Videnhåndtering. understøttet med RFID. Aalborg Universitet Master i Informationsteknologi, Industriel IT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videnhåndtering. understøttet med RFID. Aalborg Universitet Master i Informationsteknologi, Industriel IT"

Transkript

1 Aalborg Universitet Master i Informationsteknologi, Industriel IT Videnhåndtering understøttet med RFID Masterspeciale Jesper Hansen Claus W. Jensen Kristian Birch Sørensen

2 Aalborg Universitet Master i Informationsteknologi, Industriel IT Titel: Videnhåndtering understøttet med RFID Projektperiode: 22. september juni 2007 Projektgruppe: Jesper Hansen Claus W. Jensen Kristian Birch Sørensen Vejledere: Per Christiansson Kaj Jørgensen Synopsis Kan automatisk identifikation af objekter med RFID-teknologi forbedre videnhåndtering? Ovenstående spørgsmål er omdrejningspunktet for nærværende rapport, der udgør den skriftlige del af gruppens arbejde med analyse af anvendelsesmuligheder og udviklingen af et informationssystem understøttet med RFIDteknologi. I rapportens første del belyses de teknologiske og IT-arkitekturmæssige muligheder, og brugerens behov afklares gennem en kontekstuel analyse. Rapportens anden del omhandler systemudvikling af en demonstrator, der munder ud i et sammenhængende system, med fokus på videnhåndtering indenfor bygningsvedligehold. Via systemets klient kan brugeren automatisk identificere objekter og dermed hurtigt hente drifts- og vedligeholdsinformation, både fra lokale databaser, men også fra distribuerede informationscontainere, der indgår i et SOA baseret netværk. En demonstrator af systemet kan afprøves på: Der er anvendt Web Service teknologi som interfaces imellem serviceudbydere og serviceaftagere. Systemet er implementeret på Sun Application Servere, og der er anvendt MS SQL Servere til databaserne. Publiceret elektronisk på: Hovedrapport: 162 sider Appendiks: 7 sider 2

3 Aalborg University Master of Information Technology, IT Engineering Title: Knowledge management supported by RFID Project period: September 22th 2006 June 1st 2007 Project group: Jesper Hansen Claus W. Jensen Kristian Birch Sørensen Supervisors: Per Christiansson Kaj Jørgensen Synopsis Is it possible to improve knowledge management by use of RFID technology? The above question is the pivotal point for the report that forms the written result of the work of the study concerning analyzing the application possibilities and development of an information system supported by RFID technology. In part one of the report the focus is on the possibilities within technological and IT architectural point of views, and the user needs are clarified by contextual analysis. Part two of the report concerns system development of a demonstrator which is resulting in a coherent system with focus on knowledge management within operation and maintenance of buildings. From the system client the user can automatically identify objects, and thereby get access to operation and maintenance related information s from both local and distributed databases which are part of a SOA network. A demonstrator can be tested at: Web Service technologies are used as interfaces between service providers and service consumers. The system is implemented on Sun Application Servers and MS SQL Servers for the databases. Published in electronic version at: Main report: 162 pages Appendix: 7 pages 3

4 Forord Denne rapport er udarbejdet som det skriftlige resultat af et Masterspeciale ved Aalborg Universitet, Master i Informationsteknologi, Industriel IT, i perioden 22. september juni Rapporten henvender sig til personer, der interesserer sig for udvikling af webbaserede IKT-systemer til brug for videndeling. De benyttede teknologier og metoder omfatter bl.a. RFID-teknologi, Contextual Design, Web Services, SQL, Java Web Start og Unified Process. Formålet med projektet har været, at arbejde med udviklingen af et IKT system, der skal fremme videndeling, ved elektronisk at identificere objekter, og via denne identifikation sætte brugeren i stand til at tilgå informationer lagret både lokalt og på distribuerede informationscontainere i et SOA netværk. Resultat af arbejdet har udmøntet sig i en webbaseret løsningsmodel, hvor der er valgt Web Services som serviceudbydere. Som brugerflade er der til systemet udviklet en klient, der kan aktiveres via Java Web Start teknologi fra nedenstående adresse: Det kræver dog en RFID læser koblet til PC ens com port for at få indlæst et RFID-tag, og dermed få adgang til systemets lagrede informationer. Projektet er opdelt i 2 overordnede delmål henholdsvis et analytisk og et praktisk delmål. I første del analyseres problemstillingen med henblik på at belyse muligheder og begrænsninger for at anvende RFID-teknologien. Desuden behandles de serviceorienterede IT-arkitekturer og kommunikationsteknologier, som er relevante i forhold til problemstillingen. På baggrund af analysen udvikles i anden del af projektet en demonstrator, hvor teknologien implementeres i et konkret softwaresystem. De to dele anvendes til samlet at vurdere RFID-teknologiens industrielle anvendelsesmuligheder som bindeled i et distribueret videnhåndteringssystem. Til slut sammenfattes de opnåede resultater i konklusionen på projektet. Projektgruppen har gennemført dette studium ved siden af det daglige arbejde, og vil derfor gerne takke venner og familie, for opbakning og forståelse på trods af, at de er blevet forsømt i projektperioden. Jesper Hansen Claus W. Jensen Kristian Birch Sørensen 4

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Introduktion Indledning Problemformulering Rapport struktur 10 Del 1: Analyse af RFID-teknologiens anvendelsesmuligheder til videnhåndtering i et distribueret miljø Kapitel 2: Videnhåndtering i tre brancher Introduktion Videnhåndtering i THM Værktøj Videnhåndtering i Rambøll Danmark Videnhåndtering i SIMAC Opsummering 15 Kapitel 3: Introduktion til RFID RFID-teknologien RFID-tags RFID-læser Kommunikation mellem RFID-tag og RFID-læser Standarder indenfor RFID Middleware Beslægtede teknologier 35 Kapitel 4: Videnrepræsentation og Arkitektur Repræsentation af information og viden Viden og information knyttet til objekter Distribution og lokalisering af information Arkitektur Deployment diagram 49 Kapitel 5: Web service og serviceorienteret arkitektur Web Services Business process execution language for Web Services AJAX Service-Oriented Architecture Implementering af Web Service under Java EE Web Service sikkerhed 63 Kapitel 6: Nye anvendelsesscenarier for RFID til videnhåndtering RFID i fremtiden Scenarier for anvendelse af RFID til videnhåndtering Valg af scenario 67 Kapitel 7: Kontekstuel analyse Kontekstuel design Rigt billede Work flow model 70 5

6 Indholdsfortegnelse 7.4 Sekvens model Artefakt model Kulturel model Fysisk model Brugermiljø design Opsummering 85 Del 2: Systemudvikling af demonstrator Kapitel 8: SystemudviklingsMetode Unified Process Tilpasninger af Unified Process til dette projekt Dokumentation i rapporten 89 Kapitel 9: Systemanalyse Systemdefinition Systemarkitektur Use case modellering Aktivitetsmodellering Funktionsliste 109 Kapitel 10: Mål og delmål for design, implementering og test Delmål baseret på systemarkitekturen Udveksling af information Delmål 1 - Informationsklient Delmål 2 - Lokal informationsservice Delmål 3 - Information locator og objekt naming service Delmål 4 - Information discovery Delmål 5 Information handler og distribueret Information service Definition af services og interfaces 117 Kapitel 11: Systemudvikling af klient Introduktion til klienten Brugerfladedesign Aktiviteter på klienten Dataobjekter Implementering Test af klient Afvikling af klienten på en PDA, Smart Phone eller UMPC 135 Kapitel 12: Systemudvikling af Information locator og object naming service Design af ONS systemet Design af ONS database Implementering af Web Services i ONS systemet Test af ONS systemet 147 Kapitel 13: Systemudvikling af Information handler og information service Delmåls arkitektur Design Sekvens diagram Implementering Test 155 6

7 Indholdsfortegnelse Kapitel 14: Konklusion Konklusion Perspektivering 157 Appendiks A: XML 158 A.1 XML 158 A.2 Namespaces 159 A.3 XSL 161 Appendiks B: Implementering af Java Web Start applikationer med adgang til RS B.1 Java Web Start 162 B.2 Deployering til web server 162 B.3 Signering af JAR-filer 163 B.4 Kompatibilitetsproblemer 164 Litteraturliste 165 Bøger 165 Artikler 165 Internetsider 165 Gruppens 1. års opgaver 167 Ordliste 168 7

8 Kapitel 1 INTRODUKTION Dette projekt omhandler anvendelse af automatisk identifikation af fysiske objekter til håndtering af viden. Vi lever i et vidensamfund, hvor det er meget vigtigt at kunne dele, håndtere og udvikle viden på rationel vis for fortsat at være konkurrencedygtige. Specielt identifikation ved hjælp af RFID har fået meget fokus de seneste år, hvorfor vi ser det som en oplagt mulighed at undersøge hvorvidt RFIDteknologien kan være nyttig også til videnhåndtering. RFID er en forkortelse for Radio Frequency IDentification, og som navnet siger, er det en teknik, der anvendes til identifikation af emner ved hjælp af radiobølger eller et pulserende magnetisk felt. I dette indledende kapitel gives en introduktion til projektets ide, indhold og dets problemformulering, der ligger til grund for gruppens projektarbejde. For at kunne belyse problemstillingen fra flere sider er det valgt at opdele projektet i 2 overordnede delmål. For det første analyseres hvorledes RFID samt understøttende service orienterede IT-teknologier fungerer med henblik på at kunne præsentere nogle anvendelses scenarier. Anden del er mere praktisk, idet de udvalgte muligheder implementeres i et IT-system, for at kunne give en samlet vurdering af anvendeligheden. 1.1 Indledning RFID er et buzzword i mange danske og udenlandske industrier. Det er en forkortelse for Radio Frequency IDentification, og som navnet siger, er det en teknik, der anvendes til elektronisk identifikation af fysiske emner ved hjælp af radiobølger eller et pulserende magnetisk felt. Som det ses af de viste udklip i figur 1 udnævnes teknologien i mange medier, som løsningen på ethvert logistik, svind eller effektivitets problem. Teknologien har været anvendt i mange år inden for forskellige brancher, primært som hjælp til løsning af logistikproblemer eller til adgangskontrol. Herunder er oplistet en række anvendelsesområder hvor RFID benyttes i dag. Identifikation af emner i produktions- og distributionsvirksomheder Registrering og tyverisikring af varer i detailhandelen Mærkning af beklædning, viskestykker, håndklæder mv. på renserier Mærkning af dyr Sporing af personer f.eks. børn i legeparker Betalingsmidler som f.eks. chipkort og BroBizz Startspærre i biler Tyverisikring af bøger på biblioteker Personlig identifikation af besøgende på museer og dermed personlig service Vi befinder os i dag i en videnøkonomi, hvilket betyder at en stor del af den økonomisk målbare aktivitet i samfundet også drejer sig om at samle, skabe, bearbejde og formidle viden snarere end at udvikle producere og forbruge varer, som det var tilfældet i industrisamfundet. Varer og tjenesteydelser spiller stadig en stor rolle i samfundet, men videnindholdet i de forskellige produkter og ydelser bliver større og større [Bendix og Harbo, 2004]. Derfor ser vi det som en oplagt mulighed at undersøge om automatisk fysisk objektidentificering kan anvendes som støtte til arbejdsprocesserne i vidensamfundet. Den overordnede hypotese for projektet er dermed at undersøge om: Automatisk objektidentifikation f.eks. ved hjælp af RFID-teknologien kan anvendes som bindeled mellem de fysiske objekter og videnhåndteringssystemer i et distribueret miljø til at forbedre videnhåndteringen. Desuden ser vi 8

9 Kapitel 1 Introduktion nærmere på hvordan RFID-teknologien fungerer og kan implementeres i IT-systemer samt belyser nye anvendelsesscenarier. Figur 1: Udklip fra diverse medier omhandlende RFID. 1.2 Problemformulering Mulighederne for anvendelsen af automatisk objekt identifikation som f.eks. RFID til at forbedre videnhåndenteringen i et vidensamfund, er det centrale emne i dette projekt. Dette giver anledning til nedenstående initierende spørgsmål for projektet: Er RFID blot et buzzword, der vil fortage sig når nye teknologier vinder frem? Er det muligt at forbedre videnhåndteringen ved hjælp af RFID? Hvilke standarder knytter sig til RFID-teknologien? Hvorledes opbygges en IT-arkitektur, der understøtter videnhåndtering i et distribueret miljø? 9

10 Kapitel 1 Introduktion Hvilke kommunikationsteknologier og systemer kan anvendes til at understøtte videnhåndteringen? Til besvarelse af ovenstående problemer opdeles projektet i 2 overordnede delmål henholdsvis et analytisk og et praktisk delmål. I første del analyseres problemstillingen med henblik på at belyse muligheder og begrænsninger for at anvende RFID-teknologien. Desuden behandles de serviceorienterede IT-arkitekturer og kommunikationsteknologier, som er relevante i forhold til problemstillingen. På baggrund af analysen udvikles i anden del af projektet en demonstrator, hvor teknologien implementeres i et konkret softwaresystem. De to dele anvendes til samlet at vurdere RFIDteknologiens industrielle anvendelsesmuligheder som bindeled i et distribueret videnhåndteringssystem. 1.3 Rapport struktur I rapporten er det første overordnede delmål, der præsenterer analysen af RFID-teknologiens muligheder beskrevet i del 1 omfattende kapitel 2 til kapitel 7. Denne del af rapporten omhandler de teknologier, begreber og standarder indenfor RFID-området, som det har været nødvendigt for gruppen at analysere, for at kunne udpege nye anvendelsesmuligheder samt at arbejde med udviklingen af et konkret system, er behandlet. Rapportens del 1 omhandler de herunder beskrevne emner: Del 1 - Analyse af RFID-teknologiens anvendelsesmuligheder til videnhåndtering i et distribueret miljø Kapitel 2 Videnhåndtering i tre brancher Indledningsvist gives en kort introduktion til hvorledes videnhåndteringen i gruppens respektive brancher fungerer for på denne måde at have en baggrund for at introducere videnhåndtering understøttet med RFID. Kapitel 3 Introduktion til RFID RFID-teknologien og dens tilknyttede standarder beskrives med henblik på at give læseren den fornødne viden til at kunne bruge og vurdere teknologiens anvendelsesmuligheder til videnhåndtering. Kapitel 4 Videnrepræsentation og arkitektur Mulige IT-arkitekturer og de tilknyttede informationsmodeller for videnrepræsentation analyseres. Desuden undersøges hvorledes sikkerhedsmæssige problemstillinger kan håndteres i et distribueret informationssystem. Kapitel 5 Web Service og service orienteret arkitektur Arkitekturen lægger op til at kommunikationen mellem de distribuerede komponenter i systemet baseres på service orienteret arkitektur (SOA), der beskrives i dette kapitel. Kapitel 6 Nye anvendelsesscenarier for RFID til videnhåndtering På baggrund af den viden, der er genereret gennem projektarbejdet introduceres en række nye anvendelsesmuligheder for RFID-teknologien. 10

11 Kapitel 1 Introduktion Kapitel 7 Kontekstuel analyse Efter en afgræsning af problemområdet fokuseres i dette kapitel på brugerne af systemet og de arbejdsprocesser de indgår i. Dette er med henblik på efterfølgende at kunne udvikle et system, der møder brugernes krav. Det er valgt at fokusere på hvorledes automatisk objektidentifikation kan forbedre viden- og informationshåndteringen i et bygningsdrifts- og vedligeholdssystem. I rapportens anden del præsenteres den praktiske udvikling af den RFID-baserede demonstrator til videnhåndtering. Dette er beskrevet i kapitlerne 8 til 14 omhandlende: Del 2 - Systemudvikling af demonstrator Kapitel 8 Systemudviklingsmetode Til systemudviklingen anvendes en Unified Process inspireret udviklingsmetode, som beskrives i dette kapitel. Kapitel 9 Systemanalyse Arkitekturen i systemet fastlægges og brugernes behov analyseres ved hjælp af use cases. Kapitel 10 Mål og delmål for design, implementering og test På baggrund af systemarkitekturen opdeles systemudviklingsarbejdet af design, implementering og test i en række delmål der herefter udvikles særskilt. Kapitel 11 Systemudvikling af klient Brugerens indgangsvinkel til systemet sker gennem en Java-baseret klient, der designes til at kunne afvikles på håndholdte enheder såsom PDA er og Smart Phones. Klienten demonstreres i en Java Web Start applikation. Kapitel 12 Systemudvikling af information locator og obejct naming service Som en facilitet til at kunne søge efter distribueret viden og information om objekter, der identificeres med RFID, udvikles Web Services til informations lokalisering. Kapitel 13 Systemudvikling af information handler og information service I dette kapitel beskrives hvorledes den viden og information, som præsenteres på klienten implementeres på distribuerede servere og tilbydes til klienter via Web Services. Kapitel 14 Konklusion Afslutningsvis gives en samlet konklusion på projektet og de resultater, der er opnået. 11

12 Del 1 ANALYSE AF RFID-TEKNOLOGIENS ANVENDELSESMULIGHEDER TIL VIDENHÅNDTERING I ET DISTRIBUERET MILJØ 12

13 Kapitel 2 VIDENHÅNDTERING I TRE BRANCHER Projektgruppen har baggrund fra tre forskellige brancher, hvor viden håndteres og bruges forskelligt. Derfor gives indledningsvist i rapporten en introduktion til, hvorledes dette foregår i de tre virksomheder hvor gruppens medlemmer til daglig er ansat. Det drejer sig om virksomhederne THM Værktøj, Rambøll Danmark og SIMAC. 2.1 Introduktion Ifølge Oxford English Dictionary kan viden defineres på flere forskellige måder. For det første defineres viden som fakta, information og kompetencer erhvervet af en person gennem erfaring eller uddannelse, det vil sige en teoretisk eller praktisk forståelse af et emne. Viden defineres også som de fakta og informationer, der er kendt indenfor et specifikt område eller i almindelighed. Endelig defineres viden som bevidsthed eller kendskab opnået gennem erfaring af en realitet eller situation. Der er dermed ikke en enkelt accepteret definition men flere. Hvorvidt viden defineres på den ene eller anden måde, ligger uden for dette projekts interessesfære at diskutere yderligere. Når begreberne viden og information anvendes gennem rapporten anvendes derfor den bredeste definition, det vil sige, at viden opfattes både som de fakta og informationer, der er kendt indenfor et specifikt område eller i almindelig samt kompetencer erhvervet af en person. [www.wikipedia.org, maj 2007] 2.2 Videnhåndtering i THM Værktøj THM Værktøj fremstiller værktøj og maskiner til pladebearbejdning, herunder specielt værktøj til buk og formning af tyndplader fra 0,4 til 2 mm tykkelse. Alle værktøjer der fremstilles hos THM, er udviklet til et specifikt pladeemne, som skal produceres. For hver ny værktøjsordre, er der således en form for et udviklingsprojekt, og der benyttes dermed mange ressourcer på konstruktion af værktøjerne. Det er således også i forbindelse med konstruktion af værktøjerne, at der er det største behov for opsamling og håndtering af den viden, der er unik for virksomheden. I virksomhedens forretningsgange er der en række processer, hvor beslutninger træffes på basis af tidligere erfaringer, og hvor der som følge deraf, er basis for håndtering og genbrug af viden. Når en sælger modtager en forespørgsel fra en kunde, typisk i form af en tegning af det emne, der ønskes produceret i et værktøj, skal der foretages et valg af værktøjsprincip og kalkuleres en pris. Værktøjsprincippet vælges ud fra tidligere erfaringer med lignende pladeemner - denne viden er i dag ikke formaliseret, men i høj grad baseret på de enkelte medarbejderes hukommelse. Prisen kalkuleres ligeledes på basis af erfaring, idet der søges efter lignende værktøj, der tidligere er produceret, og hvor der kan findes en efterkalkulation i virksomhedens økonomisystem. Når et værktøj er kommet i ordre, og en konstruktør skal konstruere det, arbejdes der videre med en kombination af kendte værktøjsprincipper og nye ideer, hvorved virksomhedens viden hele tiden udvikles. Et værktøj består typisk af forskellige komponenter, og når disse sættes i produktion, planlægges der en række processer for hver komponent, hvor processer, rækkefølge og tidsforbrug igen er baseret på erfaringer fra tidligere, som er gemt i virksomhedens planlægningssystem. I forbindelse med konstruktion af et værktøj, er beregning af værktøjsgeometri en kritisk proces for værktøjets resultat, og dermed for virksomhedens succes. Derfor er dette et særligt fokusområde for 13

14 Kapitel 2 Videnhåndtering i tre brancher videnhåndtering i virksomheden, som i dag i høj grad er baseret på erfaringsværdier og praktiske forsøg, frem for teoretiske beregninger. Problematikken i forbindelse med disse beregninger, ligger i bestemmelse af pladens tilbagefjedring efter buk, idet der skal kompenseres for denne i udformningen af værktøjet, således at pladeemnet fjedrer tilbage til den ønskede form, når det tages ud af værktøjet. Fjedringsfaktorene, der afhænger af en række parametre såsom materialeegenskaber, geometri og belastningsmåde, bliver i dag typisk fastlagt ud fra et første gæt, der benyttes til fremstilling af et prøveværktøj. Dette værktøj testes med den korrekte plade, hvorefter tilbagefjedringen måles, og ved en iterativ proces findes den optimale værktøjsgeometri. Den nødvendige viden til at kunne udføre denne forretningskritiske proces findes i dag som tavs viden hos medarbejderne og gemt i dokumenter og tegninger fra mange tidligere opgaver. Der er derfor en række udfordringer for virksomheden i at forbedre tilgængeligheden og strukturen i denne viden, så den i højere grad kan blive anvendelig for nye medarbejdere. 2.3 Videnhåndtering i Rambøll Danmark Rambøll Danmark er en rådgivende ingeniørvirksomhed, der leverer teknisk rådgivning inden for: byggeri, trafik og infrastruktur, vand og miljø, telekommunikation, energi, industri og affald. De ansatte er fordelt med ca. 60 % på ingeniører, 10% øvrige akademikere, 20 % teknikere og 10 % med andre uddannelser. Evnen til at kunne levere denne rette videnbaserede rådgivning til kunderne, er et af de helt centrale aspekter i Rambøll Danmarks forretning. Arbejdsformen er i høj grad projektbaseret og viden opbygges hos medarbejderne primært gennem løsning af problemstillinger i projekterne. Projekterne løses oftest i teams, hvor der sker en stor videndeling mellem medarbejderne. Endvidere er medarbejderne organiseret i afdelinger efter faglige specialer, hvilket skaber gode miljøer for videndeling gennem formelle og uformelle diskussioner. Deling af viden på tværs af kontorer og afdelinger sker primært gennem medarbejdere, der efter længere tids ansættelse, har fået opbygget et personligt internt netværk, som udnyttes til løsning af problemer. Dermed fungerer videndeling på tværs af afdelinger og kontorer væsentlig dårligere end i de nære projekt- og afdelingsmiljøer. Problemerne omkring videndeling på tværs af kontorerne forsøges løst gennem faglige seminarer og kurser samt ved hjælp af et webbaseret intranet. Intranettet har imidlertid en del problemer i forhold til brugervenligheden, hvilket gør at det ikke udnyttes i særlig høj grad til andet end en elektronisk informationstavle om nye projekter i virksomheden og lignende orienteringer. Viden på intranettet gemmes i nyhedsgrupper og på websider, men den manglende brugervenlighed gør, at det kræver mange klik og forkundskaber for at kunne hente brugbar viden ud af systemet. Det er for brugeren nødvendigt præcist at vide, hvor den viden vedkommende søger befinder sig, for at have en chance for at finde den, og dermed er det ikke et værktøj medarbejderne bruger til at finde inspiration til løsning af faglige problemstillinger. Den viden og information som samles i f.eks. bygge- og anlægsprojekterne og udveksles med de øvrige parter på projekterne såsom bygherrer, arkitekter og entreprenører udveksles i overvejende form via papirbaserede medier såsom tegninger, notater og rapporter. De papirbaserede medier suppleres, i mange tilfælde med elektroniske udgaver på eller CD-ROM og i nogle tilfælde via webbaserede dokumenthåndteringsportaler. 14

15 Kapitel 2 Videnhåndtering i tre brancher 2.4 Videnhåndtering i SIMAC SIMAC (Svendborg International Maritime Academy) er en selvejende institution, der uddanner maskinmestre, skibsførere og skibsofficerer, hvor alle tre uddannelser er bachelor uddannelser. Desuden har SIMAC en omfattende kursusaktivitet, hvor kursusdeltagerne oftest kommer fra det maritime område eller forsyningsvirksomheder. Underviserne hos SIMAC er organiseret i faggrupper, og lærerteams, hvor det er et fælles interessefelt der forener en gruppe af undervisere, der enten er drevet af en stor interesse for et specifikt fagområde eller et fælles mål omkring et eller flere hold af studerende. Der er tale om videnmedarbejdere der fungerer i praksisfællesskaber [Bendix og Harbo, 2004], hvilket har mange positive effekter som f.eks. højt engagement og mange initiativer fra medlemmerne. Problemet med praksisfællesskaberne er imidlertid, at det er vanskeligt at dele viden imellem grupperne, da der er en tendens til at enhver er sit eget praksisfællesskab nærmest. Som eksempel herpå kan nævnes viden om undervisningsudstyr. Til bestemt udstyr hører meget forskellig information, som f.eks. betjeningsvejledning, øvelseseksempler, garantibrev, følgesedler, fakturaer, reparationshistorik, sikkerhedsforskrifter og forslag til alternativt udstyr. Denne informationsmængde er i dag ikke systematisk tilgængelig, og der er i stor udstrækning også tale om tavs viden, der ikke er nedskrevet i dokumenter. Skal man bruge noget information, skal man vide hvem man skal spørge. Der er dog stor hjælpsomhed imellem kolleger, hvilket dog ikke løser dagligdagens udfordringer, hvor især nyansatte har meget vanskelig ved at søge disse informationer, da de ikke kender disse usynlige informationskanaler. For laboratorieudstyret er der dog et behov for i højere grad at kunne strukturere den eksisterende viden og information. Der kunne herved skabes en udviklende videndeling imellem de enkelte faggrupper, og struktureringen kunne også være med til at skabe større relationer på tværs af de enkelte praksisfælesskaber, samtidig med at der vil blive frigjort ressourcer, da mange øvelsesvejledninger vil blive genbrugt i stedet for, at hver underviser mere eller mindre skriver sin egen vejledning. 2.5 Opsummering Selv om de beskrevne virksomheder er meget forskellige, kan der på baggrund af den korte beskrivelse konstateres en række fællestræk i videnhåndteringen. For det første er videnhåndtering ikke let og alle virksomhederne har behov for forbedrede metoder for videnhåndtering for til stadighed at kunne udvikle sig. Meget viden findes kun tilgængeligt, som tavs viden hos de erfarne medarbejdere, hvilket er hæmmende for løsning af dagligdagens og fremtidens opgaver. Oftest er den nødvendige viden og information tilgængelig i virksomhederne, men den er dog vanskelig tilgængelig. Der er dermed et behov for at undersøge hvordan viden og information lettere kan gøres tilgængelig, og det er som støtte til denne opgave, at gruppen undersøger hvorvidt automatisk objekt identifikation er anvendelig til håndtering af viden og information. 15

16 Kapitel 3 INTRODUKTION TIL RFID Dette kapitel giver en introduktion til RFID-teknologien og de tilknyttede standarder. Teknologien er undersøgt med henblik på at kunne anvendse i et videnhåndteringssystem. Det beskrevne er derfor, det som gruppen har fundet nødvendigt som baggrundsviden for at kunne implementere teknologien i egne applikationer på en hensigtsmæssig vis. Den hardware-mæssige udvikling af teknologien er derfor kun behandlet på et overordnet niveau. Afslutningsvis gives en introduktion til RFID-beslægtede teknologier. 3.1 RFID teknologien RFID står for Radio Frequency Identifikation, og er et udtryk for ethvert system til identifikation, hvori der indgår elektroniske apparater, som anvender radiobølger eller pulserende magnetiske felter til at kommunikere med identifikationsenheder fastgjort til genstande. Den herunder givne gennemgang af RFID-teknologien er i store træk inspireret fra [Glover and Bhatt, 2006]. RFID-teknologien har som mange andre opfindelser sin oprindelse i militærindustrien. Den første anvendelse sås under 2. verdenskrig, hvor briterne anvendte dem til at identificere egne fly med deres radare. De udviklede et system, hvor billedet på radarskærmene af egne fly blev repræsenteret som en rytmisk puls, hvilket var forløberen for de Indentify friend or foe (IFF) systemer, som anvendes i dag. Briterne fik ideen til systemet fra tyskerne, som de bemærkede i samlet flok, lavede uforklarlige rulninger. Senere blev man klar over, at de tyske piloter lavede en slags manuel RFID genkendelse, til de nyudviklede tyske radarstationer, som hermed kunne identificere flyene som tyske. I 70 erne og 80 erne begyndte man at bruge RFID til at holde styr på jernbanevogne og bil-chassiser i produktionslinjer i USA. Herhjemme har vi siden 80 erne set anvendelser til identificering af dyr samt viskestykker, håndklæder og beklædningsgenstande på renserier. Fra begyndelsen af dette århundrede er der kommet øget fokus på anvendelsen af RFID, hvilket bl.a. skyldes anbefalinger om at anvende teknologien fra U.S. Department of Defense og U.S. Food and Drug Administration, samt at verdens største detailhandelsvirksomhed Wal-Mart Stores, siden 2005 har forlangt at deres 100 største leverandører anvender RFID på alle deres varepaller og større enheder. Desuden er udbuddet af RFIDudstyr gradvist steget, og der er nu en større grad af standardisering på området end tidligere. Selv om teknikken har været kendt relativt længe har den ikke fået det store teknologiske gennembrud, før nu i de senere år, hvor der er kommet meget fokus på fordelene ved at anvende elektronisk mærkning i stedet for stregkodemærkning. De mest omtalte komponenter i RFID systemer er tags, læsere og middleware. Tags også betegnet transpondere er identificeringsenheder, som monteres på de genstande, der skal lokaliseres. Interrogatoren, transceiveren eller RFID-læseren, som de oftest betegnes er den komponent, der via antennen bruges til at aflæse dataindholdet i tag en. Middlewaren er den software komponent, som binder RFID-læseren sammen med de øvrige software komponenter i et IT-system og eventuelt også filtrerer dataene inden de sendes videre. Se en illustration af et simpelt RFID-system på figur 2. 16

17 Kapitel 3 Introduktion til RFID Figur 2: Opbygningen af et simpelt RFID system. RFID er en teknik, hvis anvendelsesmuligheder langtfra er færdigudviklet, og nye områder kommer til i stadig stigende takt. RFID teknologien sammenkoblet med Internettet, åbner for mange spændende industrielle anvendelsesmuligheder, som vi i nærværende projekt vil anskueliggøre, men først behandles de enkelte komponenter i RFID-systemet og de tilknyttede standarder beskrives yderligere i følgende afsnit. 3.2 RFID-tags Et RFID-tag kommunikerer med omverdenen ved hjælp af elektromagnetiske signaler. Der findes aktive RFID-tags, der indeholder batterier, som leverer energi til kommunikationen, medens passive RFID-tags udelukkende anvender det signal/energi, som de modtager fra RFID-læserens antenne, til at generere det svar som sendes tilbage til RFID-læserens antenne. Der skelnes imellem RFID-tags på den måde hvorpå de energiforsynes. Passive RFID-tags modtager alt deres energi fra RFID-læseren. Aktive RFID-tags har indbygget batteriforsyning, der kan energiforsyne kommunikationen, mikroprocessorer, lagermedie og eventuelle følere. Semi-aktive RFID-tags, der har indbygget batteri til interne processer, men modtager energi fra RFID-læseren til at drive kommunikationen. RFID-tags laves i mange forskellige udformninger der passer til den applikation hvortil de skal anvendes, og der er så godt som ingen restriktioner på udformningen, og vi kender dem allerede fra vores dagligdag fra chip-kort, BroBizz, biblioteksbøger m.v. Desuden ses forskellige specialudformede tags, der er beregnet til nedsænkning i væsker, eller udformet som søm, der kan bankes ind i transport-paller. Datakapaciteten på RFID-tags varierer fra kun ét bit s tags, der anvendes til f.eks. tyverisikring af varer i butikker, til aktive tags med mange kilobytes hukommelse. De mindste tags er mindre end sandkorn og kan dermed skjules i et almindeligt stykke papir. Der findes RFID-tags hvorfra, der kun kan læses, medens der til andre kan skrives data en eller gentagne gange. 17

18 Kapitel 3 Introduktion til RFID I nedenstående eksempel på figur 3, er gengivet et passivt RFID-tag, der er beregnet til indstøbning i en letvægts-gasflaske, for identifikation af enkeltflasker, og til registrering af lagerbeholdninger og eventuelt automatisk genbestilling. Figur 3: RFID-tag til identifikation af gasflasker, kilde [http://www.bp.com, november 2006] Andre eksempler på udformninger af tags ses på figur 5 til figur 7. Figur 4: RFID-baseret smart label. Bemærk antennen i tag en ses lige over stregkode-nummeret, kilde [http://www.suppliersystems.com/rfid.htm, marts 2007] Figur 5: Nail Tag, som kan sømmes direkte i træ som paller ol., kilde [www.idzone.dk, marts 2007]. 18

19 Kapitel 3 Introduktion til RFID Figur 6: Eksempler på forskellige plastik-indpakninger af RFID-tags, kilde ukendt. Som nævnt findes der også aktive tags med indbyggede sensorer, der er i stand til at registrere temperatur, tryk eller rystelser, således at man eksempelvis ved modtagelsen af et parti varer kan aflæse de fysiske forhold, der har hersket under transporten. I figur 7 herunder er vist et RFID-tag, der er udformet som en mærkat, der kan printes ud som en traditionel mærkat, men indeholder et tyndt batteri, og er i stand til at registrere temperaturer i et givent tidsrum med faste intervaller, således det er muligt at aflæse den temperatur produktet har haft under transporten, når det pågældende RFID-tag kommer forbi en RFID-læser ved vejs ende. Figur 7: Aktiv RFID-tag, kilde [http://www.ksw-microtec.de/www/produkte_variosens_en.php, november 2006] 19

20 Kapitel 3 Introduktion til RFID Frekvensbånd Udover strømforsyningstypen anvendes også kommunikationsfrekvensen til klassifikation af RFID-tags og -læsere. Der findes tags og læsere, som opererer på frekvensbåndene Low Frequency, High Frequency, Ultra High Frequency og Microwave. Kommunikationsfrekvensen er bestemmende for læseafstanden, hvilke materialer der kan læses igennem, dataoverførselshastighed samt prisen. I tabel 1 er givet en oversigt over RFID-teknologiens egenskaber afhængig af kommunikationsfrekvens. Frekvensbånd Low Frequency (LF) High Frequency (HF) Ultra High Frequency (UHF) Microwave Frekvensområde khz 3 30 MHz 300 MHz 3 GHz 2 30 GHz Typisk RFID frekvens khz 13,56 MHz 433 MHz MHz 2,45 GHz Læseafstand < 0,5 meter < ca. 3 meter < Ca. 9 meter > 10 meter Data overførselshastighed Mindre end 1 kbit/sek Ca. 25 kbit/sek Ca. 30 kbit/sek Ca. 100 kbit/sek Positive karakteristika Læsbar gennem de fleste materialer Ingen refleksioner eller absorbering Ingen problemer med stråling Billig i anskaffelse Højere læseafstand end LF Kan læses igennem metal og væsker Standardiserede Gennemtestet teknologi Aflæser mange objekter samtidigt Relativ stor læseafstand Relativ stor hastighed Stor læseafstand Stor hastighed Negative karakteristika Kort læseafstand Langsom datatransmission Relativ kort læseafstand Relativ langsom datatransmission Dårlig læsbarhed Kan ikke læse igennem væsker og metal Dyre RFIDlæsere Dårlig læsbarhed Kan ikke læse igennem væsker og metal Offentlig holdning og frygt mht. stråling Typiske anvendelser Mærkning af dyr Smarte og intelligente etiketter Adgangs og sikkerhedskort Logistik på palle niveau Item-level Sporing af dyr / kvæg Asset tracking Betalingssystemer F.eks. BroBizz Tabel 1: Frekvensguide, inspireret af: [http://www.rfidvidensbank.dk, november 2006] De læseafstande der er opgivet i ovenstående frekvensguide er gældende for passive RFID-tags, og kan forbedres indenfor samme frekvensområde ved at anvende aktive RFID-tags, hvilket naturligvis vil påvirke prisen pr. enhed i negativ retning. Tags til brug på HF-båndet har gode allround egenskaber og 20

21 Kapitel 3 Introduktion til RFID kan anvendes ved læsning i nærheden af væsker og metal samtidig med, at de er meget udbredte. Derfor er det valgt at afprøve disse tags i projektet. 3.3 RFID-læser Som RFID-tags fås RFID-læsere også i mange forskellige udformninger og antennen kan være integreret i læseren eller være en selvstændig enhed. Fra læseren udsendes via antennen et radiosignal som aktiverer tags, der returner et andet signal med deres data indkodet. RFID-læseren modtager signalet fra antennen når et eller flere RFID-tags er indenfor antennens rækkevidde, og dermed aflæses den information, der er indkodet i det pågældende RFID-tag. Se figur 8 til figur 10 med billeder af forskellige udformninger af RFID-læsere og antenner. RFID-læseren viderebringer informationerne om emnet til en computer eller håndholdt enhed, der håndterer de indkomne data. Computeren indeholder typisk software (middleware), der er i stand til at filtrere de indkomne aflæsninger, og kun tillader relevante hændelser at passere igennem det konfigurerede filter, for til sidst at lagre informationerne i systemets database. Se mere herom i afsnit 3.6. Interfacet imellem RFID-tag og RFID-læser er beskrevet i protokoller, hvori standarder for anvendte frekvensbånd og kommunikationsmetoder er defineret. I afsnit 3.5 er givet en oversigt over de forskellige standardens anvendelsesområder. Figur 8: Nokia 5140 mobiltelefon med indbygget RFID-læser og antenne, kilde [Nordic Wireless Watch - February 26, 2005 ]. Figur 9: RFID-antenne som den kendes fra detailhandelen, kilde [http://www2.cpttm.org.mo/ cyberlab/rfid/intro.html.en, marts 2007] Figur 10: 13,56 MHz RFID-læser og antenne, som indstikskort til PDA, kilde [http://www.posdirect.nl, marts 2007] 3.4 Kommunikation mellem RFID-tag og RFID-læser Ved første øjekast kan det synes uvirkeligt, at et lille RFID-tag uden batteri kan deltage i en trådløs konversation med en anden enhed. Dette fænomen beskrives herunder ved at gennemgå de forskellige koblingsmetoder, der er bestemmende for det princip hvormed RFID-læser og RFID-tag udveksler energi og data. Valget af koblingsmetode har stor indflydelse på rækkevidden mellem tag og læser og samtidig også på hvilke frekvenser kommunikationen kan foregå ved. I denne sammenhæng inddeles rækkevidderne ofte i 3 typer; close (indenfor 1 cm), remote (fra 1 cm til 1 m) og long-range (over 1 m). Remote kobling betegnes i litteraturen også ofte som vicinity kobling eller på dansk i nærheden af. 21

22 Kapitel 3 Introduktion til RFID Som ved ledningsbåret datakommunikation, kan der ved trådløs kommunikation også tales om Fuld duplex (FDX) eller Halv duplex (HDX), som skelner imellem om RFID-læser og RFID-tag kan tale på samme tidspunkt (FDX), eller om der skal skiftes imellem tale og lytte rollen (HDX) LF og HF frekvenser Ved LF og HF frekvenserne foregår energioverførsel og kommunikationen ved induktion mellem de to spoler, der udgøres af henholdsvis RFID-læserens antenne og spolen integreret i RFID-taget (se figur 11). For at separere data fra bærefrekvensen sendes data ofte på en sidefrekvens, så er det lettere at adskille data og bæresignal. RFID-læseren, er således den der hele vejen tilfører energien, styrer og holder fast i signalet. LF og HF området anvendes på grund af koblingsmetoden til korte læseafstande. RFID-reader RFID-tag N S Figur 11: Koblingsmetode ved LF og HF, inspireret af [http://www.idzone.dk, november 2006] UHF frekvens Passive RFID-tags, der kommunikerer med UHF, får på samme måde som LF og HF RFID-tags deres energi fra RFID-læseren/antennen selv om metoden er anderledes. UHF tags udnytter den kombinerede bølge af de elektriske og magnetiske felter i det frie rum uden for antennens magnetiske felt, antennen har således i modsætning til den induktive kobling ikke længere fat i signalet. Når signalet når et RFID-tags antenne, absorberes noget af signalet til energi og tagen reflekterer en del af signalet retur til RFID-læserens antenne, som illustreret på figur

23 Kapitel 3 Introduktion til RFID Figur 12: Koblingsmetode ved UHF, inspireret af [http://www.idzone.dk, november 2006] 3.5 Standarder indenfor RFID Eftersom RFID er en gammel teknologi, hvis anvendelsesområder gradvist er udvidet, er den også understøttet af en lang række standarder. I det følgende er standarderne kortfattet oplistet og deres anvendelsesområde er beskrevet. Kilde: [http://www.ds.dk, november 2006] og [Finkenzeller, 2003] ISO Standarder ISO (International Organization for Standardization) er et netværk af de nationale standardiseringsinstitutter, hvor hvert medlemsland er repræsenteret med et medlem. ISO Arbejder også med udvikling af standarder på RFID området, og har udviklet standarder for bestemte RFID applikationer, hvoraf de mest relevante i forhold til gruppens fokusområde er oplistet herunder. For at danne overblik over den historiske udvikling af RFID er det undersøgt hvornår de forskellige anvendelsesområders standarder er udgiver første gang. Til identifikation af dyr beskrives i tre standarder de radio- og datatekniske forhold: ISO 11784:1994 ISO 11785:1996 ISO 14223:2003 Radio frequency identification of animals Code Structure Radio frequency identification of animals Technical concept Radio frequency identification of animals Advanced transponders Berøringsfri smart card s beskrives i tre standarder, der er inddelt efter rækkevidder: ISO :1992 ISO :2000 ISO :2000 Close coupling smart cards (0-1 cm) Proximity coupling smart cards (0-10 cm) Vicinity coupling smart cards (0-1m) 23

24 Kapitel 3 Introduktion til RFID ISO standarden er oprindeligt udviklet til ID-kort, men har opnået stor udbredelse bredt i industrien, som følge af billige tags og gode allround egenskaber. Den anvendes til mange track and trace formål i forskellige produktionslinjer og tags leveres med fortrykt ID, som ikke kan ændres, hvorfor den også kan anvendes til unik identifikation på tværs af organisationer. Der er foreløbig dog kun sikkerhed for unik identifikation af tags fra samme leverandør. Tags og læsere kommunikerer ved 13,56 MHz. ISO har også udviklet RFID standarder for automatisk identifikation og emnebehandling. Dette er beskrevet i fire standarder: ISO/IEC 15961:2004 ISO/IEC 15962:2004 ISO/IEC 15963:2004 ISO 18000:2004 Information technology RFID for Item Management Data protocol: application interface Information technology RFID for Item Management Data protocol: data encoding rules and logical memory functions Unique Identification of RF tag and Registration Authority to manage the uniqueness RFID for Item Management ISO serien består af i alt 7 dele og dækker det såkaldte air interface der omhandler protokoller, frekvenser og kommandoer, vedrørende kommunikationen imellem RFID-tags og RFID-læser. De syv dele af ISO standarden er: ISO :2004 ISO :2004 ISO :2004 ISO :2004 ISO :2004 ISO :2004 ISO : Under udvikling Informationsteknologi - RFID for emnebehandling - Del 1: Referencearkitektur og definition af parametre, som skal standardiseres Informationsteknologi - RFID for emnebehandling - Del 2: Parametre for kommunikation under 135 khz Informationsteknologi - RFID for emnebehandling - Del 3: Parametre for kommunikation ved 13,56 MHz Informationsteknologi - RFID til emnebehandling - Del 4: Parametre for kommunikation ved 2,45 GHz Informationsteknologi - RFID for emnestyring - Del 5: Parametre for kommunikation ved 5,8 GHz (Udgået) Informationsteknologi - RFID for emnestyring - Del 6: Parametre for kommunikation ved 860 MHz til 930 MHz Informationsteknologi - RFID for emnebehandling - Del 7: Parametre til aktiv kommunikation ved 433 MHz 24

25 Kapitel 3 Introduktion til RFID Desuden er i de følgende 6 standarder beskrevet en række anvendelser til brug indenfor transportbranchen og i forsyningskæden: ISO/IEC 17363: Under udvikling ISO/IEC 17364: Under udvikling ISO/IEC 17365: Under udvikling ISO/IEC 17366: Under udvikling ISO/IEC 17367: Udvikling Supply chain application for RFID Freight containers Supply chain application for RFID Transport units Supply chain application for RFID Returnable transport items Supply chain application for RFID Product packaging Supply chain application for RFID Product tagging Det ses af ovenstående gennemgang at standardisering af RFID-teknologien er relativt ny og startet indenfor anvendelse til adgangskort samt husdyr og landbruget. Det er først i de seneste år, at teknologien er standardiseret til brug for objekt identifikation i f.eks. forsyningskæder, hvilket afspejler, at teknologien på dette område er meget ung og stadig under kraftig udvikling GS1 og EPCglobal Inc. GS1 (www.gs1.org) er en verdensomspændende organisation, der har til formål at udarbejde standarder der kan hjælpe den globale handel, med at styre flowet af informationer og varer, (se GS1 s vision herunder) : GS1's goal is to simplify global commerce by connecting the flow of information with the flow of goods. [http://www.gs1.org/about/visionmission.html, november 2006] GS1 har i samarbejde med partnere fra erhvervslivet i 2003 stiftet et non-profit datterselskab EPCglobal Inc, der specielt skal koncentrere sig om elektronisk mærkning og registrering af emner. EPCglobals standarder udarbejdes i øvrigt i samarbejde med forskningslaboratoriet Auto-ID Lab, der bl.a. drives af MIT og Sun. EPCglobal er centreret om det, som benævnes Electronic Product Code (EPC). EPC er et fundamentalt ID system til identificering af et fysisk objekt i et EPC netværk, og er en mulig afløser til de meget udbredte stregkoder. EPCglobal tags protokollerne er klassificeret i 7 klasser efter deres egenskaber, som vist i tabel 2. Indholdet af tags og deres kodning er på nuværende tidspunkt specificeret for alle klasserne, men kommunikationsmetoderne er kun specificeret for Class 0 og Class 1. Klasserne er dog defineret for at forbedre mulighederne for bagud kompatibilitet, når deres specifikationer senere udarbejdes. Klasse Class 0 Beskrivelse Passiv, read-only 25

26 Kapitel 3 Introduktion til RFID Class 0+ Class I Class II Class III Class IV Passiv, write-once men bruger Class 0 protocollen Passiv, write-once Passicv, write-once med ekstra mulighed for f.eks. kryptering Rewritable, semi-passiv (batteri-dreven chip med læser dreven kommunikation), integrerede sensorer Rewriteable, active, to-vejs tags som kan kommunikere med hinanden med egen strømforsyning Class V Kan strømforsyne og læse Class I, II, III, IV og V tags og agere som class IV tags Tabel 2: Klassifikation af EPCglobal tag, kilde [Glover and Bhatt, 2006]. I EPC Tag Data Standarden beskrives EPC som et meta kode skema, fordi det tillader eksisterende identifikationssystemer at blive kodet som EPC identifikatorer. I sin nuværende version 1.3 definerer standarden en kodning til Generel Identifiers (GID s) samt 6 systemspecifikke kodninger. I tabel 3 er vist oversigt over dette samt eksempler på deres anvendelsesområder. Type ID System Navn Anvendelseseksempler (21) SGTIN (00) SSCC (414) GLN (8003) GRAI (8004) GIAI DOD Serialized Global Trade Item Number Serial Shipping Container Code Global Location Number Global Returnable Asset Identifier Global Individual Asset Identifier US Department of defense Sporing af fysiske objekter i f.eks. en forsyningskæde Skibscontainere Lokationsbestemmelse af f.eks. RFIDantenner. Udlejnings- og biblioteksmaterialer Enkeltstyks identificering (ikke serie produktion) Det amerikanske forsvar GID General Identifier Nye identifikationsskemaer Tabel 3: Oversigt over identifikationssytemer. For at repræsentere et unikt emne med en digital kode anvender EPC en URI (Uniform Resource Identifier) i URN (Uniform Resource Name) notation. En URI er en kompakt streng af karakterer, der bruges til at identificere eller navngive en ressource. En URN er en URI der identificere en ressource eller objekt i et bestemt name space. Name spacet kan f.eks. være et ISBN-nummer for bøger eller en SGTIN identifikator for objekter i en forsyningskæde. En URL er også en URI, der udover at specificere en ressource på Internettet også specificerer hvilken protocol ressourcen kan tilgås med. Der er ofte 26

27 Kapitel 3 Introduktion til RFID overlap mellem URN og URL i en ressource identifikation, og det er heller ikke altid muligt at skelne mellem dem. For en SGTIN-96 identifikation, hvor 96 angiver, at der anvendes en 96 bit EPC-kodning, ser urn en således ud: urn:epc:id:sgtin-96:filtervalue.companyprefix.itemreference.serialnumber Filter-værdien er ikke en del af SGTIN nummereringssystem, men en 3 bits værdi, som kan anvendes til hurtigt at identificere om der er tale om et nummer for en enkelt enhed eller en hel palle enheder. Derudover identificerer SGTIN koden fabrikanten, produkttypen og endelig det unikke objekt, ved hjælp af serienummeret. Den samlede urn kodes til en 96 bits ID, som gemmes i taggene. På figur 13 er vist et eksempel på en EPC-kode. Figur 13: Electronic Product Code [kilde: november 2006] Til kodning af EPC-tags har forskellige virksomheder udviklet hjælpeprogrammer. Eksempler på sådanne programmer kan ses her: EPCglobal udvikler standarder, der beskriver komponenter og arkitektur for den begrebsverden de benævner EPCglobal Network. Ideen er at dette netværk af standardiserede og kompatible RFID-tags, RFID-læsere og informationssystemer, skal sammenbinde hele forsyningskæden, lige fra producent over grossister og transportvirksomheder til detailhandelen. Ved hjælp af en netværks service ONS (Object Name Service), skal det være muligt at rute forespørgsler på objekter, til servere på et højere niveau, der således leder til de rette informationer om objektets produktion og andre objektrelaterede informationer. Det kan betragtes som en omvendt telefonnummeroplysning - dvs. nummeret kendes og sendes til ONS, som returnerer adressen. Systemet er i lighed med det, der kendes fra forespørgsler efter IP adresser på Internettet ved hjælp af DNS systemet. Sammen med IP protokollen i version 6 udgør EPCglobal netværket grundstammen i fremtidens Internet af ting. Arkitekturen for EPCglobal Network systemet er skitseret på figur

etrace projektet Valur Norðri Gunnlaugsson valur@matis.is

etrace projektet Valur Norðri Gunnlaugsson valur@matis.is etrace projektet Valur Norðri Gunnlaugsson valur@matis.is etrace projektet etrace hvorfor Elektronisk sporbarhedssystemer baseret på programmer og automatiske data samling er den mest effektive løsning

Læs mere

RFID giver mulighed for automatiseringer i logistikken og forsyningskæden

RFID giver mulighed for automatiseringer i logistikken og forsyningskæden RFID giver mulighed for automatiseringer i RFID giver mulighed for automatiseringer i logistikken og forsyningskæden af sektionsleder, emba, Finn Zoëga, Finn.Zoega@teknologisk.dk, Teknologisk Institut,

Læs mere

RFID teknologien 1 - Basis. Henrik B. Granau

RFID teknologien 1 - Basis. Henrik B. Granau RFID teknologien 1 - Basis Henrik B. Granau Hvad består et RFID System af? Host Computer RFID Tags Antenne Forretnings applikation API RFID API Software (Sørger for kommunikation med RFID Reader) Reader

Læs mere

Virtuelle modeller linket med fysiske komponenter i byggeriet

Virtuelle modeller linket med fysiske komponenter i byggeriet Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Utzon Center - Aalborg Virtuelle modeller linket med fysiske komponenter i byggeriet Kristian Birch Pedersen INDHOLD Resumé af sidste forelæsning IT i byggeriet Integration

Læs mere

Overblik over de førende teknologier og internationale standarder...

Overblik over de førende teknologier og internationale standarder... Overblik over de førende teknologier og internationale standarder... Henrik B. Granau den 22. maj 2014 Healthcare workshop på RFID i Danmark 2014 konferencen Radiobølger Frekvens (Hz) 10 24 Betegnelse

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Digital byggestyring med 3D, 4D og RFID ---

Digital byggestyring med 3D, 4D og RFID --- Digital byggestyring med 3D, 4D og RFID --- Kristian Birch Sørensen Indhold! Baggrund! Byggestyring med 3D og 4D! Trådløse chips i bygningselementer! Praktiske afprøvninger på byggepladsen! Udvikling af

Læs mere

Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D. VSP Jens Otto Pedersen, svineproducent Silkeborg. Styr på grisene med ny teknologi til øremærker

Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D. VSP Jens Otto Pedersen, svineproducent Silkeborg. Styr på grisene med ny teknologi til øremærker Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D. VSP Jens Otto Pedersen, svineproducent Silkeborg Styr på grisene med ny teknologi til øremærker Dagsorden Præsentation Baggrund for ønsket om ny teknologi til at

Læs mere

Radio Frequency Identification. Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen

Radio Frequency Identification. Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen Radio Frequency Identification Jonas Nobel, Nikolaj Sørensen og Tobias Petersen Hvad er RFID I starten af 70'erne blevet stregkoden opfundet til at gøre det lettere at handle. Stregkoden kunne huske et

Læs mere

RFID i Danmark. Henrik B. Granau. RFID i Danmark 2011! den 3. maj i København

RFID i Danmark. Henrik B. Granau. RFID i Danmark 2011! den 3. maj i København RFID i Danmark Henrik B. Granau RFID i Danmark 2011! den 3. maj i København Nu gør vi noget i Danmark! Vi vil positionere Danmark som et førende land inden for udnyttelse af RFID teknologi til forbedring

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Track and Trace System Beskrivelse af registreringssystem til frugtavl

Track and Trace System Beskrivelse af registreringssystem til frugtavl Track and Trace System Beskrivelse af registreringssystem til frugtavl I samarbejde med Magerholm Frugtplantage på Sydfyn, har Balluff ApS udviklet og leveret et nyt og simpelt Track and Trace system til

Læs mere

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 cuneco buildingsmart Formidling og indarbejdning af cuneco-resultater i buildingsmart International CCS-klassifikation

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

IT-referencearkitektur for Logistik & Sterilcentraler. Jan Stokkebro Hansen IT Arkitekt

IT-referencearkitektur for Logistik & Sterilcentraler. Jan Stokkebro Hansen IT Arkitekt IT-referencearkitektur for Logistik & Sterilcentraler Jan Stokkebro Hansen IT Arkitekt Center for It, Medico og Telefoni Jan Stokkebro Hansen Hvorfor en reference arkitektur Nye Sterilcentraler Nye Varemodtagelser

Læs mere

Der er forsøgt skrevet en lille notits hver gang der er lavet noget, dog kan der være nogle ting som ikke er blevet kommenteret.

Der er forsøgt skrevet en lille notits hver gang der er lavet noget, dog kan der være nogle ting som ikke er blevet kommenteret. Indhold 1 Logbog 2 1.1 Log den 01-02-10.................................. 2 1.2 Log den 02-02-10.................................. 2 1.3 Log den 08-02-10.................................. 2 1.4 Log den

Læs mere

Network Services Location Manager. Håndbog for netværksadministratorer

Network Services Location Manager. Håndbog for netværksadministratorer apple Network Services Location Manager Håndbog for netværksadministratorer Dette dokument indeholder oplysninger om Network Services Location (NSL) Manager og om, hvordan et netværk kan opbygges, så

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

PLATYPUS. Praktisk erfaring Års erfaring Erfarings niveau Senest Teknisk arkitektur 6 Høj 2005 Applikations Design 11 Høj 2004 Performance 12 Høj 2005

PLATYPUS. Praktisk erfaring Års erfaring Erfarings niveau Senest Teknisk arkitektur 6 Høj 2005 Applikations Design 11 Høj 2004 Performance 12 Høj 2005 Ledig 28. februar 2005 Født 1968 Civilstand Gift, 2 børn IT-erfaring Siden 1988 Personprofil Gunnar har gennem de seneste 15 år arbejdet med mange forskellige aspekter af systemudvikling inden for en bred

Læs mere

Call Recorder Apresa Brugermanual

Call Recorder Apresa Brugermanual Call Recorder Apresa Brugermanual Version. 1.100.11 Vidicode Pleje og vedligeholdelse: CR Apresa må ikke blive våd. Hvis den bliver våd, tør den omgående af med en blød, ren klud. Væsker kan indeholde

Læs mere

Hvem er vi? Kursus Introduktion. Kursuslærerne. Agenda for i dag

Hvem er vi? Kursus Introduktion. Kursuslærerne. Agenda for i dag Hvem er vi? Kursus Introduktion Anne Haxthausen ah@imm.dtu.dk Informatics and Mathematical Modelling Technical University of Denmark 100 studerende med forskellig baggrund: software teknologi It og Kom

Læs mere

Sporingsteknologien/track and trace teknologien

Sporingsteknologien/track and trace teknologien Sporingsteknologien/track and trace teknologien De enkelte hospitaler og regioner sætter fokus på sporbarhed. Region Midtjylland har etableret en platform, der gør det muligt at finde fx senge. Hvor er

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

IMS introduktion. danzig 51. møde. Projektleder Claus Broch Christensen 25.10.2012

IMS introduktion. danzig 51. møde. Projektleder Claus Broch Christensen 25.10.2012 IMS introduktion danzig 51. møde 25.10.2012 Projektleder Claus Broch Christensen Dagsorden Lyngsoe Systems introduktion Intelligent Materielestyring - IMS Baggrund og idé Systemintroduktion Interface mellem

Læs mere

RFID teknologi og detailhandlen

RFID teknologi og detailhandlen RFID teknologi og detailhandlen Banebrydende pilotprojekter kan være løftestangen, der sætter nye standarder for effektivisering af forsyningskæden i detailhandlen i de kommende år. v/finn Zoëga, Chefkonsulent,

Læs mere

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet...

1 Ordliste 2. 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger... 3 2.2 Problemformulering... 4 2.3 Problemafgrænsning... 4 2.4 Mål med projektet... Indhold 1 Ordliste 2 2 Indledning 3 2.1 Problemstillinger.................................. 3 2.2 Problemformulering................................ 4 2.3 Problemafgrænsning................................

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Kvalitet i den ubrudte kølekæde

Kvalitet i den ubrudte kølekæde Kvalitet i den ubrudte kølekæde Torger Børresen, Ph.D. Forskningschef Afdeling for Fiskeindustriel Forskning 1/18 DFU i DTU DFU er selvstændigt institut med struktur som tidligere Myndighedsopgaver og

Læs mere

Sporing er principielt registrering af id, sted og tid. Stregkoder og GPS er velkendte Trådløse netværk kan også sladre om position RFID fungerer

Sporing er principielt registrering af id, sted og tid. Stregkoder og GPS er velkendte Trådløse netværk kan også sladre om position RFID fungerer Sporing er principielt registrering af id, sted og tid. Stregkoder og GPS er velkendte Trådløse netværk kan også sladre om position RFID fungerer principielt som stregkoder - Det er bare radiobølger der

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Projekt: VAX NemHandel 4.0

Projekt: VAX NemHandel 4.0 Ejer: mysupply ApS Projekt: VAX NemHandel 4.0 Emne: Dette dokument beskriver de tekniske specifikationer for VAX NemHandel 4.0 samt krav til miljøet, herunder hardware og software, hvori VAX NemHandel

Læs mere

Anvendelse af standarder skaber værdi fra GTIN til UDI. Jesper Kervin Franke GS1 Denmark

Anvendelse af standarder skaber værdi fra GTIN til UDI. Jesper Kervin Franke GS1 Denmark Anvendelse af standarder skaber værdi fra GTIN til UDI Jesper Kervin Franke GS1 Denmark Agenda Anvendelse af standarder skaber værdi Hvorfor er standarder vigtige? Hvem er GS1? Udvikling i anvendelse af

Læs mere

RFID status og anvendelse i optimering af forsyningskæden

RFID status og anvendelse i optimering af forsyningskæden Contact information Arne Rask, direktør LOGISYS A/S ar@logisys.dk Represent Denmark in CEN TC225 Represent Denmark in ISO SC31 Chairman for DS S142/barcodes Sekretær for AIM Danmark Side 1 Barcodes to

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

ARX. Fremtidssikret online adgangskontrol. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions

ARX. Fremtidssikret online adgangskontrol. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions ARX Fremtidssikret online adgangskontrol ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions 2 Ruko ARX åbner for nye muligheder Ruko ARX er designet til større virksomheder og institutioner, fordi

Læs mere

It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud. Region Midtjylland 2010.

It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud. Region Midtjylland 2010. It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud Region Midtjylland 2010. 1 1 Indledning 1.1 Versionshistorie Version Dato Ansvarlig Status Beskrivelse 1.0 2010-05-04 HENSTI Lukket Definition

Læs mere

tube tube Brugermanual Internet Radio Digital Radio OXX Digital 2010 1 Follow OXX DIGITAL on twitter Follow OXX DIGITAL Scandinavian

tube tube Brugermanual Internet Radio Digital Radio OXX Digital 2010 1 Follow OXX DIGITAL on twitter Follow OXX DIGITAL Scandinavian N E X T G E N E R A T I O N R A D I O tube Brugermanual Internet Radio tube OXX Digital 2010 1 Follow OXX DIGITAL on twitter Follow OXX DIGITAL Scandinavian on facebook Design Indhold Oversigt...3 Front

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi?

Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi? Foredrag nr. 7 Har du en IT-strategi? IT-drift Landsdækkende IT-service til landbrug Installation og drift af netværk IT support (via fjernbetjening) Softwareudvikling Datalogi Herd Management Statistik

Læs mere

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator BAAN IVc Brugervejledning til BAAN Data Navigator En udgivelse af: Baan Development B.V. P.O.Box 143 3770 AC Barneveld Holland Trykt i Holland Baan Development B.V. 1997. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

En teknisk introduktion til NemHandel

En teknisk introduktion til NemHandel En teknisk introduktion til NemHandel Indhold > Indledning 3 Standarder 5 OIOUBL 5 OIO RASP 6 OIO SMI 7 Biblioteker 8 Web applikationer 9 Fakturablanket 9 NemHandel Registrering 9 NemHandel.dk 10 Web services

Læs mere

Version Dato Beskrivelse 1.0.0 26/11/2012 Initial version 1.2.0 05/03/2013 Tilføjet eksempel med Template Agent, generelt udvidet dokumentet.

Version Dato Beskrivelse 1.0.0 26/11/2012 Initial version 1.2.0 05/03/2013 Tilføjet eksempel med Template Agent, generelt udvidet dokumentet. MOX og APOS2 Forord Dette dokument er en del af APOS version 2 manualerne. APOS version 2 (APOS2 herefter) er et organisation, klassifikation og personale system baseret på Sag & Dokument standarderne.

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx IT B Michael Ebbesen Schmidt STU-ITBhh1314-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Erfaringer med Information Management. Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com

Erfaringer med Information Management. Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com Erfaringer med Information Management Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com Agenda Hvor ligger virksomhedens information gemt og hvor opstår kravet til at finde denne information. Find Find

Læs mere

Danfoss Labelprint Solution PCSYS Label Print Server. 1 Danfoss Group IT

Danfoss Labelprint Solution PCSYS Label Print Server. 1 Danfoss Group IT Danfoss Labelprint Solution PCSYS Label Print Server 1 Danfoss Group IT Carsten Davidsen Global MFG Solution Manager Nordborgvej 81 DK-6430 Nordborg Direct: +45 7488 6261 Mobile: +45 2949 5051 E-mail:

Læs mere

Vejledning til Teknisk opsætning

Vejledning til Teknisk opsætning Vejledning til Teknisk opsætning v. 1.0 Adm4you, 2010. Indhold Kort om denne vejledning... 3 Generelt om easyourtime... 3 Installation af databasen... 3 Sikkerhed og rettigheder... 4 SQL Login... 4 Rettigheder

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

SIP. Session Initiation Protocol TDC IP telefoni Scale. SIP design mål

SIP. Session Initiation Protocol TDC IP telefoni Scale. SIP design mål Session Initiation Protocol TDC IP telefoni Scale design mål Give mulighed for at integrere nye faciliteter efterhånden som de opfindes er ikke en erstatning for det offentlige telefonnet - er helt sin

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost efffektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

ADIS, WS og Meta Service

ADIS, WS og Meta Service ADIS, WS og Meta Service Om ADIS, Web Services, Værktøjer og Meta Service. Michael Jacobsen Technology Network Management Agenda ADIS og dens udvidelse ISOagriNET Web Service med eller uden fuldt objektmodel

Læs mere

Sektornet VPN. Opsætning af Novell 4.1x server og klient på. Windows 2000/NT/XP

Sektornet VPN. Opsætning af Novell 4.1x server og klient på. Windows 2000/NT/XP Sektornet VPN Opsætning af Novell 4.1x server og klient på Windows 2000/NT/XP UNI C oktober 2002 Sektornet VPN UNI C oktober 2002 v1.0 Af Jesper Skou Jensen 1 Installation og konfiguration af Netware IP

Læs mere

Outsourcing af test. Your Flexible Outsourcing Partner

Outsourcing af test. Your Flexible Outsourcing Partner Outsourcing af test Your Flexible Outsourcing Partner Outsourcing typer Der er overordnet 2 måder at outsource på: Hænder og hoveder: Du køber en remote ansat alt er dit ansvar Kræver at du har en velfungerende

Læs mere

IKT-baserede Tjenesteydelser til Plejesektoren

IKT-baserede Tjenesteydelser til Plejesektoren IKT-baserede Tjenesteydelser til Plejesektoren Albena Mihovska, Lektor og Neeli Prasad, Lektor Center for TeleInfrastruktur (CTIF) Aalborg Universitet {albena, np}@es.aau.dk Plejesektorens udfordringer-og

Læs mere

EDI til Microsoft Dynamics

EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics Anvend EDI og udnyt potentialet fuldt ud i økonomisystemer fra Microsoft Dynamics herved opnår din virksomhed et mindre ressourceforbrug og færre fejl.

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Advanced Word Template Brugermanual

Advanced Word Template Brugermanual Advanced Word Template Brugermanual Forord: Advanced Word Template er et værktøj, der anvendes sammen med Microsoft Word til at opbygge ensartet beskrivelser på en mere intelligent måde end Copy and Paste

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Syddansk Universitet. Dataklassificering på. Version 1.8 Sidst revideret d. 29. november 2007 Side 1 af 13

Syddansk Universitet. Dataklassificering på. Version 1.8 Sidst revideret d. 29. november 2007 Side 1 af 13 Dataklassificering på Version 1.8 Sidst revideret d. 29. november 2007 Side 1 af 13 Indeks Indeks... 2 Introduktion... 3 Formål... 3 Interessenter... 3 Dokument struktur... 3 Revision af dokumentet...

Læs mere

RFID i Danmark. Henrik B. Granau. Temadag om RFID Teknologi den 16. marts 2011 i Aalborg

RFID i Danmark. Henrik B. Granau. Temadag om RFID Teknologi den 16. marts 2011 i Aalborg RFID i Danmark Henrik B. Granau Temadag om RFID Teknologi den 16. marts 2011 i Aalborg Nu gør vi noget i Danmark! Vi vil positionere Danmark som et førende land inden for udnyttelse af RFID teknologi til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX IT niveau B Helle Strøm

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Ruko SmartAir. Updater installation

Ruko SmartAir. Updater installation Ruko SmartAir Updater installation Introduktion. Updateren er en speciel enhed som giver os mulighed for at tilføje, læse og skrive funktioner i en offline installation. Med læse og skrive funktionen kan

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

Computer Networks Specielt om Infrastrukturer og Teknologi

Computer Networks Specielt om Infrastrukturer og Teknologi Computer Networks Specielt om Infrastrukturer og Teknologi Ole Borch Slide 1 Doc Bud på arkitektur (som mange andre steder) Sygehus Hemmelig Meget hemmelig WWW browser WWW Server Dataplejer Staklen Internet

Læs mere

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012 January 2012 3. årgang, nummer 1 Harmoni Med SAP PI Når tingene går op i en højere enhed Godt nytår! Vi er kommet ind i 2012 med fuld fart, og vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med kunder og

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

GS1 Systemet. Stregkoder struktur, indhold og placering. Undervisere: Charlotte Meldgaard, Jane Wulff & Erik Søgaard

GS1 Systemet. Stregkoder struktur, indhold og placering. Undervisere: Charlotte Meldgaard, Jane Wulff & Erik Søgaard GS1 Systemet Stregkoder struktur, indhold og placering Undervisere: Charlotte Meldgaard, Jane Wulff & Erik Søgaard Program Introduktion og forventninger til dagen Hvem er GS1 Denmark? GS1 Systemet - Identifikation

Læs mere

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen Web services i brug Anvendelse uden for biblioteksverdenen Agenda Visionen bag webservices Tre cases Et kig fremad Nordija Etableret i marts 1998 Udviklingsprojekter Forretningskritiske applikationer Komponenter

Læs mere

MT90 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MT90.

MT90 Vejledning. Forord. Website: www.smartgps.dk Kontakt: salg@smartgps.dk. Tillykke med din nye GPS tracker MT90. MT90 Vejledning Forord Tillykke med din nye GPS tracker MT90. Denne manual viser hvordan du anvender enheden korrekt. Sørg for at læse denne manual grundigt, før du bruger dette produkt. Brugermanualen

Læs mere

Opbevaring og administration af nøgler & værdigenstande

Opbevaring og administration af nøgler & værdigenstande Opbevaring og administration af nøgler & værdigenstande Kvalitet Sikkerhed Tryghed proxsafe løser dine nøgleproblemer Hvor er digital kameraet? Hvem har brugt firmabilen? Hvornår var teknikeren sidst i

Læs mere

Indholdsfortegnelse for kapitel 2

Indholdsfortegnelse for kapitel 2 Indholdsfortegnelse for kapitel 2 Kapitel 2. Analyse.......................................................... 2 Analyse af 2.1...................................................... 2 Analysen af Database.................................................

Læs mere

De forskellige måder man scanner på

De forskellige måder man scanner på SCANNER GUIDE De forskellige måder man scanner på - 1 - 1. Introduktion Når man snakker om scanning så kan funktionen enten være en Push eller Pull scanning. Push betyder at man skubber dokumentet til

Læs mere

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Use-Cases Syddjurs Kommune betragter den tværgående sundhedsplatform som en del af en større infrastruktur, hvor data flyder mellem forskellige elementer. Dette dokument

Læs mere

Trådløs Radio modtager

Trådløs Radio modtager Trådløs Radio modtager Installations vejledning for type: RRA85-C2V, 2 relæer, 230VAC RRA85-C2P, 2 relæer, 12/24 AC/DC RRA85-C4V, 4 relæer, 230VAC RRA85-C4P, 4 relæer, 12/24 AC/DC IP 44 DanZafe 1 I. PRODUKTBESKRIVELSE

Læs mere

Lokalisering og emneidentifikation

Lokalisering og emneidentifikation Lokalisering og emneidentifikation Henrik Stilling It-arkitekt Service Logistik www.regionmidtjylland.dk Introduktion Henrik Stilling henrik.stilling@stab.rm.dk It-arkitekt i Region Midtjylland siden 2008

Læs mere

Produktion III. Del af en integreret virksomhedsløsning. Produktion III til Microsoft Navision Axapta. forøger effektiviteten i produktionscyklussen.

Produktion III. Del af en integreret virksomhedsløsning. Produktion III til Microsoft Navision Axapta. forøger effektiviteten i produktionscyklussen. Produktion III til Microsoft Navision Axapta forøger effektiviteten i produktionscyklussen. Produktion III Produktionsserien til Microsoft Navision Axapta gør det muligt for producenter at styre hele Fordele

Læs mere

Database for udviklere. Jan Lund Madsen PBS10107

Database for udviklere. Jan Lund Madsen PBS10107 Database for udviklere Jan Lund Madsen PBS10107 Indhold LINQ... 3 LINQ to SQL og Arkitektur... 3 O/R designere... 5 LINQ Den store introduktion med.net 3.5 er uden tvivl LINQ(udtales link): Language-INtegrated

Læs mere

BAS 920. Datablad. BA Systems Petershvilevej 1 DK-3200 Helsinge http://www.basystems.dk

BAS 920. Datablad. BA Systems Petershvilevej 1 DK-3200 Helsinge http://www.basystems.dk BAS 920 BA Systems Petershvilevej 1 DK-3200 Helsinge http://www.basystems.dk BAS 920 tilhører en familie af frit programmerbare kontrollere designet til at være skalerbare fra helt små til meget store

Læs mere

WINDCHILL THE NEXT STEPS

WINDCHILL THE NEXT STEPS WINDCHILL THE NEXT STEPS PTC/user, 4. marts 2015 Jens Christian Jensen, Econocap Agenda Windchill the next steps Bliv opdateret og inspireret til at se hvor Windchill kan hjælpe dig med andet end blot

Læs mere

Sporbarhed i råvarestyringen

Sporbarhed i råvarestyringen Sporbarhed i råvarestyringen Fra skib til fabrik med RFID-teknologi. Projekt støttet af Nordisk Atlantsamarbejde (NORA) 1 Indholdsfortegnelse Formål... 2 Baggrund... 4 Projektets gennemførelse... 5 Design...

Læs mere

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 2014 Tidsregistrering Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4 Informationsteknologi B Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 User stories... 3 3

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

SIP. Session Initiation Protocol. TDC IP telefoni Scale

SIP. Session Initiation Protocol. TDC IP telefoni Scale SIP Session Initiation Protocol TDC IP telefoni Scale SIP design mål Give mulighed for at integrere nye faciliteter efterhånden som de opfindes SIP er ikke en erstatning for det offentlige telefonnet -

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

DOKUMENTBROKER Koncept

DOKUMENTBROKER Koncept DOKUMENTBROKER Koncept Copyright 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Hvad er DokumentBrokeren?...1 1.1 Formål...1 1.2 Fordele...1 1.3 Baggrund...2 2 Komponenter...3 2.1 Dataflet...4 2.2 Platform og teknologi...4

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

TCP/IP stakken. TCP/IP Protokollen består af 5 lag:

TCP/IP stakken. TCP/IP Protokollen består af 5 lag: Trådløse netværk TCP/IP stakken TCP/IP er nok den mest benyttede netværks protokol. Protokollen har fået sit navn efter de to vigtigste protokoller i den : Transmission Control Protocol (TCP) og Internet

Læs mere

Lokationsbestemmelse. Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus

Lokationsbestemmelse. Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus Lokationsbestemmelse Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus Projekt Fokus på fremtiden arkitektur, applikationer og grænseflader til trådløs

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 2 2. DEFINITIONER... 2 3. PRODUKTBESKRIVELSE... 3 3.1 Kundeinstallation... 3 3.2 Provisionering / aktivering...

Læs mere

Teknisk vejledning 1. juni 2011

Teknisk vejledning 1. juni 2011 Teknisk vejledning 1. juni 2011 Stregkodemærkning på primærpakninger og sekundærpakninger for lægemidler patientsikkerhed Forord Denne tekniske vejledning har til formål at hjælpe virksomheder med at påføre

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

EG Data Inform. Byggebasen. WCF og webservices. Jens Karsø

EG Data Inform. Byggebasen. WCF og webservices. Jens Karsø EG Data Inform Byggebasen WCF og webservices Jens Karsø 10 Indholdsfortegnelse Byggebasen Services indledning... 2 Målsætning... 2 Valg af teknologier... 3 Kommunikationsmodel for byggebasen... 3 Services.byggebasen.dk...

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

Ruko ARX Access. Total tryghed og sikkerhed med online adgangskontrol STAND OFF ALONE LINE LINE

Ruko ARX Access. Total tryghed og sikkerhed med online adgangskontrol STAND OFF ALONE LINE LINE Access STAND ALONE OFF ON Total tryghed og sikkerhed med online adgangskontrol ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions Løsninger til ethvert behov Access indgår som toppen af kransekagen

Læs mere

Postregistrering Eksamensprojekt i Programmering C Lavet af: Frantz Furrer Svendborg Erhvervsskole HTX Vejleder: Claus Borre

Postregistrering Eksamensprojekt i Programmering C Lavet af: Frantz Furrer Svendborg Erhvervsskole HTX Vejleder: Claus Borre Postregistrering Eksamensprojekt i Lavet af: Frantz Furrer Vejleder: Claus Borre Side af 4 Titelblad: Skolens navn: Svendborg Tekniske Gymnasium - Rapport: Rapportens titel: Postregistrering Side antal:

Læs mere

Netværksdesign I. Rasmus Elmholt Netværksdesign I Side 1 af 6 RaEl@mercantec.dk

Netværksdesign I. Rasmus Elmholt Netværksdesign I Side 1 af 6 RaEl@mercantec.dk Netværksdesign I Rasmus Elmholt Netværksdesign I Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse Målpinde...2 Undervisningsform...2 Aflevering...3 Skema...3 Tidsplan...3 Netværksdesign I...4 Indledning...4 Generel beskrivelse...4

Læs mere