Energiledelse i en produktionsvirksomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiledelse i en produktionsvirksomhed"

Transkript

1 Århus Maskinmesterskole Energiledelse i en produktionsvirksomhed Hvilke konsekvenser har den nye lovgivning om energisyn for en produktions virksomhed? Rolf Bundgaard Sørensen, M december 2014 RBS - DEIF A/S

2 Titelblad Forfatternes navne: Rolf Bundgaard Sørensen, M12263 Rapportens titel: Energiledelse i en produktionsvirksomhed. Uddybende undertitel: Hvilke konsekvenser har den nye lovgivning om energisyn for en produktions virksomhed? Projekttype: Bachelor Fagområde: Management og Energi Placering i uddannelsesforløbet: 9. semester - afsluttende bachelorprojekt. Uddannelsesinstitutionens navn: Århus Maskinmesterskole Vejleder: Niels Ole Birkelund Dato for aflevering: mandag den 15. december 2014 Antal normal sider: 30,8 normal sider Forside illustration: Ejet arkiv Underskrift: S i d e 1 38

3 Abstract This rapport deals with Energy management in a production company. The case started when a new law, becomes a reality in Denmark on the 1 st of July The intention of this new law is to reduce the pollution of CO 2 by 20 percent by the year 2020 by demanding large companies must have made an energy review carried out within 1 st of March This has resulted in a great deal of confusion and frustrations among some of the large companies. Through this rapport the law and international standards is analyzed to reveal the most appropriated way for a company to meet this demand. The company in which this rapport is dealing whit is a company called DEIF A/S. This company produced, develop and servicing electronic product for controlling generator, instrumentation for marine and offshore but also controls devices for wind turbines. The company already practicing the ISO 9001 and the ISO standard in a combined way, and thereby an environmental policy is already a part of daily life in the organization. The environmental focus group is already performing supervisory whit energy consumption in the building. But this is not enough to comply with this new law. The Danish energy Agency is the authority who has to approve for the documentation meet the legal requirements. They recommend use of either the appropriate ISO 50001, an external audits or expanding the ISO environmental manage system by the energy review according to chapter in the recent ISO standard. Questions as; What is a large firm? What is required? How could the firm manage to handle the implement in its organizations? is being processed in this rapport. Furthermore this rapport intend to show how data if they are analyzed and visualized in the right way can by use to visualize energy efficiency and performance. This is done in fact by using already existing energy meters, to reveal energy inefficiency. In one of the last chapter an example of an energy review I carried out on a part of the energy consumption. To help getting a better understanding of potential energy improvements a recently installed tool is put into operation. This tool is called Netbiter.net and is a webserver that continuously record consumption data from sixteen different meters placed around the building. By using this tool more exciting graphs is visualized. Finally advantages and dis advantages is discussed and a recommendation is made. S i d e 2 38

4 Indholdsfortegnelse Titelblad... 1 Abstract... 2 Ordliste... 5 Forord Indledning Baggrund Formål Min rolle i projektet Synsvinkel Problemformulering Afgrænsning Metode Lovgivningen om obligatorisk energisyn for store virksomheder Lovgivningen Undtagelser fra kravet om energisyn Konklusion på lovgivningen ISO Baggrund Standarten Observation og analyse af miljøledelsessystemet på DEIF Generelle krav Miljøpolitik Planlægning Implementering og drift Kontrol Ledelsesevaluering Overholdelse af kravet om energisyn fra Energistyrelsen Konklusion og status på implementeringen af ISO ISO Baggrund Krav til Energiledelsessystemet Gennerelle krav Ledelses ansvar S i d e 3 38

5 8.4.3 Energi politik Energi planlægning Implementering og drift Kontrol resultater Ledelses evalueringsmøde Konklusion på Energiledelsessystem ISO Energisyn på DEIF (kapitel 4.4.3) a Analysere energiforbruget ud fra målte data Identificere nuværende energikilder Evaluere historiske, nuværende samt estimere fremtidige energi brug og forbrug Konklusion på nuværende energikilder og evaluering af historiske og nuværende forbrug b Energi forbrugsanalyse Identifikation af signifikante steder hvor energien bliver brugt Konklusion på energiforbrugsanalyse c Prioritere muligheder for forbedringer i energi præstationer Implementering og valg fordele / ulemper Konklusion Perspektivering - Kravene til Litteraturhenvisninger Bilag A+B+C+D+E+F+G+H+I+J+K Vedlagt CD S i d e 4 38

6 Ordliste EMS - Environmental Management System ISO - International Standardization Organization IEC - International Electro technical Commission PDCA - Plan Do Check Act BAT Best Available Technology ESR - Environmental Status Rapport CHP - Combined Heat and Power LRQA - Lloyd's Register Quality Assurance EnMS Energy Management System EnPI Energy Performance Indicator ATES - Aquifer Thermal Energy Storage S i d e 5 38

7 Forord Siden januar 2012 har jeg været i gang med uddannelsen som maskinmester på Århus maskinmesterskole. Her har jeg kunnet udbygge min tekniske nysgerrighed og min baggrund som elektriker med en teoretisk tilgang til naturvidenskab. Det er mit håb og mål, at denne rapport afspejler min passion og mine opnåede kompetencer inden for analyse af tekniske problemstiller. Desuden ønsker jeg at leve op til rammerne for bachelorprojekt modul 31, beskrevet i Århus maskinmesterskoles kvalitetssystem dokument 1092: Identificere maskinmesterprofessionenrelevante problemstillinger. Udforme relevante begrundede problemformuleringer eller hypoteser med baggrund i udvalgte problemstillinger. Udvælge og anvende egnede projektstyringsteorier samt metoder og videnskabsteorier til gennemførelse af professionsrelevante projekter. Formidle problemstillinger, metoder og teorier, relevante data, projektanalyser, diskuterede løsningsforslag og perspektivering i egnede dokumenter. Jeg vil håbe at det for læseren står klart at dette har været mit mål gennem hele bachelorprojektet. Baggrunden for valg af dette emne er udsprunget at en helt konkret problemstilling under mit praktikforløb. På baggrund heraf vil jeg gerne rette en stor tak til maskinmester og energi koordinator på DEIF, Jan B. Lemming. Hans tillidsfulde måde at vise mig helt praktiske opgaver og måde hvorpå han involverede mig i alle hans projekter har været spændende og lærerige. Der skal lige ledes lyde en stor tak til afdelingen Operation Premises for at have tage godt imod mig hvilket har betydet at de 50 arbejdsdage er gået hurtigt og med store smil i hverdagen. Tak til Svend Morrison for tillidsfuldt at have tage imod mig i miljøarbejdsgruppen. Tak til Carsten S. Hansen for altid at give sig tid til og svare på alle mine spørgsmål angående virksomhedens kvalitets og miljø ledelsessystem. Generelt stor tak til hele organisationen, alle medarbejdere på DEIF og Direktør Toke Foss for at havde taget godt imod mig. Til sidst en stor tak til min bachelorvejleder fra Århus maskinmesterskole, Niels Ole Birkelund for hjælp til emnevalg, struktur og sparring. Du ønskes god læselyst - Rolf Bundgaard Sørensen S i d e 6 38

8 1 Indledning Selve problemstillingen i denne rapport er udsprunget af en arbejdsopgave i en arbejdsgruppe, som jeg har deltaget i under min praktikperiode. For at sætte rammerne og casen for læseren vil der indledningsvis være en kort præsentation af virksomheden. 1.1 Baggrund Virksomheden DEIF a/s er en virksomhed der blev startet af Erling Foss i 1933érnes arbejderkvarter på Nørrebro i København. Med sig under opstarten havde Erling Foss to dygtige medarbejdere Richard Dahl (civilingeniør) og Alex Juel-Hyllested (urmager). Dengang var virksomheden primære produktion koncentreret omkring elementære måleinstrumenter, amperemetre, voltmetre ol. I 1973 flyttede DEIF s produktion til Skive, hvor der var billig at bygge nye produktionslokaler med plads til senere udvidelser. Dette blev også året hvor markedet for generatorstyringer for alvor åbnede sig for virksomheden. Siden er der udvidet og bygget til mange gange, senest i 2008, så virksomheden i dag omfatter m2. Antallet af medarbejdere i virksomheden er støt steget gennem årene til i 2014 at beskæftige ca. 500 ansatte på verdensplan, hvoraf langt de fleste er ansatte på virksomhedens hovedadresse i Skive. I takt med DEIF A/S voksede, voksede virksomhedens energiforbrug også, selvom dette er et område DEIF A/S i mange år har haft stort fokus på. En af årsagerne til virksomheden succes, er af virksomheden igennem alle årene, har været god til at tilpasse sig kravene fra kunderne og samfundet omkring sig. Gennem de sidste par år har kravene fra kunder og myndigheder, haft fokus på at nedbringe virksomhedens energiforbrug og dermed CO 2 udledningen er ikke en undtagelse og samfundet og kunderne stiller stadigt større krav til dette. Senest har dansk lovgivning fremsat krav om at store virksomheder skal have lavet energieftersyn. Dette har medført stor usikkerhed omkring hvilke krav dette energisyn indeholder, ikke kun hos DEIF A/S men hos mange af de store virksomheder i branchen. DEIF er opmærksom på denne nye lovgivning, men hvordan skal virksomheden agere? Gøre noget? Gøre mindst muligt? Gøre ingenting? Er dette en trussel for virksomheden eller en mulighed? S i d e 7 38

9 1.2 Formål Formålet med denne rapport er at afdække konsekvenserne af en ny lovgivning, der introducerer lovpligtig energisyn i en stor virksomhed. Rapporten skulle gerne afdække om og i så fald hvordan virksomheden er omfattet af denne lovgivning. Det vil også blive nødvendigt med en analyse af den nuværende energiledelse i produktionsvirksomheden. Kapitel 9 Energisyn på DEIF (kapitel 4.4.3) vil indeholde helt konkrete forslag til energisyn med efterfølgende konklusion på implementering og eventuelt en anbefaling om valg af energisyn metode. Sluttelig vil fordele og ulemper ved valg af de forskellige løsninger, blive opvejet og diskuteret. 1.3 Min rolle i projektet DEIF markedsfører sig på en grønne profil og har siden 2012 derfor også været ISO certificeret. Det er mit ønske at dette projekt kan være med til at tilegne min viden inden for området ledelsessystemer samt give mig kompetencer til at vurderer indholdet ud fra en analytisk tilgang. Jeg håber ligeledes at rapporten kan bruges af miljøarbejdsgruppen som beslutningsgrundlag for valg af metode til fremtidige krav om energisyn på DEIF A/S. 1.4 Synsvinkel Denne rapport vil antage synsvinkel ud fra en aktuel virksomhed, DEIF og der vil derfor være mange generelle betragtninger som direkte kan overføres til andre virksomheder. Men der vil også være områder og valg der ikke umiddelbart kan overførers til alle virksomheder. Det anbefales derfor læseren kun at overføre generelle betragtninger direkte til anden virksomhed. Generelt kan det der er muligt at overføres eventuelt være lovgivningen og mange af teorierne i ISO standarderne. S i d e 8 38

10 2 Problemformulering DEIF har et ønske om, at tage den nye udfordring seriøst og iværksætte energi sparende foranstaltninger til gavn for miljøet. Jeg har påtaget mig opgaven med at afdække mulighederne for virksomheden, og dermed give virksomheden et analytisk og gennemtænkt grundlag til at træffe beslutningen på. Dette stiller mig over for en række problemstillinger, da jeg ikke kender lovgivningen, virksomhedens miljøledelse og ej har det fulde overblik over energisystemet og andre fysiske rammer på DEIF. Dette leder mig til følgende spørgsmål: Hvilke konsekvenser har den nye lovgivning om energisyn for en produktions virksomhed? og Hvordan kan energiledelse og energisyn implementeres på DEIF? S i d e 9 38

11 3 Afgrænsning I denne rapport vil der udelukkende blive gjort brug af ISO standarder, som løsningsforslag, selv om disse kun er eksempler på hvordan opgaven kunne løses. Lovgivningen og Energistyrelsen må kun give eksempler på hvilke principper der vil imødekomme lovgivningen. Alt andet ville være konkurrence forvridende. Så I princippet ville organisationen selv kunne udvikle et system der ville kunne udgøre det for en ISO standard, og måske bedre. I mange professionelle sammenhænge benyttes ISO standarden som et fælles referencepunkt til gensidig forståelse. Det gælder også myndigheder der ofte eksemplificerer overholdelse af lovkrav ved hjælp af ISO standarder. Derfor benyttes ISO standarderne i denne rapport. Under analyse af miljøledelsessystemer vil eksemplerne udtaget i denne rapport være et energi område selv om andre miljøområder er tilgængelige. Dette skyldes at denne rapport har fokus på energiledelse. I denne rapport behandles emnet energitilskudsordninger og fradragsordninger ikke, da det vil udvide rapportens omfang væsentligt uden at give mere entydige svar på problemformuleringen. Økonomiske konsekvenser ved implementering og drift af ISO standarderne vil ikke blive behandlet i denne rapport, da dette ligger ud over spørgsmålene i problemformuleringen. For at gøre rapporten så aktuel som muligt er data til analysen, forsøgt brugt fra indeværende år 2014 og sammenlignet med data fra Eftersom der ikke er data for hele 2014 endnu, omregnet energiforbrug til akkumulerede forbrug de 10 første måneder januar til oktober, for sammenligningens skyld. 4 Metode Undervejs i rapporten vil det løbende bliver forklaret hvilke empiri målinger/data der er tilgængelige, samt hvor disse er brugt som databehandling og analyser. Alle data brugt til beregninger er vedlagt som Excel ark oprettet af forfatteren, så verificering er muligt. Excel ark og andre data fra virksomheden er ikke vedlagt som bilag, da disse betragtes og derfor behandles som fortroligt, men kan hvis der opstår tvivlspørgsmål, kunne rekvireres hos DEIF A/S eller forfatteren. Teorier der findes nødvendige som begrundelse for valg, vil først blive gennemgået i et kapitel, inden de anvendes. Det vil ikke være en komplet gennemgang af teorierne, men det der af forfatteren findes relevant at arbejde videre med. S i d e 10 38

12 5 Lovgivningen om obligatorisk energisyn for store virksomheder Formålet med dette kapitel, er at analysere hvilke konsekvenser lovgivningen får for virksomheden og om den er omfattet. Bagefter ønskes mulighederne for en eventuel fritagelse afdækket. En ny målsætning om en reduktion i CO 2 udledningen er blevet vedtaget i EU. Reduktionen skal opnås ved delmål og for øjeblikket er ambitionen 20 % CO 2 reduktion inden år Da Danmark er en del af EU, og har været forkæmper for denne CO 2 reduktion, er dette mundet ud i en ny lov (nr. 345 af 8. april 2014 ) lov om fremme af besparelser i energiforbruget der ændrer bekendtgørelse af lov ( nr af 12. november 2012 ) " Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget". Til håndhævelse af lovgivningen er bekendtgørelse (BEK nr. 846 af 01/07/2014) "Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder". 5.1 Lovgivningen Ifølge BEK nr. 846 skal alle store virksomheder have lavet et energisyn, ud fra størrelsesdefinitionerne i "Årsregnskabslovnens" 7, stk. 1, nr. 3. En virksomhed er pr. definition en stor virksomhed hvis den ikke er en lille eller en mellemstor virksomhed. En mellemstor virksomhed må ikke overskride to ud af tre krav, på hinanden følgende regnskabsår: a) En balancesum på 143 mio. kr. b) En nettoomsætning på 286 mio. kr. c) Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250 Nettoomsætningen var for DEIF A/S i 2013 og 2014(akkumuleret) henholdsvis 505 mio.kr. og 414 mio.(akkumuleret) kr. På dette område overskrider virksomheden kravet i b) på 286 mio.kr. Efter som DEIF A/S i 2012 og 2013 havde henholdsvis 499 og 540 heltidsbeskæftigede overskrider virksomheden også kravet i c) til en mellemstor virksomhed og placere sig derfor som en stor virksomhed der er omfattet af loven om obligatorisk energieftersyn. Kravet i loven 3, at store virksomheder og datterselskaber af store virksomheder i Danmark, skal senest den 5. december 2015 foretage et energisyn, som herefter skal udføres minimum hver 4. år fra sidste eftersynsdato. Et energisyn skal overholde følgende krav: 1. Bygge på ajourførte, målte, sporbare driftsdata om energiforbrug herunder belastningsprofiler for elektricitet. 2. Omfatte en detaljeret gennemgang af energiforbrugsprofilen for bygninger eller grupper af bygninger Bygge på livscyklusomkostningsanalyse i stedet for simpel tilbagebetalingsperiode... S i d e 11 38

13 4. Være forholdsmæssige tilstrækkeligt repræsentative til at gøre det muligt at tegne et troværdigt billede af den samlede energipræstation og pålideligt identificere de betydeligste muligheder for besparelse. 5. Give mulighed for detaljerede og validerede beregninger af de forestående foranstaltninger, således at der tilvejebringes præcise oplysninger om potentielle besparelser. 6. De data, der anvendes i energisyn, skal opbevares af virksomheden med henblik på historisk analyse og udvikling i energipræstation. Energistyrelsen skal ifølge lovgivningen offentliggøre en liste over standarder, der er godkendt for energisyn på sin hjemmeside Listen ser dagsdato 27. oktober 2014 ud som følgende: Energisyn: Certificeret energiledelsessystem ISO (del 4.4.3) Energisyn DS/EN (1-4) Energi- og miljøledelsessystemer: ISO ISO (energiforbrug og energitab skal inddrages i den planlægning og prioritering, der foretages efter ISO miljøledelsesstandardens kapitel A.3 Planlægning (A.3.1 miljøforhold) Virksomheden har i dag allerede et etableret ISO miljøledelsessystem samt metoder og procedurer, hvor virksomhedens energiforbrug bliver opsamlet og analyseret med henblik på forbedringer og besparelser. S i d e 12 38

14 5.2 Undtagelser fra kravet om energisyn Det er i 5 muligt for denne store virksomhed at undtage dele under et energisyn, nemlig: Mindre eller ubetydelige energiforbrugende enheder eller systemer, hvor summen af disse enheders forbrug udgør højst 10 % af virksomhedens samlede energiforbrug. Bekendtgørelsen lukker i 7 op for at virksomheden overholder kravet om obligatorisk energisyn hvis de benytter sig af og vedligeholder et energi- eller miljøledelsessystem, der indeholder energisyn, og som er certificeret af et akkrediteret organ i overensstemmelse med relevante europæiske eller internationale standarder. Energistyrelsen udarbejder en vejledning med forslag til indholdet i rapporten. Ud over anbefalingerne fra energistyrelsen er der krav i selve lovgivningen 10 til indholdet i energisynsrapporten: 1. Indholdet i rapporten skal følge de formater, som fremgår af de af energistyrelsen opgivne standarder. 2. Det skal fremgå, hvilke ekspert eller gruppe af eksperter, der har ud arbejdet rapporten. 3. Rapporten skal være på dansk eller engelsk. 4. Rapporten skal være underskrevet af en repræsentant fra ledelsen. 11 er også interessant for virksomheden, da den kan vælge at videreføre og udvikle miljøledelses systemet. Hvis valget falder på denne løsning, skal der indsendes dokumentation for certificeret energieller miljøledelse i elektronisk format til Energistyrelsen senest den 5. december 2015 og derefter hver 4. år. 5.3 Konklusion på lovgivningen Det kan konkluderes at DEIF A/S allerede er at betragte som en stor virksomhed og derfor er omfattet af lovkravet om obligatorisk energieftersyn. Til at imødekomme dette krav er det forskellige løsninger. En af disse løsninger indebærer brug og eventuelt udvidelse af det eksisterende miljøledelses system. Derfor gennemgås og analyseres virksomhedens eksisterende miljøledelse system med baggrund i ISO 14001:2004. S i d e 13 38

15 6 ISO Formålet med dette kapitel er at afdække hvad ISO 14001:2004 standarden består af og hvordan den er opbygget og sammensat. Baggrunde herfor er er at det er en af metoderne til at overholde lovgivningen, udformet af Energistyrelsen. Se 5.1 Lovgivningen. Bagefter ønskes det analyseret om og hvordan DEIF benytter denne standard. 6.1 Baggrund ISO International Standardization Organization er en sammenslutning af standardiseringsorganisationer som kaldes ISOs medlemslande og er fordelt over hele verden. ISO arbejder tæt sammen med IEC der står for International Electrotechnical Commision på alle områder der indeholder elektronik tekniske områder. ISO landene samarbejder herom og alle får mulighed for at komme med ændrings ønsker og eller foreslag til nye standarder. Når mindst 75 % af medlemsorganisationerne er enige og godkender en standard, kan denne efterfølgende offentliggøres og tages i brug. 6.2 Standarten Formålet med et miljøledelsessystem er, at sikre at en virksomheds kortlagte miljøpolitikker effektivt integreres i de samlede ledelses aktiviteter. ISO aktiviteterne gør organisationen i stand til at opnå et overblik over miljø og økonomiske mål. De krav ISO standarden stiller til miljøledelsessystemet, sætter under hensyn til lovgivning og væsentlige miljøforhold, organisationer i stand til at udvikle og implementere politikker og målsætninger. Det er formålet med standarden at den skal kunne implementeres og anvendes ligegyldigt organisationens størrelse, kulturelle og sociale forhold, og på alle niveauer, særligt hos topledelsen. Grundlaget for systemet kan se på Figur 1 fra standarden. Figur 1 - Den international standard model for et miljøledelsessystem Hvis et sådant system implementeres i en organisation, sætter det organisationen i stand til at udarbejde en miljøpolitik samt at fastlægge målsætninger og processer til opfyldelse af politikkerne, ved at i værksætte de nødvendige handlinger. Dette forbedrer organisationens miljøpræstationer og demonstrerer at ISO standarten er blevet fuldt implementeret. En organisation der har demonstreret dette, kan efterfølgende bruge dette til at overbevise eventuelle interessenter. ISO er baseret på den metodik der er kendt som PDCA Plan Do Check Act, som er anerkendt metode inden for manegement. Det kan ses på Figur 1 - Den international standard model for et miljøledelsessystem at den indeholder denne metodik. I Plan fasen opstiller organisationen målsætninger og processer der findes nødvendigt for at kunne levere resultater i overensstemmelse med dennes miljøpolitikker. Fasen Do indeholder en gennemførelse af det S i d e 14 38

16 planlagte, samt opstilling af målbare resultater i relation til miljøpolitikken. I Check fasen overvåges og måles processer i forhold til miljøpolitikken, målsætninger og krav fra lovgivningen. Og til sidst Act fasen, hvor der iværksættes eventuelle korrigerende handlinger, hvis miljøledelsessystemets præstationer ikke er opnået. Ellers iværksætte nye målsætninger. ISO standarden stiller ingen absolutte krav til miljøpræstationer, eftersom to organisationers forudsætninger og miljømål ikke er ens, vil deres miljøpræstationer og dermed også deres miljøforbedringer være forskellige, til trods for at de begge er ISO certificeret. Det er at bemærke at ordet organisation benyttes i stedet for virksomhed, da det er metoder og holdninger som menneskerne benytter, der kan bliver til PDCA og ikke en virksomhed i form af bygninger, maskiner og produkter. Det at benytte ISO standarden som værktøj, er ikke i sig selv garanti for succes inden for nedbringelse af forureningen. For at nå i mål med miljømålsætningerne bør miljøledelsessystemet motivere og engagere hele organisationen. Den bør også overveje indførelse af BAT - (Best Available Technology), hvor dette er formålstjenstligt og økonomisk forsvarligt. Efter som miljøledelsessystemet er bygget op omkring PDCA giver dette stor mulighed for at implementere dette i andre ledelsessystemer der også benytter PDCA som f.eks. ISO 9001, ISO og ISO Der er ingen krav til hvordan miljøledelsessystemet dokumentation ser ud, antallet af ressourcer, detaljeniveau og kompleksitet, da dette i høj grad afhænger af anvendelses område, størrelse på organisationen, aktivitets arter, produktet og serviceydelserne. Det bliver derfor nødvendigt at se på kompleksiteten samt hvordan og i hvor vellykket grad organisationen er integreret i med ISO standarden på DEIF. S i d e 15 38

17 7 Observation og analyse af miljøledelsessystemet på DEIF De efterfølgende underafsnit til referere til kravene beskrevet i ISO 14001:2004, henholdsvis afsnit 4.1 til 4.6. Som et led i virksomhedens grønne visioner blev det i 2012 beslutte at udbygge virksomheden grønne miljøledelsessystem "Green DEIF" til et officielt miljøledelsessystem. Valget faldt på ISO 14001:2004, da DEIF s kvalitetsledelsessystemet siden 1994 har været ISO 9001, de to standarder kan som før nævnt, forholdsvis nemt bygges sammen til et system, da de begge bygger på PDCA princippet. Alt sammen med det mål at holdet et højt fokus på at nedbringe forurening og skabe konstant løbende miljøforbedringer og sidst men ikke mindst, at imødekomme nye love, regler og krav. Kravene i ISO standarden indeholder; Gennerelle krav, Miljøpolitik, Planlægning, Implementering, Kontrol og Ledelsesevaluering. Det efterfølgende underkapitel vil analysere hvordan miljøledelsessystemet på DEIF håndtere disse emner Generelle krav Organisationen skal for at overholde kravene i et ISO etablere om dokumentet, implementere, vedligeholde et miljøledelse system. På DEIF eksistere miljøledelsessystemet elektronisk som en del af intranettet. På den måde er alle manualer, formular og blanketter der vedrøre miljøledelsessystemet, tilgængelig for hele virksomhedens medarbejdere. På intranettet under Environmental er det dokumenteret at et sådant miljøledelsessystem i høj grad er implementere og dermed overholdes kravene. Meningen med figuren er at vise et oversigts billede og dette skal blot fungere som hjælp for indtrykkets skyld. Se Figur 2 - DEIF miljøledelsessystem. Mulighed for at se større figur se (Bilag A). Figur 2 - DEIF miljøledelsessystem. S i d e 16 38

18 Der bliver fra tid til anden ændret opsætning og indhold på denne side. Dette passer godt i overensstemmelse, med faktiske observationer. Dette betyder at organisationen i høj grad tilstræber løbende at forbedre systemet, som også er et krav Miljøpolitik Det er et krav at virksomhedens topledelse skal definere organisationens miljøpolitik. Politikken kan ses på virksomhedens hemmeside 1, og her kan det ses at miljøpolitikken for virksomheden er delt op i 4 punkter: Lov og kunde krav: DEIF ønsker at overholde eller overstige gældende lovkrav, kundernes krav og andre krav, som vores organisation har tilsluttet i forhold til de miljømæssige aspekter. Miljø mind-set: DEIF ønsker at forebygge forurening og reducere negativ miljøpåvirkning ved at tilskynde alle medarbejdere til at have en høj miljøbevidsthed i enhver relevant beslutning, der træffes i virksomheden, især i vores processer og produktion. Vi ønsker at have en fælles grøn tankegang. Løbende forbedringer: DEIF ønsker at gennemgå og evaluere miljøledelse kontinuerligt og at identificere muligheder og forbedre vores miljøindsats. Vi ønsker at gøre det endnu bedre i morgen. En grøn DEIF identitet: Baseret på vores værdier, ønsker vi at bidrage til en "grøn DEIF 'identitet. Vi ønsker at handle grønt i vores samarbejde med forretningspartnere og bruge nuværende DEIF processer og faciliteter som en "grøn udstillingsvindue". Heraf fremgår det tydeligt at virksomheden overholder kravet om en miljøpolitik, men også kravet om tilgængelighed for offentligheden ved placeringen på virksomhedens hjemmeside Planlægning Under planlægning skal organisationen implementere procedurer til at identificere de miljøforhold som virksomheds miljøprofil indeholder, som de skal benytte til at styre efter. Procedurerne i DEIF s miljøsystem opbygget i tre niveau. Første niveau, miljø manualen, omfatter gennerelle beskrivelser af miljøledelsessystemet og en præsentation af ISO standarden. Disse fungere som overordnede mål for niveau to og tre. Dette niveau kan også benytte i forbindelse med markedsføring. Andet niveau er gennerelle retningslinjer til intern brug for hele organisationen, der er nødvendigt for at gennemføre en proces. Disse retningslinjer er ofte sådan opbygget at de kan benyttes på tværs af hele organisationen, der kan synonymt tænkes samarbejdsgrundlag. Miljø Manual Miljø Procedure Miljø instruktioner & anvisninger Figur 3 Opbygning af DEIF s miljøledelsessystems. 1 S i d e 17 38

19 Niveau tre er det specifikke niveau, og er som niveau to til intern brug. Disse indeholder detaljerede anvisninger, specifikationer og instruktioner, i det nødvendige omfang for at løse en enkelt persons arbejdsopgave eller funktion, så miljøpolitikkens mål opnås. Se Figur Implementering og drift Under implementering og drift skal organisationen uddelegere ressourcer, funktioner, ansvar og beføjelser. Det er også herunder vurdering af kompetencerne til at løfte disse opgaver skal klarlægges og udvælges og opgaverne med dokumentstyring og vedligeholdelse heraf skal tilrettelægges hensigtsmæssigt. Til at løfte opgaven har DEIF valgt at sammensætte en miljøledelsesgruppe bestående af top ledelses repræsentant, en miljøansvarlig og en system ansvarlig. Se Figur 4. Miljø ansvarlig Top ledelsen repræsentant System ansvarlig Figur 4 DEIF s ISO 14001:2004 organisation. Miljøledelsessystemet er forankret i top ledelsen ved hjælp af en repræsentant. Dette sikrer at ansvar og hermed beføjelsen er tilstede i miljøgruppen, og endnu mere vigtigt at der er velvilje og engagement fra topledelsen. For at sikre at det er de rette kompetencer der løfter opgaverne, samt at de ligger i tæt sammenhæng med arbejdsfunktions beskrivelsen, er miljøansvaret uddelegeret i underansvars grupper, kaldet fokus grupper. Fokus grupperne som miljøledelsessystemet for øjeblikket er opdelt i er, kemikaliehåndtering, affaldshåndtering og energi, samt en 4. gruppe lov krav. Denne fokus gruppe tager sig af nye og/eller ændringer i lovgivning og krav der kommer til at omhandlende de tre andre grupper. Det er denne fokusgruppe der i miljøledelsessystemet har fundet frem til den nye lovgivning om lovpligtigt energisyn af store virksomheder. Se Figur 5. Kemikalie håntering Energi Lovkrav Affald håndtering Med relation til arbejdsfunktions beskrivelsen og arbejdsområder, har den systemansvarlige, Figur 4, ansvaret for at manualer, procedurer, instruktioner og anvisninger altid er opdateret og i overensstemmelse med virksomhedens miljøpolitik og miljømål. Også den interne audit ligger under den systemansvarliges ansvarsområde. Figur 5 - DEIF - Focus og Ansvars -områder Kontrol Kontrolinstansen som bliver brugt til evaluering af miljøpolitik, planlægningen, implementering og drift, i relation til PDCA cirklen Figur 1, ligger fordelt i respektive afdelinger og områder. Området Energi bliver således kontrolleret af maskinmester Jan B. Lemming hvis titel er Energy Coordinator. Dette er beskrevet i dokument (Bilag B) - QI794 Handling of energy. Her er det tydligt at denne opgave er valgt på baggrund af Implementering og drift, der bliver udført af en person med de rette kompetencer og indholdet er relevant i forhold til dennes arbejdsfunktions beskrivelse. Det er således hans ansvar at føre overvågning og kontrol med energiforbruget i huset, samt at indberette signifikante udsving. Alle målinger bliver skrevet ind i et Excel ark og gemt, hvis der senere opstår behov for at se historiske data til sammenligning. S i d e 18 38

20 I (Bilag B) kan det ses at arbejdsbeskrivelserne, under punkt 4.1 måling af energi forbrug, er opdelt i fire kategorier; elektricitet, gas, vand og opvarmning. DEIF forsynes med elektricitet dels af ekstern forsyning fra kraftværk, men også at virksomhedens eget mini kraftvarmeværk kaldet CHP, Combined Heat and Power. Denne CHP generere en mindre del af den samlede forbrug. Summen fra de to målere, henholdsvis indkøbt el og det producerede el, er virksomhedens totale elforbrug. Dette aflæses på måneds basis og enheden er [kwh]. Kraftvarmeværket, supplerende gasfyr og kantinen forbruger alle gas. Disse tre gasforbrugssteders forbrug aflæses i [m n3 ] på måneds basis. Efterfølgende bliver forbrugs tallene omregnet til [kwh] for sammenligningens skyld. Dette bliver gjort fordi en del af gasforbruget erstatter elforbruget, produceret af generatoren på CHP en. Der er på DEIF i alt otte vandmålere, to hovedvandmålere og seks bi-vandmålere. De to hovedvandmålere benævnes; kældervandmåler samt køkkenvandmåler. De seks bi-vandmålere benævnes; plenum søen, markedsting søen, Garder søen, indgangs fontænen, luft befugtningsanlæg og vandingsanlæg ved hovedindgangen. Vandforbruget skal aflæses på måneds basis, enheden er [m 3 ]. Opvarmning på DEIF sker med gas der allerede er registreret under gasforbrug, men for at kunne se udsving i forbruget er der nødvendigt at koordinering med hensyn til graddage [Gd]. Månedens graddage findes hos DMI - (Danmarks Meteorologiske Institut), og omregningen ser ud som følgende: Korrigeret forbrug = Nuværende forbrug [Gd] Normal år [Gd] Denne måned Aflæsninger og omregninger aflæses hver måned og enhederne er[ kwh m 2 ]. Hvad angår kontrollen er det ligeledes en meget vigtigt del af denne ISO standard, at organisationen er i stand til at kontrollere egne præstationer, eller mangel på samme, kaldet intern audit. Denne feed back skal dokumenteres i den årlige ESR - (Environmental Status Rapport). Rapporten bruges under ledelses evalueringen til at vurdere egne præstationer og om der er der rette ressourcer til opgaverne Ledelsesevaluering Ledelsesgruppen har ansvaret en gang om året at tjekke om visionerne og strategierne stadig passer med organisationens mål og ambitioner. For at overholde dette krav om ledelsesevaluering bliver der hvert år afholdt et ledelsesevalueringsmøde på baggrund af en ESR. I 2013 hed dokumentet ESR0004 (Bilag C) og med fortløbende nummerering og var placeret på DEIF s intranet. Med baggrund i denne ESR, skal ledelsen evaluerer organisationens evne og resultater i relation til miljøpolitikken, miljømålene eller andre dele af miljøledelsessystemet. Output af denne evaluering skal omfatte beslutning og handlinger om eventuelle ændringer i resurser i forhold til at løfte opgaverne. Dette gælder ligegyldigt om ressourcerne er lokaler, udstyr, værktøjer, regler, procedure eller mandetimer. Det er derfor vigtigt at styregruppen er forankret i topledelsen, da beføjelserne til at fordele ressourcer ligger her. Dette er også tilfældet på DEIF, da miljøledelses repræsentanten er Chanette Nyrup Oksborg hvis titel er Senior VP, Operation & Supply chain. Styregruppen kommer hvert år med et udkast til den vision og med de strategi er der skal gælde for de næste 3 år, samt overordnede succeskriterier for disse. Miljømålene bliver herefter konverteret til konkrete delmål og handleplaner og udelt i fokus grupper. Disse handleplaner bliver til i samarbejde mellem den miljøansvarlige og hver enkel fokus gruppe. S i d e 19 38

21 Det ville ikke være hensigtsmæssigt hvis virksomheden alene kontrollerede sig selv ved hjælp af de interne auditer. Derfor bliver ledelsessystemet en gang om året eksternt auditeret af en certificeret ISO auditør. DEIF har valgt LRQA (Lloyd's Register Quality Assurance) som auditerings virksomhed til både ISO 9001, ISO og ISO med flere. LRQA fungere både som sparing og hjælp, men fornyer også ISO certifikaterne, hver 3. år. En vigtig del af denne audit er at kontrollere at den interne audit fungere efter hensigten og at systemet rent faktisk skaber løbende forbedringer. 7.5 Overholdelse af kravet om energisyn fra Energistyrelsen Virksomheden har i deres miljøledelsesstandard valg at tage energi med. Dette stammer Anneks A fra ISO A.3.1 miljøforhold. Men uden at de overholder kravene til et energisyn. Se 5.1 Lovgivningen. Under kapitel A 3.1 findes punkterne: a) udledning til luft e) forbrug af energi f) energitab, fx i form af varme, stråling Fordi Energistyrelsen ikke må stille konkurrence forvrængende krav til et energisyn, er det kun eksempler på hvad et energisyn indeholde som Energistyrelsen må specificere i deres krav. Det er derefter op til Energistyrelsen at godkende eller afvise om energisynet ud fra disse rammer lever op til lovkravet. Derfor er det nødvendigt med en fortolkning af hvad energistyrelsen vil vurderer som tilstrækkeligt. Benét Hermind cand. jur. ENERGI Styrelsen, gav i et telefon interview, den 28/ , svar på hvad et energisyn i en virksomhed der er certificeret ISO 14001, skulle indeholde. Benét Hermind udtalte at energisynet ville matche kravene til energisyn, hvis ISO afsnit (Energisyn) blev inddraget som energisyn. Det er energistyrelsen der skal modtage dokumentation for at virksomheden har lavet et energisyn. Kravene til dokumentation bliver derfor også stillet af energistyrelsen og forventes færdige ultimo november 2014 beretter Benét Hermind. Hun beretter endvidere at energistyrelsen er åben over for forslag til denne dokumentation. Det er af forfatterens opfattelse, at det for DEIF s vedkommende, ville være hensigtsmæssigt at inddrage de eksterne auditer som dokumentation. Dette kunne måske blive i form at en tro og love erklæring fra LRQA side at om at ISO A.3.1 indeholder energi samt punkterne i ISO afsnit energisyn. Denne information er videregivet til Benét Hermind, som forslag til dokumentation. Da det bliver nødvendigt at inddrage ISO afsnit i virksomhedens miljøledelsessystemet, vil standarden i det efterfølgende afsnit blive gennemgået. 7.6 Konklusion og status på implementeringen af ISO Det kan konkluderes at DEIF, succesfuldt har implementeret ISO 14001:2004, i organisationens daglige arbejdsrutiner og bevidsthed. Dette bekræftes ved udstedelsen at certifikat fra LRQA (Bilag D). Det er ligeledes lykkedes at forene arbejdsbeskrivelser og ansvar med ISO 14001:2004, på en sådan måde at systemet også er solidt repræsenteret i top ledelsen. Hvad angår løbende forbedringer er der allerede stor fokus på og kontrol med energiområdet. Det er muligt med udgangspunkt i virksomhedens ISO miljøledelsessystem at overholde lovgivningen om energisyn efter ISO afsnit energisyn. S i d e 20 38

22 8 ISO Formålet med dette kapitel er at afdække ISO standarden ISO en anden metode til at overholde lovgivningen, udformet af Energistyrelsen og dermed afdækkes indholdet af kapitel (Energisyn) der skal benyttes sammen med ISO som et energisyn, hvis denne kombination vælges. Se 5.1 Lovgivningen. ISO Energiledelse er til forskel fra ISO Miljøledelse, lavet alene med henblik på at skulle løfte energi mål. De løbende forbedringer der bliver produktet i denne standart er derfor kun inden for området energi, i modsætning til ISO der har produkter for hele miljøområdet, herunder også holdninger til kemikalier, udslip og sikkerhed m.f. 8.1 Baggrund I 2011 så en energiledelsesstandarden første gang dagens lys og blev kaldt ISO 50001:2011-(DRAFT). Denne standard havde til formål at sætte særlig fokus på løbende forbedringer af energiforbruget i en virksomhed og dermed en reduktion af CO 2 udledningen i atmosfæren, til gavn for miljøet. Ydermere kunne denne iso certificering være med til at fremhæve en grøn profil i en virksomhed. Dette er i dag en stigende konkurrencefaktor i en verden, hvor kravene til leverandørens udledning af CO 2, konstant påvirkes af kunderne. Denne ISO standart har lige siden 2011 blot været et udkast, da Dansk standard har ventet på dansk lovgivning, som så igen har ventet på beslutningsprocesser i EU. Som nævnt i 6.1 Baggrund, skal 75 % af ISO landede godkende standarden, inden den kan oversættes og udgives. Christine Weibøl Bertelsen konsulent og projektleder på ISO hos Dansk standard, fortalte på gå-hjem-møde den 23/ , afholdt hos ALECTIA Teknikerbyen 34 Virum, at standarden var ved at blive oversat til dansk for herefter at blive gjort endelig sidst på året Hun tænker at udkastet, ISO 50001:2011-(DRAFT), er rimeligt at benytte, da hun ikke regner med de helt store ændringer. I hver fald ikke indholdsmæssigt. 8.2 Krav til Energiledelsessystemet De efterfølgende underafsnit til referere til kapitlet hvori kravene beskrevet i ISO 50001:20011:DRAFT, henholdsvis afsnit 4.1 til Gennerelle krav Organisationen skal opbygge, implementere og vedligeholde et energiledelsessystem, i overensstemmelse med denne standard. Den skal definere anvendelsesområder og grænser for energiledelsessystemet, samt beslutte og dokumentere hvordan kravene til standarden samt løbende forbedringer imødekommes Ledelses ansvar Topledelsen skal engagere sig i og udvise sin støtte til Energiledelsessystemet og dets løbende forbedringer, ved at udforme en energipolitik og have en repræsentant med rette uddannelse, til at deltage energiteamet. Den skal ligeledes udforme energi målsætninger og akkolere de ressourcer der er nødvendigt, for at kunne nå mål og målsætninger. Det er også meget vigtigt at topledelsen sikrer sig at EnMS (Energy Manegement System) er tilpasset organisationen. Alle resultater opmåles og dokumenteres i en rapport der skal evalueres af topledelsen med passende intervaller. S i d e 21 38

23 8.4.3 Energi politik Energipolitikken skal udtrykke organisationens engagement i at opnå og forbedre energi præstationerne. Dette gøres ved at dokumentere og udvise engagement og vilje, samt at sikre at den nødvendige information er tilgængeligt for EnMS. Der skal også opsættes rammerne der muliggør opstilling af mål og målsætninger Energi planlægning Organisationen skal udføre og dokumentere, at den planlægger sit energiforbrug, inklusivt bevågenhed på kommende ændringer i lovgivning inden for energi som organisationen har tilsluttet sine; Energisyn, energi Baseline, EnPI (Energi Præstations Indikatorer), Målsætninger, Mål og handleplaner. Denne planlægning skal føre til aktiviteter, der forbedre organisationens energiforbrug. Energi planlægning indebærer et eftersyn af alle organisationens aktiviteter, der giver en bredere forståelse af, og påvirker måden energien bliver brugt på, og derefter forbruget. Dataene og informationerne fra energieftersynet skal tilsammen ved hjælp af en række værktøjer og teknikker være med til at udvikle fremtidig energi planlægning Energisyn Ifølge standarten skal virksomheden opbygge, implementere, vedligeholde et energisyn. Metoderne og kriterierne der bliver brugt til at afvikle energisynet på skal dokumenteres efter princippet, PDCA (løbende forbedringer) og energisynet af en virksomhed skal indeholde: a. Analyserer energiforbruget ud fra målte data og andre data. Identificerer nuværende energi kilder Evaluere historiske og nuværende energi brug og forbrug Estimere fremtidige energi brugssteder og deres forbrug b. Baseret på energi forbrugsanalyse, at identificere områder med de signifikante steder hvor energien bliver brugt og forbruget heraf. Identificerer bygninger, udstyr, systemer, processer og arbejdsgange for eller på vegne af organisationen, der signifikant har indflydelse på energi brug og forbrug. Identificere andre relevante udsving som har signifikant indflydelse på energi brug of forbrug. Afgøre de nuværende præstationer i bygninger, udstyr, systemer og processer relaterede til signifikante identificerede energi brug. c. Identificere, prioritere og dokumentere muligheder for forbedringer i energi præstationer, inkluderende, hvor der er eventuelt potentielle energikilder, brug af vedvarende energikilder, alternative energikilder. Energisynet skal opdateres efter de definerede intervaller og som konsekvens af store ændringer i bygningen, udstyr, systemer og processer. S i d e 22 38

24 På baggrund af dette energisyn skal organisationen etablere en energi Baseline, som skal være opdelt i passende tidsintervaller. Ændringer i virksomhedens energipræstationer skal holdes op imod denne Baseline. Når Baselinen ikke længere afspejler virksomhedens energiforbrug eller når der er sket ændringer i produktionen, bygninger eller energisystemet, skal et nyt energisyn iværksættes. Organisationen skal identificere EnPI i et passende omfang til at overvåge og måle energipræstationer. Disse EnPI skal med jævne mellemrum holdes op imod den definerede Baseline. Målsætninger, mål skal stemme overens med virksomhedens energi politik. Og målene skal stemme overens med målsætningerne. Ved opstilling og gennemsyn at mål og målsætninger skal organisationen tage, ændringer i lovgivningen med i sine betragtninger, hvor der er et signifikant energiforbrug, samt muligheder for forbedringer, belyst i energisynet. Handleplaner skal indeholde; navn på den ansvarlige for opgaven, midler og tidsramme, metoden til afgørelse af succeskriterierne og metoden til verificering heraf Implementering og drift Implementering i driften skal ske på baggrund af de handleplaner der udarbejdes i planlægning processen. Hele organisationen skal informeres og orienteres i en grad der er passende i forhold til deres arbejdsopgaver. Det er derfor muligt at medarbejderne skal uddannes, oplæres eller undervises, så de kan arbejde på at imødegå politikken i EnMS. Det er vigtigt at hver enkelt medarbejder, forstår hvilken indflydelse aktuelle eller kommende aktiviteter, får på hele organisationens energimål. Dokumentationen kan opbevares på papir eller i elektronisk form, men skal indeholde: a) Omfang og afgrænsning b) Energipolitikken c) Energi - Målsætninger, Mål og Handleplaner d) Planer om hvordan energimålsætninger og mål opnås e) Dokument med nødvendigheder om hvordan organisationen sikre sig PDCA Organisationen skal overveje mulige energi besparende forbedringer i relation til; ny design, modificeringer og renoveringer af bygninger, udstyr, systemer og processer. Ved ekstern indkøb af energi -service, -produkter og -udstyr der har eller kan havde signifikant indflydelse på energiforbruget skal dette oplyses leverandøren, med henblik på at reducere dette Kontrol resultater Overvågning, målinger og analyse skal sikre at nøgleforbrugstal med jævne mellemrum gennemgås og skal minimum indeholde; resultaterne fra energisyn, signifikante forbrug og variabler sammenhænge med indflydelse, EnPI og effektiviteten af handleplanerne i forhold til målsætningen. Der skal opsættes procedure til afvigelser, korrektion samt korrigerende og forebyggende -handlinger. Der skal på samme måde, med jævne mellemrum kontrolleres for ændringer i lovgivningen og andre krav og der skal dokumenteres at der føres intern audit med EnMS. S i d e 23 38

25 8.4.7 Ledelses evalueringsmøde Ledelsen skal med jævne mellemrum evaluere EnMS for at sikre at systemet fungerer effektivt og efter hensigten. En sådan ledelsesevaluering skal indeholde: a) Opfølgning på sidste ledelsesevaluering b) Gennemgang af organisationens energi politik c) Gennemgang af energi præstationer i relation til EnPI d) Evaluering af overholdelse af lovkrav om lovmæssige ændringer som organisationen har tilslutte sig e) Evaluering af i hvilken omfang de energipolitiske mål er imødekommet f) Evaluering af resultaterne af de interne auditer g) Status på korrigerende og forebyggende handlinger h) Forventede energipræstationer for den kommende peripode, i relation til; i) Anbefalede forbedringer der må igangsættes Formålet med evalueringsmødet er at tage beslutninger om eventuelle ændringer i; organisationens energipræstationer, energipolitikken, ændringer i EnPI, ændringer i energimål og målsætninger, samt ressource fordelingen. 8.5 Konklusion på Energiledelsessystem ISO Det kan konkluderes at energiledelsessystemet minder meget om Miljøledelsessystemet, både i opbygning og funktion. Der er dog forskelle på hvor dybt specifikationerne til kravene er beskrevet inden for energi. Fordi de minder så meget i deres metodik om det ISO 9001 og ISO der allerede er implementere i organisationen vil det forholdsvis nemt også kunne implementeres. Hvad angår kapitlet i ISO Energisyn, skal dette indgå for at overholde lovkravene, og dermed kunne undlade eksterne energisyn. Derfor bliver det nødvendigt at se på hvordan et energisyn kan implementeres i organisationen og virksomheden DEIF. Eventuel ved at gøre brug af den eksisterende energifokusgruppe. S i d e 24 38

26 9 Energisyn på DEIF (kapitel 4.4.3) Formålet med dette kapitel er at se på hvad og hvordan indholdet af et energisyn vil se ud DEIF. Ikke et fuldt energisyn men, ved eksempler at vise metodikken til en sådan. De efterfølgende kapitler 9a, 9b og 9c refererer til kravene til et energisyn Energisyn. Det er ligeledes et mål at vise om et energisyn rent praktisk kan bruges som værktøj til at nedbringe virksomhedens energiforbrug. 9a Analysere energiforbruget ud fra målte data Formålet med dette afsnit et at identificere hvordan de nuværende energikilder og drift heraf er opbygget. Mulige ny installationer og besparende foranstaltninger behandles ikke i dette afsnit, men vurderes i stedet i 9c Prioritere muligheder for forbedringer i energi præstationer. Identificere nuværende energikilder DEIF s energi system er bygget op omkring en CHP enhed fra MAN, et ATES anlæg, fire Danfoss DHP-R-42 varmepumper og fire Milton Ecomline HR60 gaskedler. Disse fire systemer forsynes enten via elektricitet fra Helia Energisalg A/S eller med gas fra HMN naturgas I/S. For at kunne lave en analyse på energi forbrugsstederne vil de fire energikilder der alle bidrager til virksomhedens samlede energiforbrug blive gennemgået. CHP enheden er virksomheden mini kraft varmeværk og op bygget omkring er MAN E 0836 LE202 gasmotor med skes cylindere, med en aksel effekt på 110 kw (Bilag E). Akslen er forbundet til en Stamford 200kVA generator og et anlæg til køling af motoren. Når denne gasmotor kører fuldlast, producerer den 105 kw elektricitet samt 140 kw varmeeffekt til opvarmning i bygningen. Den elektricitet der bliver produceret benyttes alene til supplement af elforbruget i bygningen. Da det ikke er mulig at få nettoafregningsordning som virksomhed og salgsprisen på el er mindre end prisen på den gas der skal indkøbes til motoren. Varme der bliver produceret bliver lagret i en akkumuleringstank på 10 m 3, placeret ved siden af CHP enheden. Totalvirkningsgraden er under drift i fuldlaste 86.9 %. ATES anlægget er bygget op omkring 2 boringer, henholdsvis en indvindingsboring og en returledningsboring. Grundvandet har normalt en gennemsnits temperatur på 9⁰C. Vandet pumpes om sommeren op og benyttes til afkøling af bygningen. Vandet er nu blevet opvarmet til, i gennemsnit 20⁰C og sendes retur til grundvandslaget igen. Vandet fungerer som bære middel for energien, da varmen lagres i sandlaget. Hele denne proces kan vendes om i vinterperioderne, med det resultat at kulde sendes tilbage og lageres. Den maksimale årlig køleeffekt er MWh (bilag F) og denne opnås ved at tilføre 2 pumper en årlig elektrisk effekt på kwh /år. Dette giver en COP faktor på: COP = P nytte P optaget = = 33 ATES anlægget producere ikke selv varme, da det i tilladelsen fra Skive kommune, er stillet som krav at netto tilføjelsen af varme årligt er lig nul. Fordelen ved dette system er, at det giver mulighed for at lagre varmen og kulde til senere brug. Da det er om sommeren man har for meget varme og om vinteren mangler varmen. Dette er med til at øge COP virkningsgraderne betydeligt i andre dele af energi systemet. S i d e 25 38

27 Varme og køl til brug i huset bliver produceret af fire Danfoss DHP-R-42 varmepumper på hver 42 kw varme effekt. Disse varmepumper er til forskel fra mange andre varme pumper forbundet på en sådan måde, at både den varme og den kolde side benyttes. Den varme side benyttes til opvarmning i bygningerne og den kolde side benyttes til regenereringen af kulden i ATES anlægget. Som det fremgår af (Bilag G) optager hver varmepumpe 9,6 kw, og har en COP varmevirkningsgrad på 4,31 2. Varme effekten bliver da: Produceret varme = P el[kw] COP = 9,6 kw 4,31 = 41,4 kw Da effektforøgelsen i varmen kommer fra kulde siden kan det sige at kulden er: Produceret kulde = Produceret varme P el[kw] = 41,4[kW] 9,6[kW] = 31,8 kw Det er derfor rimeligt at beregne en samlet COP ud fra de samlede nytteeffekten, der er summen af den producerede kulde og varme: COP samlet = P nytte 41,4[kW] + 31,8[kW] = = 7,6 P optaget 9,6[kW] Milton Ecomline HR60 er valgt til supplements varme. De har til formål at opvarme brugsvand samt bygningens centralvarme, de sidste par grader i de drifts situationer, hvor det ikke er nok med CHP en og varmepumperne. Som det fremgår af (bilag H) har denne type gasfyr en virkning grad på 97,5 %. Formålet med denne gennemgang var at skabe et overblik over de nuværende energikilder. De skal i relation til energisynet bruges i en analyse sammen med deres energiforbrug og brug til evaluering af dennes energipræstationer. Evaluere historiske, nuværende samt estimere fremtidige energi brug og forbrug For at kunne evaluere historiske og nuværende forbrug samt efterfølgende at kunne estimere fremtidige forbrug, er det ofte en fordel at visualisere dem ved hjælp af et grafisk overblik. Som det fremgår at af analysen i Kontrol er energiforbruget registreret både 2013 samt de ti første måneder af Disse opstilles som eksempler på et grafisk overblik. Første afbilledes den energi i form af el, der er brugt i produktion, kontor m.m. i søjlediagrammer. Ligeledes vises søjlediagrammer der giver et overblik over den energi brugt til opvarmning der delvist stammer fra el + gas. Afsluttende vil det sidste diagram vise totalenergiforbruget med fordelinger ud på energikilder. 2 B0/W35, According to EN14511 incl. circ.pump S i d e 26 38

28 kwh / m2 Elforbrug til produktion, kontor m.m. Det der gør det muligt at evaluere på nuværende og historiske energiforbrug er, at der i virksomhedens energisystem er opsat en række målere. Når der gælder energi i form af strøm er alle forbrug allerede registreret i Kontrol. Det er summen af den indkøbte el og den el der er poducertet med CHP en, minus den el der bliver brugt af varmepumperne i opvarmning der her er interrassat. Varmepumpernes energiforbrug bliver behandlet i næste afsnit Opvarmning. For data se (Bilag I). Søjlerne viser energiforbruget for en kvardratmeter i hele virsomheden i kwh, fordel på månederne i året. Bemærk baseline linien på 8,0 med enheden [ kwh m2 ]. Se Figur 6 - El forbrug: Produktion, kontor m.m. 9,0 El forbrug: Produktion, kontor m.m. 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec 2013 kwh / m kwh / m baseline 8,0 Figur 6 - El forbrug: Produktion, kontor m.m. Som det ses på Figur 6 - El forbrug: Produktion, kontor m.m. er forbruget af elektricitet væsentligt under baseline, i hvert fald de 10 første måneder. Grunden til at forbruget i januar, februar og marts 2013 ligger over baseline er at på det tidspunkt, var varmepumperne ikke forsynet med selvstændige energimålere, og derfor ikke undladt her. Udsvingene ser tilfældige ud, fordelt over månederne. Det kan blandt andet forklares med udsvingene i omsætning månederne imellem, da energiforbruget må forventes at følge produktion tempoet i nogen grad. Men også faktorer som medarbejder antallet og forskellen i dagslyset hen over året har indflydelse. Meget tyder på at en ny Baseline til 2015 eventuelt kunne sættes til 7,5 [ kwh m 2 ]. S i d e 27 38

29 kwh / m2 omregnet til normal år Opvarmning Virksomhedens varmeforbrug bliver også registreret af energisystemets målere under den eksisterende energi kontrol, se kapitel Kontrol. Det målere registrere er bygningens samlede energioptag til opvarmning, der også kan kaldes begningens varmetab. Eftersom temperaturen og dermed den nødvendige varme til opvarmning, svinger meget de forskellige dage, uger og måneder hen over året, er det for sammenligningens skyld nødvendigt at omregnet forbrugstallene, til en fælles reference kaldet Normal år. Det er DMI, Dansk Metrologiske Institut der har beregnet graddagene på baggrund af statistik for årene 1941 til 1980, og er per definition 2906 graddage. Måden man omregner er forklaret i Kontrol. Det der bliver resultatet er et forbrug der fortæller hvor meget energi der ville være brugt i et normal år. Alle tal omregnes derfor til normalår for sammenligningens skyld, men deles med antallet af kvadratmeter i virksomheden. Se Figur 7 - Energi brugt til opvarmning. 16,0 Energi brugt til opvarmning 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec 2013 kwh / m kwh / m2 baseline normal år Figur 7 - Energi brugt til opvarmning. Som det fremgår af søjlerne er forbruget af varme størst i de kolde måneder og tæt på ikke eksisterende juni, juli og august. Dette må siges at være som forventet. Det ser dog ud til at forbrugstallene for 2013 eller 2014 januar og februar ikke er aflæst helt på samme tid, da disse måneders forbrug tilsammen er uændret. Baseline er årsgennemsnittet, baseret på årsforbruget 2013 omregnet til forbrug normalår. Dette er dog svær at sammenligne, derfor er der lavet beregninger på de akkumulerede 10 første måneder af 2013 og Disse viser akkumulerede forbrug pr kvadratmeter i 2013 og 2014 på henholdsvis 5,31[ kwh m 2 ] og 5,32[ kwh m 2 ]. Dette viser et tilnærmelsesvis uændret energiforbrug brugt til opvarmning, 10 første måneder af Det bliver særligt spændene at følge varme forbruget de sidste 2 måneder af 2014, men som det ser ud nu er der ingen grund til at planlægge signifikant besparelse i 2015 uden at sådanne først vil kræve ændringer i bygninger, processer eller energikilderne. S i d e 28 38

30 Energiforbrug i kwh Total energiforbrug Sluttelig ønskes den månedlige energi fordelingen vist for at få et overblik. Gasforbruget er målt i normalkubikmeter og skal derfor omregnes til kwh, for at kunne sammenlignes. Det er energinet.dk der årligt bestemmer og offentliggøre energiindholdet i naturgassen i Danmark ud fra data fra deres kvalitetsmålestation ved Egtved. Energinet.dk skriver i deres opgørelse 3 at i 2013 indeholdt en normalkubikmeter naturgas i gennemsnit 10,83 kwh m n 2. Efter som der af naturlige grunde ikke er kommet gennemsnit for 2014, benyttes 10,83 kwh m n 2 også til omregning af 2014 energier. Gasenergien til CHP en er fordelt i henholdsvis varme og elproduktion ud fra målingerne af de i generatoren producerede kwh, der er registreret i dennes måler. Se Figur 8 - Total energiforbrug Blåsøjler. Den resterende energi fra gassen er sat som varmeproduktion fra CHP en Orange søjler. Gasfyrenes energioptag er repræsenteret med den gule farve, imens el indkøbt fra Helia Energisalg A/S er de grå søjler. Total energi Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec El energi fra CHP Varme energi fra CHP El energi indkøbt Varme energi gasfyr Figur 8 - Total energiforbrug Som det ses på figuren producerer CHP kraftvarmeværke meget få mængder el og varme i sommerhalvåret Blå og orange søjler. Dette er i overensstemmelse med det faktum at CHP en kun i ringe grad kan køles i denne periode, da der ikke som før nævnt er et signifikant varmeforbrug i sommermånederne. På graferne er det imidlertid svært at sammenligne årsforbrug. Men ved at beregne akkumuleret forbrug de 10 første måneder af 2013 og 2014, ses et faldende total forbrug henholdsvis Akk.2013 på 1302 MWh og Akk.2014 på 1155 MWh. Det er ved udgangen af oktober svarende til mere end 11 %, hvilket må siges at tyde lovende for det årlige energiforbrug S i d e 29 38

31 Energiforbrug i kwh For at forstå hvor besparelsen af energi er opnået kontureres et diagram der viser forbruget fra hver energikilde for 2013 og 2014, de første 10 måneder Forbruget fra energikilder Energi til CHP El energi indkøbt Energi til gasfyr Figur 9 - Forbruget fra energikilder Her kan det ses at de 11 procent, akkumulerede besparelse i energiforbruget ligger fordelt med ca kwh for CHP en og ca kwh for gasfyrene. Det kan også ses at den indkøbte el er stort set uændret. For at kunne estimere forbruget i 2015 bliver det nødvendigt at se om de 11 procent holder året ud. Selv om årsbesparelsen skulle ende på 11 procent, er det langt fra sikkert det er en tendens. Måske skulle ambitionen i 2015 i virkeligheden være at fastfryse total energiforbruget eller højst et par procent yderligere. Resultaterne skulle gerne være realistiske. Konklusion på nuværende energikilder og evaluering af historiske og nuværende forbrug Ud fra gennemgangen af virksomhedens energikilder kan det konkluderes at systemet er meget komplekst opbygget. Generelt er der meget gode virkningsgrader og COP værdier på forbrugsstederne i energisystemet. Særlig er der værd at bemærke ATES og varmepumpernes COP værdier på henholdsvis 33 og 7,6. Det er derfor meget hensigtsmæssig at benytte sig mest muligt af disse to energikilder. Det kan konkluderes at baseline for elforbruget brugt til produktion og kontor m.m. kan sænkes til 7,5 [ kwh m2 ], men forbruget for 2014 målt op i mod 2013 ser uforandret ud. Hvad angår den energi der er brug til opvarmning, kunne der efter de første 10 måneder, ses et fald på kwh. Hvis denne tendens holder året ud, vil det betyde en sænkning af energiforbruget brugt til opvarmning på over 11 procent. Efter gennemgangen af de nuværende energikilder i foregående kapitel og en evaluering af deres forbrug, er det interessant at se på hvordan og hvornår energikilderne bliver brugt. S i d e 30 38

32 9b Energi forbrugsanalyse Identifikation af signifikante steder hvor energien bliver brugt Formålet med dette afsnit er yderligere at analysere på hvor energien bliver brugt i huset. For at lette denne analyse opgave har DEIF netop installeret yderligere 16 energimålere, fordelt i zoner i huset. Disse kommunikerer internt via modbus RTU og eksternt via modbus TCP, som bliver opsamlet af en webserver kaldet Netbiter.net se Figur 10 - Netbiter.net Figur 10 - Netbiter.net Forbrugsdata bliver logget hver time i de forskelige zoner året rund. Det er muligt at logge på webserveren, fra alle steder i verden, blot der er en internet forbindelse og se de forskellige energi forbrug. Det er fra webservere også muligt at eksportere Excel filer med disse data. Denne metode anvendes til at skaffe yderligere informationer om energiforbruget. Disse data bliver opstillet i et lagkage diagram for at visualisere fordelingen i energiforbruget ud i energizoner. Dataene fra de enkelte energizoner er summeret for hele uge. Energimålere som gas og vand er fjernet, samt en af hovedmålerne E100, da denne ikke siger noget om hvor forbruget ligger. Hovedmåler F100 er også fjernet af samme årsag, men brugt til at beregne produktionens forbrug på følgende måde: Produktione = F100 A100 B100 C100 F200 De følgende data der er brugt til lagkagediagrammet kan ses i Tabel 1 - Energizoners forbrug uge : Tabel 1 - Energizoners forbrug uge Uge 45 A100 (kwh) 1062 kwh F200 (kwh) 436 kwh B100 (kwh) 315 kwh HR tavle (kwh) 940 kwh C100 (kwh) 556 kwh Marketing rum tavle (kwh) 1395 kwh C200 (kwh) 1373 kwh Sektion Typetest (kwh) 1448 kwh CEE Garage LAB (kwh) 11 kwh Server / E900 (kwh) 1628 kwh E200 (kwh) 1952 kwh E500 (kwh) 1288 kwh Produktion F100-A100-B100-C100-F kwh S i d e 31 38

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1) (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2014 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001 Senere ændringer til

Læs mere

Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv. v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen

Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv. v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder Hensigten med direktivet: 2020 mål 20% EE ift 2007 Alle

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Præsentation Energisynskonsulent B-004 (1992) Teknisk Ekspert kwh verifikator Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Hvad er et energisyn?

Hvad er et energisyn? Velkommen! Hvad er et energisyn? Hvad skal der ske? Velkomst Bekendtgørelsen om energisyn Energiledelse som alternativ til energisyn Udvidet energisyn/energiledelse light En virksomheds erfaringer Afrunding

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Informationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn?

Informationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn? Energisyn? Hvad er DI Energi? Et branchefællesskab Medlemmer: virksomheder, der arbejder med energi Hvad laver DI Energi? Interessevaretagelse Fremmer branchens eksport Opdaterer på energidagsordenen Sektioner,

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Anne Lund Andersen. Energisyn. 19. nov. 15. Hvad er energisyn?

Anne Lund Andersen. Energisyn. 19. nov. 15. Hvad er energisyn? Energisyn 19. nov. 15 Hvad er energisyn? 2 Dagsorden Hvem er DI Energi? Hvad er energisynsforpligtelsen? Hvorfor og hvem er forpligtet? Registeret energisynskonsulent? 3 Hvad skal I tage med hjem fra dette

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

5.1.2 Kan IO identificeres i organisati- onen?

5.1.2 Kan IO identificeres i organisati- onen? Rød: Udgår af 17020 Gul: Ændringer og tilføjelser i 17020:2012 ISO 17020:2005, ISO 17020:2012 3 Administrative krav 5 Krav til opbygning 5.1 Administrative krav 3.1 Juridisk identificerbar afd. 5.1.1 Juridisk

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability. August 2014

Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability. August 2014 Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability August 2014 Guide til SoA-dokumentet - Statement of Applicability Udgivet august 2014 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet

Læs mere

PC-værktøj til beregning af energiøkonomiske konsekvenser ved valg af køleanlæg - STEP I, Kompressorer

PC-værktøj til beregning af energiøkonomiske konsekvenser ved valg af køleanlæg - STEP I, Kompressorer PC-værktøj til beregning af energiøkonomiske konsekvenser ved valg af køleanlæg - STEP I, Kompressorer Hovedrapport MORTEN JUEL SKOVRUP Dokument version 1.00 Dato 2007-01-04 Kontakt mjs@ipu.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Systemets baggrund og indhold

Systemets baggrund og indhold Systemets baggrund og indhold I primærproduktionen inden for dansk landbrug har man i stort omfang ensartede produktionsformer, og man har på mange områder udviklet fælles principper til at håndtere mange

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar - Kravbeskrivelse

Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar - Kravbeskrivelse Dansk standard DS 49001 1. udgave 2011-06-01 Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar - Kravbeskrivelse Social responsibility management system Dansk Standard Eftertryk uden tilladelse forbudt DS 49001

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Anne Lund Andersen. Energisyn. 19. nov. 15. Hvad er energisyn?

Anne Lund Andersen. Energisyn. 19. nov. 15. Hvad er energisyn? Energisyn 19. nov. 15 Hvad er energisyn? Dagsorden Hvem er DI Energi? Hvad er energisynsforpligtelsen? Hvorfor og hvem er forpligtet? Registeret energisynskonsulent? 2 Hvad skal I tage med hjem fra dette

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Oftest stillede spørgsmål Energisyn i store virksomheder. Spørgsmål: Hvornår er en virksomhed omfattet af reglerne om energisyn?

Oftest stillede spørgsmål Energisyn i store virksomheder. Spørgsmål: Hvornår er en virksomhed omfattet af reglerne om energisyn? Oftest stillede spørgsmål Energisyn i store virksomheder Omfattet af regler om energisyn eller ej Spørgsmål: Hvornår er en virksomhed omfattet af reglerne om energisyn? Svar: En virksomhed er omfattet

Læs mere

Kvalifikationskrav ved Miljøcertificering Nr.: RL 13 og Miljøverifikation Dato: 2009.03.27 Side: 1/5

Kvalifikationskrav ved Miljøcertificering Nr.: RL 13 og Miljøverifikation Dato: 2009.03.27 Side: 1/5 Side: 1/5 1. AFGRÆNSNING OG FORMÅL Denne retningslinje fastlægger DANAK s fortolkning af kravene til faglig kompetence, som miljøcertificeringsorganer og miljøverifikatorer skal råde over ved miljøcertificering

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING DS/OHSAS 18001:2008 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 Nr. Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal have

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning V EJLEDNING rev. 30. september 2014 J.nr. 3009/3027-0063 Ref. ABK/SRO Energibesparelser Side 1/ 12 Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak

Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak Teoretisk modul: Ledelse af Design og bæredygtighed Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra: Dionísia Portela Irina Celades Stig Hirsbak Introduktion til modulet Formål At præsentere forskellige typer

Læs mere

DAFA s. HACCP-guidelines. I henhold til DS 3027. DAFA Side 1 af 9

DAFA s. HACCP-guidelines. I henhold til DS 3027. DAFA Side 1 af 9 s HA-guidelines I henhold til DS 3027 Side 1 af 9 s HA guidelines for Operatører. Afsnit 1 1.1. Hvad er HA? Side 3 1.2. HA-processen Side 4 1.3. Flowdiagram for HA-systemet Side 5 1.4. Kontrol og rapportering

Læs mere

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2013-aug-30 til 2013-aug-30 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Rådgivning indenfor IT- og telenetværk Jesper Halmind Jesper Halmind Projektnr.:PRJC-300259-2011-MSC-DNK

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt uddannelse der betaler sig

Lean Six Sigma Green Belt uddannelse der betaler sig uddannelse der betaler sig Uddannelsen Uddannelsen er for dig, der ønsker at arbejde med struktureret projektledelse af procesoptimerings opgaver, og har en fremtrædende rolle i virksomhedens projekter

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Procedure for Intern Audit - Retningsliniernes punkt 15. Indholdsfortegnelse. 4.1 Grundlag 2

Procedure for Intern Audit - Retningsliniernes punkt 15. Indholdsfortegnelse. 4.1 Grundlag 2 Indholdsfortegnelse Navn: Procedure for Intern Audit 1. Formål 2 2. Gyldighedsområde 2 3. Definitioner 2 4. Grundlag 4.1 Grundlag 2 5. Ansvar 2 6. Fremgangsmåde 6.1 Auditplan 3 6.2 Planlægning af SKS-Audit

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C KLS systemet er certificeret af Byggeriets Kvalitetskontrol Håndbog Kvalitetsledelsessystem for autoriseret virksomhed på kloakinstallationsområdet Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C Friis Kloakmester

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: Udg. 3

Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: Udg. 3 Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: 1. Definitioner Dancerts bestemmelser for certificering af ledelsessystemer omfatter: - Alm. vilkår for certificerings,

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Jammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.

Jammerbugt Kommune. Periodisk audit, P2. Ledelsessystemcertificering. Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12. Ledelsessystemcertificering Kvalitetsstyring - iht. Lov 506 af 07.06.2006 og Bek. 1258 af 15.12.2011 Audit 22. oktober 2014 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Sagsbehandling på

Læs mere

South Arne HSEQ Esbjerg 30-03

South Arne HSEQ Esbjerg 30-03 South Arne HSEQ Esbjerg 30-03 03-2004 Søren A Sørensen Offshore Installation Manager Emner Hvorfor det er så vigtigt offshore Hvad der skal til for at få en god HSEQ kultur og for AT KUNNE OPNÅ DET MAN

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov.

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov. Side 1 af 8 Indledning Triolab er et firma, der forhandler kvalitetsløsninger til laboratorier i flere segmenter. Triolab er et firma, der forestår totalløsninger. Der tilbydes support på højt fagligt

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN 1 INDHOLD 2 Indledning... 3 3 Brugertilfredshedsundersøgelse... 3 4 Kvalitetspolitik... 3 5 Opfølgning på kvalitetsmål

Læs mere

Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S

Anvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S Bilagsfortegnelse Bilag 1: Samlet datasæt... 2 Bilag 2: Vinter datasæt... 3 Bilag 3: Sommer datasæt... 4 Bilag 4: Samtykkeerklæring for interview med sagkyndig... 5 Bilag 5: Interview med Silkeborg Kommune...

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Ledelsessystemer. Kvalitet Miljø Arbejdsmiljø

Ledelsessystemer. Kvalitet Miljø Arbejdsmiljø Ledelsessystemer Kvalitet Miljø Arbejdsmiljø Politik Procedurer Strategisk Taktisk Arbejdsbeskrivelser, tegninger Operationelt Work process Product Work process policy Procedures Working procedures or

Læs mere

ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S.

ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S. ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S. Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Beskrivelse af Naturgas Fyn Distribution A/S s ( NGFD s ) program for intern overvågning...3

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for SMEMEK

Kvalitetshåndbog. for SMEMEK Kvalitetshåndbog for SMEMEK Side 1 af 8 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

FSC Online Claims Platform. Workshop om CoC byrden

FSC Online Claims Platform. Workshop om CoC byrden FSC Online Claims Platform Workshop om CoC byrden How does the current system work? Company A sells FSC certified products to FSC 100% Certification body A audits Company A s volume summary No one controls

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Miljøberetning 2011 Miljø og arbejdsmiljø indgår som vigtige og bærende elementer i KARA/NOVERENs vision og værdier. For at

Læs mere

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst!

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! 1 Steve Howard Chief Sustainability Officer, IKEA Group 2 Kært barn Energy Management omfatter planlægning og drift af energirelaterede produktion og forbrugsenheder.

Læs mere

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 1 Nu varer det ikke længe ISO9001:2015 er lige på trapperne. Final Draft blev udgivet den 9. juli 2015 og medio september 2015 udgives både 9001 og 14

Læs mere

Intern auditrapport for DI-Teknik A/S

Intern auditrapport for DI-Teknik A/S Intern auditrapport for Auditor: Auditdato: Deltagere: Peter W. Steffensen, Ledende auditor, Lekon Johnny Andersen, auditor, Lekon 26. august 2010 Jan B. Petersen, SKS- og personaleansvarlig, DI-Teknik

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a 2013-14 De aktiviteter, Brunata International a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning V EJLEDNING rev. 30. januar 2015 J.nr. 3009/3027-0079 Ref. ABK/ Energibesparelser Side 1/ 12 Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning Indholdsfortegnelse

Læs mere

DANAKs strategi 2010-2014

DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs mission DANAK sikrer troværdig dokumentation gennem akkreditering. DANAKs vision DANAK vil udbrede markedets kendskab til akkreditering, og være en troværdig samarbejdspartner.

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere