MALEREN ANDREAS FRIIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MALEREN ANDREAS FRIIS"

Transkript

1 MALEREN ANDREAS FRIIS af Henning Nielsen, museumsassistent Museet modtog i 2001 en større samling af oliebilleder, malet af kunstneren Andreas Friis ( ), der størstedelen af sit liv var bosat i Hillerød. Samlingen bestod af 65 billeder, såvel ældre fra 1920erne som nyere fra 1970erne. Den storslåede gave blev foræret til museet af Andreas Friis Fonden oprettet af malerens søn Jakob Friis. Museet havde tidligere fra malerens to døtre, Mette Friis og Hanne Nisbeth, modtaget en unik samling af breve, dagbøger, regnskaber, notater mm, der stammede fra kunstnerhjemmet i Hillerød hos Andreas og Bodil Friis. Også i år fortsætter indsamlingen af skitsebøger, forstudier, trykplader til træsnit og meget andet. Det bliver således en helt enestående samling om den kendte Hillerødkunstner, museet har håb om at kunne vise som en af de første særudstillinger i de nye udstillingslokaler på det gamle elværk i Frederiksgade. Naturen som det store rum Ryttere i skoven. En Vandrer standser under Løvets Hang og mærker under øjeblikkets Dvælen den svage Skumring som en tonløs sang af dunkel Stilhed sive gennem Sjælen. Her står som i et øde Kirkehus,. hvis Hvalv er tømret op af tavse kroner. Omkring ham aander Livet i et Sus af Evighedens tyste Orgeltoner. Til alle sider gror det grønnes, gror; og toner pibler gennem Straa og Stamme. Det nynner fra den blege Rod i Jord op til den yngste Kvist i Solens Flamme. Bestandigt opad mod det fri og blaa; en Hymne baaret frem af tyste Stemmer, som kun den tavse Vandrer kan forstaa, skønt døve Sanser ingen Ting fornemmer. Da er det hele Tonemaleri paa eengang sønderbrudt. En Rytterskare er dukket frem og drager brat forbi; de muntre Hovslag trommer en Fanfare. Den Lyttende er vækket. I hans Sind - som paa en Tavle staar med eet der skrevet et Billed af det Syn, han fanged ind, det Øjeblik, han just har gennemlevet. Et Møde mellem det, der varer ved, og det, der kun paa flygtig Fod skal træde; det Liv, der toner tyst i tusind Led, og det, som Støvet hastigt skal beklæde. Med Styrke drog det ene ham forbi; det andet dæmpet gennem Sjælen siver; - et flygtigt Fløjt fra Livets Melodi - og Evighedens Tone, der forbliver. Da m a l e r han, Betragteren. Hans Haand i Farver former, hvad hans Sind forvarer: naturen, med den store Almagts-Aand, som hvælves over Støvets Rytterskarer. Svend Rindholt 8

2 Fig.1. Ryttere i Skov, 1930, en af flere genmalinger (Nordsjællandsk Folkemuseum). Således karakteriserer kunstkritikeren og redaktør Sven Rindholt et af Andreas Friis hovedværker: Ryttere i Skoven, malet i 1917, et motiv, som maleren gentagne gange vendte tilbage til. Når vi står over for billedet, giver det os en fornemmelse af en særegen intensitet i selve billedopbygningen. I første omgang tiltrækkes blikket mod den gruppe ryttere, der bevæger sig skråt gennem billedet, men det store rum, eller den monumentalitet, som rytterne er omkranset af, lader ane, at det ikke er dem, der er det væsentligste i billedet. Andreas Friis nærmest modellerer skoven op med store træstammer og brede kroner. Han lader rytterne være helt omkranset af skoven, så vi fornemmer, at billedudsnittet blot er en del af en større helhed, og at det er naturen, der danner et dybereliggende plan fra billedets baggrund eller ide. 9

3 Fig.2. Skovinteriør med Personer, 1934 (Nordsjællandsk Folkemuseum). Ved at se på skovbilledet med personer, oplever vi den samme naturens intensitet og styrke,hvor træstammerne næsten giver et katedralagtigt rum i sin opstræben mod himlen. Naturens styrke i malerierne skal hovedsageligt tjene til at give beskueren fornemmelse af evigheden i naturen, i modsætning til de forgængelige ryttere og personer, der optræder i den. Et ofte tilbagevendende motiv hos Andreas Friis er en eller to kvinder indsat i et skovinteriør, der i reglen er antydet ved svære stammer, der afskæres af billedets overkant. Her behandles billedets motiv anderledes ved ofte at antyde en blå himmel og en grøn mark, som kan ses mellem stammerne. Rummets storhed fremhæves af stammernes tykkelse i forhold til deres afskæring. Denne indstilling over for naturmotivet er åbenbart bestemt af en indre rytme, der bunder i noget rent personligt hos maleren. Han foretrækker, at gengive 10 morgenens kølighed frem for middagshedens solflimmer, og derfor arbejder han i de mere kølige blå og grønne toner, som er fremtrædende i hans billeder. Hans kolorit bliver så vederhæftig, at den må regnes blandt den mest lødige i dansk landskabskunst. Andreas Friis natursyn må ses i forhold til Cezanne. Dette begrundes i hans manuskript til Foredrag om Cezanne afholdt i Frederikssund Kunstforening d. 10. marts Her kan man læse følgende: På overgangen til vort århundrede, og som indledning til alt, der i dag benævnes som moderne kunst, står en række af betydelige skikkelser, hvis værker vi bestandig søger tilbage til: Cezanne, van Gogh, Renoir, Gaugain, Degas og flere andre. Men størst blandt disse er Cezanne. Betydning for Andreas Friis som kunstner fik venskabet med skolekammeraten Jens Adolf Jerichau, hvis far, den ejendommelige kunstner Holger

4 Jerichau, havde bosat sig i Hørsholm i begyndelsen af 1890 erne. Holger Jerichau havde været i Indien, Rusland og Italien hvorfra han havde havde hjembragt malerier og kunstgenstande, som nærede fantasien hos de to kammerater. Fra Jerichaus atelier i de gamle staldbygninger på Hirschholm Slot fik Andreas Friis sine første forestillinger om kunstens, formens og farvernes verden. Jens Adolf skulle oprindelig være arkitekt, mens Andreas Friis fik lov til, efter endt studentereksamen og filosofikum, at følge sin lyst til maleriet og begynde på Teknisk Skole hos Grønvold. Men han kedede sig bravt i disse år med gips- og modelstudier. Han har senere påpeget, at en sådan proces kan dræbe al begejstring, glød og lyst til et kunstnerisk virke. Andreas Friis akademitid endte brat efter to vintres forløb. Han havde tabt troen på, at han kunne nå sine kunstneriske ambitioner ad denne vej. Han forlod simpelthen akademiet for aldrig at vende tilbage. Foråret 1910 tilbragte han sammen med Jens Adolf Jerichau på Hesselø, og her malede de to unge kunstnere akvareller og skød strandfugle hos Jens Adolf s onkel, hofjægermester Holstein Rathlou. I sommeren 1911 drog han til Christiansø sammen med Axel Salto og Karl Isakson. Allerede i 1913 vender Andreas Friis tilbage til Christiansø, hvor han bor i den gamle præstegård, som lå øde og forladt på øen i den lille lund Mindet.Isakson boede også på øen den sommer og besøgte til tider Andreas Friis. Efter tilskyndelse fra Isakson fik Andreas Friis mod til at tage til Paris. Da han kom tilbage til København fra Christiansø, gik han op til en gammel tante, som var enke efter Viggo Hørup, og opnåede her et lån på 1500 kr. til at rejse for. Han rejste sydpå i efteråret 1913 og blev i Frankrig i et halvt år, hvor han tog undervisning hos Maurice Denis hvis kunstneriske ståsted skal findes hos symbolisterne. Han tilbragte i øvrigt en del tid på Louvre og hos de parisiske kunsthandlere. Her opdagede han impressionisterne og ikke mindst Cezanne, som fik livsvarig betydning for ham. I denne tidlige fase havde Andreas Friis ingen fornemmelse af det, man kan kalde den kunstne- Fig.3. Kopi af Rafael, Den sixtinske Madonna, 1960erne (Nordsjællandsk Folkemuseum). 11

5 Fig.4. Vinduesmosaik, Evas Skabelse, Gadevang Kirke. Foto: Jørgen Berner. Fig. 5. Vinduesmosaik, Uddrivelsen af Paradis, 1941 Gadevang Kirke. Foto: Jørgen Berner. riske metode, så han arbejdede følelsesmæssigt, intuitivt og famlende, og når Isakson, der opholdt sig i Frankrig samme vinter, roste ham, evnede han ikke at forfølge de spor, som hans maleriske forsøg antydede. Pengemangel tvang ham til at vende tilbage til Danmark i foråret 1914, men oplevelserne og indtrykkene havde sat sig, og kort tid efter lavede han de første skitser til Ryttere i Skoven, og han begyndte at arbejde med naturen som det altbetydende store rum. Kopiering og udsmykningsopgaver Andreas Friis var en søgende kunstner, som bestræbte sig på at udvikle sig i forhold til sin tid samtidig med, at han søgte at bevare en kunstnerisk tradition, der hvilede på fortidens store mestre. Han kopierede fortrinsvis de italienske renæssancekunstnere for 12 at lære af deres farveteknik og komposition. I tidsskriftet Samleren fra 1926 giver Andreas Friis selv et fingerpeg om sin interesse for at kopiere de gamle mestre: For nogen Tid siden ønskede jeg at male en lille Copi af et Billede i Nivågårdsamlingen Bonifazia Vennese for at undersøge Venezianernes Teknik. Dette Billede er meget farveprægtigt og smukt, derfor det mest lærerige i sin Art, vi har herhjemme. Jeg har valgt at vise en kopi af Rafael: Den sixtinske madonna. Originalbilledet blev malet til den benedictinske klosterkirke San Sisto i Piacenza. Klosterkirken blev bygget mellem 1499 og 1511 og blev indviet i Billedet forestiller en sejrende madonna, som hylder Piacenzas fredelige indlemmelse i pavestaterne i 1512 under krigerpaven Julius den Anden, som også var en stor kunstmæcen og

6 Fig. 6. Forarbejde på papir af østvæggen til udsmykning af Universitetsbiblioteket, Nørre Alle 49, København, 1940 (Nordsjællandsk Folkemuseum). den, der startede byggeriet af den nye Peterskirke i Rom. Andreas Friis udsmykningsarbejder startede i 1922 med en altertavle til Staby Kirke, der ligger knap 20 km nord for Ringkøbing. Senere fulgte i 1926 en altertavle til Gadevang Kirke ved Hillerød, og i 1941 udarbejdede han to glasmalerier, som forestiller Evas skabelse og uddrivelsen af Paradiset, til samme kirke. Alterbilledet fra Gadevang Kirke befinder sig nu i Ullerød Kirke. Desuden blev et Emausbillede malet i 1935 til Kleis Kirke ved Horsens. I 1931 fik Andreas Friis af Ny Carlsbergfonden og Fig. 7. En af ti figurer, der er placeret mellem vinduerne på Universitetsbiblioteket. Fig. 8. Forarbejde til samme figur, (Nordsjællandsk Folkemuseum). Fotos: Jørgen Berner. 13

7 Fig. 9. Portræt af den østrigske filosof og pædagog Rudolf Steiner, 1976 (privateje). Frederiksberg Kommune til opgave at udsmykke et trapperum i la Courvejens Skole. I 1938 medførte en samtale mellem overbibliotekar Svend Dahl og Andreas Friis, at Andreas Friis udførte skitsetegninger til udsmykning af studenternes læsesal på Universitetsbiblioteket på Nørre Alle 49 i København. Skitserne blev godkendt i 1939, og med bevilling fra Frans Schwartz legat og godkendelse af Kunstakademiet kunne han starte udsmykningsarbejdet. Østvæggens billede er opdelt i en natside og en dagside. Under den dybblå stjernehimmel til venstre ses to grupper mennesker, der symboliserer astronomi og alkymi. Til højre bevæger mennesker og dyr sig i det rige sollys. Frodige vækster skyder 14 frem i et væld af gule og grønne farver. Under et træ sidder en mand og betragter en plante, som han holder i hånden, hvilket virker som et sindbillede på iagttagelsen af naturen. Billedets forskellige elementer med f.eks. den sovende kvinde i venstre side, barnet over hende eller kvinden stående lidt tilbage i billedet giver ingen entydige tolkninger, men overlader til den enkeltes fortolkning efter egen stemning og egne forudsætninger. Om udsmykningen siger Andreas Friis selv: Jeg har villet give et billede af menneskeåndens kamp med stoffet, den stræben, som ligger bag ved alt kunstnerisk såvel som videnskabeligt arbejde. Derfor måtte jeg begynde med drøm og inspiration og den fantasifulde og inderlige medleven i naturen, som kendetegner oldtidens kultur og overhovedet al primitiv kultur, og jeg måtte ende med den yderligere skærpelse og forfinelse af intelligensen og den abstrakte tænkning, som har ført til vor tids sindrige opfindelser og har anbragt maskinen som det centrale redskab i videnskabens tjeneste. Men kvinden, som drømmer om barnet, som når op i lyset og griber efter solstrålerne, er stadig udgangspunktet. Det er den kontinuitet, som vi må bevare, og som de store mænd, de virkelig store, altid har båret med sig fremover. På vestvæggen former fremstillingen sig som tre laboratoriescener. Til venstre arbejder en astronom og hans hjælper i observatoriet foran den store kikkert. Det samlende midtpunkt har maleren overladt til atomforskningen som videnskabens nyeste erobring. Her står Niels Bohr på trappen og modtager den unge videnskabsmand. Til højre i billedet kommer vi ind i fysiologiens værksted, hvor August Krogh er beskæftiget mellem sine assistenter. Det er de eneste steder, hvor Andreas Friis har anvendt portrætter i de allegoriske fremstillinger. På nordvæggens vinduespiller ses fra øst mod vest: Aristoteles, Tycho Brahe, Copernicus, Ørsted

8 og Einstein. På sydvæggen, ligeledes fra øst mod vest: Hippokrates, Nicolaus Steno, Newton, Pasteur og Darwin. Figurerne er vekselvis stående og siddende, tre stående og to siddende i hver række. Den daværende direktør for Thorvaldsens Museum, Sigurd Schultz, har udtalt følgende om udsmykningen: I denne udsmykning har Andreas Friis vist, at han besidder fantasi og kunstnerisk overlegenhed til at behandle en monumental opgave med den naturlighed, som altid vil være den afgørende betingelse for et heldigt resultat af vægmaleri i det store format. Portrætterne Andreas Friis nåede at male et stort antal portrætter af kendte og mindre kendte personligheder. Her skal fremhæves to portrætter, som viser malerens store spændvidde i genrer, teknik og farveholdning. I det første portræt af Rudolf Steiner opleves personen lidt kølig og på afstand, og vi aner Andreas Friis store respekt for den østrigske filosof og grundlægger af antroposofien. Herhjemme er Steiner mest kendt for sin pædagogik, som praktiseres i vore sytten Steinerskoler. I begyndelsen af 1970erne maler Andreas Friis to portrætter af Rudolf Steiner og forærer dem til Antroposofisk Selskab, som kvitterer med et takkebrev af 10. december I det andet portræt af Georg Nordkild er nærheden meget større og mere intens. Personen er trukket frem i billedet, der er brugt brede penselstrøg, og koloritten er en helt anden, således at stilen fremtræder impressionistisk i modsætning til portrættet af Rudolf Steiner, der nærmest er køligt realistisk. Georg Nordkild var født og opvokset i Nordsjælland, uddannet skovfoged og arbejdede som plantør i Hillerød næsten lige til sin død. Nordkild er blevet kaldt Kulsviernes forfatter og i sine mange romaner behandler han næsten altid husmænd og fattigfolk som de centrale skæbner. Gribskov er det samlende element i fortællingerne om dagliglivet og om småkårsfolks tankegods. Også lokale portrætter blev det til. Et af de første portrætmalerier er af snedkermester Lars Jørgen Hansen fra 1926 ( gengivet i NoMus ). Det var dog især i 1950erne og begyndelsen af 1960erne, at Andreas Friis malede portrætter, i flæng kan nævnes museumsdirektør Otto Andrup, sparekassedirektør Andersen og bogtrykker Rud. Pallesen. Rejsebilleder I 1918 giftede Andreas Friis sig med Bodil Keller, og de flyttede ind i et lille husmandssted med fire tønder land jord ved Vejle Fjord. Men allerede i 1920 blev der sat en stopper for landmandslivet, idet husmandsstedet nedbrændte. Dette medførte, at familien rejste til Italien, først til Firenze, bagefter til Sorento og endelig igen tilbage til Firenze. Efter otte måneders udlændighed vendte familien tilbage til Danmark og bosatte sig på Teglgaarden nord for Hillerød. Fig.10. Portræt af forfatteren og forstmanden Georg Nordkild, 1951 (privateje). 15

9 Fig.11. Landskabsbillede fra Italien, 1927 (Nordsjællandsk Folkemuseum). Turen til Italien blev bestemmende for Andreas Friis retning i nogle år. De italienske indtryk gav sig udslag i maleriske forsøg i gammel, traditionel dansk maleri. Andreas Friis var blevet så begejstret for Italien, at familien vendte tilbage hertil i 1922, 1924 og I det viste billede fra Italien, som er malet i 1927, fornemmer man stadig hans interesse for den klassiske stil og genre. Men allerede på det tidspunkt følte han, at han ikke kunne fortsætte ad denne vej. Dette medførte, at han i foråret 1928 rejste til Paris sammen med Axel P. Jensen. Under Frankrigsopholdet tager han et 6-ugers ophold i Arles, van Goghs by, og her genoptager han studiet af Cezanne og impressionisterne. Det positive ved rejsen blev den opdagelse, at man kan skabe balance i et billede selv med de stærkeste farver, og Andreas Friis overførte denne erfaring til sit eget studie af naturen. Denne opdagelse fik livsvarig betydning for Andreas Friis studium af farven. Ved at betragte billedet Bjergby i Sydfrankrig fra 1970, ses en helt anden farveholdning og behandling af farven end i Italiensbilledet fra I det førstnævnte billede styrer farven kompositionens dybdevirkninger. For at dyrke farven krævede Andreas Friis lys hele året for at kunne male. Derfor opholdt familien sig i 16 sommerhuset i Listed på Bornholm om sommeren og i Sydeuropa om vinteren. Når familien rejste, var huset på Pilevej i Hillerød, som Andreas Friis byggede i 1923, udlejet. Mette Friis ( gift Poulsen) fortæller, at hendes far i begyndelsen af 1950erne indførte traditionen med at gå på Abonnenter for at få råd til at rejse. Vi må huske, at det var før Kunstfondens tid, og efter krigen var det almindeligt for kunstnere at ernære sig ved hjælp af naturalieøkonomi mad, tøj og andre fornødenheder blev byttet for billeder, men at gå på abonnenter ville sige, at en gruppe mennesker indbetalte et månedligt beløb til at ernære kunstneren for, medens han opholdt sig i udlandet til gengæld for at modtage et billede, når han vendte hjem. Dette foregik ved, at Andreas Friis lagde billederne op på ateliergulvet, og bidragyderne kunne så vælge sig et billede efter den tur, de var tildelt efter lodtrækning. Systemet fungerede til op i 1960erne, og derfor hænger der så mange rejsebilleder i hjemmene i Hillerød. Tegninger, træsnit og raderinger Sin største indsats som tegner ydede Andreas Friis til Acton Friis værk Danmarks store Øer, der blev udsendt af Gyldendal i Hertil tegnede han

10 Fig. 12. Bjergby i Sydfrankrig,1970 (Nordsjællandsk Folkemuseum). ca. 160 stregillustrationer med motiver fra Sjælland, Møn, Lolland, Falster og Bornholm. Om arbejdet siger han selv: Arbejdet var meget dårligt betalt, så jeg var nødt til at tegne to tegninger om dagen. En om eftermiddagen og en om formiddagen. Jeg cyklede øerne rundt. Motiverne skulle jo tegnes, hvad enten det nu regnede, eller solen skinnede. Det var naturskønheden, der interesserede mig, og jeg tegnede, som jeg selv syntes, og det var Acton Friis godt tilfreds med. Foruden Danmarks store Øer har Andreas Friis illustreret Svend Rindholts digtsamling Al Slags Vejr fra De fleste af Andreas Friis grafiske arbejder er først fremkommet som malerier, men der er dog enkelte, hvor naturen har været det direkte forbillede. Det gælder navnlig for en række bjergbilleder, som blev til ved vinduet i et lille værtshus i Italien i Pladerne blev skåret i oliventræ, som viser, at han også i grafikken har været eksperimenterende, idet han har anvendt mange slags træsorter til at skære i. Andreas Friis mente aldrig, at det var den håndværksmæssige tradition, der var målet i sig selv, men stræber i sine træsnit efter at lade træets særlige karakter, dels blødhed eller hårdhed, dels årernes Fig. 13. Tegning, Hovmosen ved Gadevang, 1945 (Nordsjællandsk Folkemuseum). 17

11 Fig. 14. Træsnit, Pige der sidder i Skoven, 1935 (Nordsjællandsk Folkemuseum). 18 netværk, indvirke på snittet og umiddelbart bidrage til selve formgivningen. Træsnittene kan opdeles i tre grupper, hvis indbyrdes forskellighed er bestemt af den tekniske fremgangsmåde. Landskabsmotiverne fremtræder som en gruppe for sig, idet de gennemgående er mere detaljerede, lysere og luftigere end de øvrige træsnit. Dette skyldes ikke alene motivernes karakter, men også behandlingen af de enkelte detaljers omrids, som kommer til at fremstå som små, mørke farvepletter. I motiver, hvor f.eks. en skovtykning danner billedets baggrund, bliver det bortskæringen, altså det hvide, der alene danner kontur. Af disse træsnit bliver pigen, der sidder i skoven, et af de mest karakteristiske. I den tredje gruppe træsnit blander han de to foregående teknikker, og man ser det bedst i billedet Portræthoved. Portrættet fremtræder nærmest med en malerisk virkning, idet hverken det hvide eller det sorte får en dominerende rolle, men bliver sideordnede værdier i billedet. Omkring 1920 begynder Andreas Friis at radere, og han har skabt ca. 40 stregætsninger og akvatinter. Kort om teknikken for stregætsningens vedkommende kan siges: En zink- eller kobberplade dækkes med et lag asfalt, som er uigennemtrængelig for syre. Kunstneren ridser sit motiv i asfalten og anbringer derefter pladen i et syrebad. Syren ætser, hvor motivet er tegnet, og efter nogen tid tages pladen op og renses. Herefter kan der tages et prøvetryk. Taler vi om akvatinte-teknikken, er denne anderledes kompliceret. Efter at den almindelige stregætsning er skabt, dækkes pladen med asfaltstøv eller harpiksstøv. Med flydende dækfernis bemaler man nu i to, tre eller flere tempi de områder på pladen, som man ønsker skal fremtræde med forskellig tonestyrke. Efter en sådan behandling vil raderpladens dybtryk vise den ønskede forskellighed i farvemængde og dermed i tonestyrke. Af raderinger solgte han fire arbejder til Selskabet for Grafisk Kunst. Også Raderforeningen har erhvervet arbejder af Andreas Friis, det første i 1920, og i de følgende år blev det til i alt fire raderinger og et træsnit. Desuden har foreningen Fremtiden erhvervet to raderinger. Desuden har Andreas Friis været

12 Fig.15. Træsnit, Portræthoved, 1935 (Nordsjællandsk Folkemuseum). repræsenteret på de danske officielle udstillinger, der har præsenteret grafik i udlandet, bl.a. i Oslo, Stockholm, Warszawa, Prag, Rom og Helsingfors. Desuden deltog han i Interskandinavisk Udstilling for Grafisk Kunst i Victoria og Albert Museum i London i april Kunsten er Gudernes Sprog. Selv om Andreas Friis også var en ivrig kronikør og kunstanmelder ved Kristeligt Dagblad og var medlem af Den Frie helt tilbage fra 1923, blev han ikke kendt af det brede publikum. Dette kan skyldes hans spekulative væsen, hans omtænkelighed, som en kritiker engang har sagt om ham, og Svend Rindholt har udtrykt, at han både som maler og personlighed hører til dem, hvis skridt ikke giver genlyd, og Rindholt fortsætter: Stilfærdigt og indadvendt har han tålmodigt føjet sten til sten i sin stræben efter at skabe en malerisk udtryksfom, der var båret af ægthed i naturfornemmelsen og personlighed i indlevelsen, og som tillige var præget af en vis beherskelse i den anslåede tone. Om sin kunstneriske indstilling udtaler Andreas Friis selv: Foruden de æstetiske og tekniske spørgsmål om, hvorledes man opnår virkninger af den ene eller den anden art i et billede, er der et andet spørgsmål af langt større betydning, nemlig om, hvad man i det hele taget vil med sine billeder. Det er vel egentlig malerens hemmelighed, noget, han ikke kan fortælle om på anden måde end netop gennem billederne. Kunsten er Gudernes Sprog, siger Andreas Friis og fortsætter: Jeg kunne have Lyst til at slutte med et Par Ord om min personlige Indstilling til vor menneskelige Tilværelse. Jeg mener, at et Kunstværk nødvendigvis maa bære Præg af, om den, der har frembragt det f.eks. er dybt religiøs eller konsekvent Materialist for at nævne to Yderpunkter. For mig, som også for min Kone har det altid været selvfølgeligt, at en aandelig Verden er over os at aandelige Væsener og Magter staar bagved og er Aarsag til alt, hvad der udfolder sig her, baade i Planteriget - og Dyreriget og mest naturligvis i Menneskene selv. De store Kunstnere har altid hentet deres Stof ned fra Aandeverdenen og følt, at Kunsten er Gudernes Sprog. 19

13 Fig. 16. Radering, Parti ved Teglgården, (Nordsjællandsk Folkemuseum). Kilder: Mette Poulsen og Hanne Nisbeth, begge født Friis. Takkebrev fra Antroposofisk Selskab. Nordsjællandsk Folkemuseums arkiv. Manuskript til foredrag om Cezanne af Andreas Friis. Nordsjællandsk Folkemuseums arkiv. Litteratur: Bogens Verden Tidsskrift for Dansk Biblioteksvæsen. Red. af Robert L. Hansen. 27. årg Troels Andersen: Jens Adolf Jerichau Lauritz Nielsen: Den Danske Bog Helge Ernst: Bornholmermalerne og malere på Bornholm Bente Scavenius: Den Frie Udstilling i 100 år Svend Rindholt: Andreas Friis Svend Rindholt: Andreas Friis som grafiker Kristelig Dagblad: 29. oktober 1981 af Niels Houkjær. Andreas Friis: Tilbageblik i Erindringen Erindringsbilleder fra Listed. Jul på Bornholm Svend Rindholt: Nabo til Gribskov. Jul i Nordsjælland Samleren v./ Alexander Fugl Harald Keller: The Renaissance in Italy Dansk Kunsthistorie 1 5. Red. Vagn Poulsen, Erik Lassen og Jan Danielsen Dansk Biografisk Leksikon. Weilbach s Kunstnerleksikon.

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Omkring 150 gæster indfandt sig til fernisering og åbningsarrangement på Efterårsudstillingen på Hirtshals Fyr. Kunstudvalget

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber B I R G I T T E T H O R L A C I U S F R E D E I N G E T R O E L S E N L I N D H O L M 21.09.13-18.10.13 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 7/201 2 Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 Næstved Kunstforening inviterer til jubilæumsudstilling og fernisering af Jens Bohr Lørdag den 20. oktober

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Højt til loftet hos Vignir

Højt til loftet hos Vignir Højt til loftet hos Vignir Islandske Vignir Jóhannsson bor i Hou, og han er internationalt anerkendt kunstner med højt til loftet på alle måder. Hans kunst er rummelig og generøs som han selv, og nu har

Læs mere

J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium

J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium J. F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium J.F. Willumsen (1863-1958) En bjergbestigerske, 1912 Olie på lærred. 210 x 170,5 cm SMK J.F.

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

Ellen Krogh Carl Cunningham-Cole Kenichi Aoki

Ellen Krogh Carl Cunningham-Cole Kenichi Aoki Ellen Krogh Carl Cunningham-Cole Kenichi Aoki Maleren Ellen Krogh (1902-86) Beskrivelse Ellen Krogh blev født i Faaborg i 1902. Hun voksede op under trange kår hos sine bedsteforældre og begyndte tidligt

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Faaborg Museum Indgangspartiet

Faaborg Museum Indgangspartiet Faaborg Museum Faaborg Museum er tegnet af arkitekt Carl Petersen (1874 1923) og blev åbnet i 1915. Museet blev bygget til at rumme konservesfabrikant og mæcen Mads Rasmussens samling af fynbokunst, da

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Rokokoværker inden for billedkunsten

Rokokoværker inden for billedkunsten Rokokoværker inden for billedkunsten Rokokoens stilmæssige storhedstid ligger fra ca. 1720 1789 (den franske revolution). I Danmark var perioden ikke så lang, men varede ca. fra 1740 1770. Rokokoen kom

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne, 2007 Tekst og layout: Torben Wilhelmsen Kilder: Weilbachs Kunstnerleksikon / Kunstindeks Danmark. Pedersen,

Læs mere

TA MED TIL 1800-TALLET

TA MED TIL 1800-TALLET TA MED TIL 1800-TALLET - For børn og deres voksne Denne folder vil være en spørgelysten rejsemakker, som bringer dig og din familie rundt i museets samling af kunstværker fra 1800-tallet. ARoS ønsker jer

Læs mere

I N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E

I N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E G R Ø N LA N D S K N 6 Y. R S G P T R A M F B I K R A 2 F 0 A 0 8 N N S T R G R 4. B I J R A T N H U A H R 2 O 0 V 0 9 I N D H O L D 3 4 6 7 8 10 14 18 20 20 20 22 F O R O R D G R Ø N L A N D S K S T R

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Jeg er vokset op omkring Mariager Fjord.

Jeg er vokset op omkring Mariager Fjord. Jeg er vokset op omkring Mariager Fjord. Det er smukke omgivelser med å og fjord, med dale og bakker, som er omgivet af bøgeskove, der tidligt om foråret har et bunddække af poesiens blå blomst, som består

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Jens Bredholt Ind til benet. Bente Hammershøy

Jens Bredholt Ind til benet. Bente Hammershøy Jens Bredholt Ind til benet Bente Hammershøy Bente Hammershøy Ind til benet Jens Bredholt sluser det væsentlige ind, skærer et stykke ud af virkeligheden og fanger og fastholder det essentielle i motivet.

Læs mere

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER PETER LUNDBERG OLIEMALERIER 2 Oliemaleri str. 150 x 150 cm. 2012. Millingbæk fantasi / A Closer Look A Closer Look At The World Behind Siden 1969 har maleren Peter Lundberg håndteret lærred, farver og

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/05 201 2

Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/05 201 2 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 3/201 2 Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/05 201 2 Næstved Kunstforening inviterer til ferniseringen af Ib Orla-Jensen Lørdag den 1 4. april fra kl. 1

Læs mere

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER Reminiscens - vejen til Udstillingsintroduktion. - Offernedlæggelser - hellige ceremonier overgangsritualer omkring liv og død - menneske og dyreofringer

Læs mere

Pernille Struer 26/05-24/06 201 2

Pernille Struer 26/05-24/06 201 2 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 4/201 2 Pernille Struer 26/05-24/06 201 2 Næstved Kunstforening inviterer til ferniseringen af Pernille Struer Lørdag den 26. maj fra kl. 1 3.00

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen

Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer

Ernst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv Erindringer Skrevet af John Lykkegaard Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv udgivet marts 2008 e-bog udgivet september 2011 Forside: Maleri af af det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Lukas 21,25-36. 04-12-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2016. Tekst. Lukas 21,25-36. Adventstiden er fyldt af forventning. At vente på noget fylder meget i vores liv. Vi er alle mennesker som lever med forventninger.

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Ulrik Hoff. Bente Hammershøy. Kunstnerens drømme, tolkninger og fantasier i den østjyske natur. Tekster af

Ulrik Hoff. Bente Hammershøy. Kunstnerens drømme, tolkninger og fantasier i den østjyske natur. Tekster af Ulrik Hoff Kunstnerens drømme, tolkninger og fantasier i den østjyske natur Tekster af Bente Hammershøy Bente Hammershøy Kunstnerens drømme, tolkninger og fantasier i den østjyske natur Udstillingens

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 1 af 7. Christen Dalsgaard. Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852

Side 1 af 7. Christen Dalsgaard. Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852 Side 1 af 7 Christen Dalsgaard Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852 Side 2 af 7 Christen Dalsgaard Christen Dalsgaard: En ung pige beder landsbyens gamle

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

- for trivsel og velvære i virksomheden...

- for trivsel og velvære i virksomheden... - for trivsel og velvære i virksomheden... - EN OPLEVELSE I Få et spændende kreativt indspark i dagligdagen - få nye sjove oplevelser og ryst kollegaerne sammen på en anderledes måde. Hyr én, to eller

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Gunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv

Gunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv Gunnar Møller -den eventyrlige kolorist I. Fragmenter af et kunstnerliv GM Bind 1 - Fragmenter af et kunstnerliv Lidenskab for liv Et kunstværk er et hjørne af tilværelsen set gennem et temperament. Wilhelm

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår Forløb 4 Fåret Dansk - historie Titel : Fåret som husdyr Fag : Dansk - Historie Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid : Forår, sommer, efterår Kort om: Forløbet arbejder med fåret

Læs mere

I 2011 modtog Dansk Sygeplejehistorisk Museum 285 tegninger og skitser fra Billedhuggeren professor Gottfred Eickhoff og hustru maleren Gerda

I 2011 modtog Dansk Sygeplejehistorisk Museum 285 tegninger og skitser fra Billedhuggeren professor Gottfred Eickhoff og hustru maleren Gerda I 2011 modtog Dansk Sygeplejehistorisk Museum 285 tegninger og skitser fra Billedhuggeren professor Gottfred Eickhoff og hustru maleren Gerda Eickhoffs Fond. Tegningerne er blevet til i 1950 og i 1971,

Læs mere

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Nedenfor kan du se de kunstværker, som er indkøbt til udlodning ved den kommende generalforsamling d. 17. marts 2011. Bodil Tobiesen er uddannet maler fra

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Indskoling, mellemtrin, udskoling og ungdomsuddannelser Maria Lassnig At male med kroppen 18/11 2016 26/2 2017 Om undervisningsmaterialet Dette er et undervisningsmateriale om særudstillingen

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter Søren Andersen Bente Hammershøy Dobbelteksponering Søren Andersen og datter Galleri Brænderigården viser en speciel udstilling, hvor far og datter, Søren Andersen og Karin Lønbæk, udstiller sammen med

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Alt hvad som fuglevinger fik

Alt hvad som fuglevinger fik Alt hvad som fuglevinger fik Salmedigteren Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er kendt som en Danmarks store landsfædre og salmedigtere. Han er den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Kompromisløs KUNST. Tekst og foto: Sofie Lassen. Kunstner Misja Barnow i sit atelier.

Kompromisløs KUNST. Tekst og foto: Sofie Lassen. Kunstner Misja Barnow i sit atelier. Kompromisløs KUNST Tekst og foto: Sofie Lassen Kunstner Misja Barnow i sit atelier. Carla siger: Mor? Tror du at jeg bliver en berømt kunstner engang? Mor Misja siger: Hmmm, hvad tror du? Carla siger:

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk Anna Ancher - en usædvanlig kvinde Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. Undervisningsmateriale for 7.-10. klasse 2009 www.skagensmuseum.dk Spørgsmål Kender du nogle usædvanlige kvinder fra nutiden? Hvem?

Læs mere

Kursusprogram Efterår 2016 / Forår 2017

Kursusprogram Efterår 2016 / Forår 2017 Kursusprogram Efterår 2016 / Forår 2017 Kære læsere Struer Billedskole holder til på Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5a. Vi er endnu engang glade for at kunne præsentere Struer Billedskoles kursusprogram,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Find landskabet. Lærervejledning 3.-5. klasse

Find landskabet. Lærervejledning 3.-5. klasse Find landskabet Lærervejledning 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Modulernes aktiviteter og formål side 4-12 o Forberedelse side 13 o Trinmål side 14-15 o Praktisk information side 16 2 Forord Undervisningsforløbet

Læs mere

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl. 10.00 754 - Se nu stiger solen 36 Befal du dine vej 732 Dybt hælder året i sin gang 549 Vi takker dig for livet på min død er mig til gode 439 O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Forårsudstillingen 6/4-1 2/5 201 3

Forårsudstillingen 6/4-1 2/5 201 3 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 3/201 3 Forårsudstillingen 6/4-1 2/5 201 3 Næstved Kunstforening inviterer til fernisering af Forårsudstillingen lørdag den 6. april fra

Læs mere