Det danske sprogs udfordringer. Det danske sprogs udfordringer. Det danske sprogs udfordringer. Det danske sprogs udfordringer. Amor Dei.

Transkript

1 Hans Basbøll DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB: FORSKNINGENS DØGN 2010 Hans Basbøll Center for Børnesprog Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet - To betydninger Amor Dei Subjektiv eller objektiv genitiv? Amor Dei (1) Guds kærlighed (2) Kærlighed til Gud = Gudskærlighed(?) (tryk!)

2 age (1) det danske sprog frembyder (for nogle) (2) det danske sprog står over for (1) Er det danske sprog svært? (2) Har det danske sprog det svært? no. of items Vocabulary comprehension score 200 by age and study (median values) Danish 180 Swedish American English 160 Dutch 140 French (European) Spanish (Mexican) 120 Galician Croatian 100 Basque 80 British English Scandinavian past tense study Correct pt 50 forms % år 6 år 8 år Danish Icelandic Norwegian 0 0;8 0;9 0;10 0;11 1;0 1;1 1;2 1;3 Bybee & Slobin 1982, Ragnarsdóttir, Simonsen & Plunkett, 1999; Ragnarsdóttir, Simonsen & Bleses, 1998 (BEMÆRK: Islandsk er GUL i diagrammet!)! Det sproglige perspektiv Svækkelse af finale konsonanter! (lukkelyde, /v/ og /r/ vokalagtige)! Gata Koka [gα:ta,ku:ka] Gade Koge [gæ:d: khåw:] - Antal stavelser?! - Hvor er stavelsesgrænserne?! Dansk lyd! Det sproglige perspektiv Reduktion af svage vokaler! (det svage e, schwa, kan falde bort eller opsluges af en klangfyldig nabolyd)! Gata Koka [gα:ta,ku:ka] Gade Koge [gæ:d: khåw:] - Antal stavelser?! - Hvor er stavelsesgrænserne?! Dansk lyd!

3 Danske svækkelser Danske svækkelser Final konsonantsvækkelse (gade, koge) Svækkelse af svage vokaler (gade, koge) Findes ikke sammen i fx svensk, norsk, tysk, fransk osv. Er en særlig farlig cocktail for den der skal knække den danske kode Var, far, fare(r), farere Koge over Luge udenfor Hårdere at årelade (Rischel 2003) Lod, lodde, loddet loddede Badede Hvor begynder endelsen? Den danske lydstruktur En hypotese Svækkelsen af finale konsonanter og reduktionerne af svage vokaler (schwa) stiller danske børn over for EN SÆRLIG STOR UDFORDRING når de skal fange lydstrukturen, specielt når de skal SEGMENTERE lydkæden, altså KNÆKKE DEN LYDLIGE KODE Håller språket ihop Norden? Unge nordboeres forståelse af de nordiske sprog (Delsing & Åkesson 2005) Ca gymnasieelever (inkl. 25% immigranter) I alderen år fra forskellige egne I Norden Ca. 170 forældre til eleverne Data Forståelse af talt sprog (videosekvenser, radionyheder); Forståelse af skrevet sprog Data om attituder og vaner Lethedsindex: lande/områder Tabell 5:13 (attituder til sprogene) OMRÅDE Dansk Svensk Norsk DK - 43,4 53,9 SE 33,5-58,4 NO 35,5 77,4 - FS 27,2-61,0 FF 13,5 49,5 18, Inter-scandinavian understanding (radio news)*! Danish Swedish Norwegian Denmark Norway Sweden Finland (S) Finland (F) *graph based on numbers from Delsing & Åkesson 2005!

4 Håller språket ihop Norden? Konklusionen har ekskurs om dansk Dansk sprog bedømmes som sværest Dansk sprog får den ubestridte bundplacering i den nordiske skønhedskonkurrence Finhedsindex: lande/områder Tabell 5:11 (attituder til sprog, fint:grimt ) OMRÅDE Dansk Svensk Norsk DK - 46,0 50,5 SE 27,8-53,1 NO 28,9 66,6 - FS 45,2-59,9 FF 37,7 50,0 47,8 Det danske sprog som en ÆSTETISK udfordring Er det noget nyt? Hvad kan det hænge sammen med? Sproget er meget grimt, ikke ulig irsk ved sin pibende, jamrende tone. Kongen, hele adelen og mange borgere taler tysk indbyrdes og fransk med udlændinge. Jeg har hørt adskillige høje embedsmænd prale med, at de ikke kunne dansk. Særdeles mange enstavelsesord genfindes i engelsk og stammer uden tvivl fra den tid, danskerne herskede i vort land Forfatteren er Robert Molesworth: En beskrivelse af Danmark, Denne tidligere diplomat havde et negativt syn på Danmark i al almindelighed, og det gælder også sproget. " Myn Herre, endog jeg med inghen tunge talede, lygesom boeen [ ] hwarfor forbarme teg omsyder offvermeg ; och bef ael at gyffuc meg nogeth [ ] Soa shal tue loeffve lenge och lyksaligth. - [Rabelais, fransk, 1500-tal]

5 Je croy, dist Eustenes que les Gothz parloient ainsi. Et, si Dieu vouloit, ainsi parlerions nous du cul. Jeg tror, sagde E., at goterne [men sproget er altså dansk!] talte sådan. Og, hvis Gud ville, således ville vi tale ud af røven. Svensk syn på dansk fra 1500t Hemming Gadh: vehemens oratio contra Danos, 1510 Cited in Olaus Magnus 1554 (he died 1544 in Rome, left Sweden in 1526) Svensk syn på dansk fra 1500t Svensk syn på dansk fra 1500t Der till medh: så wærdas de icke heller att talla som annat folck, utan tryckia ordhen fram lika som the willia hosta, och synas endeles medh flitt forwendhe ordhen i strupan, for æn de komma fram Also this: nor do they stoop ( worthy themselves ) to speak like other people, but press the words forward as if they will cough, and appear partly to deliberately turn the words around in the throat, before they come forward sammaledes wanskapa the munnen, då the talla, wridhan och wrengan, så att the draga then offwra leppen till then wenstra sidon och den nedra till then högra sidon, menandes dett wara sig en besynnerlighe prydning och wellståndh. (Söderberg (1908) Det Hemming Gadh tillskrifna talet mot danskarna in Historiska Studier tillägnade Professor Harald Hjärne på hans sextioårsdag den 2 maj 1908 af lärjungar, pp [boldfacing mine]. partly they misshape the mouth when they speak, twist it and sneer it, so that they pull the upper lip to the left side and the lower to the right side, thinking this to be a particular ornament and wellstanding. [My translation] Svensk syn på dansk fra 1500t The Latin text reads: Nec ut cæteri homines loqui dignantur, immò more tussientium, aut verba in medio gutture formantium, ita de indust<r>ia proloquuntur, ut superius labium in sinistrum, inferiusque in dextrum latus distorquentes, ex singulari oris deformitate, singularem gloriam sese assequi posse existiment. (J. Magnus (1554), Historia de omnibus Gothorum Sueonumque regibus [published by O. Magnus], 2nd edn. [published by Schürer] (1617), p. 875 [boldfacing mine]). Mine yndlingskomponister Teleman?n Hän?del Moza?rt Beetho?ven Schu?bert Bra?hms? betegner STØD, ellers ortografi

6 Mine yndlingskomponister Schuman?n Hay?dn Schönber?g Ber?g Stødets produktivitet 1 Den traditionelle latinudtale (ortografi +?) in?sula, insularum amare, aman?t Græsk(e lån): an?tropos, androgy?n Wag?ner Sibe?lius Låneord: an?tabus, museum, kapita?l? betegner STØD, ellers ortografi Stød på sidste og tredjesidste stavelse (om muligt), ikke på næstsidste stavelse Stødets produktivitet 2 Émile Zola sola For få Zola er sola+:?er Bill Clinton klentån For mange eller for få Clinton er? klentån?er Sadam Hussein Sadam?er Husseiner (understregning er hovedtrykstavelse) Stødet fonetisk Fysiologisk: en slags knirkestemme i sidste del af en stødstavelse Stemmelæbernes svingninger bliver uregelmæssige i anden del af stødstavelsen Men stor fonetisk variation! Vigtigste nyere referencer: fonetisk: Fischer-Jørgensen 1987/89, Grønnum & Basbøll 2007 fonologisk og morfologisk: Basbøll 2005, 2008 (ældre: Hansen (1943)) Jens P. Høysgaard ( ) Født i Aarhus (den østjyske dominans!) 3. pedel ved Universitetet Siden klokker og overgraver ved Trinitatis 1747: Accentuered og Raisonnered Grammatica, Som viser Det Danske Sprog i sin naturlige Skikkelse (også 1743) næsten som et meget lidet hik [om stødet] Min stødteori Berømte sprogforskere der har skrevet om stødet: Karl Verner, Holger Pedersen, Otto Jespersen, Louis Hjelmslev Man har altid stillet det forkerte spørgsmål: hvor er der stød? Stød kun i tunge stavelser (med lang klangfylde og tryk) TUNGE stavelser har vægt 2, lette 1 (sml. oldnord., svensk; latin, italiensk)

7 Min stødteori HVILKE TUNGE STAVELSER HAR IKKE STØD? er det rigtige spørgsmål Tunge stavelser har stød med mindre: Leksikalsk ikke-stød (ven, balkon) Morfologisk ikke-stød (lande, spiste) HJEMLIGT stødsystem (fx latin, græsk, tysk): morfologisk ikke-stød FREMMED stødsystem (fx engelsk, fransk): leksikalsk ikke-stød generelt HAVDE det danske sprog en fremtid i? Forskel mellem nationalstat og sprog MEN sammenhæng siden romantikken HAVDE det danske sprog en fremtid i 1400tallet? Nedertysk taltes i byerne (af mange håndværkere, handelsmænd osv.) Et VÆLD af låneord: begynde, arbejde, blive, ansigt, bange, straks, sådan Afledning: bi-, for-, -agtig, -bar, -eri, -hed Svar: JA!!! HAVDE det danske sprog en fremtid midt i 1600tallet? i 1814? i 1864? HAVDE det danske sprog HAFT en fremtid i 1945 HVIS vi var blevet befriet af USSR? Svaret er i alle tilfælde: JA!!! I DAG: EU, dansk officielt sprog MEN Især efter 2. verdenskrig: ENGELSK Er engelsk en trussel? Låneord: nej (jf. home banking > netbank) Domæne(tab): MÅSKE Research, entertainment, business Vi må følge en både-og-strategi Udfordringer (ikke bare for dansk): Skriftlighed kontra mundtlighed Nye blandingsformer ( , sms.) Såkaldt tosprogethed Internationalisering/globalisering

8 Dansk sprog har en fremtid, ellers er det vores egen skyld! TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! OG PAS NU GODT PÅ DET DANSKE SPROG! OG PÅ ANDRE SPROG I TALER! Questions How good are the Scandinavians in understanding each others language? How good are the immigrants? How good are Nordic people from outside Scandinavian? Are Scandinavians becoming better as they get older? Are the Scandinavian youth better now than 30 years ago? How important is contact with the other languages? How good are the Nordic people in understanding English? Some conclusions Norwegians perfom best on the combined score Danes understand Swedish a bit better than Swedes understands Danish (written language helps Danes) Danes are better in reading the other languages than in spoken language understanding The Swedes/Finnish read and understand spoken Norwegian at the same rate, but are much better in reading Danish than understanding spoken Danish. The same is true for the Norwegians Talad danska har fjärmet sig från skriften och från svenskt och norskt talspråk, och det försvårer förståelsen mera för tal än för skrift hwarfor forbarme teg omsyder offvermeg ; och bef ael at gyffuc meg nogeth ; aff huylket jeg kand styre myne groeendes maghe, lygeruss son mand Cerbero en soppe forsetthr. Soa shal tue loeffve lenge och lyksaligth. -[Rabelais, fransk, 1500-tal] The Danish results The Danes, and in particular the people in Copenhagen Show less interest in the survey (?) Relation to the attitudes of the Danes Fewer Danes want to move abroad (also to English speaking countries) Danes spend less time watching Norwegian/ Swedish TV and reading Norwegian/Swedish papers than vice versa De danske resultater The Danes, and in particular the people in Copenhagen Show less interest in the survey (?) Relation to the attitudes of the Danes Fewer Danes want to move abroad (also to English speaking countries) Danes spend less time watching Norwegian/ Swedish TV and reading Norwegian/Swedish papers than vice versa