Intet angivet i Beskæftigelses- og Socialudvalget. Mødelokale 3B, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde. Beskæftigelses- og Socialudvalget

Transkript

1 Intet angivet i Beskæftigelses- og Socialudvalget Mødelokale 3B, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde :30:00 Beskæftigelses- og Socialudvalget

2 Mødeindhold Punkt Side Punkt 14: Beslutninger om dagsordenen 1 Punkt 15: Meddelelser fra formanden 2 Punkt 16: Drøftelse af indsats for socialøkonomi - fælles drøftelse med Advisory 3 Punkt 17: Drøftelse af nøgletal for integrationsindsatsen 6 Punkt 18: Orientering om status på opfyldelse af mål i integrationspolitikken 8 Punkt 19: Orientering om udvikling i ledigheden 11 Punkt 20: Orientering status for nytteindsatsen for 13 Punkt 21: Orientering om magtanvendelser i 14 Punkt 22: Orientering om samarbejde vedr. beboere på Københavns Kommunes 16 Punkt 23: Bevilling og finansiering af opførelse af skæve boliger 17 Punkt 24: Eventuelt 21

3 Punkt 14: Beslutninger om dagsordenen Beslutninger om dagsordenen sagsfremstilling Pkt. 14 Beslutninger om dagsordenen Sagsnr Beskæftigelses- og Socialudvalget Åbent punkt 1

4 Punkt 15: Meddelelser fra formanden Meddelelser fra formanden sagsfremstilling Pkt. 15 Meddelelser fra formanden Sagsnr Beskæftigelses- og Socialudvalget Åbent punkt 2

5 Punkt 16: Drøftelse af indsats for socialøkonomi - fælles drøftelse med Advisory Board for Socialøkonomi Drøftelse af indsats for socialøkonomi - fælles drøftelse med Advisory Board for Socialøkonomi sagsfremstilling Pkt. 16 Drøftelse af indsats for socialøkonomi - fælles drøftelse med Advisory Board for Socialøkonomi Sagsnr Beskæftigelses- og Socialudvalget Åbent punkt Resume Beskæftigelses- og Socialudvalget drøfter indsatsen for socialøkonomi med Advisory Board for Socialøkonomi for at kvalificere sin kommende vedtagelse af nye fokusområder og konkrete indsatser fra Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Socialudvalget Sagsfremstilling Forvaltningens arbejde med det socialøkonomiske felt sker på baggrund af den politisk vedtagne vision, strategi og plan for konkrete indsatser og aktiviteter, vedtaget i Indsatsen udvikles løbende i et samarbejde mellem Beskæftigelses- og Socialudvalget (BSU), der har den politiske beslutningskompetence, og Advisory Board for Socialøkonomi (ABS), der rådgiver om og kvalificerer udvalgets beslutningsgrundlag. Den nuværende vision og strategi beskriver overordnet den langsigtede politiske ambition, hvorimod fokusområder og indsatser udtrykker en mere konkret plan for det daglige arbejde. BSU og ABS mødes for på baggrund af arbejdet gennem 2015 og at drøfte mulige ændringer i fokusområder og konkrete indsatser. Roskilde Kommunes vision og målsætninger for socialøkonomi er beskrevet i bilag 1. Afrapportering for indsats på de eksisterende 8 indsatsområder i er beskrevet i bilag 2. Anbefalinger fra Advisory Board for Socialøkonomi: ABS indstillede i september (i uddrag) følgende anbefalinger til Beskæftigelses- og Socialudvalget i 2017: - Der på tværs af de mange komplimenterende organisationer og initiativer i Roskilde samarbejdes om at udvikle en socialøkonomisk begivenhed, hvor både international og lokal viden og erfaring samles for at styrke den tværsektorielle bevidsthed, kvalitet og effekt i arbejdet med området. - Udvalget arbejder for løbende adgang for sociale iværksættere til et kvalificeret forløb med rådgivning og udvikling af socialøkonomiske initiativer med særligt fokus på at sikre kontinuerlig udvikling omkring de ideer, der opstår i forbindelse med prisforløbet Årets Socialøkonomiske Iværksætter i Roskilde. - Udvalget opstiller en række konkrete målsætninger for indsatsen i ABS peger på at facilitere oprettelsen af: o 1 socialøkonomisk virksomhed start-up o 1 kommunalt forankret socialøkonomisk show-room-projekt, hvor en institution eller afdeling viser, hvilke muligheder der samlet er for at have socialøkonomiske leverandører m.v. o 2 afknopninger fra eksisterende erhvervsvirksomheder. Beskæftigelses- og Socialudvalget drøftede anbefalingerne den 1. november i forbindelse med beslutning om anvendelse af bevilling af økonomiske midler på det socialøkonomiske område i Samtidig blev det besluttet at afholde et fælles møde med ABS primo ABS evaluerede på møde den 12. december den socialøkonomiske indsats for og pegede på denne baggrund på at dele de strategiske fokusområder op i 2 spor: - Social innovation aktiviteter, der generelt stimulerer og udbreder viden om socialøkonomiske virksomheder (SØV) og sigter på udvikling af spirer. Aktiviteter herunder kunne f.eks. være samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, SØV - konkurrencen og de udviklingsseminarer, der leder op her til. - Social iværksætteri aktiviteter, der konkret sigter på at skabe lokale SØV er ved afknopning fra eksisterende virksomheder. Herunder samarbejde med ErhvervsFORUM, nuværende lokale eller eksterne SØV er, 3

6 Punkt 16: Drøftelse af indsats for socialøkonomi - fælles drøftelse med Advisory Board for Socialøkonomi brancherettede initiativer og udvikling af erhvervslivets sociale engagement. Derudover består en administrativ opgave i at servicere BSU og ABS, facilitere netværket Social Vision Roskilde, sikre generel håndtering af henvendelser, sikre intern og ekstern kommunikation og information osv. Forvaltningen vil på baggrund af denne fælles drøftelse den 31. januar 2017 udarbejde sag til Beskæftigelses- og Socialudvalget med henblik på, at udvalget i marts 2017 kan træffe beslutning om strategiske fokusområder samt målsætninger for Økonomi Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser, da den vedrører et formål og beløb afsat i budgettet. 4

7 Bilag til Punkt 16: Drøftelse af indsats for socialøkonomi - fælles drøftelse med Advisory Board for Socialøkonomi Strategi for Socialøkonomi i Roskilde Kommune Afrapportering for indsats på de eksisterende 8 indsatsområder i 5

8 Punkt 17: Drøftelse af nøgletal for integrationsindsatsen Drøftelse af nøgletal for integrationsindsatsen sagsfremstilling Pkt. 17 Drøftelse af nøgletal for integrationsindsatsen Sagsnr Beskæftigelses- og Socialudvalget Åbent punkt Resume Beskæftigelses- og Socialudvalget orienteres kvartalsvis om status og resultater på integrationsområdet i form af en række illustrerede nøgletal. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Socialudvalget Sagsfremstilling Beskæftigelses- og Socialudvalget vil kvartalsvis få forelagt en række grafer, figurer og tabeller, der illustrerer nøgletal i indsatsen for integrationsborgerne i Roskilde Kommune. Nøgletallene dækker bl.a. antallet af tilkomne flygtninge samt status på forsørgelse og aktivitet for integrationsborgerne. Integrationschef Maria Tvarnø deltager på mødet og vil fremlægge tallene samt status for integrationsindsatsen i Roskilde Kommune. Økonomi Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser, da der er tale om en generel orientering om udviklingen på området. 6

9 Bilag til Punkt 17: Drøftelse af nøgletal for integrationsindsatsen Integrationsnøgletal januar

10 Punkt 18: Orientering om status på opfyldelse af mål i integrationspolitikken Orientering om status på opfyldelse af mål i integrationspolitikken sagsfremstilling Pkt. 18 Orientering om status på opfyldelse af mål i integrationspolitikken Sagsnr Beskæftigelses- og Socialudvalget Åbent punkt Resume Byrådet godkendte Integrationspolitikken for perioden den 19. august Status på opfyldelse af de 6 konkrete mål i politikken i forelægges for udvalget. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Socialudvalget Sagsfremstilling Mål 1: At udligne den nuværende karakterforskel mellem tosprogede elever og etnisk danske elever ved folkeskolens afgangsprøve. Status: Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller mere ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk og matematik, er steget til 96 % i skoleåret 2014/2015. Andelen udgør 99 % for de etnisk danske unge i Målet forventes opfyldt allerede i løbet af Mål 2: At andelen af 20-24årige indvandrere og efterkommere i Roskilde Kommune med ikke-vestlig oprindelse, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, skal stige til mindst 57 % indenfor politikperioden. Status: Andelen af 20-24årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse er steget til 53 %. Andelen udgør 70 % for de 20-24årige etniske danskere. Målet forventes opfyldt i politikperioden. Mål 3a: At 40 % af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, for hvem integrationsperioden ophører indenfor perioden , skal i uddannelse eller i ordinær beskæftigelse inden for den 3-årige integrationsperiode og være selvforsørgende. Status: Ud af de 63 borgere, der udgik af integrationsperioden i de første 3 kvartaler af, var de 24 i job eller uddannelse, svarende til en andel på 38 %. Antallet, der starter i job og uddannelse kort inde i integrationsperioden, er stigende. Målet forventes opfyldt indenfor politikperioden, men kræver fokus og en særlig indsats. Mål3b: At inden udgangen af politikperioden skal andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund, der er selvforsørgende, stige til 75 %. Udgangspunktet i dag er 69 %. Status: Andelen af borgere med ikke vestlig baggrund, der er selvforsørgende, udgør januar %. Målet forventes opfyldt indenfor politikperioden. Mål 4: At mindst 70 % af borgere omfattet af integrationsperioden skal afslutte deres danskuddannelse med resultatet bestået inden for deres 3-årige integrationsprogram. Status: Beståelsesprocenten var 79 % i 2015, mens den på landsplan var 72 %. I 2013 var beståelsesprocenten 73 %, mens den på landsplan var 66 %. Integrationsperioden er ændret til 5 år, så det er ikke muligt at måle ift. 3 år, men udviklingen er positiv. Mål 5: At inden udgangen af politikperioden skal 80 % af alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er omfattet af den 3-årige integrationsperiode, være i aktivering målrettet uddannelse eller beskæftigelse i gennemsnitlig 75 % af fuld tid (37 timer). Det svarer til at aktiveringsgraden øges til 60 %. Status: Udviklingen viser, at i 3. kvartal har målgruppen nået en aktiveringsgrad på 64,2 % og 84,5 % har været berørt af aktivering. Målet er dermed opfyldt i. Mål 6: At udbrede integrationsfremmende og medborgerskabsfremmende aktiviteter til kommunens mindre lokalsamfund i samarbejde med lokale borgere og frivillige aktører med brug af lokalbibliotekerne som base. Status: I løbet af er etableret lektiecafeer og sprogtræningsaktiviteter for nye flygtninge i Jyllinge, Viby Sjælland 8

11 Punkt 18: Orientering om status på opfyldelse af mål i integrationspolitikken og (i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp) idrætsbiblioteket i Æblehaven/Roskilde. Udover bibliotekerne er der blevet etableret fire nye sprogtrænings- og netværkscafeer i forskellige lokaliteter i kommunen bl.a. Sankt Hans området. Målet forventes nået i løbet af politikperioden. Økonomi Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser 9

12 Bilag til Punkt 18: Orientering om status på opfyldelse af mål i integrationspolitikken Roskilde Kommunes Integrationspolitik

13 Punkt 19: Orientering om udvikling i ledigheden Orientering om udvikling i ledigheden sagsfremstilling Pkt. 19 Orientering om udvikling i ledigheden Sagsnr Beskæftigelses- og Socialudvalget Åbent punkt Resume Der forelægges på hvert møde i Beskæftigelses- og Socialudvalget i 2017 en oversigt over aktuelle tal for udviklingen i ledigheden. Hvor det er muligt, vil disse tal blive sammenholdt med udviklingen i foregående år og med udviklingen i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland eller på landsplan. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Socialudvalget Sagsfremstilling For at sikre Beskæftigelses- og Socialudvalget et løbende overblik over udviklingen vil der på hvert møde blive fremlagt en oversigt over aktuelle tal for udviklingen i ledigheden. Hvor det er muligt, vil disse tal blive sammenholdt med udviklingen i foregående år og med udviklingen i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland eller på landsplan. Set over det seneste år er det samlede antal modtagere af kontanthjælpslignende ydelser og antallet af forsikrede ledigei Roskilde Kommune stort set uændret. Bilaget indeholder også en oversigt over antallet af borgere på integrationsydelse. Da det er af værdi, at tallene er aktuelle, vil der, såfremt der foreligger nye tal, blive omdelt en oversigt på mødet med de allerseneste tal, og der vil være mulighed for at spørge ind til indholdet af dem. Økonomi Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i De økonomiske konsekvenser ved udvikling i ledigheden følges i budgetopfølgningerne. 11

14 Bilag til Punkt 19: Orientering om udvikling i ledigheden Udviklining i ledigheden ult januar

15 Punkt 20: Orientering status for nytteindsatsen for Orientering status for nytteindsatsen for sagsfremstilling Pkt. 20 Orientering om status for nytteindsatsen for Sagsnr Beskæftigelses- og Socialudvalget Åbent punkt Resume I har der været visiteret 779 borgere til nytteindsats på samlet 5 nytteindsatssteder i Roskilde Kommune. 728 har afsluttet deres forløb, hvoraf 248 eller 34 % er afsluttet til ordinært job, uddannelse, løntilskud eller virksomhedspraktik. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Socialudvalget Sagsfremstilling Begrebet nytteindsats blev indført med kontanthjælpsreformen pr. 1. januar Nytteindsats er et beskæftigelsestilbud i 13 uger på en offentlig arbejdsplads målrettet de ressourcestærke ledige, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under tilbuddet skal den ledige løse samfundsmæssige opgaver for at modtage ydelsen. Med henblik på en ensartet og struktureret brug af ordningen, etablerede Roskilde Kommune pr. 1.september 2015 Rute55, der udgør det primære fundament for samarbejdet omkring etableringen af nytteindsatspladser i Roskilde Kommune. I blev 536 borgere visiteret til Rute af disse borgere afsluttede deres forløb i, hvoraf 35 % gik i enten ordinært job, uddannelse, løntilskud eller virksomhedspraktik. Foruden Rute55, og diverse individuelle pladser på daginstitutioner og plejehjem, har Roskilde Kommune indgået aftale om nytteindsatspladser i hold med henholdsvis Hedeland I/S, ITC, Roskilde Museum og Beredskabsstationen. Tilbud Afsluttet til ordinært Job/udd, løntilskud eller virksomhedspraktik Antal afsluttede cpr.nr. Rute / 35 % Beredskabsstationen 44 / 34 % Hedeland 5 / 31 % 13 9 Roskilde Museum 5 / 20 % ITC 16 / 31 % 51 9 Gennemsnitligt antal forløbsuger for afsluttede borgere Samlet set har 779 borgere været visiteret til ovenstående tilbud i. 728 borgere har afsluttet deres forløb, hvoraf 248, svarende til 34 %, er afsluttet til enten ordinært job, uddannelse, løntilskud eller virksomhedspraktik. De resterende ledige er kommet i anden aktivitet, omvisiteret til aktivitetsparat, fortsat i et nyt forløb eller afsluttet grundet manglende rådighed. Gennemsnittet på forløbene har været 8,4 uger. Økonomi Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i

16 Punkt 21: Orientering om magtanvendelser i Orientering om magtanvendelser i sagsfremstilling Pkt. 21 Orientering om magtanvendelser i Sagsnr Beskæftigelses- og Socialudvalget Åbent punkt Resume Udvalget orienteres om magtanvendelser på det specialiserede socialområde i. Der har været 41 sager i. Til sammenligning var der 41 sager i 2014 og 18 sager i Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Socialudvalget Sagsfremstilling Serviceloven indeholder en udtømmende beskrivelse af de tvangsmæssige foranstaltninger, der lovligt kan anvendes på det sociale område. Der må kun bruges magt i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v., behandling eller aktiverende tilbud efter serviceloven. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal ifølge loven begrænses til det absolut nødvendige, og indgrebene må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Brug af magt forudsætter normalt, at der er risiko for væsentlig personskade. I har sagerne fordelt sig som følger: Alarmsystemer/døråbnere Fastholdelse i akutte situationer Fastholdelse i hygiejnesituationer 126 a 1 1 Anvendelse af stofseler Flytning uden samtykke Andet* I alt * Magtanvendelser uden for serviceloven, guidning, nødret. Fastholdelse i akutte situationer: Akut brug af fysisk magt til at fastholde en person eller føre en person til et andet opholdsrum, når det er nødvendigt for at undgå væsentlig personskade. De mange sager i skyldes især, at der i marts måned var en række magtanvendelser på en borger (14 stk.). Borger var psykotisk og måtte derfor mellem tvangsindlæggelser i psykiatrien have ophold i botilbud. Ifølge psykiater var det meget vigtigt at fastholde borger i normale rutiner få skiftet ble, blive vasket, få noget at spise etc. for ikke at synke dybere ind i psykosen. Borger flyttede hjem igen, da hun kom ud af psykosen. På grund af det korte forløb, nåede botilbuddet ikke at ansøge om godkendelse af magtanvendelse i hygiejnesituationer. Anvendelse af stofseler: Tilladelse til i en afgrænset periode at fastspænde en person med stofseler, når det er nødvendigt for at undgå væsentlig personskade ved fald. Flytning uden samtykke: Flytning med godkendelse af Statsforvaltningen, hvis det er absolut påkrævet for, at borgeren kan få den nødvendige hjælp, hjælpen ikke kan gennemføres i den hidtidige bolig, borgeren ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger, borgeren udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. 14

17 Punkt 21: Orientering om magtanvendelser i Økonomi Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i

18 Punkt 22: Orientering om samarbejde vedr. beboere på Københavns Kommunes Center Lindegården Orientering om samarbejde vedr. beboere på Københavns Kommunes Center Lindegården sagsfremstilling Pkt. 22 Orientering om samarbejde vedr. beboere på Københavns Kommunes Center Lindegården Sagsnr Beskæftigelses- og Socialudvalget Åbent punkt Resume Roskilde Kommune er blevet inviteret til at deltage i en arbejdsgruppe, som skal beskrive, hvordan borgere på Center Lindegården kan få sammenhængende social støtte, misbrugs- og psykiatribehandling. Beslutningskompetence Beskæftigelses- og Socialudvalget Sagsfremstilling På baggrund af det tragiske overfald på Københavns Kommunes Socialpsykiatriske bosted Center Lindegården i Roskilde, hvor en medarbejder den 25. marts blev overfaldet og dræbt af en beboer, er der på initiativ fra Københavns Kommune og Region Sjælland nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til fremadrettede og gode løsninger i samarbejdet for dels patienter/borgere og deres pårørende, dels de ansatte i såvel den regionale behandlingspsykiatri som socialpsykiatrien. Beboerne på Lindegården visiteres til botilbuddet af Københavns Kommune, som også betaler den sociale støtte til beboerne. Når beboerne får ophold på Lindegården, får de automatisk bopæl i Roskilde Kommune, og dermed træder sundhedslovens regler om opholdskommunens forpligtigelser i kraft til at yde sundhedsmæssig bistand og betale for denne. Roskilde Kommune yder således støtte til alkoholbehandling og til de dele af stofmisbrugsbehandlingen, som hører til under sundhedsloven. Tilsvarende ydes også sygepleje. Roskilde Kommune er også handlekommune indenfor beskæftigelseslovgivningen. Som beboer på Lindegården kan man også være indskrevet i den regionale distriktspsykiatri eller have indlæggelse på en psykiatrisk sengeafdeling. De dårligst fungerende beboere på Lindegården vil således ikke bare have tre forskellige myndigheder, men fra den enkelte part kan der også være forskellige fagpersoner involveret i den daglige sociale støtte, misbrugs- og psykiatribehandling. Det øger udfordringen for en sammenhængende indsats, at der er tale om en dårligt fungerende beboergruppe, som typisk har vanskeligt ved at have relationer til mange mennesker. Den fælles arbejdsgruppe skal derfor kortlægge de enkelte parters ansvarsområder og komme med forslag til, hvordan der skabes god sammenhæng mellem den sociale støtte, den sundhedsfaglige misbrugsbehandling samt den psykiatriske behandling. Udvalget får forelagt en sag om resultatet af arbejdsgruppens arbejde, som forventes færdig i maj Økonomi Sagen har ingen økonomiske konsekvenser i

19 Punkt 23: Bevilling og finansiering af opførelse af skæve boliger Bevilling og finansiering af opførelse af skæve boliger sagsfremstilling Pkt. 23 Bevilling og finansiering af opførelse af skæve boliger Sagsnr Beskæftigelses- og Socialudvalget Åbent punkt Resume I sagen søges om anlægsbevilling til udgifter på 5,754 mio. kr. og indtægter på 2,4 mio. kr. til opførelse af fem skæve boliger og et fælleshus på Stenvænget. Indstilling Forvaltningen indstiller, at 1. der afsættes rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling til udgifter på 5,754 mio. kr. til opførelse af fem skæve boliger og et fælleshus ved Stenvænget, 2. der afsættes rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling til indtægter på 2,4 mio. kr. under forudsætning af, at der opnås statstilskud til skæve boliger, 3. 0,773 mio. kr. af de i alt 1,0 mio. kr. bevilget i 2015 til skæve boliger overføres til anlægsbevillingen (0,227 mio. kr. er allerede afholdt til forundersøgelser på projektet) 4. 1,0 mio. kr. fra Udviklingspuljen i 2017 afsat til skæve boliger samt 0,5 mio.kr. (af i alt 1,0 mio.kr.) fra Udviklingspuljen afsat til samme formål i 2018 medfinansierer anlægsbevillingen i punkt 1, 5. resten af anlægsbevillingen i punkt 1 finansieres af et lån på 1,08 mio. kr., som afdrages og forrentes via huslejen, og 6. huslejen fastsættes til kr. om måneden inkl. forbrug på niveau med lignende kommunale boliger i Vestergade. Beslutningskompetence Byrådet Sagsfremstilling Den 27. maj 2015 godkendte byrådet i pkt.149, at forvaltningen arbejder videre med plan for opførelse af 5 skæve boliger på Stenvænget med sigte på en husleje på max kr./mdl. Der blev i den forbindelse afsat 1 mio. kr. til formålet. Med budgetforliget for 2017 blev der afsat yderligere 1 mio. kr. i 2017 og 1 mio. kr. i 2018 via Udviklingspuljen til boliger til formålet. Den 12. januar 2017 godkendte Plan- og Teknikudvalget endeligt Lokalplan 642 til brug for op til 10 skæve boliger ved Stenvænget. Selv om lokalplanen giver mulighed for op til 10 boliger anbefaler forvaltningen, at der i første omgang opføres 5 skæve boliger og et fælleshus for at skabe bedst mulige rammer for en god opstart og fastholdelse af beboerne i det nye miljø og fællesskab. Efter opstartsperioden vil det blive vurderet med inddragelse af beboerne, om der er basis for at udvide med yderligere skæve boliger på samme matrikel. Potentielle beboere er inddraget i planerne for de skæve boliger, deres indretning og udstyr, udearealer m.v. Boligerne opføres efter bekendtgørelse om skæve boliger. Betingelsen for at få statstilskud til skæve boliger er, at de opføres som permanente og attraktive boliger for beboerne. På baggrund af andre kommuners erfaringer med skæve boliger anbefales, at boligerne får så god kvalitet både i valg af materialer og indretning, at de er holdbare i mange år. Det betyder, at en bolig på 40 m 2 ikke kan bygges for statstilskuddet på kr. pr. bolig, men snarere ligger på et niveau på kr. Beboernes betalingsevne til husleje inkl. forbrug vurderes til at være ca kr. pr. måned. Der kan opstå uhensigtsmæssige incitamenter, hvis huslejen i de skæve boliger bliver lavere end fx huslejen i Vestergade. Finansieringen foreslås sammensat således: 17

20 Punkt 23: Bevilling og finansiering af opførelse af skæve boliger - Der bliver søgt om statsligt tilskud til skæve boliger på kr pr. bolig, i alt 2,4 mio. kr. Der er mundtligt tilsagn fra ministeriet om at se positivt på en ansøgning. - Byrådet afsatte i ,0 mio. kr. til skæve boliger som en driftsbevilling kr. er allerede anvendt til forundersøgelser til projektet. De resterende foreslås overført til finansiering af anlægsudgiften. - I budgetforliget for 2017 er afsat 1,0 mio. kr. af Udviklingspuljen i henholdsvis 2017 og 2018 til skæve boliger. Af disse midler foreslås benyttet 1,5 mio.kr. til dækning af de indledende bygherreudgifter, byggemodning, adgangsvej, støjvold m.v. samt sikring af et huslejeniveau på under kr. Der vil således stadig være et restbeløb på 0,5 mio.kr. i Udviklingspuljen for 2018 til evt. yderligere skæve boliger. - Der optages et lån på 1,1 mio.kr. Kommunen kan optage lån til dette formål, uden at være omfattet af deponeringskrav jf. lånebekendtgørelsen. Lånet skal dække den del af byggeudgiften, der ligger over det statslige tilskud og den kommunale medfinansiering. Lånet afdrages og forrentes over huslejen. Med godkendelse af finansiering og frigivelse af midler vil boligerne hurtigt kunne komme i udbud med forventning om, at de opføres i Den resterende 0,5 mio. kr. fra 2018 reserveres til evt. fremtidig udbygning af boligkapaciteten. Driftsudgifter til støtte til beboerne afholdes inden for den eksisterende driftsramme samt et forventet statsligt tilskud til socialvicevært-funktion i de første tre år. Økonomi Sagen medfører en forværring af kassebeholdningen i 2017 på 0,5 mio. kr. og en tilsvarende forbedring i 2018 på grund af fremrykket anvendelse af midler afsat via Udviklingspuljen. Driftsudgifterne for boligerne samt afdrag og forrentning af lån afholdes af huslejen for boligerne. Driftsudgifter til social støtte afholdes af forventet statsligt tilskud til social vicevært de første tre år. Øvrig støtte afholdes inden for den eksisterende budgetramme.anlægsudgiften til etablering finansieres af forventet statstilskud, driftsmidler og låneoptagelse. Udgiften udgør i alt 5,754 mio. kr. Finansieringen sammensættes af statstilskud på 2,4 mio. kr., drifts - og udviklingsmidler på i alt 2,273 mio. kr., der overføres til anlæg og et lån på 1,081 mio. kr. I alt udgør finansieringen 5,754 mio. kr. Økonomiske konsekvenser af anlægssagen i årene : Alle tal i kr. - = merudgift eller mindreindtægt + = Mindreudgift eller merindtægt Forslag til revideret rådighedsbeløb: Anlæg, udgifter Skæve boliger Anlæg, indtægter Skæve boliger, statstilskud Ansøgning om anlægsbevilling Anlæg, udgifter Skæve boliger Anlæg, indtægter Skæve boliger Afledt drift: Udgifter til forbrug, vedligehold, renter og afdrag mv Indtægter fra husleje 202 Finansiering af anlæg: Statstilskud til skæve boliger Drift opsparede midler og udviklingspulje Lån Kommunekredit Ændring af kassebeholdningen (pga. fremrykket anvendelse af midler afsat via Udviklingspuljen)

21 Punkt 23: Bevilling og finansiering af opførelse af skæve boliger

22 Bilag til Punkt 23: Bevilling og finansiering af opførelse af skæve boliger Beskrivelse af skæve boliger ved Stenvænget 20

23 Punkt 24: Eventuelt Eventuelt sagsfremstilling Pkt. 24 Eventuelt Sagsnr Beskæftigelses- og Socialudvalget Åbent punkt 21

24 Punkt 16, Bilag 1: Strategi for Socialøkonomi i Roskilde Kommune Sekretariat og Integration Sagsnr Brevid Ref. AHA Dir. tlf anneh@roskilde.dk NOTAT: Strategi for Socialøkonomi i Roskilde Kommune 4. september 2014 Roskilde Kommunes socialøkonomiske strategi består af vision, målsætning og konkretisering af strategien. Beskæftigelses- og Socialudvalget fastlagde i april 2014 Vision og Målsætning, og afholdt, mhp konkretisering af strategien, en inspirationskonference d. 10. juni 2014 med deltagelse af lokale aktører på området. Ud fra konferencen og udvalgets drøftelser har Beskæftigelses- og Socialudvalget konkretiseret strategien til 8 indsatser inden for rådgivning og samarbejde. Roskilde Kommunes vision for Socialøkonomi Det er nemt for socialøkonomiske iværksættere at etablere og drive virksomhed i Roskilde Kommune. Der er et højt niveau af jobskabelse og eksisterer mange jobmuligheder uden for det ordinære arbejdsmarked og som brobygning til dette. Der er et stærkt medborgerskab og en stor sammenhængskraft mellem erhvervslivet og den frivillige sektor indenfor den socialøkonomiske del af arbejdsmarkedet. Der tages afsæt i Roskilde Kommunes stærke position indenfor uddannelse, forskning, kultur og grøn teknologi, de mange engagerede ildsjæle og den stærke foreningskultur. Roskilde Kommunes målsætninger for Socialøkonomi Formålet med en socialøkonomisk strategi for Roskilde Kommune er at skabe bedre rammebetingelser og vækst i den socialøkonomiske sektor i Roskilde Kommune. Kommunen skal især fungere som playmaker ved at sikre rammerne for socialøkonomiske virksomheder og stimulere mødet mellem ildsjæle, frivillige, erhvervsliv, lokalsamfund og borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Kommunen vil stimulere jobskabelsen uden for det ordinære arbejdsmarked og som brobygning til dette. Ligeledes vil kommunen styrke medborgerskab og sammenhængskraft i samspillet mellem den private og frivillige sektor. Socialøkonomiske virksomheder skal udnytte, at de med deres tydelige sociale og bæredygtige profil har særligt gode forudsætninger for at engagere frivillige. Roskilde Kommunes 8 konkrete indsatser Styrket rådgivning af socialøkonomiske virksomheder Krav om at Roskilde Kommunes generelle erhvervsrådgivning skal kunne screene for potentielle socialøkonomiske iværksættere m.h.p. videreformidling til socialøkonomisk rådgivning. Initiativ til mentorordning for socialøkonomiske iværksættere i samarbejde med Erhvervsforum Roskilde, DI og DA.

25 Punkt 16, Bilag 1: Strategi for Socialøkonomi i Roskilde Kommune Side2/2 Samarbejde mellem Roskilde Kommune og Socialøkonomiske Virksomheder Støtte relevante socialøkonomiske pilotprojekter i samarbejde med iværksættere og aktører indenfor sundhedsfremme, kultur, genbrug, miljø, boligområder, byfornyelse og udvikling. Indgå samarbejde med Frivilligcenter Roskilde m.h.p. på at rådgive frivillige foreninger om den socialøkonomiske virksomhedstanke. Konsolidere udviklingspartnerskaber med socialøkonomiske virksomheder (fx Telehandelshuset), m.h.p. køb af ydelser, samarbejde og placering af eksisterende socialøkonomiske virksomheder i kommunen. Informere potentielle iværksættere på Roskilde Kommunes hjemmeside om socialøkonomi, socialøkonomisk iværksætteri og relevante kontaktpersoner. Tage initiativ til socialøkonomisk netværk og facilitere årlig netværksdag. Søge mulighed for oprettelse af et treårigt ph.d.-stipendium tilknyttet Center for Socialt Entreprenørskab, Roskilde,Universitet.

26 Punkt 16, Bilag 2: Afrapportering for indsats på de eksisterende 8 indsatsområder i Social og Integration Sagsnr Brevid Ref. GR Dir. tlf gitter@roskilde.dk NOTAT: Afrapportering for indsats på de eksisterende 8 indsatsområder i 17. januar 2017 Visionen og målsætningen er delt op i 2 politisk vedtagne fokusområder med i alt 8 konkrete indsatser. Nedenfor beskrives kort arbejdet hermed gennem. Fokusområde 1:Styrket rådgivning af socialøkonomiske virksomheder Krav om at Roskilde Kommunes generelle erhvervsrådgivning skal kunne screene for potentielle socialøkonomiske iværksættere m.h.p. videreformidling til socialøkonomisk rådgivning. Det er oplevelsen, at ErhvervsFORUM Roskilde fint kan screene og formidle socialøkonomiske iværksættere. Samtidig er det oplevelsen, at iværksætterne typisk kontakter kommunen eller eksisterende SØV er direkte. Initiativ til mentorordning for socialøkonomiske iværksættere i samarbejde med Erhvervsforum Roskilde, DI og DA. Mentorordning iværksat i regi af netværket Social Vision Roskilde. Fokusområde 2: Samarbejde mellem Roskilde Kommune og Socialøkonomiske Virksomheder Støtte relevante socialøkonomiske pilotprojekter i samarbejde med iværksættere og aktører indenfor sundhedsfremme, kultur, genbrug, miljø, boligområder, byfornyelse og udvikling. Der har i været samarbejde med bl.a. Sct. Hans Have, Terapihaven Fiora, Institut for Telemarketing og KARA/NOVOREN om konkrete og igangværende eller afsluttede initiativer. Indgå samarbejde med Frivilligcenter Roskilde m.h.p. på at rådgive frivillige foreninger om den socialøkonomiske virksomhedstanke. Der er løbende og gensidig dialog med Frivilligcenter Roskilde. Konsolidere udviklingspartnerskaber med socialøkonomiske virksomheder (fx Telehandelshuset), m.h.p. køb af ydelser, samarbejde og placering af eksisterende socialøkonomiske virksomheder i kommunen. Der har i været samarbejde med bl.a. Sct. Hans Have, Terapihaven Fiora, Institut for Telemarketing og KARA/NOVOREN om konkrete og igangværende eller afsluttede initiativer. Informere potentielle iværksættere på Roskilde Kommunes hjemmeside om socialøkonomi, socialøkonomisk iværksætteri og relevante kontaktpersoner. Dette er gennemført, og indholdet på hjemmesiden tilpasses løbende. Tage initiativ til socialøkonomisk netværk og facilitere årlig netværksdag. Netværket Social Vision Roskilde er stiftet på netværksdagen den 17. maj. Du kan blive en del af netværket ved at kontakte kommunen eller finde netværket på Facebook. Søge mulighed for oprettelse af et treårigt ph.d.-stipendium tilknyttet Center for Socialt Entreprenørskab, Roskilde Universitet. De overordnede muligheder er afsøgt, og initiativet er indtil videre henlagt på baggrund af den økonomiske ramme

27 Punkt 16, Bilag 2: Afrapportering for indsats på de eksisterende 8 indsatsområder i Side2/2 Fokusområder og initiativer er løbende drøftet og justeret i det løbende samarbejde mellem Beskæftigelses- og Socialudvalget samt Advisory Board for Socialøkonomi. Årets Socialøkonomiske Iværksætter prisuddeling og forløb Prisen som Årets Socialøkonomiske Iværksætter og ikke mindst de udviklingsforløb, der leder hen til prisuddelingen, en stor og væsentlig del af indsatsen. Flere end 75 personer, heraf 30 studerende fra primært Himmelev Gymnasium, har været med i de 3 SØV - forretningsudviklingsseminarer i sensommeren som optakt til prisuddelingen, der blev afviklet 14. november i Byens Hus. I år modtog dommerkomiteen 15 forslag, hvoraf 5 gik videre til finalen. Vinderen blev Applemoster, der foruden kr., også indgår i et forretningsudviklingsforløb med bl.a. en SØV - mentor. De øvrige 4 finalister er også blevet sat sammen med en SØV - mentor, ligesom alle øvrige deltagere vil modtage tilbud om fortsat hjælp til udvikling af deres idé. Dette for at fastholde og øge effekten af prisuddelingsforløbet. Privat afknobning Indsatsen for at skabe nye SØV er gennem eller ved afknobning fra private virksomheder har været afviklet løbende. Der har siden 1. marts været afholdt over 50 møder med flere end 25 samarbejdspartnere, organisationer, nuværende SØV er, boblere og idémagere, og bl.a. er 3 af finalisterne i prisuddelingen eksisterende private virksomheder med en idé om at etablere eller afknoppe en komplementær aktivitet i en selvstændig SØV. Det er vurderingen, at dette er den mest effektive metode til skabelse af nye SØV er.

28 Punkt 17, Bilag 1: Integrationsnøgletal januar 2017 Nøgletal for integrationsindsatsen Roskilde Kommune Januar 2017 Diagrammer og tabeller er udarbejdet på baggrund af data fra sagsbehandlersystemet Opera, ledelsesinformationssystemet OPUS Lis og opgørelser udarbejdet i Integrationsafsnittet

29 Punkt 17, Bilag 1: Integrationsnøgletal januar Status over antallet af modtagne flygtninge December 200 Antal modtagne flygtninge Voksne Børn Uledsagede børn Årskvote 700 Antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Flygtning familiesammenført til flygtning Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 2

30 Punkt 17, Bilag 1: Integrationsnøgletal januar % Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt på alder 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% til 64 år 50 til 59 år 40 til 49 år 30 til 39 år 25 til 29 år 18 til 24 år 7 til 17 år 0 til 6 år 0% Marts Juni September December 100% Flygtninge og familiesammenførte fordelt på køn 90% 80% 70% 60% 50% 40% Mænd Kvinder 30% 20% 10% 0% Marts Juni September December 3

31 Punkt 17, Bilag 1: Integrationsnøgletal januar % Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt på oprindelsesland 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Andre Iran Afghanistan Eritrea Statsløs Syrien 10% 0% Marts Juni September December Andre lande er bl.a. Somalia, Armenien, Mali og Irak Flygtninge og familiesammenførte over 18 år fordelt på jobparathed 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Jobparat Aktivitetsparat 30% 20% 10% 0% Marts Juni September December 4

32 Punkt 17, Bilag 1: Integrationsnøgletal januar Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge over 18 år fordelt på tilknytning til arbejdsmarkedet Øvrige Ansat i Virksomhedspraktik Ansat med løntilskud Selvforsørgede Marts Juni September December Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18 og 65 år - fordelt på varighed af skolegang Antal beskrevne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, januar Grundskole: 0-5 års skolegang års skolegang års skolegang eller mere (inkl. Dansk 10. kl.) 77 ubekendt varighed af skolegang 32 Efterfølgende uddannelse: Ingen uddannelse ud over grundskole 207 Kun gymnasieuddannelse fra hjemlandet ud over grundskole (inkl. HG) 68 Har angivet uddannelse* 95 Ubekendte 37 *Uddannelse dækker bredt fra svejserkursus til akademiske uddannelser. 5

33 Punkt 17, Bilag 1: Integrationsnøgletal januar 2017 Antal FEB 16 Flygtninge på akutventeliste til permanent bolig MAR 16 APR 16 MAJ 16 JUN 16 JUL 16 AUG 16 SEP 16 OKT 16 NOV 16 DEC 16 JAN 17 Flygtninge på akutventeliste 6

34 Punkt 18, Bilag 1: Roskilde Kommunes Integrationspolitik januar 2017 Job og Integration Roskilde kommunes Integrationspolitik (vedtaget 19.august 2015) Status januar 2017 Mål nr. 1 Uddannelse At udligne den nuværende karakterforskel mellem tosprogede elever og etnisk danske elever ved folkeskolens afgangsprøve. Indenfor politikperioden skal andelen af tosprogede elever, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i fagene dansk og matematik, stige med 4 % til 97 %, som er svarende til karakterniveauet for unge med dansk oprindelse i Roskilde Kommune. Målemetode Data fra det nationale Integrationsbarometer Data fra Danmarks Statistik Status mål nr. 1 Mål nr. 2 Hidtidige tiltag til at opnå målopfyldelse Den langsigtede handleplan ift. 2-sprogede børn i folkeskolen følges fortsat. Handleplanen blev udarbejdet ift. forrige politikperiode, hvor udligning af karakterforskellen også var et mål. Planen indebærer bl.a. at skolerne arbejder målrettet med faget dansk som andet sprog kombineret med øget fokus på læsning. Integrationsbarometret viser at andelen af indvandrere (her defineret som dem som er ankommet som 0-12årig) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller mere ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk og matematik, er steget til 96 % i skoleåret 2014/2015 som er seneste måling. Der er her sket en stigning på 29 % siden barometerets basismåling i Ifølge tal fra Danmarks Statistik har stigningen været fra 93 % i 2013 til 96 % i Til sammenligning udgør andelen 99 % for de etnisk danske unge i Udviklingen viser at målet kan forventes opfyldt allerede i løbet af Uddannelse At andelen af 20-24årige indvandrere og efterkommere i Roskilde Kommune med ikke-vestlig oprindelse, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, skal stige til mindst 57 % indenfor politikperioden. Målemetode Tilgængelige data fra det nationale Integrationsbarometer, seneste opgørelse er november. Hidtidige tiltag til at opnå målopfyldelse Øget fokus på vejledning af unge og forældre omkring uddannelsesmulighederne med særligt sigte på de uddannelser, hvor der er fremtidige jobåbninger. Status mål nr. 2 Udligning af karakterniveauet i folkeskolen, som er defineret i mål nr.1, influerer positivt på opfyldelse af mål nr. 2. Andelen af 20-24årige indvandrere og efterkommere i Roskilde Kommune med ikkevestlig oprindelse, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse er steget til 53 %. Der er her sket en stigning med 4 % siden barometerets basismåling i Til sammenligning udgør andelen 70 % for de 20-24årige etniske danskere.

35 Punkt 18, Bilag 1: Roskilde Kommunes Integrationspolitik Mål nr. 3 A Udviklingen viser at målet kan forventes opfyldt indenfor politikperioden, men det vil fortsat kræve et særligt fokus. Beskæftigelse og selvforsørgelse At 40 % af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, for hvem integrationsperioden ophører indenfor perioden -2018, skal komme i uddannelse, hvis de er omfattet af uddannelsespligten, eller i ordinær beskæftigelse inden for den 3-årige integrationsperiode og dermed være selvforsørgende, svarende til at betingelserne for at hjemtage resultattilskud er opfyldt. Andelen svarer til 120 personer. Målemetode Data fra det kommunale sagssystem Opera Data fra ledelsesstyringssystemet OPUS. Status på mål nr. 3 A Tiltag til at opnå målopfyldelse En særlig målrettet indsats for målgruppen fra dag ét med vægt på bl.a. sprogkundskaber, samfundsforståelse, og digitalisering. Uddannelsesvejledning for de, der er omfattet af uddannelsespligten. Kortlægning af flygtningenes medbragte kvalifikationer, en virksomhedsopsøgende indsats fokuseret på de brancher, hvor der især er job-åbninger, og hvor rekrutteringsbehovet matcher med flygtningenes kvalifikationer. Tæt virksomhedssamarbejde og støtte både til flygtningen og arbejdsstedet omkring fx sproglige, kulturelle og praktiske udfordringer for at sikre succesfulde forløb. Ifølge Integrationsloven 45, modtager kommunen resultatstilskud i de tilfælde hvor integrationsborgere kommer i job/uddannelse og fortsætter i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder. Nedenstående tabel viser antal og andel af borgere der er udgået af integrationsperioden og hvortil kommunen har hjemtaget resultattilskud pga. de er kommet i job eller uddannelse indenfor integrationsperioden i mindst 6 måneder. Andel/antal af borgere, der afslutter deres 3-årige integrationsperiode Slutkvartal Antal Antal i job/uddannelse Andel 1kv ,10% 2kv ,00% 3kv ,53% Ud af de 63 borgere der udgik af integrationsperioden i løbet af de første 3 kvartaler af var de 24 i job eller uddannelse, svarende til en andel på 38 %. (3. kvartal er dog ikke opdateret og tallene forventes derfor at stige). Udviklingen de seneste måneder går yderligere i retning af at stadigt flere nye flygtninge kommer i job eller uddannelse tidligt i integrationsperioden og dette forventes at præge de kommende resultater. Mål nr. 3 B Udviklingen viser at målet kan forventes opfyldt indenfor politikperioden, men det vil kræve et fortsat fokus og en særlig indsats. Beskæftigelse og selvforsørgelse At inden udgangen af politikperioden skal andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund der er selvforsørgende stige til 75 %. Udgangspunktet i dag er 69 %. Målemetode

36 Punkt 18, Bilag 1: Roskilde Kommunes Integrationspolitik Status på mål nr. 3 B Mål nr. 4 Data fra KMD Andelen af borgere med ikke vestlig baggrund der er selvforsørgende udgør januar %. Udviklingen viser at målet kan forventes opfyldt indenfor politikperioden. Beskæftigelse og selvforsørgelse At mindst 70 % af borgere omfattet af integrationsperioden skal afslutte deres danskuddannelse med resultatet bestået inden for deres 3-årige integrationsprogram. Målemetode Data fra det nationale integrationsbarometer, seneste måling er Status på mål nr. 4 Tiltag til at opnå målopfyldelse Systematisk brug af højskoleophold på højskoler der tilbyder dansk som andetsprog. Fokus på udvikling af flere sprogstimulerende tilbud i samarbejde med frivillige, fx sprogtræning cafeer og sprogmentorer, som supplement til den lovpligtige danskuddannelse. I har vi samarbejdet med CLAVIS om at lægge danskundervisningen ud i flere virksomheder i tilknytning til flygtningenes praktikforløb, når det har været muligt at samle et undervisningshold, og undervisningen er gjort brancherettet. Ifølge Integrationsloven 45, modtager kommunen resultatstilskud i de tilfælde hvor integrationsborgere afslutter en dansk uddannelse. Integrationsbarometeret viser at andelen af kursister omfattet af integrationsprogrammet der består en danskprøve inden for 5 år er steget til 79 % i 2015, som var seneste måleperiode. Her er der sket en fremgang på 8 % siden basismålingen i Til sammenligning er beståelsesprocenten på landsplan 72 % i I 2013 var beståelsesprocenten 73 % mens den var 66 % på landsplan Fordi integrationsperioden i blev ændret til 5 år er måling af danskuddannelse blevet ændret i det nationale integrationsbarometer med bagudrettet virkning. Det er derfor ikke længere muligt at måle udviklingen mod en beståelsesprocent på 70 % inden for den treårige periode. Mål nr. 5 Udviklingen viser at der er sket en vældig positiv fremgang og målt på den 5 årige periode er målet opfyldt i Beskæftigelse og selvforsørgelse At inden udgangen af politikperioden skal 80 % af alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er omfattet af den 3-årige integrationsperiode, være i aktivering målrettet uddannelse eller beskæftigelse i gennemsnitlig 75 % af fuld tid (37 timer). Det svarer til at aktiveringsgraden øges til 60 %. Målemetode Data fra jobindsats.dk. Status på mål nr. 5 Tiltag til at opnå målopfyldelse Øget aktivering gennem bl.a. højskoleophold, praktikforberedende afklaring bl.a. i det interne tilbud Projekt Tilløb, praktikforløb og job med løntilskud i offentlige og private virksomheder er væsentlige elementer i den uddannelses- og jobfokuserede indsats. Tabellen viser at både aktiveringsgrad og andel af aktiveringsberørte borgere er steget markant gennem.

37 Punkt 18, Bilag 1: Roskilde Kommunes Integrationspolitik Aktiveringsgrad for nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Roskilde kommune Type/periode Aktiveringsgrad Andel aktiveringsberørte 1. kvt 52,1 67,1 2. kvt 58,2 70,9 3. kvt 64,2 84,5 Udviklingen viser at allerede i 3. kvartal har målgruppen nået en aktiveringsgrad på 64,2 % og 84,5 % har været berørt af aktivering. Mål nr. 6 Dermed er mål 5 blevet opfyldt allerede i. Medborgerskab og inklusion At udbrede integrationsfremmende og medborgerskabsfremmende aktiviteter til kommunens mindre lokalsamfund i samarbejde med lokale borgere og frivillige aktører med brug af lokalbibliotekerne som base. Indenfor politikperioden skal der i alle kommunens lokalbiblioteker være etableret mindst et` fast velbesøgt tilbud, fx sprogtræning, netværkscafe eller lignende for flygtninge og andre nydanske borgere, suppleret med aktiviteter af oplysende og netværksskabende karakter. Aktiviteterne skal drives med lokale frivillige som primus motor, allerhelst frivillige med både dansk og anden etnisk baggrund. Aktiviteterne skal sigte på at introducere de nydanske borgere til det lokale foreningsliv, idræt og kulturelle aktiviteter. Målemetode Årlig opgørelse i hvert af de lokale biblioteker over de integrations- og medborgerskabsfremmende aktiviteter, medvirkende frivillige aktører og deltagende nydanskere. Tiltag til at opnå målopfyldelse Udvikling af forskellige integrations- og medborgerskabsfremmende aktiviteter i samarbejde med kommunens lokalbiblioteker og lokale frivillige aktører. I løbet af er der blevet etableret flere nye indkvarteringssteder spredt over hele kommunens geografi. Denne udvikling har øget behovet for integrationsfremmende aktiviteter i samarbejde med lokale frivillige ude i de små lokalsamfund. Status på mål nr. 6 Med lukning af Asylcenter Roskilde har Integration indgået i et samarbejde med det meget store frivillige netværk Roskilde Flygtningevenner og Frivilliggruppen under Dansk Flygtningehjælp om udvikling af integrationsfremmende aktiviteter målrettet kommunens flygtninge. De frivillige får bl.a. en base i Kurhuset i Sct. Hans området. Langt de fleste frivillige har dansk baggrund men målet er løbende at forsøge at inddrage foreninger og frivillige med anden etnisk baggrund. I løbet af er etableret lektiecafeer og sprogtræningsaktiviteter for nye flygtninge i Jyllinge, Viby Sjælland og (i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp) idrætsbiblioteket i Æblehaven/Roskilde. Udover bibliotekerne er blevet etableret fire nye sprogtrænings- og netværkscafeer i forskellige lokaliteter i kommunen bl.a. Sankt Hans området. De frivillige netværk og organisationer er primus motor for aktiviteterne som især rummer lektielæsning, samtaletræning, lege og spil samt hjælp med kontakt til det offentlige.

38 Punkt 18, Bilag 1: Roskilde Kommunes Integrationspolitik Udviklingen viser at målet kan forventes nået inden for politikperioden. I nogle tilfælde har det været mere hensigtsmæssigt at benytte et indkvarteringssted som base for de integrationsfremmende aktiviteter frem for lokalbiblioteket.

39 Udvikling i ledigheden Kontanthjælpslignende ydelser Kontanthjælpslignende ydelser Roskilde I alt Job/udd.parat Aktivitetsparat I alt u30 år Udd.parat u 30 år Aktivitetsparat u 30 år Kontanthjælpslignende ydelser Hovedstaden Sjælland I alt Job/udd.parat Aktivitetsparat I alt u30 år Udd.parat u 30 år Aktivitetsparat u 30 år Punkt 19, Bilag 1: Udviklining i ledigheden ult januar Dec 2015 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 0 Dec 2015 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kilde: Jobindsats.dk Kilde: Jobindsats.dk Fra september til december er det samlede antal modtagere af kontanthjælpslignende ydelser faldet med 0,5 % i Roskilde kommune, hvilket dækker over et fald på 7,4 % for de job/uddannelsesparate og en stigning på 3,8 % for de aktivitetsparate. I den samlede region Hovedstaden og Sjælland er antallet af modtagere af kontanthjælpslignende ydelser som helhed faldet med 1,5 %, med et fald i antallet af job/uddannelsesparate på 3,0 % og et fald på 0,9 % i antallet af aktivitetsparate. I juli overgik integrationsborgere fra kontanthjælp til integrationsydelse og antallet af modtagere af kontanthjælpslignende ydelse er derfor faldet fra juni til juli. Kontanthjælpslignende ydelser omfatter i denne sammenhæng: Kontanthjælp, Uddannelseshjælp, Revalidering, Forrevalidering og Ressourceforløb. Antallet af tilmeldte kontanthjælpsansøgere i jobbutikken var i november 133 tilmeldte og i december 113 tilmeldte - heraf henholdsvis 86 og 78 unge under 30 år. I november og december 2015 var antallet af tilmeldte kontanthjælpsansøgere i jobbutikken hhv. 136 og 121. I hele var der 1500 tilmeldte mod 1800 i Bilag til møde i Beskæftigelses- og Socialudvalget d. 31. januar 2017

40 Udvikling i ledigheden Forsikrede ledige Berørte personer inkl. Aktiverede Forsikrede ledige Roskilde Alle forsikrede ledige Forsikrede ledige under 30 år Berørte personer inkl. Aktiverede Forsikrede ledige Hovedstaden Sjælland Alle forsikrede ledige Forsikrede ledige under 30 år Punkt 19, Bilag 1: Udviklining i ledigheden ult januar 2017 Kilde: Jobindsats.dk Antallet af forsikrede ledige er set over de sidste 3 måneder faldet med 12,1 % i Roskilde Kommune og faldet med 9,9 % i Region Hovedstaden og Sjælland. Fra august til november er ledigheden faldet mest for medlemmer af Lærernes A-kasse (- 38 personer) og Hk (-36 personer). Derimod er antallet af ledige medlemmer af CA A-kasse (tidligere Civiløkonomernes a-kasse), Ledernes A-kasse og A-kassen for Journalistik, Komm. & Sprog steget med hver 5 personer. Den Sæsonkorrigerede ledighedsprocent (inkl. aktiverede) var i Roskilde 3,9 % i november mod en ledighedsprocent på 4,2 % på landsplan. Bilag til møde i Beskæftigelses- og Socialudvalget d. 31. januar 2017

41 Udvikling i ledigheden Integrationsydelse Berørte personer Integrationsydelsesmodtagere Roskilde Visitationskategori i alt Job- og udd.parat Aktivitetsparat Berørte personer Integrationsydelsesmodtagere Hele landet Visitationskategori i alt Job- og udd.parat Aktivitetsparat Punkt 19, Bilag 1: Udviklining i ledigheden ult januar 2017 Kilde: Jobindsats.dk Kilde: Jobindsats.dk I juli overgik en del borgere fra kontanthjælp til integrationsydelse og antallet af modtagere af integrationsydelse er derfor steget kraftigt fra juni til juli. I december udgjorde de job og uddannelsesparate 69 % af integrationsydelsesmodtagerne mod 41 % på landsplan.. Bilag til møde i Beskæftigelses- og Socialudvalget d. 31. januar 2017

42 Antal tilmeldte kontanthjælpsmodtagere i Jobbutikken/Ungeguiden under 30 år 2015 under 30 år 2014 under 30 år over 30 år 2015 over 30 år 2014 over 30 år Punkt 19, Bilag 1: Udviklining i ledigheden ult januar Antallet af tilmeldte kontanthjælpsmodtagere i Ungeguiden lå lavt i hele i forhold til antallet af tilmeldte i 2015 og. Antallet af tilmeldte over 30 år har gennem året ligget på niveau med de foregående år Bilag til møde i Beskæftigelses- og Socialudvalget d. 31. januar 2017

43 Punkt 23, Bilag 1: Beskrivelse af skæve boliger ved Stenvænget Voksenservice Sagsnr Brevid Ref. KURH Dir. tlf NOTAT: Beskrivelse af skæve boliger ved Stenvænget 25. januar 2017 Lokalplan 642 blev godkendt den 12. januar Lokalplanen giver mulighed for at etablere hjemløseboliger på et område, som på den ene side er bynært og på den anden side tilbagetrukket og ugenert for naboer. Boligerne skal være tæt, lav bebyggelse med boliger på ca. 40 m 2 samt et fælleshus. Målgruppen til boligerne på Stenvænget Blandt voksne med længerevarende hjemløshed vurderes der at være 7-10 borgere, som vil være interesseret i en skæv bolig, som har lokalitet på Stenvænget. Det vil sige en bolig, som er billig, er placeret bynært, som ikke indebærer for tæt naboskab, men alligevel giver mulighed for socialt fællesskab, og hvor der er mulighed for at holde hund. Det vurderes, at målgruppen har en betalingsevne, der svarer til en husleje inkl. forbrug på kr/måneden, svarende til huslejeniveauet for en to-værelses lejlighed i Vestergade. Målgruppen er: Hjemløse på forsorgshjem, på gaden el. lign. samt borgere i risiko for hjemløshed, der har brug for vide boligrammer for at kunne bevare boligen og trives i den - videre rammer end der kan tilbydes i almindelige lejeboliger og kommunens botilbud. Borgere, der har været funktionelt hjemløse i længere tid, dvs. har en bolig, men ikke er i stand til at bo i den. Borgere, der vurderes at kunne fungere i egen bolig, hvis de får stillet nogle mere fleksible rammer til rådighed og herudover bliver tilbudt støtte.