Citizen-projekterne og service- og kanalstrategi har baggrund i to forhold:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Citizen-projekterne og service- og kanalstrategi har baggrund i to forhold:"

Transkript

1 Bilag 5 Effektiviseringsstrategi Citizen.2016 Dette katalog beskriver den overordnede ramme og målet med de effektiviseringsforslag, der indgår i Citizen.2016 og som er input til budgetforhandlingerne for Citizen.2016 bygger videre på det fundament, der blev etableret med vedtagelsen af Citizen.2015 i forbindelse med budget Citizen.2016 skal dermed understøtte Københavns Kommunes service- og kanalstrategi og arbejdet med at levere borgerservice med respekt for borgernes tid, penge og behov. Citizen-projekterne og service- og kanalstrategi har baggrund i to forhold: Med den fælles offentlige og den fælles kommunale digitaliseringsstrategi indføres ved lov obligatorisk digital service, som alle danskere berøres af. Citizen-projekterne udmønter udvalgte borgerrettede og tværgående projekter fra de to strategier, hvor der er behov for en fælles indsats. Kommunens service- og kanalstrategi som ramme for de fælles offentlige projekter og målsætninger, og kommunens øvrige tværgående projekter på borgerbetjeningsområdet. Kernen i strategien er indførslen af obligatorisk digital post og obligatorisk digital selvbetjening i den kommunale borgerbetjening. Derudover rummer strategien initiativer, der digitaliserer og effektiviserer sagsbehandlingen og en omfattende hjælp-at-hente-pakke målrettet Københavns borgere og virksomheder De overordnede pejlemærker og strategiske målsætninger for Citizen.2016 er derfor forsat: Side 1 af 63

2 Kataloget indeholder: 1. Citizen.2016 pakkens overordnede indhold 2. Økonomiske konsekvenser. Forslagenes foreløbige besparelsespotentiale og investeringsbehov 3. De enkelte forslag 1. Indhold i Citizen.2016 Effektiviseringsforslagene i Citizen.2016 kan opdeles i tre kategorier: Forslag som udspringer af bølgeplanens bølge 2 fra den fælles offentlige og den fælles kommunale digitaliseringsstrategi og vedrører obligatorisk digital service og selvbetjening. Der er tale om områder som Regeringen og KL har indgået en aftale om i forbindelse med aftalen for kommunernes økonomi for Forslagene omhandler brugen af selvbetjeningsløsninger på følgende områder: Folkeregister, Ansøgning om lån til ejendomsskat, Valg af læge, Anmeldelse af rotter og Ansøgning om kropsbårne hjælpemidler. Forslag, som er en udbredelse eller udvidelse af projekter, der allerede har kørt i Citizen.2015 regi enten som pilotprojekter eller projekter, der har været afgrænset til en enkelt forvaltning, men som nu udbredes til flere forvaltninger. Det drejer sig om: Unified communication (tidl. Tværgående skærmteknologi), Talegenkendelse, Ny international engelsksproget hjemmeside, Styrket borgerkontakt og Digital post Nye forslag, der understøtter arbejdet med at digitalisere borgerbetjeningen og sikrer, at kommunen realiserer potentialerne ved digitaliseringsprojekterne samtidig med at borgerne oplever kommunen som tilgængelig, når de har behov for det, både på nettet, på telefonen og personligt. Det drejer sig om: Effektivisering og kvalitetsløft af kontrolområdet, Udvidelse af central telefoniplatform, Anskaffelse af it-system til understøttelse af telefonibetjeningen i KK, CRM og min side, Netforvaltning Sundhed LÆ-blanketter samt GIS-Digitale kort. Herudover arbejdes der med samlokaliseringscases på ejendomsområdet, bl.a. på Islands Brygge. 2. De økonomiske konsekvenser. Forslagenes foreløbige besparelsespotentiale og investeringsbehov Det indmeldte nettopotentiale for 2014 på de projekter, der indgår Citizen.2016 regi er aktuelt anslået til 7,9 mio. kr., og ved fuld indfasning 20,2 mio. kr. Derudover udgør de samlede anlægsmidler og midlertidige driftsmidler 47,9 mio. kr. og er placeret i 2014 og Se endvidere bilag 2 for overblik over de enkeltes forslags besparelsespotentialer og investeringsbehov. Side 2 af 63

3 Forslag A Samlet effektiviseringer for folkeregistret som følge af lov om obligatorisk digital service (vedr. kun Københavns Borgerservice) Forslaget indebærer udarbejdelsen af digitale selvbetjeningsløsninger med størst mulig integration til bagvedliggende systemer for 3 folkeregisteropgaver: Ansøgning om begravelseshjælp, anmeldelse af udrejse samt ansøgning om navne- og adressebeskyttelse. Tabel 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser kr p/l Bevilling og funktion Driftseffektivisering Bruttodriftsbesparelse Driftsomkostninger ved ny løsning (varig driftsudgift) Implementeringsomkostninger Anlægsinvestering 105 Driftsudgifter til implementering (midlertidig driftsudgift) Projektledelse 50 Samlet nettoændring Samlet driftsændring Samlet anlægsændring 105 Personalemæssige 0,65 0,65 0,65 konsekvenser (ÅV) Break-even (tilbagebetalingstid i hele år) 6 Note: Besparelser/mindreudgifter angives med negativt fortegn Note: Anlægsinvesteringen i 2013 udmøntes med implementeringspuljen i 2014, men udmøntes umiddelbart efter budgetvedtagelsen. Der udestår at finde anlægsmåltal svarende til de 105 t. kr. Baggrunden for forslaget I henhold til den fællesoffentlige bølgeplan træder loven om obligatorisk digital service i kraft d. 1. december 2013 for følgende 3 områder: Ansøgning om begravelseshjælp, anmeldelse af udrejse, samt ansøgning om navne- og adressebeskyttelse. Dette kræver, at KK har brugervenlige og tilgængelige selvbetjeningsløsninger klar til brug af borgerne. Nærværende forslag samler 3 effektiviseringsforslag under ét, da forslaget berører de samme ressourcer, arbejdsgange og i overvejende grad også de samme systemer. De økonomiske beregninger er samlet under et. Det forhold, at Folkeregistret ikke længere vil skulle modtage og håndtere papiransøgninger, vil skabe mere smidige sagsgange. Nye selvbetjeningsløsninger, der er integreret med fagsystemerne, vil nedsætte den almindelige sagsbehandlingstid. På områder, hvor der allerede i dag findes en selvbetjeningsløsning, maksimeres effektiviseringspotentialet ved at øge selvbetjeningsgraden og reducere det nuværende kontrolniveau. Begge dele vil medføre en besparelse af ressourcer. Der er i Side 3 af 63

4 dag 2 ÅV beskæftiget i Folkeregisteret på de 3 opgaver, og forslaget vil direkte effektivisere deres sagsbehandling. Forslagets indhold De tre opgaver er beskrevet særskilt nedenfor. Begravelseshjælp: Selvbetjeningsløsningen vil overføre ansøgninger digitalt og blive integreret med Kør, så der sker en automatisk udbetaling. Løsningen giver en effektivisering af opgaveløsningen, samt en serviceforbedring til borgere, bedemænd og advokater. Effektiviseringsforslaget giver en besparelse på 0,45 ÅV ved fuld indfasning. Udrejse: På udrejse er selvbetjeningsløsningen indeholdt i den nuværende flytteløsning og dermed fuldt digitaliseret for borgeren. Med henblik på at effektivisere sagsbehandlingen i Folkeregisteret vil selvbetjeningsløsningen automatisk blive integreret med CPR registeret uden behov for kontrol af medarbejder. Effektiviseringsforslaget giver en besparelse på 0,1 ÅV ved fuld indfasning. Navne- og Adressebeskyttelse: En ny selvbetjenings blanketløsning vil overføre ansøgninger digitalt og automatisk integrere til CPR registeret. Effektiviseringsforslaget giver en besparelse på 0,1 ÅV ved fuld indfasning. Alle 3 forslag er tilgængelige for selvbetjening senest d. 1. december 2013 og involverer kun Københavns Borgerservice Tabel 2 Driftseffektivisering og nye varige driftsomkostninger kr p/l Driftsbesparelse som følge af Begravelseshjælp Driftsbesparelse som følge af udrejse Driftsbesparelse som følge af Adresse og Navnebeskyttelse Driftsomkostninger til ny løsning (licenser) Samlet driftsbesparelse Note: Besparelser/mindreudgifter angives med negativt fortegn Fordeling af effektiviseringspotentiale Tabel 3 Fordeling af driftseffektivisering og nye driftsomkostninger mellem udvalg Udvalg Fordelingsnøgle kr p/l Intern Revision Borgerrådgiveren Økonomiudvalget - ekskl. koncernenheder Københavns Brandvæsen Københavns Borgerservice Side 4 af 63

