MULTIMEDIEF CIT NYT. DANMARK SATSER PÅ TVÆRFAGLIG MULTIMEDIEFORSKNING Af Kaj Grønbæk, Hilde Lovett, Morten Kyng og Lars Qvortrup

Transkript

1 H MARTS CIT NYT CENTRE FOR CENTER FOR IT RESEARCH IT-FORSKNING CIT NYT DANMARK SATSER PÅ TVÆRFAGLIG SA MULTIMEDIEFORSKNING Af Kaj Grønbæk, Hilde Lovett, Morten Kyng og Lars Qvortrup Nyt forskningscenter etableret Den 1. januar i år oprettede de danske MULTIMEDIEF Forskningsråd et nyt forskningscenter: Center for Multimedier (CMM). Centret skal fungere i en periode på 4 år. Det har et totalbudget på 47 millioner og der deltager ca. 40 forskere. Centeret repræsenterer et tværfagligt samarbejde mellem teknik/naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere. Efter en kort etableringsfase er centret pr. 1. marts oppe på fulde omdrejninger. Multimediecentret udgøres af to store projekter: Distribuerede Multimedieteknologier og -anvendelser (DMM); Iscenesættelse af virtuelle 3D verdener (Staging). Inden for rammen af den fælles centerledelse har de to projekter hver sin ledelse og budget, men der vil være udbredt fagligt samarbejde mellem de to projekter, f.eks. omkring forskning i distribuerede 3D verdener. Projekterne omtales nedenfor. Centrets formål er at øge den tværfaglige forskning i multimedieteknologier og -anvendelser. Centret skal både rumme basale forskningsaktiviteter af bred betydning for den fremtidige teoriudvikling på multimedieområdet og være et avanceret center for teknologiudvikling, hvor forskning og erhvervsliv udvikler og udveksler ideer og erfaringer med nye innovative multimedieløsninger. Centret skal styrke eksisterende forskning og opbygge nye forskningsaktiviteter inden for området. Centret skal bidrage til en langsigtet kompetence-opbygning i de danske IT-forskningsmiljøer og til uddannelse af kandidater og Ph.D. er inden for multimedier. IT-FORSKNING Deltagerne i centret er fra de bedste eksisterende miljøer, hvor tværfaglige grupper flytter sammen på en sådan måde, at de kan samarbejde tæt i hverdagen. Disse tværfaglige enheder befinder sig hovedsageligt på universiteterne i Århus og Aalborg samt på DTU i København. På landsplan vil disse miljøer udgøre et distribueret center, som vil samarbejde gennem brug af avanceret netværksinfrastruktur. Centret vil også søge at samarbejde med de bedste miljøer internationalt. Udfordringen Baggrunden for det nye forskningscenter er at multimedier vinder frem overalt i samfundet: I erhvervslivet, i undervisningssektoren, i den offentlige sektor, i underholdning og kulturliv. Integrationen af lyd, video, tekst og avanceret grafik kombineret med verdensomspændende datanetværk har vist sig at være et utroligt stærkt koncept for elektronisk kommunikation af information og viden mellem mennesker. Det er denne brede udvikling og konvergens af medier og kommunikation som tilsammen går under betegnelsen multimedier. Feltet er i stadig vækst forskningsmæssigt og teknologisk, samtidig med at vi ser at teknologien begynder at gøre sig gældende inden for stadig flere an-vendelsesområder, så som interaktive opslagsværker, design og produktudvikling, informationsdeling i virksomheder, samarbejde i projektgrupper, oplæring og undervisning, distancearbejde, elektronisk handel samt kunst og kultur. Der er ingen tvivl om, at multimedier vil komme til at tegne den videre udvikling af måden, hvorpå information kommunikeres. Udfordringen bliver at finde ud af, hvordan vi i Europa - og især i Danmark - kan iværksætte initiativer, der gør, at vi på udvalgte områder vil kunne komme i front forskningsmæssigt og samtidigt yde et bidrag til at dansk industri kan komme stærkere ind på et marked, der i Europa allerede i dag er under kraftig vækst. Udgangspunktet er, at vi skal bygge på de kompetencer og den kultur, som vi har vores rod i, og derudfra præge udviklingen af fremtidens informationsteknologiske løsninger i Danmark og internationalt i det omfang det er muligt. Multimedier vil kunne give nye perspektiver til dansk forskning, uddannelse og erhvervsudvikling. De to projekters emneområder Som allerede nævnt udgøres Center for Multimedier af to store forskningsprojekter: Distribuerede Multimedieteknologier og -anvendelser Iscenesættelse af virtuelle 3D verdener Nedenfor følger en kort gennemgang af de emneområder, som de to projekter fokuserer på. Distribuerede Multimedieteknologier og -anvendelser Udbredelsen af telekonferencer, Internet, intranet og specielt hypermediesystemet World Wide Web har betydet en revolution i såvel virksomheders som privatpersoners brug af computere. Disse såkaldt distribuerede teknologier åbner nye potentialer for at gøre informationer tilgængelige med nye kombinationer af medier, og for at støtte samarbejde på tværs af tid og rum (f.eks. på tværs af virksomhedsafdelinger og landegrænser). Projektet vil bringe udviklingen og brugen af disse teknologier videre baseret på danske forskningstraditioner inden for bl.a. brugerdeltagelse i systemudvikling, Computer Supported Cooperative Work (CSCW), fortsættes side 3

2 CIT NYT 2 CIT NYT udgives af Center for IT-forskning NYE CIT PROJEKTER CIT PROJ CIT NYT udkommer ca. fire gange om året. Henvendelse vedrørende CIT NYT til: Center for IT-forskning DTU Bygning Lyngby Telefon: Telefax: citnyt@cit.dk Redaktion: Jørgen Bansler (ansv.) Peter Berg Grafisk design: Hertzwall Herold Tryk: CC Print Abonnement på CIT NYT er gratis og kan tegnes ved henvendelse til CIT på ovenstående adresse, telefon, fax eller Dette nummer af CIT NYT er udgivet på Internettet på adressen / under området publikationer På serveren findes yderligere information om CITs formål, indsatsområder og aktiviteter, herunder CIT-støttede samarbejdsprojekter mellem forskere og erhvervsliv Af Peter Berg Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Danske IT-organisationer og deres relationer til brugere og leverandører er under forandring. Mange virksomheder har valgt at basere sig på standardsystemer, og den systemudvikling, der er behov for, "outsources". Dette stiller nye krav til de indledende analyse- og designaktiviteter og dermed til systemudviklernes kvalifikationer og metoderepertoire. Projektet "Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser" omhandler de tidlige faser i systemudvikling - den datalogiske forundersøgelse - som gennemføres som grundlag for beslutning om indførelse af nye eller ændrede IT-anvendelser. Kvalitet og produktivitet i forundersøgelse fremhæves som særligt problematiske i Forskningsministeriets oplæg til etableringen af Center for ITforskning (CIT). Projektet er et samarbejde mellem MUST-gruppen på RUC/datalogi og Danmarks Radio, H:S Informatik og WM-data Consulting A/S. Projektet har to sidestillede formål: 1. at forøge metoderepertoiret samt forståelsen af forundersøgelse som aktivitet i systemudvikling hos IT-organisationernes praktikere. 2. at bidrage til udviklingen af et dansk metodekoncept. Projektet vil afprøve og videreudvikle en metode til forundersøgelse (MUSTmetoden) samt producere begrebsdannelser om forundersøgelse. Dette opnås gennem: studier af behovet for nye kvalifikationer samt organisatorisk og teknologisk støtte til systemudvikling under betingelser, hvor man dels baserer en væsentlig del af den samlede løsning på standardsystemer og dels praktiserer outsourcing af specifikke udviklingsopgaver, afprøvning af den forskningsbaserede MUST-metode i en række virksomheder under ovennævnte kommercielle og systematisk erfaringsopsamling og revidering af metoden og dens begrebsapparat, herunder integration af MUST-metoden i et samlet dansk metodekoncept, formidling af resultaterne til erhvervsliv og forskere i form af bøger, artikler og afhandlinger. Projektet vil bidrage til en konkret kvalitetsforbedring af de deltagende virksomheders praksis og kvalifikationer inden for forundersøgelse, såvel inden for de enkelte projekter som generelle metodiske kvalifikationer. Projektet startede september 1997 og løber frem til marts Deltagere: Danmarks Radio, H:S Informatik og WM-data Consulting A/S; samt MUST-gruppen, Roskilde Universitetscenter/datalogi. Totalbudget: 5,3 mio. kr. hvoraf CIT bidrager med 2,9 mio. kr. Metoder til konfiguration og implementering af workflowsystemer (Kiwy) IT systemer til understøttelse og koordination af arbejdsgange er i de senere år dukket op som kommercielle produkter, som f.eks. Action Technologies Action Workflow, IBM s FlowMark og ICL/Fujitsu s TeamWARE Flow. Et af de afgørende spørgsmål, for praksis såvel som for forskningen, er imidlertid, hvorledes man identificerer arbejdsgange, som det vil være hensigtsmæssigt at understøtte med workflow og lignende teknologier. Der savnes i høj grad begrebsrammer og metoder til at understøtte disse analyse- og designprocesser. Det netop igangsatte projekt er et samarbejde mellem ICL Danmark A/S og Center for Teleinformation, DTU. Projektet skal gennem analyse efterfulgt af en introduktion af et workflow-system, give et grundlag for at identificere de centrale aspekter af arbejdsgange, som et begrebsmæssigt og metodisk fundament for konfigurering og implementering af workflow-systemer bør omfatte. Projektet vil omfatte følgende aktiviteter: analyse af arbejdsgange inden for et udvalgt arbejdsområde hos en Køge Kommune. konfigurering og implementering af et pilot-system. observation af brugen af workflow-systemet og en analyse af eventuelle modifikationer brugerne måtte foretage. udformning af en række overordnede retningslinier for analyse, konfigurering og implementering af workflow-systemer Projektet er igangsat pr. 1. februar 1998 og løber frem til udgangen af september Deltagere: Center for Teleinformation, DTU og ICL Danmark A/S. Totalbudget: kr hvoraf CIT bidrager med kr.

3 CIT NYT 3 fortsat fra side 1 LEGO, om samarbejdet med CMM LEGO Gruppen har fastsat nogle ambitiøse mål for udviklingen frem mod år 2005: Vi ønsker, at forbrugerne opfatter LEGO-varemærket som det stærkeste varemærke i verden blandt familier med børn. Som et led i indførelsen af en ny ledelsesfilosofi, Compass Management, udvikles organisationen i disse år hen imod en fladere global organisationsstruktur. Denne udvikling støttes også af indførelse af interaktive medier baseret på Intranet, hvor målet er at medarbejderne hurtigt skal kunne dele data og informationer i et globalt LEGO Web. LEGO Web skal kunne give mulighed for at nedbryde informationsbarrierer samt at opbygge en lærende organisation med åben adgang til information og samarbejdsstøtte. Kaj Grønbæk ved Smartboard Foto: Søren Holm/Chili hypermedier og virtual reality. Projektet fokuserer på tre hovedanvendelsesområder for distribuerede multimedier, nemlig: Netværksorganisationer (f.eks. virksomheder med mange geografisk spredte afdelinger), Elektronisk Handel (f.eks. mellem virksomheder og mellem virksomheder og forbrugere) og Distribueret undervisning (f.eks. fælles universitetsundervisning på tværs af landsdele). Novo Nordisk om samarbejdet med CMM Novo Nordisk Information Technology ser projektet som en spændende mulighed for at få erfaring med fremtidige teknologier og hvordan de kan øge effektiviteten i informationstunge netværksorganisationer. Samarbejdet giver IT organisationens Web kompetence-center direkte adgang til de bedste danske forskere inden for området. Vi vil bruge det som springbræt for opbygningen af næste generation af Novo Nordisks intranet, extranet, elektronisk samhandelsintegration, og avanceret workflow. Formålene med projektet er : at opnå en grundliggende erfaringsbaseret forståelse af problemstillinger omkring brug af multimedier i Netværksorganisationer, Elektronisk Handel og Distribueret undervisning at bidrage til udviklingen af bedre multimedieteknologier med relevans for de nævnte anvendelsesområder at bidrage til at forbedre det teoretiske fundament for distribuerede multimedieteknologier og anvendelser. Arbejdet i projektet vil bl.a. basere sig på et samarbejde med to store danske industrivirksomheder, LEGO Gruppen og Novo Nordisk, som begge er netværksorganisationer med intranet mellem mange geografisk spredte afdelinger, og som begge har interesser i forskellige former for elektronisk handel, f.eks. med underleverandører. Virksomhederne vil på den ene side bidrage med at stille udfordringer til teorier og teknologier og på den anden side bidrage til konkrete afprøvninger af nye teknologier og arbejdsformer. Med hensyn til distribueret undervisning, vil der blive arbejdet med etablering af en in-frastruktur, der muliggør at Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet kan tilbyde et fælles udbud af kurser til nyoprettede multimedieuddannelser i et virtuelt klasseværelse med samtidig deltagelse af studerende fra de to universiteter. Anvendelserne af multimedier griber så grundliggende ind i organisationer og brugernes arbejdsformer, at der er behov for en tværfaglig tilgang til problemstillingerne. Projektet repræsenterer således både teknisk-naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske kompetencer blandt deltagerne. Iscenesættelse af virtuelle 3D verdener Når man taler om forholdet mellem brugere og computere er man vant til at tænke på computerens verden som en to-dimensional skærm med tekst, billeder og ikoner, som brugeren kan interagere med ved hjælp af et tastatur og en mus. I disse år er vi imidlertid vidner til næste fase i denne udvikling: Computeren er godt på vej til at blive en multimediemaskine, med repræsentationsformer der omfatter tre-dimensionale verdener af billeder og lyd befolket med intelligente agenter og/eller avatarer, dvs. virtuelle repræsentanter for brugeren, og med en tilsvarende eksplosion i brugerens muligheder for at interagere med den verden, som multimediemaskinen repræsenterer. Projektets formål er at udforske karakteren og anvendelsesmulighederne af sådanne beboede virtuelle tre-dimensionelle verdener. Det bygger på to grundlæggende hypoteser: at interaktive multimediesystemer udvikler et sæt af konventioner - et slags sprog - på tilsvarende måde som teatret har udviklet en dramaturgi, filmen et filmsprog, fjernsynet et fjernsynssprog og den traditionelle computer et system af computerbaserede tegn. Det er projektets mål at identificere dette interaktive multimediesprog både med henblik på den bedst mulige produktive anvendelse af det og med henblik på at forstå dets kulturelle og sociale effekter. at disse interaktive multimediesystemer kan anvendes på utallige områder i samfundet, fra kunst (mul-timedie-teater) over underholdning til medier, undervisning og understøttelse af samarbejde, produktionsstyring og proceskontrol. Projektet er tværvidenskabeligt. Inden for projektets rammer arbejder 3D-ingeniører blandt andet sammen med dataloger, med humanistiske kommunikationsforskere med ekspertise i menneskelig sproglig og ikke-sproglig interaktion, og med æstetikforskere,der tilfører projektet erfaringer vedrørende sådanne rums iscenesættelse som ramme for kreative og udviklende aktiviteter. Samtidig er projektet også - med Visionik A/S som formidler - baseret på samarbejde med en række danske virksomheder som producerer 3D-baserede applikationer til medie-, underholdnings-, undervisnings-, simulations- og kommunikationsformål. En lang række konkrete spørgsmål vil derfor blive behandlet: Hvordan kan sådanne virtuelle/virkelige 3D-rum bruges som redskab for distribueret læring, som understøttelse af samarbejde mellem fysisk adskilte mennesker, og som udgangspunkt for udvikling af kunstneriske installationer og multimedieverdener?

4 CIT NYT 4 FORM OG BEVÆGELSE OG I BILLEDER BEV Figur 1 Mikroskopisk billede af sædprøve Af Peter Riber og Peter Johansen, Datalogisk Institut, Københavns Universitet Billedanalyse og detektion af objekter og bevægelsesmønstre i billeder er et felt der har et meget stort anvendelsespotentiale. I industrien til f.eks. procesovervågning og produktkontrol. I biologi til f.eks. klassifikation af arter og organismer. Inden for medicin som støtte til diagnosticering, f.eks. i forbindelse med analyse af røntgen, CT- og ultra-lydsscanninger. I almennyttige sammenhænge til f.eks. trafikovervågning. Bevægelsesmønstre og 3D-billeder I de fleste anvendelser drejer det sig om analyse og behandling af still-billeder. Det kan også være ønskeligt at analysere bevægelsesmønstre.i f.eks. biologi vil det være nøglen til at studere organismer og dyrs adfærd. I enhver sammenhæng, hvor den tidslige udvikling er af betydning, vil det være nødvendigt at analysere en sekvens af billeder under et, i stedet for at analysere dem enkeltvis. Som eksempler kan nævnes visuel overvågning af kemiske og fysiske processer. Tiden kan opfattes som en ekstra dimension udover de to der er i billedet. Analyse af bevægelsesmønstre er derfor analyse af 3D-data, og det betyder at der er et overlap mellem metoder til analyse af bevægelsesmønstre og metoder til analyse af 3D-still-billeder. Et eksempel på 3D-billeder er output fra NMR-scanninger. Mangel på fleksible metoder og software Der er allerede udviklet mange metoder til billedanalyse, og der er også realiseret adskillige anvendelser. Et af problemerne er imidlertid, at der ikke findes så mange fleksible værktøjer og metoder, der hurtigt kan tilpasses forskellige anvendelser. Hver gang en ny opgave ønskes løst, er det nødvendigt at bygge modeller af de objekter der ønskes analyseret. Det er softwaren der er dyr, eller svært tilgængelig. Derimod kan hardwaredelen ofte udgøres af en standard PC og et billigt kamera. Projektet Projektet er et samarbejde mellem billedgruppen på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og Image House A/S. Image House har gennem en årrække bl.a. ernæret sig ved at udvikle og sælge softwareløsninger til billedanalyse. Formålet med projektet er, at udvikle nogle generelle og fleksible metoder, der så vidt muligt, kan anvendes inden for mange områder. Vi ønsker specielt at opsamle og videreudvikle metoder, der ikke kræver omfattende modellering af de genstande eller situationer der skal analyseres. Vi fokuserer på statistiske metoder der er baseret på implicitte modeller. De implicitte modeller kan dannes automatisk ud fra eksemplariske data, i form af testobjekter eller testsituationer. Ideelt set kan sådanne statistiske metoder tilpasses hver enkelt opgave med beskeden manuel indsats. Pilotprojekt Arbejdet er startet op omkring et eksisterende system til automatisk kontrol af sædkvalitet. Systemet består i et kamera der via et mikroskop tager 25 billeder i sekundet af sædprøver. Billederne opsamles via en framegrabber i en PC, hvor et detektionsprogram analyserer billederne. På figur 1 er vist et udsnit af billedmaterialet. Metodevalg Vi er startet med at se på detektion i enkeltbilleder. Detektion består i flere på hinanden følgende processer. Den første proces er en simpel mønstergenkendelse, hvor hele billedet undersøges for områder der ligner et kendt skabelon. Se figur 2. Øverst ses konturen af skabelonen. Nederst ses konturen af et billedudsnit, med en sædcelle i midten. Ved at anbringe skabelonen i samtlige mulige positioner, og beregne hvor godt den passer, findes de steder, hvor der med stor sandsynlighed er en sædcelle. Skabelonen er dannet som et gennemsnit af et eksemplarisk sæt af sædceller. Denne metode vil også finde snavs og urenheder der minder om sædceller, hvis samtlige sædceller skal findes. Derfor er det nødvendigt at udføre en efterfølgende klassificeringsproces.

5 VÆGELSE Multivariationsanalyse I BILL Disse metoder baserer sig på statistik over naturlige variationer i objekternes form, samt variationer i formen af de falske positive der uønsket kom med i 1.trin. Et kendt redskab her er Principal Komponent Analyse. Ideen i PCA er at opfatte hvert enkelt billede af en sædcelle (eller snavs der ligner), som et punkt i et rum med mange dimensioner. Koordinaterne i dette rum kunne være intensiteten af de enkelte pixels. Sædcellerne og de falske positive udgør hver sin klasse med hver sin fordeling i det højdimensionale rum. Dette er illustreret på figur 3 med et sæt kunstige data. I eksemplet er kun brugt 2 dimensioner. Disse to fordelinger kan beskrives ved de retninger hvor variationerne er størst, og dette kan udnyttes i forbindelse med klassifikation. Et nyt objekt (det grønne + på figuren) ligger lige langt fra centrum af de to fordelinger (de grønne krydser). Figuren antyder, at denne afstand ikke alene er et relevant kriterium. De grønne ellipser viser estimater af klassernes variationer i forskellige retninger. Ellipserne er et matematisk udtryk for hvad vi umiddelbart fornemmer, når vi ser figuren. Det nye punkt tilhører med størst sandsynlighed klassen øverst til højre. Konklusionen er at variationerne tilbyder et supplerende grundlag for at vurdere tilhørsforholdet og denne analyse kan udføres rent matematisk for data med vilkårlige mange dimensioner. Det er et åbent spørgsmål, præcis hvordan fordelingerne skal beregnes ud fra de eksempler på objekter der er til rådighed. Dette har været og er det centrale arbejdsområde i den umiddelbare fremtid. Derudover vil vi gå i gang med at se på, hvordan multivariationsanalyse kan anvendes i forbindelse med bevægelser. Figur 2 Genkendelse via foldning med skabelon Figur 3 To klasser og deres variationer

6 CIT NYT VMX2000 6VISION-BASER VISION-BASERET MÅLING Af Jens Michael Carstensen, Institut for Matematisk Modellering, Danmarks Tekniske Universitet Institut for Matematisk Modellering, Danmarks Tekniske Universitet, samarbejder i dette projekt med Seven Technologies om udvikling af visionbaserede målemetoder og -instrumenter. Et vision-baseret måleinstrument er som minimum en kombination af billeddannende udstyr, f.eks. et eller flere kameraer, computer og software. Instrumentet kan f.eks. også indeholde belysning og lyskasse. Der indgår hardwaredesign i projektet, men hovedindsatsen ligger i softwaredesign. Der er store udfordringer på softwaresiden, som f.eks. udtrækning af relevante informationer fra billeddata, opbygning af matematisk model for den fysiske billeddannelse og design af et brugerinterface, der gør brugen af dette relativt komplicerede instrument med mange frihedsgrader ligeså enkel som at bruge et voltmeter eller et termometer. Instrumentet skal endvidere kunne bruges som sensor i store systemer og dermed kunne interfaces til et passende SCADA-system. Der focuseres i projektet konkret på udvikling af to vision-baserede måleinstrumenter i hver sin ende af applikationsområdet. I det ene instrument, VMX2000, satses der på høj præcision og repeterbarhed i en off-line målesituation. For det andet instrument er der tale om en on-line målesituation med mange visuelle sensorer f.eks. flere hundrede kameraer. Applikationsområdet for dette instrument er primært sikkerheds- og tryghedsovervågning. Farve- og teksturmåling Hvor slidt er et stykke tøj? Er fliserne til mit marmorgulv tilstrækkeligt ens? Er parketstavene til mit parketgulv? Disse og mange andre spørgsmål drejer sig om en visuel kvalitetsbedømmelse af overflader. De fleste kan med øjets hjælp give et bud på svarene, men der er i stadigt stigende grad brug for en objektiv måling af de visuelle overfladeegenskaber. En sådan måling er nu mulig med det vision-baserede måleinstrument, VMX2000. VMX2000 kombinerer belysningsteknologi, kamerateknologi og computerteknologi med digital billedbehandling og mønstergenkendelse. I de senere år har der været fokuseret en del på apparater til standardiseret farvemåling på overflader. VMX2000 går et skridt videre og kan således også måle de farvevariationer, der er hen over overfladen. En måling af disse farvevariationer vil ofte være helt essentiel for en hensigtsmæssig karakterisering af overfladen. Dette kan eksempelvis gælde materialer som træ, papir, fliser, tekstiler, beton, fødevarer, sandblæste overflader og trykte overflader. VMX2000 giver således en mulighed for produktstandardisering, produktoptimering og kvalitetssortering baseret på reproducerbare målinger af visuelle overfladeegenskaber. VMX2000 har taget sit udgangspunkt i en tidligere prototype,surfix, der blev udviklet i et samarbejde mellem Institut for Matematisk Modellering, DTI og Seven Technologies. Sikkerheds- og tryghedsovervågning. Et af de specielle problemer ved dette system er, at der er mange sensorer, og den relevante information skal derfor udtrækkes på tværs af de enkelte sensorer. Til dette er der brug for at indbygge databehandling såvel lokalt ved den enkelte sensor som globalt for hele systemet. Der skal anvendes en systemarkitektur, der kan håndtere meget store datamængder i et client-server miljø.

7 CIT NYT KORTLÆGNING AF VIDEREGÅENDE IT-UDDANNELSER 7KORTLÆGNIN IT-UDDANNEL Af Mikael Skov CIT er i gang med at udarbejde en kortlægning af videregående, kompetencegivende uddannelser på IT-området. Kortlægningen foretages i samarbejde med Undervisningsministeriets IT-politiske sektion. I de trykte og elektroniske medier har det i gennem længere tid været diskuteret, at danske virksomheder mangler kvalificeret IT-arbejdskraft inden for områder som f.eks. multimedieudvikling, softwareudvikling og netværksadministration. I forlængelse af disse diskussioner har det yderligere været anført, at danske uddannelsesinstitutioner uddanner for få kvalificerede ITfolk i forhold til det aktuelle samt det forventede fremtidige behov. Diskussionen er primært blevet fremført af danske IT-virksomheder og forskellige ITbrancheforeninger. Indtil videre har diskussionen dog være præget af, at der ikke har været udarbejdet et samlet overblik over danske IT-uddannelser med beskrivelse af uddannelsernes indhold samt mængden af deres producerede kandidater. CIT og Undervisningsministeriet forsøger at løse dette problem ved at kortlægge de videregående IT-uddannelser. IT-uddannelser er i denne kontekst defineret som uddannelser, hvor IT indgår som et centralt objekt i uddannelsen og dermed i undervisningen. I første omgang omfatter kortlægningen uddannelser på universitetsniveau. Kortlægningen vil kort beskrive hver af de implicerede uddannelser med hensyn til indhold samt kandidatproduktionen pr. år. Beskrivelsen af indholdet af uddannelsen vil bl.a. opsummere udbudet af IT-relaterede kurser samt ITrelaterede specialiseringsmuligheder for studerende på uddannelsen. De kortlagte uddannelser spænder bredt og dækker uddannelser fra flere forskellige uddannelsesretninger og uddannelsesinstitutioner. Kortlægningen af IT-uddannelserne forventes offentliggjort i løbet af marts eller april Offentliggørelsen vil blive annonceret på CITs hjemmesider på adressen DATALOGI HUMANISTISK DATALOGI MULTIMEDIE DESIGN DATATEKNOLOGI INFORMATIONSVIDENSKAB ANVENDT MATEMATIK DATATEKNIK GEOINFORMATIK

8 TH CIT CIT DTU Bygning Lyngby Tlf Fax CIT ANSIGTSLØFT TIL CITS WEB-SERVER Forskerparken Gustav Wieds Vej Århus C Tlf Fax Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 7E 9220 Aalborg Ø Tlf Fax Af Peter Berg CITs web-server har netop fået et ansigtsløft. Det nye design skulle gøre det nemmere at finde rundt på serveren. Der er desuden planer om at udvide serveren kraftigt i de kommende måneder med ny funktionalitet. Fra hjemmesiden (se figuren) er der adgang til de hovedområder, som serveren er delt op i. Det drejer sig p.t. om projekter, multimedie, undervisning, publikationer samt organisation. Inde på hvert af disse områder er det igen muligt, via en række faneblade,at finde CENTER mere detajleret information, f.eks. om, hvordan man søger om projektstøtte eller en oversigt over igangværende projekter. Endvidere indeholder hjemmesiden en oversigt over de vigtigste nyheder om CIT eller CIT-støttede aktiviteter. Her vil løbende blive annonceret nye initiativer, igangsatte projeker eller andre aktiviteter i relation til CIT. Endelige er der nederst, på såvel hjemmesiden som alle andre sider, en række konstante funktioner. Her er det muligt at få en oversigt over web-serveren og se hvor man befinder sig, søge efter forskellige emner samt få hjælp til sider, hvor der kan indtastes oplysninger. Hvad findes på serveren her-ognu? For øjeblikket indeholder serveren primært information om CIT og CIT støttede projekter og initiativer: Beskrivelser af igangværende projekter og henvisninger til projekternes egne web-servere. Regler for og vejledning i, hvordan man får støtte til et projekt. Introduktion til CIT multimedieinitiativer, herunder Center for Multimedier. Information om CITs initiativer på uddannelseområdet, herunder Ph.D-net. Adresser, telefonnumre o.s.v. på CITs medarbejdere og bestyrelse. Derudover er det muligt at hente alle relevante dokumenter og publikationer fra CITs server, f.eks. vejledninger, publikationer fra projekter, CIT NYT m.m. Fremtidsplaner Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har store planer for web-serveren. Bag ansigtsløftningen gemmer der sig et løft i teknologi, således at serveren nu er baseret på en database og dynamisk generering af web-sider. Og det skal udnyttes. Planen er, at det i løbet af kort tid bliver muligt at registrere sig som bruger på serveren og dermed få adgang til en række faciliterer, som f.eks. diskussionsgrupper, bestilling af materiale fra CIT og CITs projekter, m.m. For brugere, som yderligere er tilknyttet CIT som f.eks. projektleder på et CIT-støttet projekt, vil det blive muligt at opdatere projektbeskrivelser, lægge links ind til egne web-servere o.s.v. Vi vil også, på lidt længere sigt, tilbyde en personlig web-server forstået på den måde, at hvis man som bruger har indtastet sine specielle interesser, vil serveren tilpasse sig disse. Eksempelvis, hvis man interesserer sig særligt for procesforbedring, vil serveren gøre en opmærksom på, når CIT-projektet om IT procesforbedring har publiceret nye artikler eller lignende. Men, følg selv med på CITs web-server på adressen Der kommer til at ske mange ting i løbet af foråret og sommeren. Aarhus Universitet Ny Munkegade Bygn Århus C Tlf Fax FOR CIT