Forbrydelse og straf i 1500-tallet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrydelse og straf i 1500-tallet"

Transkript

1 Forbrydelse og straf i 1500-tallet Uddrag af Troels- Lund: Dagligt liv i Norden i det 16. årh., 5. udg. København , Bd. II, 5. bog, s. 169 ff Forbrydelsernes karakter på Frederik Voldsomhed er et fælles gennemgående træk i tiden. Anders Sørensen Vedel minder således sine børn om Christi lidelser på langfredag ved at kalde dem ind i sit studereværelse og gennemprygle dem. Præster slås for et godt ord. Selv hos landets fornemste kvinder, kurfyrstinde Anna og dronning Sophia, sidder hånden løs. Om de adelige jomfruer i Maribo kloster hører vi,»at de ønskede hinanden Satan i vold, svor ved»guds søn«og bandede ved tusinde skokke djævle...«ofte gik det til håndgribeligheder, og jomfruerne undså sig da ikke for at give hinanden på øret i fremmedes påsyn. Et forhør, som abbedissen år 1562 holdt over to af dem, endte med parternes slagsmål. Under sådanne omstændigheder et det let forståeligt, at kvinder hyppigt fandtes indviklede i retssager, der gjaldt sår og drab. Fra Helsingør hører vi om en kvinde, der fik hånden afhugget, uden at hun i kampens hede mærkede det. På Ribe marked optog en anden kampen med en flok bønder. 1 Odense tiltaltes en kvinde for, da hun fik sin dom forkyndt, der gik hende imod, i selve rettens påsyn at have jaget sin kniv i en karl, så han styrtede til jorden. For mænds vedkommende antog denne voldsomhed et langt farligere præg, fordi de altid gik bevæbnede. Det var kun småting, når Frederik den Anden slog hertugen af Mecklenborg på øret og derpå brødes med ham, eller når kvæstor ved Københavns universitet i bispens og fleres nærværelse gav universitetets rektor en ørefigen og udskældte ham for tyv. Faren indtrådte først, når en af parterne greb til våben. Om følgerne af den ulyksalige treklang: drik, hidsighed og våben, modtager man særdeles overvældende indtryk gennem tidens beretninger. Det beror blot på tilfældet, hvorledes det hele skal ende; alle synes til sidst ens, lige fra Erik den fjortende, der med egen hånd myrder d. 2.'s tid Niels Sture, og ned til købstadsbøllen, der aftjener sin dødsstraf ved som mestermand (bøddel) at brænde, flå, hænge og halshugge, indtil han en skønne dag selv bliver myrdet eller halshugget. Lad os for at få et fuldt indtryk af tilstanden, betragte en række eksempler, vilkårlig valgte fra forskellige egne lige fra Bergen ned til Holsten. Absalon Pedersøn i Bergen optegner i sin dagbog for årene følgende drab, der tilfældigt er kommet inden for hans synskreds, men som selvfølgelig langtfra omfatter alle der på egnen: Den 24. august 1569 blev Peter, en søn af borgmesteren i Trondhjem, dødelig såret i hovedet med en daggert af en lagmand på Bergenhus. Samme år stak Per Reidarsøn, der før havde slået 4 karle ihjel, Per Jude igennem med en daggert, så at han døde. År 1570 stak halte Mikkel Skrædder øjet ud på en mand som han sad og sov i en stol. En søndag i juli stak en ung dreng en lærer ved Bergens skole med en kniv i brystet, så at han straks døde. I samme måned slog Poul Savmester en lensmand ihjel. I august måned udlånte en borgerkone i Bergen en jolle til en gammel nordfarer. Da hendes mand i den anledning ville give hende tamp, bad nordfareren for hende, hvorpå manden kom op på nordfarerens skib og stak ham i brystet med en skotsk daggert, hvoraf han straks døde.»det er den tredje, han har ihjelslået.«år 1571 kom tre bådsmænd op at skændes i vinkælderen; den ene hentede en spundsøkse, huggede den anden en stor skramme i livet, og hovedet af den tredje, så at der kun hang lidt igen. Kort efter fik en ung mand otte stik i brystet, hvoraf han døde. Da en wismarsk skipper trakterede sine bådsmænd, slog den ene ham med en rundfisk i hovedet, hvorpå han stak bådsmanden ihjel med en kniv. Kort efter stak Lars Skotte Poul Skriver ihjel...

2 Affektdrab - sagde øksemorderen! Hvad siger I? Kvinder kunne også mere indirekte forårsage drab. Eller hvordan skal man ellers her tolke den stovte pige og hendes attitude? Snyder du? Så skal du også få en ulykke!