5 Koncernservice Kultur- og Fritidsudvalget - ekskl. koncernenhed Københavns Ejendomme Børne- og Ungdomsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Socialudvalget Teknik- og Miljøudvalget Beskæftigelses- og Integrationsudvalget I alt Implementering af forslaget De tre selvbetjeningsløsninger, samt deres integration til fagsystemerne, forventes klar i oktober Estimat af anlægs- og driftsomkostningerne fremgår af tabel 3. Tabel 4 Implementeringsomkostninger kr p/l Anlægsinvestering 105 Driftsudgifter til 50 implementering (midlertidige) Samlede omkostninger Note: Anlægsinvesteringen i 2013 udmøntes med implementeringspuljen i 2014, men udmøntes umiddelbart efter budgetvedtagelsen. Der udestår at finde anlægsmåltal svarende til de 105 t. kr. Forslagets forventede effekt Den forventede effekt er en øget selvbetjeningsgrad, en hurtigere sagsbehandling og en øget tilfredshed blandt borgere. I forbindelse med at det bliver obligatorisk for borgerne at betjene sig selv, forventes der en stigning i selvbetjeningsgraden og dermed en ressourcebesparelse i forhold til sagsbehandling i Folkeregisteret og Økonomiafdelingen for de 2 ÅV, der udgør det nuværende ressourcetræk på de 3 opgaver. Opfølgning på forslaget (outcome) På alle selvbetjeningsløsninger vil der blive foretaget halvårlige målinger af selvbetjeningsgraden og i reduktionen af sagernes gennemløbstid. Det vil indgå i kravspecifikationen til leverandøren, at der skal kunne foretages målinger af selvbetjeningsgrad. Desuden vil der blive gennemført borgertilfredshedsundersøgelser for at følge borgernes tilfredshed med selvbetjeningsløsningerne. Risici Risikoen vurderes som lav, da løsningerne allerede forefindes og er afprøvet i andre kommuner. Da gevinsten ved forslaget er relativt beskeden, kan væsentlige ændringer i primært driftsudgifterne forlænge tilbagebetalingstiden signifikant. Tabel 5 Samlet risikovurdering (sæt ét kryds) Høj risiko Middel risiko Lav risiko X Side 5 af 63

6 Forslag B (Customer relationship management) CRM-system og Min Sag (vedr. kun Københavns Borgerservice) Et bedre overblik over borgernes sager vil give en bedre borgerbetjening samt give borgerne mulighed for at følge deres egne sager på min side. Tabel 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser kr p/l Bevilling og funktion Driftseffektivisering Bruttodriftsbesparelse Driftsomkostninger ved ny løsning (varig driftsudgift)* Implementeringsomkostninger Anlægsinvestering Driftsudgifter til implementering (midlertidig driftsudgift) Samlet nettoændring Samlet driftsændring Samlet anlægsændring Personalemæssige -0,75-3,1-3,1-3,1 konsekvenser (ÅV) Break-even (tilbagebetalingstid i hele år) 6 Note: Besparelser/mindreudgifter angives med negativt fortegn *Den faldende profil fra 2015 til 2016 skyldes stigende driftsomkostninger i form af stigende licensudgifter i 2016 og fremefter. Baggrunden for forslaget Et CRM-system er et system til håndtering af relationer med borgerne. Det giver medarbejderen et overblik over udvalgte personlige oplysninger trukket fra relevante fagsystemer samt et overblik over borgerens henvendelseshistorik. Forslaget er fremsat ud fra en vurdering af, at en investering i et CRM-system vil muliggøre en mere effektiv håndtering af henvendelser til KK, både telefoniske og fysiske fremmøder. Borgeren vil opleve en mere professionel vejledning, og i et kanalstrategisk perspektiv, gør CRM-systemet det muligt, under hensyntagen til borgerens individuelle behov og formåender, at guide borgeren til de bedste og billigste løsninger. En investering i visning af flere personlige data på borger.dk s Min Side (Min Sag), vil desuden reducere antallet af telefoniske henvendelser til KK. Side 6 af 63

7 Forslagets indhold - Et CRM-system giver borgerservicemedarbejderne et hurtigt og mere komplet overblik over aktuelle sager på den borger, der henvender sig. Herved kan både telefoniske og fysiske henvendelser håndteres hurtigere og flere kald til kontaktcenteret kan straksafklares. - Et CRM-system vil desuden gøre det muligt for KK at leve op til sine juridiske forpligtelser på en mere ressourcebesparende måde. I et CRM-system kan kald og indholdet i kald logges. Derved kan kontaktcenteret opfylde notatpligten og journaliseringspligten samt dokumentere, at forpligtelsen om en helhedsorienteret vejledning af borgerne er opfyldt. - Ved også at udstille de relevante sagsdata for borgerne på borger.dk s Min Side, kan antallet af kald til KK vedrørende information om sager reduceres. Forslaget er en effektivisering af opgaveløsningen i KK samtidig med, at borgerne tilbydes en udvidet online service, som giver færre opgaver til borgerservice. - CRM-systemet indkøbes og implementeres i Fra ultimo 2014 indfries besparelserne i Kontaktcenteret og de omfattede forvaltninger. De involverede forvaltninger i dette forslag er Økonomiforvaltningen og BIF. På sigt vil det være relevant at inddrage flere forvaltninger og på et mere omfattende niveau i forhold til både Min Sag og via visning af data i CRM-systemet. Økonomien i forslaget er baseret på en CRM-løsning, der svarer til den der anvendes i KS (Microsoft Dynamics). Det vil være en del af projektet at vælge den løsning, der bedst understøtter Kontaktcentret i KBS. Forslagets potentiale Det vurderes, at effekten af forslaget vil kunne reducere den gennemsnitlige tid pr. telefonkald med 5 sekunder, samtidig med, at andelen af straksafklaringer vil stige. Dette medfører lavere udgifter til løn i KBS kontaktcenter, samt i BIF s callcenter. Forslaget medfører samtidig en varig driftsudgift til licenser og drift af CRM-løsningen. Tabel 2 Driftseffektivisering og nye varige driftsomkostninger kr p/l Driftsbesparelse som følge af CRM Driftsomkostninger til ny løsning Samlet driftsbesparelse* Note: Besparelser/mindreudgifter angives med negativt fortegn * Den faldende profil fra 2015 til 2016 skyldes stigende driftomkostninger i form af stigende licensudgifter i 2016 og fremefter. Fordeling af effektiviseringspotentiale Tabel 3 Fordeling af driftseffektivisering og nye driftsomkostninger mellem udvalg Udvalg Fordelingsnøgle kr p/l Intern Revision Borgerrådgiveren Økonomiudvalget - ekskl. koncernenheder Københavns Brandvæsen Københavns Borgerservice Side 7 af 63

8 Koncernservice Kultur- og Fritidsudvalget - ekskl. koncernenhed Københavns Ejendomme Børne- og Ungdomsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Socialudvalget Teknik- og Miljøudvalget Beskæftigelses- og Integrationsudvalget I alt Implementering af forslaget - Indkøb af CRM-system primo 2014, implementering i 2014 og drift ultimo Integration af Min Sag på Min side påbegyndes primo 2014 og afsluttes primo Tabel 4 Implementeringsomkostninger Anlægsudgiften dækker over udgifter til integrationer, indkøb af software og licenser samt udgift til projektledelse kr p/l Anlægsinvestering heraf projektledelse Driftsudgifter til implementering (midlertidige) Samlede omkostninger Tabel 5 Fordeling af anlægsinvestering mellem udvalg Udvalg Fordelingsnøgle Kr p/l Intern Revision Borgerrådgiveren Økonomiudvalget - ekskl. koncernenheder Københavns Brandvæsen Københavns Borgerservice Koncernservice Kultur- og Fritidsudvalget - ekskl. koncernenhed Københavns Ejendomme Børne- og Ungdomsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Socialudvalget Teknik- og Miljøudvalget Beskæftigelses- og Integrationsudvalget I alt Side 8 af 63

9 Opfølgning på forslaget (outcome) - KBS er ansvarlig for at følge op på succeskriterierne ved hvert kvartalsskifte. Der følges op ved, at KC s henvendelsesregistrering og telefondata sammenholdes med succeskriterierne. Tabel 6 Opfølgning på forslagets outcome Metode/Succeskriterier 1. succeskriterium: 45 % af BIF s kald straksafklares i KC Hvordan opnås succeskriteriet? Hvordan måles succeskriteriet? Hvem er ansvarlig for opfølgning? Hvornår gennemføres opfølgning? Succeskriteriet opnås ved at medarbejderne vha. anvendelse af CRM-systemet kan straksafklare fem procentpoint flere BIFkald Henvendelsesregistrerin gen 2. succeskriterium: 5 % færre henvendelser i KC om eksisterende sager, som kan findes på Min Side på borger.dk Succeskriteriet opnås ved at borgerne får en øget kendskab til, at de kan finde egne data på borger.dk, hvilket kan ske vha. ekstern kommunikation Henvendelsesregistrerin gen 3. succeskriterium: Samtaletiden i KC reduceres til 70 sek. i gennemsnit. Medarbejdernes adgang til et CRMsystem vil gøre betjeningen hurtigere Telefondata Kontaktcenteret Kontaktcenteret Kontaktcenteret En måned efter implementeringen af BIF i KC og herefter hvert halve år En måned efter at Min Sag er opdateret og herefter hvert halve år. Løbende opfølgning Risici - Antallet af medarbejdere, som skal anvende CRM-systemet kan ændre sig løbende, ligesom antallet af fagsystemer, som skal integreres til CRM-systemet kan stige. - Implementering af et CRM-system er en stor omvæltning af arbejdsgangene i Kontaktcenteret, medarbejder oplæring og udvælgelse af superbrugere er derfor en vigtig indsats. Der er også flere tekniske udfordringer ved at fagsystemer skal integrere med CRMsystemet. Inddragelse af teknisk support og Koncernservice skal ske på et tidligt tidspunkt og før udarbejdelsen af kravspecifikationen Tabel 7 Samlet risikovurdering (sæt ét kryds) Høj risiko Middel risiko Lav risiko X Side 9 af 63

10 Forslag C Netforvaltning Sundhed - digital kommunikationsplatform til digitale lægeblanketter mellem sagsbehandlere og alm. praktiserende læger i KK Netforvaltning Sundhed gør det muligt for sagsbehandlere at sende og modtage digitale lægeerklæringer (LÆ-blanketter) fra de alm. praktiserende læger. Tabel 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser (Baseret på købsaftale) kr p/l Bevilling og funktion Driftseffektivisering Bruttodriftsbesparelse Driftsomkostninger ved ny løsning (varig driftsudgift) Implementeringsomkostninger Anlægsinvestering Driftsudgifter til implementering (midlertidig driftsudgift) Samlet nettoændring Samlet driftsændring Samlet anlægsændring Personalemæssige konsekvenser (Årsværk) Break-even (tilbagebetalingstid hele år) 6 Note: Besparelser/mindreudgifter angives med negativt fortegn Baggrunden for forslaget Forslaget er baseret på Sundhedsaftalen fra som Københavns Kommune (SUF) har indgået med Region Hovedstaden. Hertil er der et ønske om at nedsætte ventetiden i processen i forbindelse med fremskaffelsen af udfyldte lægeerklæringer fra de alm. praktiserende læger i Københavns Kommune. I de dele af kommunen, hvor sagsbehandlerne bruger lægeerklæringer (LÆ-blanketter) til at validere borgernes sag, opleves en meget lang ventetid på at modtage lægeerklæringerne og i nogen tilfælde overholdes tidsfristen ikke af lægerne, hvilket forlænger sagsbehandlingstiden for borgeren. Hermed skal der rykkes for at lægerne skal sende lægeerklæringerne retur inden for den normerede tidsfrist (4-6 uger). Hertil sender Netforvaltning Sundhed automatisk rykkere til lægerne, såfremt tidsfristen ikke overholdes, hvormed en manual arbejdsgang under det nuværende sagsbehandling, bortfalder. Med Netforvaltning Sundhed vil lægerne opleve en standardisering i måden hvormed anmodningen om lægeerklæringer modtages, og de vil kunne udfylde de digitale lægeerklæringer, og sende dem retur til sagsbehandlerne via Netforvaltning Sundhedssystemet. Den tidsbesparelse, som systemet vil levere til både sagsbehandler og borger vil give en effektiviseringsgevinst. Side 10 af 63

11 Forslagets indhold Med implementeringen af den webbaserede platform, Netforvaltning Sundhed, forventes følgende succeskriterier at bliver opfyldt: Borgerne oplever at deres sagsbehandlingstid vil falde. Sagsbehandlerne skal bruge mindre tid på at rykke lægerne. Antallet af rykkerforespørgsler fra borgerne vil falde. Med Netforvaltning Sundhed vil KK overholde Sundhedsaftalen fra ved at digitalisere kommunikationen mellem kommune og de alm. praktiserende læger, og samtidigt vil den manuelle arbejdsproces blive afløst af en hurtigere, digital proces. Dette forventes at give borgerne en hurtigere sagsbehandling. Forslagets potentiale Netforvaltning Sundhed kan købes ved en købsaftale for en periode af leverandøren, således at der vil være en initial købsudgift og en driftsudgift i kontraktens levetid. Fordelen ved denne betalingsmodel er at den initiale købsudgift reducere den årlige driftsudgift, som leverandøren vil forlange for at indgå en købsaftale omkring systemet. Der forventes at kunne spares op mod 7 minutter pr. blanket (ca blanketter i alt) svarende til 3 årsværk (af 375 t.kr. stykket) fordelt på de 3 forvaltninger, BIF, SOF og SUF. Den endelige betalingsmodel og pris må undersøges inden for den nærmeste tid med leverandøren. Det vides dog at KS er villig til at overtage driftssupporten for kr. pr. år. Hertil forventes det at leverandøren af Netforvaltning Sundhed vil kræve kr. pr. år i systemvedligeholdelse (Det faktiske tal afhænger af antallet af Læ-blanketter). Tabel 2. Driftseffektivisering og nye varige driftsomkostninger kr p/l Driftsbesparelse som følge af digitale arbejdsgange og hurtigere sagsgange Driftsomkostninger til ny løsning Samlet bruttodriftsbesparelse Note: Besparelser/mindreudgifter angives med negativt fortegn Fordeling af effektiviseringspotentiale Fordelingen mellem de tre forvaltninger, BIF, SOF og SUF, er baseret på fordelingen af effektiviseringsgevinsten, ved kortere tidsforbrug i blankethåndteringen, i hver enkelt forvaltning. Fordelingsnøglen skal revurderes efter Netforvaltning Sundhed har været i drift i alle tre forvaltninger i 6 måneders, således at besparelserne tilpasses til at modsvare den reelle mængde blanketter som de enkelte forvaltninger bruger. Revurderingen af fordelingsnøglen baseres på data fra Netforvaltning Sundheds automatiske opgørelse af blanketforbrug fordelt på forvaltningerne. Side 11 af 63

12 Tabel 3. Fordeling af driftseffektivisering og nye driftsomkostninger mellem udvalg Udvalg Fordelingsnøgle kr p/l Intern Revision Borgerrådgiveren Økonomiudvalget - ekskl. koncernenheder Københavns Brandvæsen Københavns Borgerservice Koncernservice Kultur- og Fritidsudvalget - ekskl. koncernenhed Københavns Ejendomme Børne- og Ungdomsudvalget Sundheds- og 5 % -30 Omsorgsudvalget Socialudvalget 40 % -260 Teknik- og Miljøudvalget Beskæftigelses- og 55 % -360 Integrationsudvalget I alt 100 % Implementering af forslaget Netforvaltning Sundhed forventes at kunne blive implementeret i BIF er projektejere og vil forestå den overordnede projektledelse for implementering i SUF, BIF og SOF. Hver forvaltning skal selv udpege deres egen projektleder, der skal lave plan for: Implementering af systemet og oprettelse af brugere. Fagkontorer udarbejder nye arbejdsgange til eks. journalisering i fagsystem. Test af systemet inden ibrugtagning. Uddannelse af medarbejdere, forventes en dags kursus. Driftsopfølgningen. Tabel 4. Implementeringsomkostninger kr p/l Anlægsinvestering Driftsudgifter til implementering (midlertidige) Samlede omkostninger Det skal understreges at den faktiske udgift for Netforvaltning Sundhed er et estimat, da der skal forhandles kontrakt med leverandøren EG kommuneinformation A/S. Leverandøren har angivet at de er villige til at gå med til en betalingsløsning med en høj initial anlægsinvestering og en lav årlig driftsomkostning. Side 12 af 63

13 Tabel 5. Fordeling af driftsudgifterne til implementering (midlertidige) Udvalg Fordelingsnøgle kr p/l Intern Revision Borgerrådgiveren Økonomiudvalget - ekskl. koncernenheder Københavns Brandvæsen Københavns Borgerservice Koncernservice Kultur- og Fritidsudvalget - ekskl. koncernenhed Københavns Ejendomme Børne- og Ungdomsudvalget Sundheds- og 150 Omsorgsudvalget Socialudvalget 350 Teknik- og Miljøudvalget Beskæftigelses- og 500 Integrationsudvalget I alt Driftsudgifterne til implementering (midlertidige) består af etableringsomkostninger, herunder særlig forbedring af snitflader med eksisterende systemer. Hertil kan der være behov for køb af ekstern bistand. Endelig skal der brugeres midler til aflønning af projektleder i forbindelse med implementeringen af systemet, og uddannelse af personel. Tabel 6. Fordeling af anlægsinvestering mellem udvalg Udvalg Fordelingsnøgle kr p/l Intern Revision Borgerrådgiveren Økonomiudvalget - ekskl. koncernenheder Københavns Brandvæsen Københavns Borgerservice Koncernservice Kultur- og Fritidsudvalget - ekskl. koncernenhed Københavns Ejendomme Børne- og Ungdomsudvalget Sundheds- og 150 Omsorgsudvalget Socialudvalget 350 Teknik- og Miljøudvalget Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Side 13 af 63

14 I alt Fordelingen af anlægsinvesteringen mellem udvalg er baseret på fordelingen af midlerne til implementering, med den undtagelse at BIF, som projekt ejer også skal have 3,2 mio. kr. i midler til indkøb af systemet. Forslagets forventede effekt Det forventes at systemet kan: Effektiviserer de manuelle arbejdsgange, herunder afsendelsen af rykkere til lægerne. Reducerer antallet af henvendelse fra borgerne, da deres sagsbehandlings bliver hurtigere. For borgerne forventes en højere grad af tilfredshed, når de får en hurtigere sagsbehandling. For sagsbehandleren forventes ligeledes en højere tilfredshed, når de skal bruge mindre tid på at rykke lægerne eller besvare henvendelser fra borgere om sagsbehandlingstiden. Opfølgning på forslaget (outcome) Tabel 7. Opfølgning på forslagets outcome Metode/Succeskriterier Hvordan opnås succeskriteriet? Hvordan måles succeskriteriet? Hvem er ansvarlig for opfølgning? Hvornår gennemføres opfølgning? 1. succeskriterium: Tidsbesparelse på 7 minutter pr. LÆ-blanket Alle LÆ-blanketter som forvaltningerne modtager sker digitalt Antallet af papir blanketter falder SOF/BIF/SUF Løbende Risici Ricisi forbundet med Netforvaltning Sundhed: At for få læger kobles på systemet, hvilket medfører at sagsbehandlerne skal anvende den manuelle post-arbejdsgang frem for den digitale, der forlænger sagsbehandlernes behandlingstid, og skaber flere transaktionshenvendelser fra borgeren. At lægerne alligevel ikke overholder tidsfristerne idet det pt. ingen konsekvens har for lægerne ikke at overholde tidsfristerne. At der ikke i tilstrækkelig grad kan etableres integrationer til fagsystemerne, således at gevinsterne ikke opnås. Tabel 8. Samlet risikovurdering (sæt ét kryds) Høj risiko Middel risiko Lav risiko X Side 14 af 63

15 Forslag D Unified Communications Københavns Kommune har i 2011 og 2012 gennemført forsøg med unified communications i form af videomødeteknologi. Unified communications står for alle former for kommunikation, der kan udveksles via TCO/IP netværk og forenes i en samlet brugeroplevelse. Dette forslag går ud på, at anvende en billigere teknologi end hidtil afprøvet, og undersøge muligheder for i højere grad at udnytte den funktionalitet unified communications tilbyder. Tabel 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser kr p/l Bevilling og funktion Driftseffektivisering Bruttodriftsbesparelse* Driftsomkostninger ved ny løsning (varig driftsudgift) Implementeringsomkostninger Anlægsinvestering Driftsudgifter til implementering (midlertidig driftsudgift) Samlet nettoændring Samlet driftsændring** Samlet anlægsændring Personalemæssige konsekvenser (ÅV) Break-even (tilbagebetalingstid i hele år) 1 Note: Besparelser/mindreudgifter angives med negativt fortegn *Besparelsen er en teknologi-besparelse og sker da der anvendes ny og billigere teknologi herunder licenser end i sidste års forslag: Tværgående skærmteknologi. Fra 2015 til 2016 sker der en stigning i licensudgiften, som gør at besparelsen ikke vil være lige så høj og der derfor er en faldende profil fra 2016 og frem. Baggrunden for forslaget Forslaget er baseret på effektiviseringsforslaget fra 2013 vedr. Tværgående skærmteknologi og anvender en billigere teknologi end hidtil afprøvet. Unified communications understøtter forskellige former for internet-baseret kommunikation bl.a. chat og videomøder. Teknologien er særlig velegnet til at understøtte samarbejde mellem personer, der fysisk befinder sig på forskellige steder. Det er samtidig en teknologi, der er under kraftig udvikling. Som en moderne arbejdsplads skal Københavns Kommune følge med i, hvordan vi kan optimere vores måde at arbejde og samarbejde på. Som led i dette skal det derfor undersøges, hvordan unified communications i højere grad kan anvendes både internt i kommunen og i kommunikationen med byens borgere. Side 15 af 63

16 KBS har i samarbejde med KS valgt Microsoft Lync, som den nye unified communications løsning, i en forsøgsperiode. Forslagets indhold Formålet er at undersøge, om vi ved at anvende en anden og billigere teknologi til videomøder end den hidtil afprøvede, kan opnå besparelser både ift. anlæg og drift. Vi vil samtidig undersøge, om mere af den funktionalitet unified communications tilbyder som fx presence-information (information om en kollega er til stede) og livechat, kan understøtte kommunikation og samarbejde på tværs af kommunen bedre end i dag. Som en del af forslaget vil vi også undersøge muligheder for at anvende skærmbaseret kommunikation på velfærdsområderne, særligt ift. de ældre. Det vil ske i samarbejde med SUF under overskriften 100 skærme til 100 borgere. Derudover omfatter forslaget omfatter en analyse, der skal kortlægge fremtidige muligheder for yderligere at anvende en større del af den funktionalitet unified communications omfatter. Analysen skal dels se på muligheder for at opnå besparelser på eksisterende teknologi fx telefoni, dels se på muligheder for at opnå yderligere gevinster ved at udvide anvendelsen af unified communications. Analysens resultater skal inddrages i forhold til fremadrettede forslag til B2015. Forslagets potentiale Gevinsterne i forslaget opnås ved en reduktion af IT omkostninger ved brug af ny teknologi ift. den der hidtil er afprøvet og som der er afsat midler til i B2013. Vi kan således få udrullet videomødeteknologi til 800 af kommunens brugere for en langt billigere driftsomkostning end hidtil antaget. Den oprindelige samlede drift var sat til 4,6 mio. kr. med den nye teknolog bliver det i år 2014 til 2015 pr. bruger om året, og fra kr. pr. bruger om året. I alle år er der afsat 1000 kr. årligt pr. bruger til KS. Stigningen i udgiften pr. bruger fra 2016 skyldes, at der i 2016 skal afsættes 300 kr. årligt pr. bruger til KMDs drift af løsningen. Tabel 2 Driftseffektivisering og nye varige driftsomkostninger kr p/l Driftsbesparelse som følge af ny, billigere teknologi Driftsomkostninger til ny løsning Samlet bruttodriftsbesparelse Note: Besparelser/mindreudgifter angives med negativt fortegn Fordeling af effektiviseringspotentiale AD-fordelingsnøglen er anvendt i fordelingen af effektiviseringspotentialet. Denne nøgle blev også brugt i det effektiviseringsforslag, der blev vedtaget i B2013. Tabel 3 Fordeling af driftseffektivisering og nye driftsomkostninger mellem udvalg Udvalg Fordelingsnøgle kr p/l Intern Revision Borgerrådgiveren Økonomiudvalget 7,9 % inkl. KBS og KS Side 16 af 63

17 - ekskl. KB* Københavns Brandvæsen Københavns Borgerservice - effektivisering Københavns Borgerservice driftsomkostninger Koncernservice Kultur- og Fritidsudvalget 6,0 % inkl. Koncernenhed Københavns Ejendomme Børne- og Ungdomsudvalget 18,9 % Sundheds- og Omsorgsudvalget 28,4 % Socialudvalget 22,8 % Teknik- og Miljøudvalget 7,9 % Beskæftigelses- og 8,4 % Integrationsudvalget Service* Beskæftigelses- og Integrationsudvalget EI I alt 100 % *KB s andel af driftseffektiviseringen fordeles mellem Rådhuset, KS og KBS jf. AD-fordelingsnøglen. **En andel (36%) af BIF s drifteffektivisering vedr. EI-midler disse er fratrukket BIF s andel på 8,4% og fremgår på særskilt række. De nye varige driftsomkostninger er placeret i KBS, der vil afholde omkostninger til den nye løsning. I effektiviseringsforslaget fra 2013 vedr. Tværgående skærmteknologi var der følgende fordeling af anlægsmidler mellem udvalg (se Citizen.2015 Tværgående skærmteknologi tabel 5, side 4): Udvalg Fordelingsnøgle 2013 Kr p/l Intern Revision Borgerrådgiveren Økonomiudvalget - inkl. koncernenheder Københavns Brandvæsen Københavns Borgerservice Koncernservice 0, Kultur- og Fritidsudvalget inkl. koncernenhed Børne- og Ungdomsudvalget 0, Sundheds- og Omsorgsudvalget 0, Socialudvalget 0, Teknik- og Miljøudvalget 0, Beskæftigelses- og 0, Integrationsudvalget I alt Implementering af forslaget Projektet skal gennemføres i samarbejde mellem KBS og KS og forsøg på velfærdsområderne gennemføres i samarbejde med de ansvarlige forvaltninger. Der etableres derudover en arbejdsgruppe med deltagelse af KBS, SUF, SOF og KS, som skal sikre koordineringen af projekterne. Side 17 af 63

18 Tabel 4 Implementeringsomkostninger kr p/l Anlægsinvestering Driftsudgifter til implementering (midlertidige) Samlede omkostninger Implementeringsomkostninger placeres primært i KBS, der koordinerer projektet på tværs af kommunen. Der placeres endvidere nogle midler til projektledelse i SUF til pilotprojektet 100 skærme til 100 borgere. Der kræves ingen indsats fra forvaltningernes side for at opnå den indregnede besparelse, idet den fremkommer ved, at driftsomkostninger i det eksisterende projekt bliver billigere. Tabel 5 Fordeling af anlægsinvestering mellem udvalg Udvalg Fordelingsnøgle Kr p/l Københavns Borgerservice Sundheds- og Omsorgsudvalget 300 I alt Forslagets forventede effekt En større udbredelse af videomøder både internt i kommunen og med byens borgere med større effektiviseringspotentiale ved brug af en billigere løsning, end den der hidtil har været afprøvet. Opfølgning på forslaget (outcome) Forslaget skal skabe grundlag for at udbrede brugen af unified communications og derved grundlag for at opnå yderligere gevinster på kort og længere sigt. Tabel 6 Opfølgning på forslagets outcome Metode/Succeskriterier 1. succeskriterium: Teknologien fungerer stabilt Hvordan opnås succeskriteriet? Hvordan måles succeskriteriet? Pilot gennemføres i starten af projektet som udgangspunkt for at justere teknologien Antal henvendelser til KS + Spørgeskema/korte 2. succeskriterium: Der er indført retningslinjer for mødekultur ved videomøder Retningslinjer udarbejdes og forankres som led i projektet Spørgeskema/korte interviews 3. succeskriterium: Forsøg med videomøder med borgere gennemført i samarbejde med SUF Mulige områder i SUF for at have dialog med borgere udpeges i starten af projektet Antal gennemførte forsøg interviews Hvem er ansvarlig for opfølgning? KBS KBS KBS Hvornår gennemføres opfølgning? Ultimo 2014 Ultimo 2014 Ultimo 2014 Side 18 af 63

19 Risici Det at holde møder som videomøder, er nyt for mange medarbejdere. Derfor skal der indarbejdes en ny mødekultur for denne type af møder. Samtidig skal teknologien være stabil og let at anvende for at sikre tryghed blandt medarbejderne ved denne nye mødeform både internt og ift. byens borgere. Tabel 7 Samlet risikovurdering (sæt ét kryds) Høj risiko Middel risiko Lav risiko X Side 19 af 63

20 Forslag E Talegenkendelse i sagsbehandlingen Anvendelse af talegenkendelsesteknologi sker ved, at sagsbehandleren dikterer teksten i stedet for at skrive den. Et computerprogram transformerer talen til tekst i et højere tempo, end sagsbehandleren selv kan skrive teksten. Med dette effektiviseringsforslag ønskes der et grundlag for at arbejde videre med at opnå gevinster på området. Tabel 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser kr p/l Bevilling og funktion Driftseffektivisering Bruttodriftsbesparelse Driftsomkostninger ved ny løsning (varig driftsudgift) Implementeringsomkostninger Anlægsinvestering Driftsudgifter til implementering (midlertidig driftsudgift) 215 Samlet nettoændring Samlet driftsændring Samlet anlægsændring Personalemæssige konsekvenser (ÅV) Break-even (tilbagebetalingstid i hele år) 6 Note: Besparelser/mindreudgifter angives med negativt fortegn Baggrunden for forslaget I 2012 blev der igangsat tre pilotprojekter vedr. talegenkendelse i hhv. KBS, SUF og BIF. Pilotprojektet i KBS blev stoppet før tid, dels fordi leverandøren ønskede at stoppe det, dels fordi systemet ikke levede op til forventningerne. Pilotprojektet i SUF foregik i samarbejde med samme leverandør som i KBS. Pilotprojektet i BIF er afsluttet, projektet foregik i samarbejde med en anden leverandør. Samlet viser pilotprojekterne, at potentialet i at anvende talegenkendelse i høj grad er afhængig af teknologiens modenhed og den valgte målgruppe. Devoteam har evalueret anvendelsen af talegenkendelse i pilotprojekterne for KBS. I evalueringen antydes det, at kommunen ikke har udnyttet teknologiens potentiale. Derfor er der fortsat en forventning om, at anvendelse af talegenkendelse på sigt kan resultere i en tidsbesparelse for sagsbehandlerne. Forslagets indhold Forslaget tager udgangspunkt i det projekt, der gennemføres i Som led i dette projekt indgås aftale med en ny leverandør om implementering af talegenkendelsesteknologi til et mindre antal Side 20 af 63

21 medarbejdere. Projektet vil samarbejde med det talegenkendelsesprojekt, SOF gennemfører i 2013, om valg af teknologi. Formålet med dette effektiviseringsforslag er at fortsætte pilotforsøget fra 2013 og implementere talegenkendelse hos yderligere 100 medarbejdere og afprøve talegenkendelsesteknologien på mobile enheder. Forslagets potentiale Når systemet har genkendt medarbejderens stemme, estimeres en besparelse på 5-10 effektive minutter pr. udvalgte medarbejder om dagen. Potentialet afhænger af, hvor mange medarbejdere der kan få gevinst af løsningen. Dette forslag tager udgangspunkt i, at 100 medarbejdere skal anvende talegenkendelsesteknologien, og at der spares 7 min. pr. dag pr. medarbejder. Omregnet til årsværk svarer det til ca. 2,1 ÅV svarende til 972 t.kr. årligt. De varige driftsomkostninger omfatter bl.a. udgifter til licenser, systemvedligehold og systemejer. Tabel 2 Driftseffektivisering og nye varige driftsomkostninger kr p/l Driftsbesparelse som følge af sparet tid Driftsomkostninger til ny løsning Samlet driftsbesparelse Note: Besparelser/mindreudgifter angives med negativt fortegn Fordeling af effektiviseringspotentiale Den ene halvdel af effektiviseringspotentialet er placeret hos de to medvirkende forvaltninger, fordelt i procent efter antal deltagende brugere med 80 brugere i SUF og 20 brugere i KBS. Den anden halvdel af effektiviseringspotentialet fordeles ud fra AD-fordelingsnøglen, som fremgår af tabellen. Det er sket ud fra en antagelse om, at alle forvaltninger på sigt kan få gavn af pilotforsøgets resultater og derfor kan betragtes som en indledende investering for alle. Tabel 3 Fordeling af driftseffektivisering og nye driftsomkostninger mellem udvalg Udvalg Fordelingsnøgle kr p/l Intern Revision Borgerrådgiveren Økonomiudvalget - ekskl. Koncernenheder Københavns Brandvæsen Københavns Borgerservice 7,9% effektivisering Københavns Borgerservice midler til driftsomkostninger Koncernservice Kultur- og Fritidsudvalget 6,0% ekskl. koncernenhed Københavns Ejendomme Børne- og Ungdomsudvalget 18,9% Sundheds- og Omsorgsudvalget 28,4% Socialudvalget 22,8% * Teknik- og Miljøudvalget 7,9% Side 21 af 63

22 Beskæftigelses- og 8,4% Integrationsudvalget I alt * SOF s andel af effektiviseringspotentialet er fordelt på de øvrige forvaltninger efter ADfordelingsnøglen, da SOF i 2012 fik vedtaget et effektiviseringsforslag på området. Implementering af forslaget Projektet koordineres centralt fra KBS. Desuden vil der være en decentral projektleder i SUF. Tabel 4 Implementeringsomkostninger kr p/l Anlægsinvestering Driftsudgifter til implementering (midlertidige) 215 Samlede omkostninger De foreløbige erfaringer viser, at besparelsen først vil blive realiseret, efter systemet har genkendt medarbejderens stemme. Derfor der afsættes 30 timer pr. medarbejder, der skal anvende systemet. Dette svarer til ca. 2,5 ÅV = ca. 1,3 mio. kr. hvoraf 2/3 afsættes i 2014 og 1/3 i 2015, således at sagsbehandlerne kan frikøbe tid til at implementere løsningen. Denne del af anlægsinvesteringen fordeles mellem de to involverede forvaltninger efter antal deltagende brugere pr. forvaltning, det vil sige 80% i SUF og 20% i KBS. Derudover afsættes 100 t.kr. pr. forvaltning i 2014 og 50 t.kr. pr. forvaltning i 2015 til projektledelse. Desuden vil der være en central projektleder i KBS til at bistå SUF og koordinere erfaringer på tværs. Der er afsat 50 t.kr. til central projektledelse i 2014 og 50 t.kr. i De øvrige anlægsinvesteringer går til indkøb og implementering af talegenkendelsesløsningen, herunder udgifter til KMD. Der er taget udgangspunkt i 50 stationære licenser samt 50 mobile. Budget til indkøb af stationære licenser placeres i KS. De øvrige midler til implementering placeres i KBS. Tabel 5 Fordeling af anlægsinvestering mellem udvalg Udvalg Fordelingsnøgle* kr p/l Intern Revision Borgerrådgiveren Økonomiudvalget - inkl. koncernenheder Københavns Brandvæsen Københavns Borgerservice 20% Københavns Borgerservice øvrige anlægsinvesteringer inkl. projektledelse Koncernservice Kultur- og Fritidsudvalget - ekskl. koncernenhed Københavns Ejendomme Børne- og Ungdomsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget 80% Side 22 af 63

23 Sundheds- og Omsorgsudvalget 100 projektledelse Socialudvalget Teknik- og Miljøudvalget Beskæftigelses- og Integrationsudvalget I alt *En del af anlægsinvesteringen er fordelt ud fra antal brugere i KBS og SUF, hvilket er den fordelingsnøgle der fremgår af tabel 5. De øvrige investeringsmidler tilføres KBS, KS og SUF. De midlertidige driftsudgifter omfatter udgifter til mobile licenser i 2014 på 15 t.kr. samt udgifter til systemejer på 200 t.kr. Budget til midlertidige driftsudgifter på i alt 215 t. kr. placeres i KBS. Tabel 6 Fordeling af implementeringsomkostninger mellem udvalg (drift) Udvalg Fordelingsnøgle* kr p/l Økonomiudvalget - inkl. koncernenheder Københavns Borgerservice 215 Kultur- og Fritidsudvalget - ekskl. koncernenhed Københavns Ejendomme Børne- og Ungdomsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Socialudvalget Teknik- og Miljøudvalget Beskæftigelses- og Integrationsudvalget I alt 215 Forslagets forventede effekt Brug af talegenkendelse forventes at kunne reducere, den tid sagsbehandleren bruger pr. sag. Tabel 7 Opfølgning på forslagets outcome Metode/Succeskriterier 1. succeskriterium: Talegenkendelse anvendes i de involverede forvaltninger 2. succeskriterium: Det tager maks. 100 timer at tilpasse løsningen til hver sagsbehandler 3. succeskriterium: Der er generel tilfredshed blandt sagsbehandlerne med brugen af løsningen Hvordan opnås succeskriteriet? Involvering af flere forvaltninger i Indarbejdes som krav i kontrakt med Brugere inddrages i opsætning af løsning projektet leverandør Hvordan måles succeskriteriet? Rundspørge Tidsregistrering Spørgeskema/korte interviews +Hvem er ansvarlig for opfølgning? KBS KBS KBS Hvornår gennemføres opfølgning? Ultimo 2014 Ultimo 2014 Ultimo 2015 Side 23 af 63

24 Risici I forbindelse med tidligere forsøg med talegenkendelse er der konstateret: 1. Store vanskeligheder med drift og opsætningen af systemet. Disse erfaringer vil blive brugt mhp. at undgå tilsvarende problemer ifm. dette forslag. 2. Anvendelse af teknologien forudsætter en stor opstartsindsats af sagsbehandlerne, dels fordi systemet skal genkende medarbejdernes stemmer, dels fordi talegenkendelse er en væsentlig anderledes arbejdsform end den, de kender i dag. For at minimere risici skal: o De medarbejdere, som skal være med i pilotprojektet, skal være nøje udvalgt o Ledelsen og de udvalgte medarbejdere informeres om og forberedes på opgaven af KBS og SUF o Det nye talegenkendelsessystem være væsentligt mere brugervenligt o Der tilføjes afsnit i kontrakten, således at KK relativt hurtigt kan komme ud af aftalen, hvis systemet ikke lever op til forventningerne. Tabel ad. 1 Samlet risikovurdering Høj risiko Middel risiko Lav risiko Tabel ad. 2 Samlet risikovurdering Høj risiko Middel risiko Lav risiko X X Side 24 af 63

25 Forslag F Ny international engelsksproget hjemmeside En fokuseret og målgruppeorienteret hjemmeside med information til new comers (bl.a. expats), herboende engelsk-talende borgere (bl.a. expats), herboende ikke dansk- og engelsk-talende borgere (http://kenddinkommune.kk.dk/ målgruppen), internationale samarbejdspartnere og interessenter, internationale virksomheder og turister. Hjemmesidens hovedsprog vil være engelsk og udvalgte områder oversættes til 4-5 øvrige sprog herunder kinesisk. Tabel 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser kr p/l Bevilling og funktion Driftseffektivisering Bruttodriftsbesparelse Driftsomkostninger ved ny løsning (varig driftsudgift) Implementeringsomkostninger Anlægsinvestering Driftsudgifter til implementering (midlertidig driftsudgift) Samlet nettoændring Samlet driftsændring Samlet anlægsændring Personalemæssige konsekvenser (ÅV) Break-even (tilbagebetalingstid i hele år) 3 Note: Besparelser/mindreudgifter angives med negativt fortegn Baggrunden for forslaget KK har pt. ikke en fyldestgørende hjemmeside med information på engelsk til new comers (bl.a. expats), herboende engelsk-talende borgere (bl.a. expats), herboende ikke dansk-talende borgere (http://kenddinkommune.kk.dk/ målgruppen), internationale samarbejdspartnere og interessenter, internationale virksomheder og turister. Desuden udgør kineserne en stor og vigtig målgruppe, som KK pt ikke kommunikerer til. Og med etableringen af International House udfordres den manglede information på nettet om KKs samarbejde med bl.a. Københavns Universitet og Udenrigsministeriet. Den nuværende engelske hjemmeside styres decentralt og det er op til den enkelte forvaltning at prioritere indhold på siden. Den manglende fælles strategi for det engelske site betyder at hjemmesiden giver et meget ujævnt utryk i indhold, form og sprog. Resultatet er en uprofessionel hjemmeside til flere af kommunens vigtigste internationale målgrupper. KK råder desuden over hjemmesiden som henvender sig til borgere, som hverken taler dansk eller engelsk, men derimod kun modersmålet. Hjemmesiden tilbyder i dag meget overordnet info om KK på arabisk, farsi, bosnisk/serbisk/kroatisk, tyrkisk, fransk, somali og urdu. BIF ejer i dag hjemmesiden og ønsker at lægge denne sammen med en international hjemmeside og fokusere formålet og målrette indholdet til målgrupperne. Forslagets indhold - Forbedret og mere service til flere målgrupper Side 25 af 63

26 - Flere besøgende på hjemmesiden og færre personlige henvendelser - Øget tilfredshed hos brugeren pga bedre formidling og målgruppeorienteret indhold - Centraliseret administration af hjemmesiden herunder koordinering, oversættelse og opdatering af indhold Herudover: - Udførsel af alle opgaver placeres centralt i Københavns Borgerservice, som koordinerer indhold og oversættelse med forvaltningerne. KBS står desuden for al opdatering af hjemmesiden. Der er ikke tale om flytning af medarbejdere. - Ved at etablere en koordinerede funktion for arbejdet med de internationale områder på internettet signalerer KK at vi arbejder professionelt med vores internationale kanal. En opdateret digital kanal skaber et positivt og tillidsvækkende første indtryk af hovedstaden. Det kræver fortsat tæt samarbejde med forvaltningerne. Primær kontaktperson i forvaltningerne er den koordinerende webredaktør. - Hjemmesiden lanceres i 2014 og overgår til drift i Alle forvaltninger involveres i arbejdet. Forslagets potentiale Tabel 2 Driftseffektivisering og nye varige driftsomkostninger kr p/l Driftsbesparelse som følge af centralisering af oversættelse af tekster Driftsbesparelse som følge af opdatering af hjemmeside Driftsomkostninger til ny løsning Samlet driftsbesparelse Note: Besparelser/mindreudgifter angives med negativt fortegn Fordeling af effektiviseringspotentiale Alle forvaltninger er enige i behovet for etablering af en ny international hjemmeside som styres centralt i Københavns Borgerservice. Forvaltningerne er enige om at finansiere forslaget via en effektivisering. Det er tale om en nødvendig kvalitetsforbedring, men det er vanskeligt at pege på de direkte effektiviseringer og hvordan de hentes. Derfor er udgiften til drift ligeligt fordelt mellem alle syv udvalg. Denne fordelingsnøgle benyttes også i andre sammenhænge for kk.dk, hvor der er tale om mindre beløb. Tabel 3 Fordeling af driftseffektivisering og nye driftsomkostninger mellem udvalg Udvalg Fordelingsnøgle kr p/l Intern Revision Borgerrådgiveren Økonomiudvalget - ekskl. koncernenheder Københavns Brandvæsen Københavns Borgerservice- 1/ effektivisering Københavns Borgerservicedriftsomkostning Side 26 af 63

08-08-2012. Bilag 4. Sagsnr. 2012-87333. Effektiviseringsstrategi 2013: Overblik

08-08-2012. Bilag 4. Sagsnr. 2012-87333. Effektiviseringsstrategi 2013: Overblik KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 4 Effektiviseringsstrategi 2013: Overblik I budgetaftalen for 2012 besluttede Borgerrepræsentationen at fortsætte den flerårige

Læs mere

På baggrund af beslutningen om Københavns Kommunes flerårige effektiviseringsstrategi

På baggrund af beslutningen om Københavns Kommunes flerårige effektiviseringsstrategi KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for tværgående kontorer NOTAT Bilag 1 Til SUD Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2014 På baggrund

Læs mere

Implementeringsomkostninger Anlægsinvestering 400 Hjælpemidler 5.35.40.3 Driftsudgifter til implementering (midlertidig driftsudgift)

Implementeringsomkostninger Anlægsinvestering 400 Hjælpemidler 5.35.40.3 Driftsudgifter til implementering (midlertidig driftsudgift) Kvalitetsmodel Forslag 1 Etablering af kommunalt tilbud om høreapparatbehandling til borgere med ukomplicerede høretab Etablering af et kommunalt tilbud, som sikrer borgerne et reelt frit valg mellem offentlig

Læs mere

NOTAT 07-10-2013. Bilag 4. Sagsnr. 2013-0197645. Dokumentnr. 2013-0197645-7. Udmøntning af tværgående effektiviseringer

NOTAT 07-10-2013. Bilag 4. Sagsnr. 2013-0197645. Dokumentnr. 2013-0197645-7. Udmøntning af tværgående effektiviseringer NOTAT Bilag 4 Udmøntning af tværgående effektiviseringer I forbindelse med vedtagelsen af budgettet den 3. oktober 2013 i BR indgår der jf. tabel 1 følgende tværgående effektiviseringer på Børneog Ungdomsudvalgets

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015. Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS

CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015. Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015 Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS Side 2 Citizen.2015 Service- og kanalstrategi for Københavns Kommune 2013-2015 Service - og

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Oversigt effektiviseringsforslag Plan- og Bolig udvalgets effektiviseringsforslag - budget 2014

Oversigt effektiviseringsforslag Plan- og Bolig udvalgets effektiviseringsforslag - budget 2014 Oversigt effektiviseringsforslag Plan og Bolig udvalgets effektiviseringsforslag budget 2014 Effektiviseringsforslag (1.000 kr. ) Nr. Forslag 201 4 1 Borgerinddragelse Digitalisering ifm. Lokal og kommuneplaner

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Forslag. Effektiviseringsforslag til budget 2014

Forslag. Effektiviseringsforslag til budget 2014 Forslag Opgradering og effektivisering af kommunens it-netværk It-netværket i Københavns Kommune har behov for en opgradering for at kunne imødekomme nuværende og fremtidig krav fra borgere medarbejdere

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder.

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening på Udbetaling Danmarks områder. Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor på Udbetaling Danmarks områder November 1 Om dette materiale Denne powerpointpræsentation er udarbejdet af Boston Consulting

Læs mere

Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016

Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016 NOTAT 07-05-2015 Sagsnr. 2015-0110034 Bilag 1 Dokumentnr. 2015-0110034-1 Til Socialudvalget Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016 På baggrund

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian

Læs mere

Bilag 4. Effektiviseringsstrategi 2016: Tværgående effektiviseringsforslag

Bilag 4. Effektiviseringsstrategi 2016: Tværgående effektiviseringsforslag Bilag 4 Effektiviseringsstrategi 2016: Tværgående effektiviseringsforslag Dette katalog indeholder de foreløbige tværgående effektiviseringsforslag, der indgår i effektiviseringsstrategi 2016. En række

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer

Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer Økonomiudvalgets effektiviserings/omstillingsforslag Effektiviseringsforslag (1000. kr. ) Nr. 2014 Effektiviserin

Læs mere

Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014. Layout ITK Design, Jan Thomassen

Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014. Layout ITK Design, Jan Thomassen KANALSTRATEGI 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 1 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014 Layout ITK Design, Jan Thomassen Tryk og oplag LaserTryk.dk A/S 1.000

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.3: Kanalstrategi, dokumentation og kompetenceudvikling KL, September 2011 Baggrund Kommunerne står midt i en stor opgave med at flytte kommunikationen

Læs mere

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores

Læs mere

Dette katalog indeholder de foreløbige tværgående effektiviseringsforslag, der indgår i effektiviseringsstrategi 2016.

Dette katalog indeholder de foreløbige tværgående effektiviseringsforslag, der indgår i effektiviseringsstrategi 2016. Bilag 7 Effektiviseringsstrategi 2016: Tværgående effektiviseringsforslag Dette katalog indeholder de foreløbige tværgående effektiviseringsforslag, der indgår i effektiviseringsstrategi 2016. Der er udarbejdet

Læs mere

1.3.c. Hjælp at hente: Afprøvning af fælles telefonsupport på obligatorisk selvbetjening

1.3.c. Hjælp at hente: Afprøvning af fælles telefonsupport på obligatorisk selvbetjening 1.3.c. Hjælp at hente: Afprøvning af fælles telefonsupport på obligatorisk selvbetjening Side 1 af 5 Målsætning På de områder, hvor al kommunikation foregår digitalt, skal borgerne kunne få effektiv support

Læs mere

Bilag 6 Effektiviseringsstrategi 2014: Katalog med tværgående effektiviseringsforslag

Bilag 6 Effektiviseringsstrategi 2014: Katalog med tværgående effektiviseringsforslag Bilag 6 Effektiviseringsstrategi 2014: Katalog med tværgående effektiviseringsforslag Dette er et samlet katalog med de tværgående effektiviseringsforslag, der indgår i effektiviseringsstrategi 2014. Der

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Bilag 1. Uddybende beskrivelse af grundlaget for Koncernservice indstilling om bevillingsoverførsel på økonomi- og it-området samt fællessystemer.

Bilag 1. Uddybende beskrivelse af grundlaget for Koncernservice indstilling om bevillingsoverførsel på økonomi- og it-området samt fællessystemer. KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariat NOTAT Bilag 1. Uddybende beskrivelse af grundlaget for Koncernservice indstilling om bevillingsoverførsel på økonomi- og it-området samt fællessystemer.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Overordnet kanalstrategi for Jammerbugt Kommune

Overordnet kanalstrategi for Jammerbugt Kommune Overordnet kanalstrategi for Jammerbugt Kommune Baggrund Store grupper af borgere ønsker i stadig større grad at anvende digitale medier som indgang til det offentlige. Mens de yngre generationer ligefrem

Læs mere

Digitaliserings- og Kanalstrategi

Digitaliserings- og Kanalstrategi Direktionssekretariatet Digitaliserings- og Kanalstrategi Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1 ROLLER OG OPGAVEFORDELING... 2 1.2 DIGITAL POST OG OBLIGATORISK SELVBETJENING...

Læs mere

Halvårlig evalueringsstatus om samarbejdsaftalen mellem BIF og ØKF om callcenter

Halvårlig evalueringsstatus om samarbejdsaftalen mellem BIF og ØKF om callcenter KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Kontaktcenter Til BIU Halvårlig evalueringsstatus om samarbejdsaftalen mellem BIF og ØKF om callcenter Baggrund Den 1. januar 2013 trådte samarbejdsaftalen mellem

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

For de KPI er, hvor Koncernservice ikke opfylder målet, eller hvor der forekommer en særlig udvikling, gives en kort forklaring.

For de KPI er, hvor Koncernservice ikke opfylder målet, eller hvor der forekommer en særlig udvikling, gives en kort forklaring. KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariatet NOTAT Koncernservices virksomhedskontrakt KPI er Status august 2014 på Koncernservices KPI er Økonomiudvalget modtager to gange årligt en status

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Digital selvbetjening. 2 cases. Opskrivning i Dagtilbud og Flytning

Digital selvbetjening. 2 cases. Opskrivning i Dagtilbud og Flytning Digital selvbetjening 2 cases Opskrivning i Dagtilbud og Flytning Baggrund Lov om Obligatorisk Digital Selvbetjening i 4 bølger 2012-2015 Obligatorisk for kommunerne at stille digitale løsninger til rådighed

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Indhold... 1. 1 Indledning... 2. 2 Formål med kanalstrategien... 2. 2.1 Vision... 3. 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4

Indhold... 1. 1 Indledning... 2. 2 Formål med kanalstrategien... 2. 2.1 Vision... 3. 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4 Kanal st r at egi Vest hi mmer l andskommune2014-2015 Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Formål med kanalstrategien... 2 2.1 Vision... 3 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4 3.1 Henvendelsestyper...

Læs mere

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline 1. Baggrund Med udgangspunkt i et initiativ fra Kommunaldirektørerne på Vestegnen har en tværkommunal arbejdsgruppe i 2012/2013 bl.a. undersøgt, hvilke muligheder der er for at etablere en borgerrettet

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. 1000 kr. 2016 p/l Styringsområde 2016* 2017 2018 2019 2020 2021

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. 1000 kr. 2016 p/l Styringsområde 2016* 2017 2018 2019 2020 2021 BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Fælles materielstyring En samlet og koordineret indsats for kommunens

Læs mere

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening i kommunerne. November 2012

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening i kommunerne. November 2012 Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening i kommunerne November 1 Om dette materiale Denne powerpointpræsentation er udarbejdet af Boston Consulting Group

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G 1. Ledelsesresumé Baggrund I forbindelse med vedtagelsen

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Administrativ Styregruppe. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Administrativ Styregruppe. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Administrativ Styregruppe Referat Dato: 30. januar 2006 Lokale: Byrådssalen, Dronninglund Rådhus Tidspunkt: 9,00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 1. Projektgruppe

Læs mere

Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012. Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 1

Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012. Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 1 Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 Kanalstrategi for Aarhus Kommune 2010-2012 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Principper... 5 Tværgående mål.... 6 Kanaler... 8 Effektivisering... 10 Implementering...

Læs mere

07-06-2012. Til Økonomiudvalget. Sagsnr. 2012-73032. Foranalyse om nyt økonomisystem. Dokumentnr. 2012-442302

07-06-2012. Til Økonomiudvalget. Sagsnr. 2012-73032. Foranalyse om nyt økonomisystem. Dokumentnr. 2012-442302 Koncernservice Koncernadministration NOTAT Til Økonomiudvalget Foranalyse om nyt økonomisystem I det følgende gives en status på foranalysen vedrørende nyt økonomisystem. Foranalysen er gennemført i foråret

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold:

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 93 Offentligt Business case Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: 1.

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Organisatorisk forankring og proces

Organisatorisk forankring og proces Organisatorisk forankring og proces Effektivisering gennem digitalisering E2012-projektet Odense Kommune 4 strategi forretning teknik Vandfaldsmodel udrulning S P O R Parallelspor strategisk spor forretningsspor

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi N O TAT NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi NemRefusion er en løsning, som ikke bare giver besparelser for kommunens ydelseskontor, der sagsbehandler indberetningerne.

Læs mere

I de nedenstående tabeller er potentialet og omkostningerne forbundet med de 11 effektiviseringsforslag skitseret.

I de nedenstående tabeller er potentialet og omkostningerne forbundet med de 11 effektiviseringsforslag skitseret. Til Socialudvalget Bilag 2: Katalog over tværgående effektiviseringsforslag (Bilag 5 fra ØU s punkt 2, 23. august 2011) Katalog med tværgående effektiviseringsforslag Dette er et samlet katalog med de

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Handlingsplan for området digital borgerbetjening.

Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Handlingsplan for området digital borgerbetjening. Indledning Den ny handlingsplan for (2011-2015) samt en ny fællesoffentlig (2011-2015) indeholder over 20 projekter på området for digital borgerbetjening.

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T 1. Ledelsesresumé Projektet om Digital post og fjernprint har fokus på at understøtte anvendelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

Den gode kanalstrategi

Den gode kanalstrategi Den gode kanalstrategi altid på vej. v/birgitte Hjelm Paulsen e2015-projektleder Odense Kommune 1 Tidligere var alle kanaler åbne det er (muligvis) god service men er det effektivt? Digital informationssøgning

Læs mere

Furesø Kommune. Omstilling med omtanke Service- og kanalstrategi

Furesø Kommune. Omstilling med omtanke Service- og kanalstrategi Furesø Kommune Omstilling med omtanke Service- og kanalstrategi 2014-2017 1. INDLEDNING God service og effektivitet skal forenes. Det er hovedmålet for Furesø Kommunes administrative borgerbetjening jf.

Læs mere

Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening

Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening fredag den 11. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Konkret i Gribskov

Læs mere

Bilag 5 Effektiviseringsstrategi 2014: Katalog med forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag

Bilag 5 Effektiviseringsstrategi 2014: Katalog med forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag Bilag 5 Effektiviseringsstrategi 2014: Katalog med forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag Dette er et samlet katalog med forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag til budget 2014. Som det

Læs mere

Kanalstrategi 2015-2017

Kanalstrategi 2015-2017 Kanalstrategi 2015-2017 -Effektiv, helhedsorienteret og borgernær service Introduktion til strategien I forbindelse med vedtagelsen af kommunens digitaliseringspolitik 2014-2017 er det besluttet at udvikle

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven.

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Bilag 3 og 4 vedr. gennemførelse af effektiviserings og digitaliseringsopgaven 2012 til og med Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Dette bilag indeholder

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Bilag 3 Business 2015

Bilag 3 Business 2015 Bilag 3 Business 2015 Business 2015 Københavns Kommune Betjening af erhvervslivet i TMF/KES www.kk.dk Indhold Baggrund og mål med Business 2015 Projektspor, definition og niveauer Aktiviteter og tidsplan

Læs mere

Digital selvbetjening og Digital Post

Digital selvbetjening og Digital Post Digital selvbetjening og Digital Post Marts 2015 Stephanie Piontek stipp@digst.dk og Kristian Nohr krn@digst.dk, Center for brugervenlighed og implementering december 2015 1 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser 1.000 kr. 2017 p/l Styring sområde

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser 1.000 kr. 2017 p/l Styring sområde Bilag 4 BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Brugerne som medskabere Digital Historie & Kunst Flere brugere af kommunens historiske

Læs mere

Emne Status på det kanalstrategiske arbejde i Socialforvaltningen Socialudvalget Kopi til Erik Kaastrup-Hansen Aarhus Kommune

Emne Status på det kanalstrategiske arbejde i Socialforvaltningen Socialudvalget Kopi til Erik Kaastrup-Hansen Aarhus Kommune Notat Emne Status på det kanalstrategiske arbejde i Socialforvaltningen Til Socialudvalget Kopi til Erik Kaastrup-Hansen Aarhus Kommune Den 2. april 2013 Resumé Dette notat gør status på Socialforvaltningens

Læs mere

Digitaliseringsgruppen. Referat

Digitaliseringsgruppen. Referat Digitaliseringsgruppen Referat Dato: 7. juni 2012 Tidspunkt: Kl. 13:30 Sted: Medlemmer: Fraværende medlemmer: Mødes i Borgerservice herefter Udvalgsværelset Lars Svenningsen, Anders M. Sørensen, Betina

Læs mere

Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger

Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger Temamøde: Obligatorisk digital selvbetjening for borgere og for erhvervslivet Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger v/ adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen,

Læs mere

Tværgående effektiviseringsforslag budget 2013 2016

Tværgående effektiviseringsforslag budget 2013 2016 Tværgående effektiviseringsforslag budget 2013 2016 Nr. Effektiviseringsforslag [Hele 1.000 kr.] Tværgående effektiviseringsforslag År 2013 Effektivisering TV 1 Hjemmearbejdspladser 300 X TV 2 Kørselskontor

Læs mere

Hvad er din kommunens implementeringsplaner for mobile selvbetjeningsløsninger indenfor de 29 opgaveområder?

Hvad er din kommunens implementeringsplaner for mobile selvbetjeningsløsninger indenfor de 29 opgaveområder? Velkommen til KL s undersøgelse af udbredelsen af mobile selvbetjeningsløsninger i kommunerne Undersøgelsens formål: Undersøgelsens hovedformål er at skabe et overblik over udbredelsen af mobile selvbetjeningløsninger

Læs mere

Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi 2012-2015. Struer skifter kanal TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi 2012-2015. Struer skifter kanal TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi 2012-2015 Struer skifter kanal TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLD: Hvad er en service- og kanalstrategi Borgerne kan selv (Indledning) (Målgrupper) Derfor

Læs mere

S t a t u s p å d i g i t a l

S t a t u s p å d i g i t a l S t a t u s p å d i g i t a l k o m m u n i k a t i o n i k o m m u n e r n e F o r å r 2 0 1 4 2 CORPORATE ANNUAL REPORT Dataindsamlingen i projektet KOMHEN 2.0 foråret 2014 Kommunerne har i april og

Læs mere

Dette notat præsenterer tilbagemelding på den politiske aftale for 2015 for Økonomiudvalget i forbindelse med 2. budgetopfølgning 2015.

Dette notat præsenterer tilbagemelding på den politiske aftale for 2015 for Økonomiudvalget i forbindelse med 2. budgetopfølgning 2015. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 30. juli 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.14-S00-1-15 Opfølgning på politisk aftale 2015 Dette notat præsenterer tilbagemelding

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 INDHOLD FORORD 3 BAGGRUND 4 OVERORDNEDE MÅL 5 TVÆRGÅENDE INDSATSER OG DELMÅL 6 SERVICEUNDERSTØTTELSE 8 KANALER 9 PRINCIPPER 10 IMPLEMENTERING 11 FORORD Herning

Læs mere

Bølge 4 i økonomiaftalen for 2015. Version 1, 3. Juli 2014

Bølge 4 i økonomiaftalen for 2015. Version 1, 3. Juli 2014 Bølge 4 i økonomiaftalen for 2015 Version 1, 3. Juli 2014 Områder i bølge 4 Sygedagpenge - Indberetning af oplysninger i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge Alm. helbredstillæg - Ansøgning om almindeligt

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Besvarelse af forespørgsel på byrådsmødet den 8. oktober 2014 i forbindelse med behandlingen af Kanalstrategi 2.0 (punkt 2 på dagsordenen)

Besvarelse af forespørgsel på byrådsmødet den 8. oktober 2014 i forbindelse med behandlingen af Kanalstrategi 2.0 (punkt 2 på dagsordenen) Besvarelse af forespørgsel på byrådsmødet den 8. oktober 2014 i forbindelse med behandlingen af Kanalstrategi 2.0 (punkt 2 på dagsordenen) På byrådsmødet den 8.10. 2014 efterspurgte rådmand Thomas Meedom

Læs mere

Bilag 3: Forslag til IT-investeringspuljen

Bilag 3: Forslag til IT-investeringspuljen Bilag 3: Forslag til ITinvesteringspuljen Økonomiudvalgets forslag til ITinvesteringspuljen ITinvesteringspuljen (1000. kr. ) Nr. Forslag 2014 2015 2016 2017 ØK IT1 ITarkitektur 800 800 ØK IT2 Ny didital

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere