Resultatrevision 2013 for Jobcenter Holstebro Indhold

Transkript

1 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Holstebro Indhold 1. Indledende og sammenfattende bemærkninger Beskæftigelsesministerens mål Ministerens mål 1 - Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Ministerens mål 2 - Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Ministerens mål 3 - Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Udviklingen i antallet af personer på offentlige forsørgelsesydelser Besparelsespotentiale Opfølgning på den politiske aftale om tilskud til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene Bilag 1. Resultatoversigt Bilag 2. Disse kommuner indgår i klyngerne Bilag 3. Udvalgte nøgletal vedr. forsørgelsesydelser, varighed og niveau

2 1. Indledende og sammenfattende bemærkninger. Indledning. Resultatrevisionen har til formål at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Det sker bl.a. ved at sammenholde resultaterne i det forløbne år med resultaterne i tidligere år og med resultaterne i andre jobcentre. Indholdet i resultatrevisionen er i store træk fastlagt via lovgivning. Det betyder bl.a., at Holstebro skal sammenlignes med såkaldt klyngekommuner som Holstebro ifl. Styrelsen for Arbejde og Rekruttering (STAR) deler rammevilkår med. Det bemærkes, at klyngekommunerne er ændret ultimo Afhængig af, hvilke ydelseskategori der ses på, indgår kommunerne i forskellige klynger. Samtidig er datagrundlaget der ligger til grund for målingerne ikke fuldt ud konverteret til de nye klyngekommuner. Derfor er de klynger der henvises til i resultatrevisionen ikke identiske. Af hensyn til læsevenligheden er der imidlertid ikke sondret mellem de forskellige klynger. Både nye og gamle klynge fremgår af bilag 2. Indsats, resultater og udfordringer. Indsatsen i Jobcenter Holstebro har i 2013 generelt befundet sig på et tilfredsstillende niveau. Der kan bl.a. peges på følgende forhold. Beskæftigelsesministerens mål 1 vedr. flere unge under 30 år uden uddannelse skulle påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobcenteret egne målinger viser, at flere kontanthjælpsmodtagere overgik til ordinær uddannelse i 2013, end tilfældet var i Samtidig er andelen af unge som er på offentlig forsørgelse lavere i Holstebro end i klyngekommunerne unge var i 2014 på offentlig forsørgelse i Holstebro. Havde andelen af unge på offentlig forsørgelse været som i sammenlignelige kommuner, havde antallet været knap unge. Beskæftigelsesministerens mål 2. vedr. begrænsning af tilgangen til førtidspension. I overensstemmelse med intentionerne i førtids- og fleksjobreformen er tilgangen til førtidspension reduceret. Tilgangen til førtidspension var i 2013 på 81 personer, svarende en reduktionen på 24 % fra 2012 til Borgere på førtidspension udgjorde 8,5 % af arbejdsstyrken i Holstebro mod 9,1 % i kommuner med samme rammevilkår. Omvendt er tilgangen til fleksjob øget betydeligt fra 178 påbegyndte forløb i 2012 til 220 påbegyndte forløb i Blandt andet har samarbejdet med foreningen Code of Care betydet at Holstebro er blandt de kommuner, som har været hurtigt til at implementere fleksjobreformen. Beskæftigelsesministerens mål 3 vedr. langtidsledigheden. Langtidsledigheden er samlet set faldet 23 % det seneste år. Det er et større fald end for klyngen, hvor faldet var på 13 % og for regionen (17 %). Andelen af arbejdsstyrken som var langtidsledige i 2013 var samtidig lavere i Holstebro end i klyngekommunerne og i regionen. Det samlede antal offentligt forsørgede borgere i Holstebro udgjorde i december fuldtidspersoner excl. efterløn, folkepension og SU. Der er i forhold til 2012 tale om et fald på 5 %. Udviklingen er på niveau med klyngekommunerne. Størst fald var der for a-dagpengemodtagere og førtidspensionsmodtagere. 2

3 En opgørelse af det såkaldte besparelsespotentiale viser at Holstebros udgifter til forsørgelsesydelser samlet set er 40. mio. kr. lavere end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår. SFI - Det Nationale Forskningscenter For Velfærd har ud fra de enkelte jobcentres rammevilkår beregnet en værdi for andel af året, hvor befolkningen mellem 16 og 66 år i jobcenteret forventes at modtage hhv. a-dagpenge, kontanthjælp mv, sygedagpenge og permanente ydelser. Jobcenterets besparelsespotentiale beregnes på baggrund af, hvor stor andel af året befolkningen i jobcenteret rent faktisk modtog en given forsørgelsesydelse sammenlignet med den andel af året, hvor borgerne ifølge SFI s beregninger forventes at modtage den pågældende forsørgelsesydelse. Opgørelsen viser, at kun for permanente forsørgelsesydelser (fleksjob, førtidspension og ledighedsydelse) har Holstebro flere borgere end beregnet på offentlige ydelser. Besparelsespotentialet for disse ydelser kan ifl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opgøres til 5,3 mio. kr. For a-dagpenge og kontanthjælp sparer Holstebro 44 mio. kr. Men der er fortsat udfordringer, som primært vedrører: Opkvalificering af ledige, så de besidder kompetencer, som efterspørges af virksomhederne. Holstebro risikerer på linje med andre kommuner at komme i en situation med mangel på arbejdskraft på visse fagområde, bl.a. fordi arbejdsstyrken falder. Samtidig er der risiko for at kommunen fortsat vil have mange ledige på offentlig forsørgelse, fordi de mangler nødvendige kompetencer. I 2013 har der været et betydeligt fald i antallet af ledige, som var klar til arbejdsmarkedet, mens antallet af ledige, som skal have en større eller mindre indsats for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet er steget. Jobcenter Holstebro har i forhold til andre kommuner et tæt samarbejde med virksomhederne. Det gælder også i forhold til opkvalificering m.v. via løntilskud og virksomhedspraktik. Andelen af kommunens virksomheder som i 2013 havde en borger i løntilskud eller virksomhedspraktik var imidlertid lidt lavere i 2013 end i Fokus på en fortsat afbalanceret tilgang til fleksjob, så de der evt. på sigt kan komme i ordinær beskæftigelse understøttes via andre indsatser, og de der har brug for et fleksjob for at vende tilbage til arbejdsmarkedet benytter denne ordning. Fokus på metodeudvikling, som effektivt bringer borgere på offentlige forsørgelsesydelser i job og uddannelse. Holstebro klarer sig godt i forhold til sammenlignelige kommuner. Nøglen til at sikre, at dette fortsat er tilfældet er bl.a., at jobcenteret løbende har fokus på metoder, der afkorter vejen fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse. 3

4 2. Beskæftigelsesministerens mål Ministerens mål 1 - Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mål. Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på 25 % pct, svt. en stigning på 1procentpoint fra december 2011 til december Resultat. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst at det af tekniske årsager desværre ikke er muligt følge op på om målet er realiseret. Jobcenterets bemærkninger Jobcentrets egne målinger viser, at der fra 2012 til 2013 har været en stigning i antallet af unge, som stopper deres kontanthjælpsforløb, for at påbegynde et uddannelsesforløb. I 2012 var antallet ifl. opgørelserne 204 og i 2013 var antallet 226. Det er ikke muligt at opgøre tilsvarende tal for unge a-dagpengemodtagere. Med kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014 er der kommer endnu mere fokus på at alle unge skal påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobcenter Holstebro vil med relevante samarbejdspartnere primært have fokus på. At styrke samspillet mellem Jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og folkeskole m.v. med henblik på at yde en helhedsorienteret indsats for de unge, som har behov herfor. At tilrettelægge en indsats som reducerer frafaldet på ungdomsuddannelserne. I forhold til den samlede ungegruppe på offentlige forsørgelsesydelser havde Holstebro i fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, heraf knap 500 på kontanthjælp, ca. 250 på a-dagpenge og 350 på øvrige forsørgelsesydelser. I forhold til 2012 er der tale om en beskeden reduktion på 0,4 %. Tabel 1. Unge under 30 år. På offentlig forsørgelse. Antal og andel af arbejdsstyrken i Holstebro 2013 Klyngen (nye) Antal Andel af arbejdsstyrken Andel af arbejdsstyrken Ydelsesgrupper i ,1% 20% alt A-dagpenge 245 3,8% 5,0% Revalidering 9 0,1% 0,4% Forrevalidering 13 0,2% 0,4% Sygedagpenge 104 1,6% 1,4% Fleksjob 32 0,5% 0,3% Ledighedsydelse 20 0,3% 0,1% Førtidspension 124 1,9% 2,3% Kontanthjælp 490 7,6% 10,0% Blandt de 26 nye klyngekommuner havde Holstebro den næst-laveste andel af unge på offentlig forsørgelse. I Holstebro var 16 % af arbejdsstyrken blandt de unge på offentlig forsørgelse. Gennemsnittet for klyngekommunerne er 20 %. Særligt for kontanthjælp og a- dagpenge er andelen lavere i Holstebro. 4

5 2.2. Ministerens mål 2 - Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Mål: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 85 personer i december 2013 (rullende år), svt. et fald på 58 pct. fra december 2012 til december Resultat. Tilgangen til førtidspension var i personer. Jobcenterets bemærkninger. Tilgangen til førtidspension er i Holstebro faldet 24 % fra 2012 til For klyngen og for regionen var reduktionen i gennemsnit 42 %. Tabel 2. Førtidspension. Udvikling i tilgangen og andel af arbejdsstyrken som befinder sig på ydelsen. Tilgang i 2013 (Antal) Holstebro Ændring i tilgang fra 2012 til 2013 (%) Klyngen Holstebro (Gl.) Regionen Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år 2013 (%) Holstebro Klyngen (Ny) Regionen Førtidspension % - 42 % - 42 % 8,6 % 9,4% 9,2 % Andelen af arbejdsstyrken som modtager førtidspension udgør i Holstebro 8,6 %. For klyngen er andelen 9,4 % og for regionen 9,2 %. Den markante udvikling skal ses i sammenhæng med førtids-og fleksjobreformen, der trådte i kraft primo Reformen lægger op til at færre skal tilkendes førtidspension, herunder kan under 40-årige som udgangspunkt ikke tilkendes førtidspension. I stedet skal alle udsatte tilbydes en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats, bl.a. i form af ressourceforløb. Ligeledes skal fleksjob med få timer erstatte førtidspension. Jobcenter Holstebro har hurtigt implementeret denne tankegang. Således har: 35 personer fået tilkendt et ressourceforløb. Det svarer til 1,7 % af tilkendelserne på landsplan, hvor den naturlige andel er ca. 1,0 %. 214 personer har fået tilkendt et fleksjob. Det svarer til 1,8 % af tilkendelserne på landsplan, hvor den naturlige andel er ca. 1,0 %. Jobcenter Holstebro prioriterer herudover en tidlig og tværfaglig indsats for kontanthjælpsog sygedagpengemodtagere, hvorfra hovedparten af tilgangen til førtidspension kommer. Der er herunder løbende fokus på metodeudvikling bl.a. i forhold til brugen af ressourceforløb. 5

6 2.3. Ministerens mål 3 - Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Mål. Antallet af langtidsledige skal begrænses til 360 personer i december 2013, svt. et fald på 18 % pct. fra december 2012 til december Resultat. Holstebro havde 278 langtidsledige i december 2013, svt. til et fald på 23 %. Heraf udgør a-dagpengeledige 158 og kontanthjælpsmodtagere 120. Jobcenterets bemærkninger. Langtidsledigheden er samlet set faldet 23 % det seneste år. Det er et større fald end for klyngen, hvor faldet var på 13 % og for regionen (-17 %). Tabel 3. Langtidsledige. Antal personer, ændringer og andel. Holstebro Sammenligningsgrundlag Klyngen Regionen Fuldtidspersoner i alt dec Ændring i antal fra dec til dec (%) -23 % -13 % -17 % Langtidsledigheden er faldet markant for a-dagpengemodtagere (- 51%). Omvendt er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere steget fra 51 til 120, svarende til en stigning på 233 %. Den store stigning skyldes ud over det lave udgangspunkt - blandt andet, at nogle dagpengemodtagere har mistet dagpengeretten, bl.a. som følge af den afkortede dagpengeperiode. Mange, som har mistet dagpengeretten er i stedet overgået til kontanthjælp eller til særlig uddannelsesydelse. Disse figurerer i langtidsledighedsstatistikken som kontanthjælpsmodtagere. Afslutningsvis bemærkes at andelen alle af alle bruttoledige, som bliver langtidsledige, er lavere i Holstebro (25,6%) end for klyngen (26,7%) og regionen (25,8 %). Størst risiko for langtidsledighed ses hos borgere af anden etnisk herkomst end dansk, borgere over 45 år og borgere med lavt uddannelsesniveau. Fokus i indsatsen i forhold til forebyggelse og bekæmpelse af langtidsledighed er en tidlig screening af alle ledige m.h.p. identificering af ledige i risikogruppen, en tidlig aktiveringsindsatsindsats og en håndholdt indsats som kendt fra akut-perioden. 6

7 2.4. Ministerens mål 4 - Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Mål og resultater. 1. Mål. Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges i forhold til Det vil sige at antallet af virksomheder hvor Jobcenteret har en person i virksomhedspraktik eller løntilskud skal øges. 1. Resultat. Samarbejdsgraden er samlet faldet fra 33 % til 31 %. For a- dagpengemodtagere er andelen faldet fra 25 % til 20 %, mens andelen for kontanthjælpsmodtagere er steget fra 18 % til 21 %. 2. Mål. Jobcentret skal i samarbejde med virksomhederne sikre ledige den fornødne opkvalificering til det ordinære arbejdsmarked. Andelen af kontanthjælpsmodtagere (match 1,2 og 3) og a-dagpengemodtagere som aktiveres i virksomhederne fastholdes på niveauet for Resultat. Andelen af aktiveringsforløb, som finder sted i virksomhederne (virksomhedspraktik, løntilskud og jobrotation) er øget fra 44% i 2012 til 46% i Mål. Jobcenter Holstebro vil indgå i et samarbejde med VEU-center MidtVest. En del af samarbejdet vil bestå i at gennemføre sambesøg på i alt 50 virksomheder med henblik på at give en samlet orientering om mulighederne for efteruddannelse med benyttelse af jobrotationsordningen. 3. Resultat. I 2013 har de jobkonsulenter som har været ansvarlige for jobrotation gennemført mange fælles besøg med VEU-centret i virksomhederne. Antallet har dog ikke helt nået 50 fælles besøg. Samarbejdet har gennem hele 2013 fungeret rigtigt godt, og der sparres med VEU-centret, ligesom der fortsat afvikles fælles virksomhedsbesøg. Jobcenterets bemærkninger. Samarbejdet med virksomhederne har generelt udviklet sig tilfredsstillende i Den faldende samarbejdsgrad skal ses i lyset af, at antallet af a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i 2013 samlet set faldet 6 % i Alt andet lige er det derfor naturligt at samarbejdsgraden reduceres. Jobcenteret har imidlertid fortsat et mål om at udvide antallet af virksomheder, hvor ledige opkvalificeres og bringes tættere på job. 7

8 3. Udviklingen i antallet af personer på offentlige forsørgelsesydelser. Nedenfor fremgår for en række forsørgelsesydelsers vedkommende niveau, udvikling og sammenligning med klynge-kommuner. Tabel 4. Forsørgelsesgrupper. Forsørgelsesgrupper Periode Den beskæftigelsespolitiske udfordring for jobcenteret kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser, og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Niveau Antal Ift. måneden før, pct. Udvikling Ift. samme måned året før, pct. Sammenligning Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Af tabellen fremgår, at i december 2013 modtog fuldtidspersoner i Holstebro en offentlig forsørgelsesydelse. I forhold til tilsvarende måned i 2012 er der for Holstebros vedkommende tale om et fald på 5 pct. Samme udvikling ses for gennemsnittet af klyngekommunerne. Det bemærkes, at den positive udvikling først og fremmest vedrører jobklare borgere på offentlig forsørgelse. Her var reduktionen på 23 % i Holstebro. For indsatsklare og midlertidigt passive var der tale om hhv. en stigning på 3 % og et fald på 1 %. For så vidt angår de enkelte ydelsestyper, bemærkes at hovedparten af den positive udvikling kan henføres til a-dagpenge (-34%), førtidspension (-3%) og i mindre grad ledighedsydelse. Der ses primært et stigende antal borgere for ydelsen fleksjob (18 %) Reduktionen i antallet af borgere på førtidspension og ledighedsydelse svarer næsten til stigningen i antallet af borgere på fleksjob. Udviklingen er i store træk parallel med udviklingen i klyngekommunerne. Dog bemærkes at Holstebro har haft en større stigning i antallet borgere i fleksjob, men et større fald i antallet af borgere på ledighedsydelse. 8

9 4. Besparelsespotentiale. Besparelsespotentialet viser ifl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau, som kommunens rammevilkår tilsiger. SFI - Det Nationale Forskningscenter For Velfærd har ud fra de enkelte jobcentres rammevilkår beregnet en værdi for andel af året, hvor befolkningen mellem 16 og 66 år i jobcenteret forventes at modtage hhv. a-dagpenge, kontanthjælp mv, sygedagpenge og permanente ydelser. Jobcenterets besparelsespotentiale beregnes på baggrund af, hvor stor andel af året befolkningen i jobcenteret rent faktisk modtog en given forsørgelsesydelse sammenlignet med den andel af året, hvor borgerne ifølge SFI s beregninger forventes at modtage den pågældende forsørgelsesydelse. I tabellen nedenfor vises besparelsespotentialet i mio. kr. Besparelsespotentialet for de enkelte ydelsesgrupper kan fremkomme som et enten positivt eller negativt beløb afhængig af, om kommunen ligger bedre eller dårlige end rammevilkårene tilsiger. Negative beløb betyder, at kommunen ligger bedre end rammevilkårene tilsiger. Tabel 5. Besparelsespotentiale Holstebro jobcenter Forudsagte Potentiel reduktion af ses- Besparel- Forsørgelsesydelse Fuldtidspersoner i pct. af fuldtidspersoner i pct. af antal fuldtidspotentiale 1. kvartal kvartal 2013 befolkningen befolkningen personer (i mio. kr.) A-dagpenge 2,56 3, ,3 Kontanthjælp (inkl. revalidering, 3,25 3, ,3 forrevalidering, ressource- forløb og uddannelseshjælp) Sygedagpenge 2,33 2, ,1 Permanente ydelser (ledighedsydelse, 9,05 8, ,3 fleksjob og førtidspensi- on) I alt ifl. STAR 17,20 18, ,3 I alt 17,20 18, ,4 Anm.:Tabellen giver en oversigt over jobcentrets muligheder for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. For at beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen i jobcentret er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, er der tale om et negativt besparelsespotentiale - jobcentret bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets rammevilkår tilsiger, og at jobcentret dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. Det samlede besparelsespotentiale i kommunen findes ifl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) ved at lægge alle positive resultater for besparelsespotentiale for ydelsesgrupperne sammen. Negative resultater for besparelsespotentiale skal ifl. STAR ikke medregnes i det samlede besparelsespotentiale. Sidstnævnte betragtning er tvivlsom, idet det er almindelig anerkendt, at der i et vist omfang er tale om forbundne kar mellem de forskellige offentlige ydelser. Jobcenteret kunne derfor med det samme antal borgere på offentlige ydelser fremstå med et besparelsespotentiale på nul, ved eksempelvis at have flere borgere på kontanthjælp og færre i fleksjob. Derfor fremgår både STARs og jobcenterets egen opgørelse af besparelsespotentialet af tabellen. 9

10 Det ses heraf, at Holstebro for permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) har et besparelsespotentiale på kr. 5,3 mio. kr. svarende til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samlede opgørelse af besparelsespotentialet. Ses på alle ydelser under ét fremgår det, at Holstebro samlet set klarer sig bedre end rammevilkårene tilsiger. Besparelsen kan opgøres til 40,4 mio. kr. Heraf vedrører 33 mio. kr. a- dagpenge, 10 mio. kontanthjælp, 2 mio. sygedagpenge mens der er et besparelsespotentiale på 5 mio. kr. for permanente forsørgelsesydelser. Jobcenterets bemærkninger vedr. besparelsespotentiale. I forhold til de enkelte ydelser skal der kort bemærkes følgende.. A-dagpenge. Holstebro har oplevet et betydeligt fald i antallet af a-dagpengemodtagere i Ultimo 2013 var niveauet 2,8 % af arbejdsstyrken, svarende til det næst laveste i regionen og klyngen. Samtidig var Holstebro den kommune, der havde det største fald i ledigheden i 2013 ( - 34 %). Udviklingen skyldes at færre er blevet ramt af ledighed (-15%), og at den gennemsnitlige ledighedsperiode blev afkortet fra 16,5 uger i 2012 til 14 uger i Den gennemsnitlige varighed er klyngens laveste. Endelig spiller det ind, at et antal ledige har opbrugt deres a- dagpengeperiode. I Holstebro var denne andel dog mindre end i hele regionen. I Holstebro opbrugte 6,5% af de ledighedsberørte dagpengeperioden i 2013 mod 7,4 % i hele regionen. Det lave ledighedsniveau betyder, at Holstebro kommunes udgifter er ca. 33 mio. kr. lavere end rammevilkårene tilsiger. Kontanthjælp m.v. Holstebro har traditionelt haft et lavt antal kontanthjælpsmodtagere i forhold til andre kommune. Midlerne har bl.a. været straksaktivering, fokus på ordinær uddannelse og en specialiseret indsats for borgere med behov for en mere omfattende indsats. Udover gode resultater viser den gode indsats sig bl.a. ved en meget høj aktiveringsgrad. I 2013 har der været en stigning i antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Udfordringen i 2014 er derfor dels at bringe de unge uddannelseshjælpsmodtagere videre i uddannelse, og dels at vende kurven for de mindre ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere. Det relativt lave antal kontanthjælpsmodtagere betyder, at Holstebro Kommunens udgifter til kontanthjælp er ca. 10. mio. kr. lavere end rammevilkårene tilsiger Permanente forsørgelsesydelser (Førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse.) Holstebro har i 2013 oplevet et fald i antallet af borgere på såvel førtidspension og ledighedsydelse. Niveauet for disse ydelser er ikke over, hvad rammevilkårene tilsiger. Besparelsespotentialet vedrører fleksjob. Holstebro har historisk haft mange borgere i fleksjob, og i 2013 har kommunen været hurtig til at implementere førtidspensions- fleksjobreformen med mange fleksjob til følge. Kommunen har i den forbindelse haft et godt samarbejde med foreningen Code of Care. Resultatet har bl.a. været, at tilgangen til førtidspension er meget beskeden og antallet af borgere på ledighedsydelse er reduceret. Kommunen og Jobcenteret er opmærksomme på at tilgangen til fleksjob har været betydelig, og derfor er der på den ene side fokus ikke at tale borgere ned i et fleksjob, og på den anden side at etablere fleksjob til de borgere hvor alternativt er kontanthjælp eller førtidspension. Besparelsespotentialet for permanente forsørgelsesydelser opgøres samlet til 5,3 mio. kr. 10

11 Sygedagpenge Det relativt lave antal sygedagpengemodtagere betyder, at Holstebro Kommunens udgifter til sygedagpenge er ca. 2 mio. kr. lavere end rammevilkårene tilsiger. Modsat mange kommuner i klyngekommunerne har Holstebro imidlertid ikke oplevet et fald i antallet af sygedagpengemodtagere fra 2012 til Opfølgning på den politiske aftale om tilskud til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene. I den politiske aftale Stærkere ud af krisen Bekæmpelse af langtidsledighed fra maj 2011, blev der afsat en pulje, hvor staten yder tilskud til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene, og til en tættere kontakt med langtidsledige og virksomheder. Kampagnen løb over en 3-årig periode, og Holstebro Kommune modtog i perioden 15. september 2011 til 15. september 2013 i alt kr. 1,8 mio. kr. til lønudgifter, svarende til at der i perioden kunne ansættes ca. 1,5 ekstra virksomhedskonsulent. Indsatsen var i 2013 primært koncentreret om langtidsledige a-dagpengemodtagere, herunder ledige med risiko for at opbruge a-dagpengeperioden. For 2013 havde Holstebro videreført de tidligere års mål svarende til at 305 forsikrede fuldtidspersoner skulle i virksomhedsrettet aktivering, d.v.s. løntilskud og virksomhedspraktik. Nedenfor er for 2013 også indføjet ledige der indgår som jobrotationsvikarer, idet denne ordning vendte tilbage som et meget benyttet beskæftigelsespolitisk redskab i Målgruppen blandt ledige er stort set identisk med ledige for andre virksomhedsrettede aktiveringsredskaber. Tabel 6. Virksomhedsrettet aktivering for a-dagpengemodtagere. Status og måltal. A-dagpengemodtagere Måltal 2013 Resultat. Antal fuldtidsaktiverede Antal fuldtidsaktiverede Ansættelse med løntilskud Heraf over 12 måneders ledighed Virksomhedspraktik Heraf over 12 måneders ledighed Voksenlærlinge 25 Ca. 25 (kan ikke opgøres i jobindsats) Jobrotationsvikar Heraf over 12 måneders ledighed 0 11 I alt Kilde: Jobindsats.dk Det ses, at 209 fuldtidspersoner kom i virksomhedsrettet aktivering/jobrotation i Det er noget mindre en planlagt. En del af forklaringen herpå, er at ledigheden for a- dagpengemodtagere er faldet ca. 25 % siden måltallet blev fastlagt. Tages der højde herfor er målopfyldelsen 85 %. I 2014 arbejdes der på at hæve antallet af virksomhedsrettede aktiveringsforløb særligt i forhold til den private sektor. 11

12 Bilag 1. Resultatoversigt 2013 Data opdateret den Resultatoversigt - Holstebro Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Ift. samme udvikling i Gnsn. udvikling i klyngen Ift. perioden før, Grad i periode klyngen ift. pct./antal 2 pct. 2 året før, perioden ift. perioden pct. 2 året før, året før, pct. 2 pct. 2 Uddannelsesgrad 1 Jan-apr A-dagpenge Jan-apr Kontanthjælp Jan-apr Tilgang til førtidspension 3 Dec Antal langtidsledige personer Dec A-dagpenge Dec Kontanthjælp (jobklar) Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. samme Gnsn. niveau Ift. måneden før, klyngen niveau i måned året i klyngen i Procent før, pct. samme pct. point i samme point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontanthjælp, jobklar Dec Kontanthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec

13 Bilag 2. Disse kommuner indgår i klyngerne. Gamle klynger. Nedenfor anføres de kommuner Holstebro var i klynge med i perioden 2007 til Denne klynge er som udgangspunkt anvendt ved opgørelsen af Beskæftigelsesministerens mål for 2013: Ballerup - Fredensborg - Frederikssund - Furesø - Gladsaxe - Glostrup - Greve - Herning - Hillerød - Holbæk - Holstebro - Kolding - Roskilde - Sorø - Viborg Nye klynger. Oversigt over nye klynger, hvor klyngen skifter, afhængig af ydelsestype. Disse klynger er primært anvendt i f.m. Jobcenterets bemærkninger. Oversigt over kommuner Holstebro er i klynge med fra 2014 A-dagpenge Sygedagpenge Permanente ydelser Kontanthjælp 657 Herning 575 Vejen 849 Jammerbugt 671 Struer 621 Kolding 820 Vesthimmerland 420 Assens 320 Faxe 573 Varde 573 Varde 480 Nordfyns 492 Ærø 217 Helsingør 326 Kalundborg 671 Struer 779 Skive 661 Holstebro 779 Skive 580 Aabenraa 340 Sorø 259 Køge 480 Nordfyns 810 Brønderslev 661 Holstebro 751 Aarhus 550 Tønder 316 Holbæk 741 Samsø 665 Lemvig 306 Odsherred 260 Halsnæs 791 Viborg 320 Faxe 787 Thisted 851 Aalborg 657 Herning 791 Viborg 849 Jammerbugt 410 Middelfart 575 Vejen 167 Hvidovre 320 Faxe 430 Faaborg-Midtfyn 810 Brønderslev 840 Rebild 730 Randers 340 Sorø 573 Varde 250 Frederikssund 260 Halsnæs 440 Kerteminde 430 Faaborg-Midtfyn 155 Dragør + Tårnby 846 Mariagerfjord 573 Varde 440 Kerteminde 630 Vejle 420 Assens 461 Odense 671 Struer 336 Stevns 330 Slagelse 791 Viborg 320 Faxe 740 Silkeborg 376 Guldborgsund 320 Faxe 492 Ærø 766 Hedensted 766 Hedensted 661 Holstebro 779 Skive 147 Frederiksberg 607 Fredericia 740 Silkeborg 340 Sorø 153 Brøndby 336 Stevns 169 Høje-Taastrup 450 Nyborg 530 Billund 390 Vordingborg 253 Greve 810 Brønderslev 756 Ikast-Brande 860 Hjørring 340 Sorø 510 Haderslev 270 Gribskov 530 Billund 665 Lemvig 430 Faaborg-Midtfyn 259 Køge 370 Næstved 155 Dragør Tårnby 760 Ringkøbing-Skjern 561 Esbjerg + Fanø 250 Frederikssund 329 Ringsted 791 Viborg 540 Sønderborg 661 Holstebro 410 Middelfart 175 Rødovre 580 Aabenraa 13

14 Bilag 3. Udvalgte nøgletal vedr. forsørgelsesydelser, varighed og niveau. Sygedagpenge. Gnsn. varighed og fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken Gnsn. varighed, uger Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Holstebro 10,8 3,1 Assens 9,7 3 Billund 10,4 2,9 Brønderslev 10,3 3,3 Esbjerg 9,1 2,7 Faxe 9,5 2,9 Fredericia 10,4 3,2 Frederikssund 9,5 2,7 Faaborg-Midtfyn 10,4 3,5 Guldborgsund 10,6 3,6 Haderslev 10,4 3,2 Halsnæs 9,6 3 Hedensted 10,3 3,1 Hjørring 9,9 3,3 Jammerbugt 9,4 3,2 Kalundborg 10,5 3,1 Køge 10,2 2,9 Lemvig 10,8 3,1 Læsø 9,1 2,8 Mariagerfjord 9,5 3,1 Middelfart 10,2 3,2 Nordfyns 10,3 3,7 Nyborg 9,5 3,1 Næstved 9,8 3 Odsherred 10,1 3,5 Randers 10,4 3,6 Ringkøbing-Skjer 11,5 3,2 Ringsted 10,2 2,9 Rødovre 9,9 2,8 Skive 10,4 3,2 Slagelse 8,6 2,5 Stevns 9,2 2,7 Sønderborg 9,9 3 Thisted 10,3 3,4 Tønder 9,6 3,1 Tårnby 9,4 2,8 Varde 10,7 3,2 Vejen 9,5 2,9 Vesthimmerland 9,7 3 Viborg 11,2 3 Vordingborg 10,5 3,5 Aabenraa 9,1 2,9 Gennemsnit 10,0 3,1 A-dagpenge. Gnsn. varighed og fuldtidspersoner. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) Gnsn. varighed, uger Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Holstebro 14 3,4 Billund 15,4 3,3 Brøndby 18,4 5 Faxe 16,6 4 Frederiksberg 16,6 4 Frederikssund 16,9 3,3 Greve 17,1 3,1 Gribskov 16,4 3,3 Hedensted 14,8 3,1 Helsingør 17,1 3,4 Herning 15,5 3,8 Hvidovre 16,9 3,8 Høje-Tåstrup 17,2 4,4 Ikast-Brande 15,9 4,2 Kolding 16,2 3,8 Køge 17 3,8 Lemvig 14,8 3,6 Rebild 14,3 3,4 Silkeborg 16,6 3,8 Sorø 15,9 3,8 Stevns 16,6 3,8 Vallensbæk 18 4 Varde 14,5 3,1 Vejle 16,4 3,7 Viborg 15,5 3,5 Aarhus 16,7 4,4 Gennemsnit 16,3 3,7 Kontanthjælp. Gnsn. varighed og fuldtidspersoner. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) Gnsn. varighed, uger Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Jobparat Aktivitetsparat Jobparat Aktivitetsparat Holstebro 21,1 37,8 0,8 3,3 Brønderslev 19,2 37,5 0,9 4,6 Faxe 25,1 38 2,2 3,3 Faaborg-Midtfyn 21,6 36,1 1,2 3,2 Herning 24,2 37,3 1,3 3 Kerteminde 19,9 37,8 1,3 4,4 Samsø ,6 2 Skive 18,3 35,9 0,9 3,5 Sorø 22,8 37,8 1,7 3,6 Struer 21,7 35,7 1,5 3,5 Tårnby 24,8 41 2,1 2,7 Varde 23,1 36,8 1 3 Vejen 21,5 36,2 1 3,6 Viborg 21,6 37,2 1 3,8 Gennemsnit 21,8 37,1 1,3 3,4 14

15 15