Miljø- og Fødevareudvalget L 45 Bilag 7 Offentligt

Transkript

1 Miljø- og Fødevareudvalget L 45 Bilag 7 Offentligt Folketinget, Christiansborg att.: Miljø- og Fødevareudvalget 1240 København K. 9.januar 2017 Vedr. L-45 forslag til lov om ændring af lov om hold af heste. Kære Miljø-og Fødevareudvalg. Vi vil gerne kvittere og rose for arbejdet med regelforenklingen i ændringsforslagene, da det vil have en positiv betydning for hestesektoren, at unødige regler afskaffes. Derudover har ændringsforslaget et meget vigtigt fokus på dyrevelfærd og her vil vi inden vores kommende deputation for udvalget gerne bidrage med yderligere information, der er vigtig for hestenes helbred og levetid. Lad os begynde med en kort præsentation: Vi er faglærte og registrerede beslagsmede med egen virksomhed og over 25 års erfaring med at beskære og beslå hestehove. Vi er henholdsvis formand og tidligere formand for registrerede beslagsmedene i organisationen Arbejdsgiverne (tidligere DS Håndværk & Industri), som er medlem af Håndværksrådet. Som forening har vi kæmpet for en lovgivning omkring uddannelse inden for vores fag i ca. 30 år, da vi som faglærte finder det ubegribeligt, at der ikke findes en lovgivning om, hvem der må beskære og beslå heste i Danmark. Vi har følgende punkter i kommentar til lov om hold af heste, 28, stk. 2 om muligheden for, at ministeren kan fastsætte regler om, at beskæring eller anlæggelse af beslag kun må foretages af personer, der har den relevante faglige uddannelse hertil. Dyreværnsloven: I bekendtgørelsen om lov af hold af heste af 8. marts 2013 fremgår det af kapital 1, 3 at reglerne i Dyreværnsloven også finder anvendelse på ethvert hestehold. Det fremgår af Dyreværnsloven kapitel 1, 1 at Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Hvis heste beskæres og beslås af ufaglærte risikerer man unødig smerte både akut og langvarigt. Ved beskæring arbejder vi tæt på det levende væv på hesten, og den mindste millimeterfejl vil påføre hesten smerte. Dette har ofte store og langvarige konsekvenser, og det kræver både dygtighed og adgang til lang erfaring, da ikke 2 heste er ens. Som registrerede beslagsmede samarbejder vi tæt med dyrlægerne for at sikre hestenes helbred og vores ønske om uddannelseskrav er i overensstemmelse med anbefalinger fra bl.a. Dyrelægeforeningens sektion for heste, Det Dyreetiske Råd, Hestens Værn samt Dansk Metal.

2 Hesteejere som forbrugere: Et svar fra ministeren fra 29. november 2016 til Simon Kollerup fastslår, at ministeren ikke vil fastsætte krav om uddannelse af personer, der beskærer og beslår heste med begrundelse, at hesteejere har interesse i, at tage sig godt af deres heste. Problemet er, at enhver kan kalde sig beslagsmed, og det gør det vanskeligt for almindelige private hesteejere (forældre, ansatte ved institutioner, skoler mv.) at gennemskue, om den beslagsmed man kontakter har en uddannelse og vil behandle hesten forsvarligt. Derfor kan man uforvarende skade sin egen hest og derved overtræde Dyreværnsloven. Behov for beslagsmede: En anden bekymring fra ministeren i samme svar, er at der i dele af landet vil mangle beslagsmede. Dette er ikke vores erfaring. Dels er vi som branche indstillet på at køre langt, og dels er antallet af heste faldet betydeligt siden 2007 samtidig med, at antallet af udlærte beslagsmede er steget. Vi hører fra samtlige kolleger, at man ikke har problemer med at nå alle kunder, der henvender sig. Uddannelse: Det er vigtigt for os som fagfolk, at skabe respekt omkring uddannelsen og det faglærte arbejde, og vi oplever, at det reelt underminerer branchen at tillade ufaglært arbejde inde for faget. En beslagsmed i lære kan læne sig op af den akkumulerede viden mester har samt øve sig under supervision i vores velfungerende danske vekselsystem og derved undgå at skade heste. Derudover lærer eleverne at håndtere vanskelige opgaver såsom genopretning af hov efter hornskade, påsætning af plastiksko til korrektion af benstilling hos føl mv. I modsætning til dette, kan enhver ufaglært, som loven er nu, kalde sig beslagsmed og gå i gang med beskære og beslå heste. Dette er både til fare for hesten, og kan begrænse motivationen for lærlinge og kommende lærlinge ift. at gennemføre uddannelsen. Derfor ønsker vi krav om uddannelse. EU praksis: Vi ønsker at gøre faget til et moderne og reguleret område og undgå sort arbejde. Vi deltager i det europæiske organisationsarbejde i EFFA, hvor man i EU-regi arbejder for, at landene har en minimumsstandard. Danmark halter kraftigt bagud i forhold til uddannelseskrav i andre EU lande, hvor kun Danmark, Italien og Spanien har et ureguleret arbejdsmarked for beslagsmede. Det ønsker vi at ændre. Vi brænder for vores fag og for hestenes velfærd, og håber, at vi kan få en mere detaljeret dialog omkring dette. Vi står som registrerede beslagsmede klar til at være en del af løsningen med resten af hesteverdenen, og indbyder gerne til at vise, hvilke skader på heste fra ukyndige hænder, vi ser i vores daglige arbejde (se gerne bilag). Med venlig hilsen Jakob Algot Michael Kjær Algot Beslagsmedie ApS Kjær s Beslagsmedie ApS Tlf Tlf

3 Bilag: For at illustrere, hvilke skader ufaglært arbejde kan afstedkomme, har vi på de følgende sider vedlagt en række fotografier af heste, der har været i ukyndige hænder. Derudover er der fotos, der illustrerer typer ad specialiseret faglært arbejde såsom genopretning af beskadiget hov med kunstig hov eller limsko, samt korrektion af benstilling ved føl mv. Billede 1 Hov beskåret for tæt med gennembrud til levende væv og blødning. Udført af ufaglært beslagsmed. 3

4 Billede 2 Stald efterladt blodig af ufaglært beslagsmed. Et syn vi desværre stadig møder i vores arbejde. 4

5 Billede 3 Hov skoet med 2-3 numre for lille sko af ufaglært beslagsmed 5

6 Billede 4 Samme hov som på billede 3, men nu med sko i rette størrelse, udført af faglært beslagsmed 6

7 Billede 5 Skoning af forfangen hest, men hul ind til bløddele. Dette er levende væv. Hesten måtte opgives efter 3 skoninger da skaden var for omfattende. Hesteejeren vidste ikke bedre og hendes normale (ufaglærte) beslagsmed havde prøvet efter bedste kunnen. Da hesten blev set af en faglært beslagsmed, var det allerede for sent. 7

8 Billede 6 & 7 & 8 Hornskade på fuldblodshest. Skade skåret ud, hov limet og derefter påsat limsko. 8

9 9

10 Billede 9 & 10 Samme fuldblodshest, men senere i forløbet. Her anvendes en anden type løsning, da hornvæggen nu er skåret helt væk, og der ikke må være tryk på området, da hornvæg/sål kun er 2 mm tyk og ikke kan tåle tryk. 10

11 11

12 Billede 11 & 12 Før og efter billeder af føl. Korrektion med plastiksko for at sikre korrekt bestilling. Det er ekstremt vigtigt, at dette bliver gjort rigtigt, da man ellers ødelægger man mere end man gavner. 12

13 13