Ændringer i e-bogsudgaven af Rødgrød med Fløde. En lille bog om dansk fonetik, 1. udg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ændringer i e-bogsudgaven af Rødgrød med Fløde. En lille bog om dansk fonetik, 1. udg."

Transkript

1 Ændringer i e-bogsudgaven af Rødgrød med Fløde. En lille bog om dansk fonetik, 1. udg. side 5: Til forordet føjes: Postscriptum om e-bogsudgaven i 2010: Professor Hans Basbøll, Syddansk Universitet i Odense, har brugt bogen i sin undervisning i flere semestre. Han har givet mig mange kommentarer som jeg skylder ham megen tak for. Dehar ført til en del mindre ændringer rundt omkring i manuskriptet. Hans Basbøll har også anmeldt bogen (Danske Studier, 2007, ). Den er ligeledes anmeldt af Maria Bonner (Skandinavistik 37, Heft 2, 2007, ). Lydeksemplerne må nu afspilles fra forlagets hjemmeside. Jeg benytter lejligheden til at gøre udtrykkeligt opmærksom på at eftersom bogen er en elementær indføring, indeholder den principielt ikke henvisninger til anden litteratur om dansk fonetik, bortset fra at jeg i fodnoter nævner relevante nyere empiriske fonetiske undersøgelser af dansk. side 14 nederst tilføjes: IPAs oversigt 196 side 18, l. 9: under hhv. over symbolet betyder at konsonanterne > under hhv. over symboler for prototypisk stemte lyde betyder at lydene l. 17: betyder at vokalen ikke > under en vokal betyder at vokalen ikke under l. 18 tilføjes: under en konsonant betyder at den danner stavelse side 19, skemaet: i søjlen vokal med stød skal på samme linje som eksemplerne gør, gøre tilføjes frø side 20, l. 9: (den subjektive lydstyrke stiger fra start til slut) > (stavelsestoppen ligger sidst i forløbet); l : (den subjektive lydstyrke falder fra start mod slut) > (stavelsestoppen ligger først i forløbet) side : Schwa assimileres til en foregående vokal eller en foregående eller følgende sonorant (klangfyldig) konsonant uden at stavelsetallet ændres af det. Det betyder at en konsonant som har assimileret et schwa, overtager den stavelsedannende funktion, den bliver syllabisk, jf. de fem nederste eksempler her (syllabicitet i konsonanter markeres diakritisk med en lille lodret streg under symbolet, f.eks. )...: > Schwa assimileres til en foregående vokal eller en foregående eller følgende sonorant (klangfyldig) konsonant/halvvokal/approksimant uden at stavelsetallet ændres af det. Det betyder at den lyd som har assimileret et schwa, overtager den stavelsedannende funktion, jf.:... l fn: spidde > vattet komme > koppen side 28, l. 12: Man kan man > Man kan l. 7fn: Lateraler og r-lyde sammenfattes > Prototypiske lateraler og r-lyde sammenfattes side 29, l. 1: bagvæk > bagvæg [forfatterens bemærkning: det er utroligt hvad man komme til at skrive og aldrig opdage selv!] side 30, l. 5-4fn: Ord der både skrives ens og lyder ens, kaldes homonymer,... > Ord kan være både homofoner og homografer, jf.... side 31: før det sidste punktum i første afsnit indføjes: Det har desuden en stor fordel deri at der til IPAs symboler er knyttet præcise lydlige referencer. sidste punktum i første afsnit: Skrifttyperne kan downloades > Alfabetet kan hentes -1-

2 til andet afsnit føjes inden punktum: samt i Den Store Danske Encyklopædi l : i indersiden af bogens omslag bagest > på side 196 side 31-32: artikulatorisk beslægtede > artikulatorisk og auditivt beslægtede til første afsnit på side 32 føjes: Et fonem kan tillige have fri varianter. Således f.eks. dansk /t/ som kan have mere eller mindre kraftig s-støj. side 36, l. 7fn: > nederste linje: lydeksemplerne på cd-rom en > lyden side 47: til linje 3 føjes: Bemærk at /v/ efter vokal i stavelsen udtales [w], dvs. lydligt er der tale om en halvvokal. side 49, l. 6fn:... hvordan man trækker stavelsegrænsen mellem... >...hvordan man trækker stavelsegrænsen (her symboliseret ved ) mellem... side 50-51: markeret med en lille lodret streg, slettes l. 5fn: > side 54, 6.2.3, l. 2-3: bøjede og afledte ord. > bøjede, afledte og sammensatte ord. side 56, l. 9-8fn: 'dydig, 'parring > 'dydig, 'typisk, 'parring side 59, l. 4: objekt > egentligt subjekt l. 14: 0Luise > Lu0ise l. 18: 'radiser > ra'diser side 61, l. 2fn: > side 63, l. 6-2fn: Desuden skal stavelsen have mere end svagtryk. Stavelser med stødbasis klassificeres som tunge stavelser i dansk... > Stavelser med stødbasis og højere grad af tryk end svagtryk klassificeres som tunge stavelser i dansk... side 65, l. 1: elskeligheden er dannet af elskelighed > elskeligheden er en bøjet form af elskelighed række 4 i listen: valen > valen (adj) side 67, l. 6fn: Hvornår har en tung, betonet stavelse ikke stød? > Hvornår har en tung stavelse ikke stød? l. 2-1fn: For ikke at sprænge dette kapitels rammer simplificerer jeg redegørelsen meget væsentligt. > Jeg ser mig dog nødsaget til, i afsnit om polymorfematiske ord, at udelade visse aspekter af Basbølls fremstilling. Det kan give nogle af stødprincipperne som de fremstilles her, et vist ad hoc præg. side 68, l. 12: pluralis, jf. > pluralis -e, jf. side 69, l.12-13: Omvendt har f.eks. sum stød; men pluralis summer er stødløs. slettes side 71, i Gruppe IV, l. 2 tilføjes side 72, l. 4fn:... manglende stød. >... manglende stød i grundformen (sg. indef.). side 73, l. 10fn: (delirium) tremens slettes side 74, l. 11fn: Bortset herfra er der ingen > Der er i øvrigt ingen side 75, l. 9fn: føjes til infinitiven > føjes til og danner dermed infinitiven side 76: stjernen efter komparativs -re fjernes side 77, l. 2 under skemaet: > l. 4 under skemaet: stjerneformer fra oven > stjerneformer for bøjning fra oven sidste linje: får den stød > har den stød side 80, midt: Stødene er overraskende fordi pluralis ikke ellers påvirker leksemets stød. > Stødene er -2-

3 overraskende fordi pluralis ved stammer der ender på, ikke ellers påvirker leksemets stød. side 81, l. 9: tørklæ de > uhy re (sb) l : Disse ord er ikke morfologisk komplekse, og de betonede stunge stavelser er næstsidst i leksemet: de burde være stødløse. > Disse ord er ikke morfologisk komplekse, og næstsidste stavelse burde være stødløs. l. 13 giver > medfører side 86, 8-5fn: Den prosodiske trykgruppe er struktureret lige modsat den syntaktiske trykgruppe. Den syntaktiske trykgruppe er en gruppe af ord med ét hovedtryk som ligger på sidste ord i gruppen. > Det syntaktisk afgrænsede domæne kaldes et prosodisk ord: en gruppe af ord hvoraf ét, som normalt er sidst i gruppen, har hovedtryk. side 88, l. 7fn: på cd-rom en slettes side 96, til fjerdesidste linje før kolon indføjes:, svarende til pilenes placering i fig. 8.8 [forfatterens bemærkning: der er i figuren nu indsat små opadrettede pile mellem de prosodiske fraser] side 98, l. 4-3fn: såkaldte ekko-spørgsmål eller intonationsspørgsmål eller deklarative spørgsmål > såkaldte intonationsspørgsmål (el. ekko-spørgsmål el. deklarative spørgsmål) side 102, skema 9.1: mellem rækkerne Hæmmelyde og Nasaler indføjes en række Approksimant og her indføjes under Alveopalatal. slettes følgelig i rækken Hæmmelyde. side 104, l. 5: fig. 1 > fig. 9.1 l. 6: fig. 2 > fig. 9.2 side 105, l. 5fn: fjern kommaet side 108, l. 5fn: erfor > Derfor side 109, l. 1 > l. 3 så er ikke hæmmelyde > så er ikke en hæmmelyd l. 8fn: tungen > tungens side 111, l. 8: lysere > mindre skarp l. 2fn: fig. 9.6 > fig. 9.7 side 116, l. 1-2: stavningen > stavefejl 9.6, l. 1: passagen > passage; l. 7: > l. 8fn : passagen > passage side 117, l. 6: > /r/ l. 4fn: forlænget som angivet her > forlænget. Det kan man i fin lydskrift angive som her side 118: til første afsnit føjes: Det er dog ikke altid let at afgøre hvilken af de to konsonanter der bærer stavelsen. side 121, l. 3: Men der gode > Men der er gode til 2. prik føjes: I franske låneord kan repræsentere et selvstændigt -fonem, jf. den stødløse udtale af bon, balkon. 3. prik, l. 2: Vi har altså ikke > I danske ord har vi ikke side 122, l. 9: efter en lang vokal: * er umulige; > efter en lang vokal er * umulig, og * kendes ikke i ubøjede ord; side 123, l. 2: > -3-

4 side 124, l. 9: I ældre dansk udtaltes > Ældre danskere udtaler l. 11: er senere svækket > er i senere generationer svækket l. 6fn: > side 125, l. 6fn, efter /b d g/ indføjes: (men ikke efter /s/, jf. nedenfor) l. 2fn, efter final variant indføjes: (bortset fra nul, jf ) side 127, l. 3: /d/ realiseres initialt og finalt > /d/ realiseres postvokalisk, ellers til linje 8 føjes: (men se 9.8.5(3)) side 129 nederst: I ubøjede og uafledte ord gælder nemlig: flyttes til side 130 under skema 1 og ændres til I ubøjede og uafledte danske ord gælder: side 135, l. 2: 10.4 > 10.2 l. 5: på cd-rom'en der følger med bogen her > i lydeksemplerne side 140, l. 1 under skemaet: Det er er > Det er et side 141, overskriften over den syvende søjle fra venstre: foran > foran j side 151, l. 6fn: > side 152, l. 1: > side 157: eksemplerne i anden søjle fra venstre: varme > vare; borte > båre side 158, de første to afsnit erstattes af: Dansk har mange diftonger. De danner to store grupper, stigende hhv. faldende diftonger. I stigende diftonger ligger stavelsetoppen i slutningen, som i ja, i faldende diftonger ligger stavelsetoppen i begyndelsen, som i mig. Alle diftongerne kan tolkes som forbindelser af vokal med konsonant. De stigende diftonger begynder alle med der naturligvis er et /j/- fonem. Efter /j/ kan omtrent alle vores vokaler forekomme. Her er et udpluk: jiddisch, Jena, hjælpe, jade, ja; Jytte, jøde, hjørne; jul, Jonas, jo, stjålet, jokke. De faldende diftonger er forbindelser af vokal plus halvvokalerne der er de finale varianter af konsonanterne /j v r/. Nogle af diftongerne viser sig i bøjning at have lang vokal, som f.eks. lav, lave (adj), og det er grundlaget for et skel mellem underliggende kortvokaldiftonger og langvokaldiftonger. nederst: til huje føjes en fodnote: Bemærk at kun forekommer i to ord huje og (I) huj (og hast). side 160, l. 14: > side 161: til figurlegenden i fig føjes: Den brede del af pilene angiver stavelsetoppene. til figurlegenden i fig føjes: Den brede del af pilen angiver stavelsetoppen. l. 5-6fn: For det første mener jeg > Jeg mener imidlertid side 166, l I lydeksemplet på cd-rom en høres > I lydeksemplet høres l. 15fn: Tidligere havde vi kun lang vokal foran /v/ og /g/ i ord som > Tidligere havde vi foran /v/ og /g/ kun lang vokal i ord som side 170, 12.3, l. 1: 11.1 > 7.1 side 171, , l. 3 stavningen > stavefejl , l. 3: > , l. 1: altid > så langt tilbage jeg kan huske side 174, l. 6: /b/ > /p/ -4-

5 side 180, l. 3-4: I spontan tale kan ustemte konsonanter kan også blive stemte, afsnit eksemplerne i > I spontan tale kan ustemte konsonanter også blive stemte, jf. eksemplerne i afsnit side 181, , l. 1: På cd-rom en > Her l. 11-8fn: Det betyder at den lyttende bruger sin viden: om sproget, såvel om den lydlige side som om grammatikken som om betydningen i fortolkningen af talesignaler. > Det betyder at den lyttende i fortolkningen af talesignaler bruger al sin viden: om sproget såvel den lydlige side som grammatikken som betydningen, om verden og om den konkrete pragmatiske kontekst. side 182, , l. 7-8: som den lyder på cd-rom en. > som den lyder. side 184, l. 1: En ustemt aspireret velær lukkelyd > En ustemt velær lukkelyd side 186, fig. 13.1: til figurlegenden føjes: ; sammenlign med fig på side 138 l. 5-6: De fire vokaler er sat ind i vokalfirkanten i fig De har alle en vis variationsbredde > De fire vokaler er sat ind i vokalfirkanten i fig De har alle, ligesom, en vis variationsbredde side 188: indføj Basbøll, H. (2008) Stød, Diachrony and the Non-Stød Model, North-Western European Language Evolution (NOWELE) 54/55, side 190 Grønnum, N. and H. Basbøll (forthcoming) > Grønnum, N. and H. Basbøll (2007) sidste linje i samme reference: In Honor of John J. Ohala. Oxford University Press. > M.-J. Solé, P.S. Beddor and M. Ohala (eds.). Oxford University Press: side 192: l. 4fn: føj en fodnote til våge: Ældre form udtalt med blødt g. side 193: til fodnote 4 føjes: dvs. med samme nasalkonsonant som i f.eks. fransk baigner side 194: den meget lille prik efter fonemskriften af grene skal være et fodnotenummer 1 Glossaret før opslagene indføjes: Bemærk at ikke alle termerne i glossaret bruges på helt samme måde i beskrivelsen af andre sprog. approksimant ændres til: Resultatet af svækkelsen af en konsonant (obstruent) i en grad så der ikke længere dannes støj når luftstrømmen passerer artikulationsstedet tilføj: betonet stavelse stavelse med hovedtryk; se tryk coda Konsonant(er) > Segment(er) diftong faldende diftongers subjektive lydstyrke falder fra start til slut; stigende diftongers subjektive lydstyrke stiger fra start til slut > faldende diftongers stavelsetop ligger i begyndelsen af diftongen; stigende diftongers stavelsetop ligger i slutningen af diftongen Opslagene dorsal og dorsum (linguæ) skal bytte plads. farynx skal rykkes to opslag ned final ændres til: Sidst i en stavelse, et ord, en frase eller en ytring fonologi ændres til: Beskrivelsen af fonemsystemer, såvel segmenter som prosodi, og principperne for fonemernes manifestation tilføj: forlyd Stilling i begyndelsen af en stavelse eller et ord frit tryk stavelse > plads fuldvokal ændres til: I dansk alle vokaler der kan optræde centralt i en betonet stavelse glottis og glottal skal bytte plads -5-

6 grundord ændres til: Ordet minus eventuelle (ikke-leksikaliserede) fuldproduktive bøjningsendelser homofon ændres til: homofoner Ord med forskellig betydning der lyder ens tilføj: homografer Ord med forskellig betydning der skrives ens ikke-fuldvokal ændres til: I dansk vokalerne og. Vokalerne i endelserne -ig og -ing opfører sig i visse henseender som ikke-fuldvokaler initial ændres til: Først i en stavelse, et ord, en frase eller en ytring International Phonetic Alphabet (IPA) og intervokalisk skal rykkes op foran intonation intonationsspørgsmål, ekkospørgsmål, deklarative spørgsmål > intonationsspørgsmål (el. ekkospørgsmål el. deklarative spørgsmål) kardinalvokaler Referencevokaler > Daniel Jones referencevokaler klangfyldig > klangfyldt; klangfyldige > klangfyldte kerne og vokalfirkant skal bytte plads konsonant ændres til: I artikulatorisk henseende: lyd hvis grad af indsnævring på artikulationsstedet er større end de snævreste vokalers; i funktionel henseende: segment der står marginalt i stavelsen, dvs. før eller efter stavelsens kerne kontaktassimilation skal rykkes ned efter konsonant kortvokaldiftong ændres til: Diftong hvis syllabiske element underliggende er et kortvokalfonem larynx skal rykkes og stå oven over lateral let stavelse ændres til: I dansk en stavelse med kortvokal der enten er åben eller lukket af ustemt(e) konsonant(er) tilføj: manifestation Realisation, udtale medial ændres til: Internt i ord minimalt par ved en enkelt lyd > i en enkelt henseende minord ændres til: Simplexstamme uden endelse eller med endelse der integreres i sammen således at helheden ikke skelnes fra et leksem tilføj: monoftongering Ændring af diftong til monoftong tilføj: morfem Mindste betydningsbærende enhed i sproget tilføj: mundloft Gane nasalvokal skal rykkes ned efter nasalkonsonant nukleus slettes obligatorisk rykkes op foran obstruent obstruent lukkelyde og hæmmelyde > lukkelyde, hæmmelyde og affrikater tilføj: ord Kan ikke defineres på fonetiske eller semantiske kriterier, men kan karakteriseres ved deres forekomstmuligheder: ord er isolerbare og flytbare, og de indgående morfemer har en fast rækkefølge tilføj: ordtoner Tonegang der karakteriserer ordet som helhed (modsætning: stavelsetoner) palatalisering sekundær palatal artikulation > sekundært palatalt artikulationssted tilføj: palatoalveolær Rillehæmmelyd med konveks tungeform hvis artikulationssted er på overgangen mellem alveolarranden og den hårde gane (palatum) palatum skal flyttes ned efter palatogram tilføj: postvokalisk Efter vokal i stavelsen prosodi dvs. tryk > dvs. i dansk tryk -6-

7 tilføj: prosodisk ord Gruppe af ord hvoraf ét, som normalt er sidste ord i gruppen, har hovedtryk prædorsal og prædorsum skal bytte plads radix og radikal skal bytte plads tilføj: rillehæmme Rørformet passage for luften i hæmmelyde dannet med tungespids og -blad (modsætning: spaltehæmme) rytme Regelmæssig > Tilnærmelsesvis regelmæssig tilføj: sagittalplan Plan som går lodret gennem legemets midterlinje fra for- til bagsiden schwa-assimilation tilføj: hvorved (nabo-)lyden danner stavelsetop; er nabolyden en vokal, bliver den ekstra lang og fordelt over to stavelser segment skal flyttes op foran sekundære kardinalvokaler tilføj: simplexstamme monomorfematisk stamme sonorant for nasaler > for prototypiske nasaler tilføj: spaltehæmme Spalteformet passage for luften i hæmmelyde dannet med tungespids og -blad (modsætning: rillehæmme) tilføj: stavelsevægt Mål for hvor mange og/eller lange segmenter stavelsen består af tilføj: stærktryk se tryk stødbasis Fonetisk > Fonologisk tilføj: støjfyldig Modsætning til klangfyldig: obstruenter er støjfyldte og klangfattige supraglottal hvor som helst > hvorsomhelst suprasegmental mere end et segment > mere end ét segment tilføj: svagtryk se tryk tilføj: synkope Bortfald af (ubetonet) vokal mellem to konsonanter sætningsaccent En betonet stavelse i en frase er > Én betonet stavelse i en frase skal være tilføj: trykløs Uden tryk tilføj: trykstærk Med tryk tilføj: tryksvag Uden tryk tung stavelse ændres til: I dansk en stavelse med hovedtryk eller bitryk og med enten (1) mindst en lang vokal eller (2) en kort fuldvokal fulgt af en sonorant konsonant i samme stavelse tilføj: tungespids Apex (linguæ) tilføj: ubetonet Uden tryk tilføj: usus Sprogbrug velarisering en sekundær artikulation > et sekundært artikulationssted; opslaget flyttes op oven over velum vokal ændres til: I artikulatorisk henseende: lyd med fri passage for luften langs tungens midterlinje; i funktionel henseende: segment der står centralt i stavelsen og derved danner stavelsens kerne el. stavelsetoppen vokalfirkant tilføj: se kardinalvokaler -7-

Nina Grønnum. Fonetik og Fonologi. Almen og dansk. Tredje udgave AKADEMISK FORLAG

Nina Grønnum. Fonetik og Fonologi. Almen og dansk. Tredje udgave AKADEMISK FORLAG Nina Grønnum Fonetik og Fonologi Almen og dansk Tredje udgave A AKADEMISK FORLAG INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 5 FIGURER 15 SKEMAER 19 KAPITEL 1 INDLEDNING 21 1.1 FONETIK OG FONOLOGI 21 1.2 SPREDTE SPROGLIGE

Læs mere

NINA GRØNNUM. Rødgrød med Fløde. En lille bog om dansk fonetik

NINA GRØNNUM. Rødgrød med Fløde. En lille bog om dansk fonetik Rødgrød med Fløde NINA GRØNNUM Rødgrød med Fløde En lille bog om dansk fonetik Rødgrød med Fløde En lille bog om dansk fonetik Nina Grønnum og Akademisk Forlag, København, 2007 Omslagsdesign: Mark Borello,

Læs mere

Prosodi i ledsætninger

Prosodi i ledsætninger Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger

Læs mere

NOGET OM... Spontanbenævnt fonologisk test til vurdering af førskolebørns udtale

NOGET OM... Spontanbenævnt fonologisk test til vurdering af førskolebørns udtale NOGET OM... Spontanbenævnt fonologisk test til vurdering af førskolebørns udtale Kaj-testen er et resultat af erfaringer, bearbejdninger og mange års anvendelse af Kaj Lauridsens udtaleprøve, der blev

Læs mere

ARTIKULATIONS- STILLINGER VEJLEDNING

ARTIKULATIONS- STILLINGER VEJLEDNING K M 23 m N 24 n k skarring R 26 r ARTIKULATIONS- STILLINGER VEJLEDNING GRUNDLAGT 1965 Idé: Kari Hole WWW. S P F-HERNING.DK 1 Følgende tekst er oversat fra de norske»artikulasjonskort«af Kari Hole Info

Læs mere

En undersøgelse af reduktion og elision af [d ] i spontan, dansk tale

En undersøgelse af reduktion og elision af [d ] i spontan, dansk tale En undersøgelse af reduktion og elision af [d ] i spontan, dansk tale Overbygningsopgave i lingvistik, modul 1 Mette Wiwe Januar 2008 Vejleder: Nina Grønnum Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Problem 1: Trykbevidsthed

Problem 1: Trykbevidsthed Page 1 of 5 04/20/09 - Sammen satte ord - fra et fonetisk perspektiv Retskrivningsordbogen har en enkelt regel hvor skrivemåden gøres afhængig af udtalen. Det drejer om 18? om hvorvidt en ordforbindelse

Læs mere

Nina Grønnum. Fonetik og Fonologi. Almen og dansk. Tredje udgave

Nina Grønnum. Fonetik og Fonologi. Almen og dansk. Tredje udgave Fonetik og Fonologi Nina Grønnum Fonetik og Fonologi Almen og dansk Tredje udgave Fonetik og Fonologi Almen og dansk Nina Grønnum og Akademisk Forlag et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab

Læs mere

Toner i århusiansk regiolekt

Toner i århusiansk regiolekt 236 Bodil Kyst Copenhagen Business School Toner i århusiansk regiolekt 1. Forskellen mellem københavnsk og århusiansk regiolekt Moderne danske regiolekter adskiller sig primært fra hinanden ved deres sætningsmelodier.

Læs mere

Læbe-ganespalte Torsdag d. 22. september 2016 FTHF Vingsted

Læbe-ganespalte Torsdag d. 22. september 2016 FTHF Vingsted Læbe-ganespalte Torsdag d. 22. september 2016 FTHF Vingsted Louise Leturgie, ganespalteafdelingen i Århus www.regionmidtjylland.dk Dagens program Kort om læbe-ganespalte Hvordan fungerer ganen og hvorfor

Læs mere

Sproglyde uden for og inden i vores hoveder. Nyborg Strand 24/ Ruben Schachtenhaufen schwa.dk

Sproglyde uden for og inden i vores hoveder. Nyborg Strand 24/ Ruben Schachtenhaufen schwa.dk Sproglyde uden for og inden i vores hoveder Nyborg Strand 24/3 2014 Ruben Schachtenhaufen schwa.dk 1 Fonetik Fonologi 2 Fonetik Fonologi [fʷʊnəˈt ( sikʰ] /fonoloˈgiːˀ/ 3 Fonetik studiet af sproglydes fysiske

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Reduktion i finale konsonantgrupper på fransk med specielt henblik på obstruent + likvidgrupper Lilian Reinholt Andersen C. Bache, S. Becerra Bascuñán,

Læs mere

Fonologi den 19. januar 2009

Fonologi den 19. januar 2009 Disposition Fonologi den 19. januar 2009 Talesprog hvorfor er det svært at stave Fonetik/artikulation Det fonematiske princip - for enkeltbogstaver og bogstavfølger Fonologisk opmærksomhed og udvikling

Læs mere

Indhold 1. Indledning... 1 2. Metode og materiale... 3 3. Udtaletilegnelse... 4. 4. Udtale af dansk og islandsk... 14

Indhold 1. Indledning... 1 2. Metode og materiale... 3 3. Udtaletilegnelse... 4. 4. Udtale af dansk og islandsk... 14 Indhold 1. Indledning... 1 2. Metode og materiale... 3 3. Udtaletilegnelse... 4 3.1. Udtale er fysiologisk betinget... 4 3.1.1. Fysiologiske færdigheder... 4 3.1.2. Taleorganerne... 5 3.2. Børns tilegnelse

Læs mere

Oversigt over DET DANSKE LYDSYSTEM INDHOLD. Indledning

Oversigt over DET DANSKE LYDSYSTEM INDHOLD. Indledning Oversigt over DET DANSKE LYDSYSTEM Thomas Olander version 0.5 juli 2018 1 2 4 5 6 7 8 9 10 11 12 INDHOLD indledning vokaler konsonanter stød tryk særlige vanskeligheder tydelig og normal tale eksempeltekst

Læs mere

Realiseringen af schwa i spontan dansk tale

Realiseringen af schwa i spontan dansk tale Kontakt: ruben@schwa.dk http://www.schwa.dk Realiseringen af schwa i spontan dansk tale Navn: Ruben Schachtenhaufen Institut, fag: Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

KAJ-TESTEN REGISTRERINGSARK 1 SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG TESTER: BEMÆRKNINGER: DATO 1: DATO 2: NAVN: FAVORITKONSONANT(ER): CPR.NR.

KAJ-TESTEN REGISTRERINGSARK 1 SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG TESTER: BEMÆRKNINGER: DATO 1: DATO 2: NAVN: FAVORITKONSONANT(ER): CPR.NR. KAJ-TESTEN REGISTRERINGSARK 1 SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG DATO 1: TESTER: BEMÆRKNINGER: DATO 2: DATO 3: CPR.NR.: FAVORITKONSONANT(ER): 1 bil /bil/ 2 bold /bcld/ 3 pige /pie/ 4 politi /politi/ 5 mælk /mælg/

Læs mere

hvordan sjusker danskerne når de sjusker?

hvordan sjusker danskerne når de sjusker? hvordan sjusker danskerne når de sjusker? SJUSK 2011 CBS 23.-24. nov. 2011 Ruben Schachtenhaufen CBS rs.isv@cbs.dk http://schwa.dk S.J.U.S.K. Slappe Japperier Uden Spor Kultur (tak til Ole Stig) hvordan

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

C0MPUTERGENEKERIN6 AF LYDSKHEVET DANSK UD FRA EN QUASIORTOCRAFISK NOTATION VED HJÆLP AF GENERATIVE FONOLOGISKE REGLER

C0MPUTERGENEKERIN6 AF LYDSKHEVET DANSK UD FRA EN QUASIORTOCRAFISK NOTATION VED HJÆLP AF GENERATIVE FONOLOGISKE REGLER C0MPUTERGENEKERIN6 AF LYDSKHEVET DANSK UD FRA EN QUASIORTOCRAFISK NOTATION VED HJÆLP AF GENERATIVE FONOLOGISKE REGLER Hana Baabmll og Kjeld Kristensen 1. Indledning Arbejdat med computergenerering af lydakravet

Læs mere

Gruppe 1, Audiologi René Gyldenlund Pedersen, Ivan Hemmingsen, Louise Thygesen Smidt og Mette Toft Hansen Skriftlig gruppeaflevering Morfologi

Gruppe 1, Audiologi René Gyldenlund Pedersen, Ivan Hemmingsen, Louise Thygesen Smidt og Mette Toft Hansen Skriftlig gruppeaflevering Morfologi Skriftlig gruppeaflevering Morfologi 1. Løs nedenstående opgaver sammen med jeres studiegruppe 2. Aflever ét eksemplar samlet for hele studiegruppen a. a. Notér på opgaven: i. Uddannelse (Logopædi, Pædagogisk

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

Digital stemme hjælp. Mikro Værkstedet A/S

Digital stemme hjælp. Mikro Værkstedet A/S Digital stemme hjælp Mikro Værkstedet A/S Digital stemme hjælp: Mikro Værkstedet A/S Revision 1.5, 10. april 2008 Indholdsfortegnelse Forord... v 1. Hvilke programmer kan bruges med den digitale stemme?...

Læs mere

De danske enstavelsesord med udlydende langvokal sproghistorisk belyst af»afstemningsteorien«

De danske enstavelsesord med udlydende langvokal sproghistorisk belyst af»afstemningsteorien« Mindre bidrag De danske enstavelsesord med udlydende langvokal sproghistorisk belyst af»afstemningsteorien«in a recently published paper I presented a new hypothesis regarding the origin of the in internal

Læs mere

Udtaleundervisning. (Fokus nr. 37, september 2006) af Lisbet Thorborg

Udtaleundervisning. (Fokus nr. 37, september 2006) af Lisbet Thorborg Udtaleundervisning (Fokus nr. 37, september 2006) af Lisbet Thorborg 1 Hvad skal der til, for at rette op på udtaleproblemer? Skal man som voksen lære et nyt sprog, er udtalen ikke noget, der bare kommer

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Overbygningsopgave i Lingvistik, Københavns Universitet Af Ruben Schachtenhaufen

Overbygningsopgave i Lingvistik, Københavns Universitet Af Ruben Schachtenhaufen Undersøgelse af forekomsten af [ ] i spontan, dansk tale Indholdsfortegnelse Overbygningsopgave i Lingvistik, Københavns Universitet Af Ruben Schachtenhaufen 1. Indledning...1 1.1 [R], artikulatorisk og

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Fonetisk reduktion i dansk

Fonetisk reduktion i dansk Fonetisk reduktion i dansk Ruben Schachtenhaufen Vejleder: Peter Juel Henrichsen Bivejleder: Nina Grønnum LIMAC Copenhagen Business School 1 2 Resumé Med udgangspunkt i det danske talesprogskorpus DanPASS

Læs mere

Carsten hjælp. Carsten 4.0. Mikro Værkstedet A/S

Carsten hjælp. Carsten 4.0. Mikro Værkstedet A/S Carsten hjælp Carsten 4.0 Mikro Værkstedet A/S Carsten hjælp: Carsten 4.0 Mikro Værkstedet A/S Revision 1.25, 25. juni 2009 Indholdsfortegnelse Forord... v 1. Hjælp i Carsten... 1 2. Carsten-stemmen i

Læs mere

STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse.

STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL Lærervejledning STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL er tænkt som et supplement til den almindelige staveundervisning.

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Matematik og dam. hvordan matematik kan give overraskende resultater om et velkendt spil. Jonas Lindstrøm Jensen

Matematik og dam. hvordan matematik kan give overraskende resultater om et velkendt spil. Jonas Lindstrøm Jensen Matematik og dam hvordan matematik kan give overraskende resultater om et velkendt spil Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.au.dk) March 200 Indledning Det klassiske spil dam spilles på et almindeligt skakbræt.

Læs mere

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og

Læs mere

Stavelser og stavelsestab

Stavelser og stavelsestab Stavelser og stavelsestab Forskerskole Øst Torsdagsseminar 17. september 2009 Ruben Schachtenhaufen rs.isv@cbs.dk http://schwa.dk Hvordan tæller man stavelser? Hvis sprog nu opførte sig ordentligt, ville

Læs mere

Fonetisk reduktion i dansk

Fonetisk reduktion i dansk copenhagen business school handelshøjskolen solbjerg plads 3 dk-2000 frederiksberg danmark www.cbs.dk Fonetisk reduktion i dansk Fonetisk reduktion i dansk Ruben Schachtenhaufen ISSN 0906-6934 Print ISBN:

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig 1 Kære underviser Håber denne oversigt over materialer til bogen Klar til at knække

Læs mere

Dansk udtale - en undervisningsvejledning

Dansk udtale - en undervisningsvejledning Dansk udtale - en undervisningsvejledning Danskuddannelse til voksne udlændinge September 2008 Dansk udtale - en undervisningsvejledning September 2008 Dansk udtale - en undervisningsvejledning Udgiver:

Læs mere

Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan

Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Sprogets univers 2003 Alinea, København Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Forlagsredaktion: Sven Jeppesen og Claus Sylvest Konsulent: Lone Raadam Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik

Læs mere

Københavns Universitet. Hvad ved vi - om det såkaldt "flade" a? Gregersen, Frans. Published in: Sprogvidenskab i glimt. Publication date: 2009

Københavns Universitet. Hvad ved vi - om det såkaldt flade a? Gregersen, Frans. Published in: Sprogvidenskab i glimt. Publication date: 2009 university of copenhagen Københavns Universitet Hvad ved vi - om det såkaldt "flade" a? Gregersen, Frans Published in: Sprogvidenskab i glimt Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Forside Her skal du anvende det udleverede officielle ark med opgaveformuleringen. Andet er ikke nødvendigt.

Forside Her skal du anvende det udleverede officielle ark med opgaveformuleringen. Andet er ikke nødvendigt. Praktiske råd vedrørende udformningen af DHO Hvordan laver jeg fodnoter? Skal indholdsfortegnelsen stå før indledningen? Når du skal i gang med at skrive din DHO, vil du sikkert opleve, at du har en masse

Læs mere

Typografi og layout i Word 2010

Typografi og layout i Word 2010 Ret&Rigtigt F12 Niels Erik Wille Typografi og layout i Word 2010 Papirformat og papirets orientering (højformat / bredformat) Vælges i menuen Sidelayout: Man kan vælge Retning (højformat / bredformat)

Læs mere

18 Multivejstræer og B-træer.

18 Multivejstræer og B-træer. 18 Multivejstræer og B-træer. Multivejs søgetræer. Søgning i multivejssøgetræer. Pragmatisk lagring af data i multivejstræer. B-træer. Indsættelse i B-træer. Eksempel på indsættelse i B-træ. Facts om B-træer.

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn

Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn Af HOLGER JUUL Artiklen diskuterer indledningsvis om børns stavefejl kan belyse deres opfattelse af ords fonologiske struktur og dermed individuelle

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Carsten hjælp. Carsten 3.0. Mikro Værkstedet A/S

Carsten hjælp. Carsten 3.0. Mikro Værkstedet A/S Carsten hjælp Carsten 3.0 Mikro Værkstedet A/S Carsten hjælp: Carsten 3.0 Mikro Værkstedet A/S Revision 1.26, 5. februar 2007 Indholdsfortegnelse Forord... v 1. Hjælp i Carsten... 1 2. Carsten-stemmen

Læs mere

danske studı er Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C.A. Reitzels Forlag København

danske studı er Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C.A. Reitzels Forlag København danske studı er 2001 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen-Nielsen under medvirken af Merete K. Jørgensen C.A. Reitzels Forlag København Danske Studier 2001, 96. bind, ottende række 12. bind. Universitets-Jubilæets

Læs mere

Ordbog over Symboler

Ordbog over Symboler Ordbog over Symboler Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Fuldstændig fantastisk?

Fuldstændig fantastisk? Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han

Læs mere

Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold

Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007... 1 Inddeling i afsnit... 2 Sideskift... 2 Sidetal og Sektionsskift... 3 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING

REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING Januar 2007 Journalnr. 7-16-28-00-06/7330 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formål...3 Layout...3 Sideopsætning...3

Læs mere

SPECIALE: UNDERSØGELSE AF EMPTY-SET

SPECIALE: UNDERSØGELSE AF EMPTY-SET SPECIALE: UNDERSØGELSE AF EMPTY-SET SOM INTERVENTIONSMETODE TIL BØRN MED MODERATE TIL SVÆRE FONOLOGISKE VANSKELIGHEDER Af Annemette Kristensen og Birgitte Christensen Specialevejleder: Elisabeth Willadsen

Læs mere

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer

Læs mere

Kapitel 6 LYD OG BOGSTAVER

Kapitel 6 LYD OG BOGSTAVER Kapitel 6 LYD OG BOGSTAVER Indhold: 1 Lyde og bogstaver 2 Vores taleorganer 3 Konsonanter 4 Konsonanter i kombination 5 Vokaler 6 Flere tvetydigheder 7 Rim og rytme 8 Tryk og intonation 9 Lydenes udvikling

Læs mere

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992.

DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. DANSK STANDARD FOR UDSKRIFTER OG REGISTRERING AF TALESPROG, 2. UDGAVE, 1992. Tillæg A til SNAK 5. årg., 1992 Nyhedsbrevet SNAK er udgivet af styringsgruppen for initiativområde Dansk talesprog i dets variationer

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

HVAD ER FORSKELLEN? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

HVAD ER FORSKELLEN? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER P HVAD ER FORSKELLEN? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne stavning og kunne skelne mellem enkelt- og dobbeltkonsonant. NB! Benyt evt. Vokaltrappen til at understrege de drilske vokaler før dobbeltkonsonanten

Læs mere

Grundliggende regning og talforståelse

Grundliggende regning og talforståelse Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter: Plus, minus, gange og division... 2 10-tals-systemet... 4 Afrunding af tal... 5 Regning med papir og blyant... 6 Store tal... 8 Negative tal...

Læs mere

Trykgruppens toner i århusiansk regionalsprog

Trykgruppens toner i århusiansk regionalsprog Bodil Kyst Trykgruppens toner i århusiansk regionalsprog - Omarbejdet speciale fra juli 2004, lingvistik, Århus Universitet 1. Hovedpointer: Denne artikel beskriver en empirisk undersøgelse af århusiansk

Læs mere

Vejledning i at tegne boksplot i Excel 2007

Vejledning i at tegne boksplot i Excel 2007 Vejledning i at tegne boksplot i Excel 2007 Indhold Tegning af boksplot. Man kan ikke tegne flere boksplot på samme figur i Excel 2007, men man kan sammenligne to boksplot ved at tegne dem hver for sig

Læs mere

VOKALVARIGHED I DANSK MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ TRYKSVAGE VOKALER

VOKALVARIGHED I DANSK MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ TRYKSVAGE VOKALER VOKALVARIGHED I DANSK MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ TRYKSVAGE VOKALER Christian Jensen 1 Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab, Københavns Universitet, Njalsgade 80, 2300 Kbh S. (written in May 2000, minor

Læs mere

Hvad står der? Opgaver: VM fodbold. 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X

Hvad står der? Opgaver: VM fodbold. 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X fodbold Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Foto Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Billedtekst Skema Sidetal Faktaboks Landkort Udgivelsesår

Læs mere

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer:

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer: Euclidean Eggs Freyja Hreinsdóttir, University of Iceland 1 Introduction Ved hjælp af et computerprogram som GeoGebra er det nemt at lave geometriske konstruktioner. Specielt er der gode værktøjer til

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Morfologi Morfologisk opmærksomhed Det morfematiske princip Morfologisk træning 19-01-2009 Marianne Thorsen 1 Morfologi Definitioner Morfologi: Læren om

Læs mere

Book Creator. Du skal bruge App en Book Creator for at følge denne vejledning. Scan koden og se en videovejledning

Book Creator. Du skal bruge App en Book Creator for at følge denne vejledning. Scan koden og se en videovejledning Book Creator Du skal bruge App en Book Creator for at følge denne vejledning Scan koden og se en videovejledning Book Creator er super nem at bruge. App en er godt nok på engelsk og derfor er den vejledning,

Læs mere

Fonemteori og talegenkendelse

Fonemteori og talegenkendelse Fonemteori og talegenkendelse Tom Brøndsted * & Jens Printz Madsen * Abstract Large vocabulary Speech recognition systems based on Hidden Markov Models modelling phonemes or units derived from phonemes

Læs mere

Vokalvarighed i dansk spontantale. En undersøgelse af vokalvarigheder for /i/, /a/ og /u/ i DanPASS- korpusset: monologerne.

Vokalvarighed i dansk spontantale. En undersøgelse af vokalvarigheder for /i/, /a/ og /u/ i DanPASS- korpusset: monologerne. DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kandidatspeciale Titel: Undertitel: Vokalvarighed i dansk spontantale. En undersøgelse af vokalvarigheder for /i/, /a/ og /u/ i DanPASS- korpusset: monologerne.

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. »Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:

Læs mere

Lydbyggeren. Marit Hvithamar, Ulla Lahti, Kristine Lomholt og Louise Skov

Lydbyggeren. Marit Hvithamar, Ulla Lahti, Kristine Lomholt og Louise Skov Marit Hvithamar, Ulla Lahti, Kristine Lomholt og Louise Skov 1. Hvad er Lydbyggeren?... 3 1.1 Hvordan bruger jeg Lydbyggeren?... 3 1.2 Hvem står bag?... 3 1.3 Tak!... 3 2. Hvad er dyspraksi?... 5 3. Hvordan

Læs mere

Kort vejledning til undervisning og øvelser i Rigtig dansk

Kort vejledning til undervisning og øvelser i Rigtig dansk Kort vejledning til undervisning og øvelser i Rigtig dansk INDHOLD Hvilke holdtyper egner Rigtig dansk sig til?... 2 Hvordan kan undervisningen tilrettelægges til hold med løbende optag/differentieret

Læs mere

Schwa-assimilation. (lat. assimilatio, af assimilare, af ad 'til' og similare 'gøre lig (similis) med')

Schwa-assimilation. (lat. assimilatio, af assimilare, af ad 'til' og similare 'gøre lig (similis) med') Schwa-assimilation (lat. assimilatio, af assimilare, af ad 'til' og similare 'gøre lig (similis) med') 1 Baggrund Schwa - /ə/ - er et af de hyppigste fonemer i dansk Flerstavelsesord af oldnordisk oprindelse

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Schwa-assimilation og stavelsesgrænser Ruben Schachtenhaufen NyS Nydanske Sprogstudier 39. Dansk udtale, 2010, s. 64-92 NyS i samarbejde med Dansk Sprognævn

Læs mere

Fonologi, fonologisk opmærksomhed og det fonematiske princip

Fonologi, fonologisk opmærksomhed og det fonematiske princip Fonologi, fonologisk opmærksomhed og det fonematiske princip Disposition Talesprog Fonetik/artikulation Udtryksmidler i talen Fonemer Det fonematiske princip - for enkeltbogstaver og bogstavfølger Fonologisk

Læs mere

Indhold Forklaring til kortene Antal trylletricks Spillets mål Trick nr. 1: BANK PÅ BUNKEN Materiel Hemmelig forberedelse

Indhold Forklaring til kortene Antal trylletricks Spillets mål Trick nr. 1: BANK PÅ BUNKEN Materiel Hemmelig forberedelse DK Fra 8 til 99 år 1 tryllekunstner + publikum Indhold: 61 kort (et spil med 48 kort + 6 kort med bagside på begge sider + 1 kort kort + 6 tryllekort med gule pailletter) Forklaring til kortene: 4 familier

Læs mere

Kapitel 1: Fonetik og fonologi

Kapitel 1: Fonetik og fonologi Kapitel 1: Fonetik og fonologi Hvad ved vi om det såkaldt»flade«a? Af Frans Gregersen, Københavns Universitet Sprogforskning er ikke anderledes end al anden forskning. De lærde er ofte uenige. Det rejser

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi

Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi Denne gennemgang omhandler figur 13 i Regn med biologi. Man kan sagtens lave beregninger på egne data. Forsøgsmæssigt kræver det bare en tommestok tapet

Læs mere

ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE

ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE 2014/2015 Lærer: Boushra Chami Uge Emne Formål og aktiviteter 33 Repetition af alfabetet: Hvilke er vokaler/konsonanter? 34 Bogstavernes - form og lyd 35 Arbejde med stavelser,

Læs mere

Nota App på telefonen

Nota App på telefonen Nota App på telefonen I denne vejledning kan du læse om hvordan du henter Nota App til din iphone eller Android smartphone og om hvordan du bruger app'en. Find App'en i App Store eller Google Play. Appens

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold Overblik... 2 Sammenligninger... 2 Hvad viser figuren?... 3 Hvad viser tabellerne?... 5 Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for LUP Fødende: Analysemetoderne,

Læs mere

Løsninger til KÆNGURUEN International matematikkonkurrence. Del 1 Løsninger 3 point pr. opgave. 2. Erik har 10 ens metalstænger.

Løsninger til KÆNGURUEN International matematikkonkurrence. Del 1 Løsninger 3 point pr. opgave. 2. Erik har 10 ens metalstænger. Løsninger til 2015 60 minutter Del 1 Løsninger 3 point pr. opgave 1. 2 3 15 A 6 B 7 C 8 D 10 E 15 2. Erik har 10 ens metalstænger. Han skruer dem sammen to og to og får fem metalstænger. Hvilken stang

Læs mere

Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne. UCN act2learn

Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne. UCN act2learn Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne UCN act2learn Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...

Læs mere

Spillevejledning til P.O.P.T. forløb

Spillevejledning til P.O.P.T. forløb Spillevejledning til P.O.P.T. forløb Et komplet P.O.P.T forløb starter med en forøvelse, hvor barnet bliver sporet ind på at lytte efter lydene i ord. Herefter starter fase 1, hvor barnet skal lytte og

Læs mere

TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK

TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK Træning dansk3-6.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal AS, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere