig overfor placeringen af de forskellige digtere i den litterære kanon. Alligevel er det måske for nemheds skyld ofte denne definition man støder på. Anderledes nuanceret og mere bred bliver definitionen af modernismen, når den betragtes som en holdning. Grundlæggende for den modernistiske holdning er en følelse af splittelse. Verden opleves som et kaotisk sted splittet mellem på den ene side en tro på eksistensen af forløsende muligheder og på den anden side en manglende tro på og ødelæggelse af værdier. Ole Thyssen taler om et modernistisk rum, der er kendetegnet ved sin indre spænding mellem mening og meningstab, enhed og mangfoldighed (Thyssen, 1987, 20). Torben Brostrøm påpeger desuden i artiklen Modernismens gennembrud, at eksistentialismen i høj grad har haft indflydelse på den danske modernistiske digtning: Den er en psykologisk orienteret filosofi, hvis særlige krav er selverkendelse. Erkendelse er netop også en funktion i den modernistiske kunst: den leverer ikke så meget et færdigt resultat af digterens tænken og følen, som den udtrykker hans forsøg på forståelse af virkeligheden. (Brostrøm, 1965, 32) Endelig kan man tale om modernismen forstået ud fra æstetiske præmisser nemlig som stilbegreb. Baudelaire fremstår i den sammenhæng som den nok mest centrale modernistiske digter. Således bliver han da også af mange betragtet som den første modernist på baggrund af hans modernitets-begreb, der er funderet med fokus på det skønne i det grimme eller hæslighedens æstetik. Med Fleurs du Mal fra 1857 gør Baudelaire op med det klassiske og romantisk-idylliske skønhedsbegreb og introducerer et nyt. Baudelaire ser i oplevelsen af det moderne, det til enhver tid nye og bizarre et alternativ til det bestående, en tilstand af beruselse (Larsen, 1998, 121). Således bliver kunsten det sted, hvor tabet af mening kan bearbejdes og tilmed overvindes. I den kan sammenhængen genskabes symbolsk. En tanke, som skal vise sig at blive grundlæggende for den modernistiske digtning. Jeg mener altså, at såvel en holdningsmæssig som æstetisk tilgang er nyttig i forbindelse med en forståelse af begrebet modernisme, mens jeg modsat finder den tidslige 7

8 forståelse unuanceret og i værste fald misvisende. Peter Stein Larsen argumenterer i sin bog Modernistiske outsidere for samme forståelse af modernismebegrebet: Den lyriske modernisme bør anskues som en stor, fleksibel, transhistorisk æstetiskeksistentiel forståelsesramme for poesi frem for som en tidsmæssigt, nationalt eller idémæssigt afgrænset kunstnerisk periode (Larsen, 1998, 161) I forlængelse af denne forståelse af modernismen opstiller Peter Stein Larsen fire centrale karakteristika, som jeg vil gøre brug af i min analyse (Larsen, 1998, 146). Jeg vil kort berøre hvert enkelt af grundbegreberne. Når jeg har valgt at gøre brug af netop Peter Stein Larsens definition af modernismen hænger det naturligvis først og fremmest sammen med den æstetisk-eksistentielle tilgang, som jeg finder hensigtsmæssig og brugbar. Desuden udmærker hans gennemgang sig ved at tage afsæt i tre forskellige teoretikere, der er af forskellig nationalitet og har hver deres faglige tilgang til modernismen, hvilket giver en nuanceret definition. De tre teoretikere udgør henholdsvis den spanske filosof og kulturkritiker Ortega y Gasséts, den tyske litterat Hugo Friedrich samt den danske konfrontationsmodernist Torben Brostrøm Peter Stein Larsen gør i forbindelse med den komplekse, disharmoniske og splittede bevidsthed opmærksom på, hvordan en dissonantisk spænding imellem bevidsthed og krop har gjort sig gældende i de sidste 200 års poetik og prosa og påpeger, hvordan denne spænding kan opfattes som hele motoren bag den modernistiske skabelsesproces. Friedrich taler om en dissonantisk spænding, som bla. indbefatter Sproglig færdighed med indholdsmæssig uafklarethed, nøjagtighed med absurditet, motivisk ubetydelighed med hektiske udtryk (Larsen, 1998, 146). Brostrøm taler om, at digtningen arbejder fra steder i bevidstheden, hvor værdier nedbrydes og skabes, og om at modernismen undersøger og understreger det splittede liv. Desuden påpeges det, hvordan et sådant splittelse/disharmonifænomen afstedkommer den såkaldte depersonalisering, hvormed ideen om en stabil, centralperspektivisk og moralsk forankret digtning undermineres. Poesiens vigtigste mål bliver således at udslette jeget i digtet, hvilket medfører en total distancering fra den skrivende privatperson (Larsen, 1998, 148). 8

9 I forbindelse med det andet karakteristika, opposition til det sociale, fremhæver Stein Larsen opgøret med enhver forestilling om en almen social virkelighed. Brostrøm uddyber: det særlige ved modernismen er, at digterværket vil bevise sin virkelighed gennem skriften/kunsten selv. Brugsdigtning, realistisk litteratur refererer til virkeligheden. Anderledes er det, når værket er sit eget forslag til virkeligheden (Larsen, 1998, 150) Man kan sige, at der på et overordnet plan sker en afskrivning af den alment accepterede virkelighed. Med hensyn til det tredje karakteristika, Skabelsen af et nyt, renset, poetisk sprog, står digtets autonomi helt centralt. Sproget er et materiale, der lægger afstand til grundforestillingen indenfor romantisk og realistisk/naturalistisk digtning, hvor sproget opfattes som et transparent medium, gennem hvilket en subjektiv eller objektiv virkelighed kan overføres fra forfatter til læser. Det digteriske sprog opfattes generelt som fundamentalt forskelligt fra alt andet sprog. Man kan i den forbindelse fremhæve Hyperrealitetens æra, der dækker over en opfattelse, der opstår omkring 1965, der anser sproget for centralt i forbindelse med menneskets forståelse af sig selv og sin egen natur. Sproget bliver en måde, hvorpå man forsøger, at binde krop, sjæl og fornuft sammen. På den måde kommer sproget til at fremstå som noget selvberoende. Sproget bliver et materiale i sig selv, og den enkelte tekst opfattes som et eksempel på sprog. Endelig fremhæver Peter Stein Larsen et fjerde punkt, nemlig Den alternative tilstand som epifani eller vissionær særverden. Herunder gøres der blandt andet rede for, hvordan det modernistiske digt er med til at sprænge de normer, der sætter grænser for vor tilværelse, hvad enten disse grænser er af geografisk ( nært og fjernt ), religiøs ( jord og himmel ), æstetisk ( skønt og hæsligt) eller etisk-eksistentiel ( smerte og glæde ) art (Larsen, 1998, 157). Peter Stein Larsen fremhæver i bogen Digtets krystal, at det er bemærkelsesværdigt, hvordan de forskellige perioder indenfor modernismen har vægtet én af de fire dimensioner. For eksempel var det den visionære særverden, der stod centralt for den symbolistiske og sensymbolistiske digtning omkring Efter 1980 er det derimod karakteristisk, at man finder alle de repræsenterede positioner, som man har 9

10 haft i den hidtidige modernismehistorie (Larsen, 1998,34). En observation, som jeg vil efterprøve i forbindelse med min analyse af de to digtsamlinger fra henholdsvis 1980 erne og 1990 erne. Postmodernismen Eftersom jeg i denne opgave tager afstand fra en historisk, lineær opfattelse af modernismen er det mig heller ikke muligt at sætte postmodernismen i forlængelse af modernismen, som mange gør det. Francois Lyotard udtrykker det på følgende måde: hverken moderniteten eller den såkaldte postmodernitet kan identificeres og defineres som klart afgrænsede historiske størrelser, hvoraf den anden i enhver henseende skulle komme efter den første. Man må tværtimod sige, at postmoderniteten allerede er indeholdt i det moderne, i og med, at moderniteten, den moderne tidslighed, i sig rummer en drift mod at gå ud over sig selv og over i en anden tilstand (Lyotard, 1990, 143). Man kan sige, at man i postmodernismen radikaliserer tendenser, som allerede findes i modernismen. For eksempel hersker der såvel i forbindelse med modernismen som postmodernismen en opfattelse af verden som værende splittet imellem en række sandheder. Forskellen er bare den, at postmodernisterne opfatter dette vilkår som et neutralt udgangspunkt og ikke som modernisterne som et problem, der skal løses og overkommes: På det æstetiske område kan hvert eneste af de træk, som bruges til at definere postmodernismen genfindes inden for modernismen. Forskellen er en forskel i radikalitet og i åbenlys accept af en splittelse, hvis forsonende træk er at den ikke forsones i nogen enhed ( ) Postmodernismen accepterer verden som den er og har ingen forslag til forbedringer (Thyssen, 1987, 27-33). Idet jeg dermed har fastslået, at postmodernismen må opfattes som en videreudvikling af allerede bestående modernistiske træk, vil Peter Stein Larsens inddeling af fire centrale æstetisk-eksitentielle træk ved den lyriske modernisme grundlæggende også gælde den postmoderne litteratur. Derudover er det desuden muligt at opstille en række punkter, som understreger postmodernismens videreudvikling af modernistiske træk og 10

11 dermed adskiller de to fra hinanden. På den ene side finder vi modernismen, der karakteriseres som kritisk, original og nyerkendende. Yderligere er det for modernismen i denne henseende kendetegnende, at den er elitær samt antiborgerlig, hvilket vil sige, at den er både dannelses- og forudsætningskrævende. Heroverfor har vi den postmoderne retning, som er antikritisk, dvs. ironisk og legende. Den ynder at benytte sig af gentagelse, er egalitær og kommerciel. I modsætning til den modernistiske litterære retning henvender den postmodernistiske retning sig i langt højere grad til massen, hvilket gør den mere populistisk og vil nogen mene mere lettilgængelig. Thyssen tilføjer: For postmodernismen er verden ikke dyb og tredimensionel. Den er flad, overfladisk, med to dimensioner, som til gengæld formerer sig i en mangfoldighed af principielt ligeværdige flader (Thyssen, 1987, 31). Ofte kobles det postmoderne til 1980 erne. Et eksempel herpå findes i en artikel af Poul Borum: Men efter halvfjerdserne er vi altså nu i firserne og med en tydelig firsergeneration, der på typisk postmodernistisk vis ( jeg bevæger mig rundt i kulturen som et museum og tager hvad jeg kan bruge sagde Strunge for nylig i et interview) låner fra hele modernismen i dens seneste faser (Kritik, 1994,126). Kendetegnende for de postmodernistiske digtere er altså ifølge Borum anvendelsen af en simultan brug af en række forskellige stilarter. Dette benævner Peter Stein Larsen det eklektiske: Digterne har et eklektisk forhold til traditionen, som står til rådighed som en række forskellige former og teknikker (Larsen, 1997, 35). Begrebet udgør ifølge Stein Larsen det ene ud af to begreber, som er kendetegnende for postmodernismen. Det andet, som hovedsagelig gør sig gældende indenfor prosa, og som jeg derfor ikke nærmere vil berøre i analysen, er hvad han kalder det sprængte værkbegreb, som kort defineret udgør opgøret med det klassisk modernistiske og nykritiske værkbegreb. Jeg har i ovenstående indkredsning af modernismen blandt andet argumenteret for postmodernismen som værende en del af den modernistiske tradition. Samtidig har jeg dog også påpeget, hvordan postmodernismen på afgørende punkter adskiller sig fra modernismebegrebet. Adskillelsen kommer blandt andet til udtryk i form af opfattelsen af forholdet mellem krop og bevidsthed. Den følgende gennemgang har til formål at illustrere, hvordan postmodernismen lader sig placere i forhold til en sådan opfattelse. 11

12 Desuden fungerer afsnittet som en introduktion til de overordnede tanker, der ligger til grund for digtningen i 1980 er- og 90 erne. Digtningen i 1980 er- og 90 erne Ved kroppen står vi så overfor den berygtede sidste referent ( ) Firserdigtningens hypostasering af kroppen betegnede for mig at se ikke en binding til kødet, men en besindelse på det, der gjorde det muligt fra kroppens point of view at gense sjælen (Thomsen, 1990, 14) Budskabet i dette citat af Søren Ulrik Thomsen er klart: med afsæt i kroppen bliver det mennesket muligt at anskue sjælen. I forhold til 1970 erne, hvor en forståelse af verden og sig selv ofte var baseret på politisk forståelse, har man i 1980 erne mistet troen på den idealistisk baserede virkelighedsopfattelse. Tilbage står en generation med følelsen af en værdiløshed og tomhedsfølelse, som altså søges overvundet ved ud fra kroppens grundvilkår at udforske denne tomhed: Hvorfor så ikke se i øjnene, at identiteten ikke længere var givet og heller ikke kunne gives én af nok så store grupper? Og jeg synes, at det ikke mindst var denne erkendelse at 80 erpoesien gjorde talte sig ned på kroppens niveau (Thomsen, 1990, 10) Nok kan man i forbindelse med kunsten tilskrive eksistensen en form for betydning, men den er kun glimtvis og på ingen måde vedvarende: Kun ved på det æstetiske niveau at sætte subjektet på spil, var det muligt for et øjeblik at stille det på højkant i verden, for alene formen kunne åbenbart producere en åbning og en erkendelse, man hverken kunne tænke eller føle sig frem til (Thomsen, 1992, 12) Det er altså ikke muligt at overkomme kaoset og den tomme transcendens, i stedet accepteres disse som grundvilkår. Sproget bliver dermed et materiale, hvormed man i glimt kan indfange virkeligheden. Fra en oplevelse af ikkeværen bliver sproget altså i stand til at frembringe en væren. Søren Ulrik Thomsen repræsenterer med disse synspunkter den postmodernistiske tradition, som udgør den ene af to retninger i 1980 erne. Den anden tradition, som blandt andre omfatter Pia Tafdrup forsøger i modsætning til den postmoderne at overkomme kaos og finde frem til det sande, en virkelighedsgrund. Dette sker ved en indfangelse af det transcendente 12

13 igennem sproget. Man vender i forbindelse med denne del af 80 erne tilbage til Renaissancens opfattelse af en i mennesket iboende driftsjæl med kroppen som det centrale. På den måde adskiller denne del af 80 erne sig fra 60 erne og hyperrealiteten, hvor sproget jo blev opfattet som selvberoende. Der eksisterer en æstetisk opfattelse af, at mennesket i kunsten kan frigøres fra kroppen og herfra gense sjælen. Dette står i kontrast til 1990 erne, hvor kroppen opfattes som det sted, hvorfra meningsløsheden anskues. I 90 erne videreudvikles således den postmodernistiske strømning, som nu er kendetegnende ved en manglende tro på kunsten som forløsende. Man anskueliggør en kropsfragmentering, hvori en subjektopløsning finder sted. Subjektet reduceres til en sproglig størrelse. Mennesket opfattes som en abstrakt størrelse, der kun er til som resultat af den enkeltes handlinger. Dermed fremstår kroppen som en dobbelttydig størrelse henholdsvis i form af den konkrete krop samt teksten forstået som krop, som vi så den i forbindelse med 3.generationsmodernismen omkring Desuden er 1990 er generationen karakteristisk ved ikke blot at stå i forhold til modernismen som tradition, men at den tager alle virkemidler og genrer til sig og gerne bruger dem på nye og utraditionelle måder. (Christensen & Larsen, 1997, 77). Kroppen er imidlertid omdrejningspunktet for begge traditioner. Som det fremgår af ovenstående afsnit kan man ikke uden videre tale om en samlet 80 er generation, idet postmodernismen i denne periode fungerer side om side med modernismen. Der er altså tale om to parallelle litterære retninger i forbindelse med 1980 erne, som repræsenterer to grundlæggende forskellige opfattelser af kroppens funktion i kunsten. Derfor er det også problematisk, at koble postmodernismen til den traditionelle epokale inddeling som for eksempel Borum gør det i den ovennævnte artikel. Hvordan skal man for eksempel få karakteristikken af 80 er generationen som en narcisistik generation med en følelse af værdiløshed til at passe overens med karakterastikken af de postmodernistiske digtere, der accepterer splittelsen af mennesket i krop og individ til at passe overens? Og omvendt, hvordan skal man kunne knytte den samlede betegnelse postmodernisme til to vidt forskellige opfattelser af kroppen som værende henholdsvis forløsende/uforløsende i forbindelse med kunsten? Man må blot i 13

14 forlængelse af Peter Stein Larsen endnu en gang konkludere, at karakteristikken må foretages ud fra æstetisk eksistentielle hensyn fremfor tidslige hensyn. Igennem opgaven har jeg indtil nu forsøgt at anskueliggøre, hvilke tanker og ideer vores nutidige forestilling om forholdet mellem krop og bevidsthed bygger på. Således fremgår det, hvordan soma-sema tanken siden dens opståen i antikken på den ene eller den anden måde har præget den europæiske opfattelse af krop og identitet. Når jeg i særlig grad har vægtet modernismen og en indkredsning af dens karakter, er det naturligvis fordi litteraturens grundvilkår stadig i dag er præget af den moderne tænkning. Postmodernismen skal ifølge min mening opfattes som en del af den modernistiske tradition. Alligevel er det muligt at skelne mellem henholdsvis en modernistisk samt postmodernistisk litterær retning. Ifølge min mening bør skellet mellem disse ske ud fra en opfattelse af forholdet mellem krop og bevidsthed frem for tidslige hensyn. Den traditionelle epokale inddeling overser efter min mening nogle helt grundlæggende forskelle hos forfatterne i 1980 er og 90 erne. De følgende analyser af henholdsvis Pia Tafdrups digtsamling Når der går hul på en engel fra 1981 samt Kirsten Hammanns digtsamling Mellem tænderne fra 1992 skal tjene til eksempel herpå. En analyse af Pia Tafdrups digtsamling Når der går hul på en engel Romantikerne var i stand til at få øje på en allerede given orden. Hvad det gælder om i dag, er momentvis at skabe orden i kaos, for en helhed er ikke længere indlysende (Tafdrup, 1991, 12) Citatet som er hentet fra Pia Tafdrups skitse til en poetik ( Over vandet går jeg ), illustrerer fint den modernistiske tradition hun skriver sig ind i. En gennemgang af udvalgte digte skal med afsæt i Stein Larsens grundbegreber være med til at uddybe dette. Fordelen med en sådan æstetisk-eksistentiel form for analyse frem for en tidslig afgrænset gruppering er at fokus koncentreres omkring helt essentielle poetiske træk, 14

15 som er nyttige arbejdsredskaber i forbindelse med min analyse af de to digtsamlinger samt forholdet mellem dem. Jeg vil således gå forholdsvis systematisk til værks og vil starte ud med et centralt digt fra Pia Tafdrups samling hvori også digtsamlingens titel indgår. Vælter vælter de døde fugle ned fra køkkenhylden og vasker hænderne fri for fugtig bekymring der sætter spor alle vegne på døre og karme falder og slår knæ og hænder og næse mod gulvet i det tomme hus genkender lugten når der går hul på en engel Digtet er på mange måder repræsentativ for tematikken i de fleste af digtsamlingens digte. Således skriver Pia Tafdrup i sin poetik blandt andet: tematikken i Når der går hul på en engel udgør en erkendelse af, at tilværelsen er ét langt forsøg på at nå en accept af det vilkår, at verden ikke er fuldkommen, men at skønhed trods alt lader sig skabe som en enhedens glimtvise manifestation. Ikke så få digte har siden kredset om at lære at bære lidelsen i en splittet og modsætningsfyldt verden, om at indse, at livsfølelse og udslettelse hænger sammen. Al eksistens svinger mellem disse modsætningfyldte kategorier (Tafdrup, 1991, 110). En sådan opfattelse passer fuldstændig overens med den karakteristik, Peter Stein Larsen giver af den eksistentielt-ekspressive dimension som led i de fire grundbestemmelser for modernistisk lyrik. I digtet kommer dette til udtryk i form af selve faldet. Det er som om, at en orden er ved at indtræffe, da det hele pludselig ramler sammen. Alt i alt er det jo et udtryk for, at man som menneske må leve med det grundlæggende vilkår, at bekymringsløshed og livsfølelse fungerer side om side med døden og udslettelsen. Dette underbygges i en artikel af Steffen Hejlskov Larsen hvori han påpeger, hvordan Pia Tafdrups digte kan opfattes som sproghandlinger 15

16 under betegnelsen poetiske tilstande, der gør sig gældende et sted imellem virkeligheden og ordene. Steffen Hejlskov Larsen mener, at englen i digtene bliver brugt som symbol på denne tilstand, som også kan betegnes som det transcendente ( Hejlskov Larsen, 1985, 13). At der går hul må i forlængelse heraf betyde, at den skrøbelige orden, som var ved at indtræffe på én gang punkteres og falder sammen. Dermed har jeg i virkeligheden bevæget mig over i Stein Larsens karakteristik af det fjerde grundbegreb, som udgør den pragmatisk visionære modernismedimension herunder Friedrichs bestemmelse af begrebet tom transcendens. Min tolkning af digtet går på, at den tomme transcendens for et øjeblik bliver udfyldt, idet englen og dermed transcendensen nødvendigvis må være tilstede for at der kan gå hul på den. Jeg mener derfor også at digtet rummer en form for optemistisk tro på, at det nok skal lade sig gøre at komme væk fra dette tomme hus (den tomme transcendens). Lugten er genkendelig, jeget har været i situationen før, men har forinden opnået en bekymringsfri tilstand. Går vi imidlertid tilbage til Peter Stein Larsens andet karakteristika, den mimetisk socialt-orienterede er det tydeligt, hvordan også denne dimension optræder (eller ikkeoptræder!) i digtet. Digtet tager ikke på nogen måde afsæt i den samfundsmæssige virkelighed, som det for eksempel er tilfældet med en stor del 1970 ernes brugslitteratur. Pia Tafdrups digt skaber sit eget rum, sin egen virklighed i hvilken enhver form for solidaritet eller forbindelse med samfundsmæssige institutioner er fraværende. I stedet er fokus flyttet til en bevidsthed om formen, hvilket fører os til den tredje dimension: Den retoriske dimension. Sprog er ikke kun det, der siges, men også måden, hvorpå det siges. Sproget skaber vedvarende nye udtryk og nye tilstande. Mine digte må træde i karakter, min æstetik er min signatur (Tafdrup, 1991,99). Det gælder således ikke kun om hvad der står i digtene, men også om hvordan, det står. Tafdrups digte bærer da også præg af at være kompositorisk gennemarbejdede. Carsten Dilling påpeger, hvordan et mønster går igen igennem digtningen: Der tages afsæt i 16

17 noget konkret, og herudfra bygges et billedforløb op, der gør digtet mere abstakt (Dilling, 1995,156). Overføres dette til digtet Vælter ser man, hvordan de første tre strofer i og for sig tager afsæt i konkrete handlinger (vælter fuglene, vasker ænderne, falder og slår sig) for derefter i den sidste strofe at blive langt mere abstakt, idet englen træder ind i digtet og tilmed går itu! Alligevel adskiller Pia Tafdrups digtning sig på afgørende vis fra den definerede, retoriske dimension. I modsætning til for eksempel den yderst formeksperimentelle 3. generationsmodernister tror Pia Tafdrup på, at sproget kan være medvirkende til, at man kan overkomme kaos og udfylde den tomme transcendens. Sproget får dermed karakter af mere og andet end ren og skær æstetisk form kun for formens skyld. Ovenstående gennemgang illustrerer, hvordan Pia Tafdrups digtsamling ifølge Peter Stein Larsens definition lader sig karakterisere som en moderne lyrisk tekstsamling, idet Tafdrup i forbindelse med denne udtrykker sig inden for i hvert fald tre ud af de fire dimensioner. Eftersom denne opgave hovedsagelig fokuserer på forholdet mellem krop og individ, samt sprogets/formens rolle i den sammenhæng vil jeg imidlertid i forbindelse med gennemgangen af yderligere to digte fra Pia Tafdrups samling vægte Peter Stein Larsens første og tredje dimension, der jo kredser om netop disse emner. Det er ikke nyt at tale om krop og sensibilitet, og det er heller ikke nyt at arbejde med kroppens materialisme, men faren for at hoved og krop bliver skilt ad i en kompleks verden, som den, vi lever i, er givetvis større end nogen sinde før, fordi impulserne er så mange, så vældige, så nye hele tiden, oplevelsesniveauerne så skiftende, opbruddene og forandringerne så utrolig mange. Derfor vil jeg minde mig selv om Svend Holms ord: Så længe hovedet sidder på kroppen er der tegn på liv! ( ) Kroppen er det sted, hvorfra der sættes af i et forsøg på at forstå omverdenen den fremmede, den uoverskuelige (Tafdrup, 1990). Citatet sammenfatter den opfattelse af forholdet mellem krop og bevidsthed, som er gennemgående for Pia Tafdrups (tidlige) forfatterskab. I overensstemmelse med Søren Ulrik Thomsens påstand om kroppen som værende den sidste sande referent fremstår 17

18 kroppen i Pia Tafdrups samling som det sted, hvorfra det bliver muligt at gense sjælen, og dermed udfylde den tomme transcendens. Målet er altså at opnå en væren i sig selv, som det kommer til udtryk i digtet Mit hus Selv om jeg kender mit hus og har lært en del om min krops anatomi ved jeg aldrig hvad jeg ser når jeg åbner dørene: ruder der er slået itu eller fingre der leger med læber. Kroppen fremstår i digtet og for den sags skyld i digtene generelt- som udgangspunktet for den poetiske praksis. Ud fra kroppens sanser gengives en intens nubevidsthed vel at mærke ud fra en individuel oplevelse. Som jeg anførte i forbindelse med en karakteistik af 80 er generaionen, eksisterer der ikke længere en tro på, at identiteten skal findes i mødet med andre mennesker. Det individuelle fremstår derimod som eneste eksistentielle frirum i en verden, der er ved at udslette menneskets sidste rest af natur. I digtet er det da også tydeligt, hvordan en individuel granskning finder sted såvel på det ydre (mit hus) som det indre (min krops anatomi) plan. Jeget konkluderer som det første, at der er en klar identitet imellem disse. Men efterfølgende melder sig en mere fundamental tvivl med hensyn til det, der ligger uden for jegets bevidsthed. Hvad sker der i mødet med dette ukendte, af hvilken karakter er dette ukendte? Poul Borum døber i artiklen PO-e-(RO)-tik Pia Tafdrup post-modernist ud fra hendes resolutte og stædige forsøg på at dekonstruere Kærligheden. Man kunne fortsætter Borum kalde hendes metode sanseanalyse. Man kunne også kalde den realistisk transcendens. (Kritik, 1984, 127). Jeg er ikke enig i betegnelsen postmodernist og mener, at min analyse i forlængelse af en indkredsning af henholdsvis modernismen og postmodernismen på mange måder taler imod denne. Hvor postmodernisterne i opgaven blev karakteriseret ud fra deres eklektiske tilgang til genrer og stil er Tafdrup dybt forankret i den symbolistiske skrivetradition. Et andet 18

19 karakteristika hos postmodernisterne var accepten af det kaos, den tomme transcendens afstedkom. Pia Tafdrups digtning bærer præg af et forsøg på at overkomme dette kaos ved ud fra en overensstemmelse mellem krop og bevidsthed at udfylde den tomme transcendens. Jeg mener derfor, at der er belæg for at hævde, at Pia Tafdrup i højere grad skriver sig selv i forlængelse af den modernistiske forestilling om verden som et splittet sted, et problem der bør løses i form af kunsten førend den enkelte kan opnå forløsningen og transcendensen indtræffe akkurat på samme måde, som den tidlige Baudelaire opfatter kunsten. En analyse af Kirsten Hammanns digtsamling Mellem tænderne For at understrege den række af modernistiske træk, som forbinder de to digtsamlinger vil jeg på samme måde som ved Tafdrup lave en gennemgang af Hammanns digtsamling Mellem tænderne med afsæt i Peter Stein Larsens eksistentiel-æstetiske definition af den lyriske modernisme. Efterfølgende vil jeg sætte fokus på de postmodernistiske træk, som i modsætning til Pia Tafdrup findes i Kirsten Hammanns digtsamling, og som derfor adskiller de to fra hinanden. Udgangspunktet for analysen er digtet Jeg er så træt af min krop. Jeg er så træt af min krop Jeg må opdrage og kommandere og tale hårdt Pludselig drikker den af en forkert flaske eller gisper efter vejret i et smitsomt lokale Har vi været en tur i parken bliver den siddende på bænken så jeg må tilbage og hente den Den er i alle henseender barnlig og urimelig jeg kan snart ikke være den bekendt Hvilken plage er det ikke at se den fægte og skabe sig så er det mad MAD, den vil ha mad! ( ) og alligevel føler jeg en vis omsorg 19

20 den er så blodig og banal den ved ikke hvad den skal stille op med sig selv det bekymrer mig den bliver bare ældre og ældre og snublende Digtets meget eksplicitte opdeling af kroppen og sindet kan vel næppe stille tvivl om tilstedeværelsen af den første dimension: den komplekse, disharmoniske og splittede bevidsthed. Kroppen har overtaget over bevidstheden, som forgæves forsøger at kæmpe imod dens dyriske behov. Der er generelt i Kirsten Hammanns digtning tale om en yderst konkretiseret og fysisk tilgang til den menneskelige krop, som ikke på nogen måde søges forskønnet. Kirsten Hammanns generelle opfattelse af kroppens position i forfold til bevidstheden kommer til udtryk i følgende udtalelse: Kroppen dikterer én visse mønstre og måder at opføre sig på. Der er ting, man gør, og ting, man ikke gør. Men samtidig med, at kroppen kan virke som en diktator, så er den jo noget af det mest sårbare vi har (Dansk Noter, 1993, 21) Kroppen er således ifølge Kirsten Hammann udgangspunktet for den menneskelige erfaring og dermed også den eksistentielle forståelse af virkeligheden. Der er igennem digtet ikke på noget tidspunkt tale om tilstedeværelsen af en almen social verden. Digtet kredser udelukkende om individets individuelle splittelse, hvormed også den anden dimension, oppositionen til det sociale opfyldes. Digtet skaber nærmest et surrealistisk univers eller en form for fiktiv verden, i hvilken drifterne har fået overtaget over normerne. Hvad angår den tredje dimension, Skabelsen af et nyt, renset, poetisk sprog, er det igennm digtet tydeligt, hvordan sproget er selvberoende og kun til i form af materialet i sig selv uden henblik på nogen større funktion. Jeg vil senere uddybe denne dimension i forbindelse med en gennemgang af ét af digtsamlingens andre digte. Det er derimod lidt svært at få øje på den fjerde dimension:den alternative tilstand som epifani eller visionær særverden. Der findes ingen (skjulte) referencer til en bagvedliggende verden. Fokus er og bliver hos individet og der gøres ikke noget forsøg på at arbejde sig ud over denne snævre verden. Tilstandene accepteres som de er. I digtet kommer dette til udtryk i form af den erkendelse, jeget mere eller mindre når frem til i løbet af digtet. Fra en absolut lede ved den kødlige krop og en frustration over ikke at have nogen indflydelse på dens 20

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Jesper Stange 16. søndag efter trinitatis, den 11. september 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Analysemodel for gennemgang af sagprosa

Analysemodel for gennemgang af sagprosa Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43

Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43 Indhold Forord 9 1 De æstetiske ideers lange historie kort fortalt... 11 Det skønne, æstetikken og kunsten 12 Oldtiden (650 f.kr.-300 e.kr.) 13 Middelalderen (300-1300) 15 Renæssancen (1300-1600) 17 Moderniteten

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere