Referat. Arbejdsmarkedsudvalget (AU) Udvalgsmøde AU Tirsdag den 27. september 2016 Kl. 13:00 Lokale Kongsgårde, Ebeltoft. Medlemmer.

Transkript

1 Referat Arbejdsmarkedsudvalget (AU) Udvalgsmøde AU Tirsdag den 27. september 2016 Kl. 13:00 Lokale Kongsgårde, Ebeltoft Medlemmer Gunnar Sørensen (V) Anette Quist Busk (løsgænger) Laila Sortland (O) Kristian Herget (F) Anders Peter Rasmussen (A) Fraværende Kristian Herget (F)

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 210. Status på etablering af Virksomhedsservice Godkendelse af resultatmål i Beskæftigelsesplan Revision af trangsniveau ifm. nedsættelse af diverse ydelser Orientering om DI erhvervsklimaundersøgelse Orienteringssager til

3 Side Status på etablering af Virksomhedsservice Sagsnr.: 16/2589 Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget (AU) Resumé Jobcentret etablerede i efteråret 2015 ii forbindelse med lanceringen af en virksomhedsstrategi en ny enhed Virksomhedsservice, som skal være jobcentrets fyrtårn og strategiske bindeled til et endnu bedre samarbejde med virksomhederne. På dagens møde præsenterer afdelingsleder Carsten Lundberg udvalget for status på etablering af Virksomhedsservice, udmøntningen af virksomhedsstrategien og de mål, som indtil nu er indfriet. Sagsfremstilling Jobcentret reorganiserede i efteråret 2015 den virksomhedsrettede indsats og samlede som konsekvens heraf alle virksomhedsrettede tiltag og personalemæssige dispositioner i én afdeling under én afdelingsleder. Indsatsen og afdelingen betegnes Virksomhedsservice og skal illustrere at, virksomhederne skal forvente en forbedret service af Jobcenter Syddjurs. Dette skal bla. komme til udtryk ved, at nye relationer til virksomheder skal skabes og eksisterede samarbejdsrelationer skal styrkes. Samarbejdsrelationerne til virksomhederne skal først og fremmest bygge på tillid og et professionelt møde. Jobcentret skal være imødekommende, nysgerrig og på en vedkommende måde afdække, hvordan jobcentret bedst muligt understøtter den enkelte virksomhed. Indsatsen skal sikre at virksomhederne får og fastholder den arbejdskraft, de har en brug for både på kort og lang sigt. Gode relationer til virksomhederne er altafgørende for, at de netop vil bistå jobcentret i at tilbyde ledige og sygemeldte en tilknytning til arbejdsmarkedet. Netop derfor ønsker jobcentret at være virksomhedernes foretrukne og naturlige samarbejdspartner. Det må ikke kun handle om, hvad virksomheden kan gøre for jobcentret. Det skal også handle om, hvad jobcentret kan gøre for virksomheden. Den forståelse skal alle virksomhedskonsulenterne tage med sig, når de repræsenterer jobcentret i mødet med virksomhederne. Etableringen af Virksomhedsservice har medført, at der nu modsat tidligere satses på flere virksomhedsvendte tilbud og færre såkaldte opkvalificerings- og vejledingstilbud. Med det kursskifte følger også en forventning om, at der skabes bedre resultater for borgerne at flere bliver selvforsørgende. Virksomhedsservice agerer efter en såkaldt bestiller-udføremodel, hvilket betyder, at Virksomhedsservice handler på baggrund af konkrete bestillinger fra myndighedsområderne i jobcenter. På den måde har Virksomhedsservice to vigtige dimensioner i deres opgaveløsning; At levere en professionel og vedkommende virksomhedsservice og sikre, at ledige og sygemeldte på baggrund af bestillinger fra myndighedsområderne får relevante virksomhedsrettede tilbud med mest mulig effekt. På dagens møde præsenterer afdelingsleder Carsten Lundberg udvalget for status på etablering af Virksomhedsservice, udmøntningen af virksomhedsstrategien og de mål, som indtil nu er indfriet. Indstilling Direktøren indstiller sagen til orientering Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget (AU) den Orienteret, med bemærkning om, at udvalget ønsker, at der opsættes målbare parametre, der giver udvalget mulighed for at følge op på indsatsen. Fraværende: Kristian Herget (F)

4 Side Godkendelse af resultatmål i Beskæftigelsesplan 2017 Sagsnr.: 16/17536 Sagen afgøres i: Byrådet Resumé Kommunerne har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen og skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at bistå arbejdssøgende med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvert år udarbejdes og godkendes en Beskæftigelsesplan gældende for det kommende år i jobcenteret. På dette møde drøftes, hvilke resultatmål der skal indgå i Beskæftigelsesplan Sagsfremstilling Syddjurs Kommune skal udarbejde Beskæftigelsesplan 2017 for indsatsen i Jobcenter Syddjurs. Beskæftigelsesplanen skal beskrive, hvordan Jobcenter Syddjurs vil arbejde med de beskæftigelsesmæssige udfordringer og skal samtidig sikre at jobcentret arbejder mod de beskæftigelsespolitiske mål som Syddjurs Kommune har sat for indsatsen. De beskæftigelsespolitiske mål er: 1. virksomhederne får den arbejdskraft og de kompetancer, som de efterspørger 2. ledige kommer i varig beskæftigelse og unge gennemfører en uddannelse Syddjurs kommune har en lav ledighed. Syddjurs Kommune vil over de kommende år opleve en nedgang i arbejdsstyrken, grunden en stigning i aldre over 66 år og færre unge under 19 år. Det er derfor vigtigt at arbejde med at sikre, at ingen ledige falder ud af arbejdsstyrken og at ledige og sygemeldte i den erhvervsaktive alder har de kvalifikationer der efterspørges. AU besluttede på mødet d. 6. september 2016, at Beskæftigelsesplan 2017 indeholder følgende mål: 1. Virksomheder skal have adgang til den nødvendige arbejdskraft 2. Flere unge skal have en uddannelse, eller en varig tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Udsatte ledige og sygemeldte skal tættere på arbejdsmarkedet 4. Flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende De beskæftigelsespolitiske mål er inspireret af beskæftigelsesministerens mål for Social og beskæftigelseschef Hanne Beyer fremlægger på mødet forslag til konkrete resultatmål indenfor hver målområde for Beskæftigelsesplanen forventes godkendt den 1. november af AU og efterfølgende i Byrådet d. 30 november. Efter vedtagelsen offentliggøres Beskæftigelsesplan 2017 og fremsendes til orientering i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland Indstilling Direktøren indstiller sagen til drøftelse Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget (AU) den Målene drøftet, og målene forelægges på et senere møde med forslag til målepunkter. Fraværende: Kristian Herget (F)

5 Side Revision af trangsniveau ifm. nedsættelse af diverse ydelser Sagsnr.: 16/33512 Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget (AU) Resumé På baggrund af den nye integrationsydelse, implementering af kontanthjælpsreform med ydelser på SU-niveau, kontanthjælpsloft og 225-timersreglen ses der behov for at Syddjurs kommune justerer de vejledende rådighedsbeløb, som kommunen anvender som retningslinje ved sagsbehandlingen af bevilling af enkeltydelser hjælp i særlig tilfælde. Formålet med lovændringerne er, at øge incitamentet til at have et arbejde og at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. I Syddjurs kommune har retningslinjerne for tildeling af hjælp i særlige tilfælde (trangsniveauet) være uændret siden kommunesammenlægningen. Der ses efter nedsættelsen af ydelsesniveauerne en stigning i antallet af ansøgninger om hjælp til enkeltydelser. I forlængelse af intentionerne med de lavere forsørgelsesydelser ses der derfor behov for at justere trangsniveauet og det anbefales med denne sag, at de vejledende rådighedsbeløb for modtagere af kontanthjælps, uddannelseshjælps- og integrationsydelse samt øvrige midlertidige ydelser nedsættes, så trangsniveauet afspejler nedsættelsen af forsørgelsesydelserne. Sagsfremstilling Diverse satser for forsørgelsesydelser er over de seneste år nedsat i forbindelse med indførelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen, den nye integrationsydelse og i øvrigt kontanthjælpsreformen fra 1. januar 2014 om nedsættelse af ydelser til SU niveau til unge. En borger kan søge om hjælp til enuforudset men nødvendig udgift, som borgeren ikke selv har mulighed for at betale hjælp til enkeltydelser. Det er ikke alene personer, der modtager ydelser fra det offentlige, der kan få bevilget enkeltydelser, men også andre borgere i kommunen med lav indkomst, der bliver udsat for en social begivenhed som f.eks. skilsmisse. Hjælp til enkeltydelser bevilliges, hvis en borger vurderes at være i trang at borgeren ikke med den aktuelle indtægt ville være i stand til at betale den uforudsete udgift. Alle bevillinger gives ud fra en individuel vurdering og gives typisk til udgifter som tandbehandling, medicin, indskud og betaling af restancer vedrørende husleje, el, vand og varme. Kommunen kan efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. De udgifter borgerne har mulighed for at søge om hjælp til er: (jf. lov om aktivsocialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark) 81/35: Udgifter til f.eks. husleje, el, vand, etablering i bolig f.eks. hjemløse, startpakke til nybagte mødre, overlevelseshjælp m.m. 82/36: Sygebehandling som tandbehandling, medicin, fysioterapi, psykolog, briller mv. 83/37: Samværsudgifter hjælp til mad, transport, aktiviteter m.m. under samværet med børnene i tilfælde hvor en forældre ikke har sine børn boende hos sig permanent. 85/39: Flytteudgifter Om borgeren er i trang bestemmes af kommunens vejledende rådighedssatser. Rådighedsbeløb er det beløb, som borgeren har til rådighed, når de nødvendige faste udgifter er betalt. De faste udgifter består af: Husleje, el, vand, varme, tv-licens, skønnet andel til telefon og internet skøn 300 pr. måned, forsikringer (indbo, ansvar), A-kasse, betalt børnebidrag, daginstitution, transportudgifter ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger som ikke er dækket via anden lov, lægeordinerede medicinudgifter og afdrag på offentlig gæld. I hver enkelt sag foretages et individuelt skøn over hvilket beløb personen kan klare sig for, når de nødvendige udgifter er betalt. De vejledende rådighedsbeløb

6 Side 5 anvendes alene som en vejledende retningslinje. Rådighedsbeløbet skal dække udgifter til mad samt øvrige personlige fornødenheder. Indførelsen af den nye integrationsydelse har bevirket, at borgere, får færre midler til rådighed. Alene på integrationsområdet er ansøgninger om hjælp til enkeltydelser og sygebehandling steget markant. I juni 2016 indgik der 29 ansøgninger og efter ikrafttrædelse af de nedsatte ydelser - i august 2016 er der indgået 65 ansøgninger. Hovedparten af de ansøgninger som vi nu modtager vil udløse en bevilling grundet de nuværende vejledende rådighedsbeløb. Der forudses med fuld implementering af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen en tilsvarende stigning på kontanthjælps- og uddannelseshjælpsområdet. Der er i 2016 og overslagsår afsat 4,9 mio. kr. til budget for enkeltydelser. Dette budget kommer med en store stigning i antallet af enkeltydelser under pres og ydelseskontoret forventer ikke, at budgettet vil holde i årene fremover, hvis ikke trangsniveauet justeres. Forslag om nyt trangsniveau I Syddjurs kommune har trangsniveauet været uændret siden kommunesammenlægningen i 2007 og der lægges med denne sag op til at justere trangsniveauet, så det afspejler nedsættelsen af ydelserne som er foretaget over de seneste år på kontanthjælps- uddannelseshjælps- og integrationsydelsesområderne. De vejledende rådighedsbeløb gælder alle ansøgere af midlertidige ydelser og omfatter således ydelsesgrupper som kontanthjælp, uddannelseshjælp, a-dagpenge, sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse og borgere i ressourceforløb. Forslaget omfatter alle borgere, som søger om enkeltydelser - således også borgere i kommunen, som ikke modtager offentlige ydelser. Det skal dog tilføjes, at borgere der modtager pension og førtidspension ikke er omfattet af forslaget, da disse ydelser er permanente og omfattet af andre vejledende rådighedsbeløb. Der findes i dag intet lovgivningsfastsat niveau for trang, ej heller vejledning fra KL, styrelser eller andre, hvorfor der heller ikke er en ensartet praksis på området kommunerne imellem. I forbindelse med udarbejdelse af dette forslaget har Syddjurs kommune undersøgt trangsniveauet i øvrige kommuner. Tre kommuner (Kolding, Faxe og Gribskov) har i forbindelse med ændringer i forsørgerydelserne nedsat rådighedsniveauet betragteligt. Administrationen er ikke vidende om at andre kommuner for nuværende har justeret deres vejledende satser for rådighedsbeløb. Administrationen har haft en forespørgsel hos Ankestyrelsen omkring fastsættelse af rådighedsbeløb og Ankestyrelsen har givet følgende svar retur; Vi kan ikke inden for rammerne af vores vejledning svare på dit konkrete spørgsmål. Ankestyrelsen har ikke hjemmel til at fastsætte et rådighedsbeløb. Et kommunalt fastsat rådighedsbeløb er vejledende og kommunen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, af om der er grundlag for at fravige det vejledende rådighedsbeløb. Vi henviser i denne forbindelse til vores principafgørelse Ankestyrelsen kan, såfremt kommunens fastsatte rådighedsbeløb afviger væsentligt fra gældende praksis, efter en konkret vurdering fravige kommunens fastsatte rådighedsbeløb. Vi bemærker, at såfremt kommunen har et vejledende rådighedsbeløb, skal størrelsen af dette beløb afspejle leveomkostningerne. Det følger således af Forbrugerstyrelsens undersøgelse af leveomkostninger fra 2002, at den gennemsnitlige udgift til mad, drikke, tøj, sko, toiletartikler, rengøring, frisør og lign. ved en regulering med forbrugerindekset for 2012 udgør kr. om måneden for enlige og kr. om måneden for samlevende. Ved fastlæggelsen af niveauet for det vejledende rådighedsbeløb skal der taget hensyn til, at rådighedsbeløbet ud over kost m.v. som nævnt ovenfor, ligeledes skal dække udgifter til tandlæge, tøjvask, telefonsamtaler, transport, gaver, håndkøbsmedicin m.m. I nedenstående tabel ses de nuværende vejledende rådighedsbeløb og 2 forslag til fremtidige vejledende rådighedsbeløb som fremlægges til politisk beslutning beslutning om serviceniveau Nuværende Forslag 1 Forslag 2

7 Side 6 rådighedsbeløb (Gribskov, Kolding og Faxe) Udeboende enlige o/30 år Udeboehygjggnde enlige u/30 år Ægtepar/samlevende Hjemmeboende u/ 30 år Tillæg for 1. barn Efterfølgende børn op til (efter Ankestyrelsens afsæt for rådighedsniveau)) På baggrund af ovenstående udtalelse fra Ankestyrelsen indstiller social- og beskæftigelseschefen forslag 2 til vedtagelse men virkning fra 1. januar Med vedtagelse af forslag 2 vil der i 2017 blive et skærpet opmærksomhed ifm. budgetopfølgning på poster vedr. enkeltydelser. Det skal bemærkes, at administrationen i ovenstående forslag 2 har iberegnet udgifter til telefon, medicin og transport, da det er udgifter som indgår i trangsberegningen. Indstilling Direktøren indstiller, at AU og byråd vedtager at 1. trangsniveauer justeres i forlængelse af nedsættelse af diverse forsørgelsesydelser 2. trangsniveauet fra 1. januar fastsættes som noteret i forslag 2 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget (AU) den Arbejdsmarkedsudvalget udsætter sagen til genbehandling i januar 2017 mhp. at få tilbagemelding på udviklingen i bevilling af enkeltydelser, inden beslutning om trangsniveau træffes. Fraværende: Kristian Herget (F)

8 Side Orientering om DI erhvervsklimaundersøgelse 2016 Sagsnr.: 16/32212 Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget (AU) Resumé Dansk Industri har for 7. år i træk offentliggjort deres undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. For tredje år i træk opnår Syddjurs Kommune samlet set en bedre placering end året før, men på enkelte områder, bl.a. virksomhedernes vurdering af Jobcentrets service, opnår Syddjurs Kommune i 2016 en dårligere placering end året før. Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om analysens resultater for Syddjurs Kommune. Sagsfremstilling DI offentliggjorde den 5. september sin årlige undersøgelse af erhvervsklimaet i landets kommuner. Undersøgelsen omfatter i alt 96 af landets kommuner, og resultaterne i form af hovedrapport samt faktaark for Syddjurs Kommune er vedhæftet som bilag. Undersøgelsens resultater baserer sig sædvanen tro på en rundspørge foretaget blandt virksomheder i hele landet, hvor man spørger dem om deres tilfredshed med den kommunale service på erhvervsområdet. Herudover indgår en række statistiske indikatorer, som skal belyse de kommunale rammevilkår for erhvervslivet. Tilfredsheden vurderes på en skala fra 1-5, hvor 1 svarer til meget utilfreds, mens 5 svarer til meget tilfreds. En tilfredshedsscore på over 3 indikerer, at tilfredsheden er over middel. Herudover rangordnes kommunerne for hver spørgekategori samt hver enkelt tilfredshedsparameter på en skala fra plads nr.1 til plads nr. 96. Der er i alt rettet henvendelse til virksomheder, hvoraf en stor del er medlemmer af DI, mens andre respondenter ikke er. I alt virksomheder har besvaret spørgeskemaet. I Syddjurs Kommune har 62 ud af 109 adspurgte virksomheder besvaret spørgeskemaet fra DI. Disse besvarelser repræsenterer arbejdspladser, hvilket svarer til 18,7% af de privatbeskæftigede i kommunen. For tredje år i træk opnår Syddjurs Kommune samlet set en bedre placering end året før. I 2016 ligger kommunen på en samlet 81. plads mod en placering som nr. 84 i Den bedste placering opnår kommunen i forhold til kategorien Skatter, afgifter og gebyrer (30. plads). Det er en fremgang på 23 pladser i forhold til Den største fremgang er inden for kategorien Infrastruktur og transport (en fremfang på 32 pladser til en 56. plads). Den største tilbagegang ses på kategorien Arbejdskraft. Denne kategori dækker over virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at sikre kvalificeret arbejdskraft samt de lokale jobcentres service over for virksomhederne. Her går kommunen samlet set 19 pladser tilbage til en 89. plads. Dette er samtidig den laveste placering i 2016-undersøgelsen. Det bemærkes, at på spørgsmålet om Jobcentrenes service over for virksomhederne går virksomhedernes vurdering af Syddjurs Kommune fra en plads nr. 47 i 2015 til en plads nr. 88 i Herudover er tilfredshedsscoren også lavere i 2016 end i 2015 fra 3,36 ned til 3,10, hvilket er en markant ændring, selv om scoren fortsat udtrykker, at tilfredsheden er over middel. I kategorien Sagsbehandling oplever Syddjurs Kommune fremgang både placeringsmæssigt og i forhold til virksomhedernes tilfredshed. Således giver virksomhederne en tilfredshedsscore på 3,69 på spørgsmålet om Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager (mod 3,52 i 2015), hvilket udløser en placering som nr. 41 i 2016 mod nr. 59 i I undersøgelsen er virksomhederne blevet spurgt til, hvad de vurderer, at kommunen bør prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet. I Syddjurs Kommune peger flest virksomheder (55% af besvarelserne) på at infrastruktur og transport bør prioriteres højest, og som nævnt ovenfor er det samtidig det parameter, hvor der ses den største fremgang i undersøgelsen.

9 Side 8 På andenpladsen over, hvad virksomhederne vurderer, kommunen bør prioritere højest, kommer arbejdskraft (25% af besvarelserne).17% af de adspurgte virksomheder prioriterer information og dialog med kommunen, dvs. virksomhedernes tilfredshed med kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne samt dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere og embedsmænd. Syddjurs Kommune indtager en 59. plads i forhold til dette parameter. Tilsvarende svarer 17% af de adspurgte virksomheder kommunens image, hvilket refererer til virksomhedernes tilfredshed med kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder og borgere til kommunen. I 2016 opnår Syddjurs Kommune en 84. plads. Økonomi og organisatoriske konsekvenser Ingen Indstilling Direktøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget (AU) den Orienteret. Fraværende: Kristian Herget (F) Bilag 1 Åben Dansk Industris Lokalt Erhvervsklima Samlet rapport /16 2 Åben Kommuneark for Syddjurs Kommune /16 3 Åben Syddjurs Kommunes placeringer og værdier 2015 og /16

10 Side Orienteringssager til Sagsnr.: 13/47905 Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget (AU) Sagsfremstilling 1. Det planlægges at afholde fællesmøde med Arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune den 7. marts Mikkel Holme Hansen giver orientering om ankestyrelsens statistik over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet 3. Orientering om boliger til flygtninge i lyset af det lavere antal ankomne og lavere prognose 4. Spørgsmål om modtagecenter Lindebo 5. Skolechef deltager på et AU møde mhp. at orientere om indsatsen i folkeskolen i Syddjurs Kommune for at forberede til ungdomsuddannelse.

11 Side 10 Underskriftsside Gunnar Sørensen (V) Kristian Herget (F) Anette Quist Busk (løsgænger) Anders Peter Rasmussen (A) Laila Sortland (O)