Danmark op i gear. Fordi vi har styrken til at vinde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark op i gear. Fordi vi har styrken til at vinde"

Transkript

1 Danmark op i gear Fordi vi har styrken til at vinde

2 Danmark op i gear Dette er en invitation. En invitation fra erhvervslivet til politikere og danskerne om i fællesskab at vende Danmarks rutsjetur ned ad listen over verdens rigeste lande. Det bliver ikke let. Vi er stærkt udfordret af at være et af de dyreste lande i verden at drive virksomhed i. Og som denne publikation beskriver, er det tvingende nødvendigt, at vi som danskere både arbejder mere og arbejder mere produktivt. Men jeg tror fuldt og fast på, at det kan lade sig gøre. Danske virksomheder har nogle særlige styrker, der internationalt set giver dem gode forudsætninger for at udnytte fremtidens teknologiske og markedsmæssige muligheder. Danmark har styrken til at vinde. I DI har vi vist vejen ved en ambitiøs 2020-plan med 25 konkrete mærkesager. I DI og dansk erhvervsliv er vi klar til at tage ansvar for at vende udviklingen. Det er dog kun sammen med politikerne, vi kan finde de løsninger, der kan give fornyet fremgang i Danmark. Derfor denne invitation. September 2012 Karsten Dybvad Adm. direktør

3 2 Danmark op i gear

4 Danmark op i gear resume Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at fremstille kvalitetsprodukter. Det gælder både varer og services. Samtidig er fleksibiliteten på virksomhederne høj, og kun få steder i verden er virksomhederne bedre til at udnytte globale nicheområder og ressourcer end os. Det er nogle af de styrker, vi har valgt at beskrive i denne publikation. Men denne publikation gør det også klart, at Danmark er sakket agterud. Hvor vi før var blandt de rigeste lande i verden, er vi i dag nummer 17. Væksten har været for lav og vi har levet over evne i en række år. Derfor er vi nødt til at øge væksten, som DI peger på i vores økonomiske 2020-plan, der blev lanceret i foråret En af de største udfordringer er, at både danske og udenlandske virksomheder investerer for lidt i Danmark. De private virksomheder spiller en hovedrolle i at vende denne udvikling. Men det kan kun ske i samspil med politikerne. Hvis vi skal skabe yderligere vækst og grundlag for flere investeringer, peger vi i denne publikation på to helt afgørende håndtag, vi kan dreje på. Vi skal være mere produktive, og vi skal arbejde mere. Konkret nedsætter DI et produktivitetspanel, som vi kalder Danmark op i gear. Målet er, at virksomhedsledere med hverdagens erfaringer tæt inde på livet kommer til orde og kan inspirere regeringens produktivitetskommission og andre virksomheder til at blive mere produktive. Samtidig vil DI gøre sit til, at arbejdsmarkedets parter - både de private og de offentlige - tager udfordringen op og finder nye veje til at øge arbejdstiden. Hvis vi skal trække investeringer og arbejdspladser til Danmark, er det afgørende, at vi allerede nu sender det signal, at vi som danskere er parate til at gøre en ekstra indsats, når der igen bliver mangel på arbejdskraft. Fordi vi har styrken til at vinde 3

5 4 Danmark op i gear

6 Danske virksomheders styrker Der er ingen tvivl om, at både dansk økonomi og danske virksomheder aktuelt er udfordret af den globale krise. Og netop på den baggrund er det vigtigt at rette fokus mod de særegne styrker og kompetencer, der findes i dansk erhvervsliv. For der er ikke kun udfordringer. Der er også muligheder. Hvis vi selv gør det, der skal til. Det er i høj grad på grund af særegne styrker og kompetencer, at danske virksomheder trods høje omkostninger og forringet konkurrenceevne har klaret sig gennem de seneste årtier. Og har skabt vækst og velstand, der er kommet hele samfundet til gode. Samtidig er det i disse styrker, at vi kan finde vejene til ny vækst. DI er i daglig kontakt med danske virksomheder inden for stort set alle områder. På den baggrund har DI gennem mange år kunnet følge og analysere udviklingen i dansk erhvervsliv. Og med afsæt heri har DI identificeret fem karakteristika, der udgør nogle af dansk erhvervslivs største styrkepositioner: 1 Kvalitet 2 Bredde 3 Fleksibilitet 4 Nicheproduktion 5 Ressourceeffektivitet Fordi vi har styrken til at vinde 5

7 1 Styrke: Kvalitet En helt afgørende styrke for danske virksomheder er deres evne til at producere varer og services af meget høj kvalitet og med egenskaber, der gør kunderne villige til at betale ekstra. Prisen på et produkt er den bedste og mest målbare indikator for kvalitet. Prisen påvirkes naturligvis af mange faktorer så som godt design, øget tilpasning til kundernes specifikke behov, længere holdbarhed, bedre service, mere fleksible leveringsbetingelser og meget mere. Er prisen på et produkt mere end 15 pct. over medianprisen for tilsvarende produkter i EU15 defineres produktet som værende up-market og dermed af høj kvalitet. Danmark havde i 2011 den fjerde højeste andel af up-market produkter i EU15. Hele 37 pct. af den danske vareeksport var up-market produkter. Det er ikke muligt at udføre tilsvarende beregninger for serviceeksporten. Vores store nærmarkeder Sverige og Tyskland, der selv producerer mange up-market produkter, aftager flest af de danske kvalitetsprodukter. Generelt sælges de danske kvalitetsprodukter dog længere væk fra Danmark end andre produkter. Særligt lande som USA, Japan og Kina aftager mange danske up-market produkter. Derfor er evnen til at udvikle kvalitetsprodukter en styrke, der i særlig grad kan være en fordel, når verden bliver mere global. Men for at udvikle denne evne kræves der et konstant og vedvarende fokus på at udvikle vores produktion og innovation. Lars Frederiksen adm dir. Chr. Hansen Der findes ikke det produkt, man ikke kan producere billigere et andet sted i verden. Hos os betaler kunden for et godt produkt. Men samtidig leverer Chr. Hansen også viden og service, der giver yderligere værdi for kunden. Det er en bevidst strategi for bare at sælge billigt har aldrig været langtidsholdbart. 6 Danmark op i gear

8 Chr. Hansen er en global bioteknologisk virksomhed, som leverer naturlige ingredienser til fødevareog kosttilskuds-industrien samt landbrugssektoren. Dansk eksport har Europas fjerde højeste kvalitet Højkvalitetsprodukters andel af den samlede vareeksport i 2011 Irland Sverige Tyskland Danmark Østrig Belgien Frankrig Finland Luxembourg Storbritannien Italien Holland Portugal Spanien Grækenland Pct Kilde: Eurostat og DI beregninger Fordi vi har styrken til at vinde 7

9 2 Styrke: Bredde En anden styrke ved dansk erhvervsliv er, at produktionen af varer og services er meget bred og forskelligartet. Det gør os mindre sårbare over for svigtende efterspørgsel, øget konkurrence eller teknologiforandringer på få udvalgte produkter. Som eksempler på den modsatte erhvervsstruktur kan nævnes, at halvdelen af Irlands eksport kommer fra kemisk industri, og Finland er stærkt afhængig af elektronik. I 2011 var den danske vareeksport fordelt på mere end forskellige produkter. Og der produceres af høj kvalitet inden for alle hjørner af dansk erhvervsliv. Kvalitet i alle hjørner af dansk produktion Dansk up-market eksport fordelt på brancher i 2011 Øvrige erhverv (9 pct.) Føde-, drikke- og tobaksvareindustri (13 pct.) Øvrige fremstillingsindustri (20 pct.) Medicinalindustri (14 pct.) Plast-, glas- og betonindustri (7 pct.) Maskinindustri (14 pct.) Metalindustri (7 pct.) Elektronikindustri og fremstilling af elektrisk udstyr (15 pct.) Note: Et produkt defineres som up-market, når prisen er mere end 15 procent over medianprisen for tilsvarende produkter i EU15 Kilde: Eurostat og DI beregninger 8 Danmark op i gear

10 Designit hjælper sine kunder med at designe og udvikle deres produkter. De analyserer kundernes behov og hjælper med både at forbedre produkterne og at udvikle en strategi for salget. I dag har Designit A/S kontorer i en lang række lande. Anders Geert Jensen CIO, Designit A/S Bredden i dansk erhvervsliv er en styrke. Både i forhold til konjunkturer, men også fordi det giver mulighed for at skabe innovation på tværs af brancher og dele viden med naboen. Og set fra Designits synsvinkel kan danske virksomheder blive endnu bedre til at udnytte det spin-off. Fordi vi har styrken til at vinde 9

11 3 Styrke: Fleksibilitet Muligheden for at være fleksibel samt evnen til at kunne skræddersy produkter til kundernes konkrete behov er en afgørende styrke for danske virksomheder. Sammen med høj kvalitet vurderer virksomhederne fleksibilitet og skræddersyede produkter som de mest afgørende konkurrenceparametre, når de skal differentiere sig fra deres udenlandske konkurrenter. Styrken bunder blandt andet i muligheden for hurtig omstilling af produktionen og korte serier modsat masseproduktion, hvor det er sværere at omstille produktionen efter konkrete ønsker fra kunderne. Et fleksibelt og omstillingsparat arbejdsmarked spiller også en afgørende rolle, når produktionen skal tilpasses skiftende efterspørgsel og konkurrenceforhold. Her giver den danske arbejdsmarkedsmodel virksomhederne en høj grad af fleksibilitet i ansættelses- og afskedigelsesforhold og er dermed et afgørende element i at sikre fleksibilitet og jobmobilitet. Den høje tilpasningsevne er ikke mindst vigtig for virksomhederne pga. de høje danske lønomkostninger. Det stiller store krav til virksomhederne om at være hurtigere og mere fleksible end vores konkurrenter. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for ikke igen at komme i samme situation som inden krisen, hvor mangel på arbejdskraft førte til enorme tab af ordrer. Sådan vurderer danske virksomheder selv deres vigtigste styrker i forhold udlandet Høj kvalitet Fleksibilitet og hastighed fra bestilling til levering Vores produkter kan kundetilpasses og skræddersys til det konkrete behov Højt videnindhold Nicheprodukter. Vores produkter har sin helt egen niche hvor der pt. er få konkurrenter Mærkets ry og rygte / Brand Vores produkter adskiller sig ikke nævneværdigt fra konkurrenternes Konkurrencedygtige priser gennem effektive produktionsprocesser Særligt design Vores produkter tager i højere grad hensyn til miljøet CSR Øget garanti og vejledning Pct Kilde: DI s virkomhedspanel, april Danmark op i gear

12 Søren Ravn Jensen Adm dir. Sjølund A/S Fleksibilitet er helt afgørende for en virksomhed som vores, der kan konkurrere internationalt ved at være specialiseret i at lave små serier af høj kvalitet. Hastighed og præcision er vigtig og det kræver, at både medarbejdere og ledelsen er fleksible. Sjølund A/S producerer aluminiumsprofiler til brug i blandt andet kinesiske højhastighedstog, kæmpe vindmøller samt bygninger i mange lande. Virksomheden blev etableret for 25 år siden og har i dag 60 ansatte i Danmark og 40 i Kina. Fordi vi har styrken til at vinde 11

13 4 Styrke: Nicheproduktion Virksomheder i Danmark har stort fokus på internationale nicher. Og de er dygtige til både at finde disse og udnytte dem. Nicheprodukter er ikke en veldefineret størrelse, som kan måles direkte. Der er dog en række træk i dansk eksport, som illustrerer, at danske virksomheder er gode til at finde nye veje og særlige markeder. I toldregistreringen af varer over grænserne findes en række restkategorier af produkter, som blandt andet består af nye produkter og nicher. Disse restkategorier udgjorde i 2011 godt 17 pct. af dansk eksport, hvilket i EU15 kun overgås af Finland og Italien. Et nicheprodukt kan også være karakteriseret ved, at en bestemt eksportør er markedsdominerende, eller at kun få lande eksporterer det pågældende produkt. De danske nicher er bredt fordelt over forskellige produkter. Nogle af de nicher med højest eksportværdi findes blandt andet inden for enzymer, fødevarer, maskindele, jern- og stålkonstruktioner samt plastprodukter. Danske virksomheders evne til at opdyrke nicherne og operere globalt inden for disse er en særlig styrke, der kan dyrkes i endnu højere grad. Men det kræver et vedvarende fokus og de bedste rammer for produktivitet og innovation i Danmark. Danske virksomheder producerer mange nicheprodukter Nicheprodukternes andel af den samlede vareeksport i 2011 Finland Italien Danmark Østrig Tyskland Sverige Portugal Frankrig Storbritannien Holland Spanien Luxembourg Irland Belgien Grækenland Pct. Note: Nicher er defineret som produkter med betegnelsen n.e.c. (eller i.a.n. på dansk for ikke andet steds nævnt ) Kilde: Eurostat og DI beregninger 12 Danmark op i gear

14 PBI-Dansensor A/S er førende på verdensmarkedet inden for udstyr, der bruges til at kvalitetssikre indpakning i fødevareindustrien. I foråret 2012 blev PBI-Dansensor solgt til en amerikansk virksomhed, men vil stadig fortsætte i eget navn. Mere end 97 pct. af firmaets omsætning hentes gennem eksport. Jesper Bilde CEO, PBI-Dansensor A/S PBI-Dansensor er førende inden for et globalt set lille forretningsområde. Vores produkter er i høj grad baseret på viden og stadig innovation, og det tror jeg er kendetegnende for mange af de nicher, danske virksomheder finder. Fordi vi har styrken til at vinde 13

15 Aalborg Engineering A/S laver forurenende røg om til elektricitet. Virksomheden producerer højeffektive kedelanlæg til store energiforbrugende virksomheder. Etableret i I dag har virksomheden 75 medarbejdere i Aalborg og 15 i Slovakiet. Peter Overgaard Adm. direktør, Aalborg Engineering A/S I Danmark har vi tradition for at kigge på, hvordan man kan spare på energien og udnytte råvarerne bedst. Det er den tradition, vi bygger vores forretning på og Danmark har internationalt et godt ry på dette område. Det er en del af baggrunden for, at Aalborg Engineering vækster voldsomt i disse år. 14 Danmark op i gear

16 5 Styrke: Ressourceeffektivitet Danmark og dansk erhvervsliv er på flere fronter med helt fremme, når det handler om at udnytte ressourcerne mest effektivt. Og Danmark har et godt internationalt omdømme på dette område. Energiforbruget pr. produceret enhed i Danmark er blandt de laveste i OECD. Ligesom nye løsninger og fokus på ressourceeffektivitet har nedbragt industriens vandforbrug betydeligt over de seneste årtier. Dansk erhvervsliv er bredt sammensat og har både meget ressourcetunge industrier og mindre ressourceforbrugende industrier. På tværs af industrier fokuseres der målrettet på at opnå en bedre udnyttelse af ressourcerne, og det går godt. En mere ressourceeffektiv produktion er både en fordel på den lange bane og lige nu og her. På længere sigt er vi mindre sårbare i kampen om begrænsede ressourcer, når vi tilpasser vores produktion til at være mere effektiv allerede nu. På den korte bane kan øget ressourceeffektivitet i nogle tilfælde give virksomheden en konkurrencefordel, da dansk erhvervsliv er mindre følsomt overfor eksempelvis stigninger i energipriserne. Det er derfor afgørende, at vi fastholder et fokus på ikke kun at anvende vores arbejdskraft mere effektivt, men at anvende alle vores ressourcer mere effektivt for vedvarende at styrke vores konkurrenceevne. Danmark er meget energieffektiv Energiforbrug pr. produktionsenhed i ,25 0,20 0,15 OECD gennemsnit 0,10 0,05 0,00 Schweiz Irland Grækenland Storbritannien Israel Italien Østrig Spanien Tyrkiet Danmark Luxembourg Portugal Tyskland Japan Frankrig Holland Chile Norge Slovenien Mexico Sverige Polen Ungarn New Zealand Belgien Slovakiet Australien USA Sydkorea Tjekkiet Finland Canada Estland Note: Energiintensiteten er opgjort som primær energiforsyning i alt i olieækvivalent og sat i forhold til købekraftskorrigeret BNP for hele økonomien i 2000 dollar Kilde: International Energy Agency, Key World Energy Statistics, 2011 Fordi vi har styrken til at vinde 15

17 16 Danmark op i gear

18 Fordi vi har styrken til at vinde 17

19 To store udfordringer for Danmark Vi er blevet relativt fattigere Dansk erhvervsliv er stærkt. Det viser de styrker, vi ridsede op i det foregående afsnit. Men som samfund er vi udfordret. Fra at have været det sjette rigeste land i midten af halvfemserne er vi i dag gledet helt ned på en 17. plads. Det skyldes en lang periode med meget svag økonomisk vækst. Derfor bør det stå klart for alle, at vi skal have vendt udviklingen og skabt vækst. Paradoksalt nok skyldes den store ubalance i høj grad de år, hvor mange danskere oplevede en voldsom forbrugsfest. Ledigheden var lav, der var store overskud på de offentlige finanser blandt andet på grund af indtægter fra Nordsøen og de fleste oplevede stor fremgang i deres personlige indtægt. Men reelt set levede Danmark og danskerne over evne i disse år. Fra 2002 til 2011 voksede velstanden (målt ved BNP) således kun med 0,6 pct. i gennemsnit om året. Det er lavt både i historisk og i international sammenhæng. Stigningen i produktiviteten fulgte ikke med lønningerne, og konkurrenceevnen blev kraftigt forværret. Resultatet er, at Danmark i dag er markant fattigere sammenlignet med de øvrige velstående lande i forhold til for blot få år siden. 1 procentpoint højere vækst de sidste ni år ville have betydet meget Gennemsnitlig årlig realvækst i BNP fra 2002 til 2011 og Danmarks placering på velstandsranglisten 2,0 Pct. 1,5 Nr. 9 i ,0 0,5 Nr. 17 i ,0 Faktisk udvikling Hvis væksten havde været 1 pct. point højere Note: Tal over søjlen angiver Danmarks placering blandt de velstående lande i Kilde: Danmarks Statistik og DI beregninger 18 Danmark op i gear

20 Havde vi i stedet haft en vækst, der var gennemsnitligt 1 procentpoint højere i de ni år, så havde Danmark som samfund sidste år været mere end 165 mia. kr. rigere 1. Og vi kunne fortsat have været blandt de ti mest velstående lande. Et løft i væksten på et procentpoint i ni år svarer til effekten af de 25 mærkesager i DI s 2020-plan. Et sådant løft i velstanden ville med uændret forbrugsmønster have givet hver enkelt husstand i Danmark mere end kr. ekstra til forbrug sidste år og det vel og mærke efter skat. Og samtidig kunne den offentlige service være blevet løftet med 37 mia. kr. ekstra, svarerende omtrent til det samlede beløb, som kommunerne hvert år bruger på hele ældreområdet. 1) I regneeksemplet er det forudsat, at halvdelen af løftet i væksten kommer via højere produktivitetsvækst, mens flere i beskæftigelse og øget arbejdstid hver bidrager med omkring en fjerdedel. Fordi vi har styrken til at vinde 19

21 Investeringerne går uden om Danmark Den offentlige sektor er afgørende for at understøtte væksten i det private erhvervsliv. Eksempelvis gennem undervisning, forskning, pasning af vores børn og sundhed. Men det er samtidig vigtigt, at det offentlige ikke begrænser væksten ved at lægge beslag på for stor en del af de samlede ressourcer i økonomien. For det er og bliver virksomhederne, der er nøglen til øget vækst. Denne sammenhæng mellem de offentlige udgifter og virksomhedernes indtjening understreges af et nyt globalt paradigme. I dag er det ikke kun virksomhederne, der er i hård international konkurrence med hinanden, men i stigende grad også nationalstaterne. Det nye paradigme dikteres af, at mange større og mellemstore virksomheder også danske i dag har filialer rundt om i hele verden. Eller at dansk baserede virksomheder er en del af en større international koncern. Den strategiske beslutning er på relativt få år ændret fra at handle om, hvorvidt man skal oprette arbejdspladser og investere eller ej til nu primært at omhandle i hvilken filial, man skal gøre det. Derfor handler det i dag i høj grad for regeringer og nationalstater om at skabe vilkår, som betyder, at virksomhederne vælger at lægge investeringerne i netop deres land. Danmark klarer sig i disse år ikke godt i denne konkurrence. Virksomhederne vælger kun sjældent Danmark. Mens danske virksomheders investeringer i udlandet er steget jævnt, er de udenlandske investeringer ind i Danmark kun øget meget svagt. Det har betydet, at forskellen mellem investeringer ind og ud af Danmark er øget til nu at være på hele 300 mia. kr. svarende til næsten 17 pct. af BNP. Investeringerne går uden om Danmark Årligt inflow af udenlandske investeringer som andel af BNP, gennemsnit fra 2007 til 2011 Luxembourg Belgien Irland Holland Sverige Storbritannien Østrig Spanien Finland Portugal Frankrig Danmark Tyskland Italien Grækenland Pct Note: OECD-data for Danmark mangler i Disse er i stedet trukket fra Danmarks Nationalbank Kilde: OECD og Danmarks Nationalbank 20 Danmark op i gear

22 Stort gab mellem investeringer ind og ud af Danmark Beholdningen af investeringer ind og ud af Danmark, direkte investeringer ekskl. gennemløbsinvesteringer og egenkapitalinvesteringer Mia. kr. Udadgående Linear (Udadgående ) Indadgående Linear (Indadgående) Mia. kr Note: 2011 og 2012 er fremskrevet med flow statistikken og inkluderer således ikke omvurderinger af den eksisterende investeringsbeholdning, ligesom 2012 kun indeholder data for årets første 2 kvartaler Kilde: Danmarks Nationalbank og DI beregninger Det er ikke kun de udenlandske virksomheder, der holder igen med investeringerne i Danmark. Erhvervslivets investeringer i Danmark er samlet set så lave i disse år, at der slides mere på kapitalapparatet, end der investeres. Virksomhedernes investeringer i nye maskiner, transportmidler, bygninger og andet produktionsudstyr faldt meget brat i kriseårene. Efterfølgende er der ikke rigtig kommet gang i investeringerne igen. Samtidig med, at investeringsniveauet er meget lavt, har virksomhederne øget deres opsparing. En del af årsagen skal givet vis findes i den vanskeligere adgang til kapital, som finanskrisen har medført. Ekstern finansiering er blevet både vanskeligere og dyrere for virksomhederne. Adgangen til at kunne låne penge er afgørende både i forhold til drift og udvikling af en virksomhed. Derfor er det også vigtigt, at der er et fortsat fokus på at sikre virksomhedernes lånemuligheder, herunder udviklingen af alternative finansieringskilder, når dette er nødvendigt. Manglende investeringer er en stor udfordring for dansk økonomi. Nye maskiner og bedre udstyr er en væsentlig kilde til øget produktivitet og dermed forbedret konkurrenceevne og i sidste ende øget jobskabelse. Og som tidligere nævnt er det for mange danske virksomheder lige så naturligt at investere i de dele af virksomheden, der ligger uden for Danmarks grænser. Sker investeringerne i nye maskiner og i at udvikle produktionen i virksomhedens udenlandske filialer, vil jobskabelsen ske uden for landets grænser. Og dermed får Danmark som samfund kun i meget ringe grad udbytte af, at det går godt for virksomheden. Den lave investeringsaktivitet er et udtryk for, at det ikke længere er attraktivt nok at investere i Danmark. Danmark og dansk erhvervsliv har mange styrker og mange attraktive fordele, men de overskygges af ulemperne. Skal Danmark igen være et attraktivt investeringsland, kræver det en indsats og et målrettet fokus på vilkårene for at drive virksomhed. Fordi vi har styrken til at vinde 21

23 22 Danmark op i gear

24 Danmark er et lavvækstland i EU - også med Tilbagetrækningsaftalen Gennemsnitlig årlig vækst i strukturel (potentiel) BNP, Polen Slovenien Luxembourg Slovakiet Tjekkiet Bulgarien UK Malta Estland Irland Rumænien Sverige Østrig Frankrig Spanien Finland Belgien Cypern Holland Danmark Litauen Letland Tyskland Italien Ungarn Portugal Grækenland < Effekt af Tilbagetrækningsaftalen samt reformerne af skat og førtidspension 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 Kilde: Europa-kommisionen, Ageing Report 2012, Finansministeriet og DI beregninger Mål i DI s 2020-plan Pct. Vi skal blive stærkere Danmark har samlet set udsigt til en fortsat yderst beskeden vækst i årene fremover, hvis ikke der tages mere ambitiøst fat i reformer af vores samfund. Vi har styrkerne til det, som vist i publikationens første afsnit. Men med benhård international konkurrence vil vores styrker svækkes, hvis vi ikke vedvarende arbejder for at gøre dem stærkere. Danmarks udfordring skærpes af, at vi i den aktuelle situation er økonomisk ude af balance, hvor der inden for landets grænser skabes mindre værdi til beskatning i forhold til både reelle og planlagte offentlige udgifter. Politisk kunne man selvfølgelig stille sig tilfreds med at være et lavvækstland med relativ tilbagegang i levestandarden i forhold til andre lande. Men det er næppe ambitionsniveauet for ret mange. Danmark kan med de erhvervsmæssige styrker, og de nødvendige investeringer i teknologi igen blive et højvækstland med fremgang i arbejdspladser og velstand, hvis vi formår at fastholde og tiltrække virksomheder. Men investeringerne kommer kun, hvis rammebetingelserne for at drive virksomhed i Danmark gøres mere attraktive. Vores høje omkostningsniveau skal sænkes gennem en gradvis sænkelse af skattetrykket. Det bliver et langt sejt træk. Derudover er der grundlæggende kun to håndtag, der kan drejes på for at løfte væksten. Vi kan samlet set arbejde mere, og vi kan arbejde mere produktivt. Og det er disse to områder, vi har fokus på i resten af publikationen. Fordi vi har styrken til at vinde 23

25 Øget produktivitet Produktiviteten har historisk været den primære motor til vækst og international konkurrencekraft i dansk økonomi. Men siden midten af 1990 erne er den danske produktivitetsudvikling gået i stå, og vi taber fart i forhold til udlandet. Siden midten af 1990 erne og frem til i dag har vi haft en gennemsnitlig produktivitetsvækst på under en pct. om året. I årene 2007, 2008 og 2009 var der direkte tilbagegang i produktiviteten. Danmarks udfordring tydeliggøres ikke mindst, når vi sammenligner udviklingen i den danske produktivitet med udlandet. Nedgangen i den danske produktivitetsvækst skyldes blandt andet et lavt investeringsniveau. Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlige årlige vækstbidrag i procent 5 4 Pct. Produktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse Kilde: Danmarks statistik og DI beregninger Danmarks produktivitetsfremgang fra 1995 til 2007 var mere end ½ procentpoint mindre om året end hos de øvrige EU-lande. Amerikanernes produktivitetsudvikling har været dobbelt så høj som vores i perioden efter Produktiviteten har udviklet sig meget forskelligt på tværs af brancher og virksomheder i de seneste 15 år. Inden for de fleste brancher har produktivitetsvæksten været lavere end i eurolandene. Den svageste produktivitetsudvikling ses i byggeriet og de private serviceerhverv, hvilket også er de brancher, der har klaret sig dårligst i forhold til udlandet. Fremstillingsvirksomhedernes samlede produktivitetsvækst har næsten været på niveau med udviklingen i eurolandene. Generelt er eksporterhvervene dem, der har udvist den højeste vækst i produktiviteten. Typisk er det sådan for den enkelte virksomhed, at jo mere globalt den virker, desto større konkurrence er den også udsat for. Det tvinger virksomhederne til konstant at forbedre produktiviteten, hvis konkurrenceevnen skal fastholdes. 24 Danmark op i gear

26 Årsager til produktivitetsvækst Gennemsnitlig årlig vækst, TFP IT-kapital Anden kapital Arbejdskraftkvalitet Samlet produktivitetsudvikling 2,5 Pct. 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 Danmark EU15 Japan USA Note: TFP (Teknologiske fremskridt, innovation og ledelse) Anm.: Data afviger fra Danmarks Statistiks opgørelser vedr. Danmark, bl.a. fordi de inkluderer hele økonomien. Der er kun data fra 1995 til 2006 for Japan. Kilde: EU Klems Fordi vi har styrken til at vinde 25

27 Svag dansk produktivitetsudvikling Gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. arbejdstime i pct. Sydkorea Slovakiet Polen Irland Tjekkiet Island Ungarn Storbritannien USA Sverige Grækenland Portugal Finland Østrig Australien Faste priser Løbende priser Japan Tyskland Frankrig Holland Canada Israel Schweiz Norge New Zealand Mexico Belgien Spanien Luxembourg Danmark Italien Pct Anm.: OECD ekskl. Chile, Estland, Slovenien og Tyrkiet Kilde: OECD Den svage produktivitetsudvikling er en stor udfordring for danske virksomheders konkurrenceevne, for mens den danske produktivitet er steget langsommere end i udlandet er de danske lønninger steget hurtigere, hvilket svækker vores konkurrencekraft og eksportmuligheder. Blandt alle OECD-landene er det kun Italien, der har haft en ringere produktivitetsudvikling end Danmark i perioden fra 1995 til Målt i løbende priser har den danske produktivitetsudvikling været lidt bedre i et internationalt perspektiv, hvilket afspejler, at vi har formået at opretholde en mere gunstig 26 Danmark op i gear

28 prisudvikling på vores produkter. Selv om produktivitetsudviklingen er mere gunstig, når den måles i løbende priser, er den dog langt fra prangende. I perioden fra 1995 til 2011 er der kun 7 ud af de 34 OECD-lande, der har haft en ringere udvikling. Danmark op i gear Hvis vi skal have fornyet vækst i Danmark kræver det, at vi ser alt efter i sømmene, og alle nødvendige initiativer tages for at få produktivitetsudviklingen tilbage på sporet. Regeringen har nedsat en produktivitetskommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark igen kan få gang i produktivitetsvæksten. Øget produktivitet er ligeledes en strategisk målsætning for DI, og en række af DI s 25 politiske mærkesager er udpeget netop med udgangspunkt heri. DI mener, at danske virksomheder har et vigtigt bidrag at yde i forhold til det gode initiativ, regeringen har taget ved at nedsætte en produktivitetskommission. Derfor igangsætter DI et udviklingsarbejde omkring produktivitet og fornyelse, hvor virksomhedernes konkrete erfaringer kan supplere regeringens mere teoretisk baserede arbejde. Mange skruer at stille på for øget produktivitet Fordi vi har styrken til at vinde 27

29 Konkret sker det ved, at DI nedsætter et produktivitetspanel, som vi har givet titlen Danmark op i gear. Med denne titel har vi ønsket at signalere, at det er tvingende nødvendigt, at Danmark bliver hurtigere, højere og stærkere. Målet er, at danske virksomheder og Danmark igen bliver blandt de mest produktive og innovative i hele verden. For at virkeliggøre denne vision skal der igangsættes nye initiativer, der på kort og langt sigt styrker produktiviteten eller fjerner barrierer herfor. Danmark op i gear skal indsamle og udvikle politiske anbefalinger, der kan løfte produktiviteten i Danmark. Målet er, at der gennemføres initiativer, så produktivitetsvæksten løftes med mindst ½ procentpoint om året i gennemsnit frem mod Danmark op i gear vil levere de første resultater og politiske anbefalinger allerede i år, men vil fortsætte arbejdet til udgangen af 2013, hvortil der løbende præsenteres nye analyser og forslag. Danmark op i gear vil aflevere sine anbefalinger til regeringens produktivitetskommission. Flere detaljer om panelet og dets arbejde vil løbende blive offentliggjort på 28 Danmark op i gear

30 Vi skal arbejde mere En produktivitetsforbedring kan ikke stå alene, hvis Danmark fortsat skal være et samfund i vækst og fremgang. Vi er nødt til samtidig at forberede os på at skulle arbejde mere, når ledigheden igen bliver lav. At tale om dette i en periode med alt for mange arbejdsløse er en udfordring. Men en nødvendig udfordring for at sikre vi har den fornødne arbejdskraft, når efterspørgslen igen stiger. Regeringen er opmærksom på den udfordring, hvilket fremgår af regeringsgrundlaget. Det var hensigten, at en del af løsningen skulle findes gennem en tre-parts aftale. Dette lykkedes desværre ikke. Over de seneste år er det lykkedes at få flere danskere ud på arbejdsmarkedet. Alligevel er den samlede arbejdstid i Danmark faldet i samme periode, fordi hver enkelt dansker i dag arbejder betydeligt færre timer end for 50 år siden. Denne sammenhæng er også en del af forklaringen på, hvorfor DI har fokus på over en årrække gradvist at få danskerne til at arbejde mere. Også selvom virkeligheden aktuelt er, at alt for mange danskere er arbejdsløse. Det er vigtigt, at vi i god tid aftaler, at når ledigheden igen falder, og der igen bliver mangel på arbejdskraft, så er vi parate til at gøre en ekstra indsats. Når arbejdstiden er så vigtig, skyldes det grundlæggende, at det kun er den tid, vi bruger på at arbejde, der kan omsættes til vækst og velstand. Samtidig er det vores tid på arbejdspladsen, der sikrer indkomst og dermed et skattegrundlag. En stærk konkurrenceevne er en forudsætning for, at øget arbejdstid og større arbejdsudbud slår ud i øget beskæftigelse. Derfor skal produktivitetsvækst og øget arbejdstid ikke ses hver for sig, men som en samlet løsning. Derfor er det nødvendigt at finde måder, hvorpå både det offentlige og det private arbejdsmarked kan øge den samlede arbejdstid. Med til billedet hører også, at en samlet øget arbejdstid vil give virksomhederne en større tilskyndelse til at lægge deres investeringer i Danmark. Udnyttelsesgraden af produktionsudstyret bliver større ved øget arbejdstid, og dermed bliver investeringerne mere fordelagtige for virksomhederne. Endelig kan øget arbejdstid være med til at styrke de offentlige finanser. F.eks. ville forslaget op til folketingsvalget i 2011 om en øget ugentlig arbejdstid med én time kunne give en potentiel forbedring af de offentlige finanser på 15 mia. kr. i Fordi vi har styrken til at vinde 29

31 Stor gevinst hvis vi arbejder som i Sverige Ændring i antal fuldtidspersoner i Danmark Island Sydkorea Sverige Anm.: Angiver ændringen i den danske arbejdsstyrke ved erhvervsfrekvens og arbejdstid som i de pågældende lande. Kilde: Danmarks Statistik, OECD Labour Force Statistics 2011 og DI beregninger Andre arbejder mere Vi skal ikke se langt væk for at finde eksempler på, at man i andre lande arbejder væsentligt mere, end vi gør herhjemme. Hvis vi i Danmark havde samme arbejdsmønstre som vores naboer i Sverige, ville det svare til fuldtidstillinger. Blandt andet fordi svenskerne arbejder i flere timer end danskerne. På trods af tilbagetrækningaftalen, der er gennemført, er der i de kommende fem til ti år ikke udsigt til et nævneværdigt vækstbidrag fra flere præsterede timer. Når der samtidig er udsigt til et historisk set lavt vækstbidrag fra den danske produktivitetsudvikling, opstår behovet for en øget arbejdstid både i den private og i den offentlige sektor. Danmark er i stærk international konkurrence med lande, hvor medarbejderne lægger langt flere timer på arbejdsmarkedet end i Danmark. Derfor skal der ekstraordinære tiltag til for at styrke den danske konkurrenceposition. Sådan øges arbejdstiden I dag udgør den aftalte ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede som udgangspunkt 37 timer i både den private og den offentlige sektor dog med stor variation i antallet af præsterede arbejstimer på tværs af sektorer. DI mener, at det er for lavt, hvis der skal skabes grobund for fremtidig vækst. En forøgelse af den normale ugentlige arbejdstid behøver dog ikke at blive effektueret før konjunkturerne vender og beskæftigelsesmulighederne er bedret. 30 Danmark op i gear

32 De offentligt ansatte arbejder i dag færre timer end medarbejdere på det private arbejdsmarked. Derfor findes de lavthængende frugter især i den offentlige sektor. Det skyldes ikke mindst den store deltidsfrekvens og betalt frokostpause. Det er begge elementer, der trækker den effektive arbejdstid ned. Deltidsfrekvens blandt medarbejderne på offentlige arbejdspladser ligger i dag alt for højt ikke mindst i de danske kommuner og regioner. Der er brug for at vende denne udvikling, så man i større grad udnytter hele arbejdspotentialet i den offentlige sektor. Medarbejdere i den offentlige sektor får hver dag en betalt frokostpause på 30 minutter, hvilket svarer til fuldtidsstillinger. Derfor er en 37-timers arbejdsuge ikke det samme i den offentlige og private sektor, idet 2,5 af timerne i den offentlige sektor er frokostpauser og dermed ikke reel arbejdstid. Yderligere tilskynder den lave grad af individuel løndannelse i den offentlige sektor hverken til øget arbejdstid eller til øget produktivitet. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter i både den offentlige og private sektor drøfter udfordringen med lav arbejdstid i den kommende periode. Offentligt ansatte lægger færrest timer på arbejdspladsen Den ugentlige arbejdstid fordelt på sektorer, Ugentlig arbejdstid Kommuner Regioner Staten Privat Sektor Kilde: DA s arbejdsmarkedsrapport 2011 på baggrund af særudtræk fra Danmarks Statistiks AKU-tal Fordi vi har styrken til at vinde 31

33 > Dansk Industri 1787 København V Tlf.: di@di.dk di.dk

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Up-market-produkter kræver produktudvikling

Up-market-produkter kræver produktudvikling Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Eksport og produktivitet

Eksport og produktivitet Den 9. januar 13 Eksport og produktivitet Vigtigt med konkurrenceevne Skarp global konkurrence I en markedsøkonomi med effektiv konkurrence er det kun konkurrencedygtige virksomheder, der vil kunne blive

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder

Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Danske virksomheder i europæisk kvalitetselite

Danske virksomheder i europæisk kvalitetselite Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 NOVEMBER 2017 Danske virksomheder i europæisk kvalitetselite Danske virksomheder sælger kvalitetsprodukter for 300 mia. kr., og der laves dansk kvalitet

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen er stadig god

Lønkonkurrenceevnen er stadig god Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket

Læs mere

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Erhvervsøkonomisk status

Erhvervsøkonomisk status 9. jun 1 chef Den erhvervsøkonomiske vejrudsigt De grundlæggende udfordringer for danske virksomheder i en stærk global verden. og mulighederne for at finde nye veje til vækst 2 1 Danmark et lille land

Læs mere

Digital forskning fylder meget lidt

Digital forskning fylder meget lidt Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Brancheglidning har reduceret lønkvoten ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017 BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien

Læs mere

Beskæftigelsen for de unge falder fortsat

Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Produktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark

Produktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

VisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne

VisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne VisionDanmark 20: Dansk økonomi og konkurrenceevne står bomstærkt Dansk økonomi står bomstærkt - virker fit og meget konkurrencedygtig. Det er konklusionen efter en kortlægning af en række centrale makroøkonomiske

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen 29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere