Forskningslandskabets økologiske mangfoldighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningslandskabets økologiske mangfoldighed"

Transkript

1 Forskningslandskabets økologiske mangfoldighed Analyse af videnspredning og videndeling set ud fra artikler, bøger og personlige netværk Af Jørgen Burchardt Abstrakt Forskningsverdenen er opdelt i mange forskellige fagområder, hvori kultur og handlemåder er vidt forskellige. Det er derfor frugtbart at benytte metaforer fra økologien, når forskningens indre sammenhænge og handlinger skal analyseres og forstås. Med empirisk materiale i forskningsformidlingen 2004 fra Danmarks universiteter, er den videnskabelige fødekæde blevet afdækket fra forsker og til bruger. Metoder fra disciplinen knowledge management er benyttet til analysen. Herved er identificeret en række forskningslandskaber med store og tydelige forskelle. Nogle fag er internationalt orienteret; andre er helt nationale. Nogle fag er selvcentrerede, mens andre er yderst åbne over for samfundet. Nogle fag er ren grundvidenskab, mens andre kan give umiddelbart praktisk anvendelse. Som eksempel vises fagene matematik, lægevidenskab og historie. Analysen afslører en alsidighed og gensidig afhængighed i de sammenhængende videnssystemer, hvilket fremmaner politikere og administratorer et stort ansvar, når de griber ind i disse økosystemer. Desuden argumenteres for at styrke forskernes brug af kommunikerende sekundær formidling både til brug for eget og andres fagmiljøer og samtidig til gavn for den brede offentlighed. Jørgen Burchardt er seniorforsker ved forskningsprojekter for fortrinsvis kulturhistoriske museer. Redaktør af bl.a. Nyt om Arbejdsliv. jorgen.burchardt (at) mail.dk Introduktion til forskningslandskabet I mange sammenhænge taler man i den offentlige debat om videnskab og forskning som om al videnskab og forskning er ensartet. De store aviser har videnskabstillæg, hvor alle dele af forskningen bliver behandlet ud fra samme læst. Politikerne taler om at videnskaben skal have støtte. De vil måske prioritere visse områder frem for andre, men stadig under den forudsætning, at den politiske medicin er ens for alle områder. Denne monoteistiske opfattelse af videnskaben som en enhed har dog været anfægtet. Den mest kendte er englænderen C.P. Snow, som i artiklen The Two Cultures fra 1956 lagde op til, at der er et hav imellem naturvidenskaben og de humanistiske intellektuelle (samt den generelle offentlighed). Afstanden var så stor, at samfundet derved i praksis var blevet delt, hvilket hindrede en løsning på verdens problemer, når de to parter ikke kunne kommunikere. I løbet af de 50 år siden Snow s artikel, er naturvidenskaben blevet endnu mere specialiseret og kompleks, hvilket de øvrige videnskabelige områder tilsvarende er blevet. Hvor Snow hårdt presset i et af sine senere værker måtte erkende eksistensen af en tredje kultur omkring forskningsgrene som socialvidenskab, må man i hvert fald i dag angive, at der i forskningen findes mange forskellige kulturer. Antallet af kulturer kan selvfølgelig diskuteres, men det videnskabelige forskningslandskab er sandsynligvis som et geografisk landskab: der findes ikke egentli- Dansk Biblioteksforskning årg. 2, nr. 1,

2 ge skel mellem den ene eller anden egn. Undertiden findes skarpe spor i landskabet i form af floder eller endda hav, men i vore dages tværvidenskabelige samvirken findes ofte broer fra et fag til et andet, så det alligevel er umuligt at angive eksakte skel mellem forskningsområder. Denne opfattelse af videnskaben som et landskab og/eller en levende vækst, har flere i de seneste årtier taget op. Således har Nardi og O Day udgivet bogen Information Ecologies (1999), hvori de introducerer begrebet som en nyttig metafor i forståelse af nutidens samfund. Deres udgangspunkt er håndtering af (ny) teknologi, hvor mennesker, ting og sociale systemer indgår i sådanne økologiske kredsløb. Tilgangen er holistisk over for teknologisk forandring. Begrebet skulle omfatte mange forskellige teknologier, men her i artiklen som i et af de illustrerende eksempler i bogen tages udgangspunkt i den formidling, hvor bøger, kopimaskiner og mange andre tekniske hjælpemidler spiller sammen med de menneskelige aktørers handlinger. Et af de vigtigste forhold er, at videnskaben skal ses som et økologisk system. Definitionen iflg. Nardi og O Day er, at informationsøkologi er a system of people, practices, values, and technologies in a particular local environment. In information ecologies, the spotlight is not on technology, but on human activities that are served by technology (ibid., s. 49). Det angives, at økologiske systemer er komplekse, hvor de reagerer på lokale forandringer. Som i den biologiske udgave, er der i informationsøkologien en stærk indbyrdes forbindelse og afhængighed mellem dets forskellige parter. Ligeledes findes der nicher, som giver liv og plads til mange forskellige roller og funktioner. Faktisk er denne forskellighed nødvendig; det kan godt være, at en monokultur giver større afgrøder, men den udpiner og efterlader et goldt landskab efter et stykke tid. I modsætning til visse andre teorier, blandt andet om de virtuelle samfund, som vil blive omtalt senere, er systemerne afhængige af aktørernes handlinger på deres lokale plan. De lokale økosystemer er dele af et større system, selvom det altså ikke er muligt at afgrænse det lokale fra det globale. I det hele taget er det bedre at benytte begrebet økologi end samfund, selvom begge begreber har en del til fælles. Økologi giver associationer til forandring, hvor samfund er mere statisk. Økologi findes også ved katastrofer, hvor hele systemer bryder sammen uden at kunne blive gendannet. Såvidt Nardi og O Day. Begrebsudvikling fra knowledge management vil også blive benyttet. Det er efterhånden blevet et så udbredt og accepteret begreb, at det ikke er nødvendigt at introducere hele tankesættet. Disciplinen er bl.a. udviklet ud fra nyere forskning af vidensbegrebet. En af hovedpersonerne, Nonaka (Nonaka & Takeuchi, 1995 og Nonaka & Teece, 2001) har bl.a. udviklet en nyttig opdeling af vidensindhold i kvalitetsniveauer. I en afbildning af udveksling af informationer indgår en pyramide, hvor de ustrukturerede data findes nederst; på næste trin findes information, de sorterede data; på næsthøjeste trin findes explicit knowledge, som er de informationer, der let kan udveksles, mens pyramidens øverste spids rummer tacit knowledge, som er svær at udtrykke og udveksle. Under alle omstændigheder tager al videndannelse udgangspunkt i og er forankret i individet. Videndannelsens forbindelse med sociale relationer findes i de teorier om virtuelle fællesskaber og praksisfællesskab (community of practice), som især Etienne Wenger har udviklet (Wenger, 1998; se også Lave & Wenger, 2003). Disse fællesskaber er kendetegnet ved et gensidigt engagement, fælles forehavende og fælles måder at tænke og handle på. Man behøver ikke nødvendigvis at have nogen fysisk forbindelse, og det er her teorien er velegnet til brug for analyse af kommunikation via internettet. To år før Nardi og O Day s bog blev der udgivet en anden bog med stort set samme titel og samme tankesæt: Information ecology af Davenport (1997). Det var her en praktiker, som ud fra sine analyser til brug for knowledge management i en lang række erhvervsvirksomheder udviklede teorier om informationsbehandling. Hans udgangspunkt var at se virksomhederne i et helhedsperspektiv. Herved fik han øje for fire væsentlige egenskaber. Den første er, at i informationsøkologien findes en mangfoldighed af forskellige typer information integreret i et sammenhængende hele. Den anden egenskab ligger i, at der sker en fortsat forandring, som de aktuelle politikker skal tage højde for. Den tredje egenskab er, at det er vanskeligt at overskue så store og komplekse helheder. Lige som Darwin startede på bar bund med at beskrive verdenen, skal forståelsen af informationsøkologien i stor udstrækning bygge på observationer og beskrivelser. Den fjerde og sidste egenskab er, at man skal fokusere på menneskers brug af information. De involverede personer skal ikke kun have le- 54

3 veret information, men de skal også støttes i brugen af den. Den teoretiske begrebsdannelse fra knowledge management er taget op af danske forskningsinstitutioner. Under danske navne som videnstyring, videndeling, videnledelse, videnregnskaber og den lærende organisation er teorierne også herhjemme blevet udviklet og markedsført over for det private erhvervsliv (Christensen, 2000 og 2004). Man kan ifølge fortalerne øge konkurrenceevnen ved at behandle viden som enhver anden investering. Således startede Erhvervsfremme Styrelsen (2000) med at markedsføre idéerne om videnregnskaber internt i virksomheder, mens Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2004b) fortsat benytter begrebet i forbindelse med statsstøtte til spredning af viden til gavn for egns- og brancheudvikling. Mærkelig nok har knowledge management i meget lille udstrækning været benyttet til at analysere samfundets videndannelse som sådan. 1 Således findes der meget få undersøgelser af landets allerstørste vidensorganisationer såsom universiteter og andre store forskningsinstitutioner. 2 Det er lidt paradoksalt, når man samtidig tænker på, at forskningsinstitutioner i stigende grad bliver styret gennem eksterne krav og regler. Der er dog andre steder i verden, hvor knowledge management eller i hvert fald begrebet informationsøkologi er blevet benyttet om samfundets helt store informationskredsløb. Således benyttede Canadian Association of Research Libraries begrebet an integrated knowledge ecosystem, da organisationen skulle præsentere dets forskningsstrategi (Birdsall, 2005). 3 Det empiriske materiale Det empiriske grundlag er skabt i forbindelse med udarbejdelse af en hvidbog om dansk forskningsformidling. Målet har været på relativt kort tid at tilvejebringe et aktuelt billede af den danske forskningsverdens formidling. 4 Eksempler på resultater ses i Tabel 1-4. Natur, miljø 33% Pædagogik 32% Arkitektur, planlægning 22% Lægevidenskab, medicin 5% Kemi, fysik 4% Biologi, geologi, astronomi 3% Tabel 1: Formidling via monografier. Tabellen viser andelen af monografier hos de fag, der er de tre største og tre mindste benyttere af denne dokumenttype. I de tre mindste fag benyttes monografier til enkelte lærebøger samt til afhandlinger. Se Tabel 9 for en samlet oversigt over fagområder og dokumenttyper. Teknik, ingeniør 45% Computer, IT 38% Matematik 28% Filosofi 2% Pædagogik 2% Religion, kirke 0% Tabel 2: Formidling via konferencebidrag. Andelen af konferencebidrag ud af samtlige bidrag viser, at papers på konferencer findes massivt i nogle fag, mens det ingen betydning har i andre. I tabellen er udvalgt de tre største og tre mindste brugere af papers ved konferencer. Religion, kirke 18% Historie 18% Jura 8% Sprog, ikke dansk 7% Filosofi 7% Musik, teater, film, kunst 6% Tabel 3: Formidling via anmeldelser. Tabellen viser de seks fag med den største andel af anmeldelser. Andelen er særlig stor i visse humanistiske fag samt jura. Det er herigennem andre forskeres vurderinger bliver bedømt og kommenteret. Derimod er der en lang række eksakte videnskaber uden anmeldelser. Det er tekniske fag, computer, kemi, fysik og arkitektur, hvor de relativt få bøger samtidig sjældent anmeldes. 55

4 Jura 85% Danske sprog, litteratur 81% Pædagogik 77% Bog, bibliotek 73% Musik, teater, film, kunst 68% Teknik, ingeniør 11% Matematik 8% Computer, IT 8% Biologi, geologi, astronomi 6% Kemi, fysik 3% Tabel 4: Publicering på dansk. Listen over de fem mest og mindst publicerende på dansk viser store forskelle. Det er de eksakte videnskaber, hvor hovedsproget blandt det publicerede er engelsk, og så er der de i stor udstrækning nationalt forankrede fag. Bemærk jura som det mest danske fag overhovedet. Udgangspunktet i undersøgelsen er forskningen på landets universiteter. Med vilje er det ikke søgt at supplere med forskning fra sektorforskningsinstitutter eller private institutioner og firmaer. Det gav de til rådighed stående ressourcer ikke mulighed for. Samtidig bedømmes det fremskaffede materiale at kunne give et billede, som også dækker den forskningsformidling, der sker fra den øvrige forskningsverden. Dels er mange forskningsprojekter udført i et samarbejde med universiteter, hvorved formidlingen af forskningen vil indgå i dette materiale. Samtidig bedømmes forskellene mellem forskningsformidlingen i sin natur ikke at afvige. Måske består en forskel kun i, at der er en del forskning fra det private område, som netop ikke formidles. Grundmaterialet er danske universitetsforskeres forskningsformidling i Fra landets 12 universiteters sammenlagt i alt 443 institutter og større afdelinger er der blevet lokaliseret knap enkeltbidrag. 6 Bidrag publiceret i Danmark er analyseret med særlig interesse, da en dansk forskningspolitik vil kunne have stor indflydelse på en forbedring af både kvalitet og kvantitet. Bidragene stammer bl.a. fra 641 danske tidsskrifter, og fra mere end 300 danske bogudgivere. Samtidig har det været ønsket at få en fornemmelse af den faglige kommunikation inden for de enkelte fagområder. Således er de danske faglige organisationer og sammenslutninger blevet eftersporet, som universitetsforskerne er medlem af og aktive i. Således er 496 faglige foreninger blevet identificeret og analyseret for at give et billede af den form og det indhold, som vedkommende fags faglige kommunikation består af. Det er disse bidrag, som danner baggrund for de opstillede kommunikationsmodeller og -systemer. Udvælgelse og bearbejdning af publikationer Publikationerne er udvalgt af forskerne selv. Det er deres selvforståelse, som har defineret hvad de har medtaget som forskning og hvad de evt. har undladt. Man kan dog se, at denne selvforståelse svinger fra institut til institut, hvor f.eks. avisartikler og meget små én-sides bidrag er medtaget nogle steder, mens det ikke har været tilfældet hos institutter inden for samme fagtradition på et andet universitet. Desværre har enkelte institutter ikke medtaget publicerede papers på konferencer. Andelen af manglende bidrag er dog vurderet til at være relativ lille, at det ikke vil rykke på det store billede, som bliver tegnet. Der er da fra min side blevet redigeret med blid hånd, således at de tyndeste og mest skæve bidrag er blevet luget ud. Deltagelse i radio- og TV-udsendelser gav desuden så store metodiske problemer, at de ikke blev medtaget. Med en heuristisk nysgerrighed er materialet blevet analyseret. Det har naturligt ikke været muligt at læse alle de omkring bidrag, så analysen bevæger sig på et ret overordnet plan. Det har dog i udvalgte tilfælde været nødvendigt for analysen at forholde sig til artikler og bøgers indhold, hvor titler og resuméer er blevet læst. I enkelte tilfælde er hele afhandlinger blevet gennemgået, men naturligt kun med læsning på et summarisk niveau. Tidsskrifterne Alle danske tidsskrifter er blevet identificeret og underkastet en nærmere analyse. Der er fra forskellig kilder blevet indsamlet oplysninger om hvert enkelt tidsskrift med basisoplysninger som adresser, pris, oplagsstørrelse, målsætning, udstyr etc. Samtidig er de 334 mest videnskabelige tidsskrifter blev udvalgt og redaktionerne opfordret til at redegøre for tidsskriftets interne forhold, redaktionens intentioner og planer for fremtiden, økonomi, samarbejdet i redaktionen, redaktionelle principper etc. Mens det ikke har været praktisk muligt for mig at læse alle artikler, har det dog været intentionen at analysere samtlige danske tidsskrifters kvalitet, formidlingsform, grafiske udtryk m.v. ved selvsyn. 56

5 De videnskabelige udgivelser er blevet grupperet efter deres grad af videnskabelighed. Ud fra en skala fra 1-9 er hvert enkelt tidsskrifts kvalitet blevet kategoriseret. Karakteren 9 er blevet givet til de mest perfekte og højest kvalificerede tidsskrifter, mens 1 er givet til tidsskrifter, som i populær form har formidlet videnskabelig viden i ultra kort form. Karakteren 4 er givet til videnskabelig publicering, som er på niveau med et gennemsnitligt lokalhistorisk skrift (for at finde en form for konstant); i disse tidsskrifters artikler findes enkelte noter og litteraturhenvisninger, hvorfra stof og kilder er hentet, men den videnskabelige bearbejdning er ringe og der indgår sjældent diskussion af andre værker. Ud fra disse tre fikspunkter er samtlige tidsskrifter blevet kategoriseret. Bedømmelsen er i høj grad subjektiv ud fra de objektive kriterier. Da jeg er mangeårig redaktør ved tværvidenskabelig publicering, har jeg gode forudsætninger for at kunne bedømme kvalitet. Der er selvfølgelig en stor usikkerhed når et tidsskrift skal bedømmes til den ene eller anden kategori. Der fandtes så forskelligartede fagområder som filmforskernes visuelle verden og matematikernes formelfyldte tekster. Da opgaven var at få belyst en tendens, vil et stort antal tidsskrifter i rimelig grad udjævne den statistiske usikkerhed. De faglige foreninger På tilsvarende vis har det været ønsket at få et billede af de aktiviteter, der har foregået inden for de organiserede faglige miljøer. Foreningslivet er et udtryk for fagets offentlighed, og hvor der forventes at være en udpræget konsensus om aktiviteternes form og indhold, som siger meget om den omhandlede gruppe. Der er således indsamlet oplysninger om de faglige selskaber og foreninger om faktuelle forhold som adresse, navn og kontakt til formand, kort beskrivelse af aktiviteter med angivelse af antal møder, konferencer, om udgivelse af tidsskrift, nyhedsbrev, stiftelsesår, kontingentets størrelse, antal medlemmer og formål. Her er igen udvalgt de mest videnskabelige foreninger for at få uddybende informationer om interne forhold omkring medlemskredsen herunder dens sammensætning, medlemshvervning, om bestyrelsens arbejde, kommunikationen med medlemmerne, økonomien og om samarbejde med andre danske og udenlandske foreninger. Endelig fik bestyrelserne lejlighed til at redegøre for deres problemer og fremtidsplaner. Bogforlag Den tredje vigtige aktør i forskningsformidlingen er bogforlagene. En gennemgang af de aktive danske bogforlag inden for forskningsverdenen viste imidlertid at give et så stort tal, at det ville være urealistisk at få oplysninger om alle. Alene forskningen fra Københavns Universitet blev publiceret hos 250 udgivere. Faktisk var de fleste kun køkkenbordsforlag med udgivelse af én enkelt bog. Det blev derfor valgt, at udvælge de største forlag. Tilsvarende er der blevet fremskaffet både faktuelle og kvalitative oplysninger om interne forhold. Det viste sig dog, at især de største forlag holdt kortene tæt til kroppen. Forlagsverdenen er en kommerciel verden, hvor der må tages hensyn til konkurrenceforhold. Mange har betinget sig, at de ikke måtte citeres med navns nævnelse ligesom enkelte ikke ville udlevere oplysninger om interne forhold. Disse informationer er blevet søgt erhvervet på anden vis. Forskningslandskaber Efter disse indledende forklaringer vil jeg præsentere et par landskaber. Antallet af forskellige typer er stort, hvor mere end 24 fag (jf. Tabel 9 længere frem) kan udskilles som typer. Her er valgt tre fag matematik, lægevidenskab og historie for på den begrænsede plads af vise forskellige aspekter omkring forskningsformidlingen. Et par begreber skal dog lige klargøres. Det ene er en kategorisering af modtagerne af information. Her nævnes forskere, praktikere og offentligheden. Der er naturligvis i praksis glidende overgange mellem hver af kategorierne, men som en definition forsker forskerne, praktikerne benytter den formidlede viden i deres arbejde (er ofte uddannet i samme fag men ikke nødvendigvis), og offentligheden er resten. Formidling af matematik Matematik som et rimeligt rent fag findes på halvdelen af landets universiteter eller på ni universiteter, hvis man også tæller de lidt mindre rendyrkede institutter med. Af de mest rendyrkede findes ni institutter, idet Københavns Universitet har tre (forsikringsmatematik, anvendt matematik og statistik samt matematik) og DTU to (informatik og matematisk modellering og matematik). Begrebet institut er i øvrigt ikke det samme på alle universiteter, idet nogle centre har vokset sig så stærke, at de på 57

6 mange måder står stærkere, end institutter gør på andre universiteter. For at få et så rent billede af matematikken som muligt, er det oplysninger fra de mest rene institutter, som i det følgende er benyttet til at karakterisere faget. I alt er der her blevet identificeret 690 udgivne værker. Ved at se nærmere på de enkelte titler, afsløres en speciel fortolkning af monografier på i hvert fald nogle af institutterne. Bøger for matematikerne er nemlig ikke nødvendigvis store udgivelser på flere hundrede sider. De fleste værker af de 179 angivet som bøger (se Tabel 5) er ved nærmere eftersyn ikke udgivelser i nationalbibliografiens forstand. Således var de fleste af de 112 værker, man angav som bøger fra DTU, små kopierede rapporter og upublicerede kandidat- og ph.d.-afhandling (som ofte dog lå on-line på nettet). Hvis de tages bort, er der få bøger tilbage. 7 Artikler % Konferencepapers % Bøger % Artikler i bøger 42 6% Anmeldelser 2 0% I alt 690 Tabel 5: Matematikeres publicering. Den helt store publiceringkanal for områdets forskere sker først og fremmest gennem optagelse af artikler i tidsskrifter (se Tabel 5). Næststørst er andelen af publikationer af papers fra konferencer. Her ligger faget iblandt de områder, hvor deltagelsen er mest hyppig. Konferencedeltagelse med præsentation af paper ses herved at være en af de vigtigste sociale begivenheder ved den faglige kommunikation. Anmeldelser af matematiske værker ser ud til stort set at være fraværende. Den faglige vurdering, som ethvert fag har brug for for at have selvjustits, sker derfor tilsyneladende gennem diskussionerne på konferencerne og en evt. forudgående peer-review. Både ved artikler og publicering af papers foretrækkes internationale publikationer og konferencer. Det kan derfor ikke undre, at 92 % af publikationerne skrives på engelsk; hvis de nævnte afhandlinger iblandt kategorien bøger tages bort, ville andelen være næsten 100 %. Der findes ikke noget egentligt dansk matematisk tidsskrift. Nærmest kommer DMF Preprint Server, som Dansk Matematisk Forening har taget initiativ til. For 2004 blev der således gjort 58 artikler tilgængeligt. Der var dog kun bidrag fra tre af landets ni institutter, og det er kun en preprint-udgivelse af temporære udgivelser. Selvom den største opmærksomhed er henvendt mod det internationale forskningsmiljø, findes der dog også en national, nordisk og europæisk infrastruktur. Således eksisterer et netværk gennem Dansk Matematisk Forening, som er en af videnskabernes ældre organisationer aktiv siden Forskermiljøet er af middelstor størrelse med godt 350 aktive som medlemmer. Herigennem skabes i stor udstrækning størstedelen af den faglige netværksdannelse gennem fagligt årsmøde, kurser m.v. Der udgives dog et mindre dansk og dansksproget tidsskrift, Matilde, med ikke så tunge artikler. Artiklerne er oftest heller ikke så meget hard core matematik, men mere principielle indlæg om fagets udvikling og stilling. Det er fortrinsvis henvendt til medlemmerne af foreningen, som i stor udstrækning er forskere eller undervisere. Skriftets store berettigelse er, at det fortæller om nyheder og præsenterer stof i en hurtig og velformidlet form. Mere videnskabeligt prægede artikler kan danske forskere dog godt publicere i Norden. Således findes der de to tidsskrifter Mathematica Scandinavica og Nordisk Matematisk Tidsskrift; sidstnævnte udgives på de nordiske sprog. Begge udgives i fællesskab af de nordiske matematiske foreninger. Vejen til den globale verden går dog også videre ud over det nordiske samarbejde. Der findes således på europæisk plan European Mathematical Society (samt European Women in Mathematics) samt den internationale International Mathematical Union. Andelen af praktikere er i forhold til andre fagområder ret begrænset. Samtidig er andelen af interesserede i faget blandt den brede befolkning yderst begrænset. Faget er på mange måder en hjælpevidenskab uden direkte anvendelse, men med en meget væsentlig berettigelse som støtte for folk i forsikringsbranchen, økonomi etc. 58

7 Der er dog ét område, hvor faget har mange udøvende praktikere: i undervisningssektoren; her er Danmarks Matematiklærerforening den helt store organisation. Den er måske ikke så meget en organisation som et rent netværk, idet den er decentralt opbygget ud fra 16 kredse. De lokale aktiviteter er vigtige for de undervisere, som oftest sidder ret alene på deres institution. Foreningen udgiver tidsskriftet Matematik, som løbende orienterer medlemmerne om nyttige forhold omkring matematik i undervisningen. Det må også nævnes, at foreningen har en væsentlig kooperativ funktion, idet en stor del af Undervisningsministeriets arbejde omkring matematikundervisningens udvikling foretages i samarbejde. Forbindelsen mellem forskerverdenen og de udøvende formidlere er dog ret svag på det organisatoriske område. Det må også nævnes, at matematisk forskning også formidles og diskuteres i nabo- og sidediscipliner. Der findes således tilsvarende foreninger herfor som f.eks. Dansk Selskab for Teoretisk Statistik, Dansk Selskab for Operationsanalyse, Den Danske Aktuarforening samt Forum for Matematikkens Didaktik. Formidling af lægevidenskab Lægevidenskab (medicin mm.) er den største disciplin på danske universiteter målt efter antallet af publikationer. 18% af universiteternes totale produktion stammer fra dette område ca værker. Publiceringen sker først og fremmest gennem tidsskriftartikler. Hele 90% af produktionen er af denne type. Derimod er andelen af konferencebidrag meget begrænset med en andel på 3%. 8 Samme begrænsede andel har anmeldelser, hvilket let kan forstås, når kun 5% af publikationerne er monografier. Forskerne kommer fra hele 139 forskellige institutter og afdelinger på fire universiteter. Det helt karakteristiske ved lægevidenskab er dens nære tilknytning til praksis. Størstedelen af forskningen udføres derfor i tæt forbindelse med de tre store universitetshospitaler.igen har vi en meget stor andel af værkerne publiceret på engelsk, 84%. De danske bidrag er i stor udstrækning henvendt mod danske praktikere. 9 Der er således en stor andel skrevet for alment praktiserende læger og forskning udført om sundhedstjeneste. Artikler om sygdomme generelt er næsten altid skrevet på engelsk og derved altså i princippet tilgængeligt for hele verdens lægevidenskab. Artiklerne er samtidig karakteriseret ved, at størsteparten er publiceret i tidsskrifter, som benytter sig af peer-review-bedømmelse. Hvor 45% af artiklerne fra ikke-medicinske fag ikke har undergået denne vurdering, er det tilsvarende tal for medicin kun godt 10%, hvis tallene fra Københavns Universitet er generelle. Peer-review-behandling er velegnet til medicinske afhandlinger, hvor det drejer sig om faktuelle forhold og undersøgelser. Herved kan eksperter vurdere validiteten af de opgivne oplysninger til gavn for læseren. 10 Et andet helt karakteristisk træk ved denne videnskabsgrens publicering er, at der er mange forfattere til at udarbejde hver artikel. Af materialet fra KU ses, at der ofte er fem eller flere forfattere pr. artikel (se Tabel 6). Her ses tydeligt, hvorledes forskningsforholdene afspejler sig i formidlingsformerne. Det er laboratorier hvor mange forskellige personer og evt. også kompetencer, der er involveret i de komplicerede og langvarige forsøg. 11 Forfattere historie matematik lægevidenskab Tabel 6: Antal forfattere pr. tidsskriftsartikel. Tallene fra Københavns Universitet viser en tendens: historikere er ensomme ulve, som fordyber sig i deres eget materiale. Matematikerne har lidt af den samme tendens, men arbejder dog undertiden sammen. I lægevidenskab er det reglen snarere end undtagelsen at man arbejder sammen med mange andre. I gennemsnit er der ca. fem forfattere pr. artikel. Derimod består den videnskabelige afrapportering ikke af særlig lange teoretiske overvejelser og udredninger. Derved kan sidetallet holdes nede på i gennemsnit 7½ side pr. artikel (se Tabel 7). Andre fag 59

8 som f.eks. matematik har artikler, der er mere end 70% større. Matematik Lægevidenskab Historie 12,9 7,5 12,5 Tabel 7: Artiklers længde. Udregnet efter videnskabelige artikler på Københavns Universitet. Hvis vi ser nærmere på publiceringskanalerne, så er de i stor udstrækning rettet mod udlandet. Mere end 80% af artiklerne blev publiceret i alt ca. 700 udenlandske tidsskrifter. 12 Over halvdelen, rettere 470, havde kun en enkelt dansk artikel i årgangen. Spredningen må siges at være meget bred. Kun syv tidsskrifter havde flere end 10 danske bidrag. Heriblandt var Lancet og to skandinaviske tidsskrifter. Topscorer var British Medical Journal med 117 optagelser. De øvrige artikler blev ligeledes publiceret i en bred kreds af danske tidsskrifter i øvrigt med 77% af artiklerne skrevet på dansk. Spredningen var meget stor; af de i alt 74 tidsskrifter bragte de 50 kun et enkelt bidrag. Af de fire mest benyttede tidsskrifter med over 10 bidrag var Practicus, Tandlægebladet, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning og selvfølgelig Ugeskrift for Læger. Ugeskriftet fortjener en nærmere omtale. Det er suverænt landets mest professionelle videnskabelige tidsskrift det tror jeg ikke at redaktionen på det langt større Ingeniøren vil tage ilde op (oplag godt ) - og en kæmpe ressource for den danske lægestand. Det er samtidig et af landets ældste tidsskrifter, idet det har været udgivet siden 1839 og dermed desuden et af verdens ældste igangværende af sin slags. På trods af et vis frafald af annoncer til konkurrenter hovedsagelig på nettet og bortfald af portostøtte, har tidsskriftet en imponerende styrke. Det udgives 44 gange om året og indeholder omkring 500 videnskabelige artikler. Hertil desuden debatindlæg og boganmeldelser. I alt bringer tidsskriftet næsten sider om året! Det er dog mere end et videnskabeligt tidsskrift. Det er samtidig et populærvidenskabeligt tidsskrift med journalistisk skrevne artikler, hvilket faktisk talmæssigt er den største del med de omkring korte artikler. Tidsskriftet er dog ikke henvendt til offentligheden, men først og fremmest lægestanden via Den Almindelige Danske Lægeforening. Størsteparten af oplaget på godt eksemplarer afsættes til medlemmerne. Offentligheden har dog også mulighed for at læse tidsskriftet, da det ligger gratis online med artikler fra For at forstå infrastrukturen omkring spredning af forskningsresultater på dette fagfelt, skal de faglige foreninger introduceres. Her vil blive omtalt den største, Lægeforeningen; tilsvarende men mindre organisationer findes på andre af lægevidenskabens hovedområder. 13 Hovedorganisationen er Den Almindelige Danske Lægeforening i korthed omtalt Lægeforeningen. Den driver et stort fællessekretariat og er desuden moderorganisation for Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og Praktiserende Lægers Organisation. Af de i alt ca erhvervsaktive læger i Danmark, er de 94% medlem af foreningen (se Tabel 8). Hovedorganisationen hjælper landets læger med alt fra vidensformidling (ud over ugeskriftet udgives også tidsskriftet Bibliotek for Læger) til håndtering af s og driver et top professionelt fællessekretariat med 95 ansatte. Under Lægeforeningen findes en lokal organisering via fem lægekredsforeninger med lokale aktiviteter (inkl. udgivelse af skrifter). Sygehusvæsen Almen praksis 3657 Speciallægepraksis 1053 Kommunallæger 124 Embedslægevirksomhed 52 Seruminstituttet 73 Universiteter 301 Bedriftslægevirksomhed 14 Militærlægevirksomhed 91 Private virksomheder 825 Resten 1359 Tabel 8: Medlemmer af Lægeforeningen. Tabellen angiver placeringen af medlemmer af Lægeforeningen (opgørelse 2004). Den viser samtidig hvor hovedparten af de modtagere af Ugeskrift for Læger befinder sig. De deciderede videnskabsfaglige diskussioner og vidensformidling sker dog gennem specielle foreninger og organisationer uden for Lægeforeningen. I Danmark findes således mere end 200 lægevidenskabelige selskaber og foreninger med et sundhedsrelateret 60

9 formål. De faglige selskabers virke bliver koordineret gennem sammenslutningen Dansk Medicinsk Selskab stiftet i Aktuelt har selskabet tilslutning fra 107 lægevidenskabelige selskaber med i alt medlemmer. De fleste selskaber dækker et speciale som Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase eller hvad specialet nu omfatter. Det største selskab er selskabet for almen medicin med godt medlemmer. Medlemstallet fordeler sig i øvrigt jævnt ned til de mindste selskaber på få håndfulde medlemmer. Således har selskabet for Kosmetisk Plastikkirurgi 26 medlemmer. Af de lidt mere atypiske medicinske selskaber bør nævnes Det Medicinske Selskab i København, som siden 1772 har afholdt oplysende foredrag i hovedstaden. De knap medlemmer kan således deltage i 12 årlige møder med fremmeste videnskabsfolk. For at give et billede af disse selskabers virke, vil jeg nævne et tilfældigt selskab, Dansk Radiologisk Selskab stiftet Det er et mellemstort selskab med 709 medlemmer hvoraf de 597 er egentlige læger inden for området, mens de øvrige 112 er f.eks. firmaer med leverancer til området. Den største årlige begivenhed er årsmødet, hvor en meget stor del af medlemmerne deltager. I 2006 er mere end 120 tilmeldt. Det er et arrangement over tre dage med faglige foredrag af både danske og udenlandske bidragsydere, generalforsamling i selskabet og socialt samvær inkl. levende musik og dans. I det hele taget har lægevidenskaben gode muligheder for tilskud og bidrag fra erhvervslivet. Således havde selskabet i 2003 en annonceindtægt på kr., hvilket svarede til mere end 25% af kontingentindbetalingen. Selskabet har en hjemmeside, som de fleste videnskabelige selskaber og foreninger efterhånden har, og det udsender jævnligt nyhedsmails. Det udsender desuden et trykt medlemsblad på 24 sider fire gange årligt med små artikler med diverse nyhedsstof, referat af møder og indbydelse til konferencer. Desuden er det medudgiver sammen med de øvrige nordiske foreninger af Acta Radiologica, som udgives på forlaget Taylor & Francis og som modtages som del af medlemsskabet. Det har også organisatorisk forbindelse til de øvrige selskaber i Norden og er medlem af den europæiske sammenslutning. Såvidt aktiviteterne i et rimelig repræsentativt selskab. Der findes dog en stor variation af foreningstyper. En særlig type skal dog nævnes, nemlig de foreninger, der er oprettet omkring en bestemt sygdom såsom Kræftens Bekæmpelse og Diabetesforeningen. Deres medlemstal er meget store, da de ikke alene har videnskabsfolk og læger som medlemmer, men primært lægfolk med tilknytning til sygdommen (de kaldes undertiden også patientforeninger). Undertiden udføres der en stor videnskabelig forskningsformidling igennem disse selskaber henvendt direkte til forskersamfundet. Formidling af historievidenskab Som det tredje og sidste eksempel på et fagområde, vil jeg omtale de fag, som har den historiske dimension til fælles. På de danske universiteter findes 14 institutter, hvor historie findes i rimelig rendyrket form. På Århus Universitet findes tre arkæologiske og en historisk afdelinger af den klassiske type. Desuden findes et institut for et mere specialiseret studie, nemlig videnskabshistorie. I København findes tilsvarende specialafdelingen for medicin- og religionshistorie, men også de store mere generaliserende fag som historie og arkæologi. Medtaget er også Østeuropainstituttet, selvom det ikke udelukkende har historieforskning. I Ålborg, Odense og Roskilde findes historie sammen med en del andre fag. I Odense findes desuden Europæisk Konflikt- og Identitetshistorie. Formidlingen har en rimelig bredde med en del bidrag af alle kategorier. Undtaget er dog konferencebidrag, hvor den totale andel kun udgør 4%. Mere end 30% af bidragene er artikler i tidsskrifter. Største andel er dog bøger på 47%, hvoraf de knap 13% er monografier. Det kan derfor heller ikke undre, at andelen af anmeldelser ligger på 18%. Langt hovedparten af bidragene publiceres på dansk, 62%, mens kun knap 1/3 er på engelsk. Den resterende andel på lidt mere end 5% er fortrinsvis tyske bidrag. Fagets nationale karakter kan let forklare den store overvægt af publicering henvendt til en dansk eller nordisk læserkreds. Forskerne har en lang række danske tidsskrifter at vælge imellem. Mere end 100 tidsskrifter eksisterer, hvori forskere jævnligt kan publicere (om historiske publikationer, se Bjørn, 1996; Hansen, 2005; Lassen, 2005; Thing 2004). De kan groft kategoriseres i fem grupper. Først de to rene kategorier med tidsskrifter om henholdsvis den generelle arkæologi (7%) og historie (22%). 61

10 Dernæst den største og meget blandede gruppe (35%) er tidsskrifter om specielle forskningsområder som f.eks. uddannelse, heraldik, bytrafik og træskibe. Den næststørste gruppe er de tidsskrifter, som tager udgangspunkt i et lokalt område eller er en udgivelse af en lokalt orienteret institution. Her findes 33% af tidsskrifterne af typen Viborg Bogen, Bornholmske Samlinger og Holstebro Museums årsskrift. Endelig findes en lille gruppe på 4% af tidsskrifter som eksempelvis Sfinx, der behandler fremmede kulturer og deres historie Figur 1: Historiske tidsskrifters videnskabelige tyngde. De historiske tidsskrifter har en bred spredning ud fra en vurdering af deres videnskabelige tyngde på en skala fra 1-9 som tidligere beskrevet. Således er der to tidsskrifter af absolut højeste kvalitet til 9 point og to med ringe videnskabelige tyngde til 2 point. De øvrige tidsskrifter fordeler sig rimelig jævnt mellem disse yderpunkter. Bemærk at artikler af lille videnskabelig tyngde ikke nødvendigvis betyder, at artiklerne som sådan er dårlige. Til eksempel er artiklerne i tidsskriftet Siden Saxo skrevet af landets førende historikere. De er blot ikke særlig lange, har ikke alle teoretiske diskussioner med, er ikke originalbidrag eller mangler noter til alle kilder, hvorfor tidsskriftet er blevet bedømt til 5 point. Artiklerne er derimod perfekt historieformidling, hvor læseren på kort tid kan forstå artiklens budskab. Figuren bygger på en analyse af 81 tidsskrifter. Den store bredde i udgivelserne får man virkelig øje for, hvis man ser på tidsskrifternes videnskabelige tyngde (se figur 1). Det betyder, at forskerne inden for de historiske fag både skriver til tidsskrifter af højeste videnskabelige kvalitet, men lige så gerne til tidsskrifter, hvor det videnskabelige er meget mindre udtalt og hvor der også er mange ikke-professionelle forfattere. Anmeldelser er som nævnt i høj kurs på området. Således findes der et par tidsskrifter med særlig stor andel. Nyt fra historien bringer således udelukkende anmeldelser; 200 anmeldelser bringes der årligt; det udsendes dog sammen med Den jyske Historiker, men er et selvstændigt tidsskrift med en selvstændig redaktion. Mens Nyt om historien fortrinsvis bringer anmeldelser af udenlandsk forskning, er den engelsksprogede Nordic Archaeological Abstracts af den omvendte type. Heri præsenteres nemlig nordisk arkæologisk litteratur. Et af de nyeste skud på publikationsstammen er Historie-online (www.historie-online.dk), som via internettet årligt bringer omkring 150 anmeldelser. Den folkelige forankring og interesse ses tilsvarende ved en gennemgang af landets historiske foreninger. Professionelle forskere og amatører sidder side ved side rundt om bordene i landets godt 30 faglige selskaber. Det er dog ikke tilfældet med en af landets ældste videnskabelige selskaber overhovedet, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie fra Medlemskredsen er selvsupplerende og arrangementerne lukkede for uvedkommende.men bortset fra undtagelsen har de fleste selskaber ikkeforskere blandt medlemskredsen. Fordelingen af videnskabelige selskaber følger i stor udstrækning tendensen fra tidsskrifterne. Kun 29% af foreningerne er af generel karakter, med 6% af foreninger med arkæologi og 23% med den generelle historie. Langt størstedelen 71% er specialiserede selskaber og foreninger. Specialforeninger er dog oftest de mindste med hensyn til tilslutning. Nogle har et medlemstal på under 100 som f.eks. Videnskabshistorisk Selskab med dets 80 medlemmer. Typisk ligger medlemstallet på nogle hundrede, mens der findes enkelte med et medlemstal på tusinde og mere. 62

11 Ofte udgiver disse foreninger tidsskrifter måske endda som eneste aktivitet. Der skal dog også nævnes at forskerne inden for de historiske fag ikke alene henvender sig til universitetsforskere eller den brede offentlighed. Der findes enkelte praktikerfelter fortrinsvis i undervisningssektoren, hvor f.eks. Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF kan aftage og benytte forskningsresultater. Desuden findes der på landets kulturhistoriske museer en stor kreds af praktikere, som desuden i en vis udstrækning også forsker. Diskussion og konklusion Forskningsformidlingens landskab: mangfoldighedens tilpasning Med disse tre forskellige fag er vist hvorledes der er stor forskel på det miljø den videnskabelige formidling fungerer i. En tilsvarende gennemgang af de øvrige fagområder vil afsløre endnu flere forskelligheder: IT-områdets hurtige udvikling, de tekniske og erhvervsøkonomiske fags nære tilknytning til praktikere på henholdsvis det driftsmæssige og ledelsesmæssige niveau, teologiens nære sammenvævning med en traditionel og relativ rig sektor, musik og teaters skiftende og subjektive verden og sociologiens ofte evaluerende funktion af aktuelle politiske tiltag (fagene er opstillet i Tabel 9). monografier antologibidrag artikler anmeldelser konferencepapers Arkitektur, planlægning 22% 32% 31% 0% 15% Biologi, geologi, astronomi 3% 5% 73% 1% 17% Bog, bibliotek 9% 33% 45% 3% 9% Computer, IT 9% 22% 31% 0% 38% Danske sprog, litteratur 12% 41% 40% 4% 4% Erhvervsøkon., markedsf. 14% 29% 32% 0% 25% Filosofi 13% 41% 37% 7% 2% Geografi 16% 27% 50% 0% 7% Historie 12% 34% 31% 18% 4% Idræt 7% 40% 45% 2% 6% Jura 11% 39% 39% 8% 3% Kemi, fysik 4% 4% 82% 0% 10% Kommunikation, medier 16% 34% 31% 1% 18% Lægevidenskab, medicin 5% 8% 82% 3% 3% Matematik 26% 6% 40% 0% 28% Musik, teater, film, kunst 10% 44% 35% 6% 5% Natur, miljø 33% 13% 34% 0% 20% Pædagogik 32% 37% 30% 0% 2% Religion, kirke 11% 35% 35% 18% 0% Sociologi, psykologi 16% 34% 41% 3% 6% Sprog, ikke dansk 12% 36% 34% 7% 12% Teknik, ingeniør 14% 5% 37% 0% 45% Veterinær, landbrug, ernær. 11% 9% 60% 0% 20% Økonomi, politik, forsikring 12% 24% 43% 4% 17% Tabel 9: Fordeling af udgivelsestyper på fag. Tabellen antyder de store forskelle der findes mellem de forskellige fagområder. En nærmere analyse vil ofte vise, at der findes større forskelle fagene imellem, når der f.eks. bliver set på antal publicerede sider end på antallet af publikationer, hvor en lille tynd artikel på 3 sider tæller lige så meget i opgørelsen som en stor afhandling på 900 sider. 63

12 Således er nogle fag internationalt orienteret; andre er helt nationale. Nogle fag er selvcentrerede, mens andre er yderst åbne over for samfundet. Nogle fag er ren grundvidenskab, mens andre kan give umiddelbart praktisk anvendelse. Nogle fag er begunstiget af kommerciel interesse og støtte, andre ubrugelige og ludfattige.på tværs af alle forskelle er det fælles for alle fag, at de har selvgroede infrastrukturer. Da forskningsformidling gennem tidsskrifter og faglige foreninger i stor udstrækning bygger på ulønnede aktiviteter udført i forskernes fritid, ligger der selvfølgelig dybe overvejelser om deltagelse.derfor er infrastrukturerne i stor udstrækning hensigtsmæssigt konstruerede af de mange enkeltpersoners beslutninger og handlinger. Tilsammen tilpasser området sig de skiftende forhold, som det nu gælder for vedkommende fagområde. Praktikere Institutioner Økonomi Orientering nationalt Matematik få ingen moderat meget ingen Orientering internationalt Lægevidenskab mange store god meget nogen Historie nogle små dårlig nogen meget Tabel 10: Forskelligheder. De tre her beskrevne fag er opstået for flere hundrede år siden. Der findes endnu aktive foreninger og organisationer, som stammer fra den tid, hvorfor træge strukturer sikkert i en vis udstrækning har overlevet. De har dog alle tilpasset sig nutiden både med hensyn til forhold internt i fagene og udadtil (se Tabel 10). Matematikken ser ud til at være det fag, som er mindst påvirket af eksterne forhold. Både lægevidenskab og historie er så indvævet i interaktion med aftagerne af videnskaben, at det er vanskeligt at se hvor det ene begynder og det andet slutter. En konsekvens på denne mangfoldighed i det videnskabelige landskab er, at man skal have langt større viden om de enkelte fagområder for at kunne iværksætte tiltag for forbedret videnskabelig kommunikation. Idéen om en fælles forskningspolitisk medicin til alle fag lyder ikke sandsynlig. Et enkelt eksempel. Fra mange sider tales om en benchmarking af forskning (som det er blevet indført i Norge). De enkelte forskere vurderes ud fra offentliggørelse af artikler i tidsskrifter med højeste impact factor. Dette vil (måske) fungere i de tekniske videnskaber. Derimod vil det ikke fungere i videnskaber, hvor monografien er vigtigste formidlingsform som i mange fag i humaniora og samfundsvidenskab. Forskningsformidlingens fødekæde inkl. den kommunikerende sekundære formidling Fælles for de fleste forskere er, at de henvender sig til de fremmeste forskerkolleger, ofte internationalt. Man kæmper om at publicere i de tidsskrifter, der bliver læst af flest, har den højeste prestige og som giver den højeste impact factor. Man får udgivet store bøger, hvis faget kræver formidling i denne form. Det kan man forstå, når det drejer sig om videnskab. Forskerne benytter desuden tid og ressourcer til at formidle videnskab i former, som er mindre tung videnskab i traditionel forstand, men som kommunikerer bedre. Nyhedsbladene i de medicinske selskaber fortæller i kort form essensen af den nyeste metode til at scanne. Den travle overlæge får herved information om en ny metode, han evt. kan overveje at benytte. På samme måde får faghistorikerne på let måde de vigtigste forskningsresultater fra andre forskere. De bliver orienteret om hovedsynspunkterne i store bøger, og med den viden om indholdet, vil de kunne gå til denne den primære videnskabsformidling, når og hvis det bliver nødvendigt. Behovet for hurtig adgang til viden er også til at forstå, når man tænker på, at den årlige vækst i nye publikationer gør det umuligt for den enkelte forsker eller praktiker at holde sig helt ajour med al den nye forskning på området. Kun gennem denne kommunikerende sekundære formidling kan der opnås et samlet billede. 14 Denne kortfattede forskningspræsentation gør det samtidig muligt, at forskningsresultater kan benyttes inden for andre discipliner. Det er vigtigt, da den interdisciplinære forskning er i stigning. 15 Menigmand, offentligheden, den interesserede privatperson etc. vil have mulighed for at følge med langt hen ad vejen ved denne kommunikerende sekundære videnskabsformidling. Det væsentlige er også, at det foregår på forskersamfundets præmisser. Kun derved kan man sikre, at det er de relevante oplysninger, stoffet redigeres efter. Derved kan man ikke overlade den sekundære formidling til nyhedsmedier, hvor optagelseskriterierne går på hvad læserne vil være interesseret i at vide 64

13 mere om. Disse journalistiske overvejelser resulterer nødvendigvis ikke i den samme kommunikation som er forskersamfundets videnskabelige behov. Noter 1. Af nyere værker om knowledge management findes Bukh et al. (2003 og 2005). 2. Til eksempel beskæftiger en af de nyeste bøger om forskningsudvikling (Jensen, Richter & Vendelø, 2003) sig i stor udstrækning med videnskab ud fra en internalistisk begrebsramme. 3. Et nyere bidrag, hvor den videnskabelige kommunikation bl.a. ses som et økosystem er Cronin (2003). Mange af forskersamfundets rutiner og regler gennemgås i samme paper. 4. Hvidbogen er under udarbejdelse. I den findes en del flere oplysninger om de metodiske og teoretiske overvejelser bag udarbejdelse og analyse af de oparbejdede data. Bag hvidbogen står en kreds af videnskabsredaktører, direktører fra universitetsforlag og formænd for videnskabelige selskaber, som ønsker at begrebet kvalitet trækkes ind i den aktuelle forskningsdebat. 5. For Syddansk Universitets vedkommende var det dog kun muligt at få et fuldstændigt materiale fra Der vurderes, at der sker meget små strukturelle forandringer i løbet af et år, hvorfor materialet er blevet benyttet uden korrektioner. 6. Kortlægningen er sket ved en gennemgang af universiteternes årsberetninger og forskernes hjemmesider suppleret med bibliografiske databaser, information fra landets videnskabelige tidsskrifter, væsentligste bogforlag og videnskabelige selskaber. 7. Der er ikke skrevet meget om matematisk formidling som sådan. Et dansk bidrag er Misfeldt (2005). 8. Som nævnt stammer opgørelserne fra forskernes og institutternes egen indberetning af forskning. Man kunne tænke sig, at andelen af konferencebidrag i virkeligheden er langt større, men at man på institutterne ikke regner dem for så værdifulde i forhold til de ofte peer-review-bedømte artikler, at de fortjener at blive indberettet. 9. Ved den stigende professionalisering af samfundet får formidling til praktikere større betydning. Se også Wille (2003) om faglig formidling til praktikere. 10. Mens peer-review bedømmelse af artikler kan have sin værdi inden for lægevidenskab og tilsvarende eksakte videnskaber, har boganmeldelser muligvis en tilsvarende funktion som fags håndhævelse af videnskabelighed. Se også Thing (2004). 11. Nærmere analyse af de enkelte fagfelters interne diskurser er ikke forsøgt. Interesserede henvises til Hyland (2000), som har sammenlignet otte forskellige discipliners kultur og praksis. 12. De følgende opgørelser stammer fra oplysninger fra Odense (for året 2003) og København, men må formodes ikke at afvige væsentligt fra publicering i Århus. 13. Den næststørste er Dansk Tandlægeforening fra 1873, som har godt medlemmer. 14. Bojlén (1994) diskuterer medicinens behov for videnskabelige artikler. Samme forfatter uddyber i en senere artikel (2002) baggrunden i videnseksplosionen til at praktikerne har brug for effektiv kommunikation. 15. Finnemann (2005) argumenterer for denne kommunikation til andre videnskaber. I praksis er der i Danmark ikke mange undersøgelser ud fra praksis; en undtagelse er Langbergs (2004) undersøgelse af åbne og lukkede videnskanaler. 16. Brier (2004) ser formidlingen som to kredsløb: det lille faglitterære kredsløb i forsker-til-forsker og det store kredsløb især til andre specialer og særlig til ikke-forskere. Denne og en række andre publikationer om forskningsformidling (Meyer, 2005a; Meyer, 2005b; Brier, 2003) tager udgangspunkt i at journalister er den formidlende aktør. Der findes dog andre, som fremhæver forskerens ansvar og deltagelse i den offentlige debat i medierne (Albæk et al, 2002; Albæk, 2004; Arnoldi, 2005a og 2005b; Danielsen, 2003; Mandag Morgen, 2005; Petersen, 2004). Mine synspunkter om forskernes deltagelse omhandler udelukkende medier, hvor forskeren har en betydende bestemmelse over det bragtes form og indhold. Se også undersøgelsen af forskningskommunikation omkring tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab, som ligger et sted mellem at være et egentligt videnskabeligt tidsskrift og et offentligt medie (Nielsen 2005), og studierne af fagpressen som led i den journalistiske fødekæde (Lund, 2005). Om forskningsformidling set i et større perspektiv se Forskningsstyrelsen (2004) og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2004a). 65

14 Litteraturliste Albæk, E, Christiansen, PM & Togeby, L (2002). Eksperter i medierne. Dagspressens brug af forskere Århus: Magtudredningen. Albæk, E (2004). Eksperter kan være gode nok, men Om fagkundskabens politiske vilkår i dansk demokrati. Århus: Århus Universitetsforlag. Arnoldi, J (2005a). Knowledge and expertise in the media age. Nord Nytt, 94, Arnoldi, J (2005b). Den offentlige ekspert. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Birdsall, WF et al. (2005). Towards an integrated knowledge ecosystem. A Canadian research strategy. Ottawa: Canadian Association of Research Libraries. Bjørn, C (1996). Danske historiske tidsskrifter. Retrospektivt betragtet. 1066, 3, Bojlén, NS (1994). Hvilken fagpresse har almen medicin brug for? In: Festskrift for Paul Backer. (s ). København: Dansk Selskab for Almen Medicin. Bojlén, NS & Gannik, DE (2002). Almen praksis på åbent hav. Vidensekspolosion, teknologisk udvikling og befolkning. Ugeskrift for læger, 1, Brier, S (2003). Fra fakta til fikta. Videnskabsformidling og populærvidenskab i underholdningens tidsalder. København: Akademisk Forlag. Brier, S (2004). Populærvidenskab, dannelse og tro årgang Bogens Verden, 3, Bukh, PN, Christensen, KS & Mouritsen, J (red.) (2003). Videnledelse. Et praksisfelt under etablering. København: DJØF s Forlag. Bukh, PN, Christensen, KS & Mouritsen, J (eds.) (2005). Knowledge management and intellectual capital. Establishing a field of practice. Basingstoke: Palgrave Macmillan. Christensen, PH (red.) (2000). Viden om. Ledelse, viden og virksomhed. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Christensen, P H (2004). Vidensdeling. Perspektiver, problemer og praksis. København: Handelshøjskolens Forlag. Cronin, B (2003). Scholarly communication and epistemic cultures. Keynote address. Scholarly Tribes and Tribulations: How Tradition and Technology are Driving Disciplinary Change. Association of Research Libraries, Washington, D.C., October 17, Lokaliseret på WWW: arl.org/scomm/disciplines/cronin.pdf. Danielsen, O (2003). Populærvidenskab, videnskabsjournalistik eller forskningsformidling? In: L Fleming & B Ingemann (red.). Faglig formidling. Praksis og konsekvenser. (s ). Roskilde: Kommunikation. Davenport, TH (1997). Information ecology. New York: Oxford University Press. Erhvervsfremme Styrelsen (2000). Guideline for videnregnskab. En nøgle til videnledelse. København: Erhvervsfremme Styrelsen. Finnemann, NO (2005). Forskningspubliceringens dilemmaer. In: E K Nielsen, N C Nielsen & S B Larsen (red.). Kommunikation erstatter transport. Den digitale revolution i danske forskningsbiblioteker (s ). København: Museum Tusculanum. Forskningsstyrelsen (2004). Fornemmelse for formidling af forskning. Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråds konference den 26. februar 2004 om dilemmaer og strategier i forbindelse med formidlingen af samfundsforskning. København: Forskningsstyrelsen. Hansen, K (2004). Referat af Temadagen Ud med historien arrangeret af DHF, afholdt fredag d. 22. oktober Historie-online. Lokaliseret på WWW: Hyland, K (2000). Disciplinary discourses. Social interactions in academic writing. London: Longman. Jensen, HS, Richter, LM & Vendelø, MT (eds.) (2003). The evolution of scientific knowledge. Cheltenham: Edward Elgar. 66

15 Langberg, K (2004). Research systems seen in a perspective of open or closed knowledge channels. Case: Denmark and Ireland with focus on the university sector. Rapport 1. Århus: Dansk Center for Forskningsanalyse. Lassen, MT (2005). Historiske tidsskrifter i Danmark. Historie-nu.dk. Lokaliseret 23/ på WWW: Historiske%20tidsskrifter%20i%20Danmark.pdf Lave, J & Wenger, E (2003). Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzels Forlag. Lund, AB (2005). Fagpressen i den journalistiske fødekæde (1. Et undervurderet nyhedsmedie, 2. Det sociale og sundhedsfaglige stof, 3. Arbejdsmarkedsstoffet og 4. Landbrug og fødevarer). Forskningsrapport i anledning af Dansk Fagpresses 100-års jubilæum. København: Dansk Fagpresseforening. Mandag Morgen (2005). Jagten på det troværdige universitet. Muligheder og risici i fremtidens forskningskommunikation. København: Huset Mandag Morgen. Meyer, G (2005a). Hvorfor skulle der ikke kunne være en offentlig fornuft? Journalistikken, oplysningen og den offentlige diskussion. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Meyer, G (2005b). Videnskab, troværdighed og synlighed. Åben deltagelse i den offentlige debat. Samfundsøkonomen, 2, 4-7. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2004a). Forsk og fortæl. Rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedr. forståelse for forskning. København: Videnskabsministeriet. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2004b). Viden flytter ud. Vejen til højteknologiske regioner. København: Videnskabsministeriet. Misfeldt, M (2005). Media in mathematical writing. For the Learning of Mathematics, 2, Nardi, BA & O Day, VL (1999). Information Ecologies. Using technology with heart. Cambridge, USA: MIT Press. Nielsen, KH (2005). Forskere og aktuel forskningskommunikation. Århus: Steno Instituttet. Nonaka, I & Takeuchi, H (1995). The knowledgecreating company. How Japanese companies create the dynamics of innovation. Oxford: Oxford University Press. Nonaka, I & Teece, D (eds.) (2001). Managing industrial knowledge. Creation, transfer and utilization. London: Sage Publications. Petersen, JH (2004). Fanden tage forskningsformidlingen! Det akademiske livs uskyld hører fortiden til. Samfundsøkonomen, 3, Snow, CP (1956). The two cultures. The New Statesman, 6. oktober, Gengivet i: CP Snow (1993). The two cultures. Cambridge: Cambridge University Press. Thing, M (2004). Det videnskabelige tidsskrift. Oplæg til diskussion. Historie-online. Lokaliseret på WWW: special/kommentar/vidtid.htm. Wenger, E (1998). Communities of practice. Learning, meaning, and identity. Learning in doing. Social, cognitive, and computational perspectives. Cambridge: Cambridge University Press. Wille, NE (2003). Faglig formidling som praksisfelt. Om begrebets oprindelse og baggrund. In: L Fleming & B Ingemann (red.). Faglig formidling. Praksis og konsekvenser. (s ). Roskilde: Kommunikation. 67

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Fra universitet til samfund Forskningsformidlingens infrastruktur

Fra universitet til samfund Forskningsformidlingens infrastruktur Fra universitet til samfund Forskningsformidlingens infrastruktur Bilag 1 til Hvidbog om dansk forskningsformidling Jørgen Burchardt Fra universitet til samfund Forskningsformidlingens infrastruktur af

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Videncenter for diakoni og pædagogikp. Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg

Videncenter for diakoni og pædagogikp. Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg Videncenter for diakoni og pædagogikp Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg g Oversigt Hvorfor et videncenter? Formål Centrale aktiviteter Struktur Aktører Hvorfor et videncenter? Uddannelse

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016. BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Søgningen til Syddansk Universitet 15. marts 2011

Søgningen til Syddansk Universitet 15. marts 2011 Søgningen til Syddansk Universitet 15. marts 2011 Igen stor stigning i søgningen til Syddansk Universitet gennem kvote 2 Syddansk Universitet har pr. 15 marts 2011 modtaget 6.562 ansøgninger fra 5.071

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, 09-01-2006)

1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, 09-01-2006) Centerberetning 2005 for Skov & Landskab Underbilag A03-2 S&L s supplerende vejledningsmateriale til PURE PHH 22-08-2006 Som supplement til DVJB s vejledningsmateriale, jf. underbilag A03-1, har Skov &

Læs mere

Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50.

Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50. Bilag 2: Emnekoder Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50. Position 52-53 for S Fuld liste over position 52-53 for S som position 50

Læs mere

Velkommen som DIS-Danmark medlem

Velkommen som DIS-Danmark medlem Velkommen som DIS-Danmark medlem 3. udgave april 2013 DIS-Danmark Indholdsfortegnelse Velkommen som medlem i DIS-Danmark... 4 Hvad er DIS-Danmark?... 4 Generelt... 4 Lokalforeningerne... 4 Medlemsbladet

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Forslag til Workshop om Alternative forretningsmodeller for videnskabelige tidsskrifter Forsknings- og Innovationsstyrelsen Den Sorte Diamant,

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Alle ph.d.-studerende, der ophører med ph.d.-uddannelsen ved den pågældende institutionen 2011 indberettes til Danmarks Statistik. Afbrydes uddannelsen

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere