GLF Gemmesider Nr årgang November Hundige Bådeklub. Fra strand til havn 2. Af Ole Andersen, Ingvar Rudolfsson og Finn Borch Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GLF Gemmesider Nr. 117. 29. årgang November 2004. Hundige Bådeklub. Fra strand til havn 2. Af Ole Andersen, Ingvar Rudolfsson og Finn Borch Andersen"

Transkript

1 Klubhistorie GLF Gemmesider Nr årgang November 2004 Hundige Bådeklub Fra strand til havn 2 Af Ole Andersen, Ingvar Rudolfsson og Finn Borch Andersen Sæsonen Hundige Bådeklubs anden sæson startede med generalforsamling d Det vigtigste punkt på dagsordenen var vedtagelsen af opsparingsordningen til klubbens havneprojekt i Hundige. Vedtagelsen forløb uden større problemer. De fleste kunne indse, at uanset hvad en bådplads måtte ende med at koste, kunne man i hvert fald roligt starte med at spare et par tusinde kroner op. Det var mere spændende, hvor og hvordan man skulle kunne sejle i den kommende sommer, hvor Strandparken ville lukke for sejlads fra Hundige. Strandparkens forpligtelse til at opretholde sejladsmulighederne for områdets både under anlægsarbejdet kom til at betyde, at Hundige Bådeklub i de følgende tre år måtte operere fra midlertidige anlæg, nødhavne, i nabokommuner. I 1977 kom nødhavnen til at ligge ved Vallensbæk, hvor nu det allerinderste hjørne af Vallensbæk Havn ligger. Stedet skulle først uddybes af Strandparken, og dette arbejde blev desværre forsinket. HBK måtte derfor alligevel starte sæsonen med at bygge en bro med ca. 80 bådpladser ved Hundige. Hundige-anlægget dog stod kun i 1½ måned, inden det blev flyttet til Vallensbæk. Det var den sommers store, ekstra besværlighed. 1

2 Til gengæld havde klubben det forår, både i Hundige og Vallensbæk, en vellykket premiere på at bruge trykluftværktøj til nedramning af pæle og rør. Det lettede arbejdet meget og sikrede, at man overhovedet blev færdige med at bygge broer, inden sommeren var omme. Det blev et stort anlæg i Vallensbæk. Sammen med Lejrklubben for Danmark, naboen i Hundige, havde Hundige Bådeklub nemlig fået en aftale med Strandparken om at dens nødhavnsanlæg under strandparkbyggeriet maksimalt måtte være for 220 småbåde. Det byggede man så - selvom det umiddelbart var mere end klubben selv kunne udnytte. Man udlejede derfor nogle bådpladser til husvilde bådejere på egnen. Det var også en del af aftalen med Strandparken goodwill for goodwill. Nødhavnen i Vallensbæk bestod af et mere end 100 m. langt bassin, hvori der blev opstillet to lange, parallelle bådebroer. Bassinet havde en vanddybde på ca. 1 m., og blev udgravet til formålet. Det opgravede materiale lå som en stor vold på begge sider af bassinet, og bestod af ekstremt fint sand. Når det var tørt, lettede sandet ved den mindste vind, lagde sig overalt og trængte ind overalt. Det var en plage Området ud for Vallensbæk og Ishøj var St. Vejleå s delta. Gennem århundreder var det der, det faste materiale, der kom ud med åen, kunne bundfælde sig, når farten gik af vandstrømmen. Derfor det meget fine sand. Vejen ud til Vallenbæk-anlægget var en ca. 250 m. lang strækning hen over et nyopfyldt område af sand og ler. Efter et par regnvejrsdage var det nærmest umuligt at komme derud til fods uden at synke i til knæene. Greve Kommune bevilgede derfor et tilskud til en grusbelægning på vejen. Da den skulle udføres, var det imidlertid så langt henne på sæsonen, at man nøjedes med en billigere løsning. 70 % af bevillingen forblev ved den lejlighed i kommunekassen, som dog slap pengene igen, da HBK det følgende år igen havde brug for hjælp til en grusvej. 2

3 Landfaciliteterne i Vallensbæk indskrænkede sig til en lånt skurvogn og slæbested/jollerampe af udlagte betonelementer. El og vand var der ikke. 250 m. ude i ørkenen var der heller ingen gemmesteder som ved Hundigeskoven. Et nødtørftsrum i skurvognen dækkede dog de mest påtrængende behov. Da der nu ikke var ret hyggeligt i Vallensbæk, fejrede Hundige Bådeklub både sin standerhejsning og Skt. Hans aften på stamadressen ved Hundige. Ind - og udsejlingsforholdene til HBK-havnen i Vallensbæk var man ikke herre over. De ændrede sig flere gange i sæsonen som følge af entreprenørens arbejde. Der var dog stort set altid passage til og fra Bugten. Vandområdet ud for HBKs havn var totalt domineret af den store gravemaskine, Triton, der med 3000 HK til at drive sit meterstore, roterende gravehoved på en lang arm og nogle enorme pumper kunne udgrave og bortpumpe kubikmeter sand og grus i timen. Bortpumpningen af sandet skete gennem en stor rørledning, der, fra Tritons bagende, flød i vandoverfladen og rakte ud til klitterne, hvor sandet gennem andre rør kunne løbe til anvendelsesstedet flere km. nede ad stranden. 3

4 Dagens passage til bugten blev signaleret fra Triton. Tog man forkert af den, lå rørledningen der som en flydespærring. Nogen forsøgte en enkelt gang at forcere ledningen med en speedbåd. Det medførte en kæmpe-skideballe. Ved standerhejsningen d. 6. maj kunne HBK døbe et par nye, ca. 20 fods sejlbåde med påhængsmotor, som Nautic Boats i Mosede havde stillet vederlagsfrit til rådighed for klubben i hele 1977-sæsonen. Med disse både blev det muligt for ca. 30 voksne medlemmer, en gang om ugen, at træne til den praktiske del af Duelighedsprøve for Lystsejlere. Prøverne blev afholdt hos Sejlklubben Greve Strand (SGS) i Mosede i september. Næsten alle HBK ere bestod. Juniorafdelingen havde travlt i 1977-sommeren. En stor tilgang af nye juniorer gjorde det nødvendigt at anskaffe flere optimistjoller. Med støtte fra et par lokale pengeinstitutter, et forsikringsselskab samt lidt fra klubkassen nåede klubflåden med 4 ekstra optimistjoller op på 7 både. Af private både var der unge, i alderen 8 15 år, sørgede for at materiellet fik lov at bestille noget. Klubbådene nåede sjældent at blive tørre inden de skulle i vandet igen, og de 5 faste instruktører og hjælpere havde hænderne fulde sommeren igennem. Finalisterne i HBKs Plussercup 1977 Hundige Bådeklubs første klubmesterskab for optimistjoller, Plussercup, blev afviklet over to weekends i september juniorer havde meldt sig til dysten, der sluttede med en finale for 10 deltagere. Klubben havde naturligvis købt en præmie, men ved en enestående gavmildhed fra en række sponsorer og et klubmedlem blev der såvel en præmie som et gavekort til alle finalisterne. Med held i forhold til entreprenørens aktiviteter, kunne sejladserne afvikles umiddelbart uden for havnen, så et stort antal forældre kunne overvære og kommentere - sejladserne. Det sidste ind imellem meget engageret. 4

5 Mesterskabsarrangementet var publikumsmæssigt et tilløbsstykke, og et antal frivillige hjælpere sørgede for at alt klappede, som det skulle. Det følgende vinterhalvår deltog 34 af de unge sejlere en gang om ugen i HBKs aftenskolekurser på Gersagerskolen. En invitation fra Motorbådsklubben West til at deltage i deres navigationssejlads Amager Rundt kunne HBK-medlemmerne desværre ikke benytte sig af. Primært fordi klubben endnu ikke var medlem af en landsunion som Dansk Sejlunion eller Dansk Motorbådsunion. Dette skulle blive et stadigt større problem. Ikke mindst fordi flere af Hundige Bådeklubs juniorsejlere efterhånden var så dygtige, at de ville ud at prøve kræfter med andre klubbers juniorer. Nogen løste problemet ved også at melde sig ind i en anden sejlklub. Det var lidt underligt for både de unge og HBKs juniorledere. Der skulle dog komme til at gå endnu halvandet år inden HBK, ved generalforsamlingen i 1979, besluttede sig for medlemskab af Dansk Sejlunion. Hundige Cup - Kapsejladserne for Hundige Bådeklubs større sejlbåde kom i gang lidt sent på 1977-sæsonen. De fleste blev afviklet søndag formiddage. Rud Hammer Jensen, der ikke selv havde en egnet båd, fik etableret et kapsejladsudvalg med sig selv og nogle hjælpere. Han tog selv tjansen som dommer ved sejladserne, mens hustruen, Annie, var gast på en deltagerbåd. Fra starten deltog en halv snes både af meget forskellig art i kapsejladserne. Resultaterne blev søgt udregnet retfærdigt efter jolleforbundets handicapsystem. Nogen højere grad af retfærdighed nåede man dog aldrig. Bådene var alt for forskellige, men sejlerne morede sig heldigvis alligevel. I det næste par år blev der fortrinsvis sejlet Hundige-Cup på hverdagsaftener og det ugentlige deltagerantal steg til ca. 25 både. I 1979 overgik man til at anvende Scandicap som handicapsystem, og efter medlemskabet af Dansk Sejlunion i 1979 fik HBK også uddannet et par bådmålere. Trods det tilstræbte højere sportslige niveau forblev stemningen omkring kapsejladserne dog afslappet, og der var f.eks. forsat adskillige mand/kone-besætninger. Blandt gode venner hos motorbådejerne var der altid nogen, der ville hjælpe kludesejlerne ved at stille sig til rådighed som dommerbåde. Den bærbare PC var endnu ikke var opfundet, så omregningen af bådenes sejltider til præmietider foregik med lommeregner, og resultatlisten blev udskrevet med kuglepen. I det tidlige forår 1978 kom der endnu en klubaktivitet i gang. En ugentlig svømmeaften i den nye Greve Svømmehal. Tre medlemmer startede et svømmeudvalg, der tog sig specielt børnenes og de unges svømmetræning. Nu, hvor der ikke kun blev sejlet jolle i det lave vand bag sandøerne, var det nødvendigt at stille krav om, at man, også i HBK, skulle kunne svømme mindst 200 m. for at få lov til at sejle optimistjolle. Mange af de unge lærte dog hurtigt, at svømme langt mere end det. På et tidspunkt deltog ca. 70 medlemmer i svømningen. 5

6 En hel del voksne medlemmer benyttede lejligheden til også at få sig lidt hyggeligt samvær med andre klubmedlemmer i svømmehallens cafeteria. Det ophørte desværre efter en aften, hvor sejlerne måtte smide en lille flok groft provokerende læderjakker ud i sneen. Så var hyggen forsvundet. Som et særligt indslag for de unge sejlere blev der i februar 1979 holdt kæntringsøvelser i svømmehallen. En renskuret optimistjolle med sejl og det hele blev søsat i svømmebassinet. Den kunne de unge så øve sig på at rejse op igen efter kæntring. Det var rarere, end måske at skulle prøve det for første gang ude på en forårskold Køge Bugt. Lidt sjov skulle der også være. Det blev konstateret, at jollen skulle læsses med 8 børn og 2 voksne inden den sank. Den 5 november 1977 sluttede Hundige Bådeklub sin anden sæson med en hyggelig afriggerfest i klubhuset Gersagerskolens kantine. I december og den følgende februar afholdt man samme sted et par andespil. Alt var vellykkede gør det selv-arrangementer med god støtte fra venner blandt de lokale handlende. I hele sæsonen 1977/-78 holdt HBK medlemstal sig stabilt omkring 450. En del medlemmer var faldet fra da opsparingsordningen startede, men der kom også stadig nye medlemmer til. Havneplaner på vågeblus. Som nævnt i denne beretnings første del, lykkedes det i slutningen af 1977 at blive enige om planløsningen med ø-havnene. Næste skridt skulle være at Strandparken udarbejdede detailprojekter for ø-havnenes råhavnsanlæg, og at der skulle udarbejdes vedtægter for de selvejende institutioner, der skulle drive havnene. Desværre gik dette arbejde mere eller mindre i stå, da en stor del af Strandparkens bestyrelse blev udskiftet ved kommunalvalget i foråret Mange ting skulle tilsyneladende nu genovervejes, og det næste halve år skete der derfor ikke ret meget. 6

7 Nye bådpladspriser I februar 1978 fremkom Strandparken dog med nogle reviderede beregninger på hvad bådpladserne i de nye ø-havne kunne komme til at koste. I de pladsstørrelser, der var relevante for HBK, ville priserne blive fra til kr. pr. plads ved selvbyggeri. Udført som entreprenørarbejde ville priserne være ca kr. højere pr. plads. I Strandparkens 1973-projekt, som HBK og andre så energisk havde afvist, ville de samme bådpladser have kostet fra til kr. pr. stk. De nævnte beløb kan sættes i forhold til, at gennemsnitsindkomsten for en faglært i 1977 var ca kr. om måneden - før skat. Ironisk nok dokumenterede Strandparken således selv, at sejlernes indsats for billigere bådpladser havde været særdeles berettiget. Selvbyggerarbejde Hos HBK søgte man undervejs at samle erfaringer ved at se på havneprojekter andre steder. Bl.a. hos Sejlklubben Lynetten, der ved årsskiftet 1977/-78 var langt fremme med at etablere sin nye havn med 750 bådpladser. Det var et gigantisk selvbyggerprojekt, hvor gennemsnitsprisen pr. bådplads ville blive kr. plus 80 timers selvbyggerarbejde. Lynettens havneudvalg tog gæstfrit imod en 10-mands HBK-delegation, som fik gennemgået hele projektet. Det var lærerigt og gav grund til optimisme. Kunne Lynetten klare at selvbygge 750 bådpladser i alle størrelser, burde HBK vel også kunne klare at selvbygge 500 småbådspladser! Også uanset, at der i løbet af 1977 var begyndt at være problemer med medlemmer som, uden plausibel grund, udeblev, når de var tilsagt til arbejde med opstilling af broer o.a. I begyndelsen førte dette kun til kraftig påtale overfor de pågældende, men bestyrelsen indså efterhånden, at der måtte tages mere krasse midler i anvendelse. Man gik så over til at uddele først mindre, siden større - bøder til skulkerne, og et par gennemført upålidelige medlemmer blev ekskluderet. De fik deres penge i opsparingsordningen tilbage og måtte fjerne deres både. Læser man Bådsmandspiben fra de år, er der i hvert nummer henstillinger, trusler eller moralprædikener m.h.t. overholdelsen af arbejdspligten. Man forledes til at tro at problemet var større, end det i virkeligheden var. I praksis måtte ingen af HBKs forehavender nogen sinde opgives på grund af svigtende medlemmer. Så mange var de ikke, og der var fra første færd altid en endnu større flok medlemmer, der var villige til at gøre en ekstra indsats. 7

8 Sæsonen Hundige Bådeklub indledte sin tredje sæson med den ordinære generalforsamling d Dagsordenen omfattede to forslag til vedtægtsændringer. Det første forslag var stillet af et klubmedlem og drejede sig om en forøgelse af de tilladte mål for de både, der skulle kunne ligge i Hundige Bådeklubs havn. For bestyrelsen var forslaget principielt en god lejlighed til at få afprøvet, om ideen om en småbådshavn fortsat havde opbakning i medlemskredsen. Man skulle jo nødigt ende med et havneprojekt, der var andet end det ønskede. Forslaget om større bådmål blev overbevisende forkastet af forsamlingen. Det andet forslag til vedtægtsændring omhandlede en udvidelse af bestyrelsen fra 5 til 7 personer. Arbejdet med det store havneprojekt og de efterhånden mange klubaktiviteter gjorde udvidelsen nødvendig. Vedtægtsændringen blev godkendt. Der deltog ca. 300 mennesker i generalforsamlingen, heraf 178 stemmeberettigede medlemmer. 174 var tilstrækkeligt for vedtagelse af vedtægtsændringen. I Hundige Bådeklubs 5 første år skete det i øvrigt aldrig, at en generalforsamling - ordinær eller ekstraordinær ikke var beslutningsdygtig grundet manglende medlemsfremmøde. Ved valg til bestyrelsen ønskede to bestyrelsesmedlemmer, Henrik Hare og Ingvar Rudolfsson, der begge havde været med fra HBKs start, ikke genvalg. Den nye bestyrelse på 7 personer, konstituerede sig efterfølgende således: Finn B. Andersen, formand; Martin Rasmussen, næstformand; Jan Reimert, kasserer. Som øvrige bestyrelsesmedlemmer: Erik Brynjolf Pedersen, Ole Andersen, Richard Hansen og Dietrich Schult. Rud Hammer Jensen påtog sig jobbet som redaktør af Bådmandspiben forårets første, større, håndgribelige opgave blev at flytte hele HBKs midlertidige broanlæg fra Vallensbæk til en ny nødhavn ude på spidsen af Ishøj-tangen. Efter aftale med Strandparken skulle klubben kunne være der de sidste to år, inden den kunne flytte hjem til Hundige Havn. Som naboer på Ishøj-tangen ville HBK få Vallensbæk Sejlklub (VSK) og Foreningen Hundige Havn senere SKB - der ved den lejlighed ophørte med kun at være en papirforening. Inden HBKs lille flyttelæs fra Vallensbæk ca. 250 m. brofag, lige så mange pælebukke og fortøjningsrør, skurvogn, jollestativer etc. etc. kunne ankomme, skulle området på Ishøj-tangen imidlertid klargøres. Arbejdet derude startede således allerede i marts, hvor der stadig lå sne her og der. Uddybnings og opfyldningsarbejdet blev foretaget af den tysk/hollandske strandparkentreprenør, Wabau, og blev betalt af Strandparken. Det var ikke 8

9 problemfrit at holde gravearbejdet i gang. Is, snestorm, højvande, og andet kom i vejen. Til gengæld lykkedes det til andre tider med varm kaffe og Gl. Dansk til maskinførerne - at holde maskinerne kørende til kl. 3 om natten. Modningen af området på Ishøjtangen måt-te sejlklubberne selv sørge for. Sand skulle planeres, der skulle lægges stabilt grus på vej og parkerings-plads og der skulle laves sku-re, klosetter, slæ-bested, en lille kaj osv. osv. Kun planering og udlægning af grus blev foretaget af en hyret entreprenør. Resten måtte være selvbyggeri. De tre klubber delte opgaver og udgifter imellem sig efter størrelse. Bådebroer skulle der jo også bygges, og havde der i Hundige været en middelvanddybde til knæene og i Vallensbæk til livet, så var der i Ishøj vand til armhulerne. Det var mere end man kunne arbejde i med waders, og da vandet samtidig var iskoldt, ville det være uforsvarligt at forsøge. Brobygningen blev derfor udført fra et par store flåder, der blev bygget til formålet. Nedramningen af pæle og rør foregik med tryklufthamre forbundet med slanger ind til et par kompressorer på land. 9

10 Af stålplader blev der bygget en lille kaj, hvorfra der kunne søsættes både fra kranvogn. Ved siden af var der en trailerrampe af udlagte betonelementer. Jollerne brugte ikke rampen. De kunne søsætte og lande direkte på sandstranden mellem broerne og havde desuden en egen lille bro med en flåde som brohoved. Det hele skulle stå færdigt til standerhejsningen d. 4. maj Det mere end lykkedes. Skurvognen fra Vallensbæk blev suppleret med endnu en skurvogn, som HBK fik foræret, og der blev bygget et stort halvtag imellem vognene. På fløjen, som redskabsskur, kom der senere en lille trægarage, man også fik foræret. Hold da op, hvor var det civiliseret! Det var første gang, at HBK havde været konfronteret med en entreprenøropgave af det omfang. Det viste sig ganske utroligt, hvad medlemmerne kunne mobilisere af alt fra opfindsomme løsninger til kranvogne og store entreprenørmaskiner, lige når der var brug for det - og uden at det kostede en krone. Strandparkens byggeledelse sagde siden, at den, som vidne til de 5 ugers aktivitet ved Ishøj, havde måttet revidere sin opfattelse af, hvad HBK kunne præstere. Til bugserbåd m.v. ved brobyggeri samt som ledsagebåd for juniorafdelingen anskaffede Hundige Bådeklub i april 1978 en arbejdsbåd. Det var en solid, velsejlende 16-fods træjolle med en 6 HK Korsør benzinmotor. Et medlem fandt tilfældigt båden hos en forhandler i Sakskøbing. Med assistance af et træbådskyndigt medlem blev den konkrete båd udvalgt på lageret, og af forhandleren leveret på Mosede Havn, hvor et andet medlem lige dukkede op med en kranvogn til søsætningen. Båden kostede kr. Det var billigt, og skyldtes nok, at den var bygget i Rumænien. Båden blev døbt HaBaKuk naturligvis. 10

11 Nederst VSK med 3 broer. I midten HBK med 4 broer og en lille jollebro. Øverst Foreningen Hundige Havns pontonbro med store både. Ved standerhejsningen kunne HBKs juniorafdeling holde dåb over to nye Sunflower-joller, som Tempo Både ApS havde hhv. skænket og udlånt til Hundige Bådeklub, og en række juniorer kunne døbe og søsætte egne optimistjoller. Juniorafdelingen fik 1978 et samarbejde i gang med Albertslund Sejlklub. Det resulterede i tre kapsejladsstævner et i blæsevejr hos HBK ved Ishøj og to andre på søerne i Albertslund. Seniorsejlerskolen holdt ved standerhejsningen dåb over en ny skolebåd. En 18 fods, fransk Edel 5 -sejlbåd som Theilgaard Marine ApS havde udlånt til HBK for 1978 og -79. Den fik navnet FUT (fransk uden tårer) og sejlede sommeren igennem 6 aftener om ugen med 3 elever og en instruktør pr. gang. Andre medlemmer trænede prøvedisciplinerne i egne både, og ved prøverne i september 1978 erhvervede 25 HBK ere det eftertragtede duelighedsbevis. Strandparkområdet var principielt een stor byggeplads, med adgang forbudt for uvedkommende. Medlemmerne af de tre klubber med havn på Ishøj-tangen skulle derfor have en mærkat i bilruden, der viste, at de havde lov til at færdes i området. Parkere måtte de kun på havneområdet. På to gode badesøndage brød systemet med P-mærkaten helt sammen. Trods adgangsforbud væltede badegæsterne til stranden og besatte hurtigt 11

12 havnens lille parkeringsplads. Henstillinger om at finde et andet sted at parkere blev ofte mødt med et du kan jo bare ringe efter politiet. Så gjorde man det. Politiet rykkede ud, og der faldt nogle bøder. Desværre også til nogle HBK ere, der havde efterladt bilen ude på den smalle vej med P-forbud. Mærkaten gav jo kun hjemmel til at parkere på havnen. Nok ikke maksimal konduite af ordensmagten. Hundige Bådeklub ved Ishøj i somrene 1978 og 79 I almindelighed var vejret dog ikke særligt godt i 1978-sommeren, og det gik ved flere lejligheder ud over HBKs arrangementer. Skt. Hans-fest på havnen druknede f.eks. i regn, netop som bålet skulle tændes. Den store grill måtte give fortabt og et telt, opstillet til lejligheden, kunne ikke rumme alle. Resten måtte styrte hjem. Grundet vejret måtte præmieoverrækkelsen efter årets sidste Hundige Cupsejlads også henlægges til Køge Bugt Kro. En deltager mødte op kun i våde shorts og kærestens korte, hvide pelsjakke. Han havde været kæntret, men ville alligevel ikke gå glip af en fornøjelig sammenkomst. Hundige Bådeklubs 1978-sæson sluttede traditionelt med afriggerfest og et par andespil. Det gik fint - men var jo også inden døre. Ved udgangen af 1978 var HBKs medlemsantal: 383 aktive medlemmer (opsparere til bådplads), 107 juniormedlemmer og 82 passive medlemmer. 12

13 Institutionsvedtægterne for de nye havne Efter Strandparkens ønske skulle de nye havnes færdiggørelse og fremtidige drift forestås af selvejende institutioner, der ville få havneområderne overdraget til færdiggørelse efter de aftalte planer. Inden det kom så vidt, skulle der derfor udarbejdes et sæt vedtægter for, hvordan disse selvejende institutioner skulle forvalte deres opgaver, hvilke pligter og rettigheder de ville få osv. Også det blev en langvarig affære, der her kun skal refereres i korthed. I slutningen af august 1978 fremlagde Strandparken sit første forslag til vedtægter for de selvejende institutioner. Det var udfærdiget af Kammeradvokaten statens sagfører. Bortset fra at forslaget indeholdt nogle bestemmelser, som var helt uacceptable for sejlklubberne, var det så ubehjælpsomt, at det vakte højlydt morskab på det første store møde mellem sejlklubberne i fællesskab og Strandparken. Lige så lidt vedtægtsforslaget havde med havnedrift at gøre, lige så lidt var Kammeradvokaten tilsyneladende vant til at være i selskab med bramfri sejlere. Til det næste møde blev sejlerne i hvert fald indkaldt en halv time før og bedt om at tale pænt til advokaten, når han ankom. Han kunne ikke klare det andet! Det kom til at koste kostede talrige møder og endnu to forkastede vedtægtsforslag, inden det endelig i foråret 1979 lykkedes at skabe enighed om det fjerde forslag til vedtægt for de selvejende institutioner. Vedtægtens sideantal var undervejs blevet mere end fordoblet. En af de store knaster undervejs havde været, hvorledes etableringen af råhavnene - uddybning, opfyldning af havneøer, bygning af moler osv. skulle finansieres. Det igangværende strandparkarbejde omfattede nemlig kun anlæggelse af strand- og parklandskabet, og ville stort set efterlade havneområderne, som de mere eller mindre var fra naturens hånd. I overensstemmelse med den gentagne ytring fra formanden, Per Kaalund: Ingen skattekroner i strandparkhavnene, var det Strandparkens hensigt, at havnenes færdiggørelse fuldt ud skulle finansieres af brugerne. De måtte kunne låne pengene i bankerne, mente man. De første brugere, der flyttede ind i en havn - hvor få de end var - skulle således tage risikoen ved at stå i finansieringsmæssigt forskud for de brugere, der (måske) senere ville komme til. Det turde ingen brugere - for så vidt ej heller banker indlade sig på. Skulle etableringen af havnene ikke gå i stå, måtte Strandparken således selv søge at skaffe finansiering. Råhavnsanlæggene måtte nødvendigvis i det store og hele være færdige, inden nogen kunne flytte ind i en havn. Resten broer, bådpladser, landarealer m.v. - ville derimod kunne færdiggøres senere i overensstemmelse med brugernes antal, behov og økonomi. 13

14 I januar 1979 fik Strandparken så bevilget et 20-årigt lån fra Hovedstadsfonden til finansiering af råhavnenes færdiggørelse. Lånet skulle tilbagebetales af bådpladslejerne over en 12-årig periode regnet fra hvert lejemåls indgåelse. Resten af havnenes færdiggørelse skulle fremdeles betales med bådpladslejernes kontante indskud. Det var acceptabelt. Sæsonen Hundige Bådeklubs fjerde sæson indledtes med generalforsamlingen d Der var til generalforsamlingen stillet forslag om, at klubben skulle lade sig optage i Dansk Sejlunion, for at dens medlemmer juniorer som seniorer kunne deltage i andre sejlklubber arrangementer under egen stander samt gøre brug af Sejlunionens kursustilbud m.v. Det blev vedtaget med stort flertal. Ved slutningen på juniorernes 1978-sæson havde Ole Andersen meddelt, at han desværre ikke længere kunne påtage sig hvervet som juniorleder, og at han også ønskede at udtræde af bestyrelsen. I vinterens løb fandt bestyrelsen dog heldigvis et andet medlem, Sven Mikkelsen, der ville påtage sig at videreføre det vigtige arbejde med klubbens over 100 juniorer. Han indvalgtes i bestyrelsen, der derefter bestod af: Finn B. Andersen, formand; Martin Rasmussen, næstformand; Jan Reimert, kasserer. Som øvrige bestyrelsesmedlemmer: Erik Brynjolf Pedersen, Sven Mikkelsen, Richard Hansen og Dietrich Schult. Sidstnævnte blev senere på sæsonen erstattet af suppleanten Helmer Djervig. Hård vinter Da HBK i foråret 1979 for første gang ikke skulle flytte adresse på sit broanlæg, kunne klubben med lidt held have startet sejlsæsonen uden en masse entreprenørarbejde. Sådan blev det desværre ikke. Vinteren havde været kold, og der havde været en betragtelig mængde is omkring bådebroerne. Det kunne de spinkle broer ikke holde til, så der forestod et større genopbygningsarbejde. Forinden måtte man søge at bjerge flest mulige af de fortsat brugelige vragdele brofag, pælebukke og fortøjningsrør - som vinteren havde efterladt over eller under vandoverfladen. Det sidste blev klaret af et par medlemmer, der også var sportsdykkere og som påtog sig den lidet misundelsesværdige opgave i det stadigt meget kolde vand. Efter sortering af det bjærgede og indkøb af en del nye materialer, genopstod HBKs havneanlæg igen i løbet af tre til fire weekender. 14

15 Det var tydeligt, at den slags byggeri havde medlemmerne prøvet før. Der var ikke meget palaver eller famlen. De gamle vidste, hvordan det skulle gøres, og nytilkomne fandt hurtigt ind i rytmen. Ved standerhejsningen d. 12. maj 1979 var der derfor igen godt styr på det hele. Isvinteren havde efterladt mange knækkede bundgarnspæle, der stod med toppen lige under vandoverfladen, i farvandet ud for Strandparken. En henvendelse til fiskerne i Mosede, som ejede bundgarnsstaderne, var resultatløs. I kan bare sejle uden om lød beskeden. Flinke folk! Efter forårets lederproblemer lykkedes det at samle et godt team på 10 voksne til at instruere og træne juniorsejlerne samt til at føre ledsagebådene. Der blev sejlet 4 aftener pr. uge. Antallet af HBK-ejede optimistjoller nåede i sæsonens løb op på 11. Bortset fra 3 4 joller som klubben selv havde anskaffet i sit første år, var alle disse joller i tidens løb blevet skænket klubben af banker, forsikringsselskaber og lokale virksomheder i flere brancher. Det var en uvurderlig støtte for klubben. Som ledsagebåd blev den sindige HaBaKuk suppleret med en hurtig, planende jolle, der var udlånt af Tempo Både. Antallet af privatejede optimistjoller nåede op 14, så det var et flot syn, når alle 25 joller drog af sted på en gang, som f.eks. ved et par stævner, der blev afholdt ved Ishøj. Også i 1979 var HBKjuniorerne på besøg hos vennerne på søen ved Albertslund. Seniorsejlerskolen havde i 1979 fortsat rådighed over den lånte Edel-sejlbåd FUT, men det kneb at skaffe frivillige instruktører. Alligevel lykkedes det at få 4 bådhold i gang med i alt 12 elever Efterårets duelighedsprøve i praktisk sejlads, der hidtil var blevet afholdt hos SGS i Mosede, blev i 1979 afholdt ved Ishøj i samarbejde med SKB. Hver klub bidrog med en autoriseret eksaminator. Uenighed omkring S/I Hundige Havn At der var enighed om de selvejende institutioner, var i Hundige Havn en sandhed med modifikationer. Af årsager, der ikke skal søges forklaret her, havde relationerne mellem Hundige Bådeklub og Sejlklubben Køge Bugt nemlig efterhånden udviklet sig til at være meget dårlige. 15

16 HBK, som efter institutionens valgregler altid ville være i mindretal i havnens repræsentantskab og bestyrelse, anså det derfor for mest hensigtsmæssigt, at der blev dannet en selvejende institution for hver af de to havneøer. En enkel fællesfunktion kunne forvalte de få, helt fælles anliggender som havnemoler og sejladsområder. I alle andre henseender, ville de to havneøer så kunne lade hinanden i fred til at udvikle sig, som de ville. Der ville være mindst muligt at kunne blive uenige om. HBK ønskede desuden hverken at skulle drive andet sin egen havn eller at have indflydelse på andre klubbers havneforhold. Det lykkedes imidlertid ikke at få Strandparkens politiske bestyrelse til at indse det fornuftige i at undlade at klatre over et bjerg af problemer, når man nemmere kunne gå uden om. På møde om sagen sagde Strandparkens bestyrelsesformand blot nej, nej og atter nej til HBKs forslag. Da klubbens folk bad om at få i det mindste en enkelt konkret grund til afvisningen, svarede Per Kaalund blot: Det kan I godt få vi vil ikke! Så enkelt blev det dog ikke. Skulle HBK gå med i en fælles, selvejende institution, ville man under alle omstændigheder først have en aftale, der, som et tillæg til institutionsvedtægten, sikrede klubben rimelig selvstændighed. Ellers blev der ingen selvejende institution med deltagelse af HBK. En række overordentligt vanskelige forhandlinger mellem SKB og HBK førte derefter frem til den såkaldte ø-aftale, som parterne underskrev d , inden HBK indtrådte i den nye S/I Hundige Havn. I hovedtrækkende gik ø-aftalen ud på, at hver af klubberne/havneøerne i Hundige Havn, uden at være til ulempe for hinanden, skulle kunne - bevare og udvikle sin egenart, - fastlægge og etablere egne fysiske rammer, - organisere eget arbejde og arbejdsform samt - styre sin egen økonomi. Selvfølgeligheder - vil de fleste mene. Det var det imidlertid desværre ikke i Hundige Havn anno 1979 og længe efter. Grundprojektet for Mågen Efter at institutionsvedtægterne var blevet færdige, og S/I Hundige Havn dannet, kunne man i efteråret 1979 gå i gang med detailprojekteringen af de enkelte havneanlæg på grundlag af tegninger m.v. fra Strandparken. For Hundige Bådeklubs fremtidige hjemsted, Havneø Mågen, viste tegningerne i hovedsagen havneøens form, afgrænsningen af dens vandområder, samt forslag til disses vanddybder. Hos HBK fandt man stort set kun anledning til nogle ændringer af vanddybderne - af økonomiske grunde og for tilpasning til de bådtyper, som medlemmerne aktuelt havde eller ønskede plads til. 16

17 Havneø Mågens hoveddata blev: Landareal m2 med en kystlængde på 860 m. Øens vandområde havde dybder på 1,5 -, 2,0 - og 2,25 m. Det samlede uddybningsvolumen, alene omkring Mågen, var ca m3. Den mest påtrængende opgave var bådebroernes konstruktion og placering. Brokonstruktionen blev udført og beregnet af et ingeniøruddannet medlem. Konstruktionen skulle kunne opfylde myndighedskravene til styrke og størrelse, kunne bygges af tømmer i standardmål uden spild og være enkel at udføre. Det blev den nemmeste og billigste type bro i strandparkhavnene. Havneudvalget og bestyrelsen tog sig af at få puslespillet med at få broerne og de fem forskellige bådpladsstørrelser placeret hensigtsmæssigt på tegningerne og holdt sig ajour med prisniveauet for de aktuelle materialer hos diverse leverandører, som jo var klare over den kommende, store efterspørgsel. Grundprojektet for Havneø Mågen. Vejens og byggefelternes placering blev siden ændret. De fem østlige bådebroer er ikke blevet bygget, men er delvist erstattet af en løsning, hvor bådene ligger med stævnen ind mod en lodret indfatning af øens kyst. Desuden er der, med tværbroer, etableret bådpladser ved spidserne af de nordligste tre bådebroer. Den endelige udformning af havneøens landarealer blev fastlagt i samarbejde med Greve Kommunes byplanafdeling og fastholdt i lokalplanen for Hundige Havn. I oktober 1979 afholdt HBK en ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev givet en orientering om havneprojektet og forelagt reviderede overslagspriser for de forskellige bådpladsstørrelser. Da man ikke kendte de endelige priser på materialer og tjenesteydelser eller havneøens andel af råhavnslånet, var 17

18 der desværre endnu et stykke vej til, at der forelå reelle kontraktpriser. Grundprojektet for Havneø Mågen blev sendt til godkendelse hos Ministeriet for Offentlige Arbejder i december Projektet indeholdt kun det allermest nødvendige som f.eks. broerne. Placeringen af byggefelter, slæbested, servicekaj o.l. var vist på tegningerne, men der var ingen detailkonstruktioner. Det måtte komme. Det vigtigste var at komme i gang med at bygge flest mulige meter bådebro, inden der kom vand i havnebassinet. Både fordi det var langt det billigste, og for at have et sted at sejle fra i Det oprindelige grundprojektet for havneø Mågen omfattede ca. 950 m. bådebro, 1120 pæle og 265 brofag. Heraf var det målet at bygge ca. 1/3 i Udvidet organisation På dagsordenen for den nævnte generalforsamling var også ansættelse af en fast, lønnet altmuligmand ved det kommende havnebyggeri. Det stod som en klar nødvendighed for havneudvalget, og blev hurtigt vedtaget. At det kom på dagsordenen skyldtes kun, at det var en usædvanlig beslutning i en selvbyggerforening. Til det videre planlægningsarbejde blev der, under Havneudvalget, nedsat yderligere tre udvalg, som blev bemandet (m/k) med ca. 40 medlemmer, der meldte sig efter opfordring på generalforsamlingen. Planlægningsudvalget skulle udarbejde forslag til områdedisposition, faciliteter som kaj, kran og slæbested, klubhus, masteskur el- og vandinstallationer osv. Udvalget delte sig i grupper efter opgave. Specielt i klubhusgruppen gik det livligt til, når medlemmer med forskellige særinteresser skulle søge at opnå enighed om et forslag. Men det lykkedes da - og også på en måde, der var realistisk i økonomisk henseende. Administrationsudvalget skulle indhente tilbud og forestå indkøb af materialer og tjenesteydelser samt føre byggeregnskab, budgetkontrol og arbejdstidsregnskab. Absolut nødvendige opgaver, men måske ikke anset som så eksotiske som så meget andet ved det forestående havnebyggeri. Heldigvis lykkedes det alligevel, ud af medlemsskaren, at få udvalget sammensat også af folk med professionelt greb om sådanne opgaver. Ikke mindst m.h.t. momsregnskabet i forhold til toldvæsenet var det vigtigt at alt gik rigtigt til. Entreprenørudvalget skulle tage sig af behovet for materiel og værktøj samt styre fordelingen af arbejdet og dets afvikling. Udvalgets første større anskaffelse dukkede op ved et tilfælde. Midt på 79-sommeren meddelte et medlem, at han kunne skaffe en rimeligt funktionsduelig Ferguson-traktor for 900 kr. Den blev købt og et andet medlem tog den under professionel istandsættelse, så HBK endte med at stå med en flot og god lille arbejdshest til en samlet pris på bare kr. 18

19 Råhavnsentreprisen Mens HBKs projektarbejde stod på, havde Strandparken, i september 1979, valgt entreprenørfirmaet Aug. Jørgensen & Troelsen (AJT) til at udføre råhavnsentreprisen - uddybning, opfyldning af havneøer m.v. - i Hundige Havn. Desværre var priserne ved licitationen ca. 25 % højere end forventet, hvilket gav anledning til nogle anlægsreduktioner, som havnen siden selv måtte finde penge til at få afhjælpe. Hundige Havn skulle udgraves i tørlagt tilstand. Havnens åbning mod Bugten var lukket med en jorddæmning, så det bagvedliggende, lavvandede område kunne tørlægges. Lille Vejleås udløb i havneområdet var spærret, så åen i anlægsperioden løb ud gennem søerne til Ishøj. Som tørlægningen skred frem, begyndte de store entreprenørmaskiner at arbejde i området. Det var mange, mange tusinde kubikmeter jord, ler og sand, der, i løbet af få måneder, skulle flyttes rundt på. Desuden skulle skråningerne befæstiges o.m.a. Alt sammen inden der skulle lukkes vand ind i havnen d. 1. april Råhavnsprojektet var udført således, at der var jordbalance. Dvs. at den mængde jord, der blev udgravet i sejladsområderne, passede med den mængde, der skulle bruges til opfyld af havneøerne. Da HBK efter årsskiftet 1979/-80 begyndte at se sig om efter en entreprenør til at nedramme bro- og fortøjningspæle, var det naturligt også at spørge AJT, som jo allerede var i området og måske derfor kunne afgive det mest fordelagtige tilbud. Det kunne de, og fik naturligvis opgaven til start så hurtigt, som omstændighederne tillod det og dem havde firmaet jo selv afgørende indflydelse på! Faldende efterspørgsel på bådpladser. Siden Strandparken i 1976 oprettede sin venteliste for bådpladser i strandparkhavnene og fik tilmeldinger til de ca bådpladser, var det 19

20 i løbet af 1979 blevet dårlige tider i Danmark. Der var økonomisk krise, arbejdsløsheden var stigende osv. Da man hen imod slutningen af 1979, inden starten på råhavnsanlæggene, igen undersøgte interessen, meldte der sig derfor kun ca bådpladssøgende til de fire havne. Foreløbige kontrakter For klubberne i Hundige Havn var det, som tidligere nævnt, af vital betydning, at man kunne bygge flest mulige bådebroer m.v., inden der i foråret 1980 ville komme vand i havnen. Det forudsatte imidlertid, at man havde nogle penge at betale tømmer og entreprenørarbejde med - at nogle bådejere skrev under på at ville betale for en bådplads. Da det januar 1980 stadig ikke var muligt at indgå endelige bådpladskontrakter, fordi bl.a. fordelingen af råhavnslånet og vilkårene for dets tilbagebetaling endnu ikke var afgjort, måtte man finde på noget andet. Hos HBK valgte man, at bede medlemmerne indgå en foreløbig bådpladskontrakt med et indskud på kr., svarende til det beløb, som hvert medlem havde stående på sin opsparingskonto. De penge, sammen med klubbens egne midler, ville være nok til at kunne komme forsvarligt i gang med havnebyggeriet. For Hundige Bådeklub viste den reducerede efterspørgsel på bådpladser sig at betyde, at man i løbet af februar 1980 kun nåede op på 235 foreløbige kontrakter. Ca. 100 færre end det antal medlemmer, der, til det tidspunkt, havde deltaget i opsparingen til bådplads. Slemt nok, men ikke katastrofalt. Klar til indflytning Nu var der bare at vente på at Havneø Mågen blev nogenlunde klar til indflytning. Nødhavnsanlægget på Ishøj-tangen skulle nedtages og alle brugelige materialer, skure m.v. gøres klar til at blive fragtet til Hundige. Ingen kunne vide hvor langt man ville komme med opførelsen af de nye bådebroer, og som en nødløsning kunne de gamle, små bådebroer eventuelt opstilles midlertidigt i områder ved havneøen med den mindste vanddybde. Den nyansatte plads- og altmuligmand, Ole Andersen, tiltrådte d og gik, med lejlighedsvis assistance af tilkaldte medlemmer, straks i gang med at forberede flytningen fra Ishøj til Hundige. Efter tre utroligt besværlige sæsoner, med nødhavne i Vallensbæk og Ishøj, gjorde HBK sig klar til at drage hjem til Hundige og tage fat på bygningen af sit endelige hjemsted på havneø Mågen. Korpsånden, der havde båret klubben gennem alle besværlighederne var stort set intakt. Alligevel var det utvivlsomt på høje tid, at der skete noget mere positivt end blot ustandseligt at skulle bakse med at forhindre et Klondyke-anlæg i at falde fra hinanden. Udsigten til nu at skulle lave noget nyt, godt og holdbart på egen adresse mobiliserede tydeligt nye resurser. 20

GLF Gemmesider Nr.118. 29. årgang Februar 2005. Hundige Bådeklub. Fra strand til havn 3. Af Ole Andersen, Ingvar Rudolfsson og Finn Borch Andersen

GLF Gemmesider Nr.118. 29. årgang Februar 2005. Hundige Bådeklub. Fra strand til havn 3. Af Ole Andersen, Ingvar Rudolfsson og Finn Borch Andersen 1 Klubhistorie GLF Gemmesider Nr.118. 29. årgang Februar 2005 Hundige Bådeklub Fra strand til havn 3 Af Ole Andersen, Ingvar Rudolfsson og Finn Borch Andersen Sæsonen 1980 Efter fire år med primitive anlæg

Læs mere

3. Medlemsskab af organisationer: Klubben er medlem af Dansk Sejlunion og er undergivet dennes lov og bestemmelser.

3. Medlemsskab af organisationer: Klubben er medlem af Dansk Sejlunion og er undergivet dennes lov og bestemmelser. \ VEDTÆGTER FOR BISSERUP SEJLKLUB Gældende fra 03. marts 2013 1. Klubbens navn og hjemsted: Klubbens navn er BISSERUP SEJLKLUB Dens hjemsted er Bisserup Havn, Slagelse kommune. 2. Klubbens formål: Klubbens

Læs mere

BESTYRELSENS BERETNING 2013/2014

BESTYRELSENS BERETNING 2013/2014 BESTYRELSENS BERETNING 2013/2014 Kære medlemmer På bestyrelsens vegne skal jeg her kort gøre status over det sidste års forløb i SKS. Danmark har, som alle ved, været ramt af en økonomisk krise, som vi

Læs mere

SBA s vedtægter. Klubbens navn er Sejlklubben BUGTEN Aarhus, forkortet S.B.A., og dens hjemsted er Aarhus.

SBA s vedtægter. Klubbens navn er Sejlklubben BUGTEN Aarhus, forkortet S.B.A., og dens hjemsted er Aarhus. Navn og stander 1 Klubbens navn er Aarhus, forkortet S.B.A., og dens hjemsted er Aarhus. 2 Klubbens stander er hvid-rød med anker og propel. Formål 3 Klubbens formål er: 1. At fremme lyst- og kapsejlads.

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i Greve Sejlklub, afholdt den 29. januar 2009 i Køge Bugt Kro, Hundige Strandvej 21, 2670 Greve.

Ordinær Generalforsamling i Greve Sejlklub, afholdt den 29. januar 2009 i Køge Bugt Kro, Hundige Strandvej 21, 2670 Greve. Ordinær Generalforsamling i Greve Sejlklub, afholdt den 29. januar 2009 i Køge Bugt Kro, Hundige Strandvej 21, 2670 Greve. Dagsorden i henhold til klubbens vedtægter: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens

Læs mere

Vedtægter for Sejlklubben Mou Bro.

Vedtægter for Sejlklubben Mou Bro. Vedtægter for Sejlklubben Mou ro. 1 Navn: Klubbens navn er SEJLKLUEN MOU RO. Klubbens forkortelse er SM og dens hjemsted er alborg Kommune. SM har 2 binavne: Mou aadelaug samt Mou ro. 2 Formål: Klubbens

Læs mere

VEDTÆGTER For GOLFKLUBBEN HVIDE KLIT

VEDTÆGTER For GOLFKLUBBEN HVIDE KLIT Kommentar [n1]: Marts 2011 VEDTÆGTER For GOLFKLUBBEN HVIDE KLIT 1 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Klubbens navn er Golfklubben Hvide Klit 1.2 Klubbens hjemsted Frederikshavn Kommune 1.3 Det er klubbens

Læs mere

Hundige Bådeklub. Fra strand til havn - 1. Af Ole Andersen, Ingvar Rudolfsson og Finn Borch Andersen

Hundige Bådeklub. Fra strand til havn - 1. Af Ole Andersen, Ingvar Rudolfsson og Finn Borch Andersen Klubhistorie GLF Gemmesider Nr. 115. 28. årgang April 2004 Hundige Bådeklub Fra strand til havn - 1 Af Ole Andersen, Ingvar Rudolfsson og Finn Borch Andersen Optakten I 1975 var der kun én rigtig havn

Læs mere

Vedtægter for Skanderborg Junior Sejlklub

Vedtægter for Skanderborg Junior Sejlklub Vedtægter for Skanderborg Junior Sejlklub 1 Navn og hjemsted Foreningen Skanderborg Junior Sejlklub er stiftet den 17. marts 1981 og har hjemsted i Skanderborg Kommune. 2 Formål Foreningens formål er at

Læs mere

AFRIGGERGILDE. Lørdag den 1. november 2003 kl. 18.30 i klubhuset Levende musik Menu : 3 retters menu er hemmelig endnu Kaffe Kuvertpris 150 kr

AFRIGGERGILDE. Lørdag den 1. november 2003 kl. 18.30 i klubhuset Levende musik Menu : 3 retters menu er hemmelig endnu Kaffe Kuvertpris 150 kr Formanden har ordet Det kan være en lidt trist årstid, vi netop nu går i møde. Træernes blade bliver brune, luften koldere, og snart skal vi også tænke på at få bådene op, hvilket jo bliver ekstra spændende

Læs mere

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune. VEDTÆGTER 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune. 2 Foreningens formål Foreningens formål er at varetage medlemmernes

Læs mere

Vedtægter for Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub

Vedtægter for Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub Vedtægter for Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub Klubbens navn er Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub. Klubbens hjemsted er Skanderborg Kommune. 1 2 Klubbens formål er: At fremme interessen for og kendskabet

Læs mere

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn. Beretning 2015 Jeg har i år valgt at dele beretningen op i flere hovedpunkter. Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje

Læs mere

Administrative bestemmelser for Brejning Lystbådehavn

Administrative bestemmelser for Brejning Lystbådehavn Administrative bestemmelser for Brejning Lystbådehavn 1 Formål Nedenstående bestemmelser har til formål at sikre en kendt og smidig administration af Brejning Lystbådehavn. 2 Retningslinier Enhver pladshaver/bruger

Læs mere

Vedtægter for Sejlklubben København (SKK)

Vedtægter for Sejlklubben København (SKK) Vedtægter for Sejlklubben København (SKK) Indhold: 1. Navn og hjemsted 2. Formål 3. Medlemskab af organisationer 4. Optagelse og ansvar som medlem 5. Udmeldelse og eksklusion 6. Kontingent og indskud 7.

Læs mere

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav VEDTÆGTER FOR RÅGELEJE OG UDSHOLT STRAND GRUNDEJERLAV (Vedtaget på generalforsamling d. 5 august og 27 september 2007) 1 Navn og hjemsted Grundejerforeningens navn er Rågeleje og Udsholt Strand Grundejerlav,

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A.

Vedtægter for Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A. Vedtægter for Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A. 1 Foreningens navn Foreningens navn er Foreningen Brejning Lystbådehavn M. B. A. (forkortet FBL) 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er Brejning Strand

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Hundige Havn.

Vedtægter for den selvejende institution Hundige Havn. Vedtægter for den selvejende institution Hundige Havn. 1. Den selvejende institution. Hundige Havn er en selvejende institution omfattende havneøerne Hejren og Mågen. Dens hjemsted er Greve kommune. Bådpladsejerne

Læs mere

Holbæk Juniorsejlklub Information til nye sejlere og forældre.

Holbæk Juniorsejlklub Information til nye sejlere og forældre. Information til nye sejlere og forældre. Velkommen Velkommen som sejler og forældre i. Vi gælder os til at, I bliver en del af vores klub. Der er en del nye ting at forholde sig til, når man starter i

Læs mere

Gyldig fra: 07. november 2010 1/6

Gyldig fra: 07. november 2010 1/6 Gyldig fra: 07. november 2010 1/6 for Dansk Zoom8 Klub 1. Klubbens navn og adresse 1.1 Klubbens navn er Dansk Zoom8 Klub (Danish Zoom8 Association). Den officielle forkortelse er DZA. 1.2 Klubbens adresse

Læs mere

Hans Ustrup Petersen

Hans Ustrup Petersen Formanden har ordet Det er dejligt at mærke at der nu rigtigt er kommet forår i luften over Frederikssund! Påsken faldt tidligt i år, og mange er derfor også tidligt klar til at komme i vandet. Vi forsætter

Læs mere

Navn og hjemsted. Foreningens navn er kosig grundejerforening og dets hjemsted er Bork Havn, Ringkøbing-Skjern kommune. Formål

Navn og hjemsted. Foreningens navn er kosig grundejerforening og dets hjemsted er Bork Havn, Ringkøbing-Skjern kommune. Formål Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er kosig grundejerforening og dets hjemsted er Bork Havn, Ringkøbing-Skjern kommune. Formål 2. Foreningens formål er at varetage medlemmernes nuværende og fremtidige

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKOVBO GOLFKLUB

VEDTÆGTER FOR SKOVBO GOLFKLUB VEDTÆGTER FOR SKOVBO GOLFKLUB 1 - Navn og hjemsted Klubbens navn er Skovbo Golfklub, og er stiftet 30. oktober 1999. Golfklubben har hjemsted i Køge Kommune, på adressen Dalbyvej 50, 4140 Borup. Golfklubben

Læs mere

Mariager Sejlklub. Deltagere: Referat, bestyrelsesmøde torsdag 2011-09-08 kl 19.00. Jan Vinstrup. John Møller. Jørn Præst.

Mariager Sejlklub. Deltagere: Referat, bestyrelsesmøde torsdag 2011-09-08 kl 19.00. Jan Vinstrup. John Møller. Jørn Præst. Mariager Sejlklub Referat, bestyrelsesmøde torsdag 2011-09-08 kl 19.00 Deltagere: Jan Vinstrup John Møller Jørn Præst Erik Aggerbo Jørgen Chr. Jørgensen Heinz Jørgensen 1: Godkendelse af sidste referat.

Læs mere

Dialogmøde målsætninger og ny struktur. Bestyrelsens oplæg til debat 20. September 2011 Opdateret 25.10.2011

Dialogmøde målsætninger og ny struktur. Bestyrelsens oplæg til debat 20. September 2011 Opdateret 25.10.2011 Dialogmøde målsætninger og ny struktur Bestyrelsens oplæg til debat 20. September 2011 Opdateret 25.10.2011 Dagsorden for dialogmødet 1. Opsummering af arbejdet indtil nu 2. Gennemgang af oplæg til mål

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution Vallensbæk Havn

Vedtægt for den selvejende institution Vallensbæk Havn Vedtægt for den selvejende institution Vallensbæk Havn 1 Den selvejende institution Vallensbæk Havn er en selvejende institution. Dens hjemsted er Vallensbæk Kommune. Havnen har ingen oprindelig egenkapital.

Læs mere

Randers Sejlklub Stiftet 1877

Randers Sejlklub Stiftet 1877 Referat fra den. 28 okt. 2015 1. Forslag til dirigent Henrik Husum - valgt 2. Forslag til protokolfører Poul Larsen - valgt 3. Bestyrelsens beretning Indkaldelse til årets generalforsamling er i år foregået

Læs mere

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer.

Vi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer. Bestyrelsens beretning begynder, som den plejer, med et velkommen til de andelshavere, der er kommet til siden sidste generalforsamling; i år drejer det sig om Emil, som pr. 1. juli (?) 2010 overtog Sandras

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VIRRING-VITVED UNGDOMS- OG IDRÆTSFORENING

VEDTÆGTER FOR VIRRING-VITVED UNGDOMS- OG IDRÆTSFORENING VEDTÆGTER FOR VIRRING-VITVED UNGDOMS- OG IDRÆTSFORENING 1 Navn Hjemsted Foreningens navn er "Virring-Vitved Ungdoms- og Idrætsforening", hvilket navn fuldt ud skal benyttes i juridiske forhold, mens forkortelsen

Læs mere

V E D T Æ G T E R 28. MAJ 2008

V E D T Æ G T E R 28. MAJ 2008 V E D T Æ G T E R 28. MAJ 2008 Vedtægter for den selvejende institution Hundige Havn. 1. Den selvejende institution. Hundige Havn er en selvejende institution omfattende havneøerne Hejren og Mågen. Dens

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Tingvangen" 2. Foreningens hjemsted er Randers kommune under Randers ret, der

Læs mere

K.A.S. Vedtægter 2013. Vedtægter

K.A.S. Vedtægter 2013. Vedtægter Vedtægter 20.03.2013 Klubarrangementer og undervisning i klublokaler, skolestuer og restaurant er røgfrie. K.A.S. Vedtægter 2013 1. Navn, hjemsted og stander Klubbens navn er Kjøbenhavns Amatør- Sejlklub,

Læs mere

Vedtægter Hedeland Golfklub

Vedtægter Hedeland Golfklub Vedtægter Hedeland Golfklub 1. Navn og hjemsted Klubbens navn er Hedeland Golfklub. Dens hjemmested er Hedehusene, Høje-Taastrup kommune. Klubben er stiftet den 27. maj 1980. 2. Formål Det er klubbens

Læs mere

Referat af Generalforsamling 18. marts 2015

Referat af Generalforsamling 18. marts 2015 Referat af Generalforsamling 18. marts 2015 Deltagere: Bestyrelsen og 8 medlemmer 1) Per Zeuten blev valgt som dirigent. 2) Beretning ved formanden, optileder, seniorleder og sponsorudvalg (vedhæftet)

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

Aalborg Karate Skole Foreningsvedtægter

Aalborg Karate Skole Foreningsvedtægter Aalborg Karate Skole Foreningsvedtægter 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Aalborg Karate Skole. Dens hjemsted er Aalborg Kommune. 2. Foreningens formål Foreningens formål er at udøve

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 September 2004 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

Vedtægter & Havnereglement. samt. Regler for Medlemshuse. for. Egense Sejlklub & Lystbådehavn

Vedtægter & Havnereglement. samt. Regler for Medlemshuse. for. Egense Sejlklub & Lystbådehavn Vedtægter & Havnereglement samt Regler for Medlemshuse for Egense Sejlklub & Lystbådehavn 1 Vedtægter 1. Klubbens navn og hjemsted. Klubbens navn er EGENSE SEJLKLUB. Dens hjemsted er Egense i Sejlflod

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB

VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Klubbens navn er Hedeland Golfklub. Stk. 2. Dens hjemmested er Hedehusene, Høje-Taastrup kommune. Stk. 3. Klubben er stiftet den 27. maj 1980.

Læs mere

Hillerød Golf Klubs vedtægter

Hillerød Golf Klubs vedtægter Hillerød Golf Klubs vedtægter 1. Navn, juridisk egenart og hjemsted Klubben er stiftet den 25. juni 1966. Dens navn er Hillerød Golf Klub. Klubben er en selvejende forening og skal være medlem af Dansk

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HOLBÆK CYKELSPORT 170713

VEDTÆGTER FOR HOLBÆK CYKELSPORT 170713 VEDTÆGTER FOR HOLBÆK CYKELSPORT 170713 1. Holbæk Cykelsport Klubbens navn er HOLBÆK CYKELSPORT og har hjemsted i Holbæk kommune og på klubhusets adresse. 2. Vision, mission og målsætning. Klubbens vision

Læs mere

BESLUTNINGSREFERAT Bestyrelsesmøde i SKS Tirsdag den 29. marts 2011 kl. 19.00

BESLUTNINGSREFERAT Bestyrelsesmøde i SKS Tirsdag den 29. marts 2011 kl. 19.00 BESLUTNINGSREFERAT Bestyrelsesmøde i SKS Tirsdag den 29. marts 2011 kl. 19.00 Til stede: Erik Skov Rasmussen (ESR), Jørgen Danielsen (DJ), Knud Toft Jensen (KTJ), Erik Kidmose (EKI) Kell Sahlholt (KS),

Læs mere

Vedtægter DcH Svenstrup

Vedtægter DcH Svenstrup Vedtægter DcH Svenstrup 1 Foreningens navn er Danmarks Civile Hundeførerforening, Svenstrup (forkortes DcH). Foreningens hjemsted er Svenstrup i Aalborg Kommune. Foreningen er medlem af Landsforeningen

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

Referat generalforsamling 5. februar 2014

Referat generalforsamling 5. februar 2014 Referat generalforsamling 5. februar 2014 Referat fra: Ordinær generalforsamling i Odense Kajakklub onsdag d. 5/2 2014 Ved generalforsamlingens start var der 87 fremmødte. Dagsorden ifølge vedtægternes

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN

VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN 1 FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er "SKIVE SØSPORTS HAVN". Foreningens hjemsted er Skive Kommune. Foreningens adresse er Strandvejen 26, 7800 Skive. 2 FORENINGENS

Læs mere

Referat Ordinær generalforsamling Svebølle Motocross Klub 28.11.2012

Referat Ordinær generalforsamling Svebølle Motocross Klub 28.11.2012 Page 1 of 6 Referat Ordinær generalforsamling Svebølle Motocross Klub 28.11.2012 Dagsorden: 1. Valg af ordstyre 2. Valg af referent 3. Formandens beretning v/per Kaiser 4. Fremlæggelse af revideret regnskab

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Vedtægter Hansted Golfklub

Vedtægter Hansted Golfklub 1 Klubbens navn er Hansted Golfklub og dens hjemsted er i Horsens Kommune. Det er klubbens formål at skabe gode muligheder for at medlemmerne kan dyrke golf, og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale

Læs mere

Ejby IF Gymnastik afdelingen

Ejby IF Gymnastik afdelingen Ejby IF Gymnastik afdelingen Referat af generalforsamling i Ejby Gymnastik den 20. marts 2013 kl. 19.00 i Klubhuset 1. Valg af dirigent Hanne Olesen blev valgt som dirigent. Hanne konstaterede at generalforsamlingen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SØLLERØD GOLFKLUB

VEDTÆGTER FOR SØLLERØD GOLFKLUB VEDTÆGTER FOR SØLLERØD GOLFKLUB Tilrettet efter generalforsamlingen den 26. marts 2015 og endelig godkendt på ekstraordinær generalforsamling den 30. marts 2015. 1 Hjemsted og formål Klubbens navn er Søllerød

Læs mere

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011).

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). Vedtægter Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby 2 Foreningens hjemsted er Slagelse

Læs mere

DANSK FOLKEBÅDSKLUB KLUBBENS LOVE

DANSK FOLKEBÅDSKLUB KLUBBENS LOVE Navn og formål 1 Klubbens navn er Dansk Folkebådsklub, forkortet DFK. Klubben er ikke knyttet til et geografisk hjemsted, men afholder årlige generalforsamlinger, hvor bestyrelsen skønner, der gives mulighed

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Hjarbæk Fjord Golf Klub. Klubben er stiftet den 3. juni 1991, og golfanlægget er åbnet den 8. august 1992. Golfklubben har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet 1 Foreningens navn Foreningens navn er RUC on. 2 Foreningens formål Stk. 1 Foreningens formål er, igennem selskabeligt samvær og fælles

Læs mere

Vores salg af øl, pølser, is, kaffe og kage forløb supergodt, selv om vi til sidst måtte støvsuge hele Egå og Risskov for pølser.

Vores salg af øl, pølser, is, kaffe og kage forløb supergodt, selv om vi til sidst måtte støvsuge hele Egå og Risskov for pølser. Formandens beretning på generalforsamling den 2. nov. 2011 Men inden jeg går til selve beretningen, vil jeg gerne følge op på min tale fra i lørdags og have lov til at takke alle dem, der på den ene eller

Læs mere

Kerteminde Sejlklub Marinavejen 2 5300 Kerteminde HUSK PORTO

Kerteminde Sejlklub Marinavejen 2 5300 Kerteminde HUSK PORTO Kerteminde Sejlklub Marinavejen 2 5300 Kerteminde HUSK PORTO K E R T E M I N D E S E J L K L U B OPTIMIST STORJOLLER KØLBÅDE KLASSEBÅDE SEJLERSKOLE TURSEJLADS FYN RUNDT SAIL EXTREME HAVNEFEST www.kerteminde-sejlklub.dk

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Motorbådsklubben >>Guldborgsund<<

Motorbådsklubben >>Guldborgsund<< 1. Navn og formål Klubbens navn er Motorbådsklubben Guldborgsund, hvis formål er at danne samlingssted for sejlog motorbådssportens udøvere. Klubben varetager medlemmernes interesser over for myndighederne,

Læs mere

Hundige Hyggekapsejladser 2014

Hundige Hyggekapsejladser 2014 Hundige Hyggekapsejladser er et afslappet arrangement, der er åbent for alle sejlbåde med hjemsted i Hundige Havn. Revideret d. 27/4 14 Det koster ikke noget at deltage (undtaget distancesejladserne) og

Læs mere

Vedtægter for Bønnerup Strand Sejlklub Bønnerup havn

Vedtægter for Bønnerup Strand Sejlklub Bønnerup havn Vedtægter for Bønnerup Strand Sejlklub Bønnerup havn 1 Klubbens navn er Bønnerup Strand Sejlklub. Hjemsted er Bønnerup Havn, Norddjurs kommune, adressen er formandens. 2 Klubbens formål er at fremme medlemmernes

Læs mere

Vedtægter for Højgårdshaven - Tingsted Have Grundejerforening - Anno 2003. Indholdsfortegnelse GRUNDEJERFORENINGSVEDTÆGTER

Vedtægter for Højgårdshaven - Tingsted Have Grundejerforening - Anno 2003. Indholdsfortegnelse GRUNDEJERFORENINGSVEDTÆGTER Vedtægter for Højgårdshaven - Tingsted Have Grundejerforening - Anno 2003 Indholdsfortegnelse Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3 5 Kap. 3 Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for Brønsodde Fiskeri og Bådlaug.

Vedtægter for Brønsodde Fiskeri og Bådlaug. Vedtægter for Brønsodde Fiskeri og Bådlaug. Tremandsmøde i skurvognen på pladsen i Brønsodde Lørdag den 16. april 1988 kl. 10 Man blev enige om, at foreningen skulle hedde BRØNSODDE FISKERI OG BÅDLAUG,

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rønnevangen. 2. Grundejerforeningens hjemsted er 8471 Sabro, Aarhus Kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL VEDTÆGTER 1 NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er: Trædballe - Uhrhøj Antenneforening. 1.2 Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. 2 FORMÅL 2.1 Foreningens formål er at etablere, eje og drive fællesantenneanlæg

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

Vedtægter for Aalborg Marineforening. Stiftet 1917

Vedtægter for Aalborg Marineforening. Stiftet 1917 Vedtægter for Aalborg Marineforening Stiftet 1917 Marinestuen Vestre Fjordvej 79, 9000 Aalborg Tlf: 98130461 Åben hver søndag fra kl. 1100 til 1500 Hjemmeside: www.aalborg-marineforening.dk E-mail: mf-aalborg@mail.tele.dk

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

CLASSIC FYN RUNDT 2012 MED NATURGAS FYN FYN RUNDT D. 8.-9.-10. JUNI 2012. CLASSIC FYN RUNDT KERTEMINDE SEJLKLUB Med NATURGAS FYN

CLASSIC FYN RUNDT 2012 MED NATURGAS FYN FYN RUNDT D. 8.-9.-10. JUNI 2012. CLASSIC FYN RUNDT KERTEMINDE SEJLKLUB Med NATURGAS FYN CLASSIC FYN RUNDT 2012 MED NATURGAS FYN FYN RUNDT D. 8.-9.-10. JUNI 2012 CLASSIC FYN RUNDT KERTEMINDE SEJLKLUB CLASSIC FYN RUNDT KERTEMINDE SEJLKLUB Med NATURGAS FYN CLASSIC FYN RUNDT 2012 MED NATURGAS

Læs mere

LANDBRUGSMESSEN GL ESTRUP

LANDBRUGSMESSEN GL ESTRUP LANDBRUGSMESSEN GL ESTRUP Vedtægter for Foreningen Landbrugsmessen GI. Estrup 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Landbrugsmessen GI. Estrup. Landbrugsmessens hjemsted er ved Dansk Landbrugsmuseum

Læs mere

Juelsminde Sejlklub. Strategiplan

Juelsminde Sejlklub. Strategiplan Juelsminde Sejlklub Strategiplan for perioden 2013-2018 1 Baggrund og formål: Sejlklubbens formål er ifølge vedtægternes paragraf 2 følgende: Foreningen og dens formål er at fremme et aktivt klubliv. at

Læs mere

Vedtægter. for. Fensmark Brugsforening

Vedtægter. for. Fensmark Brugsforening Vedtægter for Fensmark Brugsforening Revidering fremlagt og godkendt på Generalforsamlingen 2014-04-29 Indholdsoversigt 1. Foreningen Navn og organisationsform 1 Hjemsted 2 Formål 3 2. Medlemmerne Medlemskab

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN TRELLE AGER NAVN/HJEMSTED/FORMÅL 1: Foreningens navn er Grundejerforeningen Trelle Ager 2: Foreningens hjemsted er Vamdrup 3: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

Vedtægt for BMGB Tuse Næs CVR 30674677

Vedtægt for BMGB Tuse Næs CVR 30674677 Vedtægt for BMGB Tuse Næs CVR 30674677 Indhold: 1 Foreningens navn og formål 2 Optagelse, udmeldelse, sletning og eksklusion af medlemmer. 3 Kontingent. 4 Ordinær generalforsamling. 5 Ekstraordinær generalforsamling.

Læs mere

Sejlklubben Mou-Bro Ordinær generalforsamling Lørdag den 2. Marts 2013

Sejlklubben Mou-Bro Ordinær generalforsamling Lørdag den 2. Marts 2013 Sejlklubben Mou-Bro Ordinær generalforsamling Lørdag den 2. Marts 213 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 3. Bestyrelsens beretning 212 4. Godkendelse af regnskab 212 5. Forelæggelse af budget 213 6. Behandling

Læs mere

Love for Sejl- og Motorbådsklubben FREM

Love for Sejl- og Motorbådsklubben FREM 1 Klubbens navn og hjemsted. Klubbens navn er Sejl- og Motorbådsklubben FREM. Stiftet den 16. november 1953. Klubbens hjemsted er Gammelsø 49, 5000 Odense C 2 Klubbens formål. Klubbens formål er at fremme

Læs mere

Klubbens navn er Morsø Golfklub og dens hjemsted er i Morsø kommune.

Klubbens navn er Morsø Golfklub og dens hjemsted er i Morsø kommune. Vedtægter Nuværende 1 Klubbens navn er Morsø Golfklub og dens hjemsted er i Morsø kommune. Det er klubbens formål at skabe gode muligheder for, at medlemmerne kan dyrke golf og med udgangspunkt i fællesskabet

Læs mere

Landpladsreglement. for. Sejlklubben Sundet København

Landpladsreglement. for. Sejlklubben Sundet København Landpladsreglement Version 2.00 for Sejlklubben Sundet København Stiftet 8. november 1901 Gældende pr 26 november 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Administration... 3 3. Sanktionsbestemmelser...

Læs mere

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning 1 Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning Velkomst: Velkommen til generalforsamling her i HGC- Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 13. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Jyllinge havn generalforsamling 13/1-2015. Ole præsenterer bestyrelsen, revisorer og havnepersonale. 66 Deltagere heraf 3 ved fuldmagter.

Jyllinge havn generalforsamling 13/1-2015. Ole præsenterer bestyrelsen, revisorer og havnepersonale. 66 Deltagere heraf 3 ved fuldmagter. Jyllinge havn generalforsamling 13/1-2015 Ole præsenterer bestyrelsen, revisorer og havnepersonale. 66 Deltagere heraf 3 ved fuldmagter. 1. Richard Østergaard Mikkelsen vælges som dirigent. Dirigenten

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er: Eldrup v/jens Rønholt Akelejevej 11 9800 Hjørring Foreningens område og medlemskreds: 2. Foreningens hjemsted er Farsø

Læs mere

STANDERSTRYGNING og generalforsamlinger

STANDERSTRYGNING og generalforsamlinger Søndag d. 16. november 2014 fra kl 11.45 inviteres til STANDERSTRYGNING og generalforsamlinger Kl. 11.45 Kl. 12.15 Kl. 12.30 Kl. 13.30 Generalforsamling for Mastehuslauget i klubhuset Standerstrygning

Læs mere

Nordborg Golfklub. Forslag til vedtægtsændringer. Johan Bondes Vej 9, DK-6430 Nordborg

Nordborg Golfklub. Forslag til vedtægtsændringer. Johan Bondes Vej 9, DK-6430 Nordborg Forslag til vedtægtsændringer For at lette sammenligningen mellem de nuværende vedtægter og forslaget til nye vedtægter er de sat op overfor hinanden i nedenstående skema. Ændringer i vedtægterne er markeret

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 2011 i S/I Vallensbæk Havn. afholdt:

Referat af ordinær generalforsamling 2011 i S/I Vallensbæk Havn. afholdt: Referat af ordinær generalforsamling 2011 i S/I Vallensbæk Havn afholdt: Torsdag den 10. Marts 2011 kl. 19.00 Egholmskolens Festsal Egholmvej, Vallensbæk Dagsorden for den ordinære generalforsamling 2011:

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Lindholt 1. etape 1 Forslag til Vedtægter for "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

Ordinær generalforsamling i HTK. Den ordinære generalforsamling blev afholdt i klubhuset d. 23. februar 2011

Ordinær generalforsamling i HTK. Den ordinære generalforsamling blev afholdt i klubhuset d. 23. februar 2011 Ordinær generalforsamling i HTK Den ordinære generalforsamling blev afholdt i klubhuset d. 23. februar 2011 Tilstede fra bestyrelsen: Jakob Erikstrup, Peter Back Johansen, Torben Mikkelsen og Jonas Vallebæk

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I E/F BREMERGÅRDEN

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I E/F BREMERGÅRDEN Ejerne i E/F Bremergården REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I E/F BREMERGÅRDEN År 2013, den 29. april, afholdtes ordinær generalforsamling i E/F Bremergården på Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, 2300 København

Læs mere

Vedtægter for Cold Hawaii Kystlivredderklub

Vedtægter for Cold Hawaii Kystlivredderklub Vedtægter for Cold Hawaii Kystlivredderklub Side 1 af 5 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er "Cold Hawaii Kystlivredderklub", med hjemsted i Nørre Vorupør, Thisted Kommune. Foreningen er

Læs mere

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Kolding Svømmeklub (forkortet KSK), stiftet den

Læs mere

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013 DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Billede taget og udlånt af Sejlfoto.dk Besøg Dansk Accent Klub på internettet www.accent26.dk

Læs mere

Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager

Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager Vedtægter for "Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager. Vedtaget på generalforsamlingen 25. Oktober 2013 l Foreningens navn er "Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager". Stiftelsen

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Vinteren 2013 og foråret 2014 var meget mild. Vi fik kun lidt sne, og det var kun i meget korte perioder, at vandet i vores havnebassin var tilfrosset. Den milde vinter betød,

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Golf Klub

Vedtægter for Roskilde Golf Klub Vedtægter for Roskilde Golf Klub 1. NAVN OG FORMÅL 1. Klubbens navn er Roskilde Golf Klub. 2. Klubben er medlem af Dansk Golf Union. 3. Klubbens formål er som sportsklub: - at give medlemmerne de bedst

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

VEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNES LYSTBÅDEHAVNE, SKOVSHOVED HAVN OG HELLERUP LYSTBÅDEHAVN

VEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNES LYSTBÅDEHAVNE, SKOVSHOVED HAVN OG HELLERUP LYSTBÅDEHAVN VEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNES LYSTBÅDEHAVNE, SKOVSHOVED HAVN OG HELLERUP LYSTBÅDEHAVN november 2003 1. Formål. Stk. 1. Vedtægtens formål er at sikre, at der er en bestyrelse, der ved selvforvaltning har

Læs mere

Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private adresse.

Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private adresse. VEDTÆGTER FOR: Norsminde Sejlklub 1 KLUBBENS NAVN OG HJEMSTED Klubbens navn er Norsminde Sejlklub. Dens hjemsted er Odder kommune. Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private

Læs mere