Så dan formulerede den tidligere tyske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Så dan formulerede den tidligere tyske"

Transkript

1 63 Så dan formulerede den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt sig om terrorgruppen Rote Armee Fraktion (RAF), da han for nogle å r siden blev interviewet af BBC. Schmidt, der i senhalvfjerdserne havde det politiske ansvar for at imø degå den stigende og stadigt mere kompromislø se voldsanvendelse fra RAF s hæ nder, så ikke gruppens virke som udtryk for æ gte social indignation eller bå ret af et ø nske om at æ ndre de herskende samfundsforhold. I stedet tilsluttede han sig en tolkningsramme, der grundlæ ggende opfattede medlemmerne som ideologilø se eskapis-ter, hvis eneste hensigt var at skabe dø d og ø delæ ggelse. Schmidt er langt fra alene om at indtage denne position. Også i det voksende antal populæ rkulturelle fremstillinger ses en tendens til, at RAF affæ rdiges som ideologilø s. F.eks. ses det i den oscarnominerede film Der Baader Meinhof Komplex af Uli Edel fra Den centrale skikkelse i filmen er Andreas Baader, der med sin fandenivoldske rebel without a cause-attitude gå r mere op i selvrealisering og voldsudø velse end tankegodset bag revolutionen. Dette udpensles eksempelvis i en af scenerne, hvor gruppen befinder sig i den palæ stinensiske terrorgruppe PFLP s træ ningslejr. Baader tø mmer under en skydeø velse et magasin uden at tage sigte. Lejrchefen giver ham en reprimande for at have spildt ammunitionen, hvortil han svarer, Hvorfor? Det var sjovt. Resultatet bliver, at gruppen synes blindt fokuseret på volden. Vold bliver m.a.o. udø vet for voldens skyld. Denne artikel vil anlæ gge en mindre fordø mmende tilgang til RAF s virke. Med udgangspunkt i de ideologiske og aktionsforkla- TERROR- ISMENS TANKEGODS En analyse af Rote Armee Fraktions samfundsopfattelse og selvforståelse fra 1970 til 1998 Af Christian Holm Christiansen I næsten tre årtier var den (vest)- tyske terrorgruppe Rote Armee Fraktion virksom. Gruppens voldspraksis var spektakulær, nådesløs og brutal og er sidenhen blevet fokuspunktet i fremstillinger af gruppen. Men hvordan tænkte gruppen i de 28 år, den eksisterede? RAF s ideologi undersøges fra 1970 til Parolerne var udelukkende overdreven pseudomarxisme. De betragtede sig selv som revolutionære og ville helst vende op og ned på det hele hvad der skulle opstå derved, vidste de ikke. Det var heller ikke så vigtigt for dem. De var unge mennesker med en lidt for stor virketrang og lidt for lidt forstand. 1

2 64 ARBEJDERHISTORIE NR rende skrifter, gruppen udsendte, vil det blive illustreret, at RAF havde en del på hjerte, og at gruppen formå ede at forholde sig til og forny sig i takt med det (vest)tyske samfund. Volden ses så ledes ikke som styrende for gruppens processer og handlinger. Konkret vil jeg analysere, hvordan RAF s samfundsopfattelse (fokus er her ensidigt på (Vest)Tyskland) og selvforstå else udviklede sig i perioden 1970 til 1998, hvor gruppen formelt oplø ste sig selv. Undersø gelsen vil ikke slavisk fø lge kronologien, men bygges tematisk op. Analysen af samfundsfortolkningen vil så ledes undersø ge RAF s syn på (Vest)Tyskland i det internationale samfund, (Vest)Tyskland internt og hvordan gruppen tolkede den nazistiske fortid i forhold til sin egen nutid, mens analysen af RAF s selvforstå else bygges op omkring, hvordan de forstod avantgarde, revolutionæ re subjekter og kooperation. Det springende punkt bliver at tydeliggø re og systematisere udviklingslinjerne indenfor disse analytiske felter og dermed skabe nye meningssammenhæ nge i forskningsfeltet RAF. Dette gø res i det sidste afsnit, tolkninger og perspektiver, hvor jeg vil komme med de endelige konklusioner i forhold til den skitserede problemstilling. Inden analysen på begyndes, synes det dog relevant at redegø re for den hidtidige forskning i RAF s ideologi og derved belyse denne artikels relevans. Den hidtidige forsknings problemer Tre problemer kan fremhæ ves i den hidtidige RAF-bibliografi. For det fø rste har feltet i mange å r til en vis grad væ ret præ get af fordø mmelse og politisering på samme må de som populæ rkulturen og den politiske sfæ re. 2 Specielt inden Murens fald kunne man forvente en klar stillingtagen fra forfatterens side, hvilket til tider fø rte til en skarp sprogbrug, nå r gruppen skulle beskrives. Et oplagt eksempel er en forskningsrapport af Iring Fetscher, som blev udgivet af det vesttyske indenrigsministerium i 1981 fire å r efter RAF mest aktive periode. Her læ gges afstand til gruppen, der bl.a. få r præ dikaterne lidet overbevisende og direkte naive på klistret. 3 Et andet godt eksempel er forfatteren Mario Krebs, der bl.a. stå r bag en biografi om Ulrike Meinhof, der fra 1970 til 1976 var en af RAF s centrale skikkelser. Han læ gger væ gt på, at RAF ikke havde et konkret politisk koncept og er i stedet af den holdning, at RAF s ideologi opstod som efterrationaliseringer, der skulle legitimere den forudgå ende voldspraksis. 4 Volden og ikke ideologien var med andre ord styrende ifø lge Krebs. Også den tyske politolog Alexander Straßner kan næ vnes i denne sammenhæ ng. Han betragter RAF s voldsanvendelse som en del af en aktions-repressions-spiral. RAF handlede offensivt, staten reagerede. I perioder, hvor RAF gennemfø rte mange aktioner, var resultatet blot eskapisme, og gruppen ramtes af Realitätsverlust altså et gennemgå ende tab på realitetssans. 5 Et andet problem er, at RAF s virke i mange sammenhæ nge reduceres tidsmæ ssigt. I flere væ rker markerer 1977 og det tyske efterå r en betegnelse, der senere vil blive forklaret afslutningen på gruppens virke. Et eksempel herpå er Stefan Austs Der Baader Meinhof Komplex, der ligger til grund for filmen af samme navn, og historikeren Gerd Koenens Vesper, Ensslin, Baader, der udelukkende fokuserer på begivenhederne frem til Sidste forhold, som skal næ vnes, er, at den hidtidige forskning i den specifikke problemstilling kan karakteriseres som mangelfuld. Den klare majoritet af væ rker, der behandler RAF s ideologi, lider under, at de er udgivet inden RAF ophø rte. Den vel nok mest fyldestgø rende undersø gelse af gruppens ideologi udkom så ledes i Af nyere undersø gelser skal fremhæ ves Anne Sø rensens ph.d.-afhandling fra 2003, der på trods af ambitionen om, at RAF s ideologi ikke anskues som statisk, men som underlagt begivenheder og processer, ikke formå r at leve helt op hertil. I Sø rensens analyse af RAF s forhold til vesttysk politik anvendes f.eks. kun erklæ ringer fra 1970 til En så dan selek-

3 TERRORISMENS TANKEGODS 65 Under en demonstration mod den iranske Shah d.2.juni 1967 i Berlin skød og dræbte betjenten Karl Heinz Kurras studenten Benno Ohnesorg. Drabet spillede en vigtig rolle for studenteroprørets radikalisering. Mordet er igen kommet på den politiske dagsorden i Tyskland, da der er blevet spekuleret i, om Kurras var DDR-agent. Foto: Arbejdermuseet & ABA. tiv tilgang til kildematerialet giver et skæ vvredet billede af RAF og i sæ rdeleshed af gruppens udviklingslinjer. Gruppen synes statisk i ideologien noget denne artikel sø ger at korrigere. RAF en oversigt Inden analysen på begyndes, er det så vel relevant som interessant at give et kronologisk overblik over RAF s 28 å r lange virke. Det er dog vigtigt at understrege, at gruppens opstå -en skal ses i relation til de radikaliseringsprocesser, der gennemsyrede den vesttyske universitetsungdom i sluttresserne, hvorfor linjerne træ kkes lidt læ ngere tilbage end Afsnittet vil også behandle gruppens personudskiftninger og deres rolle i den ideologiske proces. At den vesttyske ungdom i 1960 erne havde et anstrengt forhold til foræ ldregenerationen, var ikke i sig selv bemæ rkelsesvæ rdigt, idet dette også var tilfæ ldet i stort set alle andre stater i Vesteuropa. Bemæ rkelsesvæ r- dig var dog den udpræ gede voldsomhed og eklatante gensidige mistro, der manifesterede sig dels pga. foræ ldrenes og statens nationalsocialistiske fortid og dels pga. de unges skarpe venstreorienterede retorik, der skabte en dyb klø ft mellem de unge og statsmagten. Specielt drabet på studenten Benno Ohnesorg under en demonstration mod den iranske Shahs besø g i Berlin i 1967 og drabsforsø get på studenteroprø rets ikon Rudi Dutschke å ret efter understregede antagonismen. Disse begivenheder beskrives ofte som grundsatserne i den radikaliseringsproces, der fø rte til den rø de terrorisme. 8 Efter attentatet på Dutschke var konflikten på sit hø jdepunkt. Samtidig fragmenteredes studenteroprø ret, da organisationen SDS, der op igennem tresserne havde væ ret samlende for de unge venstreorienterede, gik i oplø s- ning. Resultatet blev, at venstreflø jen med é t

4 66 ARBEJDERHISTORIE NR Billederne af den bortførte Hanns-Martin Schleyer gik verden rundt i efteråret I dag står de som symbolerne på kampen mellem terroristerne og staten i Vesttyskland. Foto: Arbejdermuseet & ABA. var en myriade af forskellige organisationer og bevæ gelser, der sø gte at afgræ nse sig så skarpt fra hinanden som muligt. 9 Det var i dette miljø, enkelte valgte at tage vå bnene i hå nden og med voldelige midler forsø ge at gennemtrumfe forandringer. Den fø rste aktion, man kan tilskrive RAF som gruppe, fandt sted d. 14. maj Andreas Baader, der sad fæ ngslet for brandstiftelse, mø dtes under ledsaget udgang med den i kulturradikale kredse berø mte venstreflø jsjournalist Ulrike Meinhof på et bibliotek i Tegel i Vestberlin. De to foregav at arbejde på en rapport, da en væ bnet gruppe tiltvang sig adgang til biblioteket, skø d en af vagterne og slutteligt flygtede sammen med Baader og Meinhof. Anne Sø rensen har peget på, at selvom man ikke kan betragte aktionen

5 TERRORISMENS TANKEGODS 67 som en egentlig terrorhandling, skal man ikke underdrive dens vigtighed. Uden befrielsen af Baader var RAF må ske aldrig opstå et. 10 Efter befrielsen af Baader var der relativt stille omkring gruppen. Den begik nogle rø verier, der skulle sikre det fremtidige kapitalgrundlag for anskaffelse af vå ben, falske identiteter, dæ klejligheder osv. Reelle attentater blev fø rst begå et i 1972 med den så kaldte Maj-offensiv. Angreb mod amerikanske militæ ranlæ g i Heidelberg og Frankfurt samt mediegiganten Springers kontorbygning i Hamburg blev begå et indenfor 11 dage og satte gang i et intensivt eftersø gningsarbejde fra politiets side. I lø bet af de kommende må neder bar arbejdet frugt alle de centrale skikkelser i RAF blev anholdt. 11 Arrestationerne satte tingene i bero. Fø rst i 1975 slog gruppen til igen denne gang mod den vesttyske ambassade i Stockholm. Ambassadens medarbejdere blev holdt som gidsler og under trusler om, at man ville likvidere dem, forsø gte man at tvinge den vesttyske regering til at frigive de fæ ngslede RAFmedlemmer. Det hele endte katastrofalt, da medbragte eksplosiver blev detoneret og dræ bte enkelte af gruppens egne medlemmer og ambassadens medarbejdere. I 1977 kulminerede RAF s kamp mod den vesttyske stat. I lø bet af forå ret og sommeren dræ bte man Siegfried Buback, der havde væ ret statens anklager mod arresterede medlemmer af gruppen, og direktø ren for Dresdener Bank Jü rgen Ponto. Igen forsø gte man at presse regeringen til at lø slade Baader og de andre fæ ngslede. Det var også må let med bortfø relsen af Hanns-Martin Schleyer d. 5. september. Schleyer, der var præ sident for de vesttyske arbejdsgivere, blev holdt som gidsel i over 40 dage, inden RAF til sidst likviderede ham. Likvideringen fandt sted efter de fæ ngslede RAF-medlemmer havde begå et selvmord. Kort forinden havde de modtaget nyheden om, at det Lufthansa-fly, der nogle dage forinden var blevet kapret af PFLP, RAF s samarbejdspartner i denne sag, var blevet befriet af den vesttyske antiterrorenhed Grenzschutzgruppe 9, der var blevet oprettet efter gidseldramaet ved OL i Mü nchen i Med kapringen ville man læ gge yderligere pres på den vesttyske stat og gennemtvinge en frigivelse af de fæ ngslede medlemmer. Begivenhederne omkring Schleyer-bortfø relsen stå r som nogle af de mest omdiskuterede i den vesttyske efterkrigstid og har få et deres egen betegnelse det tyske efterå r. 12 Begivenhederne i 1977 var kulminationen på den rø de terrorisme og selvom RAF bestod i hele 21 å r endnu, skulle gruppen aldrig igen ryste staten på samme må de. Umiddelbart efter det tyske efterå r blev der så ledes stille omkring gruppen. Fø rst i 1979 så s nye angreb, men modsat tidligere var de sporadiske og ikke udfø rt som en egentlig angrebsbø lge. En så dan forestod gruppen fø rst i 1985, dog uden at udgø re en reel trussel mod staten. 13 Efter Murens fald kom de sidste krampetræ kninger. Efter et par attentater mod direktø ren for Deutsche Bank og Detlev Karsten Rohwedder, der stod for at afnationalisere tidligere DDR-besiddelser, afstod gruppen fra voldelige metoder og gik i sig selv. Den endelig oplø sning kom i Idet denne artikel beskæ ftiger sig med RAF s ideologi set over hele gruppens 28- å rige levetid, skal der knyttes nogle kommentarer til de naturlige personudskiftninger, der fandt sted over tid. Gruppen var aktiv i undergrunden, hvilket betø d, at medlemmer blev arresteret, dræ bt eller med tiden hoppede af, hvorfor der også lø bende fandt rekruttering sted. I flere RAF-fremstillinger indplaceres gruppens medlemmer i tre generationer den fø rste generation var virksom fra 1970 til midten af 70 erne, anden generation fra 1977 til 1979, mens den tredje generation dæ kkede perioden fra 1980 og frem til oplø sningen. 14 Denne opdeling af gruppens medlemmer har visse pæ dagogiske fordele, men er i denne sammenhæ ng problematisk, da man få r indtryk af hermetiske skel mellem generationerne. 15 Reelt var bruddene mindre markante, hvilket f.eks. historien om Brigitte Mohnhaupt viser. Hun næ vnes ofte som anden generations leder, men trå dte allerede ind i

6 68 ARBEJDERHISTORIE NR gruppen 1971, og kan så ledes også betragtes som en del af fø rste generation. 16 At hun fra 1977 og frem skulle have ageret upå virket af sine tidlige å r i gruppen, synes usandsynligt. For hende og andre medlemmer har der væ ret tale om en flydende ideologisk proces pga. en lø bende rekruttering. Samtidig var RAF s organisation svæ rt gennemsigtig og det er vanskeligt at sige, præ cis hvem der stod bag de officielle ideologiske erklæ ringer og de kommandoerklæ ringer, gruppen udgav efter udfø rte attentater. Skiftende personer i gruppen tillæ gges dermed ikke afgø rende betydning for gruppens ideologiske kurs og behandles ikke yderligere i denne sammenhæ ng. RAF s samfundsopfattelse (Vest)Tyskland i et internationalt perspektiv RAFs erklæ ringer tegner et billede af, at gruppens forstå else af Vesttyskland i forhold til den internationale scene var præ get af flere brud. Fra 1970 og frem til 1979 ses det, at RAF betragtede Vesttyskland som en af de fremmeste imperialistiske aktø rer, der spillede en afgø rende rolle i den nø d og elendighed, der herskede i den tredje verden. 17 Vesttysklands imperialisme blev beskrevet som lige så aggressiv som USA s og mindre å ben for angreb. For RAF betø d imperialisme, at centrum, de rige og magtfulde lande, og periferi, de fattige lande, blev bundet sammen i et tæ t forhold. Imperialismen sø gte ikke at udligne de materielle skæ vvridninger, men sø g- te derimod at skabe så stort et overskud til de i forvejen rige lande og deres koncerner som muligt. 18 De fattige blev dermed slaver af systemet og de rige landes instrumenter, i hvert fald indtil de fattige lande ikke læ nge kunne bruges som marked. Da ville imperialisterne væ re rede til at udfø re folkemord. Foruden den vesttyske stat spillede også de multinationale vesttyske virksomheder en afgø rende rolle i dette system. De blev beskrevet som ensidigt fokuserede på profit. 19 Et vigtigt kritikpunkt i erklæ ringerne var imperialisternes amoralske adfæ rd. Det betø d, at de i jagten på profit bl.a. var medvirkende til at styrke autokratier over hele verden. RAF brugte Iran der efter drabet på Benno Ohnesorg uden tvivl stod stæ rkt i den vesttyske venstreflø js erindring som eksempel. I Iran var lø nningerne lave og betingelserne for tyske virksomheder gode, hvorfor det i imperialisternes optik var legitimt at drive forretning der negligeret blev, at der var tale om et autoritæ rt regime, der myrdede sin egen befolkning. Iran var blot et eksempel på, at Vesttyskland indenfor rammerne af det internationale samfund ikke havde nogen moralske skrupler. 20 Hvis man kunne skabe profit, var alt andet ligegyldigt syntes at markere en ny tilgang til de internationale sammenhæ nge. RAF gik fra at betragte Vesttyskland som en aggressiv og uafhæ ngig aktø r til at fokusere på staten som del af amerikanernes plan om at fastholde deres internationale overherredø mme. 21 Kritikken var skarpest i starten af 1980 erne, men forblev præ sent frem til Murens fald. RAF på pegede, at det amerikanske nederlag i Vietnam og den ø konomisk krise i Vesten havde vist det imperialistiske systems labilitet, og det var derfor nø dvendigt for amerikanerne at styrke deres magtposition over hele verden. Man udtrykte direkte, at imperialismen, der nu primæ rt blev varetaget af USA, befandt sig i en kamp mod dø den og forsø gte at sæ tte alle midler ind for at sikre systemets fortsatte bestå en. 22 Ofrene for den amerikanske politik og magt var så ledes ikke læ ngere kun landene i den tredje verden, men også de vesteuropæ iske stater. De blev forsø gt yderligere integreret i det imperialistiske system. 23 Dette betø d, at RAF ikke læ ngere kun anså Vesttyskland for en udbytter, men også for at væ re udbyttet og underlagt de samme uhyrligheder, som landene i den tredje verden. Dette udtrykte RAF bl.a. på fø lgende må - de: At rulle denne historiske forandring tilbage, igen at blive til den stærkeste verdensmagt, der hersker over alt, er deres[amerikanernes] erklæ-

7 TERRORISMENS TANKEGODS 69 rede mål. Det betyder: den direkte forberedelse af krigsførelse på alle fronter i Europa og i den tredje verden. Alle deres tiltag i de seneste ti år ( ) har dette mål. Nu vender den imperialistiske udryddelseskrig tilbage fra den tredje verden til Europa, hvorfra den var udgået. Menneskene i Europa, i Forbundsrepublikken, forstår, at det vil betyde deres udryddelse, hvis ikke denne udvikling stoppes 24 Citatet giver udtryk for, at vesttyskerne nu var truet af og underlagt amerikanerne. RAF forklarede, at Vesttyskland siden 1945 var blevet integreret i det amerikanske system og nu forsø gte amerikanerne at overtage magten i landet. 25 Vesttyskland var m.a.o. ikke læ ngere direkte skyld i imperialismens onder. 26 Som sagt aftog kritikken op igennem 1980 erne, men opfattelsen af, at Vesttyskland var underlagt amerikanerne, forblev tydelig i erklæ ringerne frem til Murens fald. Vesttyskland blev kaldt for amerikanernes vagthund og det blev fremlagt, at USA direkte fik de europæ iske stater til at handle imod egne interesser. 27 Igen efter Murens fald kan man spore en nyordning i RAF s erklæ ringer. Tyskland blev igen betragtet som en autonom aktø r, der handlede upå virket af amerikansk indflydelse. Nyt var det, at Tyskland blev anklaget for at have ekspansionistiske ambitioner a la Det tredje rige. Genforeningen med DDR fik RAF til at tale om et nyt Stortyskland, en tydelig reference til nazisternes planer om Lebensraum i 1930 erne og 40 erne. Kritikken blev eksempelvis fremfø rt på fø lgende må - de: Forbundsrepublikken og DDR s nye magteliter forfølger med skridtet Stortyskland de samme mål og imperialistiske planer som nazismen. Det tredje overfald, som den tyske kapital begår på folkene i Europa i dette århundrede, udføres ikke med militære midler, men derimod med økonomiske og politiske midler. 28 På mange må der var der tale om, at man efter Murens fald vendte tilbage til rø dderne i sin kritik af Tyskland. Gruppen betragtede stadig amerikanerne som det imperialistiske systems fremmeste aktø r, men Tyskland spillede igen en fremtræ dende rolle. Må lsæ tningen for imperialismen var som tidligere at udgræ nse modstandere og sikre et enhedssystem, hvor kapitalismen var i hø jsæ de. Den store taber var den tredje verden, hvor hungersnø d og ø konomisk ruin var konsekvenserne af den tyske politik. 29 RAF s samfundsopfattelse (Vest)Tyskland internt Hvor RAF s syn på (Vest)Tyskland i et internationalt perspektiv æ ndrede sig flere gange, var der mere kontinuitet i gruppens beskrivelse af, hvordan samfundet internt var struktureret. Granskes erklæ ringerne, er det dog tydeligt, at opfattelsen af de internationale forhold spillede ind på, hvordan man så det (vest)- tyske samfund ordnet. Fra 1970 og frem til 1979 lagde RAF væ gt på, at det vesttyske samfund var præ get af kapitalismens uretfæ rdigheder som fø lge af de herskende eliters skruppellø se bestræ belser på profitmaksimering. Fattigdom og elendighed var derfor systemimmanente stø rrelser, der ikke umiddelbart kunne ophæ ves. Statens voldsmonopol anvendtes nemlig primæ rt til at hindre, at systemet kunne anfæ g- tes. 30 For arbejderne var det kun muligt at tiltvinge sig marginale æ ndringer og ikke grundlæ ggende æ ndre samfundet. Dette skulle ses i relation til, at vesttyskerne var væ rgelø se overfor systemets perfiditeter, idet de var dybt integrerede i kapitalismen. Den lagde ikke blot beslag på menneskene i deres arbejdstid, men spillede gennemgå ende en altafgø rende rolle i deres erfaringsverdener. Menneskelig interaktion blev så ledes korrumperet, og evnen til oprø r mod den herskende samfundsorden blev erstattet af forbrugstrang. 31 Også i denne forbindelse var amoralitet et kritikpunkt. Kapitalismen var i RAF s optik direkte ansvarlig for mord på befolkningen, hvad fø lgende tekststykke illustrerer:

8 70 ARBEJDERHISTORIE NR mennesker dør hvert år fordi bilindustriens aktionærer kun producerer for profit og derved ikke tager hensyn til bilernes tekniske sikkerhed eller vejnettet. ( ) Døden i udbytternes tjeneste kalder folk en naturlig død. At værge sig mod at dø i udbytterens tjeneste kalder folk for en unaturlig død. Menneskers fortvivlede gerninger, som begås pga. de arbejds- og livsbetingelser, som kapitalen har skabt, kalder folk en forbrydelse. 32 Man forklarede, at eliterne, der stod bag forbrydelserne, ikke viste tegn på anger eller skyldfø lelse. For kapitalisterne betø d profit alt, hvorimod de mennesker, der dannede grundlag for denne profit, blot var inferiø re og ligegyldige. 33 I 1979 så s et brud i RAF s samfundskritik, om end dele af gruppens tidlige ideologi blev viderefø rt. Bruddet skal ses i direkte relation til de ideologiske nyordninger, der gjorde sig gæ ldende i forhold til Vesttysklands internationale relationer. Instrumentaliseringen af Vesttyskland i de amerikanske planer om verdensherredø mmet betø d, at RAF nu tilskrev systemets onder den amerikanske hegemon. Samfundet var stadig ordnet efter fundamental ulighed, men kritikken af Vesttyskland var ikke så eksplicit som tidligere. RAF forklarede eksempelvis, at amerikanernes militæ re strategi nu spillede en dominerende rolle for de vesteuropæ iske samfund, hvilket bl.a. resulterede i eksistenskamp, perspektivlø shed og umenneskelige arbejdsbetingelser. 34 Grundsatsen i kritikken forblev så ledes den samme, mens fjendebilledet var et andet. Amerikanernes magtposition var så stæ rk, at de ifø lge RAF havde væ ret skyld i gruppens grundlæ ggeres dø d i Stammheim-fæ ngslet i 1977, hvilket modsvarer det billede, der blev tegnet umiddelbart efter hæ ndelsen. Her blev skylden på lagt Helmut Schmidt. 35 Nu mente man derimod, at mordene var blevet planlagt i det amerikanske sikkerhedsrå d udenfor den vesttyske stats indflydelse. 36 Vesttyskerne var med andre ord ikke læ ngere herrer i eget hus. Fra 1990 viser gruppens erklæ ringer, at den tidlige opfattelse af den tyske stat som skyld i samfundets då rligdomme blev taget op igen. Dette skal ses i lyset af, at gruppen efter Murens fald igen behandlede Tyskland som en autonom aktø r. Indholdet i samfundskritikken rokkede gruppen ikke betragteligt ved. Den rø de trå d var stadig, at det tyske samfund var baseret på uretfæ rdige principper, at menneskene blev eksistentielt udsultede og slutteligt udryddet af de profitorienterede eliter. Gruppen forklarede så ledes, at mennesket og livet blev negligeret, da systemet angreb den menneskelige sjæ l. 37 RAF s samfundsopfattelse den tyske fortid At RAF havde et anstræ ngt forhold til den tyske fortid, var ikke kuriø st. Som et produkt af studenteroprø ret, var man influeret af de ideer og tanker, der blev formuleret i tresserne, og her spillede fortidskritikken en væ sentlig rolle. Mange tidligere nazister blev nemlig efter krigen faset ind i den offentlige administration, da de besad den know-how, man manglede i genopbygningen. Det blev senere en torn i ø jet på studenteroprø ret, der begyndte at sæ tte spø rgsmå lstegn ved statens legitimitet. Kulminationen kom i 1966, da Kurt Kiesinger, der havde væ ret nazist, blev valgt til kansler og dannede den store koalition et oppositionslø st samarbejde mellem de to stø rste partier i forbundsdagen, CDU og SPD. 38 I RAF s tidlige erklæ ringer findes en ræ k- ke diskursive paralleller mellem fortiden og nutiden. Man kaldte fæ ngslingerne af deres medlemmer for udryddelsesfæ ngsling og KZ, 39 hvilket unæ gtelig ledte tankerne hen på nationalsocialismen. De vesttyske medier blev ligeledes anklaget for at servere befolkningen fascistisk nyhedsmateriale, og avisen Bilds agitationsmetoder blev sammenlignet med nazisternes. 40 På trods af en vis sproglig sammenkæ d- ning afgræ nsede RAF dog fortiden fra nutiden. Gruppen tydeliggjorde bl.a. dette ved at fremhæ ve, at Nürnberglovene ikke længere er aktuelle 41 og at Vesttyskland nu var et

9 TERRORISMENS TANKEGODS 71 imperialistisk centrum og ikke Nazityskland. 42 Den fascisme, der var præ sent i samfundet, skulle tilskrives kapitalismen. I tider, hvor kapitalismen blev sat under pres og fø lte sig truet, ville systemet sæ tte ind med repressive fascistiske tiltag. 43 Fascismen var så ledes et biprodukt af kapitalismen og imperialismen, hvorfor den også var underordnet den generelle udbytning i samfundet og ikke i sig selv var et styrende fæ nomen. En direkte sammenhæ ng mellem fortid og nutid blev m.a.o. ikke fremhæ vet. I midtfirserne skete et brud i gruppens fortidsfortolkning. Gruppen understregede i hø - jere grad et slæ gtskab mellem fortiden og nutiden, hvilket fx. var tydeligt i den erklæ ring, RAF udsendte efter attentatet mod et direktionsmedlem hos Siemens, Karl Heinz Beckurts, i RAF forklarede her fø lgende: Siemens historie er den om Tysklands, Forbundsrepublikkens, fascismes og imperialismes kontinuitet. Siemens har allerede skubbet Hitler til magten som de sagde i 1930: som >>bolværk mod kommunismen<< og bygget fabrikker ved siden af koncentrationslejrene her, i Polen, Tjekkoslovakiet( ) I dag hører Siemens til en af de største transnationale koncerner i verden, er ansvarlig for udnyttelsen, udryddelsen og elendiggørelsen af millioner af mennesker i den tredje verden og i metropolerne 44 Samme diskurs anvendte gruppen i flere erklæ ringer frem mod sin oplø sning i 1998 f.eks. efter mordene på Deutsche Banks direktø r Alfred Herrhausen og statssekretæ ren Hans Neusel. Aktionerne blev forklaret med, at begge i kraft af deres embede eller som person legemliggjorde nazismens kontinuitet. 45 Efter Murens fald blev kritikken mere udtalt og udvidet til også at omfatte statens ageren. Som næ vnt tidligere begyndte RAF at tale om et nyt Stortyskland, der forfulgte nazisternes må lsæ tninger. Den eneste forskel lå i, at Tyskland nu udelukkende brugte politiske og ø konomiske midler til at opnå disse. Udover at se det tredje riges ekspansionstrang præ sent i sin samtid begyndte RAF også at koble den nazistiske racelæ re sammen med den moderne tyske stat. Dette satte sit aftryk på imperialismekritikken, der siden 1970 havde væ ret en integreret del af gruppens ideologiske fundament. Ifø lge RAF havde den tyske stat anlagt en herremenneskementalitet, eksempelvis qua sin imperialistiske ageren. 46 Samtidig blev der fremsat en mere direkte kritik af den racisme, staten ifø l- ge RAF var med til at fremme. Interessant er det også at kaste et blik på gruppens oplø sningserklæ ring fra april Erklæ ringen var præ get af refleksion over gruppens egen historie, hvorfor kidnapningen af Hanns-Martin Schleyer blev viet betragtelig spalteplads. Det blev forklaret, at en af de primæ re bevæ ggrunde for aktionen var, at Schleyer havde væ ret aktiv i SS og var gå et fri for straf efter Anden Verdenskrigs afslutning. 47 Forklaringen synes at væ re en efterrationalisering. Under bortfø relsen af Schleyer indeholdt ingen af de udgivne erklæ ringer ni styk i alt henvisninger til, at Schleyers fortid skulle have spillet en rolle. Schleyer blev blot affæ rdiget som denne fede magnat, 48 en ikke specielt kuriø s betegnelse for en mand, gruppen ikke fattede sympati for. I oplø sningserklæ ringen forklarede RAF ligeledes, at det tredje riges kontinuitet var en af grundene til, at man i 1970 erne havde taget kampen op med staten, hvilket ikke fremhæ vedes i 1970 ernes erklæ ringer. Disse efterrationaliseringer viser, at nazisme- og fascisme-kritikken med å rene kom til at fylde stadigt mere i RAF s verdensbillede og kom til at forvræ nge det billede, man havde af sin egen fortid. Hvor gruppen tidligere anså fascismen som væ rende underlagt kapitalismens og imperialismens onder, blev nazismens kontinuitet og dens indflydelse i Tyskland med tiden til et mere selvstæ ndigt punkt for RAF, nå r samfundet skulle beskrives. RAF s selvforståelse avantgarde Et vigtigt begreb i RAF s selvforstå else var det leninistiske avantgardebegreb. Ordet

10 72 ARBEJDERHISTORIE NR avantgarde stammer fra fransk og betyder fortrop, og det var netop så dan gruppen så sig selv i de tidlige å r. Man skulle gå forrest i kampen mod statsmagten. Faktisk hæ vdede man, at revolutionen ville væ re uladsiggø rlig, hvis ikke avantgarden spillede en afgø rende rolle, idet den samlende proces ikke kunne skabes uden avantgardens revolutionære initiativer, uden avantgardens praktiske revolu-tionære intervention. 49 Teorien baserede sig på en grundlæ ggende antagelse om, at arbejderbevæ gelsernes metoder dvs. strejker mm. ikke havde bibragt retmæ ssige forandringsprocesser. Voldelig kamp tolkedes som eneste reelle mulighed for at få skub i den dialektiske samfundsudvikling og skabe et kommunistisk samfund. 50 RAF skulle derfor forestå angreb på statens institutioner, dens repræ sentanter og de store koncerner for derved at vise, at staten ikke læ n-gere kunne beskytte den enkelte. Arbejderklassen skulle væ re den nye garant for sikkerhed. Som avantgarde skulle man ikke blot væ re den praktiske fortrop, men også den befolkningsmobiliserende kraft. Angrebene skulle væ kke og lede det revolutionæ re potentiale hos vesttyskerne, hvilket blev udtrykt så ledes: Proletarisk ledelse kan dog kun realiseres igennem avantgarde-funktionen. Avantgarden hæmmer ikke massernes initiativer, men udvikler dem derimod. Ledelsen består i den forbilledlige aktion( ). 51 Ovenstå ende skildrer tydeligt RAF s selvforstå else. Gruppen anså sig selv som forbillede for befolkningen, der generelt skulle indrette sig efter dens ageren. Vendingen proletarisk ledelse indikerer, at RAF skulle styre revolutionen fra oven, hvorfra gruppen havde et mere nuanceret syn på tingenes stand end masserne selv. RAF kunne m.a.o. ane endemå let, hvilket befolkningen qua en begræ n- set erkendelseshorisont ikke var i stand til. 52 Kun ved RAF s hjæ lp kunne de slumrende objekter gø res til revolutionæ re subjekter. I 1972 æ ndrede RAF sin opfattelse af, hvem der kunne kaldes avantgarde. I erklæ - ringen Die Aktion des >>Schwarzen September<< in Mü nchen redegjorde man for,

11 TERRORISMENS TANKEGODS 73 RAF begyndte i 1979, at se amerikanerne som fjende nummer et. Gruppens angreb blev derfor i stigende grad rettet mod amerikanske anlæg i Vesttyskland. Billedet viser et angreb mod den amerikanske militærbase ved Ramstein i Foto: Arbejdermuseet & ABA.

12 74 ARBEJDERHISTORIE NR at avantgarden skulle findes i den tredje verden og ikke i den fø rste. Sorte September, den palæ stinensiske terrorgruppe, der under OL i Mü nchen i 1972 kidnappede en gruppe israelske atleter, blev fremhæ vet som et mø nstereksempel. Må den, hvorpå Sorte September agerede som avantgarde, var imidlertid forskellig fra RAF s. Hvor RAF som avantgarde havde forsø gt at skabe revolution igennem det gode eksempel, havde Sorte September skabt revolutionæ r bevidsthed, idet deres angreb havde tvunget den vesttyske stat til at vise sin sande karakter. 53 Man gik altså fra en positiv til en negativ avantgardeforestilling. Efter 1972 næ vnes avantgardebegrebet ikke i RAF s ideologiske skrifter. Dette kan tilskrives, at gruppens fokus forskø d sig, så ledes at man i hø jere grad kæ mpede for at få de fæ ngslede medlemmer lø sladt. Fø rst i 1982 introduceredes begrebet på ny, og her begyndte gruppen igen at tolke sig selv som den befolkningsmobiliserende kraft, dog uden at eksplicit kalde sig avantgarde. Grunden hertil kan sø ges i, at RAF nu betragtede sig som en del af en stø rre international bevæ gelse en international front, som gruppen selv kaldte det der skulle yde en mere bredspekteret modstand mod systemet. Det blev bl.a. udtrykt så ledes: For os drejede det sig efter vinteren om at gribe fat i erfaringernes kerne:( ) at det er kampen i sig selv, der mobiliserer og tiltrækker, der gør beslutninger og brydninger mulige og viser vejen for alle, der begynder at yde modstand mod enkelte af statens projekter. 54 Hvorfor RAF ikke eksplicit kaldte sig avantgarde som i de tidlige å r, kan man kun gisne om. Det synes plausibelt, at internationaliseringen har bå ret denne æ ndring, idet gruppen relativerede sin egen rolle overfor andre aktø rer. At afgø re præ cist hvornå r RAF gik bort fra at se sig selv som befolkningsmobiliserende kraft, er vanskeligt. Jeg vil argumentere for, at gruppen fra 1989 og frem til 1992 den sidste reference i gruppens erklæ ringer findes i en erklæ ring fra befandt sig i en fase, hvor rollen som bevidsthedsskaber blev relativeret. I denne periode sø gte RAF i hø jere grad kooperation med andre et forhold, jeg vil vende tilbage til senere hvilket kan problematiseres i forhold til avantgardeteoriens grundlæ ggende rationale. Indlejret i teorien ligger en forstå else af, at avantgarden har den eneste rigtige lø sning på de problemstillinger, samfundet stå r overfor. Ellers ville avantgarden ikke væ re avantgarde. Tankesystemet bliver derfor til en absolut stø rrelse, der ikke kan stilles spø rgsmå lstegn ved. Kooperation må derfor betyde avantgardens dø d. Var den ø gede samarbejdsvillighed så - ledes udtryk for et ø nske om taktisk samarbejde, var der tale om manglende sammenhæ ng i ideologien så idet gruppen ikke næ vnte sig selv som bevidstgø rer fra 1991 og frem, synes det plausibelt, at denne del af RAF s ideologi blev udfaset. RAF s selvforståelse de revolutionære subjekter RAF s forhold til de revolutionæ re subjekter, altså hvem RAF anså for at have revolutionæ rt potentiale, skal ligeledes behandles, idet det uddyber, hvordan RAF forestillede sin egen rolle i forhold til andre aktø rer. Erklæ ringerne viser, at gruppen over å rene udviklede sin forstå else af, hvem man ville nå med sine aktioner. I den fø rste erklæ ring, gruppen udsendte i 1970, havde man en skarpt afgræ nset holdning hertil. Det blev udpenslet, at de unge i Vestberlins ghetto, unge på anstalter samt arbejderne på få multinationale koncerner i Vesttyskland var må l for gruppens aktiviteter. 56 Allerede å ret efter præ senterede gruppen dog en ny tilgang. I erklæ ringen Om den væ bnede Kamp i Vesteuropa fra 1971 forklarede man nu, at man ville bevidstgø re masserne. Opfattelsen var, at masserne ville forstå gruppens aktioner og have mulighed for at blive en del af kampen mod systemet. Masserne blev defineret som en gruppe af sammenbragte og

13 TERRORISMENS TANKEGODS 75 kommunikerende arbejdere, der havde modstanden mod det kapitalistiske samfund tilfæ lles. 57 Der var med andre ord tale om en mindre differentieret holdning til, hvem man ville nå med sine aktioner. Samme tilgang ses også senere i gruppens skrifter. 58 I 1972 skete et markant brud. Da man nu betragtede befrielsesbevæ gelserne i den tredje verden som avantgarden, må tte gruppen tilskrive sig selv en anden rolle. Man erklæ rede derfor sig selv det revolutionæ re subjekt, hvilket blev udtryk på fø lgende må de: Når folkene i den tredje verden er den antiimperialistiske revolutions avantgarde, det betyder: det objektive, store håb for menneskene i metropolerne for deres egen befrielse, da er det vores opgave: at skabe sammenhæng mellem folkene i den tredje verdens befrielseskamp og længslen efter befrielse, hvor end den dukker op i metropolerne ( ) Vi er det revolutionære subjekt 59 RAF var nu ikke læ ngere hæ vet over masserne, men skulle rent praktisk stå i forreste geled, nå r kampen mod kapitalismen rasede. I samme å ndedrag forklaredes det, at befolkningen i Vesttyskland var så paralyseret af konsum og å ndeligt udsultet af kapitalismen, at den reelt havde mistet forstå elsen af, at den var udbyttet af magthaverne. For at få rå d til en ny bil, et nyt tv eller andre forbrugsgoder var man villig til at vende det blinde ø je til de overgreb, kapitalismen dagligt stod bag. RAF udgjorde så ledes det eneste reelle hå b for, at forandringsprocesser kunne igangsæ ttes. Befolkningen var ikke læ ngere en aktiv medspiller i revolutionens praktik. Som det var tilfæ ldet med avantgardebegrebet, blev revolutionæ re subjekter ikke omtalt i midthalvfjerdserne. Fø rste i 1982 blev det igen bragt i spil. Gruppen opfattede nu igen sig selv som befolkningsmobiliserende aktø r, men modsat tidligere havde man nu en mindre differentieret tilgang til, hvem man kunne bevidstgø re. Dette ses fx. i fø lgende tekststykke: Hvis guerillaens kamp er en personlig sag, kan virkeliggørelsen deraf kun være praktisk og politisk at sætte sig selv på hvilket niveau, det måtte være i forbindelse med guerillaens strategi. Bruddet er det indre, levende, i konkrete personer legemliggjorte moment af betingelsernes forandringer for kampen her 60 Om man tilhø rte et bestemt segment, var ikke læ ngere så vigtigt for bestemmelsen af, hvorvidt man havde revolutionæ r bevidsthed. Det var nu udelukkende fortolkningen af ens egen situation, der var afgø rende, og fø lte man, at ens livsperspektiver var ø delagt af kapitalismen, blev man anset for en retmæ s- sig deltager i opbygningen af revolutionæ r modstand. Dette betø d, at alle potentielt var revolutionæ re subjekter. Denne opfattelse bestod frem til gruppens oplø sning i 1998 og kan ses i relation til de tanker, RAF gjorde sig om samarbejde. RAF s selvforståelse kooperation Ser man på de tidlige å r frem til 1972, stå r det klart, at gruppens syn på andre var præ get af avantgardetæ nkningen. RAF anlagde et gennemgribende negativt syn på andre og afviste samarbejde. Et sæ rligt anstrengt forhold havde man til den parlamentariske del af venstreflø jen. Den havde ifø lge RAF ikke bidraget til forandringsprocesser, men blot understø ttet den herskende samfundsorden. Reformismen og aktivismen, som på venstreflø jen blev anset for nø glen til kommunismen, blev af RAF beskrevet som frugteslø s og aldeles utilstræ kkelig. Venstreflø jen havde det hele i munden og var klar til ethvert offer, men ikke i stand til nogen handling, 61 som RAF skrev i Fra 1972 til 1981 finder man i gruppens erklæ ringer kun få henvisninger til den ø vrige venstreflø j. I perioden var RAF som næ vnt mere optaget af at gennemfø re aktioner, og ideologiske udredninger blev skubbet i baggrunden. Enkelte henvisninger findes dog, og

14 76 ARBEJDERHISTORIE NR de illustrerer, at antagonismen fortsat bestod. Fordummet og små borgerlig og uden revolutionæ r bevidsthed var nogle af de præ dikater, gruppen satte på venstreflø jen. 62 Også studenterne vendte RAF ryggen. 63 Tidligere havde RAF haft et positivt forhold til denne gruppe og endda tolket sig selv som den naturlige kontinuitet af studenteroprø ret. 64 Den æ ndrede retorik skal ses i relation til den kø lige modtagelse RAF s aktionsbø lge i maj 1972 fik af studenterne, men også forstå s på baggrund af avantgardebegrebets udfasning i gruppens selvforstå else. Idet gruppen nu selv var det revolutionæ re subjekt, var interaktion med andre nyttelø s. RAF stod alene med revolutionen. Som næ vnt begyndte RAF i 1980 erne at tolke sig selv som en del af en stø rre sammenslutning af kæ mpende, hvorfor gruppen udvidede sine samarbejdsflader internationalt. Grupperne Action Directe fra Frankring og Cellules Communistes Combattantes fra Belgien arbejdede på flere punkter tæ t sammen med RAF. 65 Internationaliseringen blev også synlig i erklæ ringerne. Tidligere havde RAF for vane at opkalde sine kommandoenheder efter afdø de medlemmer af gruppen eller datoer, der havde spillet en afgø rende rolle for venstreflø jens selvforstå else. Qua internationaliseringen begyndte man nu at opkalde enhederne efter afdø de medlemmer af udenlandske terrorgrupper eller symboler på den internationale kamp. Kommando Patsy O Hara, 66 Kommando George Jackson 67 og Kommando Mara Cagol 68 stod så ledes bag attentater i midten af 1980 erne. At RAF orienterede sig internationalt og derved blev mere å ben for samarbejde med andre gjorde dog ikke, at forholdet til den hjemmelige venstreflø j blev mindre antagonistisk op igennem 1980 erne. Der var i RAF s ø jne stadigvæ k tale om irrelevante alternativer, der ikke kunne gennemtvinge de nø dvendige æ ndringer. Det blev bl.a. udtrykt så ledes: Reformisterne har ikke længere noget at sige til dem, der tager deres protest og modstand seriøst. Deres alternativer det være sig grønne, rød-grønne eller sumpen af venstrealternativer er blevet utroværdige og vil blive mere knust i hver eneste konfrontation, i hvert sammenstød mellem stat og modstandsgrupper 69 Den dikotomi mellem sig selv og andre vesttyske grupper, der blev grundlagt i 1970, fortsatte så ledes op igennem 1980 erne. Internationalt havde man relativeret sin afsondrethed, men nationalt forblev den konsekvent. Med Murens fald blev en vigtig grundpille under RAF s selvforstå else fjernet, hvilket bl.a. Anne Sø rensen har på peget. 70 Flere af erklæ ringerne bæ rer præ g af selvransagelse og forsø g på at redefinere det projekt, der igennem to å rtier havde trukket blodige spor i det vesttyske samfund. Et markant kendetegn var, at RAF tog den ø vrige venstreflø j til nå de og sø gte at skabe samarbejdsflader. Alle, der ville kæ mpe for forandring, blev nu anset for retmæ ssige samarbejdspartnere. Ærkefjenderne på den parlamentariske venstreflø j blev så ledes inkluderet i RAF s planer for den revolutionæ re kamps fremtid, hvilket bl.a. blev udtrykt i en erklæ ring, gruppen udsendte i 1992: Når vi taler om de venstreorienteredes ansvar, mener vi ansvaret og initiativet fra alle for processen. Alles tanker og aktivitet er efterspurgt. Der findes intet program, intet koncept, ikke fra os og ikke fra andre. Det er heller ikke muligt. ( ) Det er vores ansvar, de venstreorienterede i dette lands ansvar, at opbygge en modstand ( ) 71 Med opblø dningen af sin hå rde retorik overfor andre aktø rer syntes det klart, at RAF havde lagt alle forestillinger om, at man indtog en sæ rstilling som sande revolutionæ re i graven. Pluralisme, der tidligere havde væ ret et ikke-eksisterende begreb i gruppens forestillingsverden, blev nu anset for en styrke ved politiske bevæ gelser. Tilmed afstod man fra brugen af voldelige metoder. Helt nø jagtigt skete dette i april Man kan så ledes argumentere for, at RAF i 1990 erne i hø jere

15 TERRORISMENS TANKEGODS 77 grad sigtede mod at virke indenfor rammerne af det legale politiske system, om end reformisme stadig blev affæ rdiget som en virkningslø s tilgang til revolution. Man var ikke læ ngere en avantgarde, det eneste revolutionæ re subjekt eller en del af en international front, der var revolutionens eneste hå b. Man var blot en del af en stø rre politisk bevæ gelse, hvor interaktion og diskussion var nø d- vendig. Tolkninger og perspektiver Det er i det forudgå ende blevet illustreret, at RAF var andet end nihilister, der bedrev vold for voldens skyld. Analysen viser, at gruppen havde en ideologisk profil, som man lø bende reviderede over de 28 å r, kampen varede. Netop bruddene i ideologien skal tillæ gges opmæ rksomhed, idet de nedtoner billedet af vold for voldens skyld. Hvis man blot har meningslø s vold for ø je, hvorfor så retfæ rdiggø re og kontekstualisere sine handlinger og ud-pensle og omforme det idemæ ssige grundlag, man agerede på? Ser man næ rmere på bruddene i ideologien, er det klart, at den ikke skal opfattes isoleret, men ses i relation til de samfundsmæ ssige udviklingslinjer, der præ gede det tyske samfund fra 1970 til På samme må de som Anne Sø rensen i dennes analyse af RAF s forhold til den ø sttyske statssikkerhedstjeneste mener jeg, det er givtigt at betragte gruppen i et koldkrigsperspektiv, 72 og gruppens ideologiske udvikling lader sig også let indsæ tte i et så dant. Hvad udviklingen i RAF s samfundsopfattelse angå r, kan man anskue denne i forhold til konjunkturerne på den internationale politiske scene. At RAF fra 1970 til 1978 betragtede Vesttyskland som en selvstæ ndig aktø r, der aktivt udbyttede sin egen befolkning og befolkningen i den tredje verden, kan ses i relation til, at Vesttyskland fra slutningen af 1960 erne havde vundet stø rre autonomi indenfor rammerne af de vestlige alliancer, hvilket f.eks. kan læ ses i Willy Brandts Ostpolitik. 73 Da RAF i 1979 begyndte at tolke Vesttyskland som instrumentaliseret i amerikanernes bestræ belser på at vinde verdensherredø mmet, kunne dette brud tilskrives, at forholdet mellem USA og USSR forvæ rredes, efter de i en å rræ kke havde næ r- met sig hinanden. Nyt liv blev pustet i rustningskaplø bet med den amerikanske opstilling af missiler i Europa herunder i Vesttyskland. 74 Det synes plausibelt, at denne magtdemonstration fra amerikanernes side har fø rt til RAF s fornyede syn på Vesttyskland, på samme må de som den kolde krigs afslutning skabte forskydninger i gruppens ideologi i starten af 1990 erne. Konflikten mellem USA og USSR fik mindre betydning i RAF s samlede verdensbillede, og amerikanerne så s derfor ikke læ ngere som en afgø rende faktor i vesttysk politik. Vejen var i stedet banet for, at den tyske fortid kunne spille en signifikant rolle i forhold til tidligere. Samfundet skulle nu i hø jere grad forklares ud fra nationalsocialismens arv en tolkningsramme, der kunne fungere uafhæ ngigt af den kolde krig. Koldkrigsperspektivet synes ligeledes givtigt at anlæ gge på udviklingslinjerne i RAF s selvforstå else. Fra 1970 til 1981 skabte RAF en os og dem -dikotomi, der skarpt afgræ nsede gruppen fra andre. Som avantgarde eller revolutionæ rt subjekt spillede man en enestå -ende rolle i revolutionen, hvorfor man reelt set ikke havde behov for samarbejde. At RAF har haft denne tankegang synes må ske med nutidens ø jne naivt, men det er vigtigt at have in mente, at tankerne om, at man med voldelig aktivisme og ikke-parlamentariske midler kunne æ ndre verden, i 1960 erne var konsoliderede hos nogle grupper specielt hos universitetsungdommen, men også tidens filosoffer, fx. Herbert Marcuse, der efter urolighederne i Paris i 1968 havde udrå bt de studerende til avantgarde, og nobelprisvinderen Jean-Paul Sartre, der i 1975 besø gte en ræ kke fæ ngslede RAF-medlemmer i Stammheim-fæ ngslet i Stuttgart. RAF fulgte så ledes et allerede veludgravet spor. At RAF i 1982 udvidede sit grundlag for samarbejde og begyndte at betragte sig selv i et mindre ophø jet lys, var ej heller kuriø st. Gruppen havde kun fundet sporadisk opbak-

16 78 ARBEJDERHISTORIE NR ning på den alleryderste venstreflø j, og den folkelige forankring var udeblevet. Politisk isolation og manglende resultater kan derfor have væ ret å rsagerne til, at man sø gte nye muligheder for kooperation. En anden udvikling, der kan bidrage til en forklaringsmodel, er, at den radikale venstreflø j i starten af 1980 erne var stæ rkt fragmenteret. Mobiliseringen skete nu primæ rt igennem fredsbevæ gelserne, der ikke var klassiske politiske bevæ gelser, men snarere protestbevæ gelser, der fandt deres raison d etre i kampen mod atomvå ben og oprustning, der som næ vnt fandt sted i startfirsernes tilspidsning af den kolde krig. 75 For aktø rer på venstreflø jen kan samarbejde derfor have virket som en stø rre nø dvendighed en tidligere. På samme baggrund skal de udvidede samarbejdsflader efter Murens fald tolkes. Kapitalismens endelige sejr marginaliserede den vesttyske venstreflø j yderligere, og det er plausibelt at forklare RAF s ø gede kooperationsvillighed som et resultat heraf. Afslutningsvist synes det relevant at brede konklusionen ud og perspektivere i forhold til den i indledningen skitserede problematik omkring politisering og domsfæ ldelse i forskningen i forhold til RAF. Skæ res ind til benet, kan man spore to skoler i debatten. Den fø rste skole omfatter bl.a. Mario Krebs og Alexander Straßner og er kendetegnet ved, at man fokuserer på det moralske aspekt. Udgangspunktet er volden og det faktum, at RAF havde adskillelige menneskeliv på samvittigheden, mens gruppens idesystem vies en mere marginal plads. Den anden skoles optik, som er grundsatsen i denne artikel, retter sig i hø jere grad mod terrorismens ideologi og negligerer i hø jere grad det moralske aspekt. Den norske samfundsforsker, Jan Oskar Engene, kan næ vnes som en af skolens fortalere. Engene har i en bred, komparativ fremstilling om terrorismen i Europa efter 1945 nå et konklusionen, at terrorismen drives af de samme problemstillinger, som driver det parlamentariske politiske system. For Engene er voldsanvendelsen m.a.o. ikke terrorismens primæ re aspekt. Samme tilgang plæ derer idehistoriker Mikkel Thorup for. Han læ gger væ gt på, at terror forklares med politik, og det er en strategi, der vælges inden for rammerne af det mulige og ønskelige som set fra voldsaktørens synspunkt. 76 At volden er rationel, er ikke, at den er god, men derimod, at den på baggrund af reelle overvejelser er blevet valgt som strategi. For at kunne forstå et så dant strategivalg er den fortæ lling, voldsudø veren skaber for at legitimere sin handling, vigtig. Om den er forkert eller ej, er ikke det vigtigste det er der-imod, at den giver et moralsk grundlag at handle på. 77 Tror man vitterligt, at kapitalismen eller amerikanerne er i fæ rd med at kvæ le menneskene, er handling på kræ vet, hvis man skal kunne forsvare sin moral. Så - ledes er det sæ rdeles meningsfyldt at fokusere mindre på terrorismens voldsudø velse og i stedet kaste lys over det, grupper som RAF tror de gø r, hvor amoralsk og realitetsforladt det end må tte synes. Bag volden ligger i reglen et reelt ø nske om forandring en forhå bning om, at man kan gø re verden til et bedre sted. Dette var også tilfæ ldet for RAF. Noter 1. Interview med tidl. forbundskansler Helmut Schmidt. Citatet stammer fra dokumentarudsendelsen In Love with Terror, der blev sendt fø rste gang på BBC 4 i juli Merkl, Peter, West German Left-Wing Terrorism i Crenshaw, Martha (Ed.), Terrorism in Context, Pennsylvania, The Pennsylvania State University Press, 1995, s. 195ff. 3. Fetscher, Iring, Analysen zum Terrorismus bd. 1, Opladen, Westdeutscher Verlag, 1981, s Krebs, Mario, Ulrike Meinhof Ein leben im Wiederspruch, Hamburg, Rohwolt, 1988, s. 216 og Straßner, Alexander, Die dritte Generation der Roten Armee Fraktion, VS Verlag fü r Sozialwissenschaft, 2003, s. 342 og s.377ff. 6. Fetscher, Iring Analysen zum Terrorismus bd. 1, Opladen, Westdeutscher Verlag, Sø rensen, Anne, Terrorisme, Århus, 2003, s.114ff. 8. Sø rensen, Anne, Stasi og den vesttyske terrorisme, Århus, Århus Universitetsforlag, 2006, s Della Porta, Donnatella, Social Movements, political violence, and the state,, Cambridge University Press, 1995, s Sø rensen, Anne, Stasi og den vesttyske terroris-

17 DEMOKRATI I ARBEJDSLIVET SET I ET HISTORISK-SOCIOLOGISK PERSPEKTIV 79 me, Århus, Århus Universitetsforlag, 2006, s Ibid., s Gö rtemaker, Manfred, Kleine Geschichte der Bundesrepublik Deutschlands, Frankfurt am Main, Fischer, 2005, s.247ff. 13. Rojahn, Christoph, Left-Wing terrorism in Germany. The Aftermath of Ideological Violence i Conflict Studies 313, Warwickshire, Research Institute for the Study of Conflict and Terrorism, 1998, s Sø rensen, Anne, Stasi og den vesttyske terrorisme, Århus, Århus Universitetsforlag, 2006, s Straßner, Alexander, Die dritte Generation der Roten Armee Fraktion, VS Verlag fü r Sozialwissenschaft, 2003, s. 78ff Die Aktion des >>Schwarzen September<< in Mü nchen (November 1972) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s. 152 og Ibid., s. 157f 19. Ibid., s Dem Volk dienen (April 1972) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Sprengstoffanschlag auf den Oberbefehlshaber der NATO General Alexander Haig (25. Juni 1979) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s An die, die mit uns kä mpfen (Januar 1986) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Fü r die Einheit der Revolutionä re in Westeuropa (Januar 1985) i RAF, Texte und Materialen, ID- Verlag, 1997, s Bombenanschlag auf das Hauptquartierder[sic] US Air Force in Europa in Ramstein (31. August 1981) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s. 288f. 25. An die, die mit und Kä mpfen (Januar 1986) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s. 358 og Hungerstreikerklä rung vom 6. Februar (6. Februar 1981) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Anschlag auf Gerold von Braunmü hl (10. Oktober 1986) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Anschlag auf Hans Neusel (29 Juli 1990) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Wir wollen eine offene Diskussion unter allen, die hier um Verä nderungen kä mpfen (August 1992) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s. 441 og Ü ber den bewaffneten Kampf in Westeuropa (Maj 1971) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Die Aktion des >>Schwarzen September<< in Mü nchen (November 1972) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Dem Volk dienen (April 1972) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Sprengstoffanschlag auf das Springer-Hochhaus in Hamburg (20. Maj 1972) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Bombenanschlag auf das Hauptquartierder[sic] US Air Force in Europa in Ramstein (31. August 1981) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Entfü hrung von Hanns-Martin Schleyer i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Hungerstreikerklä rung vom 6. Februar 1981 i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Anschlag auf Detlef Carsten Rohwedder (4. April 1991) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Gö rtemaker, Manfred, Kleine Geschichte der Bundesrepublik Deutschlands, Frankfurt am Main, Fischer, 2005, s Hungerstreikerklä rung vom 13. September 1974 i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s. 191 og Hungerstreikerklä rung vom 20. Dezember 1984 i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Dem Volk dienen (April 1972) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Ibid., s Die Aktion des >>Schwarzen September<< in Mü nchen (November 1972) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Ü ber den bewaffneten Kampf in Westeuropa (Maj 1971) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Anschlag auf Karl Heinz Beckurts (9. Juli 1986) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Anschlag auf Alfred Herrhausen (2. Dezember 1989) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s. 391 og Anschlag auf Hans Neusel (29. Juli 1990) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Anschlag auf den Knast Weiterstadt (30. Marts 1993) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s. 456f. 47. RAF, Auflö sungserklä rung (1998). Erklæ ringen findes i sin fulde læ ngde på hjemmesiden 48. Entfü hrung von Hanns-Martin Schleyer (6. September 1977) I RAF, Texte und Materialen, ID- Verlag, 1997, s Das Konzept Stadtguerilla (April 1971) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Ü ber den bewaffneten Kampf in Westeuropa (Maj 1971) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Ibid., s Fetscher, Iring, Analysen zum Terrorismus bd. 1, Opladen, Westdeutscher Verlag, 1981, s. 108f. 53. Aktion des >>Schwarzen September<< in Mü n- chen (November 1972) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s. 175

18 An die, die mit uns kä mpfen (Januar 1986) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Anschlag auf Detlef Karsten Rohwedder (4. April 1991) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Die Rote Armee aufbauen (Juni 1970) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Ü ber den bewaffneten Kampf in Westeuropa (Maj 1971) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Dem Volk dienen (April 1972) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Aktion des >>Schwarzen September<< in Mü n- chen (November 1972) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Guerilla, wiederstand und antiimperialistische Front (Maj 1982) i RAF, Texte und Materialen, ID- Verlag, 1997, s Das Konzept Stadtguerilla (April 1971) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Aktion des >>Schwarzen September<< in Mü n- chen (November 1972) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Tonbandprotokoll von dem Teach-in der Roten Hilfe (Maj 1972) i RAF, Texte und Materialen, ID- Verlag, 1997, s Das Konzept Stadtguerilla (April 1971) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Dartnell, Michael Y., Action Directe. Ultra-Left Terrorism in France , London, Frank Cass, 1995, s. 116f. 66. Erschießung von Ernst Zimmerman (Februar 1985) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Anschlag auf die Rhein-Main-Air-Base (8. August 1985) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Anschlag auf Karl Heinz Beckurts (9. Juli 1986) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s An die, die mit uns kä mpfen (Januar 1986) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Sø rensen, Anne, Stasi og den vesttyske terrorisme, Århus, Århus Universitetsforlag, 2006, s Wir wollen eine offene Diskussion unter allen, die um Verä nderungen kä mpfen (August 1992) i RAF, Texte und Materialen, ID-Verlag, 1997, s Sø rensen, Anne, Stasi og den vesttyske terrorisme, Århus, Århus Universitetsforlag, 2006, s. 217f. 73. Ball, Simon, The Cold War An International History , London, Arnold, 2004, s McCauley, Martin, Russia, America and the Cold War, Harlow, Pearson Longman, 2008, s Gö rtemaker, Manfred, Kleine Geschichte der Bundesrepublik Deutschland, Frankfurt am Main, Fischer Taschenbuch Verlag, 2005, s. 227f. 76. Thorup, Mikkel, Pirater, Terrorister og Stater, Århus, Klim, 2008, s Interview med Mikkel Thorup bragt på Politikens hjemmeside d. 6. januar CE /idhistoriker-terror-er-blot-politik-med-andre-midler/ Abstract Christian Holm Christiansen: The Thinking of Terrorism?, Arbejderhistorie 3/2011, s The traditional approach to the German leftwing terrorist group Red Army Fraction (RAF) focuses almost unilaterally on the acts of violence the group perpetrated and pays less attention to the group s belief system, which leads to politicization and judgement of the group. This article examines the lines of development in the ideology of the group and argues, just as historian Mikkel Thorup, that terrorism only is a way of making politics. Examined are two ideological areas how the RAF related to the surrounding society, i.e. the Federal Republic of Germany (FRG), and the groups self perception. The analysis argues that RAF by no means was bound by a static ideological concept, but managed to change their viewpoints along their 28 years of existence. Early on RAF viewed the FRG as autonomous but around 1979 the perception changed and the FRG was considered subject to the USA. After the fall of the Berlin Wall they once again returned to their original ideological stand. The groups self perception follows a somewhat similar pattern. From 1970 up until 1982 the group considered itself a vanguard that through acts of violence could mobilize the general population and thereby create a revolution. In time this perception was transformed, and in the end RAF tried to cooperate with groups that earlier on were deemed unfit to partake in the revolution. Christian Holm Christiansen, cand.mag. i Historie fra AAU, ARBEJDERHISTORIE NR

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Undersøgelsens design og metode... 4 Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV... 8 Danske virksomhedernes

Læs mere

Arbejderbevæ gelsen er international. Den

Arbejderbevæ gelsen er international. Den 41 FAGLIG INTERNA- TIONALISME FØR ANDEN VERDENS- KRIG Første del: Organisering af arbejdernes internationale solidaritet Af Knud Knudsen For mange socialister stod den internationale arbejderbevægelses

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

FRA OMSORG TIL RESSOURCER

FRA OMSORG TIL RESSOURCER FRA OMSORG TIL RESSOURCER JANNE HEDEGAARD HANSEN LEKTOR, PH.D. DPU, ÅRHUS FORHOLDET MELLEM POLITIK OG PÆDAGOGIK Socialpæ dagogisk arbejde er underlagt politisk formulerede mål - lovgivning Socia lpæ da

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Fællesskab giver muligheder Ekstraordinær kongres 2003 Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Den 7.

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Combo Crunch. fitnessfaq.info

Combo Crunch. fitnessfaq.info Combo Crunch fitnessfaq.info Kombinationsboksen stykket læ gges væ gt på både den øvre og nedre region af maven. Selvom den fulde læ ngde af musklen er indgåelse af kontrakter, skal den øvelse skal udføres

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret TERP SPEJDERCENTER Terpinfo 2002 - Stort og små t om centret Kæ re læ ser! Denne vejledning er blevet til udfra et ø nske om at såvel kendinge som nye på stedet kan få en mæ ngde praktiske og mindre praktiske

Læs mere

Luxemburg-biografien fra

Luxemburg-biografien fra 106 ANMELDELSER Anmelderredaktion: Anders Dalsager Chris Holmsted Larsen Svend Rybner Thomas Wegener Friis Rosa Luxemburg idé og handling Paul Frölich: Rosa Luxemburg idé og handling. Forlaget Solidaritet.

Læs mere

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r.

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Vi synes, det er en god ide med differentieret tilbud til błrn med s rlige behov, b de i.f.t. det enkelte barns behov, familiens łnsker samt i.f.t.

Læs mere

Muligheden for at få en tilstræ kkelig

Muligheden for at få en tilstræ kkelig 1 DET DAGLIGE BRØD VAR IKKE NOK Af Tine Jensen Tine Jensen modtog Arbejderhistorieprisen 2010 for specialet Et æ ble om dagen... En undersøgelse af landarbejdernes ernæringsforhold og den fysiske påvirkning

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

DET DANSKE MIRAKEL HVAD KAN VI LÆRE? Oplæg til Forskningspolitisk seminar 3. november 2014

DET DANSKE MIRAKEL HVAD KAN VI LÆRE? Oplæg til Forskningspolitisk seminar 3. november 2014 DET DANSKE MIRAKEL HVAD KAN VI LÆRE? Oplæg til Forskningspolitisk seminar 3. november 2014 Kaare Aagaard Seniorforsker Dansk Center for Forskningsanalyse Aa rhus Universitet DISPOSITION Det danske mirakel

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Omstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse

Omstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse Omstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Alle 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund

Læs mere

6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH

6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH .LUNHPLQLVWHULHW Frederiksholms Kanal 21, Postboks 2123, DK 1015 København K Tlf.: 33 92 33 90 Fax: 33 92 39 13 e-post: km@km.dk 6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds)

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Underretningsskabelon udkast 19-1-2011 Barnets navn Personnummer Adresse Mor/far/for ldremyndighed Personnummer For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Hvad har foranlediget underretningen?

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Fagforeningsuddannelse hæ nger ulø seligt

Fagforeningsuddannelse hæ nger ulø seligt 16 FAG- FORENINGS- UD- DANNELSE en nøgle til fagbevægelsens fremtid? Af Finn M. Sommer Den fordistiske samarbejdspagt etableret efter 2. verdenskrig mellem arbejdsgivere og fagbevægelse er i krise og måske

Læs mere

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur 1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur Forslaget til den ny juniorklub- og ungdomsklubstruktur har v ret sendt i hłring hos de berłrte institutioner i perioden fra 16. marts

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU /DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrunden for undersøgelsen 2. Hovedindtrykket af undersøgelsen 3. Tidligere undersøgelser 4. Deltagerne i undersøgelsen

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. juni 2011 Udf rdiget af: Bjarne Vejrup Vedrłrende: Udviklingen i HK og AC ansatte 2008-2011 Notatet sendes/sendt til: Direktionen og Kresten

Læs mere

Indhold. Forord 7 Hjerte 9 Længsel 53 Pilgrim 77 Fortælling 123. Kongen 161

Indhold. Forord 7 Hjerte 9 Længsel 53 Pilgrim 77 Fortælling 123. Kongen 161 Indhold Forord 7 Hjerte 9 Længsel 53 Pilgrim 77 Fortælling 123 Ordet 133 Kongen 161 »Og alle dem, der dansede, blev anset for at være gale af dem, der ikke kunne høre musikken.«fr. Nietzsche Forord Mit

Læs mere

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold.

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold. Min vej ud af medmisbruget af Hanne Heger En bog om misbrug for os alle... Hanne Heger Min vej ud af medmisbruget 20 år med en alkoholiker 142 sider Kr. 199 Borgens Forlag Hanne Hegers bog er en gave til

Læs mere

Reklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009.

Reklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009. Reklamepolitik Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009. Reklamepolitik Indledningsvist redegłres for de muligheder og begr nsninger loven

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Overfø rsel af LP-Bå nd-minidisk til CD

Overfø rsel af LP-Bå nd-minidisk til CD 1 Overfø rsel af LP-Bå nd-minidisk til CD (Kort vejledning i overfø rsel af analog lyd til CD) Version 1.1 20. januarr 2002 Sø ren Rich. Christensen Indledning... 2 Oversigt over processen... 3 Indspilning...

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Kontoret for børn og unge mv., Social og Psykiatriforvaltningen i Viborg Amt Januar 2006 Projektleder Lisbeth Ørtenblad

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ

Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ Af: 'DQLHO*ROHPDQ +YDGHUHQ/HGHUJMRUWDI" Intelligens og faglig viden er vigtige kvaliteter, men emotionel intelligens er alfa og omega indenfor ledelse. Enhver

Læs mere

K om pet enc e- c ent ret i en. folk esk ole

K om pet enc e- c ent ret i en. folk esk ole K om pet enc e- c ent ret i en rum m elig folk esk ole Pædagogisk Psyk ologisk Rådgivning 2003 Forord.RPSHWHQFHFHQWUHWLHQUXPPHOLJVNROH er tænkt som en fortsættelse af skriftet Fra støttecenter til kompetencecenter,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Brugervejledning. ADVARSEL: Voksensamling nødvendig.

Brugervejledning. ADVARSEL: Voksensamling nødvendig. Brugervejledning X580 EN14619 Class A Læ s og forstå denne vejledning, før du lader dit barn bruge dette produkt! Hvis du har brug for hjæ lp, skal du kontakte din forhandler. ADVARSEL: Voksensamling nødvendig.

Læs mere

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur Notat Forvaltning: Błrn, Skole og Kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. april 2011 Udf rdiget af: Bitten Laursen Vedrłrende: Uddannelsesstrategi for 5 kommuner Notatet sendes/sendt til: Arbejdsgruppen Uddannelsesstrategi

Læs mere

Regional Udvikling. Bilag til punkt 3. Kattegatforbindelsen - kattegatkomité. Udvalget for kollektiv trafik og det regionale rutenet

Regional Udvikling. Bilag til punkt 3. Kattegatforbindelsen - kattegatkomité. Udvalget for kollektiv trafik og det regionale rutenet Regional Udvikling Bilag til punkt 3. Kattegatforbindelsen - kattegatkomité. - Kommissorium for kattegatkomitéen - Medlemmer af kattegatkomitéen - Pjece om Kattegatforbindelsen - Statements for en fast

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

I. Indledning. Indledning

I. Indledning. Indledning I. Indledning I det tidlige forår 1982 mødtes en håndfuld medlemmer af den vesttyske venstreorienterede terrorgruppe Rote Armee Fraktion i nogle dage med ansatte fra den østtyske sikkerhedstjeneste Stasi.

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

USA, Vesten og resten

USA, Vesten og resten 1 USA, Vesten og resten Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 USA, Vesten og resten Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Først grundbehov, så handel og religion USA og Vesten

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Til læreren. God rejse! Elevaktiviteter til Hallo Berlin med klassen på tur. Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013

Til læreren. God rejse! Elevaktiviteter til Hallo Berlin med klassen på tur. Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Elevaktivite ter 1 Elevaktiviteter til Hallo Berlin med klassen på tur Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos: Forside: Omslag Hallo Berlin med klassen på tur Side 3: Tiergarten/visitBerlin/Scholvien

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Udarbejdet af Inger Kruse Andersen 18. januar 2010 1 1. Indledning Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at oms tte sukkerstof

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

I forbindelse med min forskning i emnet

I forbindelse med min forskning i emnet 100 ARBEJDERHISTORIE NR. 3 2011 LAMONT LIBRARY: EN GULD- GRUBE AF RUSSISK DANICA I BOSTON Af Kim Frederichsen Denne artikler beskriver samlingerne af russiske arkivalier med relevans for Danmark Danica

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Fedt for Fight. - skolestarter. Evalueringsrapport med fokus på familiernes udbytte. Aarhus Kommune. Børn og Unge

Fedt for Fight. - skolestarter. Evalueringsrapport med fokus på familiernes udbytte. Aarhus Kommune. Børn og Unge Fedt for Fight - skolestarter Evalueringsrapport med fokus på familiernes udbytte Aarhus Kommune Børn og Unge Fedt for Fight - skolestarter Evalueringsrapport med fokus på familiernes udbytte Udgiver:

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Stadsarkitektens kontor Byplanafdelingen Rådhuset Postboks 32 Århus d. 26-4-2003 8100 Århus C

Stadsarkitektens kontor Byplanafdelingen Rådhuset Postboks 32 Århus d. 26-4-2003 8100 Århus C Jan Larsen Kornmodsbakken 176 8210 Århus V Tlf. 8675 0319 E-mail: info@udvandrerne.dk Stadsarkitektens kontor Byplanafdelingen Rådhuset Postboks 32 Århus d. 26-4-2003 8100 Århus C,QGVLJHOVHPRGIRUVODJWLOORNDOSODQ%ROLJRJHUKYHUYVRPUnGHYHG6RPPHUYHMRJ9LERUJYHML

Læs mere