3 I modsætning til nutiden, hvor kvindekriminaliteten domineres af bedrageri- og brugstyverisager, gik renæssancekvinderne ikke af vejen for voldsanvendelse - heller (eller især?) ikke overfor mænd. Her har et opgør omkring en øvrighedsperson, der endnu holder et stort dokument i sin venstre hånd, udviklet sig til en veritabel gadekamp mellem kvinderne og repræsentanter for ordensmagten. Hvem sagde politivold? Ved siden af disse mere bekendte drab og så de mange, der omtales, men ikke har nogen mærkelighed ved sig, opdager man imidlertid en hel klasse af andre, som kun på anden hånd kommer til vor kundskab. Det er dem, der omtales rent forbigående... i lensregnskaberne, for så vidt drabsmanden har betalt»fredskøb«... Disse fredsbreve er alle affattede på samme vis: Den og den er kommet for skade og har ihjelslået den og den. Om mængden af sådanne får man et indtryk ved at lægge mærke til, at der alene i ugen fra den 10. til 17. oktober 1559 er udstedt fredsbreve for seks forskellige personer, der hver især har begået et drab, hvilket er meget nær ved et fredsbrev daglig. Bøderne, der erlagdes for at erhverve sådanne fredsbreve, rettede sig efter vedkommendes formuevilkår og var ofte meget ubetydelige. År 1559 får endog Peder Degn en 10 dalers bøde eftergivet for hans fattigdoms skyld, Mogens Lauritsen slipper,»efterdi han er vor hof karl«, Peder Skrædder i Horsens, der har dræbt sin hustru med en saks, slipper ligeledes nådigt, og om en svinemand på et af de kongelige slotte,»der har gjort færøgteren nogen skade i hovedet, hvoraf han er død bleven,«hedder det i et senere kongebrev med temmelig brat overgang: Vi har ham på livet benådet og lader falde den højeste straf imod ham. Thi ville vi, at han løslades af fængsel og - svinene herefter vogter som tidligere...

4 Straffenes karakter på Frederik d. 2.'s tid 32. Bødlens arbejde Uddrag af Hugo Ma- En bøddel hos Shakespeare kalder sit håndværk thiessen:»bøddel og f o r e n kunst, 0g nægtes kan det ikke, at det i Galgefugl«Københ v e r t f a l d y a r e n b e s t ihi n g, s o m foruden koldblodighed, jernnerver og urokkelig ro stillede krav om ikke ringe faglig dygtighed, alt efter som pinsler og straffe i tidernes løb sammensattes til et formelig videnskabeligt system... Ingen rædsel måtte være ham fremmed, han måtte hænge i galge, halshugge med økse og sværd, partere, radbrække og stejle; han måtte begrave kvinder levende, drukne dem i sæk, hudstryge dem ved byens straffepæl»kagen«og piske dem ud af staden... (s. 45) Til vor hjemlige bøddels hyppigste embedsforretninger hørte kagstrygning, brændemærkning samt afskæring af ørene, udvisning af offentlige fruentimmere, horer og ægteskabskrænkere, men ved siden heraf fulgte en trøstesløs række af dødsstraffe, (s. 46)... At falde for bøddelhånd var for fortidens mennesker ikke noget så rædselsfuldt, som eftertiden er tilbøjelig til at tro, at dø i galgen var derimod en skændsel, som man for enhver pris søgte at undgå... (s. 48f.) Med 3 reb om halsen, et til at føres i, et til at bæres oppe i og et til at kvæles i, ledtes synderen med bagbundne hænder baglæns op ad stigens trin. Bødlen knyttede rebet fast, tog stigen bort og slyngede med et spark delinkventen ud i luften, (s. 49f) Undtagelsesvis kunne strikken briste, men dette kunne afværges ved at hænge synderen i jernkæde, mens en tyndere snor besørgede kvælningen, og i reglen virkede straffen sikkert... Ligesom ved hængning krævede eksekvering af bålstraf ikke særlig faglig dygtighed. Offeret bandtes på en stige og kastedes med denne ind i luehavet, ja i Ribe viste man sig så human at fastgøre et vist kvantum krudt på staklens ryg for at mindske lidelserne... Langt større øvelse og rutine skulle der til ved en halshugning. Her kunne fuskere ikke bruges, men ene og alene den erfarne, koldblodige mestermand, og selv han måtte være dreven i sin kunst, når en sådan henrettelse skulle lykkes. Halshugning foregik enten med sværd eller med økse. Sidstnævnte våben synes at have været det oprindelige, og i visse egne fik bøddelsværdet kun langsomt - eller slet ikke - indpas... (s. 51f.) At falde for sværdet ansås dog for langt hæderligere ikke mindst fordi det gav del i kirkegårdens sakramente (= ret til at blive begravet i indviet jord). Og dog var ingen dødsmåde så usikker og farlig, som netop denne: thi medens synderen, som skulle miste halsen for øksehug, lagde hovedet på en blok, knælede den, som var hjemfalden sværdet, frit ned på den bare jord eller en dynge sand med hovedet oprejst, og bødlen måtte afhugge det uden støttepunkt, (s. 52) Visse mestermænd havde ved øvelse nået en sådan færdighed, at de - til publikums undren - kunne kappe 2 hoveder af i samme sværdsving, men på den anden side savnes der heller ikke eksempler på, at bødler som ikke stolede på deres sikkerhed, er blevet fritaget af magistraten for at rette med sværd eller ligefrem tvunget til at lade være... Thi selv for en øvet mestermand kunne det gå galt... (s. 54) 57

5 To mænd føres til galgen. Skulle der koldblodighed til at dræbe, hvor meget mere krævedes der da ikke til at martre og pine et menneske i torturkammeret, nøje vågende over at offerets liv blev bevaret. En hurtig, veludført dødsstraf var et barmhjertighedsværk fra bødlens side, hans forretning ved pinebænken derimod en umenneskelig grusomhed... Hadet, afskyen og forbandelsen faldt på bødlen, på ham væltede samfundet ansvaret for det barbari, hvori det selv var skyld. Højagtede retslærde hævdede torturens velsignelser i tale og skrift, hæderlige dommere førte den ud i virkeligheden, bødlen eksekverede den, - og hele systemets forbandelse slog ned i ham. Han hav^ de kun en fattig trøst i den gamle skik, som fandtes ude i Europa - og rimeligvis også hos os, at bede offeret om tilgivelse, (s. 58f.) De gamle krønike- og årbogsforfattere omtaler... henrettelserne som en slags hverdagsbegivenheder, der ikke sætter deres lidenskab i oprør... Når galgen blev fodret, forholdt naturen sig passiv og ligegyldig, thi skulle den tage på vej i den anledning, kunne den daglig rase i en uendelighed... Udsigten til at ende på retterstedet var da... kun en uheldig chance af de mange, skæbnens omvekslinger bød... For at undgå denne uhyggelige fatalitet måtte småbørn i tide tugtes og formanes og den offentlige henrettelse i tide indprentes dem som afskrækkende eksempel... Ved retterstedets rædselsscener indtog småbørnene med skolemesteren i spidsen derfor første parket... Prygl og prygl igen var opdragelsens faste akser, thi frygteligt kunne det gå ud over forældrene, hvis de ikke optugtede deres børn tilbørligt. Således anfører både Christian Pedersen* og Peder Palladius** en opbyggelig historie om sønnen, som fra galgestigen bed øret af sin far, fordi denne ikke havde straffet ham, mens tid var - en fortælling, man lader til at have tilskrevet stor moralsk værdi. * Chr. Pedersen ( ) var en af de ivrigste reformatoriske pionerer i Danmark, aktiv både som historiker og bibeloversætter. ** Om Peder Palladius: Se afsnittet»peder Palladius og 58 prostitutionen«.

6 Kriminalideologien i 1500-tallet Uddrag af Ake Ohlmarks»Forbrydelse og verdslig strafferet i de kristne, vestlige lande fra kejser Justinian til Ludvig XIV«i»Kampen mod Forbrydelsen,«red. af Leif Beckman og Herluf Petersen, Bd. I, København 1951, s. 213 f. 38.»Satans store port«... Efter den lutherske reformations gennembrud i det nordlige Europa foregik der, væsentligst i Nordtyskland og Norden, en ejendommelig vending i den almindelige opfattelse af forbrydelse og straf. Senkatolicismen havde, i det mindste i praksis, været ret tolerant. Man vidste med Augustin,* at menneskene i bund og grund var fordærvede, og at der egentlig ikke var meget at gøre ved det, blot de ikke begik altfor grove forbrydelser og iøvrigt passede deres borgerlige erhverv. Den, der med virkelig held ville stræbe efter at blive fri for synd og opnå den himmelske løn, havde jo altid muligheden for at gå i kloster, og hvis man iøvrigt dæmpede kødets onde lyster ved regelmæssige faster og periodisk afholdenhed, var alt godt. Renæssancen med dens tilbedelse af det legemlige og erotiske bidrog ikke til at gøre denne opfattelse mindre tolerant; den gjorde det til en fornem mode i tiden smilende at se igennem fingre med sidespring af alle slags, selv om de blev begået af mænd i kirkens højeste stillinger. Salighedsmaskineriet fungerede velsmurt og uden nævneværdigt besvær med messer, dåb, nadver og den sidste olie, med skrifte og bodssakramente, med hæderligt indkøbt aflad og i værste tilfælde en eller anden valfart til Rom. Djævelen drev nok ikke sit spil i større målestok på den tid, end han havde gjort tidligere, tænkte man, og skulle det endelig være, kunne en oprigtig anger i dødsøjeblikket med påfølgende gaver til kirken og klostre rense det værste. Men da denne bekvemme gamle tro blev ombyttet med den ny lutherske lære, blev selve grundopfattelsen ændret radikalt. Skræmmebilledet for Luther og alle protestanter var Satan, den gamle slange, dybets umættelige og utrættelige ærkedrage. Fra ham og hans medløbere, de lede papister, havde man Gud være lovet for evigt sagt sig fri, men djævelen var ikke den, der sådan uden videre lod sig narre for en lækkerbidsken. I hele Tyskland rasede kampen mellem lutheranere og pavetilhængere, mellem gendøbere og moderate protestanter, mellem calvinister og reformerte og de rent evangeliske. Satan havde sin hånd med i spillet hos hver af de mange modstandere, ofte regerede han over dem med hud og hår og beredte sig på at bruge dem som springbræt til endelig at opsluge Guds sande, reformerte kristenhed. Aldrig har skrækken for djævelen været så hektisk og forfærdelig som i det 16. årh.'s protestantiske Europa. Munke og afholdenhedsprædikanter havde, uden at man tænkte på det, vist protestanterne den store port, hvorigennem Satan skulle køre i al sin magt. Det var kvinden, der nu, ligesom i den gamle jødedom, blev betragtet som roden og ophavet til alt ondt. Tidens to store kardinalsynder var netop de, der fortrinsvis blev bedrevet eller sat i scene af kvinder: hor og trolddom. Den selvgode protestantiske prædikant var ligesom sin forgænger, den kvindehadende munk, tilbøjelig til i hver ung og smuk kvinde at se en kommende skøge, og i hver gammel rynket kvinde at se en heks. Det sidste var specielt tilfældet, hvis den gamle var ugift eller enke, det første, hvis den unge kvinde var munter og livsglad og ikke var bange for at se de unge mænd i øjnene. Mændene selv var derimod uskyldige lam, som der ikke kunne siges noget på, og hvis værste forbrydelse var, at de lod djævelens lokkemiddel, kvinden, forlede sig til synd... * Augustin ( ) er en af oldtidens største kirkefædre. Ifølge ham er menneskenaturen fordærvet af arvesyn- 68 den, og frelsen afhænger således af Guds nåde.

7 tede ror :n, :ken ;m :m ce. af ge ds,v 'Klig >a. le, ne e i i i en le, af Uddrag af Peder Palladius' Visitatsbog, leir, skrevet mellem 1541 og 44. Her gengivet er efter Lis Jacobsens ;e, udgave, København.s. 1925, s. 68 f, s. 140 f fe samt side 152 ff. ge n-! le ce :1- Videre hedder det om horfolk, bolere og skørlevnedsfolk. Religionskrigen mellem Luther- og pavetilhængere mens den endnu var kold, og der kun kæmpedes på ideologi. Paven sidder solidt på sin klippe med Peters nøgle til himlen i hånden (»Så siger jeg (Jesus) også til dig, at du er 39. Peder Palladius og prostitutionen -»Ja, jeg ligger uden viet ægteskab i horeri, skørlevned og boleri; derfor er det bedre, at jeg ikke får sakramentet.«- Ja vist er det bedre; din sognepræst må ikke berette dig, du arme stymper, som fører et sådant levned! Djævelen må berette dig med sit sakramente, indtil du retter og bedrer dig. Men mærk hvad skriften siger:»ingen horfolk, skørlevnere eller bolere må have part i himmeriges rige...«og et andet sted står der:»lad ægteskabet være holdt herligt Sådanne skal også stævnes til Roskilde dom og der straffes, og andre skal straffes på herreslotte og -gårde, således som de nu straffes ved Københavns kag, ved Kalundborgs kag og i kulhuset i Roskilde, hvor der altid bør ligge ti til tolv skoleris, som folk kan piskes med, for at Gud Petrus (=»stenen«), og på den klippe vil jeg bygge min kirke«, står der hos Matthæus, kap. 16, v.18), mens Luther peger på»den rene lære«. Hvor mon billedskæreren står i striden? iblandt jer, thi skørlevnedsfolk og horfolk vil Gud selv forbande og fordømme.«og hvad betyder det at fordømme? At forbande det er at give forbandelse over deres hus og jord, ager og eng, gods og penge, over deres horebørn og dem selv, for at de skal blive til arme... stympere, fordømme dem ind i helvedes afgrund under djævelen til evig tid... Det er deres dom, dersom retten skal ske fyldest med dem... ikke skal piske et helt land med blodstyrtning og anden plage, for hvor en skarns skøge er - med forlov at sige - som lader sit legeme misbruge, der kunne I lige så godt have haft en ulv på jeres mark, for hun gør skade...

8 Endnu e n kvinde på vej ind i helvedes gab nett 0 T 1US T~ 1560) ^re f ««nens største popularisator i Danmark. Som Sjællands første lutheranske biskop foretog han en række inspektions- eller vlls ^ i W Zr at ml : de indttyk 8 m r " } Kener herfra i sin berømte»visitatsbog«*- Prøv at s a m menli g n e dennes indhold og sprog med portrættet.»man skal ikke skue hunden på hårene!«70 Der sad sammen to naboer nu i år på Vorherres ftmmelfartsdag i deres egen by, s o m hedder kvie Z f n 7 " a k o m d e r e n s k kvmde md hl dem, og de begyndte at sidde og S? 7 ^ " l æ n g e ' ^ slog den a t d e n anden død på samme sted. Og han måtte derfor også selv rmste sit liv, o m det ellers er bleve -g nghgt fortalt. Det er jo (således) vist d e o m, ede deres liv for den ene kvindes^ l i v navn LT"' ^ T * ' S ø havn, da Rosengarden (bordelkvarteret) var i -mg- Ikke visker b 0 dlen så tit sit s v æ r d n u han gjorde det dengang Endnu srdder vel mangen skarns sk 0 ge både i købstad og i landsby, som d u må vel vogte og d u d skam, * s a m m e n med hende, får du både k a d e, o g b æ r m e n b ]. v e ; du b d skvld, n 1V m V i l ^ * sk ms S V ^ U n g C k 3 r i e ' *r løber" hende som en hoben hunde, med forlov at sig løber td en tæve og bliver ti] sidst...fordæk d kvns To 8 6 S k a l b l i V C S å f r d æ ^ ^ onde kymder? Og jeres egne døtre, som lige har været her og I æ s t f o r m i g, d e * har debhver20eller24 ja 30 år (( n \,' **~ rms^6es r/r: ; s

9 For al den stund at de unge mænd kan bole med en skarnskvinde, så gifter de dem ikke med nogen dannemænds døtre... Her var vel en god formaning behov. Først til hine ugudelige byfogder i købstæderne, som vil beskytte og beskærme sådanne skarns kvinder for det ondes ikke for det godes skyld, for en gylden eller for et sildegarn hvormed de sælge synd og forsvare synder, som Kristus døde for. Desuden var der også behov for at formane ugudelige adelsfolk, herredsfogder og slotsfogder, som hverken tager havre eller andet af sådant folk... (men) hellere tager dem op på herregårdene og holder dem der til skændigt vanbrug, hvilket Gud dog til sidst vil straffe dem for... Tyven og tyvens håndlanger hænger man op, når man får fat på dem. Således må da også horerne og... dem, der boler med dem stryges på kagen eller galgetræet. Jag det onde bort fra jer, så vil Gud give jer det gode! Men vil I beholde det onde, så får I af Gud alt ondt i tilgift! 40. Bibelens syn på forbrydere og fjender 2. Mosebog, kap Den, der slår en mand ihjel, skal lide dø hvis der sker en ulykke, skal du bøde vers 12 og den. liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, brandsår for brandsår, sår for sår, skramme for skramme. Josuabogen, kap. 10, 24 Da de nu havde ført disse fem konger ud vers 24-26: tjj j O S U a, kaldte Josua alle Israels mænd sammen og sagde til krigsøversterne, som var draget med ham:»kom hid og sæt foden på disse kongers nakke!«og de kom og satte foden på deres nakke. 25 Da sagde Josua til dem:»frygt ikke og vær ikke bange, vær frimodige og stærke! Thi således vil Herren handle med alle eders fjender, som I kommer til at kæmpe med!«26 Derefter lod Josua dem nedhugge og dræbe og ophænge på fem pæle, og de blev hængende på pælene til aften. 72

10 Lukas, kap 6, vers 27-35: Men til jer, som hører, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt imod dem, som hader jer; Velsign dem, som forbander jer. Slår nogen dig på den ene kind, så byd også den anden til; og tager nogen kappen fra dig, så nægt ham heller ikke kjortelen! Giv enhver, som beder dig; og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage! Gør mod andre mennesker sådan, som I vil, at de skal gøre mod jer! Hvis I elsker dem, som elsker jer, hvad tak kan I vente for det? Syndere elsker jo også dem, som elsker dem Og hvis I gør godt imod dem, der gør godt imod jer, hvad tak kan I vente for det? Syndere gør jo det samme. Og hvis I låner til dem, af hvem I håber at få igen, hvad tak kan I vente for det? Syndere låner jo også til syndere for at få lige så meget igen. Nej, elsk jeres fjender, og gør godt, og lån uden at vente noget igen, så skal jeres løn være stor, og I skal være den Højestes børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde. Uddrag af Luthers»Om lydighed mod statsmagten«(1523) - Her citeret efter»luthers skrifter i Udvalg«ved Torben Christensen, Niels Nøjgaard, E. Thestrup Pedersen og Regin Prenter, bd. 4: Evangelium og Samfundsliv, København 1964, s. 158 ff. Den kursiverede, forbindende tekst skyldes denne bogs forfatter Gud, statsmagten og forbryderne I: Luther for Luther opererer med»to riger«, to sæt vidt skellige verdener: Gud har oprettet de to styreformer: den åndelige, som ved Helligånden skaber kristne og gode mennesker under Kristus, og den verdslige, som bremser de ikke-kristne og onde mennesker, så de udadtil er nødt til at holde fred og forholde sig i ro meget imod deres vilje... Men den verdslige øvrighed Gud: er indsat direkte af For det første må vi give en klar begrundelse for den verdslige lov og det verdslige sværd, så ingen tvivler om, at de er udtryk for Guds vilje og ordning i verden. Skriftstederne, der begrunder dette, er følgende: Rom. 12 {Det skal være Paulus' brev til romerne kap. 13, vers 1-2): Enhver sjæl skal underordne sig statsmagten og øvrigheden. For der er ingen magt, uden at den er fra Gud. Men statsmagten, som er overalt, er forordnet af Gud. Den, der nu gør modstand mod statsmagten, gør modstand mod Guds ordning. Men den, der gør modstand mod Guds ordning, vil pådrage sig selv fordømmelse. Endvidere Peters første brev, 2, 13-14: I skal underordne jer enhver menneskelig ordning, hvad enten det er kongen, som den øverste eller de foresatte som dem, der er sendt af ham til straf for de onde og til ros for de gode. menne Det er således Gud, der har underlagt skene det verdslige styre:... for at de ikke skal bringe deres ondskab til udførelse, hvor gerne de end ville, og hvis de gør det, for at de så ikke kan gøre det uden frygt eller i tryghed og med held. På samme måde binder man et farligt rovdyr med lænker og kæder, så at det ikke kan følge sin natur og bide, hvor gerne det end ville. Til yderligere illustration af øvrighedens opgave over for forbrydere udtaler Luther i en af sine bordtaler, fra perioden , her citeret efter»luthers bordtaler i Utvalg«ved Ivar Welle, Kristiania, 1917, s. 81. Kurfyrst Frederik var altid bange, når han fældede en dom og sagde: Det er let at tage livet, men man kan ikke give det igen. Kurfyrst Johan stillede sig på forbryderens side, idet han sagde: Åh - han bliver nok god. Når man således skåner de onde, bliver landet fuldt af kæltringe. Fyrster og øvrighed skal ikke være milde.

11 Videre skriver Luther i»om lydighed...«: Det er også blevet stadfæstet ved Moseloven (2. Mosebog, kap. 21): Den, der dræber fortsætligt, skal du rive bort fra mit alter, for at han kan blive dræbt. Og endnu en gang samme sted: Et liv for et liv etc.... Yderligere stadfæstede Kristus det også, da han sagde til Peter i haven: Den, der griber til sværdet, skal falde for sværdet... Derfor, hvis du ser, at der mangler bøddel, retsbetjent, dommer, herre eller fyrste, så skal du tilbyde dig og søge at blive det, hvis du synes, du er kvalificeret. Ellers vil jo statsmagten, som vi nu engang ikke kan undvære, miste respekten, svækkes eller gå helt i opløsning. For verden kan bestemt ikke klare sig uden den. Begrundelse: for i en sådan situation går du udelukkende ind i en tjeneste og gerning for andre, uden at det gavner dig, din økonomi eller din anseelse, men kun din næste og andre end dig selv. Og du gør det ikke i den hensigt, at du vil hævne dig eller gengælde ondt med ondt, men for at gavne din næste og værne og beskytte andre. Men Luther ved godt, at der naturligvis også findes»uheldige«repræsentanter for øvrigheden, hvis styre, domme og straffe kan forekomme urimelige. Hvad er Guds hensigt med dem, og bør man ikke bekæmpe sådanne?: (Citat fra»luthers Werke in Auswahl«von Otto Clemen, bd. 2, Bonn 1912, s. 382): Og du skal vide, at lige siden verdens skabelse har en klog fyrste været en meget sjælden fugl og endnu mere en from og retfærdig fyrste... De er i almindelighed jordens største tåber eller værste slyngler... For de er Guds tugtemestre og bødler, og hans hellige vrede benytter dem til at afstraffe de onde og sørge for ydre fred. Martin Luther, som han så ud i Luther selv forkastede helgener som mennesker med særlige kontakter til Gud. Men hvad med denne billedskærers opfattelse af Luther? 73

12 I 1524 rejste bønderne i store dele af Tyskland sig i et socialt/religiøst motiveret oprør mod deres godsejere og lensfyrster. Luther fandt deres krav berrettigede, men da revolutionen blev voldelig, og da bønderne brugte evangeliet som politisk legitimation, bad Luther fyrsterne slå oprøret ned med vold. Det er dette oprør Luther kommenterer i en anden af sine bordtaler, citeret efter Welle, s. 82: Præsterne er de største manddræbere, thi de opmuntrer øvrigheden til at øve sin gerning og straffe de skyldige. Jeg, Martin Luther, har dræbt alle bønderne i oprøret, thi jeg har sagt, at man skulle slå dem ihjel. Alt deres blod kommer på min hals. Men jeg viser det hen til Gud; han befalede mig at tale sådan. Uddrag af Thomas More:»Utopia«fra Efter Ernst Christiansens oversættelse, 2. udg., København 1969, s. 52 ff. Om More se. s Gud, statsmagten og forbryderne II: Thomas More... Det er Guds bud, at du ikke skal ihjelslå, men vi ihjelslår uden videre, blot for et lille tyveris skyld. Og hvis nogen skulle forsøge at forklare, at hint Guds bud forbyder mord, for så vidt menneskelige love ikke påbyder aflivning, hvad er der så til hinder for, at menneskene på samme måde kan aftale mellem sig, i hvilken grad voldtægt, ægteskabsbrud og mened skal være tilladt? Gud har ikke alene berøvet os retten til at tage andres liv, men endda til at tage vort eget. Men hvis menneskelige overenskomster om gensidigt under bestemte forudsætninger at måtte dræbe hinanden skal have så megen gyldighed, at også politiorganerne er befriet for de grænser, dette gudsbud fastsætter, og de derfor uden gudsstraf kan tage sådanne menneskers liv, hvis dræben menneskelige forordninger befaler - ja, er det så ikke sådan, at hint Guds bud kun består som ret, så langt menneskelig ret tillader det? I virkeligheden er vi dermed kommet så vidt, at menneskene på samme måde i alle ting fastsætter, hvor meget man skal tage hensyn til Guds vilje! Og endelig: selv den jødiske lov har dog, skønt den er ubarmhjertig og hård - den er jo bestemt for slavenaturer og det endda hårdnakkede - kun fastsat penge- og ikke dødsstraf mod f. eks tyveri. Der er da heller ingen grund til at tro, at Gud under den nye lov af nåde og barmhjertighed, hvormed han regerer os som en fader sine kære børn, skulle have givet os større frihed til at være grusomme mod hverandre... På dette punkt handler ikke alene I, men det meste af verden, som den dårlige skolelærer, der hellere prygler sine elever end belærer dem. Der fastsættes strenge og grusomme straffe for tyvene, medens man meget hellere skulle sørge for, at de havde deres udkomme, så de ikke kom ud for den hårde nødvendighed først at måtte stjæle og derefter at måtte dø... Efter min mening har intet folk løst dette spørgsmål (om rimelig straf) bedre end»polyeriterne«i Persien (fiktivt folk, hvis navn på græsk betyder»megen ufornuft«)... Hos dem må enhver, der bliver overbevist om tyveri, levere det stjålne gods tilbage til ejermanden, ikke som det er skik andre steder til kongen: de er nemlig af den mening, at han har lige så lidt ret til det stjålne gods, som tyven har det. Er det stjålne gået tabt, bliver værdien af det erstattet og betalt af tyvens ejendele, medens resten ubeskåret tilhører hans hustru og børn, men tyven selv bliver dømt til tvangsarbejde. Hvis det ikke drejer sig om særlig grove tilfælde, lukker man hverken den straffede ind i et arbejdshus eller lader ham bære lænker, men lader ham fri og ulænket blive beskæftiget med offentligt arbejde På mange steder arbejder de straffede dog ikke ved offentlige arbejder, men hvis en privat arbejdsgiver mangler lønarbejdere, lejer han deres arbejde på markedet for en dag ad gangen til en fast løn, der er lidt mindre, end den han skulle betale for en fri lønarbejder... På den måde mangler de aldrig arbejde, og de fortjener alle, ud over hvad de dagligt behøver til livets opretholdelse, endda noget til statskassen...

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30.

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. 2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 234-219/ 244-240 Hinge kl.10.30: 234-219- 238/ 244-232- 240 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Fastelavnssøndag. Hvad betyder fastelavn?

Fastelavnssøndag. Hvad betyder fastelavn? Fastelavnssøndag Hvad betyder fastelavn? Fastelavn kommer af det plattyske ord vastelavent, der betyder fasteaften, og henviser til den 40 dages lange faste, som starter straks efter fastelavnstiden og

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Lykke Salmer: 571, 569, 574; 575, 732 Evangelium: Matt. 5,1-12 "Det er godt at have noget til gode bare det ikke er hug." Sådan hedder det i en gammel talemåde, og det passer

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... II Mos 3:1-14 Prædiken v. pastor Jais H. Tinglund 19. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Herren har set sit folks lidelse. Og Han sender frelse til

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen. Påskesøndag, 31.marts, Domkirken, kl.10.00 Salmer: 224, 218, 239 // 236, 234; altergang 227 Tekster: Mark. 16,1-8 Ingen dåb; altergang rit c, O du Guds lam v.1 efter helligsang I Faderens og Sønnens og

Læs mere

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden efter kilder fra Ribe Domkirke Påskefesten er givet os mennesker både til trøst og glæde. Jesu opstandelse, hans død på korset og hans komme til jord tydeliggør,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Kvinden og slangen. og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham.

Kvinden og slangen. og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham. Kvinden og slangen. Bibeltime af: Finn Wellejus l. Mos.3.14-15: "Da sagde Gud Herren til slangen: Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt alt kvæget og blandt alle markens dyr! På din bug skal

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Prædiken sidste søndag i H3K Søndag den 9.februar 2014 i Skibet og Bredsten. Dette hellige evangelium skriver evangelisten.

Prædiken sidste søndag i H3K Søndag den 9.februar 2014 i Skibet og Bredsten. Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Prædiken sidste søndag i H3K Søndag den 9.februar 2014 i Skibet og Bredsten kirker Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Jesus svarede disciplene:»timen er kommet, da Menneskesønnen

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014 Kl. 9.00 Burkal Kirke Kl. 10.30 Bjolderup Kirke Tema: Guds tålmodighed med os Salmer: 547, 308, 493, 332 547, 661, 308; 493, 522 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

Dette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være lovet).

Dette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være lovet). 13. s.e.trinitatis. 2. tekstrække Lemvig Bykirke kl. 16.00 14. september 2014 Tekst: 1 Tim 1,12-17;Matt. 20,20-28. Dette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus Eli Bibeltime af: Finn Wellejus 1.Sam.2.12-17: Men Elis sønner var niddinger; de ænsede hverken Herren eller præstens ret over for folket. Hver gang en mand bragte et slagtoffer, kom præstens tjener, medens

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN 2. søndag i advent 2014, Helligsø og Hurup Lukas 21, 25-36 Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN I går var vejret næsten yndigt. I dag er det rigtig træls. For

Læs mere

Prædiken Mariae bebudelse

Prædiken Mariae bebudelse Prædiken Mariae bebudelse Salmer DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 71: Nu kom der bud fra englekor DDS 441: Alle mine kilder DDS 117: En rose så jeg skyde // DDS 72; Maria hun var

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, Matt 3,13-17. 1. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, Matt 3,13-17. 1. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 15. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, Matt 3,13-17. 1. tekstrække Salmer DDS 192: Hil dig, Frelser og Forsoner! DDS 520: Du, som freden mig

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

Epistel 2 Kor 6,1-2; 2 Kor 6,10

Epistel 2 Kor 6,1-2; 2 Kor 6,10 1 Urup Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i Fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 753: Gud, du som lyset og dagen oplod DDS 691: Loven er

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